Orientering om forslag til ændring af lov om forberedende grunduddannelse, lov om folkeskolen, lov om de gymnasiale uddannelser og lov om erhvervsuddannelser (Måling af elevers trivsel) samt proces for orientering om høringsmateriale, fra undervisningsministeren

Fremsat den 13. marts 2019 af undervisningsministeren (Merete Riisager)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om forberedende grunduddannelse, lov om folkeskolen,
lov om de gymnasiale uddannelser og lov om erhvervsuddannelser
(Måling af elevers trivsel)
§ 1
I lov nr. 697 af 8. juni 2018 om forberedende
grunduddannelse, som ændret ved § 13 i lov nr. 1736 af 27.
december 2018, foretages følgende ændring:
1. Efter § 40 indsættes før overskriften til § 41:
»§ 40 a. Institutionens leder skal én gang årligt gennem‐
føre en måling af elevernes trivsel med det formål at følge
og styrke elevernes trivsel. De enkelte elevers svar må ude‐
lukkende bruges til at udføre statistiske og videnskabelige
undersøgelser af elevers trivsel.
Stk. 2. Målingen af elevernes trivsel skal ske ved hjælp af
et redskab, som Styrelsen for It og Læring stiller til rådighed
for institutionerne.
Stk. 3. Undervisningsministeren fastsætter regler om data‐
format, spørgeramme og svarkategorier og tidsrum for gen‐
nemførelse af målingen af elevernes trivsel samt om indbe‐
retning af oplysninger om elevernes trivsel til Styrelsen for
It og Læring.«
§ 2
I lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse nr. 1510 af
14. december 2017, som ændret senest ved § 1 i lov nr. 209
af 5. marts 2019, foretages følgende ændringer:
1. I § 56 a indsættes efter »jf. § 56, stk. 3«: »og § 56 b«.
2. Efter § 56 a indsættes i kapitel 10:
»§ 56 b. Skolens leder skal én gang årligt gennemføre en
måling af elevernes trivsel med det formål at følge og styrke
elevernes trivsel. De enkelte elevers svar må udelukkende
bruges til at udføre statistiske og videnskabelige undersøgel‐
ser af elevers trivsel.
Stk. 2. Målingen af elevernes trivsel skal ske ved hjælp af
et redskab, som Styrelsen for It og Læring stiller til rådighed
for skolerne.«
§ 3
I lov nr. 1716 af 27. december 2016 om de gymnasiale
uddannelser, som ændret ved § 17 i lov nr. 311 af 25. april
2018, § 6 i lov nr. 745 af 8. juni 2018 og § 10 i lov nr. 1736
af 27. december 2018, foretages følgende ændring:
1. Efter § 59 indsættes i kapitel 8:
»§ 59 a. Institutionens leder skal én gang årligt gennem‐
føre en måling af elevernes trivsel, dog undtaget elever på
hf-enkeltfag, med det formål at følge og styrke elevernes
trivsel. De enkelte elevers svar må udelukkende bruges til at
udføre statistiske og videnskabelige undersøgelser af elevers
trivsel.
Stk. 2. Målingen af elevernes trivsel skal ske ved hjælp af
et redskab, som Styrelsen for It og Læring stiller til rådighed
for institutionerne.«
§ 4
I lov om erhvervsuddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr.
282 af 18. april 2018, som ændret senest ved § 7 i lov nr.
1701 af 27. december 2018, foretages følgende ændring:
1. Efter § 30 indsættes før overskriften til § 31:
»§ 30 a. Skolens leder skal én gang årligt gennemføre en
måling af elevernes trivsel med det formål at følge og styrke
elevernes trivsel. De enkelte elevers svar må udelukkende
bruges til at udføre statistiske og videnskabelige undersøgel‐
ser af elevers trivsel.
Lovforslag nr. L 200 Folketinget 2018-19
Undervisningsmin., j.nr. 19/03021
CU000567
Undervisningsudvalget 2018-19
L 200 Bilag 1
Offentligt
Stk. 2. Målingen af elevernes trivsel skal ske ved hjælp af
et redskab, som Styrelsen for It og Læring stiller til rådighed
for skolerne.«
§ 5
Stk. 1. Loven træder i kraft den 6. maj 2019, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. §§ 1, 3 og 4 træder i kraft den 1. august 2019.
2
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Lovforslagets baggrund og hovedpunkter
2.1. Indførelse af trivselsmåling på FGU
2.2. Ændring af rammen for trivselsmålinger
2.2.1. Folkeskolen
2.2.2. Erhvervsuddannelserne
2.2.3. De gymnasiale uddannelser
3. Lovforslagets indhold
3.1. Gældende ret
3.2. Undervisningsministeriets overvejelser
3.2.1. Indførelse af trivselsmåling på FGU
3.2.2. Ændring af rammen for trivselsmålinger
3.3. Den foreslåede ordning
3.3.1. Brug af obligatorisk trivselsværktøj
3.3.2. Bemyndigelse til på FGU at fastsætte regler
om spørgeramme og svarkategorier, tidspunkt
mv.
4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonse‐
kvenser for det offentlige
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for er‐
hvervslivet mv.
6. Administrative konsekvenser for borgerne
7. Miljømæssige konsekvenser
8. Forholdet til EU-retten
9. Hørte myndigheder og organisationer mv.
10. Sammenfattende skema
1. Indledning
Elevernes trivsel er central for deres daglige skoleliv. Det
skal ikke kun være lærerigt at gå i skole, det skal også være
rart. I Danmark har vi i dag målinger af elevernes trivsel i
folkeskolen, på de gymnasiale uddannelser og på erhvervs‐
uddannelserne. Resultaterne af trivselsmålingerne er et red‐
skab for skoler og institutioner til at arbejde systematisk
med elevernes trivsel og undervisningsmiljø på klassetrin-
og skoleniveau, så det er muligt at identificere udfordringer
og mønstre, som ikke nødvendigvis er tydelige i undervis‐
ningen eller i pauserne. Trivselsmålingerne giver således et
godt grundlag for at blive klogere på, hvad der virker og ik‐
ke virker i den lokale sammenhæng, som elevernes svar er
indsamlet i, hvilket er væsentligt for valget af lokale opfølg‐
ningstiltag. Resultatet giver samtidig en værdifuld statistisk
og videnskabelig indsigt i børns og unges trivsel over tid
under de igangsatte uddannelsesreformer, og kan derfor ind‐
gå i tilsynsindsatsen på området.
Med dette lovforslag indføres nu også en obligatorisk triv‐
selsmåling på institutioner for forberedende grunduddannel‐
se (FGU). Det sker – i lighed med trivselsmålingen i folke‐
skolen og på ungdomsuddannelserne – for at følge udviklin‐
gen i elevernes trivsel med det formål at styrke trivslen.
Af dataetiske grunde lægger lovforslaget op til en grundlæg‐
gende ændring af den nuværende ramme for de nationale
målinger af elevernes trivsel i folkeskolen og på de gymna‐
siale uddannelser og erhvervsuddannelserne. Det foreslås
således, at gennemførelsen af trivselsmålingerne fremadret‐
tet skal ske ved brug af et centralt trivselsværktøj, som stil‐
les til rådighed af Styrelsen for It og Læring, så kommuner,
skoler og institutioner ikke har kontakt med eller adgang til
elevernes svar på trivselsmålingen, idet svarene herved
overføres direkte fra eleverne til et af Styrelsen for It og Læ‐
ring kontrolleret it-miljø. Ændringen skyldes, at regeringen
lægger stor vægt på, at eleverne er helt trygge ved situatio‐
nen omkring besvarelse af spørgsmål om deres skoleliv, så
eleverne tør være åbne omkring, hvordan de reelt oplever
trivslen i deres hverdag.
2. Lovforslagets baggrund og hovedpunkter
2.1. Indførelse af trivselsmåling på FGU
Regeringen (Venstre, Det Konservative Folkeparti og Libe‐
ral Alliance), Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet, Sociali‐
stisk Folkeparti, Radikale Venstre og Alternativet har den
13. oktober 2017 indgået Aftale om bedre veje til uddannel‐
se og job. Aftalen tilvejebragte grundlaget for forberedende
grunduddannelse (FGU), som skal erstatte en række af de
nuværende forberedende uddannelsesforløb. Det drejer sig
om produktionsskoletilbud, kombineret ungdomsuddannelse
(KUU) og erhvervsgrunduddannelsen (EGU), som integre‐
res i den nye uddannelse. Derudover drejer det sig om almen
voksenuddannelse (avu), ordblindeundervisning for voksne
(obu) og forberedende voksenundervisning (fvu), som også
integreres i den nye forberedende grunduddannelse for de
unge i målgruppen. Rammerne for uddannelsen er udmøntet
ved lov nr. 697 af 8. juni 2018 om forberedende grundud‐
dannelse.
Med den politiske aftale om bedre veje til uddannelse og job
er det sat som et retningsgivende mål for forberedende
grunduddannelse, at de unges trivsel på uddannelsen løben‐
de skal styrkes, og at udviklingen skal følges i en ny natio‐
nal obligatorisk årlig trivselsmåling. Med dette lovforslag
gennemføres derfor den del af aftalen, der vedrører krav til
en årlig national trivselsmåling på forberedende grundud‐
dannelse med det formål at styrke elevernes trivsel. Lovfor‐
slaget fremsættes i forlængelse af lov nr. 697 af 8. juni 2018
om forberedende grunduddannelse og de her indførte krav
til aktiv deltagelse, orden og trivsel mv.
2.2. Ændring af rammen for trivselsmålinger
2.2.1. Folkeskolen
Den nuværende ramme for trivselsmålingen i folkeskolen
blev indført ved lov nr. 406 af 28. april 2014 om ændring af
lov om folkeskolen og forskellige andre love (Forenkling af
3
regelsættet Fælles Mål, kvalitetsrapporter og elevplaner
samt opfølgning på mål for folkeskolen m.v.). Det skete til
opfølgning på et resultatmål om styrkelse af elevernes triv‐
sel i aftale af 7. juni 2013 om et fagligt løft af folkeskolen
mellem de daværende regeringspartier (Socialdemokratiet,
Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti) samt Venstre
og Dansk Folkeparti. Det fremgår af aftalen, at der skal ud‐
vikles klare og obligatoriske indikatorer for elevernes under‐
visningsmiljø, trivsel, ro og orden som grundlag for, at kom‐
muner og skoler kan arbejde systematisk og målrettet med at
styrke elevernes trivsel i sammenhæng med den faglige ud‐
vikling. Det fremgår endvidere, at indikatorerne skal danne
grundlag for det nye måltal for elevers trivsel i folkeskolen,
og at det er hensigten, at indikatorerne skal genereres på
baggrund af digitale spørgeskemabaserede målinger i et
elektronisk måleredskab.
Ved udmøntning af aftalen i folkeskoleloven fik undervis‐
ningsministeren hjemmel, jf. folkeskolelovens § 56, stk. 3,
til at fastsætte regler om, at oplysninger om elevernes trivsel
skal indberettes til Undervisningsministeriet ved anvendelse
af et nærmere fastsat dataformat og med brug af en nærmere
bestemt spørgeramme samt regler om spørgerammen og om,
hvordan og hvornår kommunalbestyrelsen tilvejebringer op‐
lysninger om elevernes trivsel. Bemyndigelsen er udnyttet
ved bekendtgørelse nr. 1167 af 12. oktober 2015 om måling
af elevernes trivsel i folkeskolen. Det blev samtidig fastsat,
at oplysningerne om elevernes trivsel skal indgå i skolernes
undervisningsmiljøvurderinger efter lov om elevers og stu‐
derendes undervisningsmiljø, jf. folkeskolelovens § 56 a,
samt i kommunernes kvalitetsrapport, jf. folkeskolelovens §
40 a, jf. § 2 i bekendtgørelse nr. 698 af 23. juni 2014 om
kvalitetsrapporter i folkeskolen.
Omkring årsskiftet 2017/2018 opstod der i medierne debat
om de årlige trivselsmålinger i folkeskolen, bl.a. blev der
rejst spørgsmål om nødvendigheden af at indsamle informa‐
tioner om den enkelte elevs trivsel på individniveau ved
kobling af elevens svar med elevens cpr-nummer, ligesom
der blev rejst spørgsmål om visse kommuners brug af data
til administrative tiltag over for elever. Regeringen (Venstre,
Det Konservative Folkeparti og Liberal Alliance) har lyttet
til forældrenes bekymring og tager den alvorligt.
Regeringen lægger stor vægt på, at elevene er helt trygge
ved situationen omkring besvarelse af spørgsmål om deres
skoleliv, så eleverne tør være åbne om, hvordan de reelt op‐
lever trivslen i deres hverdag. Af dataetiske grunde lægger
lovforslaget derfor op til en ændret balance mellem det of‐
fentliges adgang til data om elevernes trivsel og elevernes
ret til et privatliv.
