L 155 - svar på spm. 7 om, hvor meget man forventer at kunne nedsætte sagsbehandlingstiden med, fra børne- og socialministeren

Tilhører sager:

Aktører:


Bilag - SOU L 155 - svar på spm. 3.pdf

https://www.ft.dk/samling/20181/lovforslag/L155/spm/7/svar/1565638/2030192.pdf

1
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
sm@sm.dk
www.socialministeriet.dk
Folketingets Social-,
Indenrigs- og Børneudvalg
Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg har d. 27. februar 2019 stillet
følgende spørgsmål nr. 3 (L 155) til børne- og socialministeren, som hermed
besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Pernille Skipper (EL).
Spørgsmål nr. 3:
”Vil ministeren redegøre for, hvilke instanser i den nuværende konstruktion der
står for hvilke dele af sagsbehandlingstiden?”
Svar:
Som det fremgår af lovforslagets afsnit 2.2.2, har den gennemsnitlige sagsbe-
handlingstid i sager om adoption uden samtykke, der er rejst efter den 1. okto-
ber 2015, og hvor der er udstedt en bevilling senest den 25. oktober 2018, væ-
ret cirka 1 år og 5 måneder fra børn og unge-udvalget afgav sin indstilling til
meddelelse af adoptionsbevilling. Den længste sagsbehandlingstid overstiger 1
år og 9 måneder.
Hvis der ses isoleret på sagsbehandlingstiden i domstolssystemet har byret-
tens gennemsnitlige sagsbehandlingstid i sager rejst efter den 1. oktober 2015,
og hvor dommen er afsagt senest den 25. oktober 2018, været cirka 4,5 måned
med en længste tid på cirka 6,5 måned. For landsretten er den gennemsnitlige
sagsbehandlingstid for sager rejst efter den 1. oktober 2015, og hvor dommen
er afsagt senest den 25. oktober 2018, næsten 8 måneder med en længste tid
på næsten 1 år.
Ses der isoleret på sagsbehandlingstiden i det administrative system fremgår
det af lovforslagets afsnit 2.1.2, at Ankestyrelsens gennemsnitlige sagsbehand-
lingstid i sager rejst efter den 1. oktober 2015 og behandlet senest den 25. ok-
tober 2018 har været cirka 7,5 uger med en længste tid på cirka 11 uger. For
Statsforvaltningen er den gennemsnitlige sagsbehandlingstid i samme periode
cirka 19 uger med en længste tid på 50 uger.
Med venlig hilsen
Mai Mercado
Sagsnr.
2018 - 144
Doknr.
675055
Dato
14-03-2019
Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2018-19
L 155 endeligt svar på spørgsmål 7
Offentligt


SOU L 155 - svar på spm. 7.docx

https://www.ft.dk/samling/20181/lovforslag/L155/spm/7/svar/1565638/2030191.pdf

1
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
sm@sm.dk
www.socialministeriet.dk
Folketingets Social-,
Indenrigs- og Børneudvalg
Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg har d. 27. februar 2019 stillet
følgende spørgsmål nr. 7 (L 155) til børne- og socialministeren, som hermed
besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Pernille Skipper (EL).
Spørgsmål nr. 7:
”Vil ministeren redegøre for, hvor meget man forventer at kunne nedsætte
sagsbehandlingstiden med som følge af forslaget, og mener ministeren, at
sagsbehandlingstiden herefter vil være tilfredsstillende?”
Svar:
Den foreslåede mulighed for at placere barnet hos den kommende adoptivfami-
lie, når Ankestyrelsen har truffet afgørelse, vil betyde, at barnet og adoptivfami-
lien på et langt tidligere tidspunkt får mulighed for at knytte bånd, og at barnet
kan få en tryg og stabil hverdag hos en familie, som ønsker barnet. Muligheden
finder anvendelse i sager, hvor Ankestyrelsen har truffet afgørelse om, at bar-
net adopteres uden samtykke i medfør af adoptionslovens § 9, stk. 1-3, og hvor
barnet ikke skal adopteres af sin plejefamilie.
Set fra barnets perspektiv vil forslaget betyde, at barnet i tilfælde, hvor sagen
indbringes både for byretten og landsretten, vil kunne placeres omkring et år
tidligere hos de kommende adoptivforældre, end det sker i dag.
For børn, der skal adopteres af deres plejeforældre i medfør af adoptionslo-
vens § 9, stk. 4, forventes de foreslåede ændringer at betyde, at sagsbehand-
lingstiden gennemsnitligt vil blive godt 5 måneder kortere.
For yderligere uddybning af sagsbehandlingstiderne hos de involverede instan-
ser henviser jeg til mit samtidige svar på SOU L 155 – spm. 3.
Med venlig hilsen
Mai Mercado
Bilag:
Nr.1. SOU L 155 – svar på spørgsmål 3.
Sagsnr.
2018 - 144
Doknr.
675055
Dato
14-03-2019
Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2018-19
L 155 endeligt svar på spørgsmål 7
Offentligt