Redegørelse om forvaltningens anvendelse af tvangsindgreb og oplysningspligter uden for strafferetsplejen. (Den årlige retssikkerhedsredegørelse).

Redegørelse nr. R 11 (13/3 2019) Folketinget 2018-19
Skriftlig redegørelse
(Redegørelsen er optrykt i den ordlyd, hvori den er modta-
get).
Redegørelse af 13/3 19 om forvaltningens anvendelse af
tvangsindgreb og oplysningspligter uden for
strafferetsplejen. (Den årlige retssikkerhedsredegørelse).
(Redegørelse nr. R 11).
Justitsministeren (Søren Pape Poulsen):
1. INDLEDNING
Ved lov nr. 442 af 9. juni 2004 om retssikkerhed ved forvalt-
ningens anvendelse af tvangsindgreb og oplysningspligter
(herefter retssikkerhedsloven) blev der gennemført en samlet
regulering af en række spørgsmål, som vedrører tilfælde,
hvor en forvaltningsmyndighed har mulighed for uden for
strafferetsplejen at foretage visse former for tvangsindgreb
uden forudgående retskendelse, herunder navnlig såkaldte
kontrol- og tilsynsbesøg. Loven regulerer endvidere visse
spørgsmål, der kan opstå i tilfælde, hvor borgere og virksom-
heder er forpligtede til at meddele oplysninger til en forvalt-
ningsmyndighed. Loven trådte i kraft den 1. januar 2005.
Loven bygger på betænkning nr. 1428/2003 udarbejdet af
Retssikkerhedskommissionen, der blev nedsat af justitsmini-
steren i februar 2002.
Det fremgår af forarbejderne til loven, at Justitsministeriet
efter lovens ikrafttræden årligt vil udarbejde en redegørelse
til Folketinget om forvaltningens anvendelse af tvangsind-
greb og oplysningspligter omfattet af loven. Redegørelsen
skal bl.a. indeholde en omtale af eventuel ny lovgivning, der
vedrører den offentlige forvaltnings adgang til at foretage
tvangsindgreb uden for strafferetsplejen, samt på udvalgte
områder en omtale af praksis med hensyn til anvendelse af
tvangsindgreb uden for strafferetsplejen. Formålet er at styr-
ke den offentlige interesse og debat om borgernes retssikker-
hed, jf. Folketingstidende 2003-04, tillæg A, side 3107. Justits-
ministeriet afgav den seneste redegørelse til Folketinget den
15. marts 2018.
Af redegørelsen fra 2018 fremgår det, at det samlet set er
Justitsministeriets opfattelse, at der ikke er grundlag for at
antage, at retssikkerhedsloven generelt har givet anledning til
væsentlige problemer i praksis i 2016, hverken i forhold til de
virksomheder mv., hvor der udføres kontrolbesøg, eller i for-
hold til myndighedernes tilrettelæggelse og udførelse af kon-
trolbesøg mv. Herudover indeholder redegørelsen fra 2018 en
oversigt over bestemmelser i lovgivningen, der er vedtaget i
2017, og som giver forvaltningsmyndigheder adgang til at
gennemføre tvangsindgreb, der er omfattet af retssikkerheds-
loven. Af denne oversigt fremgår, at der i 2017 blev vedtaget i
alt 46 bestemmelser vedrørende forvaltningens adgang til at
gennemføre tvangsindgreb omfattet af retssikkerhedsloven.
Justitsministeriet har derudover i forbindelse med udarbej-
delsen af nærværende redegørelse kunnet konstatere, at der i
2017 blev vedtaget i alt yderligere tre bestemmelser, der giver
offentlige myndigheder adgang til at foretage tvangsindgreb
omfattet af retssikkerhedsloven, som desværre ikke blev
medtaget i redegørelsen fra 2018.
Den foreliggende redegørelse indeholder – efter en kort
oversigt over retssikkerhedslovens regler i pkt. 2 – en omtale
af praksis i 2017 på udvalgte områder med hensyn til anven-
delse af tvangsindgreb omfattet af loven, jf. pkt. 3. Redegørel-
sens pkt. 4 indeholder en omtale af ny lovgivning vedtaget i
2018, der vedrører den offentlige forvaltnings adgang til at
foretage tvangsindgreb omfattet af loven, og pkt. 5 indehol-
der en sammenfatning.
Ved lov nr. 525 af 6. juni 2007 blev retssikkerhedsloven æn-
dret, således at lovens regler om tvangsindgreb fra den 1. ja-
nuar 2008 også gælder i tilfælde, hvor der efter lovgivningen
stilles krav om forudgående retskendelse. Baggrunden for
denne lovændring var, at de hensyn, der ligger bag retssik-
kerhedslovens kapitel 2 og 3, også gør sig gældende for så
vidt angår tvangsindgreb, som foretages efter indhentet rets-
kendelse.
2. KORT OVERSIGT OVER RETSSIKKERHEDSLOVENS
REGLER
Loven indeholder bl.a. generelle regler om den fremgangs-
måde, som forvaltningsmyndighederne skal følge ved gen-
nemførelsen af et tvangsindgreb, som er omfattet af loven
(kapitel 2). Det er bl.a. fastsat, at tvangsindgreb kun må an-
vendes, hvis mindre indgribende foranstaltninger ikke er til-
strækkelige, og hvis indgrebet står i rimeligt forhold til for-
målet med indgrebet (§ 2). Det er også bestemt, at en række af
forvaltningslovens regler – bl.a. reglerne om inhabilitet,
partsaktindsigt, begrundelse og klagevejledning – gælder
ved gennemførelsen af tvangsindgreb omfattet af loven (§ 3).
Der er endvidere fastsat en pligt til under visse omstændig-
heder at gøre notat om indholdet af oplysninger, som en
myndighed modtager i en sag om iværksættelse af et tvangs-
indgreb (§ 4).
Herudover er det fastsat, at myndigheden skal underrette
parten forud for gennemførelsen af et tvangsindgreb omfattet
af loven (§ 5, stk. 1). Underretningen skal ske skriftligt senest
14 dage inden tvangsindgrebet gennemføres, og skal indehol-
de oplysninger om tid og sted for indgrebet, retten til at lade
sig repræsentere eller bistå af andre efter forvaltningslovens §
8, hovedformålet med indgrebet og det faktiske og retlige
grundlag for indgrebet, jf. § 24 i forvaltningsloven (§ 5, stk. 2).
Parten kan herefter gøre indsigelse mod beslutningen inden
for en frist fastsat af myndigheden. Fastholdes beslutningen,
skal dette inden eller senest samtidig med gennemførelsen af
tvangsindgrebet begrundes skriftligt over for parten, jf. § 24 i
forvaltningsloven (§ 5, stk. 3).
Reglerne om underretning kan fraviges helt eller delvist i
en række tilfælde. Det gælder, hvis øjemedet med tvangsind-
grebets gennemførelse ville forspildes, hvis forudgående un-
derretning skulle gives (§ 5, stk. 4, nr. 1), hvis hensynet til par-
2
ten selv taler for det, eller partens rettigheder findes at burde
vige for afgørende hensyn til andre private eller offentlige in-
teresser (§ 5, stk. 4, nr. 2), hvis det er nødvendigt af hensyn til
rigets udenrigspolitiske eller udenrigsøkonomiske interesser,
herunder forholdet til EU (§ 5, stk. 4, nr. 3), hvis øjeblikkelig
gennemførelse af tvangsindgrebet efter forholdets særlige ka-
rakter er påkrævet (§ 5, stk. 4, nr. 4), eller hvis forudgående
underretning viser sig umulig eller er uforholdsmæssig van-
skelig (§ 5, stk. 4, nr. 5).
Loven indeholder desuden regler om pligt for myndighe-
den til at forevise legitimation i forbindelse med gennemfø-
relsen af et tvangsindgreb (§ 6), pligt til at udvise størst mulig
skånsomhed under et tvangsindgrebs gennemførelse (§ 7)
samt pligt til i en række tilfælde at udfærdige rapport om ud-
førelsen af et tvangsindgreb (§ 8).
Loven indeholder endvidere regler om forholdet til straffe-
retsplejen ved gennemførelsen af tvangsindgreb omfattet af
loven (kapitel 3). Det er således fastsat, at hvis en enkeltper-
son eller juridisk person med rimelig grund mistænkes for at
have begået en strafbar lovovertrædelse, kan tvangsindgreb
over for den mistænkte med henblik på at tilvejebringe oplys-
ninger om det eller de forhold, som mistanken omfatter, alene
gennemføres efter reglerne i retsplejeloven om strafferetsple-
jen (§ 9, stk. 1). Det gælder dog ikke, hvis tvangsindgrebet
gennemføres med henblik på at tilvejebringe oplysninger til
brug for behandlingen af andre spørgsmål end fastsættelse af
straf (§ 9, stk. 2). De nævnte regler finder tilsvarende anven-
delse, hvis der i sagen rettes et tvangsindgreb mod andre end
den mistænkte (§ 9, stk. 3). Den mistænkte kan under nærme-
re bestemte betingelser meddele samtykke til fravigelse af
reglerne i § 9, stk. 1 og 3 (§ 9, stk. 4).
Loven indeholder endelig en bestemmelse om retten til
ikke at inkriminere sig selv mv. (§ 10). Bestemmelsen indebæ-
rer bl.a., at hvis der er konkret mistanke om, at en enkeltper-
son eller juridisk person har begået en lovovertrædelse, der
kan medføre straf, gælder bestemmelser i lovgivningen mv.
om pligt til at meddele oplysninger til myndigheden ikke i
forhold til den mistænkte, medmindre det kan udelukkes, at
de oplysninger, som søges tilvejebragt, kan have betydning
for bedømmelsen af den formodede lovovertrædelse (§ 10,
stk. 1).
3. ERFARINGERNE MED RETSSIKKERHEDSLOVEN INDEN
FOR UDVALGTE FORVALTNINGSOMRÅDER
3.1. Indledning
Det er som nævnt forudsat i forarbejderne til retssikkerheds-
loven, at den årlige retssikkerhedsredegørelse skal indeholde
en omtale af praksis på udvalgte områder med hensyn til an-
vendelse af tvangsindgreb omfattet af loven.
Redegørelsen indeholder en beskrivelse af praksis inden
for følgende ministeriers områder: Beskæftigelsesministeriet,
Erhvervsministeriet, Miljø- og Fødevareministeriet og Skatte-
ministeriet. Justitsministeriet har anmodet disse ministerier
om oplysninger vedrørende de enkelte kontrolmyndigheder
inden for ministeriernes forvaltningsområder.
De nævnte ministerier er udvalgt på baggrund af, at der
foretages et betydeligt antal kontrolbesøg mv. inden for disse
ministeriers områder, og at der er tale om kontrolbesøg mv.
inden for meget forskellige forvaltningsområder. Endvidere
er det anført i Retsudvalgets betænkning af 27. maj 2004 over
lovforslag nr. L 96 (folketingsåret 2003-04), at der i redegørel-
sen skal indgå de erfaringer med lovens anvendelse, som en
række forvaltningsmyndigheder – herunder Arbejdstilsynet,
miljømyndighederne og skattemyndighederne – vil indhøste
i tiden efter lovens ikrafttræden.
Justitsministeriet har bl.a. anmodet myndighederne oplyse
antallet af kontrolbesøg omfattet af reglerne i retssikkerheds-
lovens kapitel 2, jf. § 1, stk. 1 (om husundersøgelser eller un-
dersøgelse eller beslaglæggelse af breve eller andre papirer,
som blev foretaget i september, oktober eller november 2017).