Lovforslaget indeholder derfor forslag om, at det fremover
skal være obligatorisk for skolerne at gennemføre den årlige
nationale trivselsmåling ved hjælp af det trivselsværktøj,
som Styrelsen for It og Læring stiller til rådighed, så kom‐
muner og skoler ikke har kontakt med eller adgang til eleve‐
rnes svar på målingen.
Der henvises til punkt 3.3 for lovforslagets nærmere ind‐
hold.
2.2.2. Erhvervsuddannelserne
Rammen for trivselsmålinger på erhvervsuddannelserne
blev indført i forbindelse med lov nr. 634 af 16. juni 2014
(Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser m.v.) med
det formål at styrke elevernes trivsel på de enkelte skoler.
Dette skete til opfølgning på aftale af 24. februar 2014 om
bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser mellem den
daværende regering (Socialdemokraterne og Radikale
Venstre) samt Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folke‐
parti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti, der
indeholdt et resultatmål om styrkelse af tilliden til og trivs‐
len på erhvervsskolerne. Det fremgår af aftalen, at der ville
skulle udvikles en fælles metode for trivselsmålinger, som
alle erhvervsskoler forpligtes til at anvende, og at arbejdet
vil kunne trække på erfaringer med udvikling af trivselsindi‐
katorer på folkeskoleområdet. Målingen vil fx kunne indbe‐
fatte elevenes motivation, oplevelse af undervisningen, det
sociale miljø mv.
Udmøntning af aftalen er sket med hjemmel i en bemyndi‐
gelsesbestemmelse i § 4, stk. 3, i lov om erhvervsuddannel‐
ser, hvorefter undervisningsministeren kan fastsætte regler
om kvalitetsudvikling- og kontrol, herunder om skolernes
handlingsplaner for øget gennemførelse, om minimumstime‐
tal for lærerstyret undervisning på grundforløbet og om læ‐
rer- og lederkvalifikationer. Rammen for trivselsmålinger på
erhvervsuddannelserne er udmøntet i § 6 i bekendtgørelse
nr. 286 af 18. april 2018 om erhvervsuddannelser.
Som konsekvens af de foreslåede ændringer af rammen for
trivselsmålingen på folkeskoleområdet foreslås en tilsvaren‐
de ændring for målingen af elevernes trivsel på erhvervsud‐
dannelserne. Af dataetiske grunde lægger lovforslaget såle‐
des op til en ændret balance mellem det offentliges adgang
til data om elevernes trivsel og elevernes ret til et privatliv.
Lovforslaget indeholder derfor forslag om, at skolerne frem‐
adrettet skal gennemføre den årlige nationale trivselsmåling
ved hjælp af et centralt trivselsværktøj, som stilles til rådig‐
hed af Styrelsen for It og Læring, så skolerne ikke har kon‐
takt med eller adgang til elevernes svar på trivselsmålingen.
Der henvises til punkt 3.3 for lovforslagets nærmere ind‐
hold.
Det skal i øvrigt bemærkes, at forslaget skal ses i sammen‐
hæng med aftale af 22. november 2018 om ”Fra folkeskole
til faglært – Erhvervsuddannelser til fremtiden” mellem re‐
geringen (Venstre, Det Konservative Folkeparti og Liberal
Alliance) samt Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Radi‐
kale Venstre og Socialistisk Folkeparti. Det fremgår således
af aftalen, at der skal indføres krav til erhvervsskolerne om
øget elevinddragelse, herunder i opfølgning på trivselsmå‐
lingerne, med henblik på øget fokus på eleverne og inddra‐
gelse af deres perspektiv. Der henvises i den sammenhæng
4
til regeringens forslag til Lov om ændring af lov om er‐
hvervsuddannelser, lov om folkeskolen, lov om vejledning
om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæf‐
tigelse m.v. samt forskellige andre love (Styrkede erhvervs‐
uddannelser, mere praksisfaglighed i grundskolen, uddan‐
nelsesparathedsvurdering til alle ungdomsuddannelser m.v.),
som ligeledes fremsættes marts måned 2019.
2.2.3. De gymnasiale uddannelser
Rammen for trivselsmålingen på de gymnasiale uddannelser
blev indført i forbindelse med lov nr. 1716 af 27. december
2016 om de gymnasiale uddannelser med det formål at styr‐
ke elevernes trivsel på de enkelte institutioner. Dette skete
til opfølgning på et retningsgivende mål om styrkelse af ele‐
vernes trivsel i aftale af 3. juni 2016 om styrkede gymnasia‐
le uddannelser mellem den daværende regering (Venstre) og
Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance,
Det Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Det Kon‐
servative Folkeparti. Det fremgår af aftalen, at mål vedrø‐
rende elevernes trivsel indebærer indførelse af årlige triv‐
selsmålinger.
Ved udmøntningen af aftalen i lov om de gymnasiale uddan‐
nelser fik undervisningsministeren hjemmel, jf. lovens § 59,
stk. 3, til at fastsætte regler om fastholdelsesarbejdet. Det
fremgår af lovforslagets bemærkninger, at bemyndigelsen
blandt andet vil blive brugt til at fastsætte regler om årlige
målinger af elevernes trivsel på de enkelte institutioner.
Rammen for trivselsmålinger på de gymnasiale uddannelser
er udmøntet i § 63 i bekendtgørelse nr. 497 af 18. maj 2017
om de gymnasiale uddannelser. Bekendtgørelsens krav til
trivselsmåling omfatter ikke elever på hf-enkeltfag.
Som konsekvens af de foreslåede ændringer af rammen for
trivselsmålingen på folkeskoleområdet foreslås en tilsvaren‐
de ændring for målingen af elevernes trivsel på de gymnasi‐
ale uddannelser. Af dataetiske grunde lægger lovforslaget
således op til en ændret balance mellem det offentliges ad‐
gang til data om elevernes trivsel og elevernes ret til et pri‐
vatliv.
Lovforslaget indeholder herved forslag om, at institutioner‐
ne fremadrettet skal gennemføre den årlige nationale triv‐
selsmåling ved hjælp af et centralt trivselsværktøj, som stil‐
les til rådighed af Styrelsen for It og Læring, så institutio‐
nerne ikke har kontakt med eller adgang til elevernes svar på
trivselsmålingen.
Der henvises til punkt 3.3 for lovforslagets nærmere ind‐
hold.
3. Lovforslagets indhold
3.1. Gældende ret
Institutioner for forberedende grunduddannelse er i dag ikke
pålagt at gennemføre målinger af elevernes trivsel på den
nye forberedende grunduddannelse (FGU). Der er heller ik‐
ke krav herom på de eksisterende uddannelsesforløb, der pr.
1. august 2019 erstattes af forberedende grunduddannelse,
dvs. produktionsskoleforløb, kombineret ungdomsuddannel‐
se (KUU), erhvervsgrunduddannelsen (EGU), almen vok‐
senuddannelse (avu), ordblindeundervisning for voksne
(obu) og forberedende voksenundervisning (fvu).
En obligatorisk national måling af elevernes trivsel gælder
derimod i folkeskolen (folkeskolelovens § 56, stk. 3, jf. be‐
kendtgørelse nr. 1167 af 12. oktober 2015 om måling af ele‐
vernes trivsel i folkeskolen) samt på de gymnasiale uddan‐
nelser (lov om de gymnasiale uddannelser § 59, stk. 3, jf. §
63 i bekendtgørelse nr. 497 af 18. maj 2017 om de gymnasi‐
ale uddannelser) og på erhvervsuddannelserne (lov om er‐
hvervsuddannelser § 4, stk. 3, jf. § 6 i bekendtgørelse nr.
286 af 18. april 2018 om erhvervsuddannelser), hvor skoler
og institutioner for de respektive uddannelser skal gennem‐
føre en måling af elevernes trivsel med det formål at styrke
trivslen.
Det er obligatorisk for skolerne og institutionerne at gen‐
nemføre trivselsmålingerne, og eleverne skal deltage heri,
da målingerne sker som led i undervisningssituationen. Der
er ingen fritagelsesmulighed. I praksis vil det imidlertid ikke
have konsekvenser for den enkelte elev, hvis den pågælden‐
de ikke deltager i trivselsmålingen, eller hvis eleven undla‐
der at besvare visse spørgsmål.
Trivselsmålingen gennemføres ved, at eleven besvarer et
spørgeskema med en spørgeramme og nogle svarkategorier,
som er udmeldt af Undervisningsministeriet. Spørgerammen
er forskellig for elever i henholdsvis folkeskolen, de gymna‐
siale uddannelser og erhvervsuddannelserne, og der må ikke
ændres, tilføjes eller slettes i hverken spørgsmål eller svar‐
kategorier. Ved trivselsmålingen på de gymnasiale uddan‐
nelser og erhvervsuddannelserne har institutionerne mulig‐
hed for at stille supplerende spørgsmål.
På folkeskoleområdet indeholder spørgerammen overordnet
set følgende svarkategorier for elever i børnehaveklassen til
3. klasse: 1) Ja, meget, 2) Ja, lidt, 3) Nej og 4) Jeg ønsker
ikke at svare. Spørgerammen for elever fra 4. til 9. klasse in‐
deholder overordnet set svarkategorierne: 1) Meget tit, 2)
Tit, 3) En gang imellem, 4) Sjældent, 5) Aldrig og 6) Jeg
ønsker ikke at svare. Spørgerammen på de gymnasiale ud‐
dannelser og erhvervsskoleområdet indeholder overordnet
set svarkategorierne: 1) Helt enig, 2) Delvist enig, 3) Hver‐
ken enig eller uenig, 4) Delvist uenig, 5)Helt uenig og 6)
Ved ikke.
For at sikre en entydig identifikation af eleven skal elevens
svar indberettes til Styrelsen for It og Læring sammen med
visse stamdata om eleven, herunder elevens cpr-nummer, så
det for styrelsen er muligt at identificere den enkelte elevs
besvarelse. Styrelsen for It og Læring behandler udelukken‐
de elevernes svar i statistisk og videnskabeligt øjemed, jf.
databeskyttelseslovens § 10. Det betyder, at det alene er sel‐
ve resultatet af styrelsens statistiske og videnskabelige bear‐
bejdning, der må anvendes som grundlag for opfølgning
5
over for eleverne og kun på en sådan vis, at det ikke er mu‐
ligt at identificere den enkelte elevs svar. Styrelsen for It og
Læring må således ikke orientere skoler og institutioner om
de enkelte elevers svar med henblik på, at de kan iværksætte
konkrete eller retlige foranstaltninger over for bestemte ele‐
ver med afsæt i de afgivne svar.
Kommuner og institutioner kan frit vælge, hvilket målered‐
skab som de ønsker at benytte til at gennemføre trivselsmå‐
lingen. Som et særligt tiltag på folkeskoleområdet har kom‐
munerne mulighed for at gennemføre målingen ved et red‐
skab benævnt Undervisningsministeriets Trivselsværktøj,
som Styrelsen for It og Læring stiller gratis til rådighed.
Kommuner, der vælger at benytte dette måleredskab, har ik‐
ke kontakt med eller adgang til elevenes svar på trivselsmå‐
lingen. Målingen gennemføres nemlig således, at eleverne
selv indfører deres svar direkte i måleværktøjet, hvorved
svarene gemmes på en central server hos styrelsens databe‐
handler, som ved undersøgelsesperiodens afslutning overfø‐
rer alle svar direkte til Styrelsen for It og Læring.
Resultaterne af trivselsmålingen indgår i et webbaseret data‐
varehus hos Styrelsen for It og Læring. Styrelsen offentlig‐
gør statistiske resultater over de indkomne svar på www.ud‐
dannelsesstatistik.dk. Der må ikke ske offentliggørelse af re‐
sultater, der på nogen måde viser den enkelte elevs svar.
Den enkelte skole og institution står selv for orientering og
opfølgning på trivselsmålingens resultat inden for rammen
af lov om gennemsigtighed og åbenhed i uddannelserne m.v.
Undervisningsministeriet og Dansk Center for Undervis‐
ningsmiljø har i den forbindelse udviklet en række skabelo‐
ner, som kan bruges i orienteringen om det statistiske resul‐
tat af trivselsmålingen over for de relevante aktører, herun‐
der lærere, elever og forældre.
Herudover er det på folkeskoleområdet et særskilt krav, at
oplysningerne om elevernes trivsel skal indgå i skolernes
undervisningsmiljøvurdering efter lov om elevers og stude‐
rendes undervisningsmiljø, jf. folkeskolelovens § 56 a.
