Fremsat den 13. marts 2019 af Transport-, bygnings- og boligministeren (Ole Birk Olesen)

Fremsat den 13. marts 2019 af Transport-, bygnings- og boligministeren (Ole Birk Olesen)
Forslag
til
Lov om ændring af færdselsloven
(Forhøjelse af bødeniveauet for alvorlige sikkerhedskritiske fejl og mangler ved tunge motorkøretøjer og for ulovlig støj fra
motordrevne køretøjer)
§ 1
I færdselsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1324 af 21.
november 2018, som ændret ved lov nr. 1521 af 18.
december 2018, lov nr. 1559 af 18. december 2018 og lov
nr. 1563 af 18. december 2018, foretages følgende
ændringer:
1. I § 67, stk. 4, indsættes efter »angår«: »køretøjets afgivel-
se af støj og for så vidt angår«.
2. I § 118, stk. 1, 1. pkt., ændres »stk. 8« til: »stk. 10«.
3. I § 118 indsættes efter stk. 6 som nye stykker:
»Stk. 7. Ved fastsættelse af bøder for overtrædelse af §
67, stk. 1-3, skal det for lastbil og bus, hvis tilladte totalvægt
overstiger 3.500 kg, og for vogntog bestående af en lastbil
eller en bus, hvis tilladte totalvægt overstiger 3.500 kg, og et
registreringspligtigt påhængskøretøj, indgå som en særligt
skærpende omstændighed, hvis køretøjet eller vogntoget har
alvorlige sikkerhedskritiske fejl og mangler.
Stk. 8. Ved fastsættelse af bøder for overtrædelse af § 38,
stk. 1, og § 67, stk. 2 og 4, skal det indgå som en særligt
skærpende omstændighed, hvis et motordrevet køretøj betje-
nes således eller er i en sådan ulovlig stand, at det afgiver
unødig støj.«
Stk. 7-12 bliver herefter stk. 9-14.
4. I § 134, stk. 4, ændres »stk. 9« til: »stk. 11«.
5. I § 140, stk. 2, 3. pkt., ændres »stk. 10« til: »stk. 12«.
§ 2
Loven træder i kraft den 1. januar 2020.
Lovforslag nr. L 202 Folketinget 2018-19
Transport-, Bygnings- og Boligmin., j.nr. 2018-4258
CX000634
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning og lovforslagets baggrund
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Forhøjelse af bødeniveauet for alvorlige sikkerhedskritiske fejl og mangler på tunge køretøjer
2.1.1. Gældende ret
2.1.2. Transport-, Bygnings- og Boligministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.2. Forhøjelse af bødeniveauet for ulovlig støj fra motordrevne køretøjer
2.2.1. Gældende ret
2.2.2. Transport-, Bygnings- og Boligministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.3. Indførelse af strafansvar for føreren af motordrevne køretøjer, der støjer ulovligt
2.3.1. Gældende ret
2.3.2. Transport-, Bygnings- og Boligministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige
4. Administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
6. Miljømæssige konsekvenser
7. Forholdet til EU-retten
8. Hørte myndigheder og organisationer
9. Sammenfattende skema
1. Indledning og lovforslagets baggrund
Politiet foretog i forbindelse med afholdelse af fodboldstæv-
net Dana Cup ved Hjørring i 2017 kontrol af et antal busser,
der transporterede idrætsdeltagere til og fra stævnet, med
henblik på at undersøge, hvorvidt busserne var i forskrift-
mæssig stand. Politiet kunne ved kontrollen konstatere
bremsefejl på en stor del af busserne. På baggrund af disse
resultater blev der i 2017 foretaget en række yderligere kon-
troller i forbindelse med større arrangementer.
I forbindelse med Dana Cup i 2018 gentog politiet kontrol-
aktionen fra 2017, men fandt denne gang ingen fejl på brem-
serne på de busser, der var til stede ved arrangementet. Poli-
tiets kontrol af busser ved dette års Skanderborg Festival i
august 2018 viste dog, at en stor del af busserne var fejlbe-
hæftede, herunder bl.a. med bremsefejl. Politiets kontroller
har således vist, at defekte bremser på busser er et tilstede-
værende problem.
Det har også vist sig, at der er problemer med den vedlige-
holdsmæssige stand af lastbiler. En ikke uvæsentlig del af de
lastbiler, som politiet kontrollerer, har således vist sig at ha-
ve fejl og mangler i et omfang, så de bliver sendt til syn.
Dette indikerer efter Transport-, Bygnings- og Boligministe-
riets opfattelse, at der kan være et generelt problem med den
vedligeholdsmæssige stand på tunge køretøjer. Dette er sær-
ligt problematisk, da de tunge køretøjer på grund af deres er-
2
hvervsmæssige brug tilbagelægger mange kørte kilometer
om året og samtidig på grund af deres vægt og størrelse kan
forårsage stor skade, hvis uheldet er ude. Dette er til skade
for færdselssikkerheden.
Hertil kommer, at der kan være betydelige besparelser for-
bundet med at undlade at holde de tunge køretøjer i en færd-
selssikkerhedsmæssig forsvarlig stand. F.eks. ligger prisni-
veauet for reparation af bremser på busser således som ud-
gangspunkt på 10-20.000 kr. pr. aksel, hvis der er tale om
udskiftning af skiver og klodser eller bremsetromler. En al-
mindelig bus har to eller tre aksler, og det kan derfor være
forbundet med betydelige omkostninger at få repareret
bremser på en bus. Et andet eksempel er reparation af for-
skellige dele af køretøjets styreapparat. Det kan også være
bekosteligt. Prisniveauet varierer, men ligger som udgangs-
punkt på 8.000-30.000 kr. afhængig af, hvilken del der ud-
skiftes, om der anvendes brugte eller nye reservedele og kø-
retøjets fabrikat og model.
I henhold til færdselslovens regler straffes fejl og mangler
på motordrevne køretøjer som udgangspunkt med en bøde
på mellem 1.000-3.000 kr. Det er Transport-, Bygnings- og
Boligministeriets opfattelse, at bødeniveauet for kørsel med
alvorlige sikkerhedskritiske fejl og mangler, som f.eks. de-
fekte bremser og styreapparat, er alt for lav i forhold til den
færdselssikkerhedsmæssige risiko, som kørsel med sådanne
fejl og mangler udgør. Bøden er endvidere uforholdsmæssig
lav i forhold til de omkostninger, der kan være forbundet
med vedligeholdelse og reparation af køretøjerne. Det er så-
ledes nødvendigt at fjerne det økonomiske incitament til ik-
ke at udbedre fejl og mangler på køretøjer og i stedet betale
en langt lavere bøde.
Lovforslaget har således til formål at forhøje bøderne for al-
vorlige sikkerhedskritiske fejl og mangler på tunge køretøjer
og påhængskøretøjer. Lovforslaget indeholder derfor ret-
ningslinjer for forhøjet bødeudmåling for alvorlige sikker-
hedskritiske fejl, der udgør en fare for andre trafikanter.
Lovforslaget har endvidere til formål at sætte ind over for
problemet med ulovlig støj fra motordrevne køretøjer. Ulov-
lig støj fra motordrevne køretøjer – og i særdeleshed motor-
cykler – er et tilbagevendende problem, særligt i sommer-
halvåret. Motordrevne køretøjer, der er konstruktivt ændrede
til at frembringe støj, eller betjenes således, at de støjer
ulovligt, er til stor gene for omgivelserne og den øvrige tra-
fik, da de er ekstraordinært dominerende i lydbilledet. Dette
gælder navnlig støj fra motorcykler.
I dag er bøden for at afgive ulovlig støj i udgangspunktet
1.000 kr. Det er Transport-, Bygnings- og Boligministeriets
opfattelse, at det aktuelle bødeniveau er for lavt til at virke
afskrækkende, og det vurderes derfor, at bødeniveauet ikke
har en præventiv virkning.
Formålet med lovforslaget er derfor at hæve bødeniveauet
for at overskride det tilladte støjniveau. Lovforslaget vil i
praksis navnlig have betydning for ulovlig støj fra motor-
cykler.
Endelig indeholder lovforslaget regler om, at en fører (og ik-
ke kun ejeren), der benytter et motordrevet køretøj, selvom
denne vidste eller burde vide, at køretøjet afgiver ulovlig
støj, også ifalder bødeansvar.
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Forhøjelse af bødeniveauet for alvorlige sikkerhedskri-
tiske fejl og mangler på tunge køretøjer
2.1.1. Gældende ret
Færdselslovens § 67, stk. 1-3, indeholder bestemmelser om,
hvem der er ansvarlig for forskellige forhold ved et køretøj
og efter hvilket ansvarsgrundlag. De specifikke tekniske
krav til køretøjer fastlægges imidlertid ikke i § 67, stk.1-3,
men afgøres efter en række andre forskellige regelsæt, jf.
nærmere nedenfor.
Det følger af færdselslovens § 67, stk. 1, at et køretøj skal
være således indrettet og holdes i en sådan stand, at det kan
benyttes uden fare og ulempe for andre samt uden skade for
vejene. Bestemmelsen finder anvendelse for alle køretøjer
og kan betegnes som en generalklausul, der stiller et grund-
læggende krav om, at køretøjer skal være indrettet forsvar-
ligt. § 67, stk. 1, har navnlig et selvstændigt indhold i for-
hold til fejl og mangler, der ikke udgør en teknisk mangel
ved køretøjet, som f.eks. manglende udsyn på grund af til-
isede ruder eller andre udsynsbegrænsende forhold.
Ifølge færdselslovens § 67, stk. 2, er ejeren eller den person
(brugeren), som har varig rådighed over køretøjet, ansvarlig
for, at køretøjet er i lovlig stand. Ansvaret efter § 67, stk. 2,
er ikke et objektivt ansvar, men der er i retspraksis fastlagt
en meget streng ansvarsvurdering af ejeren og den varige
bruger efter bestemmelsen. De pågældende fejl og mangler
skal dog i det mindste kunne tilregnes ejeren som uagtsom.
Hvis ejeren har overholdt både de periodiske syn og med
passende intervaller har ladet køretøjet gennemgå af en sag-
kyndig (f.eks. serviceeftersyn på et værksted), og hvis der
ikke i øvrigt er noget at bebrejde ejeren i forhold til at drage
omsorg for køretøjets stand, vil ejeren ikke kunne straffes
for tekniske fejl, som indtræder uvarslet og pludseligt.
Det følger af færdselslovens § 67, stk. 3, at føreren af et mo-
tordrevet køretøj til enhver tid skal være opmærksom på, at
køretøjet og eventuelt påhængskøretøj er i forsvarlig stand,
særligt at styre-, bremse-, signal- og tegngivningsapparater
samt lygter virker forskriftsmæssigt og sikkert, og at tilkob-
lingen til eventuelt påhængskøretøj er forsvarlig.