Myndighederne er blevet bedt om at vælge den måned, der
giver det mest repræsentative billede af myndighedens kon-
trolvirksomhed.
Pkt. 3.2-3.5 nedenfor indeholder en omtale af praksis inden
for de nævnte ministeriers områder i 2017. Pkt. 3.6 indeholder
på baggrund heraf Justitsministeriets generelle vurdering af
retssikkerhedslovens anvendelse i praksis.
3.2. Beskæftigelsesministeriet
3.2.1. Inden for Beskæftigelsesministeriets område udføres
kontrolbesøg mv., der er omfattet af retssikkerhedsloven, af
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering samt Arbejds-
tilsynet. De oplysninger, som Justitsministeriet har modtaget
fra Beskæftigelsesministeriet, kan sammenfattes således:
Antal kontrolbesøg Antal
politianmeldelser
i hele 2017
Måned Uvarslede Varslede I alt
Styrelsen for Arbejdsmarked og
Rekruttering (lufthavnstilsyn)
Hele 2017 0 0 0 0
Styrelsen for Arbejdsmarked og
Rekruttering (virksomhedskon-
trol)
Hele 2017 0 0 0 0
Arbejdstilsyneta November 2017 1.261 729 1.990 1.115b c
I alt 1.261 729 1.990 1.115
3
3.2.2. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har oplyst, at
styrelsen i 2016 ikke har udført kontrolbesøg mv., der er om-
fattet af reglerne i retssikkerhedslovens kapitel 2, jf. § 1, stk. 1.
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har hjemmel
til at gennemføre lufthavnskontroller i medfør af § 91 b i lov
om arbejdsløshedsforsikring mv., men har ikke benyttet mu-
ligheden i 2017.
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har desuden
hjemmel til at gennemføre virksomhedskontroller i medfør af
§ 91 a i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., men styrelsen
har ikke anvendt virksomhedskontroller i forbindelse med
tilsynsindsatsen i 2017.
3.2.3. Arbejdstilsynet har oplyst, at de uvarslede kontrolbe-
søg er foretaget efter retssikkerhedslovens § 5, stk. 4, nr. 1,
hvorefter forudgående underretning om gennemførelse af en
beslutning om iværksættelse af et tvangsindgreb kan undla-
des, hvis øjemedet med tvangsindgrebet ellers ville forspildes.
Arbejdstilsynet har desuden oplyst, at det ikke kan ude-
lukkes, at der er sket anvendelse af undtagelsesbestemmelsen
i retssikkerhedslovens § 5, stk. 4, nr. 4, hvorefter forudgående
underretning om gennemførelse af en beslutning om iværk-
sættelse af et tvangsindgreb kan undlades, hvis øjeblikkelig
gennemførelse af tvangsindgrebet efter forholdets særlige ka-
rakter er påkrævet. Dette kan være relevant i tilfælde, hvor
der er behov for at standse en bestemt arbejdsproces eller lig-
nende, hvor øjeblikkelig gennemførelse af tvangsindgrebet
efter forholdets særlige karakter påkræver, at tilsynet gen-
nemføres uden forudgående underretning.
Arbejdstilsynet har derudover oplyst, at opgørelsesmeto-
den for kontrolbesøg er ændret i forhold til tidligere, da der
så vidt muligt er fratrukket tilsynsbesøg, der er foretaget på
midlertidige og skiftende arbejdssteder, der ikke er omfattet
af reglerne i retssikkerhedsloven om husundersøgelser.
Arbejdstilsynet har endvidere oplyst, at Arbejdstilsynet
ikke foretager en systematisk registrering i sit elektroniske
sagsbehandlingssystem (ATIS) af, hvor mange af de hhv.
varslede og uvarslede tilsynsbesøg, der giver anledning til
indsigelser fra virksomhedernes side. Arbejdstilsynet kan så-
ledes ikke give et præcist svar på, hvor mange gange det un-
der et tilsynsbesøg er forekommet, at virksomheden har
fremsat indsigelser eller indvendinger imod Arbejdstilsynets
tilstedeværelse på virksomheden.
Arbejdstilsynet har oplyst, at virksomhederne derimod
har mulighed for via en myndighedsklage at tilkendegive de-
res utilfredshed med Arbejdstilsynets anvendelse af tvangs-
indgreb efter retssikkerhedsloven eller anden utilfredshed
med den eller de tilsynsførendes ageren på selve tilsynsbesø-
get. Arbejdstilsynet har derfor gennemgået myndighedskla-
ger vedrørende besøg foretaget i 2017 og har i den forbindel-
se fundet 15 sager, hvor en virksomhed har haft sådanne ind-
vendinger.
Arbejdstilsynet har oplyst, at de varslede kontrolbesøg har
givet anledning til samlet syv klagesager vedrørende Ar-
bejdstilsynets myndighedsudøvelse. Klagesagerne gik bl.a.
ud på, at et tilsynsbesøg ifølge en virksomhed mundede ud i
et uforståeligt påbud, at en virksomhed klagede over en til-
synschefs adfærd i forbindelse med telefonisk kontakt efter et
tilsynsbesøg, at en kommune klagede over en tilsynsførendes
adfærd under et besøg, at en virksomhed fandt, at Arbejdstil-
synet havde et unødigt negativt fokus i forbindelse med et til-
synsbesøg, at tidsplanen for besøget ikke blev overholdt, og
at høringsmaterialet var svært at forholde sig til, at en virk-
somhed fandt, at Arbejdstilsynet ikke i tilstrækkeligt omfang
havde vejledt om ledelsens mulighed for at deltage i gruppe-
samtaler med ansatte, som blev gennemført på tilsynsbesøg,
at en virksomhed fandt, at Arbejdstilsynet beskæftigede sig
med ikke relevante emner på et tilsynsbesøg, og at en virk-
somhed fandt, at den tilsynsførende på besøget var kommet
med usaglige politiske holdninger.
Arbejdstilsynet har endvidere oplyst, at de uvarslede kon-
trolbesøg har givet anledning til samlet otte klagesager ved-
rørende Arbejdstilsynets myndighedsudøvelse. Klagesager-
ne gik bl.a. ud på, at en virksomhed dels klagede over Ar-
bejdstilsynets adgang til at gennemføre besøg på virksomhe-
den, som var arbejdsmiljøcertificeret, og dels de tilsynsføren-
des adfærd ved tilsynet, at en virksomhed klagede over en til-
synsførendes adfærd under et tilsynsbesøg (arrogance,
manglende forståelse for arbejdet og manglende brug af på-
budte sikkerhedsbriller), at en virksomhed frabad sig, at
fremtidige besøg blev gennemført af en bestemt tilsynsføren-
de, og at virksomheden var utilfreds med den tilsynsførendes
opførsel, at Arbejdstilsynets tilsynsførende på et besøg ikke
havde vist interesse for de arbejdsmiljøforhold, som virksom-
heden havde forbedret, at den tilsynsførende ikke havde til-
strækkelige faglige kompetencer i forhold til det pågældende
tilsynsbesøg, at den tilsynsførendes adfærd på tilsynsbesøget
var unødigt aggressiv, at virksomheden fandt det utilfreds-
stillende, at ledelsen ikke var tilstrækkeligt vejledt om ledel-
sens mulighed for deltagelse i en gruppesamtale med ansatte
i virksomheden, at en virksomhedsindehaver ringede til Ar-
bejdstilsynet efter samme dag at have nægtet to tilsynsføren-
de fra Arbejdstilsynet at gennemføre et kontrolbesøg på virk-
somheden. Under samtalen med en tilsynschef tilkendegav
indehaveren bl.a., at han ikke ønskede Arbejdstilsynets be-
søg, at én af de tilsynsførende truede med politi og bøder, at
han følte sig forfulgt, at det ikke var berettiget, at Arbejdstil-
synet besøgte virksomheden så ofte, som tilfældet var, og at
det var helt ude af proportioner, at to tilsynsførende deltog i
tilsynet.
Arbejdstilsynet har herudover oplyst, at der i ingen af de
sager, hvor Arbejdstilsynet har foretaget politianmeldelse i
2017, er opstået spørgsmål om gennemførelse af tvangsind-
a. Opgørelsen er ikke præcis, da Arbejdstilsynet ikke foretager en systematisk registrering af tilsynsbesøg, der er omfattet af retssikkerhedslo-
vens § 1, stk. 1. For at tilnærme opgørelsen til § 1, stk. 1 (husundersøgelser) er tilsyn på byggepladser og steder, hvor udenlandske virksomhe-
der arbejder, der som oftest også vil være byggepladser, frasorteret. Opgørelsen omfatter antal tilsyn, der er gennemført på produktionsenhe-
der. Hvis der er lavet flere forskellige tilsyn på samme virksomhed, eller hvis der indgår flere tilsyn i et tilsynsforløb, så tæller det som flere til-
syn. Tilsyn, hvor tilsynsførende er kørt forgæves, tæller ikke med.
b. Arbejdstilsynet foretog i 2017 934 politianmeldelser for overtrædelser af arbejdsmiljølovgivningen, 170 politianmeldelser for manglende over-
holdelse af anmelderreglerne til Registret for Udenlandske Tjenesteydere (RUT) i lov om udstationering af lønmodtagere m.v., samt 11 politi-
anmeldelser for overtrædelse af rygeloven.
c. Arbejdstilsynet har siden 2002 efter arbejdsmiljøloven haft mulighed for at udstede administrative bødeforelæg og dermed afslutte straffesa-
ger uden at politianmelde den pågældende virksomhed. Antallet af administrative bødeforelæg for arbejdsmiljøovertrædelser udgjorde 97 i
2017. Arbejdstilsynet har endvidere siden 1. juli 2013 haft mulighed for efter lov om udstationering af lønmodtagere m.v. at afgøre klare og
ukomplicerede RUT-sager med et administrativt bødeforlæg for RUT-overtrædelser. Antallet af administrative bødeforelæg for RUT-overtræ-
delser udgør 277 i 2017. Det opgjorte tal i skemaet indeholder ikke antallet af administrative bødeforlæg.
4
greb omfattet af loven eller spørgsmål om anvendelse af pligt
til at meddele oplysninger til den offentlige forvaltning.
Det er Arbejdstilsynets erfaring, at anvendelsen af retssik-
kerhedslovens regler i øvrigt ikke har givet anledning til pro-
blemer i praksis ved gennemførelse af kontrolbesøg i virk-
somhederne eller i forbindelse med politianmeldelser.
3.3. Erhvervsministeriet
3.3.1. Inden for Erhvervsministeriets område har Justitsmini-
steriet anmodet om oplysninger vedrørende den kontrolvirk-
somhed, som foretages af Konkurrence- og Forbrugerstyrel-
sen inden for konkurrenceområdet. De oplysninger, som Ju-
stitsministeriet har modtaget fra Erhvervsministeriet, kan
sammenfattes således:
3.3.2. Erhvervsministeriet har oplyst, at Konkurrence- og For-
brugerstyrelsen ikke foretog kontrolundersøgelser omfattet
af reglerne i retssikkerhedslovens kapitel 2, jf. § 1, stk. 1, i
hverken september, oktober eller november 2017.