Behandlingen af elevernes svar på trivselsmålingen er i ret‐
lig henseende en behandling af personoplysninger, da elever‐
nes svar indberettes til Styrelsen for It og Læring sammen
med den enkelte elevs cpr-nummer, hvorved eleven bag de
enkelte svar i Styrelsen for It og Læring principielt set er
identificerbar i forhold til opgaven omkring de statistiske
analyser på området. Behandlingen af elevernes svar skal
derfor ske i overensstemmelse med reglerne om behandling
af personoplysninger i databeskyttelsesforordningen og da‐
tabeskyttelsesloven.
3.2. Undervisningsministeriets overvejelser
3.2.1. Indførelse af trivselsmåling på FGU
Det er en del af den politiske aftale af 13. oktober 2017 om
bedre veje til uddannelse og job om forberedende grundud‐
dannelse (FGU), at de unges trivsel løbende skal styrkes, og
at udviklingen i elevernes trivsel skal følges i en ny national
årlig trivselsmåling.
Det er Undervisningsministeriets opfattelse, at rammen for
trivselsmåling på FGU bør være identisk med den ramme,
som ved nærværende lovforslag foreslås for trivselsmåling i
folkeskolen samt på de gymnasiale uddannelser og er‐
hvervsuddannelserne, så eleverne mødes af samme ramme
for måling af trivsel på de respektive uddannelser, og herved
oplever en genkendelig og tryg ordning til håndtering af de‐
res svar. Undervisningsministeriet lægger derfor op til, at
den årlige nationale måling af elevernes trivsel på FGU sker
efter samme model som foreslås, jf. punkt 3.3 for trivsels‐
måling i folkeskolen samt på de gymnasiale uddannelser og
erhvervsuddannelserne.
Der henvises til punkt 3.3 for lovforslagets nærmere ind‐
hold.
3.2.2. Ændring af rammen for trivselsmålinger
Det er Undervisningsministeriets vurdering, at spørgeram‐
men for måling af elevernes trivsel kan opleves at gå tæt på
elevernes privatsfære. Dette sker naturligvis med det formål
at afdække, om den enkelte elev i sin hverdag har en god
trivselsmæssig situation i sin klasse og på skolen, herunder
om der er forhold der vækker bekymring i relation til fx
samspillet med de øvrige elever eller lærere. Det forhold, at
elevens svar på trivselsmålingen i dag kan indsamles i regi
af den enkelte skole eller institution eller ved brug af en pri‐
vat leverandør kan styrke oplevelsen af, at det offentlige
kommer ganske tæt på elevens privatsfære. Også uanset at
elevernes svar på trivselsmålingen alene må anvendes til vi‐
denskabelige og statistiske formål, jf. databeskyttelseslovens
§ 10.
Formålet med trivselsmålingen er at styrke elevernes trivsel
– ikke at skabe utryghed. Det er derfor centralt, at eleverne
er helt trygge omkring den praktiske håndtering af deres
svar på de spørgsmål, der indgår i trivselsmålingen, så ele‐
verne tør være åbne omkring, hvordan de reelt oplever trivs‐
len i deres hverdag, uden at frygte, at deres svar kan tilgås af
uvedkommende og anvendes i andre sammenhænge.
Det er Undervisningsministeriets vurdering, at det vil skabe
en større tryghed omkring trivselsmålingen, hvis elever og
forældre har vished for, at alle skoler og institutioner skal
gøre brug af et måleredskab, som fra centralt hold stilles til
rådighed af Styrelsen for It og Læring, og som betyder, at
alle elevers svar konsekvent sendes direkte fra den enkelte
elev til Styrelsen for It og Læring (fx via en web-service), så
eleven har sikkerhed for, at hverken skolen, institutionen el‐
ler kommunen m.fl. har mulighed for at se eller gøre uret‐
mæssig brug af elevens svar. Redskabet vil således sikre, at
elevernes svar indberettes direkte til Styrelsen for It og Læ‐
ring.
På den baggrund lægger Undervisningsministeriet op til en
ensretning af institutioners og kommuners gennemførelse af
6
den årlige nationale trivselsmåling med det formål at styrke
elevernes tryghed på området, så målingen på alle berørte
uddannelsesområder sker ved hjælp af et måleredskab facili‐
teret af Styrelsen for It og Læring.
Herudover er det centralt, at de statistiske resultater af triv‐
selsmålingen fortsat skal kunne anvendes til værdifuld ind‐
sigt i børn og unges trivsel over tid i forhold til de igangsatte
uddannelsesreformer og i sammenhæng med det tilsyn, som
Styrelsen for Undervisning og Kvalitet varetager med ud‐
dannelsesområderne.
3.3. Den foreslåede ordning
3.3.1. Brug af obligatorisk trivselsværktøj
Undervisningsministeriet foreslår, at rammen for de nationa‐
le målinger af elevernes trivsel, der i dag gennemføres i fol‐
keskolen og på de gymnasiale uddannelser og erhvervsud‐
dannelserne, ændres, så den årlige nationale trivselsmåling
fremadrettet skal gennemføres ved hjælp af et centralt triv‐
selsværktøj, som stilles til rådighed for kommuner, skoler og
institutioner af Styrelsen for It og Læring, inspireret af den
model, der kendes som Undervisningsministeriets Trivsels‐
værktøj, og som styrelsen allerede i dag tilbyder kommuner
til gennemførelse af den nationale trivselsmåling på folke‐
skoleområdet.
Ændringen indebærer en styrkelse af elevers og forældres
retsstilling i forhold til at skærme elevernes besvarelse af
trivselsmålingen over for uvedkommende, da datastrømmen
fremadrettet vil ske på en sådan vis, at kommuner, skoler og
institutioner på ingen vis har kontakt med eller adgang til
elevernes svar, da svarene rent teknisk overføres direkte fra
elevernes besvarelse ved skærmen og til Styrelsen for It og
Læring. Redskabet vil sikre, at elevernes svar indberettes di‐
rekte til Styrelsen for It og Læring. Styrelsen er således da‐
taansvarlig for behandlingen af elevernes personoplysnin‐
ger, jf. databeskyttelsesforordningens artikel 4, nr. 7. Æn‐
dringen afskærer ikke Styrelsen for It og Læring fra at anta‐
ge en databehandler som en del af opgavevaretagelsen i
overensstemmelse med reglerne i databeskyttelsesforordnin‐
gens artikel 28.
Ændringen skyldes, at regeringen lægger stor vægt på, at
eleverne er helt trygge ved situationen omkring besvarelse
af spørgsmål om deres skoleliv og oplever, at de kan svare
frit uden at skulle forklare eller forsvare deres tilbagemel‐
ding på deres individuelle oplevelse af undervisningsmiljøet
på det respektive uddannelsestilbud, så de tør være åbne om‐
kring, hvordan de reelt oplever trivslen i deres hverdag. Æn‐
dringen vil forventeligt understøtte elevers og forældres op‐
levelse af integritet og fortrolighed omkring elevernes svar
på trivselsmålingen.
Afgrænsningen af datastrømmen til at ske direkte fra den
enkelte elevs besvarelse ved skærmen, og til Styrelsen for It
og Læring tydeliggør samtidig, at formålet med den nationa‐
le trivselsmåling ikke er, at den enkelte institution skal kun‐
ne følge den enkelte elevs trivsel med henblik på at iværk‐
sætte individuelle opfølgningstiltag, men tværtimod at opnå
en overordnet pejling på trivslen på klasse- og skoleniveau
og de mønstre og sammenhænge som i den forbindelse vur‐
deres at give grundlag for mere generelle indsatser.
Den foreslåede ordning ændrer ikke på, at trivselsmålingen i
databeskyttelsesmæssig henseende fortsat vil indebære en
behandling af personoplysninger, i det omfang elevens svar
indberettes til Styrelsen for It og Læring sammen med en el‐
ler flere identifikatorer, der gør det muligt at identificere den
enkelte elev, jf. databeskyttelsesforordningens artikel 4, nr.
1. Ordningen betyder imidlertid, at skoler og institutioner –
hverken direkte eller indirekte – vil have mulighed for at
identificere eleven bag den enkelte besvarelse, da de ikke vil
have adgang til besvarelserne.
Efter ændringen vil det i øvrigt fremgå direkte af lovteksten,
at de enkelte elevers svar udelukkende må bruges til at udfø‐
re statistiske og videnskabelige undersøgelser af elevers
trivsel, jf. databeskyttelseslovens § 10 om de nærmere krav
til behandling af personoplysninger i statistisk eller viden‐
skabeligt øjemed. Dette sker for at imødekomme databe‐
skyttelsesforordningens krav til gennemsigtighed omkring
behandlingen af personoplysninger, og er i øvrigt i overens‐
stemmelse med Undervisningsministeriets fortegnelse over
behandlingsaktiviteter for persondata på området, jf. forord‐
ningens artikel 12 og artikel 30.
Lovforslaget ændrer ikke på, at selve resultatet af den stati‐
stiske og videnskabelige bearbejdning fortsat kan anvendes
til at opnå værdifuld indsigt i børns og unges trivsel over tid
i forhold til de igangsatte uddannelsesreformer og i forhold
til det tilsyn, som Styrelsen for Undervisning og Kvalitet va‐
retager med uddannelsesområderne.
Ordningen for indførelse af en trivselsmåling på institutio‐
ner for forberedende grunduddannelse (FGU) vil være til‐
svarende.
Resultatet af trivselsmålingen på alle uddannelsesområderne
vil fortsat indgå i det webbaserede datavarehus hos Styrel‐
sen for It og Læring, der er tilgængeligt på www.uddannel‐
sesstatistik.dk. Her er det muligt for skoler og institutioner
at se resultatet af trivselsmålingen og trække supplerende
statistiske rapporter (fx fordeling på køn, afdelinger, klasse‐
trin mv.), som Styrelsen for It og Læring stiller til rådighed
til brug for skolernes og institutionernes kvalitetsarbejde.
Datavarehuset giver således en række muligheder for at
trække data på aggregeret niveau, som kan danne grundlag
for den lokale drøftelse og prioritering af relevante opfølg‐
ningstiltag til styrkelse af elevernes trivsel. Datavarehuset
giver også elever og forældre mulighed for at se diverse sko‐
letal på området. Datavarehuset gengiver ikke resultater, der
på nogen måde viser den enkelte elevs svar.
Lovforslaget ændrer ikke ved gældende ret i forhold til triv‐
selsmålingens betydning for undervisningsmiljøvurderingen
i medfør af lov om elevers og studerendes undervisningsmil‐
7
jø. På folkeskoleområdet vil det således fortsat være et sær‐
skilt krav, at oplysningerne om elevernes trivsel skal indgå i
skolernes undervisningsmiljøvurdering efter lov om elevers
og studerendes undervisningsmiljø, jf. folkeskolelovens § 56
a.
3.3.2. Bemyndigelse til på FGU at fastsætte regler om spør‐
geramme og svarkategorier, tidspunkt mv.
Ved lovforslaget får undervisningsministeren bemyndigelse
til på området for forberedende grunduddannelse (FGU) at
fastsætte regler om dataformat, spørgeramme og svarkatego‐
rier og tidspunkt for gennemførelse af målingen af elevernes
trivsel samt om indberetning af oplysninger om elevernes
trivsel til Styrelsen for It og Læring. Undervisningsministe‐
ren vil i forlængelse af lovforslaget udstede en bekendtgø‐
relse, som fastsætter spørgerammer- og svarkategorier, så
der er entydige og obligatoriske indikatorer for elevernes
undervisningsmiljø og trivsel, så også institutioner for forbe‐
redende grunduddannelse har en enkel og systematisk ram‐
me for at følge og styrke elevernes trivsel i sammenhæng
med den faglige udvikling.
Spørgsmål og svarkategorier vil afspejle elevernes forskelli‐
ge alder, modenhed og kontekst og en samtidig respekt for
elevernes privatliv. Fastsættelsen af spørgsmål- og svarkate‐
gorier vil i overensstemmelse med praksis på de øvrige ud‐
dannelsesområder (folkeskolen, de gymnasiale uddannelser
og erhvervsuddannelserne) ske under inddragelse af faglig
ekspertise, herunder i forhold til kendskab til de enkelte ud‐
dannelsesområder og af metodisk karakter, og sådan at insti‐
tutionerne ikke må ændre, tilføje eller slette i hverken
spørgsmål eller svarkategorier.
Herudover vil bekendtgørelsen fastslå, hvornår på året triv‐
selsmålingen skal gennemføres, så det sikres, at også data
inden for forberedende grunduddannelse indsamles inden
for samme tidsinterval og ved brug af samme dataformat.