Førerens ansvar efter stk. 3 omfatter, at køretøjet er i for-
svarlig stand, hvilket betyder, at føreren alene er forpligtet
til at sikre sig, at køretøjet er trafiksikkert. Førerens ansvar
er således ikke det samme som ejerens og den varige
brugers, hvis ansvar på grund af kravet om køretøjets lovlige
stand også omfatter mere formelle krav til køretøjet.
3
Betingelsen i § 67, stk. 3, om, at føreren ”skal være op-
mærksom på”, medfører ikke en direkte pligt for føreren til
at foretage en mere tilbundsgående teknisk undersøgelse af
køretøjet, som normalt alene kan udføres af en synsvirksom-
hed eller mekaniker, inden føreren sætter sig ind i køretøjet
og betjener det. Betingelsen medfører derimod, at føreren
ikke må benytte det pågældende køretøj, hvis føreren er vi-
dende om, eller på grund af konkrete omstændigheder burde
være vidende om, at køretøjet ikke er trafiksikkert. Førerens
ansvar er derfor lempeligere end ejerens og den varige
brugers.
Som nævnt ovenfor giver færdselslovens § 67, stk. 1-3, in-
gen nærmere anvisninger af, hvilke specifikke krav der gæl-
der for et køretøj med hensyn til teknisk indretning og ud-
styr og vedligeholdelsesstand. For så vidt angår nye motor-
drevne køretøjer fremgår sådanne specifikke krav af en ræk-
ke forskellige EU-forordninger og direktiver for så vidt an-
går køretøjernes typegodkendelse.
De pågældende direktiver er bl.a. gennemført i dansk ret i
bekendtgørelse nr. 1595 af 15. december 2016 om detail-
forskrifter for køretøjers indretning og udstyr (detailforskrif-
terne for køretøjer), der er udstedt med hjemmel i færdsels-
lovens § 68, stk. 1. Færdselslovens § 68, stk. 1, indeholder
hjemmel til, at transport-, bygnings- og boligministeren kan
fastsætte bestemmelser om bl.a. køretøjers indretning, ud-
styr og tilbehør. Det mest relevante direktiv i forhold til det-
te lovforslag er Europarlamentets og Rådets direktiv
2007/46/EF om fastlæggelse af en ramme for godkendelse
af motorkøretøjer og påhængskøretøjer dertil, samt af syste-
mer, komponenter og separate tekniske enheder til sådanne
køretøjer.
Forordningerne er umiddelbart gældende i dansk ret og bin-
dende i alle enkeltheder. De mest relevante forordninger i
forhold til dette lovforslag er følgende:
- Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr.
661/2009 om krav til typegodkendelse for den generelle sik-
kerhed af motorkøretøjer og påhængskøretøjer dertil, samt
af systemer, komponenter og separate tekniske enheder til
sådanne køretøjer
- Kommissionens forordning (EU) nr. 1230/2012 om gen-
nemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning
(EF) nr. 661/2009 for så vidt angår krav til typegodkendelse
for masse og dimensioner for motorkøretøjer og påhængskø-
retøjer dertil og om ændring af Europa-Parlamentets og Rå-
dets direktiv 2007/46/EF (inkl. senere ændringer)
- Kommissionens forordning (EU) nr. 458/2011 om type-
godkendelseskrav for motorkøretøjer og påhængskøretøjer
dertil for så vidt angår montering af dæk og om gennemfø-
relse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr.
661/2009 om krav til typegodkendelse for den generelle sik-
kerhed af motorkøretøjer, påhængskøretøjer dertil samt sy-
stemer, komponenter og separate tekniske enheder til sådan-
ne køretøjer.
Derudover findes en række forskellige regulativer udstedt af
Economic Commission of Europe (ECE-regulativer) og øv-
rige internationale standarder, herunder bl.a. Wienerkonven-
tionen (Færdselskonventionen af 8. november 1968 om vej-
trafik) og Færdselskonventionen af 19. december 1949.
Wienerkonventionen om vejtrafik regulerer bl.a. tekniske
krav til køretøjer, som er hjemmehørende uden for EU og
EØS-landene (Norge, Island og Liechtenstein).
Tekniske krav til ibrugtagne køretøjer (det vil sige krav til
køretøjernes vedligeholdelsesstand efter ibrugtagning) er ik-
ke direkte underlagt EU-retlig regulering. I Danmark er de
tekniske krav til ibrugtagne køretøjer dels fastsat i bekendt-
gørelse nr. 154 af 20, april 1977 om køretøjers indretning og
udstyr m.v. med senere ændringer (udstyrsbekendtgørelsen)
og dels i mere detaljeret grad i bekendtgørelse nr. 1595 af
15. december 2016 om detailforskrifter for køretøjers indret-
ning og udstyr (detailforskrifter for køretøjer). Detailforsk-
rifterne for køretøjer ændres og tilpasses løbende, og hver
udgave er gældende for køretøjer som registreres, godken-
des eller tages i brug første gang på ikrafttrædelsesdatoen
for de ændrede detailforskrifter eller senere.
Danmark og de øvrige EU-medlemsstater kan imidlertid ik-
ke fastsætte egne strengere regler for bl.a. ibrugtagne køre-
tøjer, der fraviger den EU-retlige regulering af køretøjernes
typegodkendelse, idet dette vil udgøre en handelshindring.
Derfor omfatter den EU-retlige regulering af køretøjernes
typegodkendelse de facto også ibrugtagne motordrevne kø-
retøjer på medlemsstaternes områder, og detailforskrifterne
for køretøjer er derfor på de væsentligste punkter alene ud-
tryk for en opdateret gengivelse af de forskellige relevante
EU-forordninger.
Hvis et motordrevet køretøj ikke lever op til de forskellige
ovennævnte regler, er køretøjet ikke i lovlig stand, hvilket
ejeren efter § 67, stk. 2, er ansvarlig for. Hvis køretøjet ikke
lever op til de forskellige ovennævnte regler, vil køretøjet
som absolut hovedregel heller ikke være i forsvarlig stand,
hvilke føreren efter § 67, stk. 3, er ansvarlig for, hvis føreren
vidste eller burde vide dette.
I Rigsadvokatens meddelelse er der på baggrund af anvis-
ninger i lovforarbejder om sanktionsudmåling samt domstol-
spraksis på området fastsat nærmere retningslinjer for ankla-
gemyndighedens bødepåstand i sager om overtrædelse af
færdselslovens § 67. Det følger således af ”Rigsadvokatens
meddelelse om Færdsel – Køretøjers indretning (fl §§
67-79)”, at overtrædelse af færdselslovens regler om køretø-
jers indretning og udstyr og detailforskrifterne for køretøjer
som udgangspunkt straffes med en bøde på 1.000 kr.
For ejeren af køretøjet vil bøden for mangler, der medfører
fjernelse af køretøjets nummerplader i henhold til færdsels-
lovens § 77, stk. 1, 3. pkt., som udgangspunkt udmåles til
3.000 kr. Ved flere mangler skal der som udgangspunkt ske
en sammenlægning af bøderne for de enkelte mangler, jf.
færdselslovens § 118 a, stk. 3. Bøden i tilfælde af flere
mangler overstiger dog som udgangspunkt ikke 3.000 kr.,
4
svarende til bøden for mangler, der medfører fjernelse af kø-
retøjets nummerplader.
For så vidt angår føreren af køretøjet fremgår det af medde-
lelsen, at bøden som udgangspunkt udmåles til halv takst,
dog mindst 1.000 kr. Endvidere vil bøder for overtrædelser,
som medfører frakendelse af førerretten eller kørselsforbud,
dog mindst udmåles til 2.500 kr. Overtrædelser af færdsels-
lovens § 67, stk. 1-3, straffes således i medfør af færdselslo-
vens § 118, stk. 1, nr. 1, jf. § 118 a, stk. 1, som udgangs-
punkt med en bøde på mellem 1.000-3.000 kr.
Tekniske krav til udenlandske køretøjer som betingelse for
brug på færdselslovens område er blandt andet reguleret i
bekendtgørelse nr. 818 af 20. juni 2018 om registrering af
køretøjer (registreringsbekendtgørelsen). Det følger således
af registreringsbekendtgørelsens § 28, stk. 1, at et uden-
landsk motorkøretøj eller et udenlandsk påhængskøretøj til
et motorkøretøj må bruges på færdselslovens område, hvis
køretøjet som minimum opfylder de tekniske krav, der føl-
ger af Wienerkonventionen, anneks 5, og reglerne i registre-
ringsbekendtgørelsens kapitel 7.
Endvidere følger det af § 28, stk. 2, at hvis køretøjets ejer
eller bruger har bopæl eller hjemsted i en stat, der ikke har
ratificeret Wienerkonventionen, skal køretøjet som mini-
mum opfylde de tekniske krav, der følger af den internatio-
nale færdselskonvention af 19. december 1949, jf. bekendt-
gørelse nr. 7 af 2. marts 1956 om den internationale færd-
selskonvention af 19. september 1949, og de øvrige regler i
registreringsbekendtgørelsens kapitel 7.
Overtrædelse af registreringsbekendtgørelsens § 28, stk. 1
og 2, straffes med bøde, jf. bekendtgørelsens § 111, stk. 3.
Ifølge registreringsbekendtgørelsens § 28, stk. 3, kan der i
anden lovgivning m.v. være fastsat tekniske krav, der skal
være opfyldt, før et udenlandsk køretøj må tages i brug på
færdselslovens område.
Det betyder, at hvis der i anden lovgivning m.v. er fastsat
andre køretøjstekniske krav til udenlandske køretøjer, så er
det de krav, som de udenlandske køretøjer skal leve op til,
og ikke blot reglerne i Wienerkonventionen, der typisk har
en mere overordnet karakter uden specifikke tekniske krav.
Reglerne om tekniske krav til udenlandske køretøjer var tid-
ligere fastsat i færdselsloven og regler udstedt i medfør af
færdselsloven. Disse blev dog ved en ressortomlægning
overført til Skatteministeriet i 2006. Udtrykket ”anden lov-
givning m.v.” i registreringsbekendtgørelsens § 28, stk. 3,
kan derfor ikke forstås som regler i færdselsloven eller reg-
ler fastsat med hjemmel i færdselsloven. Anden lovgivning,
der fastsætter køretøjstekniske krav til udenlandske køretø-
jer, er derimod f.eks. de EU-retlige direktiver og forordnin-
ger på typegodkendelsesområdet. Det betyder, at udenland-
ske køretøjer, der er hjemmehørende i en EU-medlemsstat
eller et EØS-land (Norge, Island og Liechtenstein) er under-
lagt de samme køretøjstekniske krav som danske køretøjer.
Fejl og mangler på køretøjer, der er hjemmehørende i en
EU-medlemsstat eller et EØS-land, sanktioneres ikke efter
registreringsbekendtgørelsens regler, men derimod efter
færdselslovens regler, idet overtrædelse af de EU-retlige
regler sanktionernes efter færdselsloven, når sådanne køre-
tøjer anvendes på færdselslovens område.
