Fremsat den 13. marts 2019 af undervisningsministeren (Merete Riisager)

Fremsat den 13. marts 2019 af undervisningsministeren (Merete Riisager)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om erhvervsuddannelser, lov om folkeskolen, lov om
vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse
m.v. samt forskellige andre love
(Styrkede erhvervsuddannelser, mere praksisfaglighed i grundskolen, uddannelsesparathedsvurdering til alle
ungdomsuddannelser m.v.)
§ 1
I lov om erhvervsuddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr.
282 af 18. april 2018, som ændret bl.a. ved § 1 i lov nr. 1692
af 26. december 2017, § 8 i lov nr. 745 af 8. juni 2018 og
senest ved § 2 lov nr. 1737 af 27. december 2018, foretages
følgende ændringer:
1. I § 1, stk. 2, nr. 3, indsættes efter »udvikling,«: »karakter-
dannelse og faglige stolthed,«.
2. I § 1, stk. 2, nr. 4, ændres »arbejdsstyrke,« til: »arbejds-
styrke og«.
3. I § 1, stk. 2, nr. 5, ændres »udlandet og« til: »udlandet.«
4. § 1, stk. 2, nr. 6, ophæves.
5. Efter § 1 indsættes:
»§ 1 a. Erhvervsuddannelserne tilrettelægges således, at
de giver eleverne grundlag for videreuddannelse, herunder
mulighed for at opnå studiekompetence til relevante videre-
gående uddannelser i tilknytning til erhvervskompetencen.«
6. I § 4, stk. 3, udgår »om skolernes handlingsplaner for øget
gennemførelse,«.
7. I § 5, stk. 1, og § 5 b, nr. 2, ændres »året efter« til: »i det
andet år efter«.
8. I § 5 c, stk. 1, 2. pkt., udgår »§ 66 l, stk. 1,«.
9. Efter § 5 c indsættes:
»§ 5 d. En ansøger, der efter §§ 5-5 c har krav på at blive
optaget, har adgang til grundforløb plus (GF+), medmindre
vedkommende har
1) gennemført en ungdomsuddannelse,
2) påbegyndt grundforløbets 1. del, jf. dog stk. 2,
3) påbegyndt grundforløb plus (GF+),
4) adgang til grundforløbets 1. del,
5) haft adgang til, men har fravalgt grundforløbets 1. del
for at begynde på grundforløbets 2. del, jf. dog stk. 2,
eller
6) gennemført grundforløbets 2. del, herunder hvis dette
helt eller delvist er erstattet af grundlæggende praktisk
oplæring i virksomhed, jf. § 12, stk. 1.
Stk. 2. De begrænsninger, som følger af stk. 1, nr. 2 og 5,
gælder ikke for ansøgere, som søger om optagelse efter ud-
løbet af august måned i det andet år efter, at ansøgeren har
opfyldt undervisningspligten i henhold til folkeskoleloven
eller har afsluttet undervisningen i 10. klasse.
§ 5 e. En ansøger uden uddannelsesaftale, som er fyldt 25
år, og som ikke opfylder betingelserne for adgang til er-
hvervsuddannelserne efter § 5 a, kan deltage i adgangskur-
ser efter § 7, hvis den ansøgte skole ud fra en helhedsvurde-
ring vurderer, at ansøgeren er tæt på at have forudsætninger
for at gennemføre en erhvervsuddannelse og er motiveret for
at tilegne sig de fornødne kvalifikationer gennem dette ad-
gangskursus.
Stk. 2. Optagelse efter stk. 1 udgør et tilsagn om optagelse
til erhvervsuddannelserne med forbehold om, at ansøgeren
gennemfører adgangskurset med det krævede resultat (betin-
get optagelse).«
10. I § 6, stk. 1, ændres »§§ 5-5 c« til: »§§ 5-5 d«.
Lovforslag nr. L 199 Folketinget 2018-19
Undervisningsmin., 18-955
CU000569
11. § 6, stk. 1, affattes således:
»En skole har inden for de erhvervsuddannelser, skolen
udbyder, pligt til at optage alle ansøgere, der efter §§ 5-5 e
har krav på at blive optaget, eller til at drage omsorg for, at
de optages på en anden skole eller andre skoler med samme
uddannelse.«
12. Efter § 6 indsættes:
Ȥ 7. En skole kan udbyde adgangskurser i fagene dansk,
dansk som andetsprog og matematik på niveau med folke-
skolens 9. klasses afgangsprøve.«
13. I § 8 udgår »forsøg med«, og »§§ 5 og 5 a« ændres til:
»§§ 5, 5 a og 5 e«.
14. I § 8 indsættes som stk. 2:
»Stk. 2. Undervisningsministeren fastsætter endvidere ef-
ter indstilling fra Rådet for de Grundlæggende Erhvervsret-
tede Uddannelser nærmere regler om indhold og tilrettelæg-
gelse af adgangskurser efter § 7, herunder om i hvilket om-
fang fagene kan gennemføres.«
15. I § 12, stk. 1, 3. pkt., indsættes efter »indtil 20 skole-
ugers varighed«: »og kan endvidere indeholde et grundfor-
løb plus (GF+) af 10 skoleugers varighed forud for påbegyn-
delse af grundforløbets 2. del«.
16. I § 19 a, stk. 1, indsættes efter »dog«: »stk. 2-4, 6, 7, 9
og 10 samt«.
17. I § 19 a, stk. 5, 1. pkt., ændres »Det i stk. 3 og 4« til:
»De i stk. 3, 4 og 9«.
18. I § 19 a indsættes efter stk. 8 som nyt stykke:
»Stk. 9. En skole skal opkræve deltagerbetaling på 120 kr.
pr. fag for deltagelse i undervisning og prøver, som udbydes
i medfør af § 7.«
Stk. 9 bliver herefter stk. 10.
19. § 19 d ophæves.
20. Efter § 33 a indsættes:
»Kapitel 4 b
Mulighed for gymnasial supplering i forbindelse med
erhvervsuddannelse«
21. § 33 b affattes således:
»§ 33 b. Personer, som har opnået et eux-bevis, har
samme ret til optagelse på gymnasiale suppleringskurser, jf.
lov om de gymnasiale uddannelser, som personer med en
eksamen fra en treårig gymnasial uddannelse. Personer, som
har opnået et bevis for eux 1. del, jf. § 3 a i lov om erhvervs-
faglig studentereksamen i forbindelse med erhvervsuddan-
nelse (eux) m.v., har samme ret til optagelse på gymnasiale
suppleringskurser som personer med en hf-eksamen uden
overbygning. Personer, som har afsluttet en erhvervsuddan-
nelse uden sådanne beviser, har ret til optagelse på gymnasi-
ale suppleringskurser med henblik på optagelse på videregå-
ende uddannelser, hvortil erhvervsuddannelse er adgangsgi-
vende.«
22. I § 35, stk. 1, nr. 8, indsættes efter »§ 8,«: »stk. 1, om
adgangskurser, jf. § 8, stk. 2,«.
23. I § 35, stk. 1, nr. 17, indsættes efter »§ 48, stk. 1 og 6,«:
»§ 48 a, stk. 4,«.
24. I § 35, stk. 1, nr. 24, udgår »§ 66 o og«.
25. I § 38, stk. 5, 2. pkt., ændres »en gang om året« til:
»mindst hvert tredje år«.
26. I § 43, stk. 1, indsættes som 3. pkt.:
»Skolerne tilbyder endvidere elever på 9. og 10. klasse-
trin, som tilmeldes en erhvervsuddannelse, vejledning og bi-
stand i forhold til at indgå en uddannelsesaftale, jf. § 48, el-
ler et praktikpladstilsagn, jf. § 48 a.«
27. I § 48, stk. 1, 1. pkt., udgår », § 66 l, stk. 1,«.
28. Efter § 48 indsættes:
Ȥ 48 a. Der kan mellem kommende erhvervsuddannel-
seselever samt elever, som er mere end 8 uger fra afslutning
af grundforløbet, og en eller flere virksomheder indgås et
praktikpladstilsagn med henblik på senere indgåelse af en
uddannelsesaftale, jf. § 48.
Stk. 2. Indgår eleven og en eller flere af de virksomheder,
som er omfattet af et praktikpladstilsagn, ikke senest 8 uger
før elevens afslutning af grundforløbet en uddannelsesaftale,
bortfalder praktikpladstilsagnet.
Stk. 3. § 62 finder tilsvarende anvendelse for praktik-
pladstilsagn.
Stk. 4. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere
regler om form, indhold, proces, registrering m.v. i forhold
til praktikpladstilsagn.«
29. § 66, stk. 1, 2. pkt., og § 66, stk. 2, 2. pkt., ophæves.
30. Kapitel 7 b ophæves.
31. I § 67 a, stk. 3, 1. pkt., og § 67 a, stk. 4, ændres »kapit-
lerne 7 a og 7 b« til: »kapitel 7 a«.
32. I § 67 a, stk. 3, 1. pkt., udgår »og § 66 l, stk. 2,«.
33. I § 69, stk. 1, udgår »og § 66 o«.
§ 2
I lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse nr. 1510 af
14. december 2017, som senest ændret ved § 1 i lov nr. 209
af 5. marts 2019, foretages følgende ændringer:
1. I § 19 g, 3. pkt., ændres »§ 22, stk. 8« til: »§ 22, stk. 11«.
2. I § 22 indsættes efter stk. 7 som nye stykker:
2
»Stk. 8. Kommunalbestyrelsen kan indgå overenskomst
med en institution, der udbyder erhvervsuddannelse, om un-
dervisning af elever i grundskolen i dele af undervisningsti-
den, jf. stk. 9 og 10. Finansieringen heraf er et anliggende
mellem kommunalbestyrelsen og den pågældende institu-
tion, der udbyder erhvervsuddannelse. Kommunalbestyrel-
sen fører tilsyn med undervisningen.
Stk. 9. Overenskomsten mellem kommunalbestyrelsen og
en institution, der udbyder erhvervsuddannelse, jf. stk. 8,
kan omfatte tilrettelæggelse og varetagelse af undervisning i
valgfag efter § 9, stk. 1, 5 og 6, for elever på 7.-9. klassetrin.
Undervisningen skal tilrettelægges og varetages af en er-
hvervsskolelærer, som har de fornødne kvalifikationer, og
gennemføres i erhvervsskolens faglokaler.
Stk. 10. Overenskomsten mellem kommunalbestyrelsen
og en institution, der udbyder erhvervsuddannelse, jf. stk. 8,
kan omfatte tilrettelæggelse og varetagelse af undervisning i
valgfag omfattet af § 9, stk. 8, for elever på 7.-9. klassetrin,
samt tilrettelæggelse og varetagelse af relevante forløb og
aktiviteter for elever i grundskolen. Undervisningen skal til-
rettelægges og varetages af en erhvervsskolelærer, som har
kvalifikationer svarende til en person med særlige kvalifika-
tioner til at undervise i enkelte fag, jf. § 28, stk. 2, og gen-
nemføres i folkeskolens lokaler.«
Stk. 8-10 bliver herefter stk. 11-13.
3. I § 22, stk. 10, der bliver stk. 13, indsættes efter »jf. stk. 1,
nr. 6«: », og om undervisning af elever i grundskolen i dele
af undervisningstiden, jf. stk. 8-10«.
§ 3
I lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt
til uddannelse, beskæftigelse m.v., jf. lovbekendtgørelse nr.
1097 af 28. september 2017, som ændret ved lov nr. 143 af
28. februar 2018, § 16 i lov nr. 311 af 25. april 2018 og lov
nr. 746 af 8. juni 2018, foretages følgende ændringer:
1. I § 1 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
»Stk. 2. Vejledningen skal sikre, at den enkelte elev opnår
en realistisk forståelse af forudsætninger og krav i uddannel-
sessystemet og på arbejdsmarkedet.«
Stk. 2-6 bliver herefter stk. 3-7.
2. Efter § 1 indsættes:
»§ 1 a. Kommunalbestyrelsen fastsætter én gang årligt
måltal for søgningen til ungdomsuddannelserne for kommu-
nens 9. og 10. klasseelever. Måltallene fordeles på erhvervs-
uddannelserne og de gymnasiale uddannelser.
Stk. 2. Ligger kommunalbestyrelsens aktuelle søgetal til
erhvervsuddannelserne under 10 procent, udarbejder kom-
munen en handlingsplan for hvilke initiativer, der skal
iværksættes for at øge søgningen til erhvervsuddannelserne.
Stk. 3. De aktuelle søgetal offentliggøres på kommunens
hjemmeside sammenholdt med måltallet, jf. stk. 1.
Stk. 4. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler
om proceduren i forbindelse med kommunalbestyrelsens
fastsættelse af måltal samt offentliggørelsen af søgetal.«
3. § 2 g, stk. 1, 3. pkt., affattes således:
»Eleven vurderes til de 3-årige gymnasiale uddannelser,
til den 2-årige hf-uddannelse og til gruppen af erhvervsud-
dannelser, uanset hvilken af de tre kategorier af ungdomsud-
dannelser, eleven søger optagelse på.«
4. I § 2 g, stk. 3, 1. pkt., indsættes efter »kan blive uddannel-
sesparat«: »til den ønskede uddannelse«.
5. I § 2 g, stk. 5, 1. pkt., indsættes efter »er vurderet uddan-
nelsesparate«: »til den ønskede uddannelse«.
6. § 2 g, stk. 5, 2. pkt., affattes således:
»Der foretages endvidere en fornyet vurdering, hvis ele-
ven søger en anden kategori af ungdomsuddannelse, som
eleven er blevet vurderet ikkeuddannelsesparat til.«
7. I § 2 g, stk. 8, 1. pkt., indsættes efter »ikke er uddannel-
sesparat«: »til den ønskede uddannelse«.
8. Kapitel 1 d affattes således:
»Kapitel 1 d
Den kommunale ungeindsats
§ 2 j. Kommunalbestyrelsen sørger for, at der sker en ko-
ordinering af den samlede ungeindsats i kommunen på tværs
af uddannelses-, beskæftigelses- og socialindsatsen.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen etablerer en sammenhæn-
gende kommunal ungeindsats for unge under 25 år, som har
til formål at gøre alle unge under 25 år parate til at gennem-
føre en ungdomsuddannelse eller komme i beskæftigelse.
Stk. 3. Kommunalbestyrelsen orienterer Undervisningsmi-
nisteriet om, hvordan ungeindsatsen skal organiseres i kom-
munen, herunder hvordan vejledningsopgaver i forhold til
kommunens unge under 25 år varetages. Oplysninger herom
offentliggøres tillige på kommunens hjemmeside.
Stk. 4. Kommunalbestyrelsen skal sikre, at der sker konti-
nuerlig opfølgning på, at den unge er på vej mod uddannelse
eller eventuelt har opnået fast tilknytning til arbejdsmarke-
det.
Stk. 5. Kommunalbestyrelsens funktioner og opgavevare-
tagelse vedrørende den kommunale ungeindsats omfatter:
1) Udarbejdelse af uddannelsesplan i samarbejde med
den unge, med henblik på at den unge bliver forankret
i uddannelse eller opnår fast tilknytning til arbejds-
markedet, jf. kapitel 1 b.
2) Opgaver og funktioner vedrørende uddannelses- og
erhvervsvejledning i grundskolen og 10. klasse, her-
under introduktionskurser i 8. klasse, uddannelsespa-
rathedsvurderinger, brobygning samt udarbejdelse af
en plan for tilrettelæggelsen af vejledningen i 8. og 9.
klasse om valg af ungdomsuddannelse, jf. kapitel 2 og
kapitel 2 a.
3) Vejledning om 15-17-åriges pligt til at være i uddan-
nelse, beskæftigelse m.v., jf. kapitel 1 a.
4) Udarbejdelse af måltal for søgningen til ungdomsud-
dannelserne og eventuel handlingsplan for søgningen
til erhvervsuddannelserne, jf. § 1 a.
3
5) Beskrivelse af kendt behov for specialundervisning og
anden specialpædagogisk bistand, herunder i form af
specialpædagogisk støtte på baggrund af hidtidigt sko-
leforløb og hidtidig pædagogisk-psykologisk vurde-
ring, socialindsats og misbrugsindsats i den unges ud-
dannelsesplan.
6) Tilvejebringelse af praktikpladser til virksomheds-
praktik for unge i uddannelsessporet erhvervsgrund-
uddannelse på forberedende grunduddannelse.
7) Koordinering af opsøgende funktioner i forhold til
virksomhedspraktik, herunder koordinering med virk-
somhedspraktik, jf. stk. 7.
8) Målgruppevurdering med henblik på forberedende
grunduddannelse, jf. § 2 k.
9) Opsøgende og opfølgende indsats til unge under 25
år, som hverken er i gang med eller har fuldført
mindst en ungdomsuddannelse, herunder unge, der
har afsluttet forberedende grunduddannelse.
10) Jobcentrenes opgaver i forhold til unge under 25 år, jf.
lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og lov om orga-
nisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen
m.v.
11) Vedligeholdelse og ajourføring af det fælles data-
grundlag, jf. kapitel 4 b.
12) Etablering af kontaktpersonordning for unge, som har
behov herfor, jf. § 2 l.
Stk. 6. Kommunalbestyrelsens opgaver efter stk. 5, nr. 2,
omfatter ud over folkeskoler tillige friskoler, private grund-
skoler, efterskoler, frie fagskoler og folkehøjskoler, der lig-
ger i kommunen.
Stk. 7. Kommunalbestyrelsens opsøgende funktioner i for-
hold til virksomhedspraktik m.v., jf. stk. 5, nr. 6 og 7, koor-
dineres med øvrige kommunale praktik- og virksomhedsop-
søgende indsatser, herunder indsatser i grundskolen og på
forberedende grunduddannelse, og med jobcentrenes arbej-
de. Kommunalbestyrelsen kan overlade opgaven med at til-
vejebringe virksomhedspraktik til institutioner med forbe-
redende grunduddannelse på baggrund af en samarbejdsafta-
le, der fastlægger rammerne herfor.