Bemyndigelsen til undervisningsministeren vil, som det er
tilfældet på de øvrige uddannelsesområder, også blive an‐
vendt til at fastsætte krav til indberetning af oplysninger ved
brug af en eller flere identifikatorer for den enkelte elev (fx
UNI-Login brugernavn eller cpr-nummer), som gør det mu‐
ligt at anvende de indsamlede data i statistisk eller videnska‐
beligt øjemed. Det vil ikke være tilladt for Styrelsen for It
og Læring at orientere institutionerne om de enkelte elevers
svar med henblik på, at institutionerne kan iværksætte kon‐
krete eller retlige foranstaltninger over for bestemte elever
med afsæt i de afgivne svar.
Det skal betones, at behandlingen af elevernes svar på triv‐
selsmålingen i retlig henseende er en behandling af person‐
oplysninger, når elevernes svar indberettes til Styrelsen for
It og Læring sammen med den enkelte elevs cpr-nummer.
Behandlingen af elevernes svar skal derfor ske i overens‐
stemmelse med reglerne om behandling af personoplysnin‐
ger i databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven,
herunder kravene til dataminimering, jf. databeskyttelsesfor‐
ordningens artikel 5, stk. 1, litra c, samt til gennemsigtighed
og pligtmæssige oplysninger over for de registrerede, jf. da‐
tabeskyttelsesforordningens artikel 12 og 13 og undtagelses‐
bestemmelserne i. databeskyttelseslovens afsnit III, Regi‐
streredes rettigheder.
4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekven‐
ser for det offentlige
Indførelse af et krav til kommuner og institutioner om må‐
ling af elevernes trivsel ved hjælp af et centralt måleværktøj,
som stilles til rådighed af Styrelsen for It og Læring, vil be‐
tyde, at de pågældende aktører ikke længere selv kan vælge
måleværktøj. Måleværktøjet vil blive stillet til rådighed ve‐
derlagsfrit for alle brugere.
Størstedelen af kommunerne anvender på nuværende tids‐
punkt Undervisningsministeriets Trivselsværktøj. Disse
kommuner vil ikke blive påvirket af lovforslaget i deres nu‐
værende situation.
Et mindre antal kommuner udfører i dag den nationale triv‐
selsmåling med måleværktøjer leveret af 3. part. Lovforsla‐
get vil betyde, at disse kommuner skal skifte måleredskab.
Da trivselsværktøjet og rapporteringsløsninger stilles veder‐
lagsfrit til rådighed fra Styrelsen for It og Læring, er det vur‐
deringen, at lovforslaget ikke vil indebære kommunale mer‐
omkostninger.
Lovforslaget vil ikke medføre ekstraomkostninger til de
statsligt finansierede grund- og ungdomsuddannelser, men
vil medføre statslige meromkostninger til videreudvikling af
Undervisningsministeriets eksisterende måleværktøj på ca.
2,5-4,5 mio. kr. En videreudvikling af måleværktøjet skal
sikre, at det kan anvendes til måling af elevernes trivsel på
de gymnasiale uddannelser, erhvervsuddannelserne og for‐
beredende grunduddannelse.
Lovforslaget har implementeringsmæssige konsekvenser for
staten, idet der skal ske en videreudvikling af det centrale
trivselsværktøj, så det kan anvendes til trivselsmåling i for‐
hold til eleverne på gymnasiale uddannelser, erhvervsuddan‐
nelserne og forberedende grunduddannelse. Lovforslaget har
ikke implementeringsmæssige konsekvenser for kommuner
og regioner.
Det er vurderingen, at lovforslagets snarlige ikrafttræden ik‐
ke giver anledning til implementeringsmæssige risici på fol‐
keskoleområdet, da trivselsværktøjet her allerede er udvik‐
let. Med hensyn til videreudviklingen af trivselsværktøjet til
brug for de gymnasiale uddannelser, erhvervsuddannelserne
og forberedende grunduddannelse er der tale om en stram
tidsplan, men det er vurderingen, at det tidsmæssigt vil være
muligt at nå at udvikle en central løsning, så trivselsmålin‐
gerne her vil kunne gennemføres fra og med skoleåret
2019/2020. Det er forventningen, at strukturen og indholdet
i en central løsning til disse uddannelsesområder i høj grad
vil kunne læne sig op ad trivselsværktøjet på folkeskoleom‐
rådet.
8
Det er vurderingen, at lovforslaget overholder principperne
for digitaliseringsklar lovgivning. Det skal særligt fremhæ‐
ves, at lovforslaget er i overensstemmelse med princip 5 om
tryg og sikker datahåndtering, da lovforslaget bygger på en
central it-løsning, som skal understøtte en sikker og tryg da‐
tahåndtering af elevers besvarelse af de årlige nationale triv‐
selsmålinger. Endvidere vurderes det, at der ikke er væsent‐
lige risici, og at it-udviklingen ikke indebærer udgifter for
mere end 10 mio. kr.
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervs‐
livet mv.
Med lovforslaget afskæres kommuners og institutioners nu‐
værende mulighed for at benytte en ekstern leverandør til
gennemførelse af en måling af elevernes trivsel som led i
Undervisningsministeriets nationale trivselsmåling. Det sker
af dataetiske grunde for at skabe tryghed om behandlingen
af elevernes svar. Kommuner og institutioner vil derfor
skulle udtræde af eventuelle samarbejder med private leve‐
randører i henhold til de individuelt aftalte kontraktvilkår
omkring den nationale trivselsmåling.
6. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget har administrative konsekvenser for eleverne
på den forberedende grunduddannelse (FGU), da de som no‐
get nyt skal deltage i en årlig national trivselsmåling.
Lovforslaget har samtidig positive dataetiske konsekvenser
for eleverne, da lovforslaget indebærer, at den nationale må‐
ling af elevernes trivsel i henholdsvis folkeskolen og på de
gymnasiale uddannelser, erhvervsuddannelserne og FGU
fremadrettet skal gennemføres ved hjælp af et centralt triv‐
selsværktøj, som stilles til rådighed af Styrelsen for It og
Læring, hvilket vil styrke muligheden for at skærme elevens
besvarelse over for uvedkommende, da kommuner, skoler
og institutioner herved ikke vil have kontakt med eller ad‐
gang til elevernes svar. Ændringen skyldes, at det for rege‐
ringen er helt centralt, at eleverne har vished for, at de kan
svare frit uden at skulle forklare eller forsvare deres tilbage‐
melding på deres individuelle oplevelse af undervisnings‐
miljøet på det respektive uddannelsestilbud, så de tør være
åbne omkring, hvordan de reelt oplever trivslen i deres hver‐
dag.
7. Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.
8. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
9. Hørte myndigheder og organisationer mv.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 22. februar
2019 til 11. marts 2019 været sendt i høring hos følgende
myndigheder og organisationer mv.:
Advokatsamfundet, Akademikerne, B-SOSU, Børne- og
Kulturchefforeningen, Børne- og Ungdomspædagogernes
Landsforening (BUPL), Børnerådet, Børnesagens Fællesråd,
Børns Vilkår, CEPOS, CEVEA, DA, Danmarks Evalue‐
ringsinstitut, Danmarks Idrætsforbund, Danmarks Lærerfor‐
ening, Dansk Blindesamfund, Danske Døves Landsforbund,
Dansk Center for Undervisningsmiljø, Dansk Erhverv, Dan‐
ske Erhvervsskoler- og Gymnasier - Bestyrelserne, Danske
Erhvervsskoler- og Gymnasier – Lederne, Danske Gymnasi‐
er, Danske Gymnasieelevers Sammenslutning, Danske Han‐
dicaporganisationer, Danske HF og VUC, Danske Regioner,
Dansk Psykolog Forening, Dansk Socialrådgiverforening,
Danske Advokater, Danske SOSU-skoler, Danske Skoleele‐
ver, Datatilsynet, Det Centrale Handicapråd, DI, Erhvervs‐
skolelederne, Erhvervsskolernes Elevorganisation, Er‐
hvervsstyrelsen – Team Effektiv Regulering, Fag og Arbej‐
de (FOA), Foreningen af Danske Døgninstitutioner, For‐
eningen af Socialchefer i Danmark, Foreningsfællesskabet
Ligeværd, FH – Fagbevægelsens Hovedorganisation, For‐
standerkredsen, Gymnasiernes Bestyrelsesforening, Gymna‐
siernes Lærerforening, Handelsskolernes Lærerforening, In‐
stitut for Menneskerettigheder, Justitia, Klagenævnet for
Specialundervisning, KL, KRAKA, Landselevbestyrelsen
for det pædagogiske område, Landselevbestyrelsen for so‐
cial- og sundhedsområdet, Landsforeningen af 10. klasses‐
koler i Danmark, Landsforeningen af Ungdomsskoleledere
(LU), Landssammenslutningen af Handelsskoleelever,
Landssamråd for PPR-chefer, Lederforeningen for VUC,
Moderniseringsstyrelsen, Produktionsskoleforeningen, Rigs‐
revisionen, Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede
Uddannelser (REU), Rådet for Etniske Minoriteter, Rådet
for Socialt Udsatte, Rådet for Voksen og Efteruddannelse
(VEU-Rådet), Skolelederforeningen, Skole og Forældre, So‐
cialpædagogernes Landsforbund, Uddannelsesforbundet,
Uddannelseslederne, Ungdommens Uddannelsesvejledning,
Ungdomsringen, Ungdomsskoleforeningen og VUC Besty‐
relsesforeningen.
10. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/mindreudgifter
(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej,
anfør »Ingen«)
Negative konsekvenser/merudgifter
(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør
»Ingen«)
9
Økonomiske konsekvenser for
stat, kommuner og regioner
Ingen. Anslået 2,5-4,5 mio. kr. til videreudvik‐
ling og drift af Undervisningsministeriets
Trivselsværktøj.
Implementeringskonsekvenser for
stat, kommuner og regioner
Ingen. Udgifter til videreudvikling og drift af
Undervisningsministeriets Trivselsvær‐
ktøj som anført oven for.
Økonomiske konsekvenser for er‐
hvervslivet
Ingen. Ingen.
Administrative konsekvenser for
erhvervslivet
Ingen. Ingen.
Administrative konsekvenser for
borgerne
Ingen. I mindre omfang.
Miljømæssige konsekvenser Ingen. Ingen.
Forholdet til EU-retten Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
Er i strid med de fem principper
for implementering af erhvervsret‐
tet EU-regulering /Går videre end
minimumskrav i EU-regulering
(sæt X)
JA NEJ
X
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Nationale trivselsmålinger kendes i dag alene fra folke‐
skolen, de gymnasiale uddannelser og erhvervsuddannelser‐
ne, hvor der i henhold til den respektive lovgivning skal
gennemføres en måling af elevernes trivsel én gang årligt,
og for hvilke der er fastsat nogle nærmere rammer.
Efter gældende lov om forberedende grunduddannelse og
lov om institutioner for forberedende grunduddannelse er in‐
stitutioner for forberedende grunduddannelse ikke pålagt at
gennemføre en national måling af elevernes trivsel. Den
foreslåede § 40 a er derfor ny.
Med forslaget til § 40 a i lov om forberedende grundud‐
dannelse lægges op til, at målingen af elevernes trivsel på
FGU vil skulle ske efter samme model, som foreslås for
trivselsmåling i folkeskolen samt på de gymnasiale uddan‐
nelser og erhvervsuddannelserne, jf. herved lovforslagets §§
2-4.
Det foreslås, at det i lov om forberedende grunduddannel‐
se § 40 a, stk. 1, 1. pkt., fastsættes, at institutionens leder én
gang årligt skal gennemføre en måling af elevernes trivsel
med det formål at følge og styrke elevernes trivsel. Det er
således institutionens leder, som vil skulle sikre, at den en‐
kelte institution gennemfører en måling af elevernes trivsel
med den givne årlige kadence med det formål at følge og
styrke trivslen på institutionsniveau. Det præcise tidspunkt
for målingens gennemførelse vil blive fastsat af undervis‐
ningsministeren, jf. den foreslåede ændring til lov om forbe‐
redende grunduddannelse § 40 a, stk. 3.
Det foreslås, at det i lov om forberedende grunduddannel‐
se § 40 a, stk. 1, 2. pkt., fastsættes, at de enkelte elevers svar
udelukkende må kunne bruges til at udføre statistiske og vi‐
denskabelige undersøgelser af elevers trivsel, jf. databeskyt‐
telseslovens § 10 om de nærmere krav til behandling af per‐
sonoplysninger i statistisk eller videnskabeligt øjemed. For‐
målet med bestemmelsen er at imødekomme databeskyttel‐
sesforordningens krav til gennemsigtighed omkring behand‐
lingen af persondata, og er i overensstemmelse med Under‐
visningsministeriets fortegnelse over behandlingsaktiviteter
vedrørende persondata på området, jf. forordningens artikel
12 og artikel 30.