2.1.2. Transport-, Bygnings- og Boligministeriets overvejel-
ser og den foreslåede ordning
Det forekommer sjældent, at tekniske fejl og mangler på et
motordrevet køretøj i sig selv fører til færdselsulykker. Dog
kan tekniske fejl og mangler i flere tilfælde være medvir-
kende til ulykkers opståen og også gøre eventuel personska-
de og tingsskade værre. Det er derfor vigtigt, at motordrevne
køretøjers tekniske standard er på et højt niveau med hensyn
til krav, der har betydning for trafiksikkerheden, og at der
foretages den nødvendige løbende vedligeholdelse af køre-
tøjerne for at sikre denne standard. Det gør sig efter Trans-
port-, Bygnings- og Boligministeriets opfattelse navnlig
gældende med hensyn til de tunge motorkøretøjer (bus, last-
bil og vogntog), som må fremføres med relativ høj hastig-
hed, da sådanne køretøjer på grund af deres erhvervsmæssi-
ge brug tilbagelægger mange kørte kilometer om året og
samtidig på grund af deres vægt og størrelse kan forårsage
stor skade, hvis uheldet er ude.
Det er Transport-, Bygnings- og Boligministeriets opfattel-
se, at en bøde på mellem 1.000-3.000 kr. for alvorlige sik-
kerhedskritiske fejl og mangel på tunge motorkøretøjer er alt
for lav i forhold til de færdselssikkerhedsmæssige risici og
ikke proportional med de økonomiske fordele, der i mange
tilfælde opnås ved at undlade den nødvendige reparation og
vedligeholdelse. F.eks. koster større reparation af bremser
på busser som udgangspunkt 10-20.000 kr. pr. aksel, lige-
som reparation af forskellige dele af køretøjets styreapparat
som udgangspunkt koster 8.000-30.000 kr. afhængig af en
række forskellige faktorer. Det gældende bødeniveau har så-
ledes ikke en tilstrækkelig effektiv og afskrækkende virk-
ning.
Det foreslås på den baggrund, at der indsættes et nyt stk. 7 i
færdselslovens § 118, hvorefter det for busser og lastbiler,
hvis tilladte totalvægt overstiger 3.500 kg, og for vogntog
bestående af busser og lastbiler, hvis tilladte totalvægt over-
stiger 3.500 kg og et registreringspligtigt påhængskøretøj,
skal indgå som en særligt skærpende omstændighed, hvis
køretøjet eller vogntoget har alvorlige sikkerhedskritiske fejl
og mangler.
Det er Transport-, Bygnings- og Boligministeriets opfattel-
se, at de fejl og mangler, der vil skulle sanktioneres med en
forhøjet bøde, skal være fejl og mangler, der er til skade for
de øvrige trafikanter. Det vil sige, at de pågældende fejl og
mangler skal være af en sådan karakter, at de i sig selv ud-
gør en nærliggende risiko for, at uheld opstår, enten ved at
køretøjet forulykker eller ved, at der sker påkørsel af andre
trafikanter.
5
Fejl og mangler ved indretning og udstyr, der alene har til
formål at sikre førerens eller passagerernes sikkerhed, som
f.eks. sikkerhedsseler, nødudgange og sikkerhedsforanstalt-
ninger ved indretning af sovebusser, kan utvivlsomt være al-
vorlige og sikkerhedskritiske. Sådanne fejl og mangler er ty-
pisk med til at forværre konsekvenserne af en eventuel ulyk-
ke, som køretøjet er impliceret i, men de medfører imidlertid
ikke i sig selv en umiddelbar og nærliggende risiko for, at
køretøjet forulykker eller forvolder skade på andre trafikan-
ter. Det er derfor Transport-, Bygnings- og Boligministeriets
opfattelse, at fejl og mangler på sikkerhedsudstyr og -indret-
ninger ikke bør sanktioneres med de foreslåede forhøjede
bøder.
Den foreslåede bestemmelse i § 118, stk. 7, vil ikke indføre
nye tekniske krav til motorkøretøjer, men angiver alene et
sanktionsniveau for visse typer af fejl og mangler, der også i
medfør af de gældende regler vil udgøre fejl og mangler ved
køretøjet. De fejl og mangler, der i medfør af den foreslåede
bestemmelse i § 118, stk. 7, vil være at anse for alvorlige
sikkerhedskritiske fejl og mangler, vil alle have en sådan ka-
rakter, at det vil være ensbetydende med, at de regler, der
fastsætter de tekniske krav til køretøjerne, utvivlsomt vil
være overtrådt. Det gælder både for nationale regler samt
EU-retlig og øvrig international regulering.
Den foreslåede bestemmelse i § 118, stk. 7, vil heller ikke
indføre nye ansvarsnormer for henholdsvis ejer og fører af
køretøjet. Føreren vil således fortsat kun kunne straffes for
fejl og mangler ved et køretøj (herunder de fejl og mangler,
der med lovforslaget karakteriseres som alvorlige sikker-
hedskritiske fejl og mangler), hvis føreren er vidende om,
eller på grund af konkrete omstændigheder burde være vi-
dende om, at køretøjet har fejl og mangler. Ejeren vil
samtidig – på trods af det strenge ejeransvar – heller ikke
kunne straffes for uvarslede eller pludseligt indtrådte fejl og
mangler ved et køretøj (herunder de fejl og mangler, der
med lovforslaget karakteriseres som alvorlige sikkerhedskri-
tiske fejl og mangler), hvis ejeren har overholdt både de pe-
riodiske syn og med passende intervaller har ladet køretøjet
gennemgå af en sagkyndig (f.eks. serviceeftersyn på et
værksted), og hvis der ikke i øvrigt er noget at bebrejde eje-
ren i forhold til at drage omsorg for køretøjets stand.
Det er Transport-, Bygnings- og Boligministeriets opfattel-
se, at tekniske fejl og mangler er særligt færdselssikkerheds-
mæssigt kritiske ved busser og lastbiler, da disse køretøjer
som nævnt ovenfor på grund af deres erhvervsmæssige brug
tilbagelægger mange kørte kilometer om året og samtidig på
grund af deres vægt og størrelse kan forårsage stor skade,
hvis uheldet er ude. De foreslåede forhøjelser af bødeni-
veauet vil derfor alene finde anvendelse for busser og lastbi-
ler, hvis tilladte totalvægt overstiger 3.500 kg, og for vogn-
tog bestående af busser og lastbiler, hvis tilladte totalvægt
overstiger 3.500 kg og et registreringspligtigt påhængskøre-
tøj. Fejl og mangler på lette motordrevne køretøjer (almin-
delig bil, varebil, motorcykel, knallert og traktor/motorred-
skab) vil derfor fortsat skulle sanktioneres efter de gældende
retningslinjer.
De foreslåede forhøjelser af bødeniveauet vil finde anven-
delse for både ejer og fører af køretøjet. Da det imidlertid ty-
pisk ikke vil være føreren, der opnår den økonomiske fordel
ved, at der ikke er foretaget den nødvendige vedligeholdelse
af køretøjet, finder Transport-, Bygnings- og Boligministeri-
et, at bøden ikke skal udmåles til samme niveau, som bøden
til ejeren. I lighed med det princip, der gælder på køre- og
hviletidsområdet med hensyn til udmåling af bøder til hen-
holdsvis fører og ejer (virksomhed/vognmand), finder
Transport-, Bygnings- og Boligministeriet, at bøden for fø-
rerens overtrædelse af § 67, stk. 3, i videst muligt omfang
bør fastsættes til det halve af den bøde, der idømmes ejeren
for overtrædelse af § 67, stk. 1 og 2.
Der foreslås herefter følgende retningslinjer for straffastsæt-
telse efter den foreslåede § 118, stk. 7, for overtrædelse af §
67, stk. 1-3, for førstegangstilfælde, forhold til samtidig på-
dømmelse og i gentagelsestilfælde:
Bødestørrelse for ejer ved brug af bus
eller lastbil med tilladt totalvægt over
3.500 kg samt vogntog
Bødestørrelse for fører ved brug af bus
eller lastbil med tilladt totalvægt over
3.500 kg samt vogntog
1. gang 10.000 kr. 5.000 kr.
2. gang 20.000 kr. 10.000 kr.
3. gang 30.000 kr. 15.000 kr.
4. gang 40.000 kr. 20.000 kr.
5. gang 50.000 kr. 25.000 kr.
6. gang 60.000 kr. 30.000 kr.
Ved flere forhold til samtidig pådømmelse forudsættes færd-
selslovens princip om absolut kumulation anvendt. Hvis en
ejer f.eks. har 3 forhold til samtidig pådømmelse, vil der så-
ledes skulle udmåles en bøde på 30.000 kr. (det vil sige 3
førstegangsbøder af 10.000 kr.).
Hvis føreren og ejeren af køretøjet er den samme person, er
det ikke hensigten med lovforslaget, at der skal kunne udste-
des to bøder til den samme person for den samme overtræ-
delse.
6
Der er på køre- og hviletidsområdet fast retspraksis for, at
der ikke udstedes en dobbeltbøde i tilfælde, hvor vogn-
mandsvirksomheden er en enkeltmandsejet virksomhed, og
hvor føreren derfor også er ejer af køretøjet. I disse tilfælde
udmåles en bøde svarende til den bøde, der tilfalder virk-
somheden, det vil sige køretøjets ejer. Dette bør efter Trans-
port-, Bygnings- og Boligministeriets vurdering også være
tilfældet, når det drejer sig om tunge køretøjers alvorlige
sikkerhedskritiske fejl og mangler. I tilfælde af sikkerheds-
kritiske fejl og mangler på tunge køretøjer vil der således ef-
ter lovforslagets retningslinjer skulle udmåles én bøde, der
svarer til den bøde, der tilfalder køretøjets ejer, hvis en fører
også er ejer af køretøjet.
De foreslåede retningslinjer for bødestørrelser er gældende
for kørsel på færdselslovens område både for danske køretø-
jer og udenlandske køretøjer, der er hjemmehørende i en
EU-medlemsstat eller et EØS-land (Norge, Island og Liech-
tenstein).
Fejl og mangler på udenlandske køretøjer, der ikke er hjem-
mehørende i en EU-medlemsstat eller et EØS-land, og som i
øvrigt ikke er undergivet andre regler om køretøjstekniske
krav, sanktioneres derimod efter registreringsbekendtgørel-
sens regler. Den del af transportarbejdet på færdselslovens
område, der udføres af udenlandske køretøjer, som ikke er
hjemmehørende i en EU-medlemsstat eller EØS-lande, vur-
deres dog at udgøre en mindre del af det samlede transport-
arbejde. Det må samtidig forventes, at de foreslåede ret-
ningslinjer for bødestørrelser efter færdselsloven for kørsel
med alvorlige sikkerhedskritiske fejl og mangler vil have en
afsmittende effekt på tiltale- og retspraksis på registrerings-
bekendtgørelsens område.