Stk. 8. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere
regler om indholdet i samarbejdsaftalen efter stk. 7.
§ 2 k. Kommunalbestyrelsen foretager målgruppevurde-
ring med henblik på forberedende grunduddannelse og
eventuelt med henblik på øvrige tilbud, jf. stk. 2, af unge
under 25 år, som ikke er omfattet af undervisningspligten,
som ikke har gennemført en ungdomsuddannelse, jf. dog 2.
pkt., eller som minimum er i halvtidsbeskæftigelse, og som
har behov for en særlig forberedende indsats for at gennem-
føre en ungdomsuddannelse eller komme i beskæftigelse.
Uanset 1. pkt. kan unge, som har gennemført en ungdoms-
uddannelse for unge med særlige behov, efter anmodning
målgruppevurderes til forberedende grunduddannelse, hvis
de øvrige betingelser i 1. pkt. er opfyldt.
Stk. 2. Målgruppevurderingen efter stk. 1 foretages på
grundlag af en samlet afvejning af mulige tilbud og indsat-
ser, som kan bringe den unge tættere på job og uddannelse,
herunder mulige tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelses-
indsats og tilbud om uddannelse.
Stk. 3. Unge under 25 år, der er i beskæftigelse, men som
mangler forudsætninger for at gennemføre en ungdomsud-
dannelse, kan efter anmodning målgruppevurderes med hen-
blik på forberedende grunduddannelse.
Stk. 4. Målgruppevurderingen efter stk. 1-3 foretages ud
fra en helhedsvurdering af faglige, sociale og personlige res-
sourcer og udfordringer, karakterer fra grundskolen, erfarin-
ger fra brobygning, praktik i virksomheder og afsøgnings-
forløb på forberedende grunduddannelse. Til brug for vurde-
ringen af, om den unge har sociale og personlige ressourcer
og udfordringer, som har indflydelse på den unges videre
uddannelse, tages udgangspunkt i følgende:
1) Motivation for uddannelse og lyst til læring.
2) Generel viden om forventninger og krav til at gennem-
føre en uddannelse.
3) Selvstændighed og ansvarlighed, herunder om den un-
ge kan tage initiativ til opgaveløsninger.
4) Mødestabilitet, herunder rettidighed og fravær.
5) Samarbejdsevner.
6) Respekt, herunder forståelse for andre mennesker.
Stk. 5. Som supplement til målgruppevurderingen efter
stk. 1-4 kan der etableres afsøgningsforløb på op til 2 uger
med henblik på at kvalificere vurderingen af, om den unge
tilhører målgruppen for forberedende grunduddannelse. Vi-
ser afsøgningsforløbet, at den unge tilhører målgruppen,
træffes beslutning om, hvilket af de tre uddannelsesspor på
forberedende grunduddannelse den unge skal begynde på.
Stk. 6. Viser målgruppevurderingen, at den unge ikke til-
hører målgruppen til forberedende grunduddannelse, kan
den unge søge om at få foretaget en ny målgruppevurdering,
6 måneder efter at vurderingen er foretaget.
Stk. 7. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler
om proceduren og frister m.v. for målgruppevurderingen.
§ 2 l. Kommunalbestyrelsen udpeger en gennemgående
kontaktperson til unge, når det vurderes, at den unge af per-
sonlige eller sociale årsager har behov for støtte fra flere en-
heder i kommunen. Kontaktpersonen har til opgave at følge
og støtte den unge frem mod fastholdelse på en ungdomsud-
dannelse eller i beskæftigelse.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsens udpegning af kontaktper-
soner kan foretages blandt de medarbejdere, der allerede er
ansat i kommunen, eller der kan udpeges personer med til-
knytning til fx forberedende grunduddannelse eller andre
personer, som opfylder de kompetencekrav, som kommunal-
bestyrelsen har fastsat.
Stk. 3. En kontaktperson til unge efter stk. 1 og 2 kan til-
deles unge fra grundskolens 8. klassetrin.
Stk. 4. Kontaktpersonordningen ophører, når den unge er
forankret i en ungdomsuddannelse eller har fast tilknytning
til arbejdsmarkedet. Fuldfører den unge ikke sin uddannelse,
eller bliver den unge ledig inden det fyldte 25. år, kan kon-
taktpersonordningen genetableres.«
9. § 5, stk. 1, affattes således:
»Kommunalbestyrelsen udarbejder til brug for vejlednin-
gen i 8. og 9. klasse en sammenhængende plan for indsatser
4
relateret til elevernes valg af ungdomsuddannelse. Det skal
fremgå af planen, at vejlednings- og skoleindsatsen skal ske
i et samarbejde med ungdomsuddannelsesinstitutionerne,
forældremyndighedens indehaver og den unge. Det skal
endvidere fremgå af planen, at vejlednings- og undervis-
ningsaktiviteter skal kædes sammen og integreres i under-
visningens fag og emner.«
10. § 5, stk. 5, affattes således:
»Stk. 5. Undervisningsministeren fastsætter nærmere reg-
ler om de vejlednings- og undervisningsaktiviteter, der er
nævnt i stk. 1, og om sammenkædning heraf og integration i
undervisningens fag og emner.«
11. § 6, stk. 1 og 2, ophæves.
Stk. 3 bliver herefter stk. 1.
12. I § 10, stk. 2, indsættes efter »nævnt i stk. 1«: », planen
for tilrettelæggelse af vejledningen, jf. § 5, stk. 1,«.
§ 4
I lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1269 af 29. november 2017, som
ændret ved § 13 i lov nr. 745 af 8. juni 2018, § 40 i lov nr.
1518 af 18. december 2018 og § 5 i lov nr. 1736 af 27.
december 2018, foretages følgende ændringer:
1. I § 1, stk. 1, indsættes efter 3. pkt. som nyt punktum:
»En institution, der udbyder erhvervsuddannelse, kan ud-
byde adgangskurser, jf. lov om erhvervsuddannelser.«
2. I § 1, stk. 1, 4. pkt., der bliver 5. pkt., indsættes efter »med
en kommunalbestyrelse om«: »at udbyde valgfag for elever
på 7.-9. klassetrin samt varetage visse valgfag, forløb og ak-
tiviteter på folkeskolerne, og om«.
3. I § 1, stk. 1, indsættes efter 4. pkt., der bliver 5. pkt., som
nyt punktum:
»En institution, der udbyder erhvervsuddannelse, kan
endvidere indgå overenskomst med en skole om at tilrette-
lægge og varetage undervisning af skolens elever svarende
til det, der er fastsat i folkeskolelovens § 22, stk. 8-10, jf.
lov om friskoler og private grundskoler m.v. og lov om ef-
terskoler og frie fagskoler.«
4. I § 5, stk. 4, 1. pkt., indsættes efter »have«: »relevant er-
hvervserfaring i forhold til institutionens virkefelt og«.
5. Efter § 5 indsættes:
Ȥ 5 a. Udefrakommende bestyrelsesmedlemmer skal ha-
ve gennemført en bestyrelsesuddannelse eller have forpligtet
sig hertil eller på anden måde have opnået tilsvarende kom-
petencer, som bestyrelsesopgaven forudsætter. Bestyrelses-
uddannelse skal være gennemført inden for de første 12 må-
neder af funktionsperioden. Bestyrelsen giver medarbejder-
og elevrepræsentanter mulighed for at gennemføre en besty-
relsesuddannelse. Institutionen afholder udgifterne til den
bestyrelsesuddannelse eller del heraf, som et bestyrelses-
medlem deltager i under sin funktionsperiode.
Stk. 2. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om
kompetencebeskrivelser for bestyrelsesuddannelsen.«
6. Efter § 30 a indsættes:
»§ 30 b. Undervisningsministeren kan pålægge bestyrel-
sen at iværksætte og gennemføre en ekstern analyse af be-
styrelsens arbejde. Når resultatet af analysen foreligger for
bestyrelsen, sender bestyrelsen straks afrapporteringen her-
om til ministeren. Bestyrelsen sender tillige snarest derefter
og senest inden en frist, som ministeren fastsætter, sine
eventuelle supplerende oplysninger og bemærkninger hertil.
Bestyrelsen offentliggør afrapporteringen og sine eventuelle
supplerende oplysninger og bemærkninger hertil, når mini-
steren har besluttet dette. Indtil da er materialet fortroligt.«
§ 5
I lov om erhvervsfaglig studentereksamen i forbindelse
med erhvervsuddannelse (eux) m.v., jf. lovbekendtgørelse
nr. 1086 af 30. august 2018, som ændret ved § 8 i lov nr.
1746 af 27. december 2016, foretages følgende ændring:
1. § 8 affattes således:
»§ 8. Personer, som har opnået et eux-bevis, har samme
ret til optagelse på gymnasiale suppleringskurser, jf. lov om
de gymnasiale uddannelser, som personer med en eksamen
fra en treårig gymnasial uddannelse. Personer, som har op-
nået et bevis for eux 1. del, jf. § 3 a, har samme ret til opta-
gelse på gymnasiale suppleringskurser som personer med en
hf-eksamen uden overbygning.«
§ 6
I lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, jf.
lovbekendtgørelse nr. 811 af 20. juni 2018, som ændret ved
§ 1 i lov nr. 1693 af 26. december 2017, § 2 i lov nr. 745 af
8. juni 2018, § 3 i lov nr. 1701 af 27. december 2018 og § 1
i lov nr. 1737 af 27. december 2018, foretages følgende
ændring:
1. I § 13, stk. 1, 1. pkt., udgår »og elever optaget til er-
hvervsuddannelse plus (eud+)«.
§ 7
I lov nr. 746 af 8. juni 2018 om ændring af lov om
vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til
uddannelse, beskæftigelse m.v. (Kommunal indsats for unge
under 25 år) foretages følgende ændring:
1. § 1, nr. 19, ophæves.
§ 8
I lov om friskoler og private grundskoler m. v., jf.
lovbekendtgørelse nr. 1111 af 30. august 2018, som ændret
ved § 1 i lov nr. 397 af 2. maj 2018, § 11 i lov nr. 745 af 8.
5
juni 2018, § 3 i lov nr. 1736 af 27. december 2018 og § 3 i
lov nr. 209 af 5. marts 2019, foretages følgende ændringer:
1. I § 7 indsættes som stk. 2:
»Stk. 2. Skolen kan indgå overenskomst med en institu-
tion, der udbyder erhvervsuddannelse, om, at institutionen
tilrettelægger og varetager undervisning af skolens elever
svarende til det, der er fastsat i folkeskolelovens § 22, stk.
8-10.«
2. I § 33, stk. 1, ændres »§ 7« til: »§ 7, stk. 1«.
§ 9
I lov om efterskoler og frie fagskoler, jf.
lovbekendtgørelse nr. 94 af 8. februar 2018, som ændret ved
§ 7 i lov nr. 745 af 8. juni 2018, § 2 i lov nr. 1736 af 27.
december 2018 og § 4 i lov nr. 209 af 5. marts 2019,
foretages følgende ændring:
1. I § 9 indsættes som stk. 2:
»Stk. 2. Skolen kan indgå overenskomst med en institu-
tion, der udbyder erhvervsuddannelse, om, at institutionen
tilrettelægger og varetager undervisning af skolens elever
svarende til det, der er fastsat i folkeskolelovens § 22, stk.
8-10.«
§ 10
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. august 2019, jf. dog stk.
2-5.
Stk. 2. § 1, nr. 7, § 5 d i lov om erhvervsuddannelser, som
affattet ved § 1, nr. 9, og § 1, nr. 10, nr. 15, nr. 23, nr. 26 og
nr. 28, træder i kraft den 1. januar 2020.
Stk. 3. § 5 e i lov om erhvervsuddannelser, som affattet
ved § 1, nr. 9, og § 1, nr. 11-14, nr. 16-18 og nr. 22, og § 4,
stk. 1, træder i kraft den 1. juli 2020.
Stk. 4. § 3, nr. 9, træder i kraft den 1. august 2020.
Stk. 5. § 3, nr. 10, har virkning fra den 1. august 2020.
§ 11
Stk. 1. Lovens § 1, nr. 8, nr. 19, nr. 24, nr. 27 og nr.
29-33, og § 6 finder ikke anvendelse for uddannelser, der er
påbegyndt før den 1. august 2019. For sådanne uddannelser
finder de hidtil gældende regler anvendelse.
Stk. 2. § 4, nr. 5, finder ikke anvendelse for medlemmer af
bestyrelser, som i medfør af lov om institutioner for er-
hvervsrettet uddannelse er nedsat før den 1. august 2019.
For sådanne bestyrelsesmedlemmer finder de hidtil gælden-
de regler anvendelse.
Stk. 3. Regler fastsat i medfør af folkeskolelovens § 22,
stk. 9 og 10, jf. lovbekendtgørelse nr. 1510 af 14. december
2017, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af for-
skrifter udstedt i medfør af folkeskolelovens § 22, stk. 12 og
13, jf. denne lovs § 2, nr. 2.
6
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Dannelse og styrkede videreuddannelsesmuligheder
2.1.1. Dannelse som en del af erhvervsuddannelsernes formål
2.1.1.1. Gældende ret
2.1.1.2. Undervisningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.1.2. Erhvervsuddannelser som studiekompetencegivende
2.1.2.1. Gældende ret
2.1.2.2. Undervisningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.1.3. Øget adgang til gymnasiale suppleringskurser (GSK) for erhvervsuddannede
2.1.3.1. Gældende ret
2.1.3.2. Undervisningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.2. Adgangskurser, udvidet adgang til grundforløb og praktikpladstilsagn
2.2.1. Adgangskurser på erhvervsskoler
2.2.1.1. Gældende ret
2.2.1.2. Undervisningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.2.2. Udvidet adgang til grundforløbets 1. del
2.2.2.1. Gældende ret
2.2.2.2. Undervisningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.2.3. Grundforløb plus (GF+)
2.2.3.1. Gældende ret
2.2.3.2. Undervisningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.2.4. Praktikpladstilsagn
2.2.4.1. Gældende ret
2.2.4.2. Undervisningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.3. Udvikling og forenkling af erhvervsuddannelserne
2.3.1. Krav om obligatoriske handlingsplaner for øget gennemførelse ophæves
2.3.1.1. Gældende ret
2.3.1.2. Undervisningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.3.2. Erhvervsuddannelse plus (eud+) nedlægges
2.3.2.1. Den indgåede aftale
2.3.2.2. Gældende ret
2.3.2.3. Undervisningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.4. Mere praksisfaglighed i grundskolen
2.4.1. Styrket samarbejde mellem folkeskoler og erhvervsskoler
2.4.1.1. Gældende ret
2.4.1.2. Undervisningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.4.2. Omfattede undervisningstimer m.v. i folkeskolen
2.4.2.1. Gældende ret
2.4.2.2. Undervisningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.4.3. Det undervisende personale i folkeskolen
2.4.3.1. Gældende ret
2.4.3.2. Undervisningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.4.4. Tilsynet med erhvervsskolernes undervisning af elever fra folkeskolen
2.4.4.1. Gældende ret
2.4.4.2. Undervisningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.4.5. Styrket samarbejde mellem frie skoler og erhvervsskoler
2.4.5.1. Gældende ret
2.4.5.1.1. Lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse
2.4.5.1.2. Lov om friskoler og private grundskoler m.v.
2.4.5.1.3. Lov om efterskoler og frie fagskoler
7
2.4.5.2. Undervisningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.5. Et stærkere fundament for valg af ungdomsuddannelse
2.5.1. Sammenhængende introduktion til valg af ungdomsuddannelse
2.5.1.1. ældende ret
2.5.1.2 Undervisningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.5.2. Uddannelsesparathedsvurdering
2.5.2.1. Gældende ret
2.5.2.2. Undervisningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.5.3. Kommunernes ansvar for søgningen til ungdomsuddannelserne
2.5.3.1. Gældende ret
2.5.3.2. Undervisningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.6. Professionalisering af institutionsbestyrelser
2.6.1. Relevant erhvervserfaring
2.6.1.1. Gældende ret
2.6.1.2. Undervisningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.6.2. Bestyrelsesuddannelse
2.6.2.1. Gældende ret
2.6.2.2. Undervisningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.6.3. Analyse
2.6.3.1. Gældende ret
2.6.3.2. Undervisningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.7. De faglige udvalgs årlige udviklingsredegørelser
2.7.1. Gældende ret
2.7.2. Undervisningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
3. Ligestillingsmæssige konsekvenser
4. Regionale konsekvenser, herunder for landdistrikterne
5. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige
6. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
7. Administrative konsekvenser for borgerne
8. Miljømæssige konsekvenser
9. Forholdet til EU-retten
10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
11. Sammenfattende skema
1. Indledning
Regeringen (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative
Folkeparti), Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Radikale
Venstre og Socialistisk Folkeparti (herefter aftaleparterne)
indgik den 22. november 2018 Aftale om Fra folkeskole til
faglært – Erhvervsuddannelser til fremtiden (herefter den
politiske aftale).
Det er aftaleparternes ambition, at flere unge skal vælge en
erhvervsuddannelse, og at flere skal gennemføre uddannel-
sen. Det anføres dertil i den politiske aftale, at det vigtigste
er, at de unge vælger en erhvervsuddannelse for deres egen
skyld, og at det at blive faglært er et solidt afsæt til at skabe
sig en god fremtid.
Aftaleparterne er på denne baggrund enige om at bygge vi-
dere på erhvervsuddannelsesreformen fra 2014, Trepartsaf-
tale om tilstrækkelig og kvalificeret arbejdskraft i hele Dan-
mark og praktikpladser af august 2016, Aftale om bedre veje
til uddannelse og job af oktober 2017 (forberedende grund-
uddannelse), og Aftale om styrket praksisfaglighed i folke-
skolen af juni 2018.