Begrænsningen i dataanvendelsen betyder, at det alene er
selve resultatet af den statistiske og videnskabelige bear‐
bejdning, der vil kunne anvendes som grundlag for opfølg‐
ning over for eleverne og kun på en sådan vis, at det ikke er
muligt at identificere den enkelte elevs svar. Styrelsen for It
og Læring må således ikke orientere institutionerne om de
enkelte elevers svar med henblik på, at institutionen kan
iværksætte konkrete eller retlige foranstaltninger over for
bestemte elever med afsæt i de afgivne svar. Omvendt vil
det naturligvis være tilladt for institutionen at anvende det
statistiske resultat af trivselsmålingen til at igangsætte gene‐
relle trivselsmæssige indsatser på institutionen. Det statisti‐
ske resultat vil også kunne anvendes i andre sammenhænge,
herunder i forhold til Styrelsen for Undervisning og Kvali‐
tets tilsyn med forberedende grunduddannelse.
Begrænsningen i dataanvendelsen betyder ikke, at brugen
af data til statistiske og videnskabelige undersøgelser er be‐
grænset til projekter i regi af Styrelsen for It og Læring.
Eventuel videregivelse af oplysninger vil imidlertid udeluk‐
kende kunne ske i videnskabeligt og statistisk øjemed, og
kun hvor oplysningerne er nødvendige for udførelsen af
modtagerens undersøgelse, jf. herved databeskyttelseslovens
§ 10, stk. 2, jf. stk. 1. I tilfælde, hvor Styrelsen for It og Læ‐
ring finder grundlag for en sådan videregivelse, stilles data
til rådighed via forskerkonti i Danmarks Statistik. I visse si‐
tuationer vil videregivelse kræve en forudgående tilladelse
fra Datatilsynet, jf. databeskyttelsesloven § 10, stk. 3.
Det foreslås i lov om forberedende grunduddannelse § 40
a, stk. 2, at målingen af elevernes trivsel skal ske ved et red‐
10
skab, som af Styrelsen for It og Læring stilles til rådighed
for institutionerne. Institutionerne vil således ikke have
valgfrihed til fx at gennemføre undersøgelsen på egen hånd
eller at gøre brug af en ekstern leverandør, men vil alle være
forpligtet til at anvende samme centrale trivselsværktøj. For‐
målet er at skabe størst mulig tryghed omkring håndteringen
af elevernes besvarelser, da Styrelsen for It og Læring ved
en central it-løsning vil kunne skærme elevernes svar, så den
enkelte institution på ingen vis vil have kontakt med eller
adgang til elevernes svar på målingen.
Redskabet skal sikre, at elevernes svar indberettes direkte
til Styrelsen for It og Læring. Den centrale It-løsning vil så‐
ledes skulle indrettes, så besvarelserne rent teknisk (fx via
en web-service) overføres direkte fra eleverne til Styrelsen
for It og Læring, så uvedkommende ikke vil have adgang til
besvarelserne. Ændringen afskærer ikke Styrelsen for It og
Læring fra at antage en databehandler som en del af opgave‐
varetagelsen i overensstemmelse med reglerne i databeskyt‐
telsesforordningens artikel 28.
Styrelsen for It og Læring vil offentliggøre statistiske re‐
sultater og tabeller over udviklingen i elevernes trivsel på
den forberedende grunduddannelse på www.uddannelsessta‐
tistik.dk, hvorved de statistiske opgørelser over elevenes
svar vil indgå i det webbaserede datavarehus hos Styrelsen
for It og Læring. Datavarehuset gengiver ikke resultater, der
på nogen måde viser den enkelte elevs svar. Ved at sam‐
menholde institutioners resultater i en given årrække vil det
være muligt at følge udviklingen i elevernes trivsel over tid
som forudsat i den politiske aftale af 13. oktober 2017 om
bedre veje til uddannelse og job.
Lovforslaget tager ikke stilling til, hvordan institutionerne
bør orientere elever og forældre om resultatet af trivselsmå‐
lingen og lokale opfølgningstiltag. Det vil derfor være op til
institutionerne at finde den rette lokale løsning for oriente‐
ringen herom (fx brev, fælles opslag, møde mv). Undervis‐
ningsministeriet vil udarbejde skabeloner til inspiration for
orienteringen.
Det foreslås, at der i lov om forberedende grunduddannel‐
se § 40 a, stk. 3, indsættes en bestemmelse om, at undervis‐
ningsministeren fastsætter regler om dataformat, spørgeram‐
me og svarkategorier og tidsrum for gennemførelse af mål‐
ingen af elevernes trivsel samt indberetning af oplysninger
om elevernes trivsel til Styrelsen for It og Læring.
Bemyndigelsen vil blive anvendt til at fastsætte obligatori‐
ske spørgerammer med konkrete spørgsmålsformuleringer
til brug for målingen af elevernes trivsel på forberedende
grunduddannelse med spørgsmål til elevernes undervis‐
ningsmiljø, trivsel, ro og orden. Spørgsmålene og svarkate‐
gorier vil blive udarbejdet, så de afspejler elevernes forskel‐
lige alder, modenhed og kontekst og en samtidig respekt for
elevernes privatliv. Fastsættelsen af spørgsmål- og svarkate‐
gorier vil ske under inddragelse af faglig ekspertise, herun‐
der i forhold til kendskab til forberedende grunduddannelse
og af metodisk karakter, og sådan at institutionerne ikke må
ændre, tilføje eller slette i hverken spørgsmål eller svarkate‐
gorier.
Bemyndigelsen vil også blive anvendt til at fastslå, hvor‐
når på året trivselsmålingen skal gennemføres, så det sikres,
at elevernes svar på trivselsmålingen på forberedende
grunduddannelse indsamles inden for samme tidsinterval og
ved brug af samme dataformat.
Bemyndigelsen vil endvidere blive anvendt til at fastsætte
krav til indberetning af oplysninger ved brug af en eller flere
identifikatorer for den enkelte elev (fx UNI-Login bruger‐
navn eller cpr-nummer), som gør det muligt at anvende de
indsamlede data i statistisk eller videnskabeligt øjemed, jf.
databeskyttelseslovens § 10. Det vil ikke være tilladt for
Styrelsen for It og Læring at orientere institutionerne om de
enkelte elevers svar med henblik på, at institutionerne kan
iværksætte konkrete eller retlige foranstaltninger over for
bestemte elever med afsæt i de afgivne svar.
Det skal betones, at behandlingen af elevernes svar på
trivselsmålingen i retlig henseende er en behandling af per‐
sonoplysninger, da elevernes svar indberettes til Styrelsen
for It og Læring sammen med den enkelte elevs cpr-num‐
mer. Behandlingen af elevernes svar skal derfor ske i over‐
ensstemmelse med reglerne om behandling af personoplys‐
ninger i databeskyttelsesforordningen og databeskyttelseslo‐
ven, herunder kravene til dataminimering, jf. databeskyttel‐
sesforordningens artikel 5, stk. 1, litra c, samt til gennemsig‐
tighed og pligtmæssige oplysninger over for de registrerede,
jf. databeskyttelsesforordningens artikel 12 og 13 og undta‐
gelsesbestemmelserne i databeskyttelseslovens afsnit III,
Registreredes rettigheder.
Der henvises i øvrigt til punkt 3.3 i lovforslagets alminde‐
lige bemærkninger.
Til § 2
Til nr. 1
Efter folkeskolelovens § 56 a skal oplysninger om elevers
trivsel, jf. folkeskolelovens § 56, stk. 3, indgå i skolernes
undervisningsmiljøvurdering efter lov om elevers og stude‐
rendes undervisningsmiljø.
Det foreslås, at bestemmelsens henvisning til folkeskole‐
lovens § 56, stk. 3, suppleres med en henvisning til § 56 b.
Der er tale om en teknisk konsekvensændring som følge af
den foreslåede nye bestemmelse i folkeskolelovens § 56 b,
jf. lovforslagets § 2, nr. 2. Bestemmelsen videreføres i øv‐
rigt uændret.
Til nr. 2
Med folkeskolereformen fra 2013 er det et centralt mål, at
elevernes trivsel skal øges. Efter gældende ret er kravet ud‐
møntet i en bemyndigelsesbestemmelse, jf. folkeskolelovens
§ 56, stk. 3, hvorefter undervisningsministeren dels kan fast‐
sætte regler om, at kommunalbestyrelsen skal indberette op‐
lysninger om elevernes trivsel til ministeriet ved brug af et
nærmere bestemt dataformat og en nærmere bestemt spør‐
geramme, dels kan fastsætte regler om spørgerammen og
om, hvordan og hvornår kommunalbestyrelsen tilvejebringer
oplysninger om elevenes trivsel. Bemyndigelsen er udmøn‐
tet ved bekendtgørelse nr. 1167 af 12. oktober 2015 om må‐
11
ling af elevernes trivsel i folkeskolen som ændret ved be‐
kendtgørelse nr. 129 af 26. februar 2018.
Bekendtgørelsen om måling af elevernes trivsel i folke‐
skolen fastsætter de nærmere krav til tidspunktet for trivsels‐
målingen i folkeskolen samt krav til spørgerammen og til
praktiske og proceduremæssige forhold. Det fremgår bl.a.,
at den enkelte elevs svar skal indberettes til Styrelsen for It
og Læring sammen med elevens UNI-Login brugernavn og
cpr-nummer, hvorved eleven bag de enkelte svar i Styrelsen
for It og Læring principielt set er identificerbar i forhold til
opgaven omkring de statistiske analyser på området.
Det foreslås, at folkeskolelovens ramme for den nationale
måling af elevernes trivsel ændres, så folkeskoleloven ved
en ny bestemmelse i lovens § 56 b fastsætter et indholds‐
mæssigt krav til en årlig måling af elevernes trivsel i folke‐
skolen og krav om anvendelse af et bestemt måleredskab.
Overordnet set indebærer ændringen, at reguleringen skifter
karakter fra at være en bemyndigelsesbestemmelse, hvoref‐
ter undervisningsministeren kan fastsætte regler om måling
af elevernes trivsel, til også at være en indholdsmæssig re‐
gulering af rammerne for trivselsmålingen.
Det foreslås, at det i folkeskolelovens § 56 b, stk. 1, 1.
pkt., fastsættes, at skolens leder én gang årligt skal gennem‐
føre en måling af elevernes trivsel med det formål at følge
og styrke elevernes trivsel. Det tydeliggøres herved, at det er
skolens daglige ledelse, som skal sikre, at skolen gennemfø‐
rer en måling af elevernes trivsel med den givne årlige ka‐
dence med det formål at følge og styrke trivslen. Det præci‐
se tidspunkt for målingens gennemførelse vil blive fastsat af
undervisningsministeren i henhold til den eksisterende be‐
myndigelsesbestemmelse i folkeskolelovens § 56, stk. 3.
Det foreslås, at det i folkeskolelovens § 56 b, stk. 1, 2.
pkt., fastsættes, at de enkelte elevers svar udelukkende må
kunne bruges til at udføre statistiske og videnskabelige un‐
dersøgelser af elevers trivsel, jf. databeskyttelseslovens § 10
om de nærmere krav til behandling af personoplysninger i
statistisk eller videnskabeligt øjemed. Det er tale om tyde‐
liggørelse af den gældende retstilstand. Undervisningsmini‐
steriet har således – siden iværksættelsen af den første natio‐
nale trivselsmåling i folkeskolen i 2015 – overfor Datatilsy‐
net anmeldt den herved iværksatte behandling af persono‐
plysninger som en behandling af data udelukkende til stati‐
stisk eller videnskabelig brug, jf. det dagældende anmeldel‐
seskrav i den daværende persondatalovs kapitel 12. Ændrin‐
gen sker for at imødekomme databeskyttelsesforordningens
krav til gennemsigtighed omkring behandlingen af person‐
data, og er i overensstemmelse med Undervisningsministeri‐
ets fortegnelse over behandlingsaktiviteter af persondata på
området, jf. databeskyttelsesforordningens artikel 12 og arti‐
kel 30.