Transport-, Bygnings- og Boligministeriet bemærker i rela-
tion til de foreslåede retningslinjer for bødestørrelse for kør-
sel med alvorlige sikkerhedskritiske fejl og mangler på tun-
ge køretøjer, at vedtagelse af lovforslaget ikke afskærer
domstolene fra efter en konkret vurdering i det enkelte til-
fælde af samtlige omstændigheder i sagen at fravige det an-
givne strafniveau i op- eller nedadgående retning, hvis der i
den konkrete sag foreligger skærpende eller formildende
omstændigheder.
For så vidt angår den nærmere forståelse af, hvornår der
foreligger alvorlige sikkerhedskritiske fejl og mangler, hen-
vises til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 3.
2.2. Forhøjelse af bødeniveauet for ulovlig støj fra motor-
drevne køretøjer
2.2.1. Gældende ret
Det følger af færdselslovens § 38, stk. 1, at en fører af et
motordrevet køretøj skal betjene køretøjet således, at det ik-
ke afgiver unødig støj eller unødigt udvikler røg eller gasar-
ter. Bestemmelsen finder anvendelse for motordrevne køre-
tøjer, hvilket vil sige køretøjer, der er forsynet med motor
som drivkraft, undtagen kørestol, som er konstrueret til en
hastighed af højst 15 km i timen og kun med væsentlig kon-
struktiv forandring kan ændres til større hastighed. Motor-
drevne køretøjer inddeles i motorkøretøj, traktor, motorred-
skab og knallert, jf. definitionsbestemmelsen i færdselslo-
vens § 2, nr. 14. Færdselslovens § 38, stk. 1, forpligter føre-
ren af det motordrevne køretøj.
Bestemmelsen i § 38, stk. 1, omfatter anvendelsen af det
motordrevne køretøj. Det vil sige, hvor køretøjet betjenes på
en måde, som ikke er nødvendig for kørslen eller den trafik-
ale situation i øvrigt. Det kan f.eks. være unødvendig hjul-
spin og acceleration af køretøjet, hvis det forårsager udvik-
ling af unødig støj eller røg, eller unødvendig anvendelse af
køretøjets horn. Det er således ikke køretøjet, herunder om
det er i lovlig stand eller ej, der reguleres i § 38, stk. 1, men
alene betjeningen af køretøjet.
Overtrædelse af § 38, stk. 1, straffes i medfør af færdselslo-
vens § 118, stk. 1, nr. 1, jf. § 118 a, stk. 1, med en bøde på
1.000 kr.
Færdselslovens § 67, stk. 1-3, indeholder bestemmelser om,
hvem der er ansvarlig for forskellige forhold ved et køretøj
og efter hvilket ansvarsgrundlag. De specifikke tekniske
krav til køretøjer fastlægges imidlertid ikke i § 67, stk.1-3,
men afgøres efter en række andre forskellige regelsæt, jf.
nærmere nedenfor.
Ifølge færdselslovens § 67, stk. 2, er ejeren eller den person
(brugeren), som har varig rådighed over køretøjet, ansvarlig
for, at køretøjet er i lovlig stand. Bestemmelsen finder an-
vendelse i tilfælde, hvor et køretøj på grund af manglende
vedligeholdelse eller ulovlige konstruktive ændringer afgi-
ver støj, der overstiger de gældende støjgrænser for det på-
gældende køretøj. Ansvaret efter § 67, stk. 2, er ikke et ob-
jektivt ansvar, men der er i retspraksis fastlagt en meget
streng ansvarsvurdering af ejeren og den varige bruger efter
bestemmelsen.
Som nævnt ovenfor giver bl.a. færdselslovens § 67, stk. 2,
ingen nærmere anvisninger af, hvilke specifikke krav der
gælder for et køretøj med hensyn til teknisk indretning og
udstyr og vedligeholdelsesstand. For så vidt angår nye mo-
tordrevne køretøjer fremgår sådanne specifikke krav af en
række forskellige EU-forordninger og direktiver for så vidt
angår køretøjernes typegodkendelse.
De pågældende direktiver er bl.a. gennemført i dansk ret i
bekendtgørelse nr. 1595 af 15. december 2016 om forskrif-
ter for køretøjers indretning og udstyr med senere ændringer
(detailforskrifterne for køretøjer), der er udstedt med hjem-
mel i færdselslovens § 68, stk. 1. Færdselslovens § 68, stk.
1, indeholder hjemmel til, at transport-, bygnings- og bolig-
ministeren kan fastsætte bestemmelser om bl.a. køretøjers
indretning, udstyr og tilbehør. De mest relevante direktiver i
forhold til dette lovforslag er følgende:
- Direktiv 70/157 om tilnærmelse af medlemsstaternes lov-
givning om tilladt støjniveau og udstødningssystemer for
motordrevne køretøjer med senere ændringer
7
- Direktiv 78/1015/EF om indbyrdes tilnærmelse af med-
lemsstaternes lovgivning om tilladt støjniveau og udstød-
ningsanlæg for motorcykler med senere ændringer
- Direktiv 97/24/EF om dele af og kendetegn ved to- og tre-
hjulede motordrevne køretøjer
Forordningerne er umiddelbart gældende i dansk ret og bin-
dende i alle enkeltheder. De mest relevante forordninger i
forhold til dette lovforslag er følgende:
- Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.
168/2013 af 15. januar 2013 om godkendelse og markeds-
overvågning af to- og trehjulede køretøjer samt quadricykler
- Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.
540/2014 af 16. april 2014 om motorkøretøjers og udskift-
ningslyddæmpningssystemers støjniveau
Derudover findes en række forskellige regulativer udstedt af
Economic Commission of Europe (ECE-regulativer) og øv-
rige internationale standarder, herunder bl.a. Wienerkonven-
tionen (Færdselskonventionen af 8. november 1968 om vej-
trafik) og Færdselskonventionen af 19. december 1949.
Den EU-retlige regulering fastsætter specifikke grænsevær-
dier for støjniveau, som køretøjet skal opfylde ved en kør-
selsmåling for at blive typegodkendt eller godkendt ved syn.
Ved en kørselsmåling forstås en måling af køretøjets støjni-
veau, imens køretøjet er i bevægelse.
Kørselsstøj er i praksis vanskeligt at måle i forbindelse med
kontrol. Derfor skal der som udgangspunkt foreligge et
standstøjstal fra en standstøjsmåling ved køretøjets første re-
gistrering. Ved en standstøjsmåling forstås en måling af kø-
retøjets støjniveau ved et højt omdrejningstal, imens køretø-
jet er stationært.
Standstøjstallet bruges som referenceværdi ved håndhævelse
af støjreglerne, efter køretøjet er taget i brug. Der er ikke
fastsat en grænseværdi for denne måling, men standstøjstal-
let bruges til kontrol af, om der er sket en ulovlig forhøjelse
af køretøjets støjniveau siden køretøjets første registrering.
Støjgrænserne for det enkelte køretøj kan således variere alt
efter de gældende regler på tidspunktet for første registre-
ring eller ibrugtagning og afhænger af det standstøjstal, der
forelå ved køretøjets første registrering. For eksempel er det
maksimale støjniveau afgivet ved en kørselsmåling 75-80
decibel (dB(A)) for en motorcykel, der er registreret efter
den 1. april 2004, afhængig af motorcyklens slagvolumen.
Tekniske krav til ibrugtagne køretøjer (det vil sige krav til
køretøjernes vedligeholdelsesstand efter ibrugtagning) er ik-
ke direkte underlagt EU-retlig regulering. Danmark og de
øvrige EU-medlemsstater kan ikke fastsætte egne strengere
regler for bl.a. ibrugtagne køretøjers støjafgivelse, der fravi-
ger den EU-retlige regulering af køretøjernes typegodken-
delse, idet dette vil udgøre en handelshindring. Der kan
imidlertid fastsættes egne lempeligere krav.
I Danmark er de tekniske krav vedrørende køretøjers støjni-
veau til ibrugtagne køretøjer dels fastsat i bekendtgørelse nr.
154 af 20. april 1977 om køretøjers indretning og udstyr
m.v. med senere ændringer (udstyrsbekendtgørelsen) og dels
i mere detaljeret grad i bekendtgørelse nr. 1595 af 15. de-
cember 2016 om detailforskrifter for køretøjers indretning
og udstyr (detailforskrifter for køretøjer). Detailforskrifterne
for køretøjer ændres og tilpasses løbende, og hver udgave er
gældende for køretøjer som registreres, godkendes eller tag-
es i brug første gang på ikrafttrædelsesdatoen for de ændre-
de detailforskrifter eller senere.
Det følger af udstyrsbekendtgørelsens § 3, at ethvert køretøj
skal være således indrettet, at der ikke udvikles unødig røg
eller støj. I bilag 1 til detailforskrifter for køretøjer fremgår,
at for ibrugværende biler, motorcykler og knallerter må støj-
niveauet ved en standstøjsmåling ikke overstige det ved
første registrering målte standstøjstal med mere end 3
dB(A). Bestemmelserne er således lempeligere end de græn-
seværdier, som de EU-retlige typegodkendelsesregler fast-
sætter for nye køretøjer.
Hvis et motordrevet køretøj støjer mere end de gældende
normer for det pågældende køretøj, er køretøjet ikke i lovlig
stand i henhold til færdselslovens § 67, stk. 2. Overtrædelse
af færdselslovens § 67, stk. 2, straffes i medfør af færdsels-
lovens § 118, stk. 1, nr. 1, jf. § 118 a, stk. 1, 1. pkt., med en
bøde på 1.000 kr.
Tekniske krav til udenlandske køretøjer som betingelse for
brug på færdselslovens område er til dels reguleret i be-
kendtgørelse nr. 818 af 20. juni 2018 om registrering af kø-
retøjer (registreringsbekendtgørelsen). Det følger således af
registreringsbekendtgørelsens § 28, stk. 1, at et udenlandsk
motorkøretøj eller et udenlandsk påhængskøretøj til et mo-
torkøretøj må bruges på færdselslovens område, hvis køretø-
jet som minimum opfylder de tekniske krav, der følger af
Wienerkonventionen, anneks 5, og reglerne i registrerings-
bekendtgørelsens kapitel 7.
Endvidere følger det af § 28, stk. 2, at hvis køretøjets ejer
eller bruger har bopæl eller hjemsted i en stat, der ikke har
ratificeret Wienerkonventionen, skal køretøjet som mini-
mum opfylde de tekniske krav, der følger af den internatio-
nale færdselskonvention af 19. december 1949, jf. bekendt-
gørelse nr. 7 af 2. marts 1956, og de øvrige regler i registre-
ringsbekendtgørelsens kapitel 7.
Ifølge registreringsbekendtgørelsens § 28, stk. 3, kan der i
anden lovgivning m.v. være fastsat tekniske krav, der skal
være opfyldt, før et udenlandsk køretøj må tages i brug på
færdselslovens område.
Det betyder, at hvis der i anden lovgivning m.v. er fastsat
andre køretøjstekniske krav til udenlandske køretøjer, så er
det de krav, som de udenlandske køretøjer skal leve op til,
og ikke blot reglerne i Wienerkonventionen, der typisk har
en mere overordnet karakter uden specifikke tekniske krav.
