Redegørelse om udvalgte internationale organisationer (OSCE, Europarådet, Østersørådet og det nordiske forsvars- og beredskabssamarbejde).

Redegørelse nr. R 12 (14/3 2019) Folketinget 2018-19
Skriftlig redegørelse
(Redegørelsen er optrykt i den ordlyd, hvori den er modta-
get).
Redegørelse af 14/3 19 om udvalgte internationale
organisationer (OSCE, Europarådet, Østersørådet og det
nordiske forsvars- og beredskabssamarbejde).
(Redegørelse nr. R 12).
Udenrigsministeren (Anders Samuelsen):
RESUMÉ
OSCE:
I 2019 vil Slovakiets udenrigsminister Miroslav Lajčak være
formand for OSCE og arbejde for følgende tre prioriteter: 1)
Konflikthåndtering, 2) en mere sikker fremtid med særligt fo-
kus på unge, klima og udfordringer med cybersikkerhed og
3) effektiv multilateralisme. Ukrainekonflikten vil fortsat do-
minere OSCE-dagsordenen og drøftelserne i OSCE’s Perma-
nente Råd. Fokus for det danske engagement er fortsat på
Ukraine-konflikten, hvor Danmark har en central rolle i for-
hold til at fastholde en klar EU-linje i OSCE, på arbejdet i den
menneskelige dimension, herunder styrke menneskerettighe-
der og torturbekæmpelse og arbejdet i den politisk militære
dimension, herunder våbenkontrol.
EUROPARÅDET:
I 2019 vil Europarådet håndtere en række centrale sager, der
kan få betydning for organisationen i en årrække. Den under
dansk formandskab igangsatte reformproces (»Helsingør-
processen«) vil være højt på dagsordenen på ministermødet i
Helsinki medio maj. Det er håbet, at ministrene kan blive eni-
ge om yderligere reformer af organisationen, så den vil være
bedre rustet til at tackle fremtidige udfordringer og opgaver.
Herudover står håndteringen af Ruslands forhold til organi-
sationen meget centralt. Der gøres i regi af PACE bestræbel-
ser på at finde en løsning, som kan accepteres af alle parter.
Indtil videre er en løsning ikke fundet. Det er vigtigt, at Rus-
land lever op til sine forpligtelser og betaler sit bidrag til or-
ganisationen, der vil blive ramt af nedskæringer senere i 2019
som følge af de manglende betalinger. Arbejdet med at følge
op på København-erklæringen om fortsat reform af det euro-
pæiske menneskerettighedssystem vedtaget under Dan-
marks formandskab i april 2018 er i gang. Europarådets akti-
viteter vil i 2019 – som i 2018 – også være præget af udviklin-
gen i Tyrkiet og menneskerettighedssituationen i Aserbajdsjan.
ØSTERSØRÅDET:
Danmark overtager formandskabet for Østersørådet i juli
2019. Hovedprioriteten under formandskabet bliver gennem-
førelse af reformer. Arbejdet i Østersørådet omfattet områ-
derne bekæmpelse af menneskehandel, beskyttelse af udsatte
børn, bæredygtig udvikling, et baltisk forskningsnetværk og
maritime spørgsmål.
DET NORDISKE FORSV
ARS- OG BEREDSKABS-
SAMARBEJDE
Danmark har stor glæde af det nordiske samarbejde både på
forsvarsområdet, som primært finder sted inden for rammer-
ne af NORDEFCO og beredskabsområdet. Regeringen ønsker
i 2019 at fremme implementeringen af NORDEFCO Vision
2025. Visionen udstikker de overordnede politiske prioriteter
samt 16 konkrete mål for NORDEFCO i de kommende år,
herunder at forbedre landenes forsvar og samarbejdet i freds-
tid, krise og konflikt. Herudover vil der være fokus på fire
nye initiativer for en styrket dansk profil i det nordiske for-
svarssamarbejde. De omfatter øgede personaleressourcer på
det nordiske område, udpegning af en rejsende nordisk for-
svarsattaché, nordisk fokus i øvelser og udvikling af et nor-
disk forsvarsakademisk netværk. Endvidere er der fokus på
forberedelse af det danske formandskab af NORDEFCO i
2020, nordiske bidrag til FN-missionen MINUSMA i Mali, ka-
pacitetsopbygningssamarbejde, nordisk samarbejde på be-
redskabsområdet, bl.a. i regi af International Humanitarian
Partnership (IHP) samt det nordiske hjemmeværnssamarbej-
de.
1. INDLEDNING
I henhold til aftale mellem regeringen og et flertal af Folketin-
gets partier har regeringen udarbejdet en skriftlig redegørelse
om udvalgte internationale organisationer (OSCE, Europarå-
det, Østersørådet samt det nordiske forsvars- og beredskabs-
samarbejde). Redegørelsen belyser regeringens fremadrette-
de prioriteter og forventninger til udviklingen i de forskellige
fora og de seneste aktiviteter i dem. Der vil i år blive udarbej-
det en særskilt redegørelse om det nordiske samarbejde.
2. ORGANISATIONEN FOR SIKKERHED OG SAMARBEJDE
I EUROPA (OSCE)
Samarbejdet i OSCE foregår inden for henholdsvis den poli-
tisk-militære, den menneskelige og den økonomisk-miljø-
mæssige dimension. Det afspejler den grundlæggende enig-
hed om et bredt sikkerhedsbegreb, hvor sikkerhed afhænger
af en lang række faktorer, herunder både tillidsskabelse på
det militære område, økonomisk udvikling, miljø, demokrati
såvel som overholdelse af menneskerettighederne. OSCE har
de seneste år oplevet øget politisk opmærksomhed i kraft af
sin hovedrolle på jorden i håndteringen af konflikten i Ukra-
ine og har derigennem genbekræftet sin betydning for euro-
pæisk sikkerhed. Dertil udgør OSCE en central platform for
dialog og tillidsopbygning med – men ofte også kritik af –
Rusland. De aktuelle spændinger – især i forhold til Rusland
– gør på den ene side organisationen mere relevant, men van-
skeliggør på den anden side også arbejdet i mange sammen-
hænge, da OSCE på næsten alle områder er afhængig af kon-
sensusbeslutninger.