Begrænsningen i dataanvendelsen betyder, at det alene er
selve resultatet af den statistiske og videnskabelige bear‐
bejdning, der vil kunne anvendes som grundlag for opfølg‐
ning over for eleverne og kun på en sådan vis, at det ikke er
muligt at identificere den enkelte elevs svar. Styrelsen for It
og Læring må således ikke orientere skolerne om de enkelte
elevers svar med henblik på, at skolerne kan iværksætte
konkrete eller retlige foranstaltninger over for bestemte ele‐
ver med afsæt i de afgivne svar. Omvendt vil det naturligvis
være tilladt for skolerne at anvende det statistiske resultat af
trivselsmålingen til at igangsætte generelle trivselsmæssige
indsatser på skolerne. Det statistiske resultat vil også kunne
anvendes i andre sammenhænge, herunder i forhold til Sty‐
relsen for Undervisning og Kvalitets tilsyn på området.
Begrænsningen i dataanvendelsen betyder ikke, at brugen
af data til statistiske og videnskabelige undersøgelser er be‐
grænset til projekter i regi af Styrelsen for It og Læring.
Eventuel videregivelse af oplysningerne vil imidlertid ude‐
lukkende kunne ske i videnskabeligt og statistisk øjemed, og
kun hvor oplysningerne er nødvendige for udførelsen af
modtagerens undersøgelse, jf. herved databeskyttelseslovens
§ 10, stk. 2, jf. stk. 1. I tilfælde, hvor Styrelsen for It og Læ‐
ring finder grundlag for en sådan videregivelse, stilles data
til rådighed via forskerkonti i Danmarks Statistik. I visse si‐
tuationer vil videregivelse kræve en forudgående tilladelse
fra Datatilsynet, jf. databeskyttelsesloven § 10, stk. 3.
Det foreslås i folkeskolelovens § 56 b, stk. 2, at målingen
af elevernes trivsel fremadrettet skal ske ved et redskab, som
af Styrelsen for It og Læring stilles til rådighed for skolerne.
Der er her tale om central ændring af det nuværende set-up,
idet kommunerne i dag har valgfrihed med hensyn til, hvil‐
ket måleredskab som de ønsker at anvende til at måle eleve‐
rnes trivsel, og således selv kan bestemme, om de fx vil be‐
nytte en ekstern leverandør eller fortrækker det trivselsværk‐
tøj, som fra centralt hold stilles til rådighed for kommunerne
af Styrelsen for It og Læring.
Ændringen vil betyde, at det fremover vil være obligato‐
risk for kommunerne at gennemføre trivselsmålingen ved
hjælp af et centralt trivselsværktøj fra Styrelsen for It og
Læring. Formålet er at skabe størst mulig tryghed omkring
håndteringen af elevernes besvarelser, da Styrelsen for It og
Læring ved en central it-løsning vil kunne skærme elevernes
svar, så den enkelte skole på ingen vis vil have kontakt med
eller adgang til elevernes svar på målingen. Redskabet skal
sikre, at elevernes svar indberettes direkte til Styrelsen for It
og Læring. Den centrale It-løsning vil således skulle indret‐
tes, så besvarelserne rent teknisk (fx via en web-service)
overføres direkte fra eleverne til Styrelsen for It og Læring,
så uvedkommende ikke vil have adgang til besvarelserne.
Ændringen afskærer ikke Styrelsen for It og Læring fra at
antage en databehandler som en del af opgavevaretagelsen i
overensstemmelse med reglerne i databeskyttelsesforordnin‐
gens artikel 28.
Styrelsen for It og Læring vil – som det er tilfældet i dag –
fortsat offentliggøre statistiske resultater og tabeller over ud‐
viklingen i elevernes trivsel i folkeskolen på www.uddan‐
nelsesstatistik.dk, hvorved elevenes svar på statistisk niveau
indgår i det webbaserede datavarehus hos Styrelsen for It og
Læring. Datavarehuset gengiver ikke resultater, der på no‐
gen måde viser den enkelte elevs svar. Ved at sammenholde
resultater i en given årrække vil det være muligt for skoler
og kommuner at følge udviklingen i elevernes trivsel over
tid i et systematisk og målrettet arbejde med elevtrivsel til
opfølgning på resultatmålet om styrkelse af elevernes trivsel
12
i den politiske aftale af 7. juni 2013 om et fagligt løft af fol‐
keskolen.
Lovforslaget tager ikke stilling til, hvordan skolerne skal
orientere elever og forældre om resultatet af trivselsmålin‐
gen og skolens opfølgningstiltag. Det vil derfor fortsat være
op til lokal beslutning at finde den rette lokale løsning for
orienteringen herom (fx brev, fælles opslag, møde mv).
Spørgsmålet om formidling af resultatet mv. har hidtil været
italesat i diverse vejledningsmateriale fra Undervisningsmi‐
nisteriet og Dansk Center for Undervisningsmiljø. Undervis‐
ningsministeriet vil fortsat udarbejde skabeloner til inspira‐
tion for skolernes indsatser i denne sammenhæng.
Den eksisterende bemyndigelsesbestemmelse i folkeskole‐
lovens § 56, stk. 3, vil som hidtil udgøre grundlaget til at
fastsætte obligatoriske spørgerammer med konkrete spørgs‐
målsformuleringer til brug for målingen af elevernes trivsel i
folkeskolen med spørgsmål til elevernes undervisningsmiljø,
trivsel, ro og orden. Spørgsmålene og svarkategorier vil bli‐
ve udarbejdet, så de afspejler elevernes forskellige alder,
modenhed og kontekst og en samtidig respekt for elevernes
privatliv. Fastsættelsen af spørgsmål og svarkategorier vil i
overensstemmelse med hidtidig praksis ske under inddragel‐
se af faglig ekspertise, herunder i forhold til kendskab til
folkeskoleområdet og af metodisk karakter, og sådan at sko‐
lerne ikke må ændre, tilføje eller slette i hverken spørgsmål
eller svarkategorier.
Bemyndigelsen vil også blive anvendt til at fastslå, hvor‐
når på året trivselsmålingen skal gennemføres, så det sikres,
at elevernes svar på trivselsmålingen i folkeskolen indsam‐
les inden for samme tidsinterval og ved brug af samme data‐
format.
Herudover vil bemyndigelsen blive anvendt til at fastsætte
krav til indberetning af oplysninger ved brug af en eller flere
identifikatorer for den enkelte elev (fx UNI-Login bruger‐
navn eller cpr-nummer), som gør det muligt at anvende de
indsamlede data i statistisk eller videnskabeligt øjemed. Det
vil ikke være tilladt for Styrelsen for It og Læring at oriente‐
re skolerne om de enkelte elevers svar med henblik på, at
skolerne kan iværksætte konkrete eller retlige foranstaltnin‐
ger over for bestemte elever med afsæt i de afgivne svar.
Det skal betones, at behandlingen af elevernes svar på
trivselsmålingen i retlig henseende er en behandling af per‐
sonoplysninger, hvor elevernes svar indberettes til Styrelsen
for It og Læring sammen med den enkelte elevs cpr-num‐
mer. Behandlingen af elevernes svar skal derfor ske i over‐
ensstemmelse med reglerne om behandling af personoplys‐
ninger i databeskyttelsesforordningen og databeskyttelseslo‐
ven, herunder kravene til dataminimering, jf. databeskyttel‐
sesforordningens artikel 5, stk. 1, litra c, samt til gennemsig‐
tighed og pligtmæssige oplysninger over for de registrerede,
jf. databeskyttelsesforordningens artikel 12 og 13 og undta‐
gelsesbestemmelserne i databeskyttelseslovens afsnit III,
Registreredes rettigheder.
Der henvises i øvrigt til punkt 3.3 i lovforslagets alminde‐
lige bemærkninger.
Til § 3
Til nr. 1
Med den politiske aftale af 3. juni 2016 om styrkede gym‐
nasiale uddannelser er det et retningsgivende mål, at eleve‐
rnes trivsel skal øges. Efter gældende ret er kravet udmøntet
i en bemyndigelsesbestemmelse, jf. lov om de gymnasiale
uddannelser § 59, stk. 3, jf. stk. 1, hvorefter undervisnings‐
ministeren kan fastsætte regler om fastholdelsesarbejdet.
Bemyndigelsen er, for så vidt angår spørgsmålet om triv‐
selsmåling, udmøntet ved bekendtgørelse nr. 497 af 18. maj
2017 om de gymnasiale uddannelser. Reguleringen omfatter
ikke elever på hf-enkeltfag.
Bekendtgørelsen om de gymnasiale uddannelser § 63 fast‐
sætter den overordnede ramme for trivselsundersøgelsen i
forhold til udmelding til institutionerne om perioden for
målingens gennemførelse, spørgerammen og praktiske og
proceduremæssige forhold. Det fremgår således bl.a., at Sty‐
relsen for Undervisning og Kvalitet giver institutionerne op‐
lysning om den fastsatte periode og offentliggør den på Un‐
dervisningsministeriets hjemmeside sammen med indholdet
af spørgeskemaet, samt at elevernes svar skal overføres til
Styrelsen for It og Læring. Kravene til indberetning af data
er fastsat i en indberetningsvejledning, hvoraf det bl.a. frem‐
går, at den enkelte elevs svar skal indberettes til Styrelsen
for It og Læring sammen med elevens cpr-nummer, hvorved
eleven bag de enkelte svar i Styrelsen for It og Læring prin‐
cipielt set er identificerbar i forhold til opgaven omkring de
statistiske analyser på området.
Det foreslås, at rammen for den nationale måling af eleve‐
rnes trivsel ændres, så lovens regulering af trivselsmålingen
suppleres med en ny bestemmelse i § 59 a i lov om de gym‐
nasiale uddannelser. Overordnet set indebærer ændringen, at
reguleringen af trivselsmålingen skifter karakter fra alene at
være udmøntet via en bemyndigelsesbestemmelse, hvorefter
undervisningsministeren kan fastsætte regler om fastholdel‐
sesarbejdet, til også at være en indholdsmæssig regulering af
rammerne for trivselsmålingen ved lov med krav om en år‐
lig trivselsmåling og et bestemt måleredskab..
Det foreslås, at det i lov om de gymnasiale uddannelser §
59 a, stk. 1, 1. pkt., fastsættes, at institutionens leder én gang
årligt skal gennemføre en måling af elevernes trivsel, dog
undtaget elever på hf-enkeltfag, med det formål at følge og
styrke elevernes trivsel. Det tydeliggøres herved, at det er
institutionens leder, som skal sikre, at den enkelte institution
gennemfører en måling af elevernes trivsel med den givne
årlige kadence med det formål at følge og styrke trivslen.
Det præcise tidspunkt for målingens gennemførelse vil fort‐
sat blive fastsat af undervisningsministeren, jf. den eksister‐
ende bemyndigelsesbestemmelse i lov om de gymnasiale
uddannelser § 59, stk. 3. Kravet til trivselsmåling vil, som
det er tilfældet efter gældende ret, ikke omfatte elever på hf-
enkeltfag.
Det foreslås, at det i § 59 a, stk. 1, 2. pkt., fastsættes, at de
enkelte elevers svar udelukkende må kunne bruges til at ud‐
føre statistiske og videnskabelige undersøgelser af elevers
trivsel, jf. databeskyttelseslovens § 10 om de nærmere krav
13
til behandling af personoplysninger i statistisk eller viden‐
skabeligt øjemed. Det er tale om tydeliggørelse af den gæl‐
dende retstilstand. Undervisningsministeriet har således op‐
rindelig overfor Datatilsynet anmeldt den iværksatte be‐
handling af personoplysninger som en behandling udeluk‐
kende til statistisk eller videnskabelig brug, jf. det dagæl‐
dende anmeldelseskrav i den daværende persondatalovs ka‐
pitel 12. Anmeldelsespligten er med den nye databeskyttel‐
sesforordning erstattet af et krav om en fortegnelse over
myndighedens behandlingsaktiviteter, jf. forordningens arti‐
kel 30. Formålet med ændringen er at imødekomme databe‐
skyttelsesforordningens nye krav til gennemsigtighed om‐
kring behandlingen af persondata, jf. databeskyttelsesforord‐
ningens artikel 12, og er i overensstemmelse med Undervis‐
ningsministeriets fortegnelse over behandlingsaktiviteter af
persondata på området.
Begrænsningen i dataanvendelsen betyder, at det alene er
selve resultatet af den statistiske og videnskabelige bear‐
bejdning, der vil kunne anvendes som grundlag for opfølg‐
ning over for eleverne og kun på en sådan vis, at det ikke er
muligt at identificere den enkelte elevs svar. Styrelsen for It
og Læring må således ikke orientere institutionerne om de
enkelte elevers svar med henblik på, at institutionerne kan
iværksætte konkrete eller retlige foranstaltninger over for
bestemte elever med afsæt i de afgivne svar. Omvendt vil
det naturligvis være tilladt for institutionerne at anvende de
statistiske resultater af trivselsmålingen til at igangsætte ge‐
nerelle trivselsmæssige indsatser på institutionerne. Det sta‐
tistiske resultat vil også kunne anvendes i andre sammen‐
hænge, herunder i forhold til Styrelsen for Undervisning og
Kvalitets tilsyn på området.