8
Reglerne om tekniske krav til udenlandske køretøjer var tid-
ligere fastsat i færdselsloven og regler udstedt i medfør af
færdselsloven. Disse blev dog ved en ressortomlægning
overført til Skatteministeriet i 2006. Udtrykket ”anden lov-
givning m.v.” i registreringsbekendtgørelsens § 28, stk. 3,
kan derfor ikke forstås som regler i færdselsloven eller reg-
ler fastsat med hjemmel i færdselsloven. Da reglerne for,
hvor meget ibrugtagne køretøjer må støje, er fastsat ved sær-
lige nationale regler i udstyrsbekendtgørelsen og detailforsk-
rifterne for køretøjer, der begge er udstedt med hjemmel i
færdselslovens § 68, stk. 1, skal spørgsmålet om udenland-
ske køretøjers støjafgivelse, herunder køretøjer hjemmehø-
rende i EU eller EØS, således afgøres og sanktioneres efter
registreringsbekendtgørelsens regler. Dette indebærer, at
udenlandske køretøjer skal overholde Wienerkonventionens
støjkrav, der indeholder det mere generelle krav, at køretøjet
ikke må udlede unødigt støj.
Overtrædelse af registreringsbekendtgørelsens § 28, stk. 1
og 2, straffes med bøde, jf. bekendtgørelsens § 111, stk. 3.
2.2.2. Transport-, Bygnings- og Boligministeriets overvejel-
ser og den foreslåede ordning
Ulovlig støj fra motordrevne køretøjer, herunder navnlig
motorcykler, er et problem, der særligt gør sig gældende i
sommerhalvåret. Motorcykler, der er konstruktivt ændrede
til at frembringe støj, eller betjenes således, at de støjer unø-
digt, er til stor gene for omgivelserne.
Motorcykler er i Danmark ikke underlagt kravet om perio-
disk syn. Transport-, Bygnings- og Boligministeriet har der-
for overvejet, om problemet med ulovlig støj fra motorcyk-
ler kan afhjælpes ved at indføre periodisk syn af motorcyk-
ler, da der derved vil ske en regelmæssig kontrol af blandt
andet udstødningen. Det er dog Transport-, Bygnings- og
Boligministeriets vurdering, at indførelse af periodisk syn
vil have en meget begrænset effekt, idet de konstruktive æn-
dringer af motorcyklens udstødning er nemme at fjerne og
påføre før og efter et syn. Som middel til bekæmpelse af støj
som følge af forkert betjening af køretøjet, vil periodisk syn
selvsagt ikke have nogen betydning. Transport-, Bygnings-
og Boligministeriet finder derfor, at der ikke skal indføres
periodisk syn af motorcykler.
Transport-, Bygnings- og Boligministeriet har i overvejel-
serne om den foreslåede ordning været opmærksom på, at
det som oftest er vanskeligt at kontrollere, om køretøjer er i
en sådan ulovlig stand, at de afgiver unødig støj. Kontrollen
med motorcyklers (og andre køretøjers) støjniveau foretages
dels i forbindelse med den almindelige politipatruljering,
hvor køretøjet standses med henblik på kontrol, dels i for-
bindelse med særlige målrettede politikontroller, eksempel-
vis ved motorcykeltræf. I forbindelse med den almindelige
patruljering standser politiet endvidere jævnligt køretøjer,
der betjenes på en måde, så de afgiver unødig støj, hvilket er
en overtrædelse af færdselslovens § 38, stk. 1.
For at konstatere en overtrædelse af § 67, stk. 2, om ulovlig
støj på grund af fejl eller mangler, ulovlige konstruktive æn-
dringer eller manglende vedligeholdelse, skal der som ud-
gangspunkt foretages en kontrolmåling af køretøjets støjud-
sendelse. Kontrollen udføres med hertil godkendt lydmåle-
udstyr, og der er krav til den fysiske indretning af kontrol-
stedet. Det er sædvanligvis kun bilinspektører, der har god-
kendt måleudstyr til at foretage støjmålinger. Dette indebæ-
rer, at en bilinspektør enten skal tilkaldes, eller at det motor-
drevne køretøj skal transporteres til en synshal, hvor under-
søgelsen kan foregå. Der er dog visse tilfælde, hvor ulovlige
konstruktive ændringer, der medfører ekstrem støj, kan kon-
stateres af politiet selv, uden at en kontrolmåling er nødven-
dig.
Gennemførelse af støjmålinger forudsætter endvidere, at po-
litiet har adgang til oplysninger om den støjreferenceværdi,
som er gældende for det konkrete køretøj, og som er målt i
forbindelse med typegodkendelse af køretøjet eller i forbin-
delse med første syn af køretøjet. Disse oplysninger er til-
gængelige for langt de fleste indregistrerede køretøjer, men
ikke for alle, eksempelvis motorcykler fra før 1. juli 1969,
eller visse brugte importerede køretøjer. Endelig kræver det
mange politiressourcer at udføre målrettede kontroller.
Det er Transport-, Bygnings- og Boligministeriets vurde-
ring, at de ovennævnte forhold har betydning for graden af
håndhævelse. Det vurderes dog samtidig at være vanskeligt
at ændre den aktuelle kontrolpraksis, uden at pålægge politi-
et uforholdsmæssigt store byrder. Samtidig finder Trans-
port-, Bygnings- og Boligministeriet, at en bøde på 1.000 kr.
for at overtræde støjreglerne ikke har en tilstrækkelig af-
skrækkende virkning.
Transport-, Bygnings- og Boligministeriet foreslår på bag-
grund af ovenstående, at bødestraffen for at afgive ulovlig
støj skærpes. Det foreslås, at der indsættes et nyt stk. 8 i
færdselslovens § 118, hvorefter det ved fastsættelse af bøder
for overtrædelse af henholdsvis § 38, stk. 1, og § 67, stk. 2,
skal indgå som en særligt skærpende omstændighed, hvis et
motordrevet køretøj betjenes således eller er i en sådan ulov-
lig stand, at det afgiver unødig støj.
Samtidig vil Transport-, Bygnings- og Boligministeriet kon-
takte Justitsministeriet og Rigspolitiet med henblik på se på
mulighederne for, at der i forbindelse med implementerin-
gen af lovændringen kan komme et fokus på punktvise kon-
trolkampagner mod motorcykelstøj og et fokus på en målret-
tet kontrol med motorcykelstøj helt generelt.
Transport-, Bygnings- og Boligministeriets overvejelser, der
ligger til grund for lovforslaget, har primært drejet sig om
støj fra motorcykler, idet det oftest er støj fra motorcykler,
der opleves som et problem. Unødig støj fra andre køretøjer,
herunder almindelige personbiler, er naturligvis lige så ge-
nerende i det omfang, at det forekommer. Transport-, Byg-
nings- og Boligministeriet finder derfor, at de i lovforslaget
angivne retningslinjer for den skærpede bødefastsættelse
skal gælde for alle typer af motordrevne køretøjer, idet der
9
efter ministeriets opfattelse ikke er saglige grunde for, at den
foreslåede bestemmelse alene skal gælde for motorcykler.
Da støj er en miljøpåvirkning, finder Transport-, Bygnings-
og Boligministeriet, at bøden skal fastsættes til et niveau,
der svarer til bødeniveauet for at foretage ulovlige konstruk-
tive ændringer i motorkøretøjers forureningsbegrænsende
udstyr, jf. færdselslovens § 118, stk. 6. Da afgivelse af unø-
dig støj som udgangspunkt ikke er et større problem ved de
tunge køretøjer (lastbil og bus), finder Transport-, Byg-
nings- og Boligministeriet dog, at der ikke er behov for at
differentiere mellem bøderne til henholdsvis tunge og lette
køretøjer.
Da konstruktive ændringer, manglende vedligeholdelse og
betjening, der medfører afgivelse af for meget støj, normalt
ikke foretages på erhvervskøretøjer med henblik på at opnå
en økonomisk besparelse, finder Transport-, Bygnings- og
Boligministeriet heller ikke, at der skal differentieres på bø-
destørrelsen mellem ejer og fører, og at bødeniveauet i vi-
dest muligt omfang derfor skal følge niveauet for førerens
bøde for foretagelse af konstruktive ændringer af lette køre-
tøjers forureningsbegrænsende udstyr. Bødens niveau for
kørsel i et let køretøj, hvis motor eller forureningsbegræn-
sende udstyr er konstruktivt ændret, er netop fastsat ud fra
hensynet til, at kørslen i lette køretøjer typisk alene foreta-
ges i privat øjemed, og ikke som led i erhvervsudøvelse.
Dette vil som før nævnt også typisk være de faktiske forhold
med hensyn til køretøjers afgivelse af unødig støj.
Der foreslås herefter følgende retningslinjer for straffastsæt-
telsen efter den foreslåede bestemmelse i § 118, stk. 8, for
overtrædelse af § 38, stk. 1, og § 67, stk. 2, for førstegangs-
tilfælde, forhold til samtidig pådømmelse og i gentagelses-
tilfælde:
Bødestørrelse for ejer og fører
1. gang 2.500 kr.
2. gang 5.500 kr.
3. gang 8.000 kr.
4. gang 11.500 kr.
5. gang 14.500 kr.
6. gang 17.500 kr.
Ved flere forhold til samtidig pådømmelse forudsættes færd-
selslovens princip om absolut kumulation anvendt. Hvis en
ejer eller fører f.eks. har 3 forhold til samtidig pådømmelse,
vil der således skulle udmåles en bøde på 7.500 kr. (det vil
sige 3 førstegangsbøder af 2.500 kr.).
Hvis fører og ejer er samme person, skal der ikke udmåles
en dobbelt bøde. Der skal således alene udmåles én bøde på
2.500 kr. i et førstegangsgangstilfælde.
Hvis den samme konstruktive ændring ved køretøjet både
medfører, at køretøjet udleder flere luftforurenende stoffer
end tilladt og afgiver mere støj end tilladt, er det ikke hen-
sigten med den foreslåede nye bestemmelse i § 118, stk. 8,
at der skal udstedes to bøder. I sådanne tilfælde skal bøden
udmåles efter færdselslovens § 118, stk. 6, om konstruktive
ændringer, der har betydning for det motordrevne køretøjs
udledning af luftforurenende stoffer.
Udenlandske køretøjers ulovlige støjafgivelse sanktioneres
efter registreringsbekendtgørelsens regler, og ikke efter
færdselslovens regler. Det må dog forventes, at de foreslåe-
de retningslinjer for bødestørrelser efter færdselsloven for
ulovlig støjafgivelse vil have en afsmittende effekt på tiltale-
og retspraksis på registreringsbekendtgørelsens område.
Transport-, Bygnings- og Boligministeriet bemærker i rela-
tion til de foreslåede retningslinjer, at vedtagelse af lovfor-
slaget ikke afskærer domstolene fra efter en konkret vurde-
ring i det enkelte tilfælde at fravige det angivne strafniveau i
opad- eller nedadgående retning, hvis der i den konkrete sag
foreligger skærpende eller formildende omstændigheder.