2
Organisationen har mange redskaber til at værne om og
fremme frihedsrettigheder og demokrati i OSCE-regionen,
herunder dens 16 feltmissioner fordelt i Østeuropa, på Bal-
kan, i Kaukasus og i Centralasien samt sine tre uafhængige
institutioner: Kontoret for Demokratiske Institutioner og
Menneskerettigheder (ODIHR), Repræsentanten for Frie Me-
dier (RFOM) og Højkommissæren for Nationale Mindretal
(HCNM). OSCE’s Parlamentariske Forsamling (OSCE PA) bi-
drager gennem et parallelt spor, og som en integreret del af
OSCE, til bestræbelserne for at genopbygge tillid og styrke
samarbejdet mellem OSCE-landene med det formål at sikre
fred og sikkerhed i OSCE-regionen.
Forventninger til 2019 og danske prioriteter
Danmark bidrager med ca. 4,5 millioner euro om året til
OSCE. De danske hovedprioriteter i OSCE er fortsat 1) Ukra-
inekonflikten og indsatsen for at genoprette respekten for vo-
res fælles principper og regler herunder særligt Helsinki-slu-
takten; 2) den menneskelige dimension og arbejdet for at
styrke menneskerettigheder og fundamentale frihedsrettig-
heder i hele OSCE; samt 3) implementering og styrkelse af de
konventionelle våbenkontrolaftaler inden for OSCE’s poli-
tisk-militære arbejde. Danmark følger ikke arbejdet i den
økonomisk-miljømæssige dimension.
I 2019 vil Slovakiets udenrigsminister Miroslav Lajčak være
formand for OSCE og arbejde for følgende tre prioriteter: 1)
Konflikthåndtering, hvor den største udfordring fortsat er
konflikten i det østlige Ukraine og den illegale annektering af
Krim, hvilket de seneste hændelser i Kerchstrædet har været
med til at understrege; 2) arbejde for en mere sikker fremtid
med særligt fokus på unge, klima og udfordringer med cy-
bersikkerhed; og 3) effektiv multilateralisme. Slovakiet vil bli-
ve efterfulgt af Albanien i 2020. Albanien indgår allerede nu i
trojkaen sammen med sidste års formandskab Italien og Slo-
vakiet og vil i slutningen af 2019 have ansvaret for at for-
handle budgettet for 2020 på plads.
Ukrainekonflikten vil fortsat dominere OSCE-dagsordenen
og drøftelserne i OSCE’s Permanente Råd. Danmark vil som
tidligere år også have en central rolle i forhold til at fastholde
en klar EU-linje i OSCE i forhold til Ukraine-konflikten.
OSCE har en nøglerolle ved forhandlingsbordet såvel som på
jorden i Østukraine. Ved forhandlingsbordet vil OSCE-for-
mandskabets Særlige Repræsentant, Martin Sajdik, facilitere
forhandlingerne i Minsk i Den Trilaterale Kontaktgruppe
(OSCE, Rusland, Ukraine) om implementeringen af Minsk-
aftalerne. På jorden vil OSCEs Særlige Monitorerings Mission
(SMM) fortsat spille en afgørende rolle i forhold til at monito-
rere og rapportere om konflikten i det østlige Ukraine. Missi-
onen har været operationel i næsten fem år og er gået fra ca.
100 til i dag ca. 800 observatører. Danmark har pt. 9 observa-
tører og støtter missionen med et frivilligt kernebidrag på ca.
1,2 millioner euro om året. SMM skal ifølge sit mandat obser-
vere overtrædelser af Minskaftalerne i hele Ukraine, herun-
der langs den ukrainsk-russiske grænse og Krim. Imidlertid
tillader Rusland ikke SMM adgang til Krim. SMM nægtes li-
geledes systematisk adgang til visse separatistkontrollerede
områder i det østlige Ukraine, herunder en del af kyststræk-
ningen ved Det Azovske Hav.
SMM står over for en række andre udfordringer, der for-
venteligt også vil præge missionen i 2019. På trods af adskilli-
ge forsøg på at etablere en permanent våbenhvile, registreres
der i gennemsnit over 1.000 våbenhvileovertrædelser om
ugen. SMM-observatørerne oplever endvidere intimidering
og direkte trusler i separatistkontrollerede områder. Ligele-
des bruges mange SMM-ressourcer på at sikre lokale våben-
hviler mhp. at facilitere reparation af central civil infrastruk-
tur så som vandforsyning og telefonlinjer.
I OSCE’s menneskelige dimension arbejder Danmark for at
værne om og styrke OSCE’s arbejde på det værdipolitiske
område. Det vil også indebære en fortsat stærk støtte til de
uafhængige institutioner, herunder eksempelvis bidrag til
ODIHR’s valgobservationsmissioner, som også medlemmer
af OSCEs Parlamentariske Forsamling deltager i og bidrager
aktivt til gennemførelsen af.
