L 165 - svar på spm. 1, om ministeren vil redegøre for omfanget af det problem, der søges løst med lovforslaget, fra udlændinge- og integrationsministeren

Ministeren
Side 1/2
14. marts 2019
Udsendelse
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel. 6198 4000
Mail uim@uim.dk
Web www.uim.dk
CVR-nr. 36977191
Sags nr. 2019 - 3628
Akt-id 674778
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 4. marts 2019 stillet følgende
spørgsmål nr. 1 til L 165 (alm. del) efter ønske fra Carolina Magdalene Maier (ALT)
til udlændinge- og integrationsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 1 til L 165:
Vil ministeren redegøre for, hvad omfanget af det problem, der søges løst med
lovforslaget er? Hvor mange personer på tålt ophold er ikke blevet udsendt da
muligheden bød sig, fordi man manglede kendskab til deres opholdssted?
Svar:
Jeg har forstået spørgsmålet således, at der spørges til indholdet af den foreslåe-
de orienteringspligt.
Lad mig starte med at slå fast, at det er yderst vigtigt for regeringen at sikre, at
lovgivningen ikke er indrettet således, at det er muligt for en gruppe af udlændin-
ge at gemme sig for myndighederne. Det er kun rimeligt, at vi ved, hvor personer
på tålt ophold bor.
Det bemærkes i den forbindelse, at den foreslåede orienteringspligt alene vil gæl-
de for udlændinge på tålt ophold, der har fået ophævet deres opholdspligt – dvs.
deres pligt til at bo og overnatte på et udrejsecenter – og som tager ophold uden
for det anviste indkvarteringssted.
Gruppen af udlændinge på tålt ophold, der har fået ophævet deres opholdspligt,
vil i dag – modsat andre udlændinge på tålt ophold – alene være pålagt melde-
pligt, og meldepligten vil som udgangspunkt skulle opfyldes på det udrejsecenter,
hvor den pågældende er anvist indkvartering af Udlændingestyrelsen. Myndighe-
derne vil i dag ikke have oplysninger om, hvor den pågældende faktisk bor og op-
holder sig, når det ikke er på indkvarteringsstedet, medmindre udlændingen selv
vælger at fortælle dette til myndighederne.
Udlændinge- og Integrationsudvalget 2018-19
L 165 endeligt svar på spørgsmål 1
Offentligt
Side 2/2
Formålet med orienteringspligten er først og fremmest at lukke dette hul i lovgiv-
ningen og dermed styrke politiets mulighed for at føre kontrol med udlændinge
på tålt ophold, der får ophævet deres opholdspligt, ved at sikre at politiet løbende
har kendskab til den pågældendes opholdssted.
Fælles for gruppen af udlændinge på tålt ophold er, at de som udgangspunkt ikke
aktuelt kan tvangsudsendes som følge af Danmarks internationale forpligtelser.
Det ændrer dog ikke ved, at disse udlændinge er enten udvist eller udelukket fra
opholdstilladelse som følge af kriminalitet mv. og som følge heraf er uønskede i
Danmark. De skal derfor udsendes, så snart muligheden herfor opstår, f.eks. når
afgørelsen om udsendelse efter udlændingelovens § 31 ændres, jf. § 32 b, jf. § 49
b, og den pågældende dermed ikke længere er på tålt ophold. Myndighederne har
derfor en interesse i at vide, hvor de pågældende opholder sig, i fald en sådan
mulighed skulle opstå.
Idet udlændingen – i forlængelse af en ændret udsendelsesafgørelse – ikke læn-
gere vil være på tålt ophold, kan der ikke udarbejdes en opgørelse over antallet af
udlændinge på tålt ophold, der ikke er udsendt, fordi deres opholdssted ikke var
kendt af myndighederne.
Inger Støjberg
/
Rebekka Schjellerup