2.3. Indførelse af strafansvar for føreren af køretøjer, der
støjer ulovligt
2.3.1. Gældende ret
Det følger af færdselslovens § 67, stk. 1, at et køretøj skal
være således indrettet og holdes i en sådan stand, at det kan
benyttes uden fare og ulempe for andre samt uden skade for
vejene. Bestemmelsen finder anvendelse for alle køretøjer,
hvilket vil sige alle indretninger på hjul, bælter, valser, me-
der eller andet, som er indrettet til kørsel på vej, og som ikke
løber på skinner, jf. definitionsbestemmelsen i færdselslo-
vens § 2, nr. 10.
Ifølge færdselslovens § 67, stk. 2, er ejeren eller den person
(brugeren), som har varig rådighed over køretøjet, ansvarlig
for, at køretøjet er i lovlig stand.
Bestemmelsen omhandler alene ejers og den varige brugers
ansvar. Bestemmelsen omfatter imidlertid ikke en fører, der
ikke har varig rådighed over køretøjet, f.eks. en person, der
har lånt et køretøj.
Efter færdselslovens § 67, stk. 3, skal føreren af et køretøj til
enhver tid være opmærksom på, at køretøjet og eventuelt på-
hængskøretøj er i forsvarlig stand, særligt at styre-, bremse-,
signal- og tegngivningsapparater samt lygter virker for-
10
skriftsmæssigt og sikkert, og at tilkoblingen til eventuelt på-
hængskøretøj er forsvarlig. Overtrædelse af § 67, stk. 3,
straffes i medfør af færdselslovens § 118, stk. 1, nr. 1, med
bøde.
Bestemmelsen i § 67, stk. 3, omfatter alene forhold og tekni-
ske indretninger, som har betydning for køretøjets forsvarli-
ge stand, det vil sige forhold og tekniske indretninger, der
har betydning for trafiksikkerheden. Føreren har således ef-
ter bestemmelsen ikke en pligt til at være opmærksom på de
dele af køretøjets tekniske indretninger og udstyr, der alene
har betydning for køretøjets støjniveau. Det forhold, at en
fører betjener et køretøj, selvom denne vidste eller burde vi-
de, at køretøjet er i ulovlig stand for så vidt angår køretøjets
afgivelse af støj, vil derfor ikke udgøre en overtrædelse af §
67, stk. 3.
Endelig vil det forhold, at føreren betjener køretøjet, selvom
denne vidste eller burde vide, at køretøjet er i ulovlig stand
for så vidt angår køretøjets afgivelse af støj, heller ikke i sig
selv medføre, at føreren ifalder et medvirkensansvar for eje-
rens overtrædelse af § 67, stk. 2, efter de almindelige straf-
feretlige regler om medvirken i straffelovens § 23.
Det fremgår af færdselslovens § 67, stk. 4, at føreren af et
motordrevet køretøj til enhver tid skal være opmærksom på,
at køretøjet er i lovlig stand for så vidt angår forhold ved kø-
retøjets motor og køretøjets forureningsbegrænsende udstyr,
der har betydning for det motordrevne køretøjs udledning af
luftforurenende stoffer.
Bestemmelsen i stk. 4 omfatter alene forhold ved køretøjets
motor og køretøjets forureningsbegrænsende udstyr, der har
betydning for det motordrevne køretøjs udledning af luftfor-
urenende stoffer. Førerens ansvar efter stk. 4 kan således ik-
ke udstrækkes til at omfatte et køretøjs afgivelse af støj.
2.3.2. Transport-, Bygnings- og Boligministeriets overvejel-
ser og den foreslåede ordning
I nogle tilfælde vil en fører af et motordrevet køretøj ikke
være vidende om, at køretøjet på grund af manglende vedli-
geholdelse eller ulovlige konstruktive ændringer støjer mere
end tilladt
I de tilfælde, hvor føreren imidlertid er vidende om dette el-
ler på grund af konkrete omstændigheder burde være viden-
de herom, f.eks. fordi køretøjet støjer ekstraordinært meget,
men på trods heraf fører køretøjet, er det Transport-, Byg-
nings- og Boligministeriets opfattelse, at føreren skal kunne
straffes.
Da det føreransvar, der følger af færdselslovens § 67, stk. 3
og 4, ikke omfatter tekniske indretninger og udstyr, der ale-
ne har betydning for køretøjets støjniveau, foreslås det, at
færdselslovens § 67, stk. 4, ændres således, at det føreran-
svar, der omfatter udledning af luftforurenende stoffer, også
vil omfatte køretøjets afgivelse af støj.
Overtrædelse af § 67, stk. 4, straffes med bøde i medfør af
den gældende bestemmelse i færdselslovens § 118, stk. 1,
nr. 1. Det vil samtidig skulle betragtes som en særlig skær-
pende omstændighed, hvis køretøjet er i en sådan ulovlig
stand, at det afgiver unødig støj, jf. den foreslåede bestem-
melse i lovforslagets § 1, nr. 3.
For så vidt angår den nærmere forståelse af, hvornår et køre-
tøj afgiver unødig støj, henvises til bemærkningerne til lov-
forslagets § 1, nr. 3.
For så vidt angår retningslinjerne for bødeudmålingen hen-
vises til pkt. 2.2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonse-
kvenser for det offentlige
Lovforslaget vurderes ikke at have økonomiske konsekven-
ser for stat, regioner og kommuner. Lovforslaget indebærer
ikke implementeringskonsekvenser for det offentlige.
4. Administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
Lovforslaget vurderes ikke at have økonomiske eller admi-
nistrative konsekvenser for erhvervslivet. Principperne for
agil lovgivning er ikke relevante for lovforslaget, da lovfor-
slaget ikke omhandler forretningsmodeller, innovation eller
særlige teknologier.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget har ikke administrative konsekvenser for bor-
gerne.
6. Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget vurderes ikke at have miljømæssige konse-
kvenser for så vidt angår lovforslagets forhøjelse af bødeni-
veauet for alvorlige sikkerhedskritiske fejl og mangler på
tunge køretøjer.
For så vidt angår lovforslagets forhøjelse af bødeniveauet
for motordrevne køretøjers afgivelse af ulovlig støj, forven-
tes det at medføre mindsket støj fra særligt motorcykler.
Denne positive miljømæssige konsekvens vurderes dog ikke
at være af væsentligt omfang. Baggrunden herfor er, at det
alene er den ulovlige støj, der ventes at blive mindsket, og
da denne alene optræder punktvist i trafikken og ikke er en
konstant påvirkning, vurderes lovforslaget ikke at have væ-
sentlige miljømæssige konsekvenser.
7. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget vurderes ikke at indeholde EU-retlige aspekter.
8. Hørte myndigheder og organisationer
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 19. december
2018 til den 22. januar 2019 været sendt i høring hos følgen-
de organisationer m.v.:
11
Advokatrådet, Alkohol og Samfund, Autobranchen Dan-
mark, Automobilbranchens Handels- og Industriforening,
Beredskabsstyrelsen, samtlige byretter, Cyklistforbundet,
Danmarks Motor Union, Danmarks Tekniske Universitet –
Institut for Transport (DTU Transport), Dansk Bilbranche-
råd, Dansk Bilforhandler Union, Dansk Erhverv, Dansk In-
dustri (DI), Dansk Kørelærer-Union, Dansk Køreskole Fore-
ning, Dansk Standard, Dansk Transport & Logistik (DTL),
Danske Advokater, Danske Biludlejere, Danske Kørelæreres
Landsforbund, Danske Motorcyklister, Danske Regioner,
De Danske Bilimportører, Den Danske Dommerforening,
DFIM, Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolsstyrelsen,
Erhvervsstyrelsen, Falck Danmark A/S, Forbrugerombuds-
manden, Forbrugerrådet Tænk, Forenede Danske Motoreje-
re (FDM), Foreningen af Frie Kørelærere, Foreningen af of-
fentlige anklagere, Forsikring & Pension, Frie Danske Last-
bilvognmænd (FDL), Håndværksrådet, Institut for Menne-
skerettigheder, International Transport Danmark (ITD), KL,
Køreprøvesagkyndiges Landsforening, Landdistrikternes
Fællesråd, Landsforeningen af Polio Trafik- og Ulykkesska-
dede, Landsforeningen Landsbyerne i Danmark, NOAH-
Trafik, Politiforbundet i Danmark, Rigsadvokaten, Rigspoli-
tiet, Rådet for Bæredygtig Trafik, Rådet for Sikker Trafik,
Trafikforskningsgruppen ved Aalborg Universitet, Trafik-
sikkerheds Venner i Danmark, Veteranknallertklubben Ak-
tiv og Vestre og Østre Landsret.
9. Sammenfattende skema
Samlet vurdering af konsekvenser af lovforslaget
Positive konsekvenser/mindre udgifter
(hvis ja, angiv omfang/hvis nej, anfør
”Ingen”)
Negative konsekvenser/merudgifter
(hvis ja, angiv omfang/hvis nej, anfør
”Ingen”)
Økonomiske konsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Ingen Ingen
Implementeringskonsekvenser for
stat, kommuner og regioner
Ingen Ingen
Økonomiske konsekvenser for er-
hvervslivet
Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for er-
hvervslivet
Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for bor-
gerne
Ingen Ingen
Miljømæssige konsekvenser Lovforslaget vurderes ikke at have
væsentlige miljømæssige konsekven-
ser. Det forventes, at lovforslaget vil
medføre mindsket støj fra særligt mo-
torcykler. Denne positive miljømæssi-
ge konsekvens vurderes dog ikke at
være af væsentligt omfang, da det ale-
ne er den ulovlige støj, der ventes at
blive mindsket, og da denne alene op-
træder punktvist i trafikken og ikke er
en konstant påvirkning.
Ingen
Forholdet til EU-retten Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.
Er i strid med de fem principper for
implementering af erhvervsrettet EU-
lovgivning/Går videre end mini-
mumskrav i EU-regulering (sæt X)
JA NEJ
X
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Det fremgår af færdselslovens § 67, stk. 4, at føreren af et
motordrevet køretøj til enhver tid skal være opmærksom på,
at køretøjet er i lovlig stand for så vidt angår forhold ved kø-
retøjets motor og køretøjets forureningsbegrænsende udstyr,
der har betydning for det motordrevne køretøjs udledning af
luftforurenende stoffer.
12
Bestemmelsen i stk. 4 omfatter alene forhold ved køretøjets
motor og køretøjets forureningsbegrænsende udstyr, der har
betydning for det motordrevne køretøjs udledning af luftfor-
urenende stoffer. Førerens ansvar efter stk. 4 kan således ik-
ke udstrækkes til at omfatte et køretøjs afgivelse af støj.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3.1 i lovforslagets almindeli-
ge bemærkninger.