Erhvervsministeriet har endvidere oplyst, at Konkurrence-
og Forbrugerstyrelsen i hele 2017 foretog politianmeldelse i
fire sager, hvor der var gennemført eller opstået spørgsmål
om gennemførelse af tvangsindgreb, som er omfattet af lo-
ven. Styrelsen havde i perioden ingen politianmeldte sager,
hvor der var anvendt eller opstået spørgsmål om anvendelse
af en pligt til at meddele oplysninger til den offentlige for-
valtning.
Erhvervsministeriet har yderligere bemærket, at Konkur-
rence- og Forbrugerstyrelsen er opmærksom på, at retssikker-
hedsloven indebærer en arbejdsdeling mellem forvaltningen
og politiet. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen er derfor i
tæt og løbende dialog med Statsadvokaten for Særlig Økono-
misk og International Kriminalitet med henblik på at afklare,
hvilken myndighed der i den enkelte sag er kompetent til at
foretage den relevante sagsoplysning og efterforskning.
3.4. Miljø- og Fødevareministeriet
3.4.1. Inden for Miljø- og Fødevareministeriets område udfø-
res kontrolbesøg mv., der er omfattet af retssikkerhedsloven,
af kommuner, regioner, Fødevarestyrelsen, Naturstyrelsen,
Landbrugsstyrelsen1
og Miljøstyrelsen. 2
De oplysninger, som Justitsministeriet har modtaget fra
Miljø- og Fødevareministeriet, kan sammenfattes således:
Antal kontrolbesøg Antal
politianmeldelser
i hele 2017
Måned Uvarslede Varslede I alt
Konkurrence- og
Forbrugerstyrelsen
September, okto-
ber og november
0 0 0 4
1
Tidligere hed Landbrugsstyrelsen NaturErhvervstyrelsen og der-
næst Landbrugs- og Fiskeristyrelsen, indtil fiskeriet blev ressor-
toverført til ministeren for fiskeri og ligestilling og nordisk samar-
bejde jf. Kgl. resolution af 7. august 2017.
2
En række statslige myndigheder (SKAT, Forsvarsministeriet og
Søfartsstyrelsen) førte også i 2016 tilsyn med visse af Miljø- og Fø-
devareministeriets regler. Tilsyn udført af disse myndigheder er
ikke medtaget, medmindre Miljø- og Fødevareministeriet har
foretaget politianmeldelser på baggrund af disse tilsyn. Politian-
meldelser foretaget på baggrund af oplysninger fra andre myn-
digheder, som de pågældende myndigheder har fået i forbindelse
med tilsyn efter anden lovgivning, er heller ikke medtaget.
Antal kontrolbesøg
Antal politianmeldel-
ser i 2017
Måned Uvarslede Varslede I alt
Valgfri repræsentativ
måned i 2017
589 1.824 2.413 36
Regionera Valgfri repræsentativ
måned i 2017
3 83 86 0
Fødevarestyrelsen Oktober 2017 7.491 26 7.517 619
Miljøstyrelsen
September/November
2017b 44 30 74 13
Landbrugsstyrelsen September 2017 1.068 285 1.353 92
Naturstyrelsen November 2017 0 5 5 9
I alt 9.195 2.253 11.448 1.101
a. 5 regioner har bidraget til redegørelsen.
b. Det er forskelligt, om Miljøstyrelsens kontorer har anvendt september eller november som mest repræsentative måned.
5
3.4.2. Miljø- og Fødevareministeriet har oplyst, at kommunerne
frit kan vælge, hvilken repræsentativ måned kommunen ind-
beretter til ministeriet.
Kommunerne har til Miljø- og Fødevareministeriet indbe-
rettet at have foretaget de uvarslede kontrolbesøg med hjem-
mel primært i undtagelsesbestemmelsen i retssikkerhedslo-
vens § 5, stk. 4, nr. 1 (om at forspilde øjemedet). Herefter er
bestemmelsens nr. 2 (om hensynet til parten eller partens ret-
tigheder), nr. 4 (om øjeblikkelig gennemførelse grundet for-
holdets særlige karakter) og nr. 5 (om umulighed eller ufor-
holdsmæssige vanskelighed ved forudgående underretning)
også anvendt af visse kommuner.
Kommunerne har oplyst, at de indsigelser, der typisk fore-
kom i 2017, kun vedrørte de varslede kontrolbesøg, hvor ind-
sigelsen primært er begrundet i, at datoerne og de konkrete
tidspunkter for de varslede tilsyn passer dårligt, bl.a. grundet
særligt svære høstbetingelser i 2017, sygdom m.v.
Om erfaringerne med den praktiske anvendelse af retssik-
kerhedsloven har kommunerne i øvrigt tilkendegivet, at de
overordnet set ikke oplever problemer i forhold til anvendel-
sen af retssikkerhedsloven.
3.4.3. Miljø- og Fødevareministeriet har oplyst, at der i regi-
onerne forekommer både varslede og uvarslede tilsyn på mil-
jøområdet (jordforureningsloven og råstofloven). De fleste
opgaver på miljøområdet består af udendørs tilsyn, der der-
for ikke kræver varsling efter reglerne i retssikkerhedsloven.
Miljø- og Fødevareministeriet har oplyst, at regionerne
overordnet ikke har problemer med anvendelsen af lovens
bestemmelser og, at regionerne i øvrigt ikke har bemærknin-
ger til den praktiske anvendelse af retssikkerhedsloven.
3.4.4. Miljø- og Fødevareministeriet har oplyst, at de
uvarslede kontrolbesøg på ministeriets område er foretaget af
henholdsvis Miljøstyrelsen, Naturstyrelsen, Fødevarestyrel-
sen og Landbrugsstyrelsen (tidligere Landbrugs- og Fiskeri-
styrelsen) med hjemmel i retssikkerhedslovens § 5, stk. 4, nr.
1, hvorefter øjemedet med tvangsindgrebet ville forspildes,
hvis forudgående underretning skulle gives, og tillige i nogle
sager efter lovens § 5, stk. 4, nr. 3, der giver adgang uden for-
udgående underretning, hvis det er nødvendigt af hensyn til
rigets udenrigspolitiske eller udenrigsøkonomiske interesser,
herunder forholdet til EU.
Miljø- og Fødevareministeriet har desuden oplyst, at hver-
ken varslede eller uvarslede kontrolbesøg foretaget af Miljø-
styrelsen, Naturstyrelsen, Landbrugsstyrelsen eller Fødevare-
styrelsen har givet anledning til indvendinger.
Om erfaringerne med den praktiske anvendelse af retssik-
kerhedsloven i forbindelse med Miljø- og Fødevareministeri-
ets egne kontrolbesøg kan Miljø- og Fødevareministeriet op-
lyse, at Fødevarestyrelsen i lighed med foregående år anfører,
at flere virksomheder har udtrykt, at de finder udlevering af
retssikkerhedsblanketten og information om deres rettighe-
der flere gange om året unødvendig. Virksomhederne vil hel-
lere i gang med kontrolbesøget. De tilsynsførende i Fødevare-
styrelsen udtrykker samme holdning til udlevering af retssik-
kerhedsblanketten og spørger, om ikke man kunne nøjes med
at skrive reglerne til virksomheden én gang i forbindelse med
dens registrering hos Fødevarestyrelsen.
Miljøstyrelsen har bemærket, at man ikke oplever proble-
mer. Tværtimod har styrelsens enhed for Pesticider og Bioci-
der f.eks. oplyst, at kontrolbesøgene blev udført med stor for-
ståelse fra de besøgte virksomheders side.
Endelig har Miljø- og Fødevareministeriet oplyst, at Na-
turstyrelsen og Landbrugsstyrelsen ikke har oplevet proble-
mer med den praktiske anvendelse af retssikkerhedslovens
regler.
3.5. Skatteministeriet
3.5.1. De oplysninger, som Justitsministeriet har modtaget fra
Skatteministeriet3, kan sammenfattes således:
3.5.2. Skatteministeriet har oplyst, at Skattestyrelsen, Toldsty-
relsen og Motorstyrelsen har opgjort antallet af sager, der er
afsluttet i november måned 2017, og Spillemyndigheden har
opgjort antal kontrolbesøg i september 2017, hvor der under
sagens behandling har været foretaget tvangsindgreb efter
kapitel 2, jf. § 1, stk. 1, i retssikkerhedsloven.
Skatteministeriet har oplyst, at de uvarslede kontrolbesøg
er gennemført med anvendelse af undtagelsesbestemmelsen i
retssikkerhedslovens § 5, stk. 4, nr. 1, hvorefter øjemedet med
tvangsindgrebets gennemførelse ville forspildes, hvis forud-
gående underretning skulle gives. Visse tvangsindgreb, der
sker på baggrund af EU-regler, foretages uvarslet efter rets-
Antal kontrolbesøg
Antal politianmeldelser
i hele 2017
Måned Uvarslede Varslede I alt
Skatte-
styrelsen
November 2017 179 153 332
Ikke oplyst, se nærmere
pkt. 3.5.2.
Told-
styrelsen
November 2017 4 43 47
Ikke oplyst, se nærmere
pkt. 3.5.2.
Motor-
styrelsen
November 2017 0 3 3
Ikke oplyst, se nærmere
pkt. 3.5.2.
Spillemyn-
digheden
September 2017 293 0 293 142
I alt 476 199 675
142 for spillemyndighe-
den.
Se pkt. 3.5.2. for øvrige
myndigheder
6
sikkerhedslovens § 5, stk. 4, nr. 3, hvorefter forudgående un-
derretning kan undlades, hvis det er nødvendigt af hensyn til
rigets udenrigspolitiske eller udenrigsøkonomiske interesser,
herunder forholdet til EU.
Skatteministeriet har herudover oplyst, at kontrolbesøg i
forbindelse med såkaldt udbetalingskontrol af negativ moms
normalt gennemføres med et kortere varsel end det lovpligti-
ge varsel på 14 dage. Varslingsfristen afkortes, da virksomhe-
den har krav på udbetaling inden tre uger fra tidspunktet for
rettidig angivelse. Ved udbetaling efter tre ugers-fristens ud-
løb skal Skatteministeriet forrente beløbet. Det forkortede
varsel sker med anvendelse af retssikkerhedslovens § 5, stk.
4, nr. 2, hvorefter forudgående underretning blandt andet kan
undlades, hvis partens rettigheder findes at burde vige for af-
gørende hensyn til offentlige interesser.
Der er ikke registreret nogen indsigelser eller indvendin-
ger i forbindelse med sagerne med varslede og uvarslede
kontrolbesøg i Skattestyrelsen, Toldstyrelsen og Motorstyrel-
sen. Spillemyndigheden har registreret to indvendinger, som
bestod af forespørgsler vedrørende kontrolbesøget.
Skatteministeriet har oplyst, at Skattestyrelsen, Toldstyrel-
sen og Motorstyrelsen ikke foretager registrering af, om et
tvangsindgreb har givet anledning til politianmeldelse, lige-
som der ikke sker særskilt registrering af pålæg om oplys-
ningspligt. Et dækkende billede af antal straffesager kan illu-
streres af antallet af tiltalebegæringer til politiet i sager vedrø-
rende overtrædelse af skatte-, afgifts- og toldlovgivningen,
hvor frihedsstraf kan komme på tale, antallet af administrati-
ve bødeforelæg og sager, der er afsluttet af anklagemyndig-
heden enten med påtaleopgivelse eller bødeforelæg. Skatte-
ministeriet har sammenfattende opgjort antallet for 2017 såle-
des:
Vurderingsstyrelsen kan til brug for værdiansættelse af en
ejendom foretage besigtigelse uden retskendelse på en ejen-
dom, idet der dog kræves retskendelse, hvis besigtigelsen
skal omfatte selve husets indretning. De fleste besigtigelser
foregår uden for ejendommen og er derfor ikke omfattet af
retssikkerhedslovens § 1, stk. 1. Vurderingsstyrelsen foretager
ikke optælling af antal besigtigelser, der er omfattet af retssik-
kerhedsloven. Dette forventes dog at kunne ske fra 1. januar
2019. Vurderingsstyrelsen har haft en indsigelse i efteråret
2017 vedrørende besigtigelse af en ejendom, hvor hændelsen
blev beklaget og reglerne for besigtigelse præciseret over for
styrelsens medarbejdere.