Begrænsningen i dataanvendelsen betyder ikke, at brugen
af data til statistiske og videnskabelige undersøgelser er be‐
grænset til projekter i regi af Styrelsen for It og Læring.
Eventuel videregivelse af oplysningerne vil imidlertid ude‐
lukkende kunne ske i videnskabeligt og statistisk øjemed, og
kun hvor oplysningerne er nødvendige for udførelsen af
modtagerens undersøgelse. jf. herved databeskyttelseslovens
§ 10, stk. 2, jf. stk. 1. I tilfælde, hvor Styrelsen for It og Læ‐
ring finder grundlag for en sådan videregivelse stilles data
til rådighed via forskerkonti i Danmarks Statistik. I visse si‐
tuationer vil videregivelse kræve en forudgående tilladelse
fra Datatilsynet, jf. databeskyttelsesloven § 10, stk. 3.
Det foreslås i lov om de gymnasiale uddannelser § 59 a,
stk. 2, at målingen af elevernes trivsel fremadrettet skal ske
ved et redskab, som af Styrelsen for It og Læring stilles til
rådighed for institutionerne. Der er her tale om en central
ændring af det nuværende set-up, da institutioner for gym‐
nasial uddannelser i dag har valgfrihed med hensyn til, hvil‐
ket måleredskab som de ønsker at anvende til at måle eleve‐
rnes trivsel, og således selv kan bestemme, om de fx vil be‐
nytte en ekstern leverandør eller fortrækker selv at gennem‐
føre trivselsmålingen.
Ændringen vil betyde, at det fremover vil være obligato‐
risk for institutionerne at gennemføre trivselsmålingen ved
et centralt trivselsværktøj inspireret af den model, der i dag
kendes som Undervisningsministeriets Trivselsværktøj, og
som styrelsen i dag tilbyder kommuner til gennemførelse af
den nationale trivselsmåling på folkeskoleområdet, men alt‐
så ikke de gymnasiale uddannelser. Formålet er at skabe
størst mulig tryghed omkring håndteringen af elevernes be‐
svarelser, da Styrelsen for It og Læring ved en central it-løs‐
ning vil kunne skærme elevernes svar, så den enkelte institu‐
tion ikke vil have kontakt med eller adgang til elevernes
svar på målingen. Redskabet skal sikre, at elevernes svar
indberettes direkte til Styrelsen for It og Læring. Den centra‐
le It-løsning vil således skulle indrettes, så besvarelserne
rent teknisk (fx via en web-service) overføres direkte fra
eleverne til Styrelsen for It og Læring, så uvedkommende
ikke vil have adgang til besvarelserne. Ændringen afskærer
ikke Styrelsen for It og Læring fra at antage en databehand‐
ler som en del af opgavevaretagelsen i overensstemmelse
med reglerne i databeskyttelsesforordningens artikel 28.
Styrelsen for It og Læring vil – som det er tilfældet i dag –
fortsat offentliggøre statistiske resultater og tabeller over ud‐
viklingen i elevernes trivsel på de gymnasiale uddannelser
på www.uddannelsesstatistik.dk. så elevenes svar på stati‐
stisk niveau indgår i det webbaserede datavarehus hos Sty‐
relsen for It og Læring. Datavarehuset gengiver ikke resulta‐
ter, der på nogen måde viser den enkelte elevs svar. Ved at
sammenholde resultater i en given årrække vil det være mu‐
ligt at følge udviklingen i elevernes trivsel over tid til op‐
følgning på resultatmålet om styrkelse af elevernes trivsel i
den politiske aftale af 3. juni 2016 om styrkede gymnasiale
uddannelser. Det bemærkes, at den første nationale måling
af elevernes trivsel i gymnasiet blev gennemført i november
2018, hvorfor talmaterialet på området endnu er begrænset.
Lovforslaget tager ikke stilling til, hvordan institutionerne
skal orientere elever og forældre om resultatet af trivselsmå‐
lingen og institutionens opfølgningstiltag. Det vil derfor
fortsat være op til lokal beslutning at finde den rette lokale
løsning for orienteringen herom (fx brev, fælles opslag, mø‐
de mv). Spørgsmålet om formidling af resultatet mv. har
hidtil været italesat i diverse vejledningsmateriale fra Un‐
dervisningsministeriet, som også fremadrettet vil udarbejde
skabeloner til inspiration for institutionernes indsatser i den‐
ne sammenhæng.
Undervisningsministeren vil anvende den eksisterende be‐
myndigelsesbestemmelse i lov om de gymnasiale uddannel‐
ser § 59, stk. 3, til at fastsætte obligatoriske spørgerammer
med konkrete spørgsmålsformuleringer til brug for målingen
af elevernes trivsel på de gymnasiale institutioner med
spørgsmål til elevernes undervisningsmiljø, trivsel, ro og or‐
den. Spørgsmålene og svarkategorier vil blive udarbejdet, så
de afspejler elevernes forskellige alder, modenhed og kon‐
tekst og en samtidig respekt for elevernes privatliv. Fastsæt‐
telsen af spørgsmål- og svarkategorier vil i overensstemmel‐
se med hidtidig praksis ske under inddragelse af faglig ek‐
spertise, herunder i forhold til kendskab til gymnasieområ‐
det og af metodisk karakter, dog sådan at institutionerne her‐
efter ikke må stille supplerende spørgsmål.
Bemyndigelsen vil også fortsat blive anvendt til at fastslå,
hvornår på året trivselsmålingen skal gennemføres, så det
sikres, at elevernes svar på trivselsmålingen på de gymnasi‐
14
ale institutioner indsamles inden for samme tidsinterval og
ved brug af samme dataformat.
Herudover vil bemyndigelsen blive anvendt til at fastsætte
krav til indberetning af oplysninger ved brug af en eller flere
identifikatorer for den enkelte elev (fx UNI-Login bruger‐
navn eller cpr-nummer), som gør det muligt at anvende de
indsamlede data i statistisk eller videnskabeligt øjemed. Det
vil ikke være tilladt for Styrelsen for It og Læring at oriente‐
re institutionerne om de enkelte elevers svar med henblik på,
at institutionerne kan iværksætte konkrete eller retlige foran‐
staltninger over for bestemte elever med afsæt i de afgivne
svar.
Det skal betones, at behandlingen af elevernes svar på
trivselsmålingen i retlig henseende er en behandling af per‐
sonoplysninger, da elevernes svar indberettes til Styrelsen
for It og Læring sammen med den enkelte elevs cpr-num‐
mer. Behandlingen af elevernes svar skal derfor ske i over‐
ensstemmelse med reglerne om behandling af personoplys‐
ninger i databeskyttelsesforordningen og databeskyttelseslo‐
ven, herunder kravene til dataminimering, jf. databeskyttel‐
sesforordningens artikel 5, stk. 1, litra c, samt til gennemsig‐
tighed og pligtmæssige oplysninger over for de registrerede,
jf. databeskyttelsesforordningens artikel 12 og 13 og undta‐
gelsesbestemmelserne i databeskyttelseslovens afsnit III,
Registreredes rettigheder.
Der henvises i øvrigt til punkt 3.3 i lovforslagets alminde‐
lige bemærkninger.
Til § 4
Til nr. 1
Med den politiske aftale af 24. februar 2014 om bedre og
mere attraktive erhvervsuddannelser er det et centralt mål, at
elevernes trivsel skal øges. Efter gældende ret er kravet ud‐
møntet i en bemyndigelsesbestemmelse, jf. lov om erhvervs‐
uddannelser § 4, stk. 3, om kvalitetsudvikling- og kontrol.
Bemyndigelsen er udmøntet i § 6 i bekendtgørelse nr. 286 af
18. april 2018 om erhvervsuddannelser.
Bekendtgørelsen om erhvervsuddannelser § 6 fastsætter
den overordnede ramme for trivselsundersøgelsen i forhold
til udmelding til skolerne om perioden for målingens gen‐
nemførelse, spørgerammen og praktiske og proceduremæs‐
sige forhold. Det fremgår således bl.a., at tidsrummet for
målingen fastsættes af ministeriet ved henvendelse til skoler
med erhvervsuddannelser og offentliggøres på Undervis‐
ningsministeriets hjemmeside sammen med indholdet af
spørgeskemaet, samt at elevernes svar skal overføres til Sty‐
relsen for It og Læring. Kravene til indberetning af data er
fastsat i en indberetningsvejledning, hvoraf det bl.a. frem‐
går, at den enkelte elevs svar skal indberettes sammen med
elevens cpr-nummer, hvorved eleven bag de enkelte svar i
Styrelsen for It og Læring principielt set er identificerbar i
forhold til opgaven omkring de statistiske analyser på områ‐
det.
Det foreslås, at rammen for den nationale måling af elever‐
nes trivsel ændres, så lovens regulering af trivselsmålingen
suppleres ved en ny bestemmelse i § 30 a i lov om erhvervs‐
uddannelser i forlængelse af lovens regler om fastholdelse af
elever i uddannelse. Overordnet set indebærer ændringen, at
reguleringen af trivselsmålingen skifter karakter fra alene at
være udmøntet via en bemyndigelsesbestemmelse til også at
være en indholdsmæssig regulering af rammerne for triv‐
selsmålingen ved lov med krav om en årlig trivselsmåling
og et bestemt måleredskab.
Det foreslås, at det i lov om erhvervsuddannelser § 30 a,
stk. 1, 1. pkt., fastsættes, at skolens leder én gang årligt skal
gennemføre en måling af elevernes trivsel med det formål at
følge og styrke elevernes trivsel. Det tydeliggøres herved, at
det er skolens leder, som skal sikre, at den enkelte institution
gennemfører en måling af elevernes trivsel med den givne
årlige kadence med det formål at følge og styrke trivslen.
Det præcise tidspunkt for målingens gennemførelse vil blive
fastsat af undervisningsministeren i henhold til den eksister‐
ende bemyndigelsesbestemmelse i lov om erhvervsuddan‐
nelser § 4, stk. 3.
Det foreslås, at det i lov om erhvervsuddannelser § 30 a,
stk. 1, 2. pkt., fastsættes, at de enkelte elevers svar udeluk‐
kende må kunne bruges til at udføre statistiske og videnska‐
belige undersøgelser af elevers trivsel, jf. databeskyttelseslo‐
vens § 10 for de nærmere krav til behandling af personop‐
lysninger i statistisk eller videnskabeligt øjemed. Det er tale
om tydeliggørelse af den gældende retstilstand. Undervis‐
ningsministeriet har således oprindelig overfor Datatilsynet
anmeldt den iværksatte behandling af personoplysninger
som en behandling udelukkende til statistisk eller videnska‐
belig brug, jf. det dagældende anmeldelseskrav i den davæ‐
rende persondatalovs kapitel 12. Anmeldelsespligten er med
den nye databeskyttelsesforordning erstattet af et krav om en
fortegnelse over myndighedens behandlingsaktiviteter, jf.
forordningens artikel 30. Formålet med ændringen er at
imødekomme databeskyttelsesforordningens nye krav til
gennemsigtighed omkring behandlingen af persondata, jf.
databeskyttelsesforordningens artikel 12, og er i overens‐
stemmelse med Undervisningsministeriets fortegnelse over
behandlingsaktiviteter af persondata på området.
Begrænsningen i dataanvendelsen betyder, at det alene er
selve resultatet af den statistiske og videnskabelige bear‐
bejdning, der vil kunne anvendes som grundlag for opfølg‐
ning over for eleverne og kun på en sådan vis, at det ikke er
muligt at identificere den enkelte elevs svar. Styrelsen for It
og Læring må således ikke orientere skolerne om de enkelte
elevers svar med henblik på, at skolerne kan iværksætte
konkrete eller retlige foranstaltninger over for bestemte ele‐
ver med afsæt i de afgivne svar. Omvendt vil det naturligvis
være tilladt for skolerne at anvende de statistiske resultater
af trivselsmålingen til at igangsætte generelle trivselsmæssi‐
ge indsatser på skolerne. Det statistiske resultat vil også
kunne anvendes i andre sammenhænge, herunder i forhold
til Styrelsen for Undervisning og Kvalitets tilsyn med ud‐
dannelsesområdet.
Begrænsningen i dataanvendelsen betyder ikke, at brugen
af data til statistiske og videnskabelige undersøgelser er be‐
grænset til projekter i regi af Styrelsen for It og Læring.