Det fremgår af den politiske aftale, at indsatserne skal af-
spejle både de fremtidige behov for arbejdskraft og de en-
kelte erhvervsuddannelsers (tekniske, merkantile og sund-
hedsmæssige) tyngde i erhvervsuddannelsesudbuddet. Afta-
leparterne er desuden enige om, at der er behov for nye am-
bitiøse tiltag og en helt særlig indsats for at styrke søgningen
til og gennemførelsen af erhvervsuddannelserne.
Intentionen med den politiske aftale er samlet set at sikre, at
erhvervsskolerne har gode rammer, der kan understøtte høj
faglig kvalitet samt styrke søgningen til og gennemførelsen
af erhvervsuddannelserne. I aftalen er der fokus på at:
– Styrke praksisfagligheden i folkeskolen.
– Skabe et stærkere fundament for de unges valg af ung-
domsuddannelse.
– Kommunerne skal have større ansvar for søgningen.
– Styrke dannelse og iværksætteri i erhvervsuddannelserne
samt videreuddannelsesmulighederne.
– Skabe attraktive uddannelsesmiljøer, styrke kompeten-
ceudviklingen af erhvervsuddannelseslærerne, nedbringe
elevfraværet og skabe bedre uddannelsesmuligheder i
tyndt befolkede områder.
– Skabe enklere og mere sammenhængende uddannelses-
forløb gennem adgangskurser for voksne på erhvervs-
8
skolerne, udvide adgangen til grundforløbets 1. del og
etablere et nyt grundforløb plus (GF+).
– Høj kvalitet skal få flere til at gennemføre en erhvervs-
uddannelse.
– Skabe større sikkerhed for at få en praktikplads.
– Social- og sundhedsuddannelserne skal appellere til fle-
re.
– Afbureaukratisere og give erhvervsskolerne større frihed
til at løse kerneopgaven.
Lovforslaget har til formål at gennemføre de dele af den po-
litiske aftale, som forudsætter lovændring. Øvrige dele af
den politiske aftale, som forudsætter regulering, udmøntes
administrativt med hjemmel i dels hidtidige bemyndigelses-
bestemmelser, dels nye bestemmelser, som er indeholdt i
dette lovforslag.
Med hensyn til lov om erhvervsuddannelser omfatter lovfor-
slagets § 1 bl.a. elementer om karakterdannelse og faglig
stolthed, om studiekompetence i tilknytning til erhvervs-
kompetencen, bedre mulighed for optagelse på gymnasiale
suppleringskurser, etablering af adgangskurser på erhvervs-
skoler i dansk, dansk som andetsprog og matematik, herun-
der med tilsagn om betinget optagelse, en udvidelse tids-
rummet for, hvornår ansøgere har adgang til grundforløbets
1. del, etablering af et nyt grundforløb+ (GF+) samt mulig-
hed for at indgå praktikpladstilsagn mellem kommende ele-
ver og virksomheder.
Med hensyn til lov om folkeskolen omfatter lovforslagets §
2 mulighed for, at erhvervsskoler og folkeskoler i højere
grad kan indgå forpligtende samarbejder, således at er-
hvervsskoler kan varetage udvalgte dele af undervisningen
af elever fra folkeskolen.
I tilknytning hertil indeholder lovforslagets § 8 og 9 ændrin-
ger af lov om friskoler og private grundskoler m.v. og lov
om efterskoler og frie fagskoler, hvorved frie grundskoler,
efterskoler og frie fagskoler opnår samme mulighed for at
indgå overenskomster med erhvervsskoler om undervisning
af elever i grundskolen.
Med hensyn til lov om vejledning om uddannelse og er-
hverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse indebærer
lovforslagets § 3, at der skal lægges større vægt på elevernes
opnåelse af en realistisk forståelse af forudsætninger og krav
i uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet, at eleverne
skal vurderes til alle tre kategorier af ungdomsuddannelser,
at kommunalbestyrelsen skal fastsætte lokale måltal for søg-
ningen til ungdomsuddannelserne, og at kommunalbestyrel-
sen skal udarbejde en sammenhængende plan for indsatser
relateret til elevernes valg af ungdomsuddannelse i 8. og 9.
klasse.
Med hensyn til lov om institutioner for erhvervsrettet uddan-
nelse indebærer lovforslagets 4 en skærpelse af kompetence-
beskrivelsen for institutionsbestyrelserne i form af en tilfø-
jelse af relevant erhvervserfaring, krav til udefrakommende
bestyrelsesmedlemmer om at have gennemført en bestyrel-
sesuddannelse samt mulighed for at pålægge bestyrelsen at
iværksætte og gennemføre en ekstern analyse af dens arbej-
de. Dertil kommer en udvidelse af formålsbestemmelsen så-
ledes, at erhvervsskolerne dels vil kunne udbyde de omtalte
adgangskurser i dansk, dansk som andetsprog og matematik,
dels varetage de omtalte dele af undervisningen af elever fra
grundskolen.
Herudover indeholder lovforslagets §§ 5-7 konsekvensæn-
dringer af lov om erhvervsfaglig studentereksamen i forbin-
delse med erhvervsuddannelse (eux) m.v., af lov om Ar-
bejdsgivernes Uddannelsesbidrag og af lov nr. 746 af 8. juni
2018 om ændring af lov om vejledning om uddannelse og
erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v. (Kom-
munal indsats for unge under 25 år).
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Dannelse og styrkede videreuddannelsesmuligheder
2.1.1. Dannelse som en del af erhvervsuddannelsernes for-
mål
2.1.1.1. Gældende ret
§ 1 i lov om erhvervsuddannelser indeholder bestemmelser
om de overordnede formål med erhvervsuddannelserne. Et
af hovedformålene med lov om erhvervsuddannelser er at
etablere et sammenhængende og overskueligt erhvervsud-
dannelsessystem.
Det følger af § 1, stk. 1, i lov om erhvervsuddannelser, at
undervisningsministeren tilrettelægger et samordnet system
af erhvervsuddannelser med henblik på den private og den
offentlige sektors forskellige beskæftigelsesområder. Med et
samordnet system menes såvel en administrativ og organisa-
torisk samordning som en samordning med hensyn til regler
om blandt andet adgang, struktur, indhold m.v. således, at
der opnås en systematisk sammenhæng og overskuelighed i
uddannelserne.
§ 1, stk. 2, nr. 3-6, beskriver en række af erhvervsuddannel-
sessystemets hovedformål.
Efter § 1, stk. 2, nr. 3, skal erhvervsuddannelserne i videst
muligt omfang være egnet til at bidrage til at udvikle de ud-
dannelsessøgendes interesse for og evne til aktiv medvirken
i et demokratisk samfund og bidrage til deres personlige ud-
vikling.
Efter § 1, stk. 2, nr. 4, skal erhvervsuddannelserne i videst
muligt omfang være egnet til at imødekomme arbejdsmarke-
dets behov for erhvervsfaglige og generelle kvalifikationer
vurderet under hensyn til den erhvervsmæssige og sam-
fundsmæssige udvikling, herunder udviklingen i erhvervs-
struktur, arbejdsmarkedsforhold, arbejdspladsorganisation
og teknologi, samt for en innovativ og kreativ arbejdsstyrke.
Efter § 1, stk. 2, nr. 5, skal erhvervsuddannelserne i videst
muligt omfang være egnet til at give de uddannelsessøgende
9
viden om internationale forhold og viden som grundlag for
arbejde og uddannelse i udlandet.
Efter § 1, stk. 2, nr. 6, skal erhvervsuddannelserne i videst
muligt omfang være egnet til at give de uddannelsessøgende
grundlag for videreuddannelse.
§ 1, stk. 2, indeholder imidlertid ikke et eksplicit krav om, at
der i erhvervsuddannelsessystemets hovedformål indgår et
dannelseselement. Det må dog antages, at det i nogen grad
følger implicit af formuleringerne om personlig udvikling
og aktiv medvirken i et demokratisk samfund, dvs. at dette
også er udtryk for et ønske om, at erhvervsuddannelserne
skal rumme dannelseselementer.
Efter § 4, stk. 1, fastsætter undervisningsministeren regler
om uddannelserne i almindelighed. Reglerne fastsættes efter
indstilling fra Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede
Uddannelser, hvis dette følger af § 35.
2.1.1.2. Undervisningsministeriets overvejelser og den fore-
slåede ordning
I den politiske aftale indgår et ønske om at styrke og tyde-
liggøre dannelsesaspektet i erhvervsuddannelserne. Dette
skal ifølge aftalen bl.a. ske gennem ændring af formålsbe-
stemmelsen i lov om erhvervsuddannelser, hvoraf det såle-
des skal fremgå, at karakterdannelse og faglig stolthed skal
være et af uddannelsernes formål. Det fremgår, at elever på
erhvervsuddannelserne eksempelvis skal udvikle vedholden-
hed, omsorg og beslutsomhed. Gennem tilegnelsen af er-
hvervsuddannelsernes fagområder og faglige håndværk styr-
kes eksempelvis elevernes personlige integritet, omsorg og
respekt for håndens arbejde.
Det foreslås på den baggrund at ændre formålsbestemmel-
sen i lov om erhvervsuddannelser således, at der tilføjes et
element vedrørende karakterdannelse og faglig stolthed.
Der foreslås endvidere en række konsekvenstilpasninger af
formålsbestemmelsen i lov om erhvervsuddannelser i til-
knytning hertil.
Dannelsesperspektivet vurderes at blive tillagt vægt i valget
af ungdomsuddannelse. De gymnasiale uddannelser vurde-
res med deres tydelige dannelsesprofil derfor at være i fo-
kus, når der vælges ungdomsuddannelse.
Erhvervsskolerne har allerede en stærk ramme for karakter-
dannelse, herunder ikke mindst i regi af praktikuddannelsen
i virksomhederne, som udgør over halvdelen af uddannelser-
ne, hvor eleverne gennem mestring udvikler vedholdenhed,
empati, beslutsomhed og personlig integritet.
For at tiltrække flere unge direkte efter grundskolen er der
ikke desto mindre behov for et styrket fokus på, at unge i
høj grad dannes, når de går på en erhvervsuddannelse, og på
at det også er erhvervsskolernes opgave at sætte dette aftryk
i de faglige miljøer.
Den foreslåede tilføjelse om karakterdannelse og faglig
stolthed tilsigter at understøtte og tydeliggøre, at erhvervs-
uddannelserne rummer stærke dannelsesmiljøer for derigen-
nem at tiltrække flere unge direkte fra grundskolen.
Det foreslåede vil med sin placering i beskrivelsen af er-
hvervsuddannelsessystemets hovedformål indebære et styr-
ket fokus på, at elevernes karakter skal dannes i alle faser af
en erhvervsuddannelse, og at dette uddannelsesaspekt skal
indgå aktivt i alle dele af arbejdet i virksomhederne og på
skolen og i undervisningens tilrettelæggelse på de enkelte
skoler.
Med den foreslåede terminologi »karakterdannelse og faglig
stolthed« søges det understreget, at virksomhederne og er-
hvervsskolerne skal adressere dannelsesaspektet gennem er-
faring og viden om håndværk, industri, service, formgivning
m.v. Formålet er endvidere, at skolerne skal nære den fagli-
ge stolthed i erhvervsuddannelserne.
Det foreslåede understreger således erhvervsuddannelserne
som en stærk ramme for dannelse, forstået som karakterdan-
nelse og faglig stolthed, hvor eleverne udvikler vedholden-
hed, omsorg og beslutsomhed og gennem tilegnelsen af er-
hvervsuddannelsernes fagområder og faglige håndværk styr-
ker deres personlige integritet, omsorg og respekt for hånd-
ens arbejde.
Karakterdannelseselementet skal udvikles og vedligeholdes
på skolerne med fokus på stærke normer ud fra en forudsæt-
ning om, at dannelsesaspektet udvikles gennem pligter og
opgaver. Det foreslåede skal således sætte eleverne i stand
til at tage bestik af verdenen og håndtere friheden. Det skal
lære eleverne ansvar og at klare modgang. Eleverne skal op-
leve situationer, hvor de både skal klare udfordringerne,
hvor de må give op, hvor de må søge hjælp, og hvor de sam-
men finder løsninger.
Den eksisterende bemyndigelse i § 4, stk. 1, i lov om er-
hvervsuddannelser, hvorefter undervisningsministeren fast-
sætter regler om uddannelserne i almindelighed, forventes,
sammen med en række af lovens øvrige bemyndigelsesbe-
stemmelser vedrørende erhvervsuddannelsernes indhold, an-
vendt til ligeledes at gøre det karakterdannende sigte synligt
og tydeligt i regler m.v. for de enkelte uddannelser.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 1, samt bemærkninger-
ne hertil.
2.1.2. Erhvervsuddannelser som studiekompetencegivende
2.1.2.1. Gældende ret
§ 1, stk. 2, nr. 4-6, i lov om erhvervsuddannelser beskriver
en række af erhvervsuddannelsessystemets hovedformål.
Efter § 1, stk. 2, nr. 4-6, skal erhvervsuddannelsessystemet
tilrettelægges således, at det i videst muligt omfang er egnet
til at imødekomme arbejdsmarkedets behov for erhvervsfag-
lige og generelle kvalifikationer vurderet under hensyn til
10
den erhvervsmæssige og samfundsmæssige udvikling, her-
under udviklingen i erhvervsstruktur, arbejdsmarkedsfor-
hold, arbejdspladsorganisation og teknologi, samt for en in-
novativ og kreativ arbejdsstyrke. Det skal endvidere tilrette-
lægges således, at det i videst muligt omfang er egnet til at
give de uddannelsessøgende viden om internationale forhold
og viden som grundlag for arbejde og uddannelse i udlandet.
Det skal endelig tilrettelægges således, at det i videst muligt
omfang er egnet til at give de uddannelsessøgende grundlag
for videreuddannelse.
Erhvervsuddannelser kan i dag tilrettelægges således, at de
giver eleverne mulighed for at opnå generel studiekompe-
tence gennem erhvervsfaglig studentereksamen i forbindelse
med erhvervsuddannelse (eux). En erhvervsuddannelse gen-
nemført som eux-forløb efter lov om erhvervsfaglig studen-
tereksamen i forbindelse med erhvervsuddannelse (eux)
m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1086 af 30. august 2018, jf. §
33 a i lov om erhvervsuddannelser, giver adgang til videre-
gående uddannelser på samme vilkår, som gælder for perso-
ner med en gymnasial eksamen.
En række erhvervsuddannelser giver også direkte adgang til
en eller flere erhvervsakademiuddannelser. En erhvervsud-
dannelse af mindst 3 års varighed giver adgang til alle er-
hvervsakademiuddannelser (med undtagelse af vvs- og el-
installatør- samt tandteknikeruddannelserne), men der kan
være specifikke adgangskrav, som skal opfyldes, fx krav om
specifikke fag og niveauer på erhvervsuddannelsen. En ræk-
ke erhvervsuddannelser giver desuden adgang til professi-
onsbacheloruddannelser, der ligger i naturlig forlængelse af
erhvervsuddannelsen.
Erhvervsuddannelser kan endvidere tilrettelægges således, at
de giver eleverne mulighed for at opnå hel eller delvis stu-
diekompetence i tilknytning til erhvervskompetencen gen-
nem supplerende studieforberedende undervisning, og sko-
len skal tilbyde eleven supplerende studieforberedende eller
erhvervsrettet undervisning i uddannelsens hovedforløb eller
umiddelbart derefter.
Studieforberedende undervisning omfatter studierettede en-
keltfag (almene grundfag og erhvervsgymnasiale fag, som er
nødvendige for at gennemføre en erhvervsgymnasial eksa-
men), som sammen med erhvervskompetencen giver adgang
til de erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelser,
som ligger i naturlig forlængelse af erhvervsuddannelsen.
Der kan også i den studieforberedende undervisning indgå
erhvervsgymnasiale fag, som er nødvendige for at opnå stu-
diekompetence.
2.1.2.2. Undervisningsministeriets overvejelser og den fore-
slåede ordning
Med den politiske aftale ønskes det, at formålsbestemmelsen
i lov om erhvervsuddannelser definerer erhvervsuddannel-
serne som studiekompetencegivende i tillæg til at være er-
hvervskompetencegivende. Det ønskes hermed, at videreud-
dannelsesmulighederne fremhæves på lige fod med beskæf-
tigelsesmulighederne. Det anføres, at der fortsat er både re-
elle og oplevede barrierer for at videreuddanne sig på bag-
grund af en erhvervsuddannelse. Det anføres endvidere, at
erhvervsuddannelserne er både erhvervskompetencegivende
og giver kompetence til at videreuddanne sig, og at der er
behov for at tydeliggøre, at erhvervsuddannelserne ikke er et
endeligt erhvervsvalg, og at tydeliggøre at erhvervsuddan-
nelser både giver erhvervs- og studiekompetence.
Det foreslås på den baggrund at indsætte en ny § 1 a i lov
om erhvervsuddannelser, hvorefter erhvervsuddannelserne
skal tilrettelægges således, at de giver eleverne grundlag for
videreuddannelse, herunder mulighed for at opnå studie-
kompetence til relevante videregående uddannelser i tilknyt-
ning til erhvervskompetencen.
Der foreslås endvidere en række konsekvenstilpasninger af
formålsbestemmelsen i lov om erhvervsuddannelser i til-
knytning hertil.
Det foreslåede sætter et fornyet lovgivningsmæssigt fokus
på og sender dermed et tydeligt signal om, at erhvervsud-
dannelserne udover erhvervskompetencen også resulterer i
studiekompetencer, som kan give mulighed for at søge opta-
gelse på erhvervsakademier og professionshøjskoler. Forsla-
get er endvidere begrundet i et ønske om at synliggøre er-
hvervsuddannelsernes adgangsveje til de videregående ud-
dannelser.