Skatteministeriet har endelig oplyst, at den praktiske an-
vendelse af retssikkerhedsloven ikke giver ministeriet anled-
ning til bemærkninger.
3.6. Justitsministeriets generelle vurdering af retssikkerhedslovens
anvendelse i praksis
3.6.1. De ministerier, hvorfra Justitsministeriet har modtaget
oplysninger om praktiske erfaringer med retssikkerhedslo-
ven, foretager tilsammen et meget betydeligt antal tvangsind-
greb, der er omfattet af loven.
Generelt set er der ikke i de høringssvar, som Justitsmini-
steriet har modtaget, rejst væsentlige spørgsmål i forhold til
den praktiske anvendelse af retssikkerhedsloven. Ud af det
samlede talmateriale er det kun sket i ganske få tilfælde, at
virksomheder har fremsat indsigelse eller er kommet med
indvendinger i forhold til varslede eller uvarslede kontrolbe-
søg.
Som det fremgår af pkt. 3.2-3.5 ovenfor, synes den prakti-
ske anvendelse af retssikkerhedsloven ikke generelt at give
anledning til vanskeligheder.
3.6.2. For så vidt angår det forholdsvis store antal uvarsle-
de kontrolbesøg, som navnlig gennemføres inden for fødeva-
reområdet, kan Justitsministeriet henholde sig til det, som er
anført herom i de tidligere retssikkerhedsredegørelser (jf.
bl.a. redegørelse nr. R9 af 25. februar 2015, side 7). Her anfø-
res bl.a. følgende:
»Som nærmere redegjort for […] ovenfor kan forudgående
underretning bl.a. undlades, hvis øjemedet med tvangsind-
grebets gennemførelse ellers ville forspildes, jf. retssikker-
hedslovens § 5, stk. 4, nr. 1.
Om anvendelsesområdet for denne undtagelsesbestem-
melse fremgår det af lovforslagets bemærkninger og justits-
ministerens besvarelse af spørgsmål 10 og 11 af 9. januar 2004
fra Folketingets Retsudvalg (L 96 – bilag 24), at den ikke kun
finder anvendelse, hvis det ud fra de konkrete omstændighe-
der skønnes, at formålet med et kontrolbesøg ellers ville være
forspildt. Bestemmelsen finder således også anvendelse i til-
fælde, hvor det generelt må antages, at øjemedet med kontrol-
len ville blive forspildt, hvis den pågældende borger eller
virksomhed var «advaret» forinden. Hermed sigtes der bl.a.
til tilfælde, hvor et kontrolbesøg mv. efter sin generelle karakter
vil gå ud på at kontrollere et «øjebliksbillede», f.eks. hygiejne-
tilstanden i en restaurant eller i en fødevarevirksomhed.
Særligt med hensyn til fødevareområdet bemærkes, at det
under behandlingen af lovforslag nr. L 96 blev forudsat, at
der også efter gennemførelsen af loven vil kunne foretages et
stort antal uvarslede kontrolbesøg mv. Fødevareministeriet
oplyste i den forbindelse, at ca. 18 pct. af de kontrolbesøg,
som Fødevareministeriet årligt udfører, var anmeldt forin-
den, og at ca. 82 pct. ikke var anmeldt. Det blev tilkendegivet,
at Fødevareministeriet efter gennemførelsen af retssikker-
hedsloven grundlæggende ville have samme muligheder for
at udøve kontrol som hidtil, og det blev under behandlingen
af lovforslaget oplyst, at der ikke kunne forventes at blive tale
om nogen nævneværdig stigning i antallet af forhåndsan-
meldte tilsyn. Der kan i den forbindelse også henvises til, at
kontrolbesøgene på fødevareområdet som følge af de gæl-
dende EU-regler som altovervejende hovedregel skal foreta-
ges uanmeldt. Som nævnt giver retssikkerhedslovens § 5, stk.
4, nr. 3, hjemmel til at undlade forudgående underretning, hvis
3
SKAT er er 1. juli 2018 opdelt i forskellige styrelser, så der er ind-
hentet bidrag fra Skattestyrelsen (skat, moms og afgifter), Toldsty-
relsen (told), Motorstyrelsen (registreringsafgift), Vurderingssty-
relsen (ejendomsvurdering/ejendomsskat) og Spillemyndigheden
(spilletilladelser). Skattestyrelsens straffesagsenhed behandler alle
sager om skatte-, told- og afgiftsunddragelser, hvor der er hjem-
mel til at udstede administrative bødeforelæg, mens Spillemyn-
digheden i sager om ulovligt spil (manglende tilladelse) skal vide-
resende sagen til politiet. Der er således for Spillemyndighedens
vedkommende en direkte sammenhæng mellem et kontrolbesøg
og en politianmeldelse, hvilket ikke er tilfældet for de andre sty-
relser.
Tiltalebegæringera
a. Samlet antal tiltalebegæringer, dvs. også sager, hvor den sigtede
ikke vil vedtage bøden i et administrativt bødeforlæg.
758
Administrative bødeforlæg 1.511
Afsluttet ved anklagemyndighed 529
I alt 2.798
7
det er nødvendigt af hensyn til rigets udenrigspolitiske eller
udenrigsøkonomiske interesser, herunder forholdet til EU.«
På den baggrund giver det forholdsvis store antal uvarsle-
de kontrolbesøg ikke Justitsministeriet anledning til bemærk-
ninger.
3.6.3. Det oplyste om antallet af politianmeldelser, der er
foretaget af de adspurgte myndigheder, giver ikke Justitsmi-
nisteriet anledning til bemærkninger.
3.6.4. Samlet set er det på baggrund af de foreliggende op-
lysninger Justitsministeriets opfattelse, at der ikke er grund-
lag for at antage, at retssikkerhedsloven generelt har givet an-
ledning til problemer i den periode, som ministeriernes hø-
ringssvar angår.
4. OVERSIGT OVER BESTEMMELSER VEDTAGET I 2018
MED HJEMMEL TIL AT GENNEMFØRE TVANGSINDGREB,
DER ER OMFATTET AF RETSSIKKERHEDSLOVEN
4.1. Generelt
Med udgangspunkt i princippet i grundlovens § 72 om boli-
gens ukrænkelighed tilstræber Justitsministeriet i forbindelse
med den lovtekniske gennemgang af lovforslag at sikre, at
der ikke unødigt medtages bestemmelser, der gør det muligt
for offentlige myndigheder at skaffe sig adgang til privat
ejendom.
I den forbindelse kan der henvises til Justitsministeriets
vejledning om lovkvalitet fra 2017, pkt. 3.2.1.4., hvor det bl.a.
er anført, at det i hvert enkelt tilfælde nøje må overvejes, om
det overhovedet er nødvendigt – med eller uden retskendelse
– at tillægge offentlige myndigheder adgang til privat ejen-
dom, herunder om andre og mindre indgribende kontrolfor-
anstaltninger kan anses for tilstrækkelige. Endvidere er det
anført, at hvis der er behov for en sådan adgang, bør omfan-
get heraf begrænses mest muligt, f.eks. ved at der alene gives
adgang til forretningslokaler, mens private boliger holdes
udenfor. Endelig fremgår det af vejledningen og § 11 i Stats-
ministeriets cirkulære nr. 159 af 16. september 1998, at der i
bemærkningerne til en sådan bestemmelse bør gives en be-
grundelse for, hvorfor bestemmelsen er nødvendig, ligesom
der bør gives en udførlig angivelse af bestemmelsens anven-
delsesområde.
Justitsministeriet har anmodet samtlige ministerier om at
oplyse, hvorvidt der i perioden fra den 1. januar til den 31.
december 2018 er gennemført lovgivning vedrørende forvalt-
ningens adgang til at foretage tvangsindgreb omfattet af rets-
sikkerhedsloven. Gennemgangen i pkt. 4.2-4.5 nedenfor byg-
ger på de oplysninger, som Justitsministeriet i forlængelse
heraf har modtaget fra ministerierne. Pkt. 5 indeholder en
sammenfatning.
4.2. Bestemmelser, der viderefører hidtidige tilsvarende
bestemmelser
Der er i 2018 vedtaget 3 bestemmelser4, som viderefører hid-
tidige tilsvarende bestemmelser.
Det drejer sig om følgende bestemmelser:
§ 22, stk. 3, i lov nr. 73 af 13. december 2018 om erhvervsfrem-
me, hvorefter erhvervsministeren mod behørig legitimation
uden retskendelse til brug for den i stk. 1 nævnte kontrol og
tilsyn kan få adgang til en virksomheds eller sammenslut-
nings lokaler og transportmidler, og på stedet gøre sig be-
kendt med og tage kopi af enhver oplysning, herunder regn-
skaber, regnskabsmateriale, bøger, andre forretningspapirer
og elektronisk lagrede data. Bestemmelsen er en videreførelse
af den gældende § 19, stk. 3, i lov om erhvervsfremme og re-
gional udvikling. Hensynene bag bestemmelsen er, at mini-
steren kan få adgang til en virksomheds eller en sammenslut-
nings lokaler og transportmidler i tilsyns- og kontroløjemed.
Det kan f.eks. være i forhold til at kunne kontrollere fysiske
aktivers tilstedeværelse, som der er ydet støtte til.
§ 18, stk. 2, i lov nr. 23 af 15. januar 2018 om ioniserende strå-
ling og strålebeskyttelse (strålebeskyttelsesloven), medfører, at
Sundhedsstyrelsen hos den, der er forpligtet efter § 2 – (den,
der ejer, lejer, leaser eller låner eller i øvrigt har råderet over
radioaktivt stof eller er ansvarlig for et område med ionise-
rende stråling, den, der er ansvarlig for brug af en strålekilde,
og den, der lader sine arbejdstagere deltage i brug af strålekil-
der eller lader sine arbejdstagere udsætte for ioniserende
stråling) – til enhver tid og uden retskendelse mod behørig
legitimation kan forlange adgang til strålekilder, anlæg, ud-
styr, registre, protokoller, sikrings- og beredskabsplaner, kva-
litetssikringssystemer og tilhørende dokumentation, herun-
der dokumentation i form af medicinske behandlingsdata og
resultater af undersøgelser mv., og på stedet foretage fotogra-
fiske eller andre dokumenterende tiltag. Sundhedsstyrelsen
kan som led i tilsynet forlange relevante oplysninger og ma-
teriale af enhver udleveret af personer, der er forpligtede ef-
ter § 2. Loven blev vedtaget den 9. januar 2018 med ikrafttræ-
den den 6. februar 2018. Indførelsen af § 18, stk. 2, er en vide-
reførelse af gældende ret om Sundhedsstyrelsens adgang til
kontrolundersøgelser, herunder tilhørende dokumentation,
der tidligere fulgte af administrativt fastsatte regler i medfør
af lov om brugen af røntgenstråler m.v., jf. lovbekendtgørelse
nr. 1170 af 29. november 2011, og lov nr. 94 af 31. marts 1953
om brug m.v. af radioaktive stoffer. Disse regler er samtidig
ophævet. Bestemmelsen er endvidere et led i dokumentatio-
nen implementeringen af strålebeskyttelsesdirektivets5
arti-
kel 76, stk. 1, litra b, hvorefter tilsynsmyndigheden skal tilde-
les juridiske beføjelser og menneskelige og økonomiske res-
sourcer, der er nødvendige for at opfylde dens forpligtelse.