To nye ministerrådsbeslutninger fra december 2018 giver
grund til forsigtig optimisme for 2019. Her lykkedes det at
bryde fire års dødvande inden for den menneskelige dimen-
sion, idet der blev opnået enighed om to beslutninger om-
handlende hhv. journalisters sikkerhed og bekæmpelse af
vold mod kvinder. Dog ventes spændingerne på kontinentet
og tilbageskridt på en række menneskerettighedsområder i
OSCE-regionen fortsat at vanskeliggøre det konsensusbasere-
de samarbejde i OSCE. En væsentlig knast i samarbejdet er
Tyrkiets fortsatte krav om at stramme reglerne for NGO-del-
tagelse i OSCE’s aktiviteter, som hidtil har været kendetegnet
ved åbenhed og bredt samarbejde med civilsamfundet. Fin-
des der ikke en løsning herpå i 2019, kan det ikke udelukkes,
at Tyrkiet vil blokere for vedtagelsen af afgørende beslutnin-
ger inden for den menneskelige dimension, herunder afhol-
delsen af den årlige menneskerettighedskonference, Human
Dimension Implementation Meeting (HDIM). Samtidig ven-
tes presset at stige på OSCE’s uafhængige organisationer,
hvor særligt ODIHR’s internationalt anerkendte valgobserva-
tionsmetode er under stigende kritik fra Rusland.
Danske kerneprioriteter er torturbekæmpelse, demokratif-
remme, LGBTI-personers rettigheder og religions- og trosfri-
hed. I 2019 ventes Danmark at være medvært for to større be-
givenheder i Wien om hhv. »Torturbekæmpelse i OSCE-regi-
onen« og den årlige »Democracy Defender Initiative«-pris-
uddeling, som begge har til formål at øge synligheden vedrø-
rende danske menneskeretlige prioriteter og understrege ci-
vilsamfundsaktørers vigtige rolle i at fremme sikkerhed og
samarbejde i OSCE-regionen. Dertil vil der være fokus på at
sikre opfølgning på OSCE-ekspertrapporten om menneske-
rettighedskrænkelser i den russiske føderalrepublik Tjetjeni-
en. Rapporten blev udarbejdet og offentliggjort i december
2018 på initiativ fra Danmark og 15 andre OSCE-lande– un-
der den såkaldte »Moskva-mekanisme«, der er en af de få
ikke-konsensus baserede mekanismer i OSCE – og som kun-
ne iværksættes uanset Ruslands modstand. Opfølgningen
ventes at ske i tæt samarbejde med andre internationale orga-
nisationer, herunder FN og Europarådet. Danmark deltager
desuden i OSCE’s særlige vennegruppe for journalisters sik-
kerhed, der støtter og komplementerer OSCE’s mediefriheds-
repræsentants vagthundsarbejde på et tidspunkt, hvor me-
diefriheden er under stigende politisk og finansielt pres man-
ge steder i OSCE-regionen.
I 2019 vil der fortsat være fokus på implementering og
styrkelse af de konventionelle våbenkontrolaftaler inden for
OSCE’s politisk-militære arbejde. Dialogen og forhandlingerne i
OSCE’s Forum for Security Co-operation er et af de få formelle
samarbejdsfora, der fortsat er åbent mellem Rusland og vest-
lige lande på ekspertniveau. Under drøftelserne rettes kritik-
ken i høj grad mod Rusland som følge af Ukrainekonflikten
og manglende russisk implementering af flere våbenkontrol-
forpligtelser. Konflikten i Ukraine har understreget, at kon-
ventionel våbenkontrol ikke udøves i et vakuum. Selvom
konventionel våbenkontrol i Europa længe har trængt til en
3
grundig modernisering, er der ikke udsigt til, at den tiltræng-
te modernisering kan gennemføres på kort sigt. Rusland
modsætter sig modernisering af aftalerne og udfordrer im-
plementeringen bl.a. ved at nægte observationsflyvninger
over Kaliningrad Oblast. Positivt er det dog, at Open Skies
observationsflyvningerne genoptages i 2019 efter at have væ-
ret indstillet i 2018.
På trods af den hårde retorik, der anvendes i OSCE’s Forum
for Security Co-operation af et stadigt mere selvhævdende Rus-
land, er det i dansk interesse at fokusere på de fælles forplig-
telser, der skal fremme indbyrdes militær transparens og re-
ducere sikkerhedspolitiske spændinger i OSCE-området. Et
relevant værktøj i den henseende er Struktureret Dialog – et
uformelt OSCE-dialogforum, nedsat med henblik på at drøfte
og undersøge arkitekturen i de konventionelle våbenkontrol-
aftaler med fokus på bl.a. trusselsopfattelser, deployering af
militære styrker og hybrid krigsførelse.
Cybersikkerhed er de seneste år kommet på dagsordenen i
OSCE. Dog spores der også her begrænset russisk interesse
for at introducere yderligere tillidsskabende foranstaltninger.
Forventningen til 2019 er således begrænset. Fokus må for-
ventes at være på fortsat implementering af de hidtidige ved-
tagne tillidsskabende foranstaltninger.
Danmark planlægger også i 2019 at deltage i de såkaldte
Wiendokument-missioner i Ukraine, hvorved danske militære
inspektører bidrager til at synliggøre det internationale sam-
funds støtte til Ukraine og tage bestik af det ukrainske for-
svars udvikling og situationen i den ukrainsk-kontrollerede
del af konfliktområdet.
OSCE’s 16 feltmissioner vil fortsætte deres omfattende ar-
bejde med at fremme sikkerhed i OSCE’s brede forstand, bl.a.
ved at udbrede og beskytte menneskerettigheder, fremme
anti-korruption og god regeringsførelse, støtte inklusion af
mindretal og øget retssikkerhed, styrke landes grænsekontrol
og -samarbejde, højne landes miljøstandarder og støtte sikker
opbevaring og destruktion af håndvåben og ammunition i
OSCE-området. Arbejdet udføres i tæt samspil med værtslan-
dene via bl.a. kapacitetsopbygning af lokale myndigheder og
støtte til civilsamfundsgrupper. En af de største feltmissioner
er i Ukraine og er fra årsskiftet 2018/2019 ledet af en dansker.