Forslaget tilsigter at fremhæve, at erhvervsuddannelserne
tilbyder fleksible uddannelsesforløb, som ikke alene giver
fagfaglige udfordringer og kompetencer på højt niveau, men
også gør det muligt at kombinere erhvervskompetencen med
studiekompetence, som med den rette sammensætning af er-
hvervsuddannelsen er uden begrænsninger. Forslaget tilsig-
ter derved at medvirke til at øge erhvervsuddannelsernes sta-
tus og rekrutteringsflade, især i forhold til nogle af de ele-
ver, som i dag i stedet vælger deres uddannelsesvej med af-
sæt i en gymnasial uddannelse.
Det bemærkes i øvrigt, at forslaget understøtter andre initia-
tiver i den politiske aftale, som ligeledes vedrører mulighe-
der for videreuddannelse på baggrund af en erhvervsuddan-
nelse. Der henvises endvidere til lovforslagets § 1, nr. 20 og
21, og § 5, nr. 1, samt bemærkningerne hertil, hvor det fore-
slås at ophæve betingelsen om, at optagelse på gymnasiale
suppleringskurser (GSK) – dvs. kurser, som supplerer en
ungdomsuddannelse i forhold til optag på en videregående
uddannelse – forudsætter, at ansøgere med baggrund i en er-
hvervsuddannelse har gennemført mindst et studierettet en-
keltfag på mindst C-niveau som led i erhvervsuddannelsen
eller som enkeltfagsundervisning uden for uddannelsen.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 2-5, samt bemærknin-
gerne hertil.
2.1.3. Øget adgang til gymnasiale suppleringskurser (GSK)
for erhvervsuddannede
2.1.3.1. Gældende ret
11
På mange videregående uddannelser er det en forudsætning
for at blive optaget på uddannelsen, at ansøgeren har bestået
et eller flere fag på et bestemt niveau og evt. har opnået en
bestemt karakter i fagene.
Efter § 33 b i lov om erhvervsuddannelser har personer, som
har opnået et eux-bevis, eller som har afsluttet en erhvervs-
uddannelse, og som led i erhvervsuddannelsen eller som en-
keltfagsundervisning uden for uddannelsen har gennemført
mindst et studierettet enkeltfag på mindst C-niveau, samme
ret til optagelse på gymnasiale suppleringskurser (GSK), jf.
lov om de gymnasiale uddannelser, som personer med en
eksamen fra en gymnasial uddannelse.
Efter § 8 i lov om erhvervsfaglig studentereksamen i forbin-
delse med erhvervsuddannelse (eux) m.v. (eux-loven) har
personer, som har opnået et eux-bevis eller et bevis for eux
1. del, jf. § 3 a, eller som har afsluttet en erhvervsuddannel-
se og som led i erhvervsuddannelsen eller som enkeltfagsun-
dervisning uden for uddannelsen har gennemført mindst et
studierettet enkeltfag på mindst C-niveau, samme ret til op-
tagelse på gymnasiale suppleringskurser (GSK), jf. lov om
de gymnasiale uddannelser, som personer med en eksamen
fra en gymnasial uddannelse.
GSK er, jf. § 65, stk. 1-2, i lov nr. 1716 af 26. december
2016 om de gymnasiale uddannelser, et tilbud for personer,
som har brug for at supplere deres eksamen med henblik på
at kunne blive optaget på og gennemføre en konkret videre-
gående uddannelse. GSK har til formål at give mulighed for,
at personer med en eksamen fra en gymnasial uddannelse,
som i deres eksamen mangler et eller flere fag på et niveau,
der er krævet for at kunne søge optagelse på en konkret vi-
deregående uddannelse, eller som skal forbedre karakteren i
allerede gennemførte fag for at opfylde adgangskravet til
optagelse på en konkret videregående uddannelse, kan op-
fylde sådanne krav.
Hvis der er tale om en eksamen, der giver generel studie-
kompetence, dvs. en eksamen fra en toårig hf-uddannelse
med overbygning eller en eksamen fra en treårig gymnasial
uddannelse, kan GSK benyttes i forhold til specifikke ad-
gangskrav på alle videregående uddannelser.
Hvis der derimod er tale om en hf-eksamen uden overbyg-
ning, kan GSK benyttes i forhold til specifikke adgangskrav
på erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelser
samt kunstneriske bacheloruddannelser. GSK kan derudover
benyttes i forhold til specifikke adgangskrav på universitets-
bacheloruddannelser under forudsætning af, at den pågæl-
dende ansøger efterfølgende har opnået en overbygning på
sin oprindelige eksamen, jf. § 41, stk. 4, og § 65, stk. 3, i lov
om de gymnasiale uddannelser.
Ansøgere, der har gennemført en erhvervsuddannelse som
eux-forløb og dermed opnået en gymnasial eksamen i form
af en eux-eksamen, har samme adgang til GSK som ansøge-
re med en eksamen fra en gymnasial uddannelse, der giver
generel studiekompetence.
Ansøgere, der har fulgt en merkantil erhvervsuddannelse
som eux-forløb uden at afslutte uddannelsen, men som har
opnået et bevis for eux 1. del, der giver studiekompetence på
linje med en hf-eksamen uden overbygning, jf. § 8 a i eux-
loven, har samme adgang til GSK som ansøgere med en så-
dan eksamen.
Ansøgere, der har afsluttet en erhvervsuddannelse uden eux,
kan søge om optagelse på en lang række videregående ud-
dannelser med erhvervsuddannelsen som adgangsgrundlag. I
den forbindelse har de på linje med ansøgere med en gym-
nasial eksamen adgang til at benytte GSK i forhold til speci-
fikke adgangskrav på den pågældende uddannelse. Adgan-
gen til GSK er dog betinget af, at den pågældende har gen-
nemført mindst ét studierettet enkeltfag på mindst C-niveau
som led i uddannelsen eller som enkeltfagsundervisning
uden for uddannelsen. Ved studierettede enkeltfag forstås
fag fra de gymnasiale uddannelser, almene grundfag fra er-
hvervsuddannelsen samt fag udviklet efter § 4, stk. 2, og § 6
i eux-loven.
Undervisning samt tilknyttede prøver vedrørende GSK ud-
bydes af institutioner, der er godkendt til at udbyde gymna-
siale uddannelser.
2.1.3.2. Undervisningsministeriets overvejelser og den fore-
slåede ordning
Det anføres i den politiske aftale, at der allerede som følge
af erhvervsuddannelsesreformen er givet gode muligheder
for, at personer med en erhvervsuddannelse kan optages på
en videregående uddannelse. Der er dog fortsat både reelle
og oplevede barrierer for at videreuddanne sig på baggrund
af en erhvervsuddannelse. Det anføres endvidere, at der er
behov for en overskuelig model for videreuddannelsesmu-
ligheder på erhvervsuddannelserne, blandt andet fordi ad-
gangskravene varierer for hver enkelt erhvervsuddannelse
på grund af forskellene i erhvervsuddannelsernes indhold og
niveau. Det anføres endelig, at erhvervsuddannede, der øn-
sker at læse videre, kan have behov for at supplere med
gymnasiale fag for at leve op til specifikke adgangskrav på
de videregående uddannelser.
Med den politiske aftale ønskes det derfor at fjerne kravet
om fag på C-niveau i tilknytning til en erhvervsuddannelse
for at få adgang til gymnasiale suppleringskurser (GSK).
Det foreslås på denne baggrund at nyaffatte både § 33 b i
lov om erhvervsuddannelser og § 8 i eux-loven således, at
kravet om, at der som led i erhvervsuddannelsen eller som
enkeltfagsundervisning uden for uddannelsen er gennemført
mindst et studierettet enkeltfag på mindst C-niveau udgår af
begge bestemmelser, dels at det i begge tilfælde kommer til
at fremstå tydeligere, hvad det vil sige at have samme ret til
optagelse på gymnasiale suppleringskurser (GSK) som per-
soner med en eksamen fra en gymnasial uddannelse.
Forslaget fjerner kravet om fag på C-niveau for at få adgang
til GSK. Det foreslåede markerer, at erhvervsuddannede, der
ønsker at læse videre, oftere end personer, som kommer fra
12
andre ungdomsuddannelser, kan have behov for at supplere
med gymnasiale fag for at leve op til specifikke adgangs-
krav på de videregående uddannelser. Det foreslåede bidra-
ger i øvrigt sammen med andre dele af lovforslaget til at ty-
deliggøre, at en erhvervsuddannelse ikke udgør et endeligt
erhvervsvalg.
Det foreslåede vil indebære, at erhvervsuddannede vil få
øget adgang til GSK, idet nogle erhvervsuddannelser ikke
indeholder fag på C-niveau og således ikke i sig selv giver
adgang til GSK efter de nuværende regler.
Det foreslåede vil således indebære, at der ikke længere vil
gælde særlige krav til sammensætningen af en erhvervsud-
dannelse for at få adgang til GSK. Alle med en afsluttet er-
hvervsuddannelse vil med forslaget kunne optages til GSK, i
det omfang det er relevant i forhold til den pågældendes
konkrete ønske om videregående uddannelse.
Der tilsigtes med det foreslåede ikke ændringer af de øvrige
vilkår i relation til optagelse til GSK. Optagelsesberettigede
ansøgere med en erhvervsuddannelse vil som hidtil have ret
til gratis undervisning samt ret til statens uddannelsesstøtte
uden for klippekortet efter de gældende regler.
Adgangen til GSK for ansøgere, der har afsluttet en er-
hvervsuddannelse uden eux, foreslås fremadrettet alene re-
guleret i lov om erhvervsuddannelser, hvor dette emne na-
turligt hører hjemme.
Sådanne optagelsesberettigede ansøgere vil som hidtil have
ret til gratis undervisning samt ret til statens uddannelses-
støtte uden for klippekortet efter de gældende regler. Der til-
sigtes med det foreslåede ikke ændringer af vilkårene i rela-
tion til optagelse til GSK for ansøgere med bevis for eux 1.
del eller for en eux-eksamen.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 20 og 21, og § 5, nr. 1,
samt bemærkningerne hertil.
2.2. Adgangskurser, udvidet adgang til grundforløb og prak-
tikpladstilsagn
2.2.1. Adgangskurser på erhvervsskoler
2.2.1.1. Gældende ret
Lov om erhvervsuddannelser indeholder ikke i dag bestem-
melser om indhold af og adgang til adgangskurser på er-
hvervsskoler i fagene dansk, dansk som andetsprog og mate-
matik på niveau med folkeskolens 9. klasses afgangsprøve.
Lov om erhvervsuddannelser indeholder derimod en række
adgangskrav til selve erhvervsuddannelserne. Det følger
heraf, at ansøgere skal have bestået folkeskolens afgangsek-
samen, dvs. have et gennemsnit på mindst 2,0 i alle 9.-klas-
seprøver, for at eleven opnår retskrav på optagelse. En elev
vil dog også kunne optages på baggrund af en samtale på
den ansøgte erhvervsskole, hvis eleven ved folkeskolens af-
gangseksamen eller ved 10. klasse prøver har opnået et ka-
raktergennemsnit på mindst 2,0 i henholdsvis dansk og ma-
tematik eller et tilsvarende resultat ved en tilsvarende prøve.
I praksis er optagelseskravet til erhvervsuddannelserne der-
for et karaktergennemsnit på mindst 2,0 i prøverne i hen-
holdsvis dansk og matematik.
Det krævede adgangskrav på 2,0 i dansk og matematik kan i
dag opfyldes gennem opkvalificering på andre uddannelses-
institutioner end erhvervsskoler, fx voksenuddannelsescen-
tre (VUC).
VUC kan således i dag udbyde almen voksenundervisning i
form af adgangskurser til erhvervsuddannelserne. Denne un-
dervisning har hjemmel i § 3 i Lov om almen voksenuddan-
nelse og om anerkendelse af realkompetence i forhold til fag
i almen voksenuddannelse, i uddannelsen til hf-eksamen og
i uddannelsen til almen studentereksamen (avu-loven). Un-
dervisningen kan henlægges til en erhvervsskole. Det inde-
bærer, at VUC’et og erhvervsskolen samarbejder om at ud-
byde adgangskurset, som fysisk foregår på erhvervsskolen.
Dette giver dog som nævnt ikke erhvervsskolerne en selv-
stændig ret til at udbyde adgangskurser i fagene dansk,
dansk som andetsprog og matematik.
Det følger af § 1, stk. 1, 4. pkt., i lov om institutioner for er-
hvervsrettet uddannelse, at en institution, der udbyder er-
hvervsuddannelse, kan indgå overenskomst med en kommu-
nalbestyrelse om at varetage 10.-klasseundervisning, jf. fol-
keskoleloven. Af bestemmelsens 5. pkt. fremgår, at under-
visningsministeren kan godkende, at en institution inden for
den offentlige forvaltning også kan udbyde almengymnasial
uddannelse. Lov om institutioner for erhvervsrettet uddan-
nelse indeholder derimod ikke i dag bestemmelser, som gi-
ver en institution, der udbyder erhvervsuddannelse, mulig-
hed for at udbyde adgangskurser til de egentlige erhvervsud-
dannelser.
2.2.1.2. Undervisningsministeriets overvejelser og den fore-
slåede ordning
Med den politiske aftale ønskes det, at erhvervsskoler skal
kunne udbyde adgangskurser i fagene dansk, dansk som an-
detsprog og matematik på niveau med folkeskolens 9. klas-
ses afgangsprøve. Det anføres i den politiske aftale, at voks-
ne ansøgere til erhvervsuddannelserne, som ikke opfylder
adgangskravene på 2,0 i dansk og matematik, i dag skal op-
kvalificere sig via en anden uddannelsesinstitution (VUC),
før de kan optages og påbegynde på en erhvervsuddannelse.
Det foreslås på denne baggrund at indsætte en ny bestem-
melse i lov om erhvervsuddannelser, hvoraf det fremgår, at
en skole kan udbyde adgangskurser i fagene dansk, dansk
som andetsprog og matematik på niveau med folkeskolens
9. klasses afgangsprøve.
Det foreslås i tilknytning hertil at indsætte en ny bestemmel-
se i lov om erhvervsuddannelser om adgangskrav til de fore-
slåede adgangskurser, hvorefter en ansøger uden uddannel-
sesaftale, som er fyldt 25 år, og som ikke opfylder de almin-
delige betingelser for adgang til en erhvervsuddannelse, vil
have adgang til de foreslåede adgangskurser, hvis den an-
13
søgte skole ud fra en helhedsvurdering vurderer, at ansøge-
ren er tæt på at have forudsætninger for at gennemføre en
erhvervsuddannelse og er motiveret for at tilegne sig de for-
nødne kvalifikationer gennem dette adgangskursus.
Det foreslås samtidig, at optagelse på de foreslåede ad-
gangskurser vil udgøre et tilsagn om betinget optagelse til
erhvervsuddannelserne med forbehold om, at ansøgeren
gennemfører adgangskurset med det krævede resultat.
Det foreslås dernæst – for at sikre balance med udbud af de
tilsvarende undervisningstilbud på VUC – at der i forhold til
de foreslåede adgangskurser knyttes en deltagerbetaling på
120 kr. (pristalsreguleret) svarende til den betaling, der er
knyttet til de eksisterende fag under almen voksenuddannel-
se.
Der foreslås endvidere indsat en bemyndigelse, hvorefter
undervisningsministeren fastsætter regler om indhold og til-
rettelæggelse af de foreslåede adgangskurser, herunder om i
hvilket omfang fag kan gennemføres mere end én gang.
Der foreslås endelig en ændring af lov om institutioner for
erhvervsrettet uddannelse med sigte på at sikre det instituti-
onsretlige grundlag for, at det fremover vil være muligt for
institutioner, der udbyder erhvervsuddannelser, at udbyde de
foreslåede adgangskurser.
Forslaget tager samlet set sigte på at skabe et enklere og – i
kraft af det foreslåede tilsagn om betinget optagelse – mere
sammenhængende uddannelsestilbud til voksne, der ikke
opfylder adgangskravene til erhvervsuddannelserne. De
foreslåede adgangskurser er tiltænkt at skulle være et nyt
selvstændigt undervisningstilbud på erhvervsskolerne, der
skal kunne gives som et supplement til den eksisterende mu-
lighed for opkvalificering med avu-fag på VUC.
De foreslåede adgangskurser vil for det første være afgræn-
set til ansøgere uden uddannelsesaftale, idet ansøgere med
uddannelsesaftale er sikret direkte optag uafhængigt af ad-
gangskrav. For det andet vil målgruppen være afgrænset til
ansøgere som er fyldt 25 år, hvilket flugter med de alders-
mæssige adgangsbetingelser, der i øvrigt gælder i forhold til
erhvervsuddannelse for voksne, og samtidig vil indebære, at
ansøgere vil skulle gennemføre uddannelsen efter reglerne
om erhvervsuddannelse for voksne (euv). For det tredje vil
målgruppen være afgrænset til ansøgere, som ikke opfylder
adgangskravet om et karaktergennemsnit på mindst 2,0 i
henholdsvis dansk og matematik. For det fjerde vil målgrup-
pen være afgrænset til ansøgere, som efter den ansøgte sko-
les vurdering er tæt på at have forudsætninger for at gen-
nemføre en erhvervsuddannelse og er motiveret for at tileg-
ne sig de fornødne kvalifikationer gennem dette adgangs-
kursus.
Med terminologien »tæt på at have forudsætninger for at
gennemføre en erhvervsuddannelse« tilsigtes, at skolen i sin
vurdering skal lægge vægt på, at ansøgeren viser et fagligt
niveau, evt. på baggrund af resultaterne ved en centralt fast-
sat prøve, som gør det sandsynligt, at vedkommende inden
for den undervisningstid, som er til rådighed på de foreslåe-
de adgangskurser, vil kunne løfte sit niveau til det krævede
karaktergennemsnit på mindst 2,0 i henholdsvis dansk og
matematik.