Det fremgår således af lovens bemærkninger – med henblik
på implementering af direktivets artikel 76, stk. 1, litra b,
hvorefter tilsynsmyndigheden skal tildeles de nødvendige ju-
ridiske beføjelser – at det foreslås, at gældende ret og praksis
vedrørende Sundhedsstyrelsens mulighed for at gennemføre
4
I forbindelse med udarbejdelsen af nærværende redegørelse har
Justitsministeriet kunnet konstatere, at der i 2017 blev vedtaget to
bestemmelser, der viderefører hidtidige tilsvarende bestemmelser,
der giver offentlige myndigheder adgang til at foretage tvangs-
indgreb omfattet af retssikkerhedsloven, som desværre ikke blev
medtaget i den tilsvarende oversigt i redegørelse fra marts 2018.
Ved lov nr. 1535 af 19. december 2017, skattekontrolloven, som trådte i
kraft den 1. januar 2019, blev der foretaget en præcisering af, at
det af en kontrolbestemmelse skulle fremgå, om en udgående
kontrol med henblik på gennemgang af regnskabsmateriale med
bilag og andre dokumenter var til brug for den erhvervsdrivendes
egen skatteansættelse eller skulle anvendes til krydsrevision. Der
var tale om en ny hovedlov. Efter § 6, stk. 4, jf. lovbekendtgørelse
nr. 1264 af 31. oktober 2013, i den hidtil gældende skattekontrollov
kunne told- og skatteforvaltningen foretage gennemgang af regn-
skabsmateriale mv. hos den erhvervsdrivende til brug for skatte-
ligning. Udtrykket skatteligning dækkede både over den er-
hvervsdrivendes egen skatteansættelse og andres skatteansættel-
se. Formålet med kontrollen er nu blevet præciseret ved opdeling
af bestemmelsen i § 54 om udgående kontrol til brug for den er-
hvervsdrivendes egen skatteansættelse og § 57, stk. 2, om udgåen-
de kontrol hos en erhvervsdrivende til brug for krydsrevision.
Ved lov nr. 1536 af 19. december 2017, skatteindberetningsloven, som
trådte i kraft 1. januar 2019, blev § 6 A, stk. 2, 2.-5. pkt., jf. lovbe-
kendtgørelse nr. 1264 af 31. oktober 2013 videreført, som giver
skatteforvaltningen hjemmel til hos den indberetningspligtige på
stedet at gennemgå grundlaget for de indberettede oplysninger.
8
kontrolundersøgelser og Sundhedsstyrelsens adgang til op-
lysninger videreføres. Det fremgår af bemærkningerne til lo-
ven, at bestemmelsen giver Sundhedsstyrelsen hjemmel til at
foretage periodiske kontrolundersøgelser eller kontrolunder-
søgelser som led i en tilfældig udtaget stikprøvekontrol. Her-
udover vil Sundhedsstyrelsen kunne gennemføre kontrolun-
dersøgelser, som er foranlediget af, at Sundhedsstyrelsen ek-
sempelvis på baggrund af oplysninger, som Sundhedsstyrel-
sen ser på internettet, f.eks. en virksomheds hjemmeside,
hvor denne reklamerer med anvendelse af strålingsgenerato-
rer, har en fornemmelse af, at virksomheden muligvis ikke
opfylder de relevante regler på området, for eksempel, at der
kan være tale om brug af en strålekilde, uden at der forelig-
ger en tilladelse herfor.
§ 68 g, stk. 2, jf. lov nr. 1521 af 18. december 2018 om supple-
rende bestemmelser til forordning om opstilling af rammer
for energimærkning m.v. (produktenergimærkningsloven).
Det følger af den tidligere energimærkningslovs § 18, stk. 2,
at tilsynsmyndigheden (transport-, bygnings- eller boligmini-
steren eller den, som ministeren bemyndiger hertil), hvis det
er nødvendigt, til enhver tid mod behørig legitimation og
uden retskendelse har adgang til leverandørens eller for-
handlerens erhvervslokaler med henblik på at kunne udtage
motordrevne køretøjer til måling og kontrol af, om forskrev-
ne oplysninger om energiforbrug m.v. er korrekte. Det frem-
går af forarbejder til bestemmelsen, at kravet om adgang er
begrænset til erhvervslokaler, dvs. lokaler til lager, udstil-
lingsbrug m.v., hvortil det skønnes nødvendigt at kræve ad-
gang. Adgang skal som regel aftales med virksomheden på
forhånd, og der kan således alene kræves uanmeldt adgang,
hvis det skønnes nødvendigt for en effektiv gennemførelse af
kontrol. Det fremgår endvidere af forarbejderne, at adgang til
erhvervslokaler for at udtage motordrevne køretøjer uden
retskendelse vurderes at være den eneste effektive måde at
gennemføre en stikprøvevis kontrol. Endelig fremgår det af
forarbejderne, at bestemmelsen ikke giver hjemmel til at fore-
tage efterforskning af strafbare forhold, hvilke efter de almin-
delige principper herom skal overlades til politiet. Energi-
mærkningslovens § 18, stk. 2, videreføres uændret i færdsels-
loven i den foreslåede bestemmelse i § 68 g, stk. 2. Der fore-
slås ikke med videreførelsen i færdselsloven materielle æn-
dringer til bestemmelsen.
4.3. Bestemmelser, der udvider anvendelsesområdet for gældende
bestemmelser
Der er i 2018 vedtaget 166
bestemmelser7
, som har til formål
at udvide anvendelsesområdet for allerede gældende be-
stemmelser om forvaltningens adgang til at foretage tvang-
sindgreb omfattet af retssikkerhedsloven.
Det drejer sig om følgende bestemmelser:
Lov nr. 700 af 8. juni 2018 om ændring af lov om arbejdsmiljø,
indebærer, at § 76, stk. 6 og 7, pr. 1. juli 2018 blev ændret, såle-
des at Arbejdstilsynets medarbejdere som led i tilsynets ud-
øvelse kan tale med ansatte, uden at andre er til stede. Hertil
at Arbejdstilsynets medarbejdere som led i tilsynets udøvelse
kan gennemføre gruppesamtaler med ansatte, når det er ar-
bejdsmiljøfagligt begrundet. Under gruppesamtaler med an-
satte har arbejdsgiveren, dennes repræsentant, eller en per-
son, som arbejdsgiveren har udpeget hertil, ret til at være til
stede, medmindre Arbejdstilsynets medarbejdere vurderer, at
der er risiko for, at formålet med gruppesamtalen derved for-
spildes. I nogle situationer kan det være vanskeligt for Ar-
bejdstilsynet at få de relevante oplysninger fra ansatte frem,
når arbejdsgiveren er til stede. Det kan derfor være nødven-
digt, at Arbejdstilsynet har adgang til at tale med de ansatte,
uden at arbejdsgiveren er til stede. Formålet med samtalen
kan således i nogle tilfælde forspildes, hvis arbejdsgiver er til
stede, f.eks. hvis Arbejdstilsynets tilsynsførende har en indi-
kation af, at der kan være tale om problemer i det psykiske
arbejdsmiljø, hvor det kan være vanskeligt at få de relevante
oplysninger frem, når ledelsen er til stede ved samtalen, eller
der er forhold, der indikerer, at arbejdsgiver kan være en del
af et arbejdsmiljøproblem. I lyset af Arbejdstilsynets praksis
med kun at gennemføre gruppesamtaler, hvis arbejdsgiver
ikke modsætter sig det, var der behov for at indsætte en ud-
trykkelig lovhjemmel for Arbejdstilsynets adgang til at gen-
nemføre gruppesamtaler med ansatte og herunder fastsætte,
under hvilke betingelser arbejdsgiver eller en person, som ar-
bejdsgiver har udpeget, kan være til stede under gruppesam-
talen. Intentionen med lovforslaget er således at skabe denne
hjemmel samt fastlægge rammerne for arbejdsgivers ret til at
være til stede under gruppesamtaler med ansatte.
§ 64 i lov om social service, som ændret ved lov nr. 1720 af 27.
december 2018 om ændring af lov om social service, lov om voksen-
ansvar for anbragte børn og unge og lov om socialtilsyn (L 85). L
85 udmønter sammen med lov om bekæmpelse af ungdoms-
kriminalitet, som er en ny hovedlov (L 84), »Aftale om reform
af indsatsen mod ungdomskriminalitet«. Med hovedloven
oprettes et nyt ungdomskriminalitetsnævn, der overtager
kompetencen fra kommunalbestyrelsen eller kommunens
børn og unge-udvalg til at træffe en række afgørelser. Udvi-
delsen af servicelovens § 64 om fuldbyrdelse af visse afgørel-
ser, som beskrevet nedenfor, skal bl.a. ses i lyset af dette. Ser-
vicelovens § 64, stk. 1, ændres således, at kommunalbestyrel-
sens ansvar for at fuldbyrde visse afgørelser efter servicelo-
ven udvides til også at omfatte afgørelser truffet af ungdoms-
kriminalitetsnævnet efter § 12, § 13, stk. 3 og 4, § 14, stk. 2-4,
og § 32 i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet. Det in-
debærer, at anvendelsesområdet for kommunens beføjelser
efter servicelovens § 64, stk. 2, udvides til også at omfatte dis-
se afgørelser. Kommunen får således efter § 64, stk. 2, 1. pkt.,
mod behørig legitimation og uden retskendelse adgang til
forældremyndighedsindehavers bolig, rum eller gemmer for
5
Rådets direktiv 2013/59/EURATOM af 5. december 2013 om fast-
læggelse af grundlæggende sikkerhedsnormer til beskyttelse mod
de farer, som er forbundet med udsættelse for ioniserende stråling
og om ophævelse af direktiv 89/618/Euratom, 90/641/Euratom,
96/29/Euratom, 97/43/Euratom og 2003/122/Euratom.
6
Det skal bemærkes, at såfremt flere bestemmelser udgør en varia-
tion af samme kontrolbemyndigelse, er hver bestemmelse talt
med som en selvstændig bestemmelse. Dette gør sig bl.a. gælden-
de for § 64 i lov om social service, som ændret ved lov nr. 1760 af
27. december 2018 ændring af lov om social service, lov om vokse-
nansvar for anbragte børn og unge og lov om socialtilsyn (L 85).
7
I forbindelse med udarbejdelsen af nærværende redegørelse har
Justitsministeriet kunnet konstatere, at der i 2017 blev vedtaget én
bestemmelse, der udvider anvendelsesområdet for en gældende
bestemmelse, der giver offentlige myndigheder adgang til at fore-
tage tvangsindgreb omfattet af retssikkerhedsloven, som ikke blev
medtaget i den tilsvarende oversigt i redegørelse fra marts 2018.