Eventuel videregivelse af oplysningerne vil imidlertid ude‐
15
lukkende kunne ske i videnskabeligt og statistisk øjemed, og
kun hvor oplysningerne er nødvendige for udførelsen af
modtagerens undersøgelse, jf. herved databeskyttelseslovens
§ 10, stk. 2, jf. stk. 1. I tilfælde, hvor Styrelsen for It og Læ‐
ring finder grundlag for en sådan videregivelse stilles data
til rådighed via forskerkonti i Danmarks Statistik. I visse si‐
tuationer vil videregivelse kræve en forudgående tilladelse
fra Datatilsynet, jf. databeskyttelsesloven § 10, stk. 3.
Det foreslås i lov om erhvervsuddannelser § 30 a, stk. 2, at
målingen af elevernes trivsel fremadrettet skal ske ved et
redskab, som af Styrelsen for It og Læring stilles til rådig‐
hed for skolerne. Der er her tale om central ændring af det
nuværende set-up, da skolerne i dag har valgfrihed med hen‐
syn til, hvilket måleredskab som de ønsker at anvende til at
måle elevernes trivsel, og således selv kan bestemme, om de
fx vil benytte en ekstern leverandør eller fortrækker selv at
gennemføre trivselsmålingen.
Ændringen vil betyde, at det fremover vil være obligato‐
risk for skolerne at gennemføre trivselsmålingen ved et cen‐
tralt trivselsværktøj inspireret af den model, der i dag kendes
som Undervisningsministeriets Trivselsværktøj, og som sty‐
relsen i dag tilbyder kommuner til gennemførelse af den na‐
tionale trivselsmåling på folkeskoleområdet, men altså ikke
på erhvervsuddannelsesområdet. Formålet er at skabe størst
mulig tryghed omkring håndteringen af elevernes besvarel‐
ser, da Styrelsen for It og Læring ved en central it-løsning
vil kunne skærme elevernes svar, så den enkelte skole ikke
vil have kontakt med eller adgang til elevernes svar på mål‐
ingen. Redskabet skal sikre, at elevernes svar indberettes di‐
rekte til Styrelsen for It og Læring. Den centrale It-løsning
vil således skulle indrettes, så besvarelserne rent teknisk (fx
via en web-service) overføres direkte fra eleverne til Styrel‐
sen for It og Læring, så uvedkommende ikke vil have ad‐
gang til besvarelserne. Ændringen afskærer ikke Styrelsen
for It og Læring fra at antage en databehandler som en del af
opgavevaretagelsen i overensstemmelse med reglerne i data‐
beskyttelsesforordningens artikel 28.
Styrelsen for It og Læring vil – som det er tilfældet i dag –
fortsat offentliggøre statistiske resultater og tabeller over ud‐
viklingen i elevernes trivsel på erhvervsuddannelserne på
www.uddannelsesstatistik.dk, således at elevenes svar på
statistisk niveau vil indgå i det webbaserede datavarehus hos
Styrelsen for It og Læring. Datavarehuset gengiver ikke re‐
sultater, der på nogen måde viser den enkelte elevs svar.
Ved at sammenholde resultater i en given årrække vil det
være muligt at følge udviklingen i elevernes trivsel over tid
til opfølgning på resultatmålet om styrkelse af elevernes
trivsel i den politiske aftale af 16. juni 2014 om bedre og
mere attraktive erhvervsuddannelser. Det bemærkes, at den
første nationale måling af elevernes trivsel på erhvervsud‐
dannelserne blev gennemført i 2015.
Lovforslaget tager ikke stilling til, hvordan skolerne skal
orientere elever og forældre om resultatet af trivselsmålin‐
gen og skolens opfølgningstiltag. Det vil derfor fortsat være
op til skolerne at finde den rette lokale løsning for oriente‐
ringen herom (fx brev, fælles opslag, møde mv). Spørgsmå‐
let om formidling af resultatet mv. har hidtil været italesat i
diverse vejledningsmateriale fra Undervisningsministeriet,
som også fremadrettet vil udarbejde skabeloner til inspira‐
tion for skolernes indsatser i denne sammenhæng.
Undervisningsministeren vil anvende den eksisterende be‐
myndigelsesbestemmelse i lov om erhvervsuddannelser § 4,
stk. 3, til at fastsætte obligatoriske spørgerammer og svarka‐
tegorier med konkrete spørgsmålsformuleringer til brug for
målingen af elevernes trivsel på erhvervsuddannelserne med
spørgsmål til elevernes undervisningsmiljø, trivsel, ro og or‐
den. Spørgsmål og svarkategorier vil blive udarbejdet, så de
afspejler elevernes forskellige alder, modenhed og kontekst
og en samtidig respekt for elevernes privatliv. Fastsættelsen
af spørgsmål- og svarkategorier vil i overensstemmelse med
hidtidig praksis ske under inddragelse af faglig ekspertise,
herunder i forhold til kendskab til erhvervsuddannelsesom‐
rådet og af metodisk karakter, dog sådan at skolerne herefter
ikke må stille supplerende spørgsmål.
Bemyndigelsen vil også blive anvendt til at fastslå, hvor‐
når på året trivselsmålingen skal gennemføres, så det sikres,
at elevernes svar på trivselsmålingen på erhvervsuddannel‐
serne indsamles inden for samme tidsinterval og ved brug af
samme dataformat.
Bemyndigelsen vil endvidere blive anvendt til at fastsætte
krav til indberetning af oplysninger ved brug af en eller flere
identifikatorer for den enkelte elev (fx UNI-Login bruger‐
navn eller cpr-nummer), som gør det muligt at anvende de
indsamlede data i statistisk eller videnskabeligt øjemed. Det
vil ikke være tilladt for Styrelsen for It og Læring at oriente‐
re skolerne om de enkelte elevers svar med henblik på, at
skolerne kan iværksætte konkrete eller retlige foranstaltnin‐
ger over for bestemte elever med afsæt i de afgivne svar.
Det skal betones, at behandlingen af elevernes svar på
trivselsmålingen i retlig henseende er en behandling af per‐
sonoplysninger, da elevernes svar indberettes til Styrelsen
for It og Læring sammen med den enkelte elevs cpr-num‐
mer. Behandlingen af elevernes svar skal derfor ske i over‐
ensstemmelse med reglerne om behandling af personoplys‐
ninger i databeskyttelsesforordningen og databeskyttelseslo‐
ven, herunder kravene til dataminimering, jf. databeskyttel‐
sesforordningens artikel 5, stk. 1, litra c, samt til gennemsig‐
tighed og pligtmæssige oplysninger over for de registrerede,
jf. databeskyttelsesforordningens artikel 12 og 13 og undta‐
gelsesbestemmelserne i databeskyttelseslovens afsnit III,
Registreredes rettigheder.
Der henvises i øvrigt til punkt 3.3 i lovforslagets alminde‐
lige bemærkninger.
Til § 5
Det foreslås i § 5, stk. 1, at loven træder i kraft den 6. maj
2019, jf. dog stk. 2. Dette sker med henblik på at gennemfø‐
re målingen af elevernes trivsel i folkeskolen efter den fore‐
slåede model i indeværende skoleår 2018/2019.
Det foreslås i § 5, stk. 2, at lovens §§ 1, 3 og 4 træder i
kraft den 1. august 2019. Det sker med henblik på, at triv‐
selsmålingerne på de gymnasiale institutioner, institutioner‐
ne for erhvervsuddannelse og institutionerne for forbereden‐
de grunduddannelse vil skulle ske efter den foreslåede mo‐
16
del fra og med den 1. august 2019, dvs. i det kommende
skoleår 2019/2020.
Hverken lov om forberedende grunduddannelse, folkesko‐
leloven, lov om de gymnasiale uddannelser eller erhvervs‐
uddannelsesloven gælder eller kan sættes i kraft for Færøer‐
ne og Grønland, idet de færøske og grønlandske myndighe‐
der har overtaget den lovgivende og administrative myndig‐
hed på de omhandlede områder. Loven har således ikke
virkning på Færøerne og i Grønland.
17
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering Lovforslaget
§ 1
I lov nr. 697 af 8. juni 2018 om forberedende grunduddan‐
nelse, som ændret ved § 13 i lov nr. 1736 af 27. december
2018, foretages følgende ændring:
1. Efter § 40 indsættes før overskriften til § 41:
»§ 40 a. Institutionens leder skal én gang årligt gennemfø‐
re en måling af elevernes trivsel med det formål at følge og
styrke elevernes trivsel. De enkelte elevers svar må udeluk‐
kende bruges til at udføre statistiske og videnskabelige un‐
dersøgelser af elevers trivsel.
Stk. 2. Målingen af elevernes trivsel skal ske ved hjælp af
et redskab, som Styrelsen for It og Læring stiller til rådighed
for institutionerne.
Stk. 3. Undervisningsministeren fastsætter regler om data‐
format, spørgeramme og svarkategorier og tidsrum for gen‐
nemførelse af målingen af elevernes trivsel samt om indbe‐
retning af oplysninger om elevernes trivsel til Styrelsen for
It og Læring.«
§ 2
I lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse nr. 1510 af 14.
december 2017, som ændret senest ved § 1 i lov nr. 209 af 5.
marts 2019, foretages følgende ændringer:
§ 56 a. Oplysninger om elevers trivsel, jf. § 56, stk. 3, skal
indgå i skolernes undervisningsmiljøvurdering efter lov om
elevers og studerendes undervisningsmiljø.
1. I § 56 a indsættes efter »jf. § 56, stk. 3«: »og § 56 b«.
2. Efter § 56 a indsættes i kapitel 10:
»§ 56 b. Skolens leder skal én gang årligt gennemføre en
måling af elevernes trivsel med det formål at følge og styrke
elevernes trivsel. De enkelte elevers svar må udelukkende
bruges til at udføre statistiske og videnskabelige undersøgel‐
ser af elevers trivsel.
Stk. 2. Målingen af elevernes trivsel skal ske ved hjælp af
et redskab, som Styrelsen for It og Læring stiller til rådighed
for skolerne.«
§ 3
I lov nr. 1716 af 27. december 2016 om de gymnasiale ud‐
dannelser, som ændret ved § 17 i lov nr. 311 af 25. april
2018, § 6 i lov nr. 745 af 8. juni 2018 og § 10 i lov nr. 1736
af 27. december 2018, foretages følgende ændring:
1. Efter § 59 indsættes i kapitel 8:
»§ 59 a. Institutionens leder skal én gang årligt gennemfø‐
re en måling af elevernes trivsel, dog undtaget elever på hf-
18
enkeltfag, med det formål at følge og styrke elevernes triv‐
sel. De enkelte elevers svar må udelukkende bruges til at ud‐
føre statistiske og videnskabelige undersøgelser af elevers
trivsel.
Stk. 2. Målingen af elevernes trivsel skal ske ved hjælp af
et redskab, som Styrelsen for It og Læring stiller til rådighed
for institutionerne.«
§ 4
I lov om erhvervsuddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr.
282 af 18. april 2018, som ændret senest ved § 7 i lov nr.
1701 af 27. december 2018, foretages følgende ændring:
1. Efter § 30 indsættes før overskriften til § 31:
»§ 30 a. Skolens leder skal én gang årligt gennemføre en
måling af elevernes trivsel med det formål at følge og styrke
elevernes trivsel. De enkelte elevers svar må udelukkende
bruges til at udføre statistiske og videnskabelige undersøgel‐
ser af elevers trivsel.
Stk. 2. Målingen af elevernes trivsel skal ske ved hjælp af
et redskab, som Styrelsen for It og Læring stiller til rådighed
for skolerne.«
19


Ministeren
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Tlf.: 33 92 50 00
E-mail: uvm@uvm.dk
www.uvm.dk
CVR-nr.: 20453044
13. marts 2019
Sagsnr.:19/03021
Undervisningsudvalget
Orientering om forslag til ændring af lov om forberedende grund-
uddannelse, lov om folkeskolen, lov om de gymnasiale uddannel-
ser og lov om erhvervsuddannelser (Måling af elevers trivsel) samt
proces for orientering om høringsmateriale
Til udvalgets orientering vedlægges Forslag til lov om ændring af lov om
forberedende grunduddannelse, lov om folkeskolen, lov om de gymnasi-
ale uddannelser og lov om erhvervsuddannelser (Måling af elevers triv-
sel), som er fremsat den 13. marts 2019.
Forslaget er sendt i ekstern høring den 22. februar 2019. Høringsperio-
den er udløbet den 11. marts 2019.
Undervisningsministeriet vil oversende høringsnotat, høringssvar og
høringsoversigt vedrørende lovforslaget, så de er udvalget i hænde inden
førstebehandlingen af lovforslaget den 19. marts 2019.
Med venlig hilsen
Merete Riisager
Undervisningsudvalget 2018-19
L 200 Bilag 1
Offentligt