Med terminologien »motiveret for at tilegne sig de fornødne
kvalifikationer« tilsigtes, at skolen i sin vurdering navnlig
skal lægge vægt på, at ansøgeren demonstrerer lyst til læ-
ring, generel viden om krav til at gennemføre erhvervsud-
dannelsen m.v.
Det foreslåede vedrørende betinget optagelse vil for ansøge-
re i målgruppen for de foreslåede adgangskurser forudsæt-
ningsvis indebære, at skolen allerede på dette tidspunkt, dvs.
ved beslutning om optagelse på de foreslåede adgangskur-
ser, vil skulle tage stilling til, om den pågældende vurderes
at kunne gennemføre erhvervsuddannelsen, jf. herved § 5 a
stk. 1, nr. 2, i lov om erhvervsuddannelser. Det foreslåede
vil indebære, at de pågældende ansøgere ikke forud for opta-
gelse vil skulle gennemføre en centralt stillet prøve eller en
samtale på skolen.
Det foreslåede vedrørende opkrævning af deltagerbetaling
på 120 kr. pr. fag for deltagelse i de foreslåede adgangskur-
ser i fagene dansk, dansk som andetsprog og matematik er
en pligtbestemmelse med sigte på at undgå en skæv incita-
mentsstruktur i forholdet mellem de foreslåede adgangskur-
ser på erhvervsskolerne og VUC’s udbud af beslægtede ud-
dannelsesforløb. Den foreslåede beløbsstørrelse for deltager-
betaling på 120 kr. pr. fag svarer således til, hvad der gælder
for deltagelse i almen voksenuddannelse (avu) efter be-
kendtgørelse om deltagerbetaling ved almen voksenuddan-
nelse og gymnasiale enkeltfag.
Den foreslåede nye bemyndigelse i lov om erhvervsuddan-
nelser giver undervisningsministeren mulighed for at fast-
sætte regler i relation til den betingede optagelse som fore-
slås at skulle følge optagelse på de foreslåede nye adgangs-
kurser.
Den foreslåede nye bemyndigelse vil kunne anvendes til i
fornødent omfang at fastsætte regler om ansøgningsfrister,
dokumentationskrav og frister herfor, om registrering af an-
søgere, om udmeldelse af erhvervsuddannelsen på ny, hvis
ikke alle adgangskrav opfyldes inden for de fastsatte frister,
og lignende praktiske forhold i relation til den foreslåede
mulighed for betinget optagelse til erhvervsuddannelserne.
De vil endvidere kunne fastsættes regler om, at ansøgere til
de foreslåede nye adgangskurser i forbindelse med indgivel-
se af deres ansøgning skal tilkendegive deres interesse med
hensyn til valg af fagretning m.v. i forhold til det videre for-
løb på selve erhvervsuddannelsen.
Der vil ligeledes kunne fastsættes regler i relation til den
helhedsvurdering af, om en ansøger er tæt på at have forud-
sætninger for at gennemføre en erhvervsuddannelse og er
motiveret for at tilegne sig de fornødne kvalifikationer, som
foreslås at skulle gennemføres forud for optagelse på de nye
adgangskurser på erhvervsskolerne. Det bemærkes i denne
14
henseende, at den foreslåede helhedsvurdering ikke fuldt ud
vil svare til den helhedsvurdering, som foretages i relation
til adgangskravene til de egentlige erhvervsuddannelser,
som i visse tilfælde kan indeholde krav om, at ansøgeren be-
står en centralt stillet prøve. Adgang til erhvervsuddannel-
serne via det foreslåede betingede optag til de foreslåede ad-
gangskurser vil således alene have sammenhæng med, at an-
søgeren gennem uddannelsesforløb opfylder de nævnte ka-
rakterkrav på 2,0 i dansk og matematik.
Der forventes derudover fastsat regler om, at undervisningen
i fagene dansk, dansk som andetsprog og matematik på ni-
veau med folkeskolens 9. klasses afgangsprøve vil tage ud-
gangspunkt i læreplaner for forberedende grunduddannelse,
som vil have et praksisfagligt indhold, og om er rettet mod
erhvervsuddannelserne. Der forventes endvidere fastsat reg-
ler om, at fagene i de foreslåede adgangskurser vil skulle ha-
ve samme faste varighed og faglige niveau som de nuværen-
de avu-fag. Adgangskurserne vil skulle kunne gennemføres
på fuld tid, herunder på kurser af kortere varighed end 3 må-
neder, men de vil også kunne gennemføres på deltid.
Det er hensigten, at fagene skal kunne udbydes på G-niveau.
Den foreslåede bemyndigelse vil ligeledes kunne anvendes
til at fastsætte regler om kravene til prøver og eksamen for
fagene i de foreslåede adgangskurser samt afholdelse og til-
rettelæggelse heraf, herunder om aflæggelse af prøve i et fag
som selvstuderende, om beviser og attestation samt eventu-
elt om løbende evaluering af elevernes progression som ba-
sis for at justere undervisningen.
Den foreslåede bemyndigelse vil ligeledes kunne anvendes
til at fastsætte regler om, i hvilket omfang eleverne vil have
mulighed for at tage de pågældende fag mere end én gang.
Den foreslåede bemyndigelse vil således i denne henseende
blive anvendt til at fastlægge nærmere kriterier i forhold til
at få en sådan dispensation. Udgangspunktet vil være et
snævert anvendelsesområde.
Det bemærkes, at den foreslåede regeludstedelse vil ske på
baggrund af indstilling fra Rådet for de Grundlæggende Er-
hvervsrettede Uddannelser. Rådet afgiver efter § 35 i lov om
forberedende grunduddannelse således indstilling til mini-
steren om regler fastsat i medfør af loven. Det findes på den
baggrund hensigtsmæssigt, at rådet også i forhold til de fore-
slåede adgangskurser, der som nævnt vil være nært beslæg-
tet de tilsvarende fag på forberedende grunduddannelse, på
samme måde gives mulighed for at afgive indstilling herom.
Det bemærkes i øvrigt, at der af den politiske aftale fremgår
et ønske om at aktiviteten på de foreslåede adgangskurser
følges årligt med sigte på at give aftaleparterne mulighed for
at beslutte at gøre taksten til adgangskurset betinget ved ak-
tivitet op imod de forudsatte 300 årselever.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 9 (det foreslåede 5 e),
nr. 11-14, nr. 16-18 og nr. 22, og § 4, nr. 1, samt bemærk-
ningerne hertil.
2.2.2. Udvidet adgang til grundforløbets 1. del
2.2.2.1. Gældende ret
§ 5 i lov om erhvervsuddannelser indeholder sammen med
lovens § 5 a de grundlæggende adgangsbetingelser til er-
hvervsuddannelserne for ansøgere, som ikke har en uddan-
nelsesaftale (praktikplads i en virksomhed).
§ 5 b indeholder de grundlæggende adgangsbetingelser til
erhvervsuddannelserne for ansøgere, som har en uddannel-
sesaftale (praktikplads i en virksomhed).
Efter § 5, stk. 1, har en ansøger uden uddannelsesaftale, som
søger om optagelse til grundforløbets 1. del til påbegyndelse
senest i august måned året efter at ansøgeren har opfyldt un-
dervisningspligten efter folkeskoleloven eller har afsluttet
undervisningen i 10. klasse, adgang hertil, hvis ansøgeren
har bestået folkeskolens afgangseksamen og ved denne eller
ved 10.-klasseprøver har opnået et karaktergennemsnit på
mindst 2,0 i henholdsvis dansk og matematik eller et tilsva-
rende resultat ved en tilsvarende prøve og er vurderet ud-
dannelsesparat og har indsendt sin studievalgsportfolio i
henhold til lov om vejledning om uddannelse og erhverv
samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v..
Efter § 5 a, stk. 1, har en ansøger uden uddannelsesaftale,
som søger om optagelse til påbegyndelse efter udløbet af det
år, hvor ansøgeren har opfyldt undervisningspligten i hen-
hold til folkeskoleloven eller har afsluttet undervisningen i
10. klasse, adgang til grundforløbets 2. del, hvis ansøgeren
opfylder betingelsen i § 5, stk. 1, nr. 1, dvs. har bestået fol-
keskolens afgangseksamen og ved denne eller ved 10.-klas-
seprøver har opnået et karaktergennemsnit på mindst 2,0 i
henholdsvis dansk og matematik eller et tilsvarende resultat
ved en tilsvarende prøve, og den ansøgte skole på baggrund
af en samtale med ansøgeren vurderer, at denne kan gen-
nemføre erhvervsuddannelsen.
Efter § 5 b har en ansøger med uddannelsesaftale uanset be-
stemmelserne i § 5 og § 5 a, stk. 1-3, direkte adgang til
grundforløbets 2. del, men optages dog på 1. del, hvis det er
omfattet af uddannelsesaftalen og ansøgeren søger om opta-
gelse til påbegyndelse senest i august måned året efter, at
ansøgeren har opfyldt undervisningspligten i henhold til fol-
keskoleloven eller har afsluttet undervisningen i 10. klasse.
Men hensyn til de anvendte begreber »grundforløbets 1.
del« og »grundforløbets 2. del« følger det af § 12, stk. 1,
2.-4. pkt., at en erhvervsuddannelse består af et grundforløb
og et hovedforløb, og at det tillige kan indeholde et særligt
studiekompetencegivende forløb, jf. regler fastsat i medfør
af § 5 c, stk. 3,. Grundforløbet er opdelt i en 1. del af 20 sko-
leugers varighed og en 2. del af indtil 20 skoleugers varig-
hed. Grundforløbet kan for den enkelte elev helt eller delvis
erstattes af grundlæggende praktisk oplæring i en virksom-
hed på grundlag af en uddannelsesaftale.
På grundforløbet skal eleverne således udvikle almene og
generelle erhvervsfaglige kompetencer. Samtidig skal de er-
15
hverve kendskab til de forskellige fagområder, herunder til
praktik- og beskæftigelsesmulighederne, inden de efter 20
uger skal vælge en konkret erhvervsuddannelse. Grundforlø-
bets 1. del deles op i fire hovedområder, som alle har fælles
uddannelsesmål. Grundforløbets 2. del omfatter hovedsage-
lig uddannelsesspecifik undervisning rettet mod elevens op-
fyldelse af de adgangskrav, der fastsættes efter de faglige
udvalgs bestemmelse for overgang til skoleundervisningen i
hovedforløbet samt i fornødent omfang anden undervisning,
som sigter mod elevens opfyldelse af uddannelsens mål, fx
mål om opnåelse af studiekompetencegivende eksamen
(eux).
Grundforløbets 1. del er efter §§ 5 og 5 b forbeholdt ansøge-
re, som søger om optagelse til påbegyndelse af en erhvervs-
uddannelse senest med udløbet af august måned året efter
opfyldelsen af undervisningspligten eller efter afslutningen
af 10. klasse. Det indebærer i praksis, at ansøgning skal ind-
gives inden for et år efter opfyldelsen af undervisningsplig-
ten eller efter afslutningen af 10. klasse, og at grundforlø-
bets 1. del dermed er forbeholdt de yngste ansøgere til er-
hvervsuddannelserne. Derefter sker optagelse i alle tilfælde
til grundforløbets 2. del.
Som det fremgår af § 5 a, stk. 1, kan ansøgere uden uddan-
nelsesaftale, som søger om optagelse efter udløbet af det år,
hvor de har opfyldt undervisningspligten eller afsluttet 10.
klasse, ligeledes søge om optagelse til grundforløbets 2. del.
Bestemmelsen markerer, at ansøgere i denne målgruppe der-
med i perioden fra begyndelsen af det år, som følger efter
det, hvori de har opfyldt undervisningspligten eller afsluttet
10. klasse (dvs. fra det førstkommende nytår) og indtil udlø-
bet af august måned året efter at ansøgeren har opfyldt un-
dervisningspligten eller afsluttet 10. klasse har et frit valg
mellem at påbegynde en erhvervsuddannelse på enten
grundforløbets 1. eller 2. del, forudsat at den pågældende
opfylder de øvrige betingelser for optagelse og ikke er om-
fattet af de begrænsninger, som findes i § 5, stk. 4, og som
beskrives neden for.
Som det fremgår af § 5 b, skal en ansøger med uddannelses-
aftale, der søger om optagelse til påbegyndelse senest i au-
gust måned året efter, at ansøgeren har opfyldt undervis-
ningspligten eller har afsluttet undervisningen i 10. klasse,
optages til grundforløbets 1. del, hvis det i uddannelsesafta-
len er angivet, at denne omfatter både 1. og 2. del af grund-
forløbet. Bestemmelsen markerer, at det dermed er op til
eleven og virksomheden at beslutte, hvorvidt eleven skal
gennemføre grundforløbets 1. del.
§ 5, stk. 4, indeholder den begrænsning, at en ansøger ikke
kan optages på grundforløbets 1. del, hvis ansøgeren har væ-
ret optaget på grundforløbets 1. del (bestemmelsens nr. 1),
har modtaget undervisning på en produktionsskole af mindst
1 års varighed rettet mod optagelse til en erhvervsuddannel-
se (bestemmelsens nr. 2) eller har gennemført et år af en
gymnasial uddannelse (bestemmelsens nr. 3).
Bestemmelsens nr. 1, hvorefter en elev kun kan optages på
grundforløbets 1. del én gang tilsigter at undgå, at elever cir-
kulerer i grundforløbet uden at komme i gang med den ud-
dannelsesspecifikke undervisning på grundforløbets 2. del.
Bestemmelsen indebærer desuden, at elever, der én gang har
gennemført grundforløbets 1. del, men ønsker at begynde på
en ny erhvervsuddannelse, fordi de fortryder deres uddan-
nelsesvalg, skal begynde direkte på grundforløbets 2. del af
grundforløbet rettet mod den nye erhvervsuddannelse.
Bestemmelsens nr. 2 og 3 vedrørende undervisning af
mindst 1 års varighed på en produktionsskole henholdsvis i
en gymnasial uddannelse tager sigte på at sikre, at elever,
der på anden måde har tilegnet sig de kompetencer, som er
målet med undervisningen på grundforløbets 1. del, ikke
skal gentage denne undervisning.
Efter § 8, nr. 5, og § 30, stk. 3, i lov nr. 745 af 8. juni 2018
om ændring af avu-loven, lov om befordringsrabat til ud-
dannelsessøgende i ungdomsuddannelser m.v., lov om Dan-
marks Evalueringsinstitut, lov om forberedende voksenun-
dervisning og ordblindeundervisning for voksne, lov om in-
dividuel boligstøtte og forskellige andre love og om ophæ-
velse af lov om erhvervsgrunduddannelse m.v., lov om
kombineret ungdomsuddannelse, lov om produktionsskoler
og lov om Rådet for Ungdomsuddannelser (Ændringer som
følge af lovgivning om forberedende grunduddannelse m.v.)
vil den nævnte begrænsning i § 5, stk. 4, nr. 2, i lov om er-
hvervsuddannelser vedrørende undervisning på en produkti-
onsskole af mindst 1 års varighed blive ophævet med ikraft-
træden den 1. august 2019. Ændringen har sammenhæng
med, at lov om produktionsskoler fra med det pågældende
tidspunkt ophæves som følge af etableringen af forbereden-
de grunduddannelse, jf. lov nr. 697 af 8. juni 2018 om forbe-
redende grunduddannelse, som således fra den nævnte dato
blandt andet afløser de eksisterende produktionstilbud. Der
fandtes i tilknytning hertil ikke behov for at opretholde en
begrænsning i forhold til overgang fra forberedende grund-
uddannelse til grundforløbets 1. del på erhvervsuddannelser-
ne, som ligger udover de almindelige adgangsbetingelser,
der gælder for ansøgere uden en uddannelsesaftale, eller, for
så vidt angår ansøgere med en uddannelsesaftale, som følger
af uddannelsesaftalens indhold.
2.2.2.2. Undervisningsministeriets overvejelser og den fore-
slåede ordning
Med den politiske aftale ønskes det at udvide adgangen til
grundforløbets 1. del, så unge, inklusive unge der har gået
på forberedende grunduddannelse, har adgang i op til to år
efter afsluttet 9. og 10. klasse. Grundforløbets 1. del vil såle-
des fortsat være et tilbud til de helt unge elever. Undtaget fra
adgang er unge, der har gået på en gymnasial uddannelse i
mere end et år. Eleverne skal – som i dag – opfylde ad-
gangskravene for at blive optaget. Der foreslås ikke ændrin-
ger af den nuværende regel om, at elever, der har været op-
taget på og afbrudt grundforløbets 1. del, ikke kan optages
på et nyt forløb på grundforløbets 1. del.
16
Med sigte på at øge gennemførelsesprocenten i erhvervsud-
dannelserne foreslås det at ændre lov om erhvervsuddannel-
ser således, at adgangen til grundforløbets 1. del udvides til
at omfatte ansøgere, som søger om påbegyndelse senest ved
udløbet af august måned to år efter, at ansøgeren har opfyldt
undervisningspligten eller har afsluttet undervisningen i 10.
klasse.
Det foreslåede vil således indebære, at grundforløbets 1. del
fortsat vil være et tilbud til de yngste elever. Den forslåede
udvidelse vil gælde for elever både med og uden en uddan-
nelsesaftale (praktikplads i en virksomhed) og vil indebære
adgang til grundforløbets 1. del i op til to år efter afsluttet 9.
og 10. klasse. Først derefter vil optagelse i alle tilfælde ske
til grundforløbets 2. del.
Det foreslåede vil ikke indebære ændringer i de eksisterende
øvrige adgangsbetingelser i lov om erhvervsuddannelser for
ansøgere uden en uddannelsesaftale.
