Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 14. marts 2019

Tilhører sager:

Aktører:


    AX23266

    https://www.ft.dk/RIpdf/samling/20181/lovforslag/L60B/20181_L60B_som_vedtaget.pdf

    Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 14. marts 2019
    Forslag
    til
    Lov om ændring af lov om folkeskolen, lov om friskoler og private
    grundskoler m.v., lov om social service og lov om en børne- og ungeydelse
    (Obligatoriske sprogprøver i udsatte boligområder og styrket forældreansvar gennem mulighed for standsning af børnecheck
    m.v.)
    § 1
    I lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse nr. 1510 af
    14. december 2017, som ændret senest ved § 1 i lov nr. 209
    af 5. marts 2019, foretages følgende ændringer:
    1. I § 5, stk. 6, indsættes efter 2. pkt. som nye punktummer:
    »For elever i 1.-9. klasse, som modtager undervisning i
    dansk som andetsprog, på skoler og afdelinger af skoler,
    hvor mere end 30 pct. af eleverne bor i et boligområde, der
    har været på listen over udsatte boligområder, jf. § 61 a, stk.
    1, i lov om almene boliger m.v., mindst en gang inden for de
    seneste 3 år, kan undervisningsministeren fastsætte regler
    om obligatoriske sprogprøver, som forudsætning for at ele-
    ven kan ophøre med at modtage undervisning i dansk som
    andetsprog. Består eleven ikke prøven, skal eleven undervi-
    ses på det pågældende klassetrin i 2 år.«
    2. I § 11, stk. 3, indsættes efter »i starten af børnehaveklas-
    sen«: », jf. dog § 11 a«.
    3. Efter § 11 indsættes:
    »§ 11 a. Elever i børnehaveklasser på skoler og afdelinger
    af skoler, hvor mere end 30 pct. af eleverne bor i et bolig-
    område, der har været på listen over udsatte boligområder,
    jf. § 61 a, stk. 1, i lov om almene boliger m.v., mindst en
    gang inden for de seneste 3 år, skal bestå en obligatorisk
    sprogprøve, jf. stk. 2, før de kan påbegynde undervisningen
    i 1. klasse. Består eleven ikke sprogprøven, skal eleven igen
    undervises i børnehaveklassen i det efterfølgende skoleår, jf.
    dog stk. 4 og 5. Påbegyndelse af undervisning i 1. klasse kan
    kun udsættes en gang for den enkelte elev.
    Stk. 2. I børnehaveklasser omfattet af stk. 1 gennemføres
    tre sprogprøver. Den første sprogprøve gennemføres i for-
    bindelse med undervisningens påbegyndelse, den anden
    sprogprøve gennemføres i februar, og den tredje sprogprøve
    gennemføres umiddelbart inden skoleårets afslutning. Består
    eleven en sprogprøve, skal eleven ikke deltage i yderligere
    sprogprøver.
    Stk. 3. Elever, som ikke består en obligatorisk sprogprøve,
    skal gennemgå et sprogstimuleringsforløb på skolen inden
    den næste sprogprøve.
    Stk. 4. Elever, som ikke består den tredje sprogprøve, til-
    bydes en frivillig fjerde sprogprøve inden undervisningens
    påbegyndelse i 1. klasse. Består eleven den fjerde sprogprø-
    ve, kan eleven påbegynde 1. klasse. Som forberedelse til den
    fjerde sprogprøve tilbydes eleven mod betaling deltagelse i
    frivillig undervisning i sommerferien. Deltagerbetaling ud-
    gør 500 kr. pr. påbegyndt uge og er fastsat i 2018-niveau og
    reguleres fra og med den 1. januar 2019 en gang årligt med
    satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringspro-
    cent.
    Stk. 5. For de elever, der ikke har bestået sprogprøven,
    kan skolelederen i helt særlige tilfælde beslutte, at eleven på
    trods heraf kan påbegynde 1. klasse, såfremt skolelederen
    vurderer, at elevens faglige niveau er tilstrækkeligt til at på-
    begynde undervisningen i 1. klasse.
    Stk. 6. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler
    om de prøver, som er nævnt i stk. 1, 2 og 4, herunder om
    udarbejdelsen af prøverne, tidspunktet for prøvernes afhol-