3. EUROPARÅDET
2019 forventes at blive et afgørende år for Europarådet. Orga-
nisationen, der fylder 70 år til maj, er under betydeligt indre
og ydre pres, og der vil i år skulle træffes en række vigtige be-
slutninger, der kan få central betydning for den fremtidige
retning af Europarådet. Organisationens relative betydning
har været stigende over de seneste år, men udfordringerne –
herunder den endnu uløste politiske krise mellem Rusland
og den Parlamentariske Forsamling (PACE), der har skabt et
hul i budgettet på næsten 250 mio. kr. – har bl.a. nødvendig-
gjort iværksættelse af en reformproces med henblik på at
styrke organisationen og ruste den bedre til fremtiden.
I opfølgning på det danske formandskab for Ministerkomitéen
fra november 2017 til maj 2018 følger Danmark arbejdet i Euro-
parådet på nærmeste hold og spiller en aktiv rolle i bestræ-
belserne på at håndtere udfordringerne. Det sker bl.a. inden
for rammerne af »Helsingør-processen« om fremtidssikring af
Europarådet, som blev lanceret af udenrigsministeren ved
formandskabets afslutning den 18. maj 2018. Processen har til
formål at se på organisationens opgaver og mission i en usik-
ker fremtid med færre ressourcer og vil blive drøftet på det
vigtige udenrigsministermøde i Helsinki den 16. – 17. maj
2019. Der arbejdes pt. internt i organisationen på mulige kon-
krete reformskridt, der vil kunne vedtages i Helsinki. Udover
at se på organiseringen og samarbejdsformerne, vil det også
blive overvejet, hvilke opgaver Europarådet skal påtage sig
fremover, herunder mulige nye indsatsområder, hvor kunstig
intelligens er blevet nævnt. Desuden vil det blive overvejet,
om der er opgaver, som organisationen ikke skal løse frem-
over. I lyset af den pressede finansielle situation på grund af
Ruslands manglende betalinger, er det nødvendigt at foreta-
ge væsentlige omprioriteringer og nedskæringer, der vil på-
virke organisationens aktivitetsniveau i årene fremover. Der
skal træffes vanskelige beslutninger, og der arbejdes på at fin-
de løsninger, så f.eks. antallet af afskedigelser kan begrænses
så meget som muligt.
Et andet meget vigtigt resultat for Danmark og hovedprio-
riteten for formandskabet var vedtagelsen i april 2018 af Kø-
benhavn-erklæringen om fortsat reform af det europæiske men-
neskerettighedssystem, der gjorde status for de igangværen-
de reformprocesser og udstak retningslinjer for det fremad-
rettede reformarbejde. Erklæringen vil sikre et mere effektivt,
fokuseret og balanceret europæisk menneskerettighedssy-
stem. Som opfølgning på erklæringen blev der i november
2018 afholdt endnu en vellykket konference i Kokkedal, hvor
der blev gjort status for arbejdet, og hvor det overordnede
tema var at åbne for dialog om og diskussion af generelle ud-
viklinger i EMD’s praksis.
Ligestilling var også en central prioritet under Danmarks
formandskab. På en international ligestillingskonference i Kø-
benhavn den 3. – 4. maj 2018 lanceredes Europarådets nye li-
gestillingsstrategi. Strategien bidrager til at øge fokus på lige-
stillingsarbejdet i Europa og gælder for en fem-årig periode.
Et af konferencen mål var at få sat arbejdet med gennemførel-
se af strategien hurtigt i gang. Der vil i den kommende tid bli-
ve arbejdet videre hermed. Danmark satte desuden LGBTI-
personers privat- og familieliv på dagsordenen med en kon-
ference i samarbejde med PACE. Endelig blev der opnået
fremadrettede resultater og gennemført aktiviteter for de tre
øvrige dansk formandskabsprioriteter: Inddragelse af børn
og unge i demokratiet, flytning af holdninger og fordomme
om personer med handicap og bekæmpelse af tortur.
En central begivenhed i 2019 bliver valget af ny generalse-
kretær for Europarådet. Det er vigtigt at finde den rette per-
son, der kan lede organisationen i en vanskelig tid, og som vil
være i stand til at videreføre reformarbejdet. Ministerkomi-
téen og PACE har et fælles ansvar i processen: Ministerkomi-
téen gennemgår de fire opstillede kandidater og indstiller
mindst to til PACE, som i juni vælger den nye generalsekre-
tær blandt de indstillede kandidater.
Ruslands forhold til Europarådet har præget arbejdet i or-
ganisationen de seneste år, herunder under Danmarks for-
mandskab, og ventes at præge arbejdet også i den kommende
tid. Ruslands parlamentarikere deltager fortsat ikke i PACE’s
arbejde, og Rusland holder fortsat sine betalinger til budget-
tet tilbage. Trods en række bestræbelser i PACE det seneste år
er det ikke lykkedes at finde en løsning. Der er fremlagt kon-
krete løsningsforslag, men det er usikkert, om der kan samles
den fornødne opbakning i forsamlingen hertil. Det nuværen-
de finske formandskab for Ministerkomitéen forsøger – lige-
som Danmark gjorde det under sit formandskab – at bidrage
til at finde en løsning. Det er vanskeligt især i en situation,
hvor Rusland ikke viser vilje til at bevæge sig på betalings-
spørgsmålet. Det er i strid med Europarådets regler at holde
betalingerne tilbage, og i yderste konsekvens kan landet blive
4
tvunget til at forlade organisationen. Opretholder Rusland
den manglende betaling, skal der senest i juni 2019 træffes be-
slutning i Ministerkomitéen om de nødvendige budgetmæs-
sige tilpasninger, herunder prioriteringer af arbejdet for at få
indtægter og udgifter til at hænge sammen.