Det foreslås at ændre færdselslovens § 67, stk. 4, således at
en fører også skal være opmærksom på, at køretøjet er i lov-
lig stand for så vidt angår køretøjets afgivelse af støj.
Betingelsen om, at føreren ”skal være opmærksom på”,
medfører – i lighed med formuleringen i den gældende be-
stemmelse i § 67, stk. 4 – ikke en direkte pligt for føreren til
at foretage en mere tilbundsgående teknisk undersøgelse af
køretøjet, som normalt alene kan udføres af en synsvirksom-
hed eller mekaniker, inden føreren sætter sig ind i køretøjet
og betjener det. Betingelsen medfører derimod, at føreren
ikke må benytte det pågældende køretøj, hvis føreren er vi-
dende om, eller på grund af konkrete omstændigheder burde
være vidende om, at køretøjet afgiver mere støj end tilladt.
Dette vil navnligt være tilfældet, hvis køretøjet støjer ekstra-
ordinært meget, hvilket føreren normalt vil blive opmærk-
som på, når køretøjet igangsættes.
For så vidt angår en nærmere uddybning af, hvornår køretø-
jet støjer mere end tilladt henvises til bemærkningerne til
lovforslagets § 1, nr. 3.
Overtrædelse af færdselslovens § 67, stk. 4, vil blive straffet
med bøde i medfør af den gældende bestemmelse i færdsels-
lovens § 118, stk. 1, nr. 1. Det vil samtidig skulle betragtes
som en særlig skærpende omstændighed, hvis køretøjet er i
en sådan ulovlig stand, at det afgiver unødig støj, jf. den
foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 1, nr. 3.
Der henvises i øvrigt til punkt 2.3.2 i lovforslagets alminde-
lige bemærkninger.
Til nr. 2
Færdselslovens § 118 indeholder regler om straffastsættelse
for overtrædelser af reglerne i færdselsloven.
I lovforslagets § 1, nr. 3, foreslås det at ændre reglerne her-
om således, at der indsættes et nyt stk. 7 om skærpelse af
bødeniveauet for alvorlige sikkerhedskritiske fejl og mang-
ler på busser og lastbiler og et nyt stk. 8 om skærpelse af bø-
deniveauet for ulovlig støj fra motordrevne køretøjer.
Som følge af de foreslåede ændringer bliver de gældende
bestemmelser i stk. 7-12 herefter til stk. 9-14. Det nødven-
diggør rettelser af henvisningen i § 118, stk. 1, 1. pkt., til
disse stykker i § 118.
Det foreslås derfor, at henvisningen til stk. 8 i § 118, stk. 1,
1. pkt., ændres til en henvisning til stk. 10.
Ændringen i § 118, stk. 1, 1. pkt., er således alene en redak-
tionel konsekvensændring, der ikke indebærer materielle
ændringer.
Til nr. 3
I medfør af § 118, stk. 1, nr. 1, straffes den, der overtræder §
38, stk. 1, med bøde. Ifølge § 38, stk. 1, skal føreren af et
motordrevet køretøj betjene køretøjet således, at det ikke
unødigt afgiver støj eller unødigt udvikler røg eller gasarter.
Bøden for overtrædelse af § 38, stk. 1, ved at betjene et kø-
retøj således, at det afgiver unødig støj er i dag 1.000 kr., jf.
§ 118 a, stk. 1.
Det følger endvidere af færdselslovens § 118, stk. 1, nr. 1, at
overtrædelse af § 67 straffes med bøde. § 67 indeholder reg-
ler om, hvilken stand køretøjer skal være i.
Hvis et køretøj ikke opfylder de færdselssikkerhedsmæssige
krav, der stilles til køretøjet, er der tale om en overtrædelse
af færdselslovens § 67. Overtrædelse af § 67, stk. 1-3, straf-
fes med en bøde på mellem 1.000-3.000 kr., jf. færdselslo-
vens § 118, stk. 1, nr. 1, jf. § 118 a, stk. 1.
Der henvises i øvrigt til punkt 2.1.1 og 2.2.1 i lovforslagets
almindelige bemærkninger.
Det foreslås, at der indsættes et nyt stk. 7 i færdselslovens §
118, hvorefter det for lastbiler og bus, hvis tilladte totalvægt
overstiger 3.500 kg, og for vogntog bestående af lastbil eller
bus, hvis tilladte totalvægt overstiger 3.500 kg og et regi-
streringspligtigt påhængskøretøj, vil skulle indgå som en
særligt skærpende omstændighed, hvis køretøjet eller vogn-
toget har alvorlige sikkerhedskritiske fejl og mangler.
For så vidt angår de foreslåede retningslinjer for bødeudmå-
lingen henvises til punkt 2.1.2 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Bestemmelsen i det nye stk. 7 omfatter alene lastbil og bus,
hvis tilladte totalvægt overstiger 3.500 kg., samt vogntog
bestående af lastbil og bus, hvis tilladte totalvægt overstiger
3.500 kg., og et registreringspligtigt påhængskøretøj. Den
nærmere definition af bus og lastbil følger af bekendtgørelse
nr. 1595 af 15. december 2016 om detailforskrifter for køre-
tøjers indretning og udstyr (detailforskrifterne for køretøjer).
Der vil herefter være tale om de køretøjskategorier, der i de-
tailforskrifterne betegnes M2 og M3 (bus) og N2 og N3
(lastbil).
Bestemmelsen i det nye stk. 7 vil ikke omfatte enhver fejl og
mangel på tunge køretøjer. Bestemmelsen vil alene omfatte
alvorlige sikkerhedskritiske fejl og mangler. Alvorlige sik-
kerhedskritiske fejl og mangler vil i medfør af den foreslåe-
de bestemmelse i § 118, stk. 7, foreligge, hvis fejlen eller
manglen er af en sådan karakter, at den i sig selv udgør en
nærliggende risiko for, at uheld opstår, enten ved at køretø-
jet forulykker eller ved, at der sker påkørsel af andre trafik-
anter. Fejl og mangler ved indretning og udstyr, der alene
13
har til formål at sikre førerens eller passagerernes sikkerhed,
som f.eks. sikkerhedsseler, nødudgange og sikkerhedsforan-
staltninger ved indretning af sovebusser, vil derimod ikke
være omfattet af den foreslåede bestemmelse i § 118, stk. 7.
Som eksempel på alvorlige sikkerhedskritiske fejl og mang-
ler kan nævnes fejl og mangler på køretøjets bremser, som
medfører, at køretøjets bremseevne er forringet i ikke ubety-
delig grad. Dette vil eksempelvis være tilfældet, hvis køretø-
jet under nedbremsning afviger kraftigt fra sin kurs. Ligele-
des vil beskadigede bremsekomponenter, som f.eks. beska-
digede bremseventile, defekte/revnede bremseskiver og
bremsetromler, opslidt bremsebelægning (jern mod jern)
m.v., være at anse for alvorlige sikkerhedskritiske fejl, hvis
fejlene indebærer en ikke ubetydelig påvirkning af køretø-
jets bremseevne. Fejl og mangler ved koblinger til bremser
på påhængskøretøj vil f.eks. også kunne anses for en alvor-
lig sikkerhedskritisk fejl eller mangel, hvis funktionsduelig-
hed eller bremseaktivering af påhængskøretøjets bremse på-
virkes i ikke ubetydelig grad.
Fejl og mangel ved et køretøjs styreapparat vil også kunne
være omfattet af den foreslåede bestemmelse i § 118, stk. 7,
hvis sådanne fejl og mangler medfører, at styreapparatets
funktionsduelighed er påvirket i ikke ubetydelig grad. Dette
kan f.eks. være tilfældet ved defekte styreforbindelser, ukor-
rekt fastgørelse af styrehus, slid på styreapparatets enkelte
dele eller ikke fungerende servostyring. Ligeledes vil fejl
ved rattets tilstand, der bevirker alvorlig risiko for, at rattet
løsnes, eller kraftig slør i rattet, der påvirker styreevnen i ik-
ke ubetydeligt omfang, være omfattet af bestemmelsen.
Fejl og mangler på køretøjets aksler, som medfører fare for
sammenbrud, som f.eks. brud på eller deform aksel, vil også
være at anse for en alvorlig sikkerhedskritisk fejl. På samme
måde vil fejl og mangler ved hjul, herunder hjulnav, der på-
virker en forsvarlig fastgørelse af hjulet, og alvorlig beska-
digelse eller alvorlig nedslidning af dæk samt utilstrækkelig
belastningsevne kunne anses som en alvorlig sikkerhedskri-
tisk mangel.
Manglende funktion af alle køretøjets stoplygter eller stop-
lyset på køretøjets påhængskøretøj vil også være at anse
som en alvorlig sikkerhedskritisk fejl.
Endvidere kan også forhold som begrænser udsyn udgøre en
alvorlig sikkerhedskritisk fejl, hvis udsynet inden for det
område, der rengøres af forrudeviskerne, er begrænset i et
sådan omfang, at førerens udsyn i høj grad er hæmmet. Det
kan f.eks. være tilfældet ved stærkt tilisede ruder eller ved
placering af genstande inden for området, der rengøres af
forrudeviskerne.
Ovenstående er alene eksempler på alvorlige sikkerhedskri-
tiske fejl og mangler og er ikke udtryk for en udtømmende
opregning. Der kan generelt tages udgangspunkt i de fejl og
mangler, der i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2014/47/EU af 3. april 2014 om syn ved vejsiden af
erhvervskøretøjer, der kører på Unionens område, og om op-
hævelse af direktiv 2000/30/EF kategoriseres som ”farlige”.
Det afgørende er, at fejlen eller manglen er af en sådan ka-
rakter, at den i sig selv udgør en nærliggende risiko for, at
uheld opstår, enten ved at køretøjet forulykker eller ved, at
der sker påkørsel af andre trafikanter.
Hvis et køretøj har flere fejl og mangler, der hver især ikke i
sig selv har en alvorlig sikkerhedskritisk karakter (alminde-
lige fejl og mangler), kan tilstedeværelsen af sådanne flere
samtidige fejl og mangler dog betyde, at køretøjet reelt ud-
gør samme færdselssikkerhedsmæssige risiko i trafikken
som et køretøj med én alvorlig sikkerhedskritisk mangel.
Afhængig af de konkrete omstændigheder og de konkrete
fejl vil tilstedeværelse af flere samtidige fejl således kunne
anses for en alvorlig sikkerhedskritisk fejl, selvom de enkel-
te fejl ikke i sig selv er alvorlige sikkerhedskritiske. Som ek-
sempel herpå kan nævnes et køretøj med et dæk, der har én
eller flere mindre stikskader (f.eks. forårsaget af overkørsel
af skarpe genstande), og hvor samme dæks bremse ”hæn-
ger” (det vil sige, at den ikke slipper fuldstændigt, når
bremsningen ophører). I et sådant tilfælde vil der udvikles
meget varme i dækket, og dækket vil blive ophedet i en så-
dan grad, at der er risiko for, at dækket bryder i brand.