I medfør af § 3, stk. 3, nr. 6, i lov om våben og eksplosivstoffer,
havde justitsministeren eller den, ministeren bemyndigede dertil,
hvis det blev skønnet nødvendigt, til enhver tid mod behørig legi-
timation uden retskendelse adgang til kontrol af lokaler, hvor de i
lovens § 9, stk. 2, nævnte skytteforeninger opbevarede våben. Lo-
vens § 3, stk. 3, nr. 6, blev udvidet ved lov nr. 1681 af 26. december
2017, som trådte i kraft den 1. januar 2018, således at adgangen til
at foretage kontrol også omfatter de lokaler, hvor skytteforeninger
besidder eller anvender våben. Bestemmelsen blev bl.a. udvidet i
lyset af politidrabet i Albertslund i december 2016, som blev begå-
et med en pistol, som var stjålet fra en skytteforening.
9
at eftersøge og medtage et barn med henblik på at fuldbyrde
de afgørelser, der er nævnt i servicelovens § 64, stk. 1. Æn-
dringerne skal ses i lyset af hovedloven (L 84) samt ændrin-
gerne af servicelovens § 57 b, der bl.a. udvider anvendelses-
området og målgruppen for pålæg til børn og unge og for-
pligter kommunen til straks, når det er relevant, at underrette
politiet og anmode om bistand til kommunens udøvelse af
beføjelser efter servicelovens § 64, stk. 2, når barnet eller den
unge ikke overholder et børne- og ungepålæg. Servicelovens
§ 64, stk. 3, udvides, så kommunalbestyrelsen kan træffe af-
gørelse om, at kommunen mod behørig legitimation og uden
retskendelse har adgang til forældremyndighedsindehave-
rens bolig, rum eller gemmer, ikke blot når det sker som led i
en børnefaglig undersøgelse efter servicelovens § 50, men
også når det sker som led i en ungefaglig undersøgelse efter §
31 i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet, og når be-
tingelserne herfor i øvrigt er opfyldt. Ændringerne af service-
lovens § 64, stk. 1-3, indebærer, at anvendelsesområdet for
servicelovens § 64, stk. 4, om politiets bistand udvides tilsva-
rende. Det fremgår af forarbejderne, at formålet med ændrin-
gerne bl.a. er at sikre, at kommunalbestyrelsen har samme
adgang til at fuldbyrde afgørelser truffet af ungdomskrimina-
litetsnævnet efter den ny hovedlov, som ved afgørelser truffet
efter serviceloven.
Lov nr. 221 af 20. marts 2018 om ændring af lov om social ser-
vice (Mulighed for forbud mod enheder, der muliggør internetad-
gang, undersøgelse af effekter samt brug af afskærmningslokale m.v.
i boformer med sikrede afdelinger). Lovændringen giver hjem-
mel til at foretage en række indgreb i selvbestemmelsesretten
over for personer med nedsat psykisk funktionsevne, der er
anbragt i en boform med sikrede afdelinger på baggrund af
en strafferetlig afgørelse. Indgrebsmulighederne supplerer
indgrebsmulighederne i servicelovens kapitel 24 a. Lovæn-
dringen giver mulighed for undersøgelse af den anbragte
person, jf. servicelovens § 137 h, stk. 3, mulighed for åbning
og kontrol af post til den anbragte, jf. servicelovens § 137 h,
stk. 4, mulighed for undersøgelse og opbevaring af effekter
for besøgende, jf. servicelovens § 137 h, stk. 7. Indgrebsmulig-
hederne omfatter udelukkende boformer med sikrede afde-
linger, dvs. på nuværende tidspunkt alene Kofoedsminde.
Hensynet bag lovændringerne er et ønske om at opretholde
ordenen og sikkerheden i boformer med sikrede afdelinger
samt at forebygge ny kriminalitet.
§ 16, stk. 4 og 5, i lov om voksenansvar for anbragte børn og un-
ge, jf. lov nr. 1720 af 27. december 2018 om ændring af lov om soci-
al service, lov om ændring voksenansvar for anbragte børn og unge
og lov om socialtilsyn (L 85). Med L 85 præciseres det i § 16, stk.
4, i lov om voksenansvar for anbragte børn og unge, at der
ved undersøgelser af barnets eller den unges person efter §
16, stk. 1 eller 2, i lov om voksenansvar for anbragte børn og
unge må foretages klap uden på tøjet og undersøgelse af lom-
mer og sko. Personalet kan endvidere kræve, at barnet eller
den unge tager sit overtøj, hovedbeklædning og sko af. Be-
stemmelsen medfører ingen ændringer i adgangen for perso-
nalet til at undersøge anbragte børn og unge på opholdsste-
der og døgninstitutioner, herunder åbne og delvis lukkede
døgninstitutioner og afdelinger. Der indføres hjemmel til,
som led i undersøgelse af barnets eller den unges person, at
foretage kropsvisitation i form af undersøgelse af kroppens
overflader og gennemsøgning af tøj over for anbragte børn
og unge på sikrede døgninstitutioner og særligt sikrede døg-
ninstitutioner efter servicelovens § 66, stk. 1, nr. 6, når betin-
gelserne herfor er opfyldt, jf. § 16, stk. 5, i lov om voksenan-
svar for anbragte børn og unge. Det fremgår af forarbejderne,
at formålet med ordningen er at styrke indsatsen mod ind-
smugling af våben og euforiserende stoffer på de sikrede
døgninstitutioner og særligt sikrede afdelinger. Det fremgår
endvidere af forarbejderne, at ordningen vurderes egnet til at
varetage de omtalte hensyn og ikke går videre end nødven-
digt. Det forudsættes, at ordningen administreres under iagt-
tagelse af de generelle principper for magtanvendelse og an-
dre indgreb i selvbestemmelsesretten, jf. § 7 i lov om voksen-
ansvar for anbragte børn og unge, herunder bl.a. proportio-
nalitetsprincipper og mindsteindgrebsprincippet.
§ 26, stk. 2 og 3, i lov nr. 41 af 22. januar 2018 om forsikrings-
formidling indeholder hjemmel til, at Finanstilsynet kan ind-
hente oplysninger til brug for Finanstilsynets virksomhed, og
at Finanstilsynets kan foretage tilsyns- og kontrolundersøgel-
ser uden retskendelse hos virksomheder omfattet af loven.
Der er tale om en ny hovedlov. Bestemmelsen er en udvidelse
af den forudgående § 47 i lov om forsikringsformidling, der
alene indeholdt en hjemmel til, at Finanstilsynet kan indhen-
te de oplysninger, der er nødvendige for Finanstilsynets virk-
somhed. Bestemmelsen gennemfører artikel 31, stk. 6, i for-
sikringsdistributionsdirektivet. Stk. 2 indeholder hjemmel til,
at Finanstilsynet til enhver tid mod behørig legitimation
uden retskendelse kan få adgang til virksomheder omfattet af
loven, med henblik på indhentning af oplysninger til brug for
Finanstilsynets virksomhed, herunder ved inspektioner. Fi-
nanstilsynets mulighed for at få adgang uden retskendelse
kan kun anvendes i tilsynsmæssigt øjemed. Hvis der er en be-
grundet mistanke om en strafbar overtrædelse af den finan-
sielle lovgivning, finder retsplejelovens regler om ransagning
anvendelse. Det fremgår af de specielle bemærkninger til be-
stemmelsen, at Finanstilsynet som udgangspunkt udeluk-
kende har adgang til forretningslokaler og således ikke til
private boliger. I tilfælde, hvor en virksomhed er af så be-
grænset størrelse, at virksomhedens forretningslokale befin-
der sig i et privat hjem, har Finanstilsynet dog adgang hertil i
overensstemmelse med denne bestemmelse. Finanstilsynet
har behov for at kunne udøve sin tilsynsvirksomhed også i
de særlige tilfælde, hvor en virksomhed måtte nægte at give
Finanstilsynet de oplysninger, som er nødvendige til brug for
tilsynsvirksomheden, samt tilfælde hvor en virksomhed på
anden vis modvirker en inspektion. Finanstilsynet har mulig-
hed for at foretage inspektion uden forudgående varsling.
Denne hjemmel skal alene anvendes af Finanstilsynet efter et
almindeligt proportionalitetsprincip. Det vil sige i tilfælde,
hvor Finanstilsynet vurderer, at formålet med inspektionen
ville blive forspildt, hvis inspektionen blev varslet. Stk. 3 in-
deholder hjemmel til, at Finanstilsynet til enhver tid mod be-
hørig legitimation uden retskendelse kan få adgang til en le-
verandør eller underleverandør til virksomheder omfattet af
lov om forsikringsformidling med henblik på indhentelse af
oplysninger om den outsourcede aktivitet. Det fremgår af de
specielle bemærkninger til bestemmelsen, at hjemlen etable-
res med henblik på at sikre, at Finanstilsynets tilsynsmulighe-
der lever op til internationale standarder. Udgangspunktet er,
at adgang til de nævnte leverandører og underleverandører
skal varsles på forhånd i det omfang, det er muligt. Bestem-
melsen anvendes i situationer, hvor det ikke er muligt for Fi-
nanstilsynet at få adgang til de nødvendige oplysninger gen-
nem outsourcingvirksomheden. Finanstilsynets fysiske ad-
gang til leverandørens lokaler skal indgå som et krav i den
outsourcingkontrakt, som indgås mellem outsourcingvirk-
somheden og leverandøren. Indeholder en outsourcingkon-
trakt ikke kravet om Finanstilsynets fysiske adgang til leve-
randørens virksomhed, kan Finanstilsynet kræve, at den out-
10
sourcede aktivitet fremover enten varetages af outsourcing-
virksomheden selv eller outsources til en anden leverandør
inden for en af Finanstilsynet nærmere fastsat frist. Det vil
ved outsourcing til udlandet være vigtigt, at der i kontrakten
mellem outsourcingvirksomheden og leverandøren er ad-
gang for Finanstilsynet til at få alle de nødvendige oplysnin-
ger. Ved outsourcing til en leverandør eller underleverandør i
udlandet, vil Finanstilsynet have mulighed for at anmode
den kompetente myndighed i det pågældende land om at
indhente oplysningerne. Finanstilsynets adgang til oplysnin-
ger hos leverandører henholdsvis underleverandører skal kun
omfatte disses forretningslokaler og kun de opgaver, som le-
verandøren eller underleverandøren varetager i henhold til en
outsourcingkontrakt med outsourcingvirksomheden.
§ 29, stk. 2, i lov om supplerende bestemmelser til forordning om
beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af per-
sonoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger (data-
beskyttelsesloven) indebærer, at Datatilsynets medlemmer og
personale mod behørig legitimation til enhver tid uden ret-
skendelse har adgang til alle lokaler, hvorfra en behandling af
personoplysninger foretages. Politiet yder om fornødent bi-
stand hertil. Der er tale om en ny lov, som den 25. maj 2018
trådte i stedet for den hidtil gældende lov om behandling af
personoplysninger (persondataloven). Bestemmelsen svarer
delvist til persondatalovens § 62, stk. 2-4, hvorefter Datatilsy-
net således alene havde en begrænset inspektionsbeføjelse,
nemlig til de typer behandling af personoplysninger, som var
undergivet et krav om forudgående tilladelse, eller som blev
foretaget i forbindelse med tv-overvågning. Den nye bestem-
melse giver på baggrund af databeskyttelsesforordningens
artikel 58, stk. 1, litra f, en udvidet adgang til lokaler hos pri-
vate, da forordningen ikke giver mulighed for at fastsætte be-
stemmelser om begrænsning af inspektionsbeføjelser svaren-
de til persondatalovens § 62, stk. 3.
§ 19 f, i lov om ændring af lov om kystbeskyttelse mv. (lov nr.