Menneskerettighedssituationen i Rusland er fortsat bekym-
rende. Ruslands andel af det totale antal sager ved EMD ud-
gjorde pr. 31. december 2018 godt 20 procent. Der rejses lø-
bende kritik af forholdene, herunder behandlingen af LGBTI-
personer og religiøse mindretal, f.eks. Jehovas Vidner.
I organisationens forskellige organer følges menneskeret-
tighedssituationen tillige i de øvrige medlemslande. Navnlig
udviklingen i lande som Tyrkiet, Ukraine og Aserbajdsjan har
haft en fremtrædende placering på organisationens dagsor-
den, og det forventes også at være tilfældet fremover.
Tyrkiet er fortsat genstand for fuld monitorering i PACE i
lyset af menneskerettighedssituationen i landet. Dialogen
mellem Tyrkiet og Europarådet videreføres med henblik på
bl.a. at forhindre tyrkiske krænkelser af EMRK. En betydelig
del af klagesagerne ved EMD vedrører Tyrkiet, og det er be-
kymrende, at den politiske ledelse i Tyrkiet eksplicit udtaler,
at Tyrkiet ikke anser afgørelserne fra EMD for bindende. Ve-
nedigkommissionen/ODiHR kritiserede medio december
2018 et udkast til ændring af valglovene i Tyrkiet. Såfremt si-
tuationen yderligere forværres, må det forudses, at Tyrkiet vil
få en endnu højere placering på organisationens dagsorden.
Europarådets handlingsplan for Ukraine 2018-2021 blev
vedtaget under Danmarks formandskab i februar 2018. Den
vil stå centralt de kommende år i organisationens arbejde
med landet, herunder navnlig for at bringe landets lovgiv-
ning, institutioner og praksis i overensstemmelse med Euro-
parådets standarder. Europarådet, herunder PACE, vil følge
både præsidentvalget og parlamentsvalget i Ukraine i 2019.
Aserbajdsjans løsladelse i september 2018 af den politiske
aktivist Ilgar Mammadov var et resultat af pres fra Minister-
komitéen. Menneskerettighedssituationen i landet er dog sta-
dig meget bekymrende, og da Mammadovs løsladelsen ikke
var ubetinget, har Ministerkomitéen fundet det rigtigt ikke at
afblæse sagen ved EMD. Afhængigt af sagens udfald vil re-
sultatet i sidste ende kunne blive, at Aserbajdsjan må eksklu-
deres fra Europarådet.
Venedigkommissionen har det seneste år spillet en stadig
mere central rolle på retsstatsområdet. Kommissionen, hvis
styrke navnlig ligger i dens uafhængighed og fleksibilitet, af-
giver løbende konkrete udtalelser om forfatningsret og lov-
givning i medlemsstaterne – ofte efter anmodning fra stater-
ne selv. Kommissionens udtalelser er efterspurgt af bl.a. EU.
Venedigkommissionens vurderinger har været nyttige værk-
tøjer i f.eks. Kommissionens retsstatsdialog med Polen.
Arbejdet med at følge op på anbefalingerne i rapporten fra
det uafhængige undersøgelsesorgan vedrørende korruption i
PACE videreføres under ny ledelse med PACE-præsidenten,
det schweiziske parlamentsmedlem Liliane Maury Pasquier, i
spidsen. Konsekvent opfølgning på anbefalingerne vil på af-
gørende måde kunne bidrage til at udrydde mistanke om
korruption i forsamlingen og øge dens troværdighed.
Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol har det forgang-
ne år oplevet yderligere et fald i antallet af nye sager. Antallet
af verserende sager udgjorde pr. 31. december 2018 56.350,
dvs. ca. samme niveau som ved udgangen af 2017. Reduktion
i sagsmængden ved EMD har stået højt på dagsordenen i
Europarådet i lang tid, også under Danmarks formandskab.
4. ØSTERSØRÅDET
Dansk formandskab for Østersørådet og reformproces
Når Danmark overtager formandskabet for Østersørådet den
1. juli 2019, bliver den vigtigste opgave at få vedtaget og im-
plementeret reformer, der gør organisationen mere relevant
og øger dens gennemslagskraft. Østersørådet er ikke længere
det primære forum for samarbejde i regionen, som det var til-
fældet, da det blev oprettet i 1992. Der er kommet et væld af
nye samarbejdsfora til, som dækker mange forskellige politi-
kområder, og særligt de baltiske landes og Polens optagelse i
EU har ændret rammebetingelserne for samarbejdet i Øster-
søregionen markant. Regeringen lægger stor vægt på, at
Østersørådet tilpasser sig denne virkelighed. Østersørådet er
stadig det eneste forum for mellemstatsligt samarbejde, hvor
alle landene langs Østersøens kyster er medlem, inkl. Rus-
land. Det er denne særlige konstruktion, regeringen finder, at
Østersørådet skal udnytte for at kunne levere merværdi i den
aktuelle regionale kontekst. Det kræver mere fokus og fleksi-
bilitet i tilrettelæggelsen af organisationens arbejde, og den
geopolitiske situation i regionen gør det mere relevant end
tidligere at arbejde med praktiske projekter, der kan under-
støtte sammenhængskraften i især den østlige del af regionen
ved at bringe eksperter, praktikere, studerende, organisatio-
ner og lignende sammen på tværs landegrænser. Samtidig er
der behov for et styrket samarbejde mellem Østersørådet og
de mange andre fora og organisationer, der er aktive i regio-
nen, så der opnås synergi snarere end overlap og duplike-
ring. Disse prioriteter arbejder Danmark aktivt for, både bila-
teralt og som del af den trojka af det tidligere, nuværende og
kommende formandskab, der tilrettelægger de aktuelle re-
formdrøftelser, og der synes som konsekvens heraf at være
skabt bred opbakning til hovedlinjerne i reformarbejdet
blandt Østersørådets medlemslande. Danmark var også den
drivende kraft bag, at udenrigsministrene på deres møde i
Stockholm i 2018 fik vedtaget en erklæring, der netop peger
på disse elementer som centrale for en reform, og som for-
pligter organisationen til at levere på de tiltrængte reformer
senest i 2020.
