L 155 - svar på spm. 3 om, hvilke instanser i den nuværende konstruktion der står for hvilke dele af sagsbehandlingstiden, fra børne- og socialministeren
Tilhører sager:
Aktører:
- Besvaret af: børne- og socialministeren
- Adressat: børne- og socialministeren
- Stiller: Pernille Skipper
SOU L 155 - svar på spm. 3.docx
https://www.ft.dk/samling/20181/lovforslag/L155/spm/3/svar/1565625/2030153.pdf
1 Holmens Kanal 22 1060 København K Telefon 33 92 93 00 sm@sm.dk www.socialministeriet.dk Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg har d. 27. februar 2019 stillet følgende spørgsmål nr. 3 (L 155) til børne- og socialministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Pernille Skipper (EL). Spørgsmål nr. 3: ”Vil ministeren redegøre for, hvilke instanser i den nuværende konstruktion der står for hvilke dele af sagsbehandlingstiden?” Svar: Som det fremgår af lovforslagets afsnit 2.2.2, har den gennemsnitlige sagsbe- handlingstid i sager om adoption uden samtykke, der er rejst efter den 1. okto- ber 2015, og hvor der er udstedt en bevilling senest den 25. oktober 2018, væ- ret cirka 1 år og 5 måneder fra børn og unge-udvalget afgav sin indstilling til meddelelse af adoptionsbevilling. Den længste sagsbehandlingstid overstiger 1 år og 9 måneder. Hvis der ses isoleret på sagsbehandlingstiden i domstolssystemet har byret- tens gennemsnitlige sagsbehandlingstid i sager rejst efter den 1. oktober 2015, og hvor dommen er afsagt senest den 25. oktober 2018, været cirka 4,5 måned med en længste tid på cirka 6,5 måned. For landsretten er den gennemsnitlige sagsbehandlingstid for sager rejst efter den 1. oktober 2015, og hvor dommen er afsagt senest den 25. oktober 2018, næsten 8 måneder med en længste tid på næsten 1 år. Ses der isoleret på sagsbehandlingstiden i det administrative system fremgår det af lovforslagets afsnit 2.1.2, at Ankestyrelsens gennemsnitlige sagsbehand- lingstid i sager rejst efter den 1. oktober 2015 og behandlet senest den 25. ok- tober 2018 har været cirka 7,5 uger med en længste tid på cirka 11 uger. For Statsforvaltningen er den gennemsnitlige sagsbehandlingstid i samme periode cirka 19 uger med en længste tid på 50 uger. Med venlig hilsen Mai Mercado Sagsnr. 2018 - 144 Doknr. 675055 Dato 14-03-2019 Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2018-19 L 155 endeligt svar på spørgsmål 3 Offentligt