L 168 - svar på spm. 2, om ministeren er villig til at styrke det eksisterende samarbejde og inddrage de færøske myndigheder tidligere i processen, fra erhvervsministeren

Tilhører sager:

Aktører:


FÆU L 168 - svar på spm. 2

https://www.ft.dk/samling/20181/lovforslag/L168/spm/2/svar/1565207/2029302.pdf

ERHVERVSMINISTEREN
13. marts 2019
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf. 33 92 33 50
Fax. 33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
em@em.dk
www.em.dk
Folketingets Færøudvalg
Besvarelse af spørgsmål 2 ad L 168 stillet af udvalget den 8. marts 2019
efter ønske fra Magni Arge (T).
Spørgsmål:
Den færøske regering finder, at det i flere tilfælde går for langsomt med at
opdatere lovgivning på det finansielle område. Er ministeren villig til at
styrke det eksisterende samarbejde og inddrage de færøske myndigheder
tidligere i processen?
Svar:
Det er jeg naturligvis villig til at arbejde for. Det er vigtigt, at den finan-
sielle lovgivning på Færøerne er så opdateret som mulig. Efter den gæl-
dende procedure for ny lovgivning på det finansielle område, forespørges
og inddrages landsstyret inden lovgivning udarbejdes og sættes i kraft på
Færøerne.
Der er på det finansielle område udviklet en ny lovgivningsmetode, som
anvendes i forbindelse med L 168 og gennemførelsen af 2. pengeoverfør-
selsforordning. Det nye er, at en EU-forordning kan optages som bilag til
et lovforslag i stedet for, at hver enkelt artikel i forordningen skal omskri-
ves til en paragraf i et dansk lovforslag. Denne metode har vist sig at være
tidsbesparende, og kan derfor fremadrettet være med til at sikre en hurtigere
gennemførelse af den finansielle lovgivning på Færøerne.
Endelig har jeg bedt mine embedsmænd tage initiativ til en drøftelse af for-
slag til at styrke lovgivningsprocessen med de færøske myndigheder, jf.
også mit svar til spm. 1 ad L 168.
Med venlig hilsen
Rasmus Jarlov
Færøudvalget 2018-19
L 168 endeligt svar på spørgsmål 2
Offentligt


FÆU L 168 - svar på spm. 1

https://www.ft.dk/samling/20181/lovforslag/L168/spm/2/svar/1565207/2029303.pdf

ERHVERVSMINISTEREN
13. marts 2019
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf. 33 92 33 50
Fax. 33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
em@em.dk
www.em.dk
Folketingets Færøudvalg
Besvarelse af spørgsmål 1 ad L 168 stillet af udvalget den 8. marts 2019
efter ønske fra Magni Arge (T).
Spørgsmål:
Der har i de senere år været flere tilfælde, hvor love er blevet vedtaget i
Folketinget, uden at være fremsat i Lagtinget. For eksempel blev Lov om
finansiel stabilitet ændret 5 gange mellem 2012 og 2015 uden at lovforsla-
gene blev tilsendt Færøerne til behandling i Løgtingið. Vil ministeren frem-
over sikre en tidlig inddragelse af de færøske myndigheder og Lagting i
lovgivning, der skal gælde på Færøerne, og hvad vil ministeren gøre for at
sikre det?
Svar:
Jeg har forelagt spørgsmålet for Finanstilsynet, der har oplyst følgende,
som jeg kan henholde mig til:
”Det har i de senere år været en kutyme, at lovforslag på det finansielle
område, der blandt andet indeholder ændringer af rigslove, kan vedtages i
Folketinget uden de forinden nødvendigvis er vedtaget i Løgtingið. Bag-
grunden er, at lovforslagene har indeholdt en bestemmelse om, at den del
der vedrørte rigsloven først kunne træde i kraft på Færøerne, når rigsloven
var vedtaget i Løgtingið.
Det skal i den sammenhæng understreges, at alle lovforslag sendes i høring
på Færøerne samtidig med, at de sendes i høring i Danmark.
I de lovforslag, hvor der er en særskilt færøsk regulering, bliver lovforsla-
get inden høringen desuden drøftet og udarbejdet i fælleskab med de færø-
ske myndigheder. Det sikrer en tidlig inddragelse af de færøske myndighe-
der. Der er ikke i den forbindelse noteret indvendinger mod processen og
den eksisterende kutyme.”
Jeg vil desuden understrege, at det er vigtigt med en god og tæt koordina-
tion af lovprocessen for Færøerne. Jeg har derfor bedt mine embedsmænd
tage initiativ til en drøftelse med de færøske myndigheder om ønsker til
eventuelle ændringer af lovgivningsprocessen.
Med venlig hilsen
Rasmus Jarlov
Færøudvalget 2018-19
L 168 endeligt svar på spørgsmål 2
Offentligt