Task Force on Trafficking in Human Beings
Specialgruppen vedrørende menneskehandel (TF-THB) har i
2017 vedtaget en strategi for 2018-2020. I 2017-2018 har TF-
THB bl.a. arbejdet med projektet »Trafficking along Migrati-
on Routes« med fokus på støtte og integration af ofre for
menneskehandel. Strategien fokuserer endvidere på at ud-
vikle en operationel »Transnational referral mechanism«, der
bl.a. skal indeholde kontaktlister for alle baltiske lande og på
sigt gerne inkludere alle EU-lande. Der vil blive arbejdet vi-
dere med dette projekt i 2019. I februar 2019 afholdes konfe-
rencen »Human Trafficking – a crime with too few convicti-
ons and too many victims« vedrørende retsforfølgning af
menneskehandlens bagmænd. TF-THB planlægger i 2019 at
gennemføre »fact finding missions« om menneskehandel til
Rumænien, Bulgarien og Ukraine, som skal styrke samarbej-
det om indsatsen mod menneskehandel med de pågældende
lande. Missionen til Rumænien afholdes i marts 2019. Det er
forventningen, at man under det danske formandskab i
2019/2020 bl.a. vil tage emner op som mindreårige ofre for
menneskehandel og menneskehandel til tvangsarbejde.
Expert Group on Children at Risk (CAR)
Østersøsamarbejdets ekspertgruppe vedrørende udsatte
børn og unge, CBSS Expert Group on Children at Risk (CAR),
5
drøfter og deler viden inden for området. Det gælder både
udviklingstendenser i de enkelte lande, lovgivning samt nye-
ste viden om målgruppen og indsatser for denne. Det nuvæ-
rende mandat (2017-2020) for ekspertgruppens arbejde har
fem prioriterede fokusområder: 1) Forebyggelse, tidlig inter-
vention og familieindsatser, 2) Et børnevenligt retssystem, 3)
Omsorg for børn i migration, 4) Trivsel for anbragte børn og
endeligt 5) Beskyttelse mod overgreb. I december 2018 fejrede
ekspertgruppen sit 20 års jubilæum i Riga. Socialstyrelsen har
i det forgange år bl.a. delt viden om de nye lovgivningstiltag,
der skal sikre bedre kvalitet på plejefamilieområdet. Det er
erfaringen, at der fra de andre lande særligt er interesse for
Danmarks tilrettelæggelse af tilbudsviften af foranstaltnin-
ger, herunder anbringelsesområdet og de danske kommuners
omlægning til tidlig og forebyggende indsatser. Danmark
overtager formandskabet i perioden juli 2019 – juli 2020, og i
denne periode skal deltagerlandene i fælleskab formulere et
nyt mandat for ekspertgruppens arbejde.
Expert Group on Sustainable Development
Ønsket om en bæredygtig region i overensstemmelse med de
globale bæredygtighedsmål har været et gennemgående
tema for rådets arbejde siden etableringen i 1992. Som et red-
skab til at fremme implementeringen af de globale bæredyg-
tighedsmål har rådet i en årrække haft en fast arbejdsgruppe,
som arbejder med bæredygtighed. Rådet vedtog på sit møde
i Reykjavik 2017 handlingsplanen »Realizing the Vision: The
Baltic 2030 Action Plan«, der dækker en meget stor del af FNs
globale bæredygtighedsmål.
Der er de senere år, som oftest i samarbejde med andre
parter, igangsat aktiviteter inden for kapacitetsopbygning og
engagement af unge. Der er bl.a. etableret et Lederskabspro-
gram på 2030 dagsordenen med henblik på at udvikle leder-
skabsevner hos koordinatorer for implementeringen af bære-
dygtig udvikling.
Ekspertgruppens mandat er udløbet ved udgangen af
2018, og der pågår forhandlinger om, hvorledes Østersørådet
fremadrettet skal arbejde med emnet. Danmark vil her arbej-
de for, at rådets fokus på bæredygtighed fastholdes, men at
aktiviteter relateret til fremme af implementering i Østersøre-
gionen af de globale bæredygtighedsmål fremover sker på
projektplan på en sådan måde, at det skaber konkret mervær-
di og ikke overlapper med arbejdet med bæredygtighedsmå-
lene i andre, større fora.
Baltic Science Network
Østersørådets regionale, 3-årige forskningsnetværk »Baltic
Science Network« (BSN) afsluttes planmæssigt i 2019. Dan-
mark har som partner i projektet holdt en række BSN-works-
hops og har haft ansvar for udarbejdelsen af et fælles arbejds-
papir om udfordringer, barrierer, løsninger og anbefalinger
til øget og bedre forskningssamarbejde i regionen. Her peges
bl.a. på, at regionalt forskningssamarbejde bør bygge på ex-
cellence, og at der fortsat er behov for administrative lettelser
og bedre strategisk koordination på tværs af projekter og fag-
områder. Herudover har BSN bl.a. udarbejdet og offentlig-
gjort en række rapporter, der redegør for det eksisterende
forskningssamarbejde i regionen, udfordringer vedrørende
forskermobilitet mellem landene, samt muligheder for øget
deltagelse for regionens aktører i EU’s rammeprogram, Hori-
zon 2020. Som afslutning afholder Østersørådet et højniveau-
møde om forskning – i forlængelse af og koordineret med
den afsluttende BSN-konference.