720 af 8. juni 2018), indebærer, at myndighederne efter loven
uden retskendelse har ret til adgang til offentlige og private
ejendomme for at udøve de beføjelser, der er tillagt dem i
medfør af loven, herunder for at foretage undersøgelser af
betydning for lovens formål. Tilsvarende gælder lokaliteter,
der helt eller delvis benyttes erhvervsmæssigt. Legitimation
skal forevises efter anmodning. Politiet yder hvis nødvendigt
bistand til at udnytte adgangsretten. Hjemlen er indsat idet
det er vurderet hensigtsmæssigt, at der i kystbeskyttelseslo-
ven er indsat en adgangsregel efter samme model som i den
miljøretlige lovgivning om de afgørelser, som efter ændringen
af kystbeskyttelsesloven, erstattes af en samlet tilladelse efter
kystbeskyttelsesloven. Adgangshjemlen tænkes særligt brugt
i forbindelse med f.eks. myndighedernes tilsyn efter loven.
§ 19 h i lov om ændring af lov om kystbeskyttelse mv. (lov nr.
720 af 8. juni 2018) indebærer, at ejere af omliggende arealer
skal tåle, at arealerne benyttes i nødvendigt omfang i forbin-
delse med forundersøgelser, tilsyn, vedligeholdelsesarbejder
og andre foranstaltninger i forbindelse med kystbeskyttelse.
Personer, der benytter arealer i forbindelse med disse opga-
ver, skal efter anmodning vise legitimation og redegøre for
formålet med tilstedeværelsen. Bestemmelsen gælder ligele-
des forundersøgelser og tilsyn vedrørende de i § 16 a nævnte
anlæg, indretninger m.v. Bestemmelsen erstatter den tidligere
§ 14 i kystbeskyttelsesloven. Anvendelsesområdet er dog ud-
videt i § 19 h, idet terrænændringer er kommet ind i § 16 a,
stk. 3. Tidligere var terrænændringer en del af lovens § 16,
men ikke en kystbeskyttelsesforanstaltning, hvorfor bestem-
melsen i § 14 ikke gjaldt for disse forhold.
§ 20 a i lov nr. 620 af 8. juni 2016 om kliniske forsøg med læge-
midler, jf. lov nr. 726 af 8. juni 2018 om ændring af lov om kliniske
forsøg med lægemidler og lov om videnskabsetisk behandling af
sundhedsvidenskabelige forskningsprojekter indebærer, at inspek-
tører fra andre EU- eller EØS-lande efter anmodning, i det
omfang det er nødvendigt for at gennemføre kontrol af et kli-
nisk forsøg, har adgang til at inspicere forsøgssteder, hvor
der i Danmark udføres eller er udført et klinisk forsøg med
lægemidler. Formålet med bestemmelsen er, at udenlandske
myndigheder skal have en nem adgang til at vurdere, om for-
søgsdata er troværdige. Bestemmelsen supplerer artikel 10,
stk. 8, i gennemførelsesforordning nr. 556/2017/EU af 24.
marts 2017 om de nærmere bestemmelser om inspektionspro-
cedurerne for god klinisk praksis i henhold til Europa-Parla-
mentets og Rådets forordning nr. 536/2014/EU. I gennemfø-
relsesforordningens artikel 10 fastlægges inspektørernes be-
føjelser, og i artiklens stk. 8 fastsættes, at medlemsstaterne
fastlægger de retlige og administrative rammer til sikring af,
at inspektører fra andre medlemsstater efter anmodning og i
relevant omfang har adgang til forsøgssteder, lokaler hos en-
heder, der har forbindelse til det kliniske forsøg, samt til rela-
terede data. De udenlandske inspektører har med bestem-
melsen fået samme adgang, som de danske inspektører har
efter § 20, stk. 1, i lov om kliniske forsøg. Efter denne bestem-
melse har Lægemiddelstyrelsens repræsentanter mod behø-
rig legitimation og uden retskendelse adgang til virksomhe-
der, sygehuse, klinikker og andre steder, der er en del af for-
søgets gennemførelse. Lægemiddelinspektører fra andre
EU/EØS-lande kunne før indførelsen af § 20 a foretage in-
spektion af kliniske forsøg i Danmark, når forsøgspersonerne
i det danske forsøg havde givet fuldmagt hertil. Det bemær-
kes, at danske lægemiddelinspektører ligeledes kan inspicere
forsøgssteder for kliniske lægemiddelforsøg i andre
EU/EØS-lande, når der er behov for at vurdere, om forsøgs-
data er troværdige. Dette vil særligt være til brug for Læge-
middelstyrelsens vurdering af ansøgninger om markedsfø-
ringstilladelser i henhold til lægemiddellovens § 8.
Lovforslag L 45 om forslag til lov om ændring af jernbanelov
(Master til brug for mobil – og internetdækning i tog). Med æn-
dring af § 38, stk. 1, i jernbanelov er der sket en udvidelse af
anvendelsesområdet for transport-, bygnings- og boligmini-
sterens adgang til privat ejendom mod behørig legitimation
og uden retskendelse med henblik på at foretage jord-
bundsundersøgelser, opmålinger, afmærkninger og andre
undersøgelser af udendørsarealer. Udvidelsen sikrer, at Bane-
danmark kan foretage de nødvendige forundersøgelser for at
vurdere egnetheden m.v. af en masteplacering i forbindelse
med etablering af master og dertilhørende tekniske anlæg til
brug for mobil- og internetdækning i tog i tilknytning til nye
eller eksisterende jernbaneanlæg.
Lovforslag L 46 om forslag til lov om ændring af lov om en City-
ring og lov om Metroselskabet I/S og Udviklingsselskabet By &
Havn I/S (Udvikling af området ved Ny Ellebjerg Station). Det
fremgår af § 5 p, stk. 1, i lovforslaget, at § 12 a, i lov om en Ci-
tyring, foreslås at finde tilsvarende anvendelse i forhold til
den del af udviklingen af området ved Ny Ellebjerg Station,
som vedrører planlægning og byggemodning af udviklings-
området. Dette indebærer, at transport-, bygnings- og bolig-
ministeren kan delegere sine beføjelser efter jernbanelovens §
38 til Metroselskabet I/S til at foretage undersøgelser på pri-
vate ejendomme uden forudgående retskendelse. Metrosel-
skabet I/S får således med bestemmelsen mulighed for at
foretage arkæologiske forundersøgelser, jordbundsundersø-
gelser, opmålinger, afmærkninger og andre undersøgelser af
11
udendørs arealer i forbindelse med udviklingsprojektet uden
retskendelse, hvilket er en fravigelse af kravet om forudgåen-
de retskendelse efter grundlovens § 72 om boligens ukrænke-
lighed. Metro-selskabet I/S skal give ejeren af de arealer, der
skal undersøges m.v., skriftlig underretning senest 14 dage
inden gennemførelsen af undersøgelserne, dog 28 dage forin-
den, hvis der er tale om arkæologiske forundersøgelser. Me-
troselskabet I/S skal i givet fald yde ejeren af de arealer, hvor
der er foretaget undersøgelser m.v., erstatning for den skade,
som ejeren måtte blive påført i anledning af undersøgelserne.
§ 117 i fiskeriloven, som ændret ved lov nr. 1734 af 27. december
2018 om ændring af fiskeriloven (Indsats mod kvotekoncentration i
dansk fiskeri). Med ændringen er § 117 blevet udvidet, så fiske-
rikontrollen ved kontrol af lofterne for ejerskab af fiskekvote-
andele vil være berettiget til hos ejere eller medejere af kvote-
andele, mod behørig legitimation og uden retskendelse, at ef-
terse enhver form for dokumentation vedrørende økonomi-
ske mellemværender med andre ejere eller medejere af kvote-
andele, der er relevante for opgørelsen af den pågældende fy-
siske eller juridiske persons samlede ejerskabet af fiskekvote-
andele. Kontrolmyndigheden er ligeledes berettiget til at få
adgang til ethvert forretningslokale, hvor sådant materiale
opbevares. Formålet med bestemmelsen er at sikre en effektiv
kontrol, og bestemmelsen er et supplement til den generelle
pligt for ejere og medejere af fiskekvoteandele til at indberet-
te oplysninger om økonomiske mellemværender, som vil
styrke mulighederne for at kontrollere, om der anvendes
mellemmænd til at omgå reglerne om kvotekoncentration.
Bestemmelsen giver mulighed for at udføre kontrolbesøg,
hvor rigtigheden af de indberettede oplysninger efterprøves.
Desuden er det muligt at kontrollere, om der eksisterer øko-
nomiske mellemværender af relevans for opgørelsen af det
samlede ejerskab ud over, hvad der er indberettet af ejere og
medejere af kvoteandele, herunder også indirekte mellemvæ-
render via en eller flere mellemmænd. Det vurderes, at der vil
være et særligt behov for adgang til kontrol uden retskendel-
se over for ejere eller medejere af kvoteandele, mens samme
behov ikke vurderes at ville være til stede over for andre per-
soner eller selskaber. Behovet kan dels opstå i forbindelse
med rutinemæssig kontrol af indberettede oplysninger om
økonomiske mellemværender, dels i forbindelse med en anta-
gelse om, at der ikke er sket den lovpligtige indberetning af
disse oplysninger. Den rutinemæssige kontrol forventes at
ville udgøre langt hovedparten af alle kontrolbesøg.
4.4. Hjemler, der ophæver gældende bestemmelser
Der er i 2018 ikke vedtaget nogen bestemmelser, hvorved for-
valtningsmyndigheders adgang til at foretage tvangsindgreb
er blevet ophævet.
4.5. Nye hjemler, der giver offentlige myndigheder adgang til at
foretage tvangsindgreb, der er omfattet af retssikkerhedsloven
Der er i 2018 vedtaget i alt 4 bestemmelser, som giver den of-
fentlige forvaltning en egentlig ny adgang til at foretage
tvangsindgreb, der er omfattet af retssikkerhedsloven.