I en sådan situation, hvor flere almindelige fejl og mangler
tilsammen må anses for at udgøre én alvorlig sikkerhedskri-
tisk fejl, vil forholdet skulle sanktioneres med én bøde efter
den foreslåede bestemmelse i § 118, stk. 7, og ikke som fle-
re selvstændige fejl og mangler efter § 118, stk. 1.
Hvis der foreligger flere alvorlige sikkerhedskritiske fejl og
mangler, vil der som udgangspunkt skulle ske en sammen-
lægning af bøderne for de enkelte mangler, jf. færdselslo-
vens § 118 a, stk. 3.
Hvis et køretøj har én eller flere alvorlige sikkerhedskritiske
fejl og mangler og samtidig én eller flere fejl og mangler,
der ikke i sig selv eller tilsammen kan anses for alvorlige
sikkerhedskritiske (almindelige fejl og mangler), vil de al-
vorlige sikkerhedskritiske fejl og mangler skulle sanktione-
res efter den foreslåede bestemmelse i § 118, stk. 7, og de
almindelige fejl og mangler vil skulle sanktioneres efter den
gældende bestemmelse i § 118, stk. 1. Der vil herefter som
udgangspunkt skulle ske en sammenlægning af bøderne, jf.
færdselslovens § 118 a, stk. 3.
Den foreslåede bestemmelse i § 118, stk. 7, har i øvrigt in-
gen betydning for spørgsmålet om frakendelse af førerretten
efter færdselslovens § 125, stk. 1, nr. 1, og § 126, stk. 1, nr.
6, eller politiets mulighed for at inddrage et køretøjs num-
merplader.
Det foreslås endvidere at der indsættes et nyt stk. 8 i § 118,
hvorefter det skal anses for en særligt skærpende omstæn-
dighed, hvis et motordrevet køretøj betjenes således eller er i
en sådan ulovlig stand, at køretøjet afgiver unødig støj.
For så vidt angår de foreslåede retningslinjer for bødeni-
veauet henvises til punkt 2.2.2 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
14
Bestemmelsen i det nye stk. 8 vil finde anvendelse for alle
typer af motordrevne køretøjer, det vil sige bil, lastbil, mo-
torcykel, knallert, traktor og motorredskab.
Det nye stk. 8 vil omfatte tilfælde, hvor føreren overtræder
færdselslovens § 38, stk. 1. § 38, stk. 1, omhandler betjening
af køretøjet, og unødig støj vil i relation til § 38, stk. 1, skul-
le forstås som støj, der ikke er nødvendiggjort af den trafik-
ale situation. Som eksempel kan nævnes hjulspin og kraftig
acceleration, der ikke er nødvendiggjort af den konkrete tra-
fikale situation eller brug af horn, hvor det ikke er påkrævet.
Bestemmelsen vil i relation til overtrædelse af § 38, stk. 1,
ikke finde anvendelse, hvis føreren betjener køretøjet såle-
des, at det alene udvikler unødig røg eller gasarter. I praksis
vil udvikling af unødig røg og gasarter som følge af førerens
betjening i de fleste tilfælde dog også indebære afgivelse af
unødig støj. Tilfælde, hvor betjening af et motordrevet køre-
tøj både medfører, at køretøjet unødigt udvikler røg og gas-
arter og afgiver unødig støj, vil være omfattet af den foreslå-
ede bestemmelse i § 118, stk. 8.
Det foreslåede stk. 8 vil også omfatte overtrædelse § 67, stk.
2 og 4. Det vil sige ejerens eller den varige brugers og føre-
rens ansvar for, at det motordrevne køretøj er i lovlig stand
med hensyn til køretøjets støjafgivelse. Unødig støj skal i re-
lation til § 67, stk. 2 og 4, forstås som støj, der overstiger de
for det pågældende køretøj gældende støjgrænser. Det bety-
der, at køretøjet skal være indrettet således, at det ikke ud-
vikler unødig støj, jf. udstyrsbekendtgørelsens § 3, og at
støjniveauet for køretøjet ikke må overstige det standstøjstal,
der foreligger fra første registrering, med mere end 3 dB(A).
Som eksempler på manglende vedligeholdelse, der kan med-
føre afgivelse af unødig støj kan nævnes defekt lyddæmper
eller udstødningssystem som følge af slid, rustdannelser el-
ler tæring. Endvidere vil montering af uoriginal lyddæmper
med ringere støjdæmpning (”sportsudstødning”) og afmon-
tering af køretøjets lyddæmper (”fri udblæsning”) være ek-
sempler på konstruktive ændringer, der kan medføre afgivel-
se af unødig støj.
Til nr. 4
Færdselslovens § 134 indeholder regler om handlinger fore-
taget i udlandet. Det følger af § 134, stk. 4, at § 118, stk. 9,
ikke gælder for de i stk. 1-3 nævnte sager.
I lovforslagets § 1, nr. 3, foreslås det at ændre reglerne i
færdselslovens § 118 således, at der indsættes et nyt stk. 7
og 8.
Som følge af de foreslåede ændringer bliver de gældende
bestemmelser i færdselslovens § 118, stk. 7-12, herefter til
stk. 9-14. Det nødvendiggør rettelse af henvisningen til §
118, stk. 9, i § 134, stk. 4.
Det foreslås derfor, at henvisningen til stk. 9 i § 134, stk. 4,
ændres til en henvisning til stk. 11.
Ændringen i § 134, stk. 4, er således alene en redaktionel
konsekvensændring, der ikke indebærer materielle ændrin-
ger.
Til nr. 5
Færdselslovens § 140, stk. 2, indeholder regler, hvorefter
transport-, bygnings- og boligministeren fastsætter, hvilke
bekendtgørelser udstedt i henhold til færdselsloven af 1955,
der forbliver i kraft efter den 1. maj 1977. Overtrædelse af
disse bestemmelser straffes i henhold til § 140, stk. 2, 2.
pkt., med bøde. Det følger af § 140, stk. 2, 3. pkt., at § 118,
stk. 1, nr. 2 og 3, og stk. 10, samt § 119 finder tilsvarende
anvendelse.
I lovforslagets § 1, nr. 3, foreslås det at ændre reglerne i
færdselslovens § 118 således, at der indsættes et nyt stk. 7
og 8.
Som følge af de foreslåede ændringer bliver de gældende
bestemmelser i færdselslovens § 118, stk. 7-12, herefter til
stk. 9-14. Det nødvendiggør rettelse af henvisningen til §
118, stk. 10, i § 140, stk. 2. 3. pkt.
Det foreslås derfor, at henvisningen til stk. 10 i § 140, stk. 2,
3. pkt., ændres til en henvisning til stk. 12.
Ændringen i § 140, stk. 2, 3. pkt., er således alene en redak-
tionel konsekvensændring, der ikke indebærer materielle
ændringer.
Til § 2
Det foreslås i § 2, at loven træder i kraft den 1. januar 2020.
Det bemærkes generelt, at det følger af straffelovens § 3,
stk. 1, at spørgsmålet om strafbarhed og straf afgøres efter
den straffelovgivning, som er gældende på det tidspunkt,
hvor sagen pådømmes. Er handlingen foretaget før den nye
lovs ikrafttræden, må straffen dog ikke blive strengere end
efter de regler, som var gældende på gerningstidspunktet.
Straffelovens § 3, stk. 1, indebærer således, at lovforslagets
bestemmelser om skærpet bødestraf alene vil omfatte over-
trædelser, som begås efter lovens ikrafttræden.
Sager, der er pådømt i byretten før lovens ikrafttræden, og
som pådømmes i landsretten efter lovens ikrafttræden, vil
skulle endeligt afgøres efter de nye regler, som ikke var gæl-
dende ved pådømmelsen i første instans. Straffen må dog ik-
ke blive strengere end efter de tidligere regler, jf. straffelo-
vens § 3, stk. 1.
Ifølge færdselslovens § 143 gælder loven ikke for Færøerne
og Grønland, og loven indeholder ikke en anordningsbe-
stemmelse om, at lovens regler kan sættes i kraft for Færøer-
ne og Grønland. Ændringer af færdselsloven kan således
heller ikke gælde for Færøerne og Grønland, og nærværende
lovforslag indeholder derfor ikke en territorialbestemmelse.
15
Bilag 1
Lovforslag sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering Lovforslaget
§ 1
I færdselsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1324 af
21. november 2018, som ændret ved lov nr. 1521
af 18. december 2018, lov nr. 1559 af 18. decem-
ber 2018 og lov nr. 1563 af 18. december 2018,
foretages følgende ændringer:
§ 67. ---
Stk. 2-3. ---
Stk. 4. Føreren af et motordrevet køretøj skal
til enhver tid være opmærksom på, at køretøjet
er i lovlig stand, for så vidt angår forhold ved
køretøjets motor og køretøjets forureningsbe-
grænsende udstyr, der har betydning for det
motordrevne køretøjs udledning af luftforure-
nende stoffer.
1. I § 67, stk. 4, indsættes efter »angår«:
»køretøjets afgivelse af støj og for så vidt angår«.
§ 118. Med bøde, jf. dog stk. 8, straffes den, 2. I § 118, stk. 1, 1. pkt., ændres »stk. 8« til:
der: »stk. 10«.
1-3) ---
Stk. 2-12. ---
3. I § 118 indsættes efter stk. 6 som nye stykker:
»Stk. 7. Ved fastsættelse af bøder for overtrædel-
se af § 67, stk. 1-3, skal det for lastbil og bus, hvis
tilladte totalvægt overstiger 3.500 kg, og for vogn-
tog bestående af en lastbil eller en bus, hvis tillad-
te totalvægt overstiger 3.500 kg, og et registre-
ringspligtigt påhængskøretøj, indgå som en særligt
skærpende omstændighed, hvis køretøjet eller
vogntoget har alvorlige sikkerhedskritiske fejl og
mangler.
Stk. 8. Ved fastsættelse af bøder for overtrædelse
af § 38, stk. 1, og § 67, stk. 2 og 4, skal det indgå
som en særligt skærpende omstændighed, hvis et
motordrevet køretøj betjenes således eller er i en
sådan ulovlig stand, at det afgiver unødig støj.«
Stk. 7-12 bliver herefter stk. 9-14.
16
§ 134. ---
Stk. 2-3. --- 4. I § 134, stk. 4, ændres »stk. 9« til: »stk. 11«.
Stk. 4. § 118, stk. 9, gælder ikke for de i stk.
1-3 nævnte sager.
Stk. 5. ---
§ 140. ---
Stk. 2. Transport-, bygnings- og boligmini-
steren fastsætter, hvilke bekendtgørelser ud-
stedt i henhold til den tidligere lov der forbli-
ver i kraft efter den 1. maj 1977. Overtrædelse
af disse bestemmelser straffes med bøde. §
118, stk. 1, nr. 2 og 3, og stk. 10, samt § 119
finder tilsvarende anvendelse.
5. I § 140, stk. 2, 3. pkt., ændres »stk. 10« til:
»stk. 12«.
17