Expert Group on Maritime Policy
Ekspertgruppen vedrørende maritim politik har bl.a. fokus
på bæredygtig blå vækst og på at skabe balance mellem øko-
nomiske, sociale og miljømæssige aspekter i den maritime
sektor. I 2018 forlængedes mandatet til slutningen af 2019, og
gruppen skiftede navn til »ekspertgruppen for bæredygtig
maritim økonomi« og fik et nyt revideret format.
Det nye format indebærer, at formandskabet afholder én
stort event med et tværgående tema. Eventen organiseres
med andre vigtige østersøaktører, som eksempelvis HEL-
COM, DG MARE og EUSBSR for på den måde at kombinere
ressourcer og fælles maritime interesser i Østersøen. Fokus
for eventen vil være på et udvalgt tema, hvor viden deles
mellem østersølandenes ministerier, men også med erhvervet
samt forsknings- og uddannelsesinstitutioner.
Inden udgangen af 2019 skal CBSS-sekretariatet lave en
evaluering af det nye format samt fremsætte forslag til et
eventuelt yderligere forlænget mandat.
5. DET NORDISKE FORSV
ARS- OG BEREDSKABS-
SAMARBEJDE
Danmark har stor glæde af det nordiske samarbejde både på
forsvarsområdet, som primært finder sted inden for rammer-
ne af NORDEFCO, og på beredskabsområdet.
På forsvarsområdet blev der i 2018 opnået væsentlige
fremskridt, som regeringen ønsker at bygge videre på i 2019.
I november 2018 blev de nordiske forsvarsministre enige
om en ny vision, Vision 2025, med overordnede politiske pri-
oriteter for NORDEFCO i de kommende år.
Vision 2025 erstatter den tidligere Vision 2020, som i lyset
af den sikkerhedspolitiske udvikling siden dens vedtagelse i
2013, ikke længere var tidssvarende. En væsentlig udvikling i
Vision 2025 er hensigten om at forbedre det nordiske for-
svarssamarbejde i fredstid og under eventuel krise og kon-
flikt.
Vision 2025 sætter øget fokus på nordiske-transatlantiske
relationer og samarbejde med de baltiske lande. Områder,
som flugter godt overens med forsvarsforliget for 2018-2023,
hvor regeringen sammen med forligsparterne øger sit fokus
på sikkerheden i nærområdet.
Visionen omfatter endvidere målsætninger for samarbej-
det frem mod 2025, herunder om bedre koordination af træ-
nings- og øvelsesaktiviteter, kapabilitetssamarbejde, robust-
hed overfor hybride trusler og cyber, totalforsvar, industri-
samarbejde, m.v.
Flere målsætninger tager afsæt i de indgåede NORDEFCO
Memoranda of Understanding (MOU'er), om henholdsvis ra-
dardatadeling (NORECAS), som skal bidrage til et forbedret
situationsbillede i Norden og Østersøregionen, og nordisk
militær mobilitet (Easy Access) om lettere adgang til hinan-
dens land-, sø- og luftterritorier i fredstid ved bl.a. at forenkle
og smidiggøre administrative procedurer.
I 2018 kom den danske del af implementering af »Easy Ac-
cess« MOU'en på plads. Aftalen, der blev underskrevet under
det danske formandskab i 2016 skaber mulighed for et endnu
tættere og operativt mere effektivt militært nordisk samarbej-
de i fredstid.
I 2018 er der også indgået en teknisk aftale på militært ni-
veau for deling af radardata inden for luftrumsovervågning
som led i implementeringen af NORECAS, jævnfør ovenfor.
Også det bilaterale samarbejde med Sverige og Norge er
blevet styrket i 2018. Den svenske forsvarsminister aflagde
6
besøg i København i maj 2018, og i juni gennemførtes det før-
ste bilaterale besøg i adskillige år med den norske forsvars-
minister. I forbindelse med begge ministermøder blev der
indgået årlige aktivitetsplaner for at sikre retning og frem-
drift i det bilaterale samarbejde. I januar 2019 har det første
bilaterale forsvarsministemøde med Sverige allerede fundet
sted, og endnu et møde forventes afholdt til efteråret i Stock-
holm. Herudover mødes de nordiske ministre halvårligt i
regi af NORDEFCO.
For yderligere at forstærke det danske engagement i det
nordiske forsvarssamarbejde har forsvarsministeren lanceret
en række konkrete initiativer. Således er det planlagt, at der i
2019 skal:
1) afsættes øgede personelressourcer i Forsvarsministeriet til
det nordiske område.
2) udpeges en rejsende forsvarsattaché med fast tjenestested i
København, der kan dække aktiviteter og udviklinger i de
øvrige nordiske lande.
3) arbejdes for et nordisk fokus i f.eks. NATO-øvelser samt
dansk deltagelse i relevante nordiske øvelser.
4) arbejdes for et styrket nordisk forsvarsakademisk netværk
I 2019 deltager Danmark i den store svenske øvelse, »Arc-
tic Challenge Exercise«, som planlægges gennemført som en
højintensiv flyøvelse (flag level) i det nordiske område.
På det operative område er det med forbehold for parla-
mentarisk godkendelse, regeringens hensigt at udsende et
dansk transportfly til FN’s mission i Mali, MINUSMA i no-
vember 2019 og seks måneder frem som led i den nordisk-ini-
tierede rotationsordning for transportfly til FN-missionen.