    delse, kravene ved prøverne og bedømmelsen af prøverne.«
    4. I § 12, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »jf. dog«: »§ 5, stk. 6,
    4. pkt., § 11 a og«.
    5. § 39, stk. 1, 2. pkt., ophæves.
    6. I § 39 indsættes som stk. 3:
    Til lovforslag nr. L 60 B Folketinget 2018-19
    Undervisningsmin., j.nr. 18/11839
    AX023266
    »Stk. 3. Undervisningsministeren fastsætter nærmere reg-
    ler om elevernes deltagelse i undervisningen, herunder om
    opfølgning på fravær.«
    § 2
    I lov om friskoler og private grundskoler m.v., jf.
    lovbekendtgørelse nr. 1111 af 30. august 2018, som ændret
    ved § 1 i lov nr. 397 af 2. maj 2018, § 11 i lov nr. 745 af 8.
    juni 2018, § 3 i lov nr. 1736 af 27. december 2018 og § 3 i
    lov nr. 209 af 5. marts 2019, foretages følgende ændringer:
    1. I § 1 indsættes efter stk. 2 som nye stykker:
    »Stk. 3. § 11 a i lov om folkeskolen finder tilsvarende an-
    vendelse for elever i børnehaveklassen på frie grundskoler,
    hvor mere end 30 pct. af eleverne bor i et boligområde, der
    har været på listen over udsatte boligområder, jf. § 61 a, stk.
    1, i lov om almene boliger m.v., mindst en gang inden for de
    seneste 3 år.
    Stk. 4. § 5, stk. 6, 3. og 4. pkt., i lov om folkeskolen finder
    tilsvarende anvendelse for elever i 1.-9. klasse på frie grund-
    skoler, hvor mere end 30 pct. af eleverne bor i et boligområ-
    de, der har været på listen over udsatte boligområder, jf. §
    61 a, stk. 1, i lov om almene boliger m.v., mindst en gang
    inden for de seneste 3 år.«
    Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 5 og 6.
    2. I § 9 f ændres »§ 1, stk. 2,« til: »§ 1, stk. 2-4,«.
    § 3
    I lov om social service, jf. lovbekendtgørelse nr. 1114 af
    30. august 2018, som ændret ved § 1 i lov nr. 1530 af 18.
    december 2018, § 1 i lov nr. 1720 af 27. december 2018 og
    § 13 i lov nr. 1711 af 27. december 2018, foretages følgende
    ændringer:
    1. I § 153 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
    »Stk. 2. Skoleledere på folkeskoler skal underrette kom-
    munalbestyrelsen, når en elev har ulovligt skolefravær på 15
    pct. eller derover inden for et kvartal.«
    Stk. 2 bliver herefter stk. 3.
    2. Efter § 155 b indsættes i kapitel 27:
    »§ 155 c. Når kommunalbestyrelsen modtager en under-
    retning om, at en elev har ulovligt skolefravær på 15 pct. el-
    ler derover inden for et kvartal, jf. § 153, stk. 2, skal kom-
    munalbestyrelsen træffe afgørelse om standsning af børne-
    og ungeydelsen. Afgørelsen er gældende for et kvartal.«
    § 4
    I lov om en børne- og ungeydelse, jf. lovbekendtgørelse
    nr. 609 af 3. juni 2016, som ændret ved § 14 i lov nr. 674 af
    8. juni 2017, § 2 i lov nr. 1402 af 5. december 2017 og § 2 i
    lov nr. 1529 af 18. december 2018, foretages følgende
    ændringer:
    1. I § 2, stk. 1, nr. 8, ændres »standsning af børneydelsen,
    og« til: »standsning af børneydelsen,«.
    2. I § 2, stk. 1, nr. 9, ændres »standsning af børneydelsen.«
    til: »standsning af børneydelsen, og«.
    3. I § 2, stk. 1, indsættes som nr. 10:
    »10) at kommunalbestyrelsen ikke for det pågældende
    kvartal har meddelt Udbetaling Danmark, at kommu-
    nalbestyrelsen har truffet afgørelse efter § 155 c i lov
    om social service om standsning af børne- og unge-
    ydelsen.«
    § 5
    Stk. 1. Undervisningsministeren fastsætter tidspunktet for
    lovens ikrafttræden.
    Stk. 2. Regler fastsat i medfør af § 153, stk. 2, i lov om
    social service, jf. lovbekendtgørelse nr. 1114 af 30. august
    2018, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af nye
    regler.
    § 6
    Undervisningsministeren fremsætter forslag om revision
    af loven i folketingsåret 2021-22.
    Folketinget, den 14. marts 2019
    PIA KJÆRSGAARD
    / Karen J. Klint
    2