Det drejer sig om følgende bestemmelser:
§ 150 a, stk. 2, i serviceloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1114 af 30.
august 2018, medfører, at Styrelsen for Patientsikkerhed til en-
hver tid som led i tilsynet med den personlige hjælp, omsorg
og pleje, som ydes på registreringspligtige kommunale og
private enheder (plejecentre, midlertidige pladser og hjem-
meplejeenheder – dog ikke enheder, hvor hjælpen og støtten
til borgerne i enheden i væsentligt omfang omfatter støtte ef-
ter servicelovens § 85) efter loven, mod behørig legitimation
uden retskendelse har adgang til alle registreringspligtige en-
heder omfattet af tilsynet. Bestemmelsen, der blev indsat ved
lov nr. 560 af 29. maj 2018 og trådte i kraft den 1. juli 2018, op-
hæves igen den 31. december 2021. Det fremgår af lovens be-
mærkninger, at indførelsen af § 150 a, stk. 2, vurderes at være
nødvendig for at sikre et effektivt tilsyn med området. For-
målet med at få adgang til den enkelte enhed er at give tilsy-
net mulighed for at få et generelt overblik over f.eks. et pleje-
centers faciliteter, retningslinjer og dokumentation for den
personlige hjælp, omsorg og pleje, der tilbydes i enheden. Det
vil ikke være muligt at føre et tilstrækkeligt tilsyn alene ud
fra de oplysninger, som enhederne skal levere efter anmod-
ning fra Styrelsen for Patientsikkerhed efter bestemmelsen i §
150 a, stk. 1. Ved tilsynsbesøgene har Styrelsen for Patientsik-
kerhed mulighed for at se, hvordan forholdene faktisk er på
de registreringspligtige enheder og derved verificere de op-
lysninger, de har modtaget. Derudover vil Styrelsen for Pa-
tientsikkerhed have mulighed for at se på de forhold, der
ikke fremgår af de oplysninger, som styrelsen anmoder om,
herunder mulighed for at tale med beboere, medarbejdere og
ledelse om deres oplevelser og observationer i forhold til den
personlige hjælp, omsorg og pleje. Det er bl.a. et særligt hen-
syn at varetage i forhold til at kontrollere, at både kommuna-
le og private enheder, som udfører en offentlig opgave, lever
op til deres forpligtelser. Lovforslaget lægger sig på dette
punkt endvidere op af de rammer og hensyn, som gælder for
det nuværende risikobaserede tilsyn på sundhedsområdet ef-
ter sundhedslovens § 213 a, stk. 2. Det fremgår endvidere af
bemærkningerne, at bestemmelsen vil blive administreret i
overensstemmelse med retssikkerhedsloven, således at denne
lovs processuelle regler skal overholdes ved gennemførelsen
af tilsynsbesøget. Herudover fremgår det af bemærkninger-
ne, at det forventes, at adgangen til de registreringspligtige
enheder i forbindelse med tilsyn hovedsageligt vil ske med
den pågældende enheds accept. Begrundelsen for at indføre
en bestemmelse om, at tilsynet skal have adgang, er at sikre,
at tilsynet også kan få adgang i de formodentlig få tilfælde,
hvor enhedens ledelse ikke frivilligt vil tillade tilsynet ad-
gang. Begrundelsen for, at tilsynet skal have adgang uden
forudgående retskendelse, er, at det vurderes, at der ikke er
forhold, som vil være relevant, at en domstol tager stilling til.
Derudover fremgår det af bemærkningerne, at uanset om en-
hederne frivilligt tillader tilsynet adgang, skal reglerne i lov
om retssikkerhed ved forvaltningens anvendelse af tvangs-
indgreb og oplysningspligter overholdes. Det er en forudsæt-
ning for, at der kan føres tilsyn med den hjælp, som borgeren
modtager i eget hjem, at borgeren meddeler samtykke til, at
tilsynet må komme ind i borgerens hjem. Det samme gør sig
gældende, når tilsynet træder ind i borgerens egen bolig på et
plejecenter.
Efter § 2 b, stk. 2, i lov om forbud mod salg af tobak og alkohol til
personer under 18 år, jf. lovbekendtgørelse nr. 1020 af 21. oktober
2008 med senere ændringer, har Sikkerhedsstyrelsens repræsen-
tanter til enhver tid uden forevisning af legitimation adgang
til forhandleres butikslokaler med henblik på at kontrollere
overholdelsen af, at der ikke sælges tobak og alkohol til min-
dreårige. Sikkerhedsstyrelsen vil ikke skulle indhente ret-
skendelse forud for et kontrolbesøg. Bestemmelsen blev ind-
sat med lov 1558 af 18. december 2018 og trådte i kraft den 1.
januar 2019. Med bestemmelsen vil Sikkerhedsstyrelsen kun-
ne skaffe sig adgang til detailforhandleres butikslokaler, så-
fremt det er nødvendigt for at gennemføre kontrol af, at for-
buddet mod salg af tobaksvarer til personer under 18 år, for-
buddet mod salg af alkoholdige drikkevarer med en alkohol-
12
volumenprocent på 1,2 eller derover til personer under 16 år
fra butikker, hvor der foregår detailsalg, og forbuddet mod
salg af alkoholdige drikkevarer med en alkoholvolumenpro-
cent på 16,5 og derover til personer under 18 år fra butikker,
hvor der foregår detailsalg, overholdes, samt at butikker,
hvor der foregår detailsalg, skilter med, at salg af tobaksvarer
og alkoholholdige drikkevarer kun kan finde sted, hvis kun-
den viser gyldig billedlegitimation, såfremt sælgeren er i tvivl
om, at kunden opfylder aldersgrænserne. Det fremgår af be-
mærkningerne til bestemmelsen, at Sikkerhedsstyrelsen selv
kan tilrettelægge den nærmere kontrolopgave efter en kon-
kret vurdering. Sikkerhedsstyrelsen vil have mulighed for at
gennemføre kontrollen uden forevisning af legitimation,
hvorved styrelsens repræsentanter kan optræde, så de ikke
fremstår identificerbare for hverken detailforhandlere eller
købere. Heri ligger bl.a., at Sikkerhedsstyrelsens repræsen-
tanter i forbindelse med et kontrolbesøg kan undlade at præ-
sentere sig selv samt undlade at optræde i uniformering eller
anden beklædning, der associerer dem med en tilsynsmyn-
dighed. Sikkerhedsstyrelsen har således efter bestemmelsen
mulighed for at tilrettelægge kontrolopgaverne som en ano-
nym kontrol. Det fremgår endvidere af bemærkningerne, at
bestemmelsen skal anvendes i overensstemmelse med rets-
sikkerhedsloven.
Efter sundhedslovens § 211 a, stk. 6, jf. lovbekendtgørelse nr.
1286 af 2. november 2018 med senere ændringer, har sundhedsmi-
nisteren eller den myndighed, som sundhedsministeren hen-
lægger sine beføjelser til, til enhver tid mod behørig legitima-
tion uden retskendelse adgang til offentlig og privat ejendom,
lokaliteter, fortegnelser, papirer m.v., herunder også materiale,
der opbevares i elektronisk form, for at tilvejebringe oplysnin-
ger, der er nødvendige til brug for kontrol af opgaver vedrø-
rende håndtering af farlige biologiske stoffer og relaterede
materialer, f.eks. poliovirus. Om nødvendigt kan myndighe-
den anmode politiet om at yde bistand ved kontrollen. Be-
stemmelserne blev indsat ved lov nr. 1554 af 18. december
2018 og træder i kraft den 1. juli 2019. Bestemmelsen i stk. 5
om udtagelse af prøver til kontrolundersøgelser har til hensigt
at give mulighed for at kontrollere, hvorvidt der f.eks. er tale
om det stof, man fra myndighedens eller virksomhedens side
angiver, eller om en given virksomhed har kontrolbelagt ma-
teriale uden at have angivet det. Ved udtagelse af prøver ud-
tages alene den mængde, som er nødvendig for kontrolunder-
søgelsen. Bestemmelsen i stk. 6 om adgang til offentlig og pri-
vat ejendom m.v. har baggrund i den farlige karakter af de
biologiske stoffer og relaterede materialer, der er omfattet af
loven. Det vurderes at være en forudsætning for at kunne
foretage en effektiv kontrol, at kontrolmyndigheden har ret til
at gøre sig bekendt med relevant materiale m.v. Det fremgår
af bemærkningerne, at tvangsindgreb efter bestemmelsen kun
kan anvendes, hvis det skønnes nødvendigt for løsningen af
opgaver i medfør af loven eller bestemmelser fastsat i medfør
af loven, samt at bestemmelsen vil blive administreret i over-
ensstemmelse med retssikkerhedsloven. Der vil derfor som
udgangspunkt ske underretning af den berørte virksomhed
forud for et kontrolbesøg, og det forventes, at adgangen til de
faciliteter, der håndterer farlige biologiske stoffer m.v., hoved-
sageligt vil ske med den pågældende facilitets accept. Mulig-
heden for uvarslet kontrol forventes derfor kun undtagelses-
vis at blive bragt i anvendelse, f.eks. hvor kontrolmyndighe-
den vurderer, at der kan være behov for at kontrollere, at sik-
kerheden også iagttages i forbindelse med et uanmeldt besøg.
Efter § 44 e, stk. 3, i lægemiddelloven, jf. lovbekendtgørelse nr.
99 af 16. januar 2018 med senere ændringer, har miljø- og føde-
vareministeren til enhver tid mod behørig legitimation og
uden retskendelse adgang til offentlige og private ejendom-
me, lokaliteter, transportmidler, forretningsbøger, papirer
m.v., herunder elektroniske data, for at tilvejebringe oplys-
ninger til brug for kontrol af dyrlægers opsplitning af læge-
midler til veterinær brug, som fastsat i lægemiddelloven eller
i bekendtgørelser udstedt med hjemmel i lægemiddelloven.
Om nødvendigt kan myndigheden anmode politiet om at
yde bistand ved kontrollen. Bestemmelserne blev indsat ved
lov nr. 1554 af 18. december 2018 og trådte i kraft den 1. janu-
ar 2019. Det fremgår af bemærkningerne til bestemmelsen, at
tilsynsmyndigheden med indførelse af bestemmelsen får
samme mulighed for adgang uden retskendelse, som ved det
eksisterende tilsyn med dyrlæger i dyrlægelovens § 33, samt
at det – som ved indførelsen af dyrelægelovens § 33 – har væ-
ret overvejet, om det er muligt at indskrænke bestemmelsens
anvendelsesområde til alene at omfatte forretningslokaliteter.
For dyrlægepraksis gælder det imidlertid, at den erhvervs-
mæssige del kan være nært forbundet med dyrlægens private
forhold. Den erhvervsmæssige side og den private side ud-
gør her en enhed. Det vil derfor være en forudsætning for at
kunne udføre en effektiv kontrol også at have adgang til pri-
vate lokaliteter. Det fremgår endvidere af bemærkningerne til
bestemmelsen, at den vil blive administreret i overensstem-
melse med retssikkerhedsloven. Det indebærer bl.a., at kon-
trolmyndigheder som hovedregel skal underrette dyrlæge-
praksis forud for gennemførelsen af en beslutning om iværk-
sættelse af kontrolbesøg uden retskendelse, men at uvarslet
kontrol kan foretages, hvis f.eks. kontrollens formål forspil-
des ved forudgående underretning.
5. SAMMENFATNING
Samlet set er det på baggrund af de foreliggende oplysninger
Justitsministeriets opfattelse, at der ikke er grundlag for at
antage, at retssikkerhedsloven generelt har givet anledning til
væsentlige problemer i praksis i 2017, hverken i forhold til de
virksomheder mv., hvor der udføres kontrolbesøg, eller i for-
hold til myndighedernes tilrettelæggelse og udførelse af kon-
trolbesøg mv.
I 2018 er der vedtaget i alt 23 bestemmelser vedrørende
forvaltningens adgang til at gennemføre tvangsindgreb om-
fattet af retssikkerhedsloven. 4 bestemmelser giver forvalt-
ningen en egentlig ny adgang til at gennemføre tvangsind-
greb, 16 af bestemmelserne har haft til formål at udvide an-
vendelsesområdet for allerede gældende bestemmelser om
adgang til tvangsindgreb, mens 3 bestemmelser i det væsent-
lige har karakter af en videreførelse af en tidligere bestem-
melse. I 2018 er der ikke vedtaget nogen bestemmelser, hvor-
ved forvaltningsmyndigheders adgang til at foretage tvangs-
indgreb er blevet ophævet.
Justitsministeriet vil fortsat med udgangspunkt i princip-
pet i grundlovens § 72 om boligens ukrænkelighed i forbin-
delse med den lovtekniske gennemgang af ministeriers lov-
forslag tilstræbe, at der ikke unødigt medtages bestemmelser,
der gør det muligt for offentlige myndigheder at skaffe sig
adgang til privat ejendom.
Hermed slutter redegørelsen.