Derudover samarbejder de nordiske lande om at kunne ud-
sende et mobilt træningsteam, som skal træne troppebidrag,
der indgår i MINUSMA, og derigennem forbedre missionens
virke.
Kapacitetsopbygning i Østafrika er herudover et eksempel
på et længerevarende nordisk samarbejde. Siden 2009 har de
nordiske lande koordineret de nordiske kapacitetsopbyg-
ningsindsatser i Østafrika. Den nordiske støtte har været ret-
tet imod opbygningen af en hurtig reaktionsstyrkeenhed
»East African Standby Forces (EASF)«, der har sit hovedkvar-
ter i Nairobi, Kenya. Sigtet med indsatsen er at sætte landene
i regionen i stand til selv i højere grad at varetage sikkerheds-
mæssige udfordringer i Afrika.
I 2019 fortsætter det nordiske og baltiske kapacitetsopbyg-
ningssamarbejde i Georgien, hvor der i rammen af NATO
samarbejdes om et fælles NATO-Georgien trænings- og eva-
lueringscenter (NATO-Georgia Joint Training and Evaluation
Centre). Danmark bidrager hertil med en udsendt fra Hjem-
meværnet.
Foruden at fortsætte det igangværende arbejde med im-
plementering af allerede indgåede aftaler og tiltag, herunder
påbegynde udmøntningen af Vision 2025, vil der i 2019 end-
videre være fokus på forberedelse af det danske formandskab
af NORDEFCO i 2020.
Endeligt markerer 2019 10-året for indgåelse af samarbej-
det i NORDEFCO.
Det nordiske samarbejde på beredskabsområdet retter stor
opmærksomhed på, hvordan samarbejdet, inden for de ram-
mer de forskellige nordiske beredskabsmyndigheder har, kan
bidrage til at styrke de enkelte landes modstandskraft over
for natur- og menneskeskabte katastrofer. De årlige nordiske
generaldirektørmøder og en række beredskabsfaglige fora og
arbejdsgrupper med nordisk deltagelse giver således mulig-
hed for løbende drøftelser, erfaringsudveksling og samarbej-
de om videreudvikling af det nordiske beredskab.
På det nordiske generaldirektørmøde i Stockholm i okto-
ber 2018 blev det på baggrund af sommerens mange skov- og
naturbrande i Norden besluttet at etablere en nordisk ar-
bejdsgruppe om skov- og naturbrande. Arbejdsgruppen hav-
de første møde i februar 2019, hvor fokus var på forberedel-
ser til skov- og naturbrandssæsonen i sommeren 2019. Ar-
bejdsgruppen vurderes at kunne være med til at udvikle det
nationale såvel som det internationale operative beredskab
på kort og længere sigt. Særligt Sverige var i sommeren 2018
påvirket af skovbrande af en størrelsesorden der medførte, at
Sverige måtte anmode om assistance til slukning af brandene
gennem det nordiske og europæiske beredskabssamarbejde.
Fra dansk side udsendtes med kort varsel i alt 215 brandfolk
fra det statslige beredskab, de kommunale redningsberedska-
ber samt fra Grønland til brandbekæmpelse i Sverige. Forsva-
ret bistod med transportkapacitet.
Håndtering af internationale katastrofer uden for Norden
sker gennem samarbejde mellem ni nordeuropæiske lande,
herunder de nordiske lande, og i regi af IHP (International
Humanitarian Partnership). Belgien indtrådte i 2018 i samar-
bejdet. Danmark (Beredskabsstyrelsen) varetager formand-
skabet 1. januar 2018 – 30. juni 2019. Et opstillet mål er at fast-
holde og udvikle strukturen således, at IHP fortsat kan un-
derstøtte FN og andre humanitære organisationer i håndte-
ring af akutte og længerevarende komplekse humanitære
indsatser. I løbet af 2018 har IHP, herunder Danmark, bidra-
get med støtte til FN med bl.a. håndtering af flygtninge i
Bangladesh og oversvømmelser i Nigeria. I sommeren 2019
overdrager Danmark formandskabet af IHP til Estland, der
forventes at videreføre Danmarks fokus på fortsat at udvikle
samarbejdet med FN – herunder bl.a. at forbedre de miljø-
mæssige aspekter af missionerne samt styrke organisationer-
nes koncepter for evaluering af missioner.
Hjemmeværnet har igennem mere end 50 år haft et indgå-
ende samarbejde om udvikling af det frivillige Hjemmeværn
i Danmark, Norge og Sverige. Cheferne for de tre landes
hjemmeværn mødes en gang årligt til en konference, SKAN-
DIA, som er rammesættende for samarbejdet. I rammen af
SKANDIA samarbejder de tre landes hjemmeværnsskoler,
også om bl.a. udvikling af specialkurser samt udveksling af
elever. Samarbejdet bidrager til ressourceoptimering på ud-
dannelsesområdet, erfaringsudveksling samt udvikling og
fornyelse af uddannelses- og kursusvirksomhed.
Herudover har der også i 2018 været møder mellem de
nordiske hjemmeværnschefer og cheferne for de frivillige mi-
litære organisationer i Estland, Letland og Litauen i regi af
dialogforummet SCANBAL, hvor et af de væsentligste tema-
er har omhandlet fælles sikkerhedspolitiske udfordringer, og
betydningen heraf for de frivillige medlemmer. Et andet fo-
kusområde er et styrket sikkerhedssamarbejde mellem de
nordiske og baltiske hjemmeværn. På SCANBAL 2019 vil
Hjemmeværnet sætte fokus på værtsnationsstøtte (Host Nati-
on Support).
Hermed slutter redegørelsen.