Det foreslåede vil heller ikke indebære ændringer i forhold
til, at en ansøger ikke kan optages på grundforløbets 1. del,
hvis vedkommende har været optaget på grundforløbets 1.
del, eller hvis ansøgeren har gennemført et år af en gymna-
sial uddannelse.
Det foreslåede vil endvidere ikke indebære ændringer af
reglerne i lov om erhvervsuddannelser, hvorefter ansøgere
uden uddannelsesaftale kan søge om optagelse til grundfor-
løbets 2. del efter udløbet af det år, hvor de har opfyldt un-
dervisningspligten eller afsluttet 10. klasse. Disse reglers
tidsmæssige udstrækning vil dog øges derved, at det fremo-
ver vil gælde for ansøgere i målgruppen i perioden fra påbe-
gyndelsen af det år, som følger efter det, hvori de har op-
fyldt undervisningspligten (dvs. fra det førstkommende nyt-
år) og indtil udløbet af august måned to år efter, at ansøge-
ren har opfyldt undervisningspligten. I denne periode vil de
pågældende ansøgere frit kunne vælge mellem at søge om
optagelse til grundforløbets 1. eller 2. del, forudsat at de op-
fylder de øvrige betingelser for optagelse.
Det foreslåede vil endelig ikke indebære ændringer i forhold
til, at det for ansøgere med uddannelsesaftale er en betingel-
se, at det i uddannelsesaftalen er angivet, at denne omfatter
både 1. og 2. del af grundforløbet. Det foreslåede indebærer
dog også i denne henseende en udvidelse af bestemmelsens
tidsmæssige udstrækning således, at det i hele den foreslåe-
de udvidede optagelsesperiode til grundforløbets 1. del vil
være valgfrit for eleven og virksomheden at beslutte, om
eleven skal gennemføre grundforløbets 1. del.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 7, samt bemærkninger-
ne hertil.
2.2.3. Grundforløb plus (GF+)
2.2.3.1. Gældende ret
Lov om erhvervsuddannelser indeholder ikke bestemmelser
om et grundforløb plus (GF+) eller om adgang hertil.
Lov om erhvervsuddannelser indeholder derimod en række
adgangskrav til selve erhvervsuddannelserne. Der henvises i
denne henseende til gennemgang heraf i afsnit 2.2.2.1 oven
for.
Der gælder endvidere en række bestemmelser om grundfor-
løb i lov om erhvervsuddannelser.
Det følger af § 12, stk. 1, 2.-4. pkt., i lov om erhvervsuddan-
nelser, at en erhvervsuddannelse består af et grundforløb og
et hovedforløb, og at det tillige kan indeholde et særligt stu-
diekompetencegivende forløb, jf. regler fastsat i medfør af §
5 c, stk. 3, i lov om erhvervsuddannelser. Grundforløbet er
opdelt i en 1. del af 20 skoleugers varighed og en 2. del af
indtil 20 skoleugers varighed. Grundforløbet kan for den en-
kelte elev helt eller delvis erstattes af grundlæggende prak-
tisk oplæring i en virksomhed på grundlag af en uddannel-
sesaftale.
Det følger af § 23, stk. 1,at grundforløbets 1. del omfatter
introducerende, bred og almen erhvervsfaglig undervisning
med faglig progression i forhold til en fagretning samt lø-
bende afklaring af elevens uddannelsesvalg. Grundforløbets
2. del omfatter uddannelsesspecifik undervisning rettet mod
elevens opfyldelse af de adgangskrav, der stilles ved over-
gangen til skoleundervisning i uddannelsens hovedforløb, jf.
stk. 2, og anden undervisning, som sigter mod elevens op-
fyldelse af uddannelsens mål. Efter bestemmelsens stk. 2
fastsættes de kompetencemål, som eleven skal opfylde ved
overgang fra grundforløbet til skoleundervisning i hovedfor-
løbet, af undervisningsministeren i reglerne om de enkelte
uddannelser, jf. § 4, stk. 2.
På grundforløbet skal eleverne således udvikle almene og
generelle erhvervsfaglige kompetencer. Samtidig skal de er-
hverve kendskab til de forskellige fagområder, herunder til
praktik- og beskæftigelsesmulighederne, inden de efter 20
uger skal vælge en konkret erhvervsuddannelse. Grundforlø-
bets 1. del deles op i fire hovedområder, som alle har fælles
uddannelsesmål. Grundforløbets 2. del omfatter hovedsage-
lig uddannelsesspecifik undervisning rettet mod elevens op-
fyldelse af de adgangskrav, der fastsættes efter de faglige
udvalgs bestemmelse for overgang til skoleundervisningen i
hovedforløbet, samt i fornødent omfang anden undervisning,
som sigter mod elevens opfyldelse af uddannelsens mål, fx
mål om opnåelse af studiekompetencegivende eksamen
(eux).
Efter § 14 organiseres uddannelsernes grundforløb af skoler-
ne inden for rammer, hvorom undervisningsministeren fast-
sætter regler efter indstilling fra Rådet for de Grundlæggen-
de Erhvervsrettede Uddannelser.
Efter § 25 tilrettelægger skolerne undervisningen i grundfor-
løbet inden for regler fastsat i henhold til § 4, stk. 1, og i ho-
vedforløbet efter regler fastsat i henhold til § 4, stk. 2. Efter
§ 25, stk. 2 fastsætter undervisningsministeren efter indstil-
ling fra Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Ud-
17
dannelser regler om grundfagenes mål, indhold, niveau og
bedømmelseskriterier.
Endelig fastlægger § 4, stk. 1, § 13 og § 38 kompetencefor-
delingen mellem de forskellige organer, som er med til at
fastsætte regler om erhvervsuddannelser. Det fremgår heraf,
at det overordnet er undervisningsministeren, som med bi-
stand af Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Ud-
dannelser, har kompetencen til at fastsætte de generelle mål-
og rammestyrende retningslinjer for erhvervsuddannelser,
mens de faglige udvalg fastlægger uddannelsernes specifik-
ke struktur, indhold og mål. De faglige udvalg, som er ned-
sat af arbejdsmarkedets parter, fastsætter desuden rammerne
for skoleundervisningen samt retningslinjerne for praktikud-
dannelsen.
2.2.3.2. Undervisningsministeriets overvejelser og den fore-
slåede ordning
Med den politiske aftale ønskes det, at unge og voksne ele-
ver tilbydes grundforløb plus (GF+) med en samlet fast va-
righed på 10 uger forud for påbegyndelse af grundforløbets
2. del. Det fremgår af aftalen, at forløbet er for uafklarede
elever samt elever med behov for opkvalificering af deres
generelle almene og erhvervsfaglige kompetencer med hen-
blik på senere at kunne opfylde overgangskravene til hoved-
forløbet. Det fremgår endvidere, at elever, der ikke er undta-
get fra adgang til grundforløb plus (GF+), jf. lovforslaget §
1, nr. 9 (det foreslåede § 5 d, stk. 1, nr. 1-5), frit skal kunne
optages, i det omfang de i øvrigt har krav på at blive optaget
på en erhvervsuddannelse.
Det foreslås at indsætte en ny bestemmelse i lov om er-
hvervsuddannelser, hvorefter en ansøger, der i øvrigt har
krav på at blive optaget på en erhvervsuddannelse, har ad-
gang til grundforløb plus (GF+), medmindre vedkommende
har gennemført en ungdomsuddannelse, har påbegyndt
grundforløbets 1. del eller grundforløb plus (GF+), har ad-
gang til grundforløbets 1. del, herunder hvis vedkommende
har haft adgang til, men har fravalgt grundforløbets 1. del
for at begynde på grundforløbets 2. del, eller har gennemført
grundforløbets 2. del, herunder hvis dette helt eller delvist er
erstattet af grundlæggende praktisk oplæring i virksomhed.
Det foreslåede grundforløb plus (GF+) vil således være et
tilbud for uafklarede elever samt elever med behov for op-
kvalificering af deres generelle almene og erhvervsfaglige
kompetencer.
Det er hensigten, at det foreslåede grundforløb plus (GF+)
skal være et tilbud, der ligger umiddelbart forud for grund-
forløbets 2. del. Det foreslåede vil endvidere samlet indebæ-
re, at ansøgere frit kan optages til det foreslåede grundforløb
plus (GF+), medmindre de er undtaget fra adgang, jf. lovfor-
slaget § 1, nr. 9 (det foreslåede § 5 d, stk. 1, nr. 1-5). Dette
betyder generelt, at elever både med og uden uddannelsesaf-
tale har adgang, hvis de således ikke er undtaget.
Det er endvidere hensigten, at det foreslåede grundforløb
plus (GF+) skal være et tilbud for uafklarede elever samt
elever med behov for opkvalificering af deres generelle al-
mene og erhvervsfaglige kompetencer med henblik på sene-
re at kunne opfylde overgangskravene til hovedforløbet. Det
vil af de kommende regler fremgå, at forløbet skal tilrette-
lægges som et særskilt forløb for målgruppen, dvs. uafhæn-
gigt af grundforløbets 1. del.
Elever på det foreslåede grundforløb plus (GF+) vil være
omfattet af muligheden for få SU. For elever med en uddan-
nelsesaftale vil arbejdsgivere, der har udbetalt løn under
skoleophold i forbindelse med det foreslåede grundforløb
plus (GF+), være berettiget til lønrefusion efter reglerne her-
om i § 4 i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.
De eksisterende bemyndigelser i § 4, § 13, stk. 1, og § 38 i
lov om erhvervsuddannelser vil, efter samme model som
gælder for de eksisterende grundforløb, blive anvendt til at
fastsætte nærmere regler om strukturen og indholdet af det
foreslåede grundforløb plus (GF+), dvs. med udgangspunkt i
den eksisterende kompetencefordeling mellem undervis-
ningsministeren, Rådet for de Grundlæggende Erhvervsret-
tede Uddannelser og de faglige udvalg.
Det er i denne henseende hensigten, at det faglige indhold
på det foreslåede grundforløb plus (GF+) vil skulle bestå af
afklarende og introducerende elementer, herunder erhvervs-
fag. Det kan for eksempel være arbejdspladskultur, metode-
lære, arbejdsplanlægning og samarbejde samt faglig kom-
munikation. Det er endvidere hensigten, at forløbet vil skul-
le indeholde et kombinationsfag, som fagligt vil blive orien-
teret i forhold til fagretningen og derudover vil indeholde
danskfaglige, samfundsfaglige og sproglige kompetencer
samt færdigheder i regning og praktikpladssøgning.
Det er endvidere hensigten, at erhvervsskolerne skal plan-
lægge udbuddet af det foreslåede grundforløb plus (GF+), så
eleverne kan påbegynde grundforløbets 2. del i umiddelbar
forlængelse af et afsluttet grundforløb plus (GF+) og derved
ikke oplever pause i deres uddannelsesforløb.
Det bemærkes i øvrigt, at det endelige uddannelsesvalg også
i relation til elever, som optages på det foreslåede grundfor-
løb plus (GF+), først vil ske ved påbegyndelsen af grundfor-
løbets 2. del.
Det foreslåede vil indebære, at personer, som har gennem-
ført en gymnasial uddannelse, eller som tidligere har gen-
nemført en erhvervsuddannelse, herunder erhvervsuddannel-
ser gennemført i tiden for etablering af grundforløbets 2.
del, ikke har mulighed for optagelse på det foreslåede
grundforløb plus (GF+). Med terminologien »gennemført«
menes gennemført og bestået de afsluttende relevante eksa-
miner.
Det foreslåede vil indebære dels, at personer, som har valgt
at gå i gang med grundforløbets 1. del, ikke vil have mulig-
hed for at skifte over til det foreslåede grundforløb plus (GF
+), eller på et senere tidspunkt blive optaget, dels at det ale-
ne vil være muligt at blive optaget på det foreslåede grund-
forløb plus (GF+) én gang.
18
Det foreslåede vil indebære, at personer, som opfylder ad-
gangsbetingelserne i lov om erhvervsuddannelser for at bli-
ve optaget på grundforløbets 1. del, vil være afskåret fra at
blive optaget på det foreslåede grundforløb plus (GF+).
Det vil indebære, at personer, som – i stedet for at udnytte
muligheden for at gå på grundforløbets 1. del – har valgt at
gå ind på grundforløbets 2. del, og som derefter er faldet fra,
inden de gennemførte grundforløbets 2. del, vil være afskå-
ret fra at blive optaget på det foreslåede grundforløb plus
(GF+).
Dette omfatter i begge de netop nævnte tilfælde ansøgere
både med og uden uddannelsesaftale, som søger om optagel-
se til påbegyndelse, senest i august måned to år efter at an-
søgeren har opfyldt undervisningspligten efter folkeskolelo-
ven eller har afsluttet undervisningen i 10. klasse, jf. herved
de foreslåede ændringer af § 5, stk. 1, og § 5 b, nr. 2, i lov
om erhvervsuddannelser, som fremgår af lovforslagets § 1,
nr. 8.
Det foreslåede vil indebære, at enhver, som har gennemført
grundforløbets 2. del i enhver henseende, vil være afskåret
fra at blive optaget på det foreslåede grundforløb plus (GF
+). Det foreslåede vil kunne være relevant i forhold til ele-
ver, som falder fra en uddannelse efter grundforløbets 2. del
og efterfølgende skifter til et helt andet hovedområde. Så-
danne elever vil være henvist til gå direkte på grundforlø-
bets 2. del og ikke på det foreslåede grundforløb plus (GF+).
Med terminologien »gennemført« menes også i denne hen-
seende gennemført og bestået grundforløbsprøven.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 9 (det foreslåede § 5
d), 10 og 15, samt bemærkningerne hertil.
2.2.4. Praktikpladstilsagn
2.2.4.1. Gældende ret
Lov om erhvervsuddannelser indeholder ikke bestemmelser
om praktikpladstilsagn.
Lov om erhvervsuddannelser indeholder en række bestem-
melser om uddannelsesaftaler. En uddannelsesaftale er en
aftale mellem en elev og en eller flere virksomheder om, at
elevens praktikuddannelse foregår på en eller flere virksom-
heder, som er godkendt som praktikvirksomhed, jf. herved
dels lovens § 31, stk. 1, dels § 48, stk. 1.
Praktikuddannelsen i en erhvervsuddannelse skal således
som hovedregel være omfattet af en uddannelsesaftale mel-
lem elev og virksomhed, bortset fra den praktikuddannelse
der finder sted som skolepraktik eller praktik i udlandet.
Det følger af § 52, stk. 1, i lov om erhvervsuddannelser, at
en uddannelsesaftale skal være skriftlig og underskrevet se-
nest ved aftaleforholdets begyndelse. Aftalen skal indgås på
en formular, der er godkendt af undervisningsministeren ef-
ter indstilling fra Rådet for de Grundlæggende Erhvervsret-
tede Uddannelser. Det følger af § 52, stk. 2, i lov om er-
hvervsuddannelser, at der ikke ved aftalen kan foretages æn-
dringer i eller tilføjelser til formularens aftaleindhold uden
vedkommende faglige udvalgs godkendelse.
Det følger af § 54, at undervisningsministeren fastsætter
nærmere regler om uddannelsesaftalers registrering. Bemyn-
digelsen er udmøntet i bekendtgørelse om erhvervsuddan-
nelser, som i kapitel 14 indeholder detaljerede regler om
indgåelse og registrering af uddannelsesaftaler m.v.
Efter § 62 bortfalder uddannelsesaftalen, hvis en elev ude-
lukkes fra skoleundervisning efter § 50 i lov om erhvervsud-
dannelser i tilfælde, hvor eleven helt udelukkes fra skoleun-
dervisningen. Aftalen bortfalder ikke, hvis eleven hjemsen-
des midlertidigt med henblik på senere genoptagelse af sko-
leundervisningen.
Efter § 43, stk. 1, formidles praktikpladser af skoler m.v.,
som udbyder et grundforløbs 2. del, og af praktikcentre, jf. §
66 b. Det påhviler efter bestemmelsens 2. pkt. skolerne m.v.
at udføre opsøgende virksomhed med henblik på fremskaf-
felse af praktikpladser.
Efter § 43, stk. 3, kan undervisningsministeren efter indstil-
ling fra Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Ud-
dannelser fastsætte regler om samarbejds- eller informati-
onsordninger med henblik på at tilvejebringe et tilstrække-
ligt antal praktikpladser.
2.2.4.2. Undervisningsministeriets overvejelser og den fore-
slåede ordning
Med den politiske aftale ønskes det, at der indføres mulig-
hed for, at en praktikvirksomhed og en kommende erhvervs-
uddannelseselev i løbet af udskolingen giver hinanden et
praktikpladstilsagn med sigte på at styrke relationen mellem
den unge, praktikvirksomheden og erhvervsskolen.
Det fremgår af aftalen, at valg af en erhvervsuddannelse kan
virke uoverskueligt for de unge blandt andet på grund af de
oplevede udfordringer, der er forbundet med at finde en
praktikplads. Desuden er der store regionale forskelle på an-
delen af elever, der har tilmeldt sig en erhvervsuddannelse,
og som møder op ved uddannelsesstart. En tidlig relation til
erhvervsskolen og til en virksomhed, som viser interesse for
eventuelt at indgå en uddannelsesaftale på et senere tids-
punkt, kan bidrage til at tydeliggøre uddannelsesvejen samt
fastholde eleverne og deres interesse for at tage en erhvervs-
uddannelse.
Det fremgår endvidere af aftalen, at erhvervsskolerne skal
tage initiativ til at skabe relationer til de kommende elever
fra 9. og 10. klasse, herunder give tilbud om, at eleverne kan
kontakte erhvervsskolen for at få vejledning om og bistand
til at indgå en uddannelsesaftale eller et praktikpladstilsagn.
Det foreslås på denne baggrund at indsætte en ny bestemme
i lov om erhvervsuddannelser, hvorefter der mellem kom-
mende erhvervsuddannelseselever og elever, som er mere
end 8 uger fra afslutning af grundforløbet, og en eller flere
19
virksomheder kan indgås et praktikpladstilsagn med henblik
på senere indgåelse af en egentlig uddannelsesaftale, herun-
der om, at praktikpladstilsagnet bortfalder, medmindre der
senest 8 uger før elevens afslutning af grundforløbet indgår
en uddannelsesaftale.
Der foreslås indsat en ny bemyndigelse i lov om erhvervs-
uddannelser, hvorefter undervisningsministeren kan fastsæt-
te nærmere regler om praktikpladstilsagns form, indhold,
proces, registrering m.v.
Det foreslås herudover at ændre lov om erhvervsuddannel-
ser således, at erhvervsskolerne skal tilbyde elever på 9. og
10. klassetrin, som tilmeldes en erhvervsuddannelse, vejled-
ning og bistand i forhold til at indgå en uddannelsesaftale el-
ler et praktikpladstilsagn.
Det er vurderingen, at mange virksomheder allerede i dag er
interesserede i at samarbejde med folkeskolerne som en vej
til at introducere eleverne til deres erhvervsområde og en
mulig rekrutteringskanal til kommende medarbejdere. Flere
steder i landet samarbejder virksomheder således i dag med
kommunerne om åben virksomhed, hvor virksomhederne
åbner dørene for de unge i 8. til 10. klasse og deres forældre
for at vise uddannelses- og jobmulighederne inden for bran-
chen. Derudover findes der eksempler på, at en folkeskole-
elev får kontakt til en lokal håndværksmester, som fører til,
at virksomheden ender med at indgå en uddannelsesaftale
med eleven, når denne er blevet færdig med grundforløbet.
Det foreslåede praktikpladstilsagn tilsigter således at skulle
være et redskab, der blandt andet kan understøtte folkesko-
leelevers snak med den lokale håndværksmester og dermed
give eleven og virksomheden en tidligere forventning om, at
der kan indgås en uddannelsesaftale. Det er ligeledes hen-
sigten, at det foreslåede praktikpladstilsagn skal indgå i den
samlede vejledningsindsats, herunder erhvervspraktik og ud-
skolingsaktiviteterne, hvilket også kan bidrage til at involve-
re praktikvirksomhederne i initiativet.
Det foreslåede vil indebære, at både elever, som er optaget
på grundforløbet samt elever, som endnu ikke er optaget,
med en eller flere virksomheder vil kunne indgå et praktik-
pladstilsagn, der som udgangspunkt tilsigter at skulle føre
frem til en egentlig uddannelsesaftale for eleven med en el-
ler flere af de involverede virksomheder. Det foreslåede sva-
rer til det, som gælder for en egentlig uddannelsesaftale,
hvorefter det ligeledes er en mulighed, at flere virksomheder
indgår i den samme aftale med eleven. I daglig tale kaldes
denne mulighed for kombinationsaftaler, og det foreslåede
vil indebære, at et praktikpladstilsagn på lignende vis vil
kunne omfatte og føre frem til en uddannelsesaftale, hvor
flere virksomheder deles om uddannelsesopgaven.
Terminologien »praktikpladstilsagn« markerer, at der vil
være tale om en hensigtserklæring fra virksomheden eller
virksomhederne om, at den eller de i fællesskab har inten-
tion om at ansætte den unge i en uddannelsesaftale på et se-
nere tidspunkt. Det forslåede praktikpladstilsagn vil således
ikke have karakter af formel ansættelse og binder hverken
eleven eller virksomheder til at indgå en uddannelsesaftale.
Det foreslåede vil indebære, at praktikpladstilsagnet auto-
matisk bortfalder senest 8 uger før elevens afslutning af
grundforløbet, hvis ikke eleven og en eller flere af de virk-
somheder, som er omfattet af et praktikpladstilsagn, har ind-
gået en uddannelsesaftale.
Det er hensigten, at de involverede virksomheder og eleven
løbende har en dialog med henblik på at afstemme forvent-
ninger og fastholde den gensidige interesse i en kommende
uddannelsesaftale. Et praktikpladstilsagn vil dog endeligt
skulle genovervejes af virksomhed og elev senest 8 uger før
afslutningen af grundforløbets 2. del, som markerer det tids-
punkt, hvor elever, som ikke har en uddannelsesaftale, har
pligt til at registrere sig som praktikpladssøgende, være ak-
tivt praktikpladssøgende samt dokumentere deres praktik-
pladssøgning i deres personlige uddannelsesplan. Det er så-
ledes nødvendigt, at der senest på dette tidspunkt tages stil-
ling til, om der skal indgås en uddannelsesaftale. Det fore-
slåede praktikpladstilsagn vil således ikke frigøre eleven fra
den forudsatte registrering som praktikpladssøgende m.v.
Den foreslåede automatiske ophævelse af et praktikpladstil-
sagn på det pågældende tidspunkt tilsigter at undgå tvivl
herom.
Det foreslåede vil endvidere indebære, at § 62 i lov om er-
hvervsuddannelser vil gælde for de foreslåede praktikplads-
tilsagn, hvilket vil indebære, at de foreslåede praktikpladstil-
sagn bortfalder, hvis en elev udelukkes fra skoleundervis-
ning efter § 50 i lov om erhvervsuddannelser.
Den bemyndigelse, som foreslås, vil indebære, at undervis-
ningsministeren kan fastsætte nærmere regler om praktik-
pladstilsagns form, indhold, proces registrering m.v. Under-
visningsministeriet vil inddrage arbejdsmarkedets parter i
udformningen af de foreslåede praktikpladstilsagn.
I overensstemmelse med, hvad der efter lov om erhvervsud-
dannelser i øvrigt gælder i forhold til regulering af elevers
retsstilling som følge af egentlige uddannelsesaftaler, for-
slås, at der til den foreslåede nye bemyndigelse i relation til
praktikpladstilsagn på lignende vis knyttes en betingelse om,
at eventuel udstedelse af regler sker efter indstilling fra Rå-
det for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser
Der forventes etableret, herunder eventuelt fastsat regler om,
et nyt format for praktikpladstilsagn, som understøttes digi-
talt i Praktikpladsen.dk, hvor parterne kan oprette og ændre i
tilsagnet og underskrive tilsagnet digitalt. Praktikpladsen.dk
indeholder ikke i dag oplysninger om, hvornår en elev er
færdig med grundforløbet.
Der kan endvidere fastsættes regler om formalia i relation til
indgåelse, ændring m.v. af et praktikpladstilsagn.
Der kan ligeledes fastsættes regler om de overordnede ram-
mer for den kontakt og dialog, der vil skulle være mellem
virksomhed og elev med henblik på at afstemme forventnin-
20
ger og fastholde den gensidige interesse i en kommende ud-
dannelsesaftale frem mod det tidspunkt 8 uger før afslutnin-
gen af grundforløbets 2. del, hvor tilsagnet automatisk vil
bortfalde, medmindre der er indgået en uddannelsesaftale, jf.
herved det foreslåede stk. 2. Det forventes, at denne dialog
vil kunne ske med udgangspunkt i Praktikpladsen.dk, fx
gennem automatiske beskeder til virksomhed og elev om, at
8 ugers fristen nærmer sig, at parterne evt. ikke har reageret
på en tidligere meddelelse herom m.v. Det er således ikke
intentionen, at dialogen mellem virksomhed og elev skal do-
kumenteres fuldt ud, men det er derimod hensigten at skabe
et digitalt redskab, som kan understøtte dialogen mellem
virksomhed og elev.
Det anførte ændringer af Praktikpladsen.dk vil indebære, at
den foreslåede ordning for praktikpladstilsagn vil kunne træ-
de i kraft den 1. januar 2020, jf. herved den foreslåede
ikrafttræden i lovforslagets § 10, stk. 2.
Det foreslås at indsætte et nyt § 43, stk. 1, 3. pkt., i lov om
erhvervsuddannelser, hvorefter skolerne endvidere tilbyder
elever på 9. og 10. klassetrin, som tilmeldes en erhvervsud-
dannelse, vejledning og bistand i forhold til at indgå en ud-
dannelsesaftale, jf. § 48, eller et praktikpladstilsagn, jf. § 48
a.
Det foreslåede vil endelig indebære, at erhvervsskolerne
skal have fokus på relationsdannelse og på at skabe kontakt
til de nye elever. I den forbindelse er det hensigten, at de in-
den for gældende rammer vil skulle vejlede om praktik-
pladstilsagn og praktikpladser. Det er hensigten, at reglerne i
kapitel 7 i bekendtgørelse om erhvervsuddannelser om for-
midling af praktikpladser m.v. vil blive justeret i relevant
omfang med sigte på at inkorporere det nye praktikpladstil-
sagn. Der vil eksempelvis blive fastsat regler om, at skoler-
ne umiddelbart efter modtagelse af tilmeldingen til ung-
domsuddannelserne pr. 1. marts, vil skulle tage kontakt til
de kommende elever med tilbud om, at eleverne af skolen
kan få vejledning om og bistand til at indgå en uddannelses-
aftale eller et praktikpladstilsagn.
Der tilsigtes i øvrigt ikke med det foreslåede ændringer i re-
lation til de tilskud, som staten efter § 12 c, stk. 1, i lov om
Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag yder til institutioner for
erhvervsrettet uddannelse og andre skoler og institutioner til
praktikpladssøgning og vejledning af elever om praktik og
beskæftigelsesmuligheder. Det bemærkes dog, at det fore-
slåede praktikpladstilsagn alt andet lige kan forventes at øge
mulighederne og forbedre vilkårene for, at der vil blive ind-
gået egentlige uddannelsesaftaler, og at det foreslåede deri-
gennem i sig selv vil indeholde et økonomisk incitaments-
element for skolerne.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 23, 26 og 28, samt be-
mærkningerne hertil.
2.3. Udvikling og forenkling af erhvervsuddannelserne
2.3.1. Krav om obligatoriske handlingsplaner for øget gen-
nemførelse ophæves
2.3.1.1. Gældende ret
Det følger af lov om erhvervsuddannelser, at undervisnings-
ministeren kan fastsætte regler om kvalitetsudvikling og -
kontrol, herunder om skolernes handlingsplaner for øget
gennemførelse, om minimumstimetal for lærerstyret under-
visning på grundforløbet og om lærer- og lederkvalifikatio-
ner.
Bemyndigelsen er nærmere udmøntet i kapitel 2 (§§ 5-9) i
bekendtgørelse om erhvervsuddannelser, som samlet fast-
lægger krav til kvalitetsarbejdet i uddannelserne.
Handlingsplanen for øget gennemførelse er den enkelte sko-
les eget mål- og resultatstyringsværktøj, ligesom den anven-
des i forbindelse med Undervisningsministeriets kvalitetstil-
syn på skolerne. I de årlige handlingsplaner skal skolerne så-
ledes følge op på det såkaldte reformmål, dvs. følge udvik-
lingen i egne mål og resultater i forhold til erhvervsuddan-
nelsesreformen fra 2014 (søgning, frafald, trivsel mv.). I
handlingsplanen skal skolerne følge op på det fælles didakti-
ske og pædagogiske grundlag, herunder udvælge elementer
heri samt metoder til undervisningsdifferentiering, som den
vil have særligt fokus på at omsætte til praksis i de(t) kom-
mende år. Der skal endelig følges op på det praktikpladsop-
søgende arbejde i form af en status på mål og resultater, for
eksempel indgåelse af uddannelsesaftaler og anvendelse af
skolepraktik.
Derudover er der mulighed for, at den enkelte skole kan ud-
vælge særlige temaer, for eksempel et strategisk indsatsom-
råde, som den ønsker at arbejde med i de(t) kommende år.
Der kan også, efter indstilling fra undervisningsministeren,
indgå årlige temaer i handlingsplanen, hvilket dog ikke har
været tilfældet de seneste år.
Handlingsplanerne skal være godkendt af skolernes besty-
relser og være tilgængelige på skolernes hjemmesider senest
den 31. januar hvert år. Handlingsplanen skal ikke – som
tidligere – indsendes til Undervisningsministeriet.
2.3.1.2. Undervisningsministeriets overvejelser og den fore-
slåede ordning
Med den politiske aftale ønskes det at afskaffe kravet om de
obligatoriske handlingsplaner for øget gennemførelse, så
skolerne får friere rammer til tilrettelæggelsen af den lokale
kvalitetsudvikling. Det fremgår af aftalen, at skolerne frem-
over selv vil kunne bestemme, hvordan skolens ledelse og
bestyrelse præsenterer evalueringsprocesser og opfølgnings-
planer, der dog fortsat skal være offentligt tilgængelige.
Der ønskes ifølge den politiske aftale endvidere indført krav
til erhvervsskolerne om øget elevinddragelse, herunder i op-
følgning på trivselsmålingerne, med henblik på øget fokus
på eleverne og inddragelse af deres perspektiv.
Det foreslås på denne baggrund at ændre lov om erhvervs-
uddannelser således, at muligheden for at fastsætte regler
vedrørende skolernes handlingsplaner for øget gennemførel-
21
se skal udgå af bemyndigelsen i § 4, stk. 3, i lov om er-
hvervsuddannelser.
Det foreslåede tilsigter at give erhvervsskolerne øget frihed
og tid til undervisningen, som er kerneopgaven, idet skoler-
ne fremover selv vil kunne bestemme, hvordan de griber op-
følgningsopgaven an, herunder hvordan de ønsker at præ-
sentere evalueringsprocesser og opfølgningsplaner, der efter
det foreslåede således fortsat vil skulle være offentligt til-
gængelige.
Det foreslåede vil indebære, at kravet om, at skolerne skal
udarbejde handlingsplaner for øget gennemførelse afskaffes.
Der vil således ikke længere være en fast form for, hvordan
skolerne skal dokumentere arbejdet med reformmål, pæda-
gogisk didaktisk grundlag eller det praktikpladsopsøgende
arbejde. Skolerne vil dog fortsat skulle have et kvalitetssy-
stem til brug for intern løbende kvalitetsudvikling og resul-
tatvurdering af uddannelsernes skoledel og foretage en årlig
selvevaluering, som skal afrapporteres i en opfølgningsplan,
der skal offentliggøres på skolens hjemmeside – men uden
andre indholdsmæssige krav, end at selvevalueringen skal
omfatte mindst ét område, der vedrører skolens tilrettelæg-
gelse og gennemførelse af uddannelser og undervisning. En-
delig vil skolerne fortsat skulle stå for det praktikpladsopsø-
gende arbejde.
Det tilsigtes ikke med forslaget at fjerne kvalitetsreglernes
grundlæggende krav til skolerne om at have evalueringspro-
cesser og om at udarbejde årlige opfølgningsplaner.
Det bemærkes, at forslaget ikke vil ændre på den generelle
dataindsamling vedr. reformmål, praktikpladsstatistik mv.,
som i øvrigt finder sted i regi af Undervisningsministeriet.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 6, samt bemærkninger-
ne hertil.
2.3.2. Erhvervsuddannelse plus (eud+) nedlægges
2.3.2.1. Gældende ret
Kapitel 7 b (§§ 66 l-o) i lov om erhvervsuddannelser inde-
holder bestemmelser om erhvervsuddannelse plus (eud+).
2.3.2.2. Undervisningsministeriets overvejelser og den fore-
slåede ordning
Med den politiske aftale ønskes det, at erhvervsuddannelse
plus (eud+) afskaffes.
Det foreslås på denne baggrund at ophæve kapitel 7 b om
erhvervsuddannelse plus (eud+) i lov om erhvervsuddannel-
ser.
Det foreslåede har baggrund i, at behovet for erhvervsud-
dannelse plus (eud+) i praksis er bortfaldet, idet ordningen
stort set ikke anvendes af skolerne og eleverne.
Det foreslåede vil indebære, at en erhvervsuddannelse ikke
længere vil kunne afsluttes på basis af den særlige tilrette-
læggelsesform erhvervsuddannelse plus (eud+). I trindelte
erhvervsuddannelser vil elever, der har gennemført et kom-
petencegivende trin af en uddannelse, fortsat kunne tilbydes
skolepraktik på uddannelser med skolepraktik, jf. § 66 a,
stk. 1, 3. pkt., og stk. 4 i lov om erhvervsuddannelser som
alternativ til en uddannelsesaftale (praktikplads i en virk-
somhed).
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 8, 19, 24, 27 og 29-33,
samt bemærkningerne hertil.
2.4. Mere praksisfaglighed i grundskolen
2.4.1. Styrket samarbejde mellem folkeskoler og erhvervs-
skoler
2.4.1.1. Gældende ret
De eksisterende muligheder for at indgå aftaler mellem
kommunalbestyrelsen og institutioner, der udbyder er-
hvervsuddannelse, er reguleret i § 22, stk. 1, nr. 6, i lov om
folkeskolen (folkeskoleloven), hvorefter en kommunalbesty-
relse efter overenskomst med den pågældende skole kan
henvise elever til undervisning, jf. § 20, stk. 1 og 2, i en in-
stitution, der udbyder erhvervsuddannelse, for så vidt angår
undervisning i 10. klasse. Efter folkeskolelovens § 22, stk.
10, kan undervisningsministeren fastsætte regler om betin-
gelser for optagelse, befordring m.v. og om indgåelsen og
indholdet af overenskomsten mellem kommunalbestyrelsen
og institutionen, der udbyder erhvervsuddannelse, om 10.-
klasseundervisning, jf. stk. 1, nr. 6.
Det følger tilsvarende af § 1, stk. 1, 4. pkt., i lov om institu-
tioner for erhvervsrettet uddannelse, at en institution, der ud-
byder erhvervsuddannelse, kan indgå overenskomst med en
kommunalbestyrelse om at varetage 10. -klasseundervis-
ning, jf. folkeskoleloven.
Adgangen til at henlægge undervisningen i valgfag i folke-
skolen til andre uddannelsesinstitutioner end den folkeskole,
eleven er indskrevet på, er reguleret i folkeskolelovens § 22,
stk. 7, hvoraf fremgår, at undervisning for elever på 7.-10.
klassetrin efter § 5, stk. 2, nr. 1, litra e, § 9 og §§ 19 b-19 e
kan være fælles for elever fra flere skoler og kan tilrettelæg-
ges i samarbejde med den kommunale ungdomsskole, såle-
des at eleverne om nødvendigt henvises hertil. Eleverne skal
dog, hvis de ønsker det, kunne modtage undervisning inden
for folkeskolen i hele det årlige undervisningstimetal.
2.4.1.2. Undervisningsministeriets overvejelser og den fore-
slåede ordning
Hensigten med lovforslaget er at sikre mere praksisfaglig-
hed i folkeskolen ved at skabe bedre rammer for et mere for-
pligtende samarbejde mellem folkeskoler og erhvervsskoler.
Folkeskolens udskolingselever skal have et større kendskab
til erhvervsuddannelserne og en fortrolighed med erhvervs-
skolernes faciliteter og lærere. Dette skal ske ad flere veje –
ved at udskolingseleverne kan tage deres valgfag på er-
22
hvervsskolerne, og ved at erhvervsskolelærerne kan vareta-
ge undervisning i folkeskolen.
Kommunalbestyrelsen har ansvaret for folkeskolen og for, at
alle børn i kommunen sikres ret til vederlagsfri undervisning
i folkeskolen, jf. folkeskolelovens § 2, stk. 1. Det er derfor
en forudsætning for samarbejdet med erhvervsskolerne, at
kommunalbestyrelsen bliver tillagt en beslutningskompeten-
ce med hensyn til omfanget og indholdet af udbuddet af
valgfag på erhvervsskolen.
Samtidig er der stor forskel på, hvilke uddannelser og hvil-
ken kapacitet de enkelte erhvervsskoler kan byde ind med.
Det er derfor ligeså afgørende, at lederen af erhvervsskolen
også bliver tillagt en beslutningskompetence med hensyn til
omfanget og indholdet af udbuddet af valgfag på erhvervs-
skolen.
Der foreslås derfor en ordning, hvor indholdet af samarbej-
det mellem erhvervsskolen og folkeskolen fastlægges ved en
overenskomst mellem kommunalbestyrelsen og institutio-
nen, der udbyder erhvervsuddannelse. Det vil sikre, at det
bliver muligt for både kommunalbestyrelsen og institutionen
for erhvervsuddannelse at tilrettelægge et samarbejde, der
tager højde for lokale muligheder samt lokale prioriteringer,
ønsker og behov.
Finansieringen af overenskomsten vil skulle være et forhold
mellem kommunalbestyrelsen og institutionen for erhvervs-
uddannelse. Der vil således ikke blive udbetalt statsligt taxa-
metertilskud til erhvervsskolen. Undervisningsministeriet vil
udarbejde et vejledende takstkatalog for erhvervsskolernes
aktiviteter, som erhvervsskoler og kommuner kan tage afsæt
i, når de indgår aftaler og overenskomster.
Der foreslås endelig en ændring af lov om institutioner for
erhvervsrettet uddannelse med sigte på at sikre det instituti-
onsretlige grundlag for, at det fremover vil være muligt for
institutioner, der udbyder erhvervsuddannelse, at udbyde
valgfag for elever på 7.-9. klassetrin samt varetage visse
valgfag, forløb og aktiviteter på folkeskolerne, jf. folkesko-
leloven.
Der henvises til lovforslagets § 2, nr. 2, og § 4, nr. 2, samt
bemærkningerne hertil.
2.4.2. Omfattede undervisningstimer m.v. i folkeskolen
2.4.2.1. Gældende ret
Folkeskolens obligatoriske fag er reguleret i den gældende
folkeskolelovs § 5. Efter folkeskolelovens § 5, stk. 1, vælges
og tilrettelægges indholdet i undervisningen, så det giver
eleverne mulighed for faglig fordybelse, overblik og ople-
velse af sammenhænge. Undervisningen skal give eleverne
mulighed for at tilegne sig de enkelte fags erkendelses- og
arbejdsformer. I vekselvirkning hermed skal eleverne have
mulighed for at anvende og udbygge de tilegnede kundska-
ber og færdigheder gennem undervisningen i tværgående
emner og problemstillinger.
Det følger af folkeskolelovens § 5, stk. 2, at undervisningen
i 1.-9. klasse gives inden for 3 fagblokke og omfatter for alle
elever:
1) Humanistiske fag:
a) Dansk på alle klassetrin.
b) Engelsk på 1.-9. klassetrin.
c) Kristendomskundskab på alle klassetrin bortset fra
det klassetrin, hvor konfirmationsforberedelsen fin-
der sted.
d) Historie på 3.-9. klassetrin.
e) Tysk eller fransk på 5.-9. klassetrin, jf. dog stk. 3.
Hver skole skal udbyde tysk og kan udbyde fransk.
f) Samfundsfag på 8. og 9. klassetrin.
2) Praktiske/musiske fag:
a) Idræt på alle klassetrin.
b) Musik på 1.-6. klassetrin.
c) Billedkunst på 1.-5. klassetrin.
d) Håndværk og design samt madkundskab på et eller
flere klassetrin inden for 4.-7. klassetrin.
3) Naturfag:
a) Matematik på alle klassetrin.
b) Natur/teknologi på 1.-6. klassetrin.
c) Geografi på 7.-9. klassetrin.
d) Biologi på 7.-9. klassetrin.
e) Fysik/kemi på 7.-9. klassetrin.
Herudover omfatter undervisningen obligatoriske emner,
idet det følger af folkeskolelovens § 7, stk. 1, at følgende
obligatoriske emner indgår i undervisningen i grundskolen:
færdselslære, sundheds- og seksualundervisning og familie-
kundskab samt uddannelse og job. Efter bestemmelsens stk.
2 skal undervisningen i uddannelse og job tilrettelægges i
samarbejde med Ungdommens Uddannelsesvejledning (fra
1. august 2019 den kommunale ungeindsats).
Valgfag i folkeskolen er reguleret i den gældende folkesko-
lelovs § 9. Det følger af folkeskolelovens § 9, stk. 1, at der
ud over undervisningen i fagene, de obligatoriske emner
samt introduktionskurser og brobygning, kan tilbydes eleve-
rne på 7.-9. klassetrin undervisning i følgende fag og emner
som valgfag: (1) tysk, (2) fransk, (3) spansk, (4) billedkunst,
(5) medier, (6) filmkundskab, (7) drama, (8) musik, (9)
håndværk og design, (10) madkundskab, (11) almindelige
indvandrersprog for elever med fornødent forhåndskendskab
til det pågældende sprog, og (12) arbejdskendskab.
Det følger endvidere af folkeskolelovens § 9, stk. 5, at de
fag, som efter § 19 d, stk. 4, nr. 5-12, tilbydes elever i 10.
klasse, tillige kan tilbydes elever på 7.-9. klassetrin som
valgfag. Disse fag er: metal/motorværksted, byggeværksted,
teknologiværksted, serviceværksted, produktudvikling og
formgivning, iværksætter, sundhed og sociale forhold, samt
teknologi og kommunikation.
Efter folkeskolelovens § 9, stk. 6, kan kommunalbestyrelsen
godkende, at der tilbydes eleverne undervisning i andre fag
og emner end de i stk. 1 og 5 nævnte (såkaldte kommunale
valgfag).
23
Det følger endvidere af folkeskolelovens § 9, stk. 8, at ele-
verne på 7. og 8. klassetrin skal tilbydes valgfaget håndværk
og design, jf. stk. 1, nr. 9, og kan tilbydes valgfagene billed-
kunst, musik og madkundskab, jf. stk. 1, nr. 4, 8 og 10. Ele-
ven skal vælge ét af de i 1. pkt. angivne valgfag.
Det følger herudover af den gældende folkeskolelovs § 16 a,
stk. 1, at undervisningen i folkeskolens fag, jf. §§ 5, 9 og 11,
og obligatoriske emner, jf. § 7, suppleres af understøttende
undervisning. Den understøttende undervisning skal anven-
des til forløb, læringsaktiviteter m.v., der enten har direkte
sammenhæng med undervisningen i folkeskolens fag og ob-
ligatoriske emner, eller som sigter på at styrke elevernes læ-
ringsparathed, sociale kompetencer, alsidige udvikling, mo-
tivation og trivsel. Efter bestemmelsens stk. 2 skal skolens
leder sikre sammenhæng mellem undervisningen i fagene,
de obligatoriske emner og den understøttende undervisning.
Det nærmere indhold af de enkelte fag er reguleret med
hjemmel i den gældende folkeskolelovs § 10. Efter folke-
skolelovens § 10, stk. 1, fastsætter undervisningsministeren
således regler om formålet med undervisningen i folkesko-
lens fag og obligatoriske emner efter §§ 5-7 og § 9. Under-
visningsministeren fastsætter desuden regler om kompeten-
cemål for bestemte klassetrin, inddeling i færdigheds- og vi-
densområder, ud fra hvilke undervisningen i de enkelte fag/
emner skal tilrettelægges, og regler om opmærksomheds-
punkter inden for udvalgte kerneområder i dansk og mate-
matik.
Efter folkeskolelovens § 10, stk. 2, udsender undervisnings-
ministeren vejledende færdigheds- og vidensmål.
Efter folkeskolelovens § 10, stk. 3, skal skolernes læsepla-
ner for folkeskolens fag og obligatoriske emner, jf. §§ 5-7
og § 9, stk. 1, beskrive den udvikling i indholdet i undervis-
ningen, der tilrettelægges med henblik på at nå kompetence-
målet. Læseplanerne skal herunder beskrive trinforløb, der
understøtter tilrettelæggelsen af undervisningen ud fra fær-
digheds- og vidensområderne. Læseplanerne skal godkendes
af kommunalbestyrelsen, jf. § 40, stk. 3. Undervisningsmini-
steren udsender vejledende læseplaner.
Det følger af folkeskolelovens § 10, stk. 4, at undervisnin-
gen i de enkelte fag og emner og i tværgående emner og
problemstillinger, jf. § 5, stk. 1, skal fremme elevernes alsi-
dige udvikling, jf. § 1, stk. 1.
Efter folkeskolelovens § 10, stk. 5, kan undervisningsmini-
steren udsende vejledende materiale om beskrivelsen af ele-
vernes alsidige udvikling, undervisning i tværgående emner
og problemstillinger samt vejledende opgavesæt, eksempler
på kompetenceopgaver og udfordringsmål, eksempler på ti-
meplaner m.v.
2.4.2.2. Undervisningsministeriets overvejelser og den fore-
slåede ordning
Det er hensigten med lovforslaget, at erhvervsskolerne skal
have mulighed for at udbyde valgfag for elever i folkesko-
lens 7.-9. klasse på erhvervsskolerne. Valgfagenes emner
skal kunne vælges af erhvervsskolen ud fra, hvilke lærer-
kompetencer erhvervsskolen råder over og skal følge de
kommunale regler for valgfag og de regler for valgfag, som
følger af folkeskoleloven.
Derudover skal erhvervsskolerne have mulighed for at ud-
byde undervisningen i de obligatoriske praktiske/musiske
valgfag i 7. og 8. klasse på folkeskolerne, som er håndværk
og design, billedkunst, madkundskab eller musik, og at er-
hvervsskolerne skal have mulighed for at udbyde relevante
forløb, der opfylder kravene i regelsættet om Fælles Mål for
de øvrige fag i folkeskolen, og facilitere praksisfaglige akti-
viteter på folkeskolerne som led i den understøttende under-
visning i større omfang, end hvad rammerne for åben skole i
dag tillader.
Det foreslås derfor, at de forpligtende samarbejder mellem
folkeskoler og erhvervsskoler afgrænses, så eleverne fra fol-
keskolen stifter bekendtskab og opnår fortrolighed med er-
hvervsuddannelsernes indhold og erhvervsskolernes under-
visningsfaciliteter. Det gøres bedst ved, at eleverne får mu-
lighed for at tage fag, der ligger inden for erhvervsuddannel-
sernes kernekompetencer, på erhvervsskolerne.
I folkeskolen er undervisningen i det obligatoriske valgfag
blevet knyttet til fire bestemte praktiske/musiske valgfag i 7.
og 8. klasse, mens eleverne i 9. klasse frit kan vælge mellem
de fag, kommunen eller skolen måtte vælge at udbyde.
Kommunen kan også vælge at tilbyde valgfagene som en
del af en udskolingslinje. Eleverne kan også på et eller flere
af de tre klassetrin vælge at have to valgfag og vil i den for-
bindelse have frit valg mellem de fag, kommunen eller sko-
len måtte vælge at udbyde.
Det betyder, at der vil kunne tiltrækkes flest elever til er-
hvervsskolerne, hvis de udbyder et eller flere af de fire obli-
gatoriske praktiske/musiske valgfag (håndværk og design,
billedkunst, musik og madkundskab). Det foreslås derfor, at
erhvervsskolerne skal kunne tilbyde undervisning i disse
valgfag.
Samtidig skal erhvervsskolerne så vidt muligt kunne fremvi-
se de erhvervsuddannelser, som skolen udbyder. Det fore-
slås derfor, at erhvervsskolerne skal kunne tilbyde valgfag
efter folkeskolelovens § 9, stk. 5, og at erhvervsskolerne og-
så skal kunne udbyde valgfag, der er defineret ud fra, hvilke
lærerkompetencer erhvervsskolen råder over, forudsat at
kommunalbestyrelsen godkender valgfaget efter reglerne for
kommunale valgfag, jf. folkeskolelovens § 9, stk. 6.
Når undervisningen i stedet skal foregå i folkeskolens ram-
mer, vil indholdet af undervisningen i højere grad skulle til-
passe sig folkeskolen. Det betyder, at det ikke vil være rele-
vant for erhvervsskolerne at udbyde valgfag alene ud fra,
hvilke lærerkompetencer erhvervsskolen råder over, da fol-
keskolen som udgangspunkt ikke har de relevante undervis-
ningsfaciliteter. Derimod vil det fortsat være relevant for er-
hvervsskolerne at tilbyde undervisning i et eller flere af de
24
fire obligatoriske praktiske/musiske valgfag (håndværk og
design, billedkunst, musik og madkundskab). Det foreslås
derfor, at erhvervsskolerne skal kunne tilbyde at varetage
undervisningen i disse valgfag. Samtidig vil erhvervsskolens
lærere kunne bidrage med en praksisfaglig vinkel på folke-
skolens undervisning og et dybere kendskab til erhvervsud-
dannelserne og det arbejdsmarked, de peger frem mod, som
både lærere og elever i folkeskolen vil kunne drage nytte af.
Derudover vil erhvervsskolelærernes særlige kompetencer
være relevante i forløb og aktiviteter i undervisningen i de
øvrige fag, obligatoriske emner og understøttende undervis-
ning. Dette vil gøre sig gældende uanset klassetrin, men vil i
indhold og omfang skulle tilpasses efter elevernes alder og
modenhed.
Undervisningen vil i det hele skulle omfatte alle de elemen-
ter og aktiviteter, som indgår i folkeskolens undervisning i
de pågældende fag. Det betyder, at undervisningen vil skulle
leve om til Fælles Mål, jf. folkeskolelovens § 10, at der vil
skulle udarbejdes bidrag til elevplaner, jf. folkeskolelovens
§ 13 b, at der vil skulle afholdes prøver i det omfang faget er
prøvefag, jf. folkeskolelovens § 14, og at undervisningen vil
skulle tilrettelægges i overensstemmelse med folkeskolelo-
vens § 18.
Der henvises til lovforslagets § 2, nr. 2 og 3, samt bemærk-
ningerne hertil.
2.4.3. Det undervisende personale i folkeskolen
2.4.3.1. Gældende ret
Erhvervsskolelærere har i dag mulighed for at undervise i
folkeskolen efter reglerne om åben skole. Det følger således
af den gældende folkeskolelovs § 3, stk. 4, at skolerne ind-
går i samarbejder, herunder i form af partnerskaber, med
virksomheder, institutioner for erhvervsrettet uddannelse,
lokalsamfundets kultur-, folkeoplysnings-, idræts- og for-
eningsliv og kunst- og kulturskoler, med lokale fritids- og
klubtilbud og med de kommunale eller kommunalt støttede
musikskoler og ungdomsskoler, der kan bidrage til opfyldel-
sen af folkeskolens formål og mål for folkeskolens fag og
obligatoriske emner. Kommunalbestyrelsen fastlægger mål
og rammer for skolernes samarbejder, og skolebestyrelsen
fastsætter principper for samarbejdet.
Det følger endvidere af den gældende folkeskolelovs § 3,
stk. 5, at skolens leder kan beslutte, at personer, der ikke er
ansat ved kommunens skolevæsen, i begrænset omfang kan
varetage undervisningsopgaver i folkeskolens fag og obliga-
toriske emner og understøttende undervisning som led i de i
stk. 4 nævnte samarbejder eller samarbejder med uddannel-
sesinstitutioner, organisationer eller virksomheder m.v., der
er etableret ved kontrakt.
Det undervisende personale i folkeskolen er reguleret i den
gældende folkeskolelovs kapitel 4. Det følger af folkeskole-
lovens § 28, stk. 1, at for at kunne varetage undervisningen i
folkeskolens 1.-10. klasse skal underviseren have gennem-
ført uddannelsen til lærer i folkeskolen eller anden lærerud-
dannelse, der er godkendt af undervisningsministeren i den-
ne henseende, jf. dog stk. 2 og §§ 29 a, 30 og 30 c. Godken-
delsen kan betinges af, at de uddannede består en prøve ved
en professionshøjskole, der af undervisningsministeren er
godkendt til at uddanne lærere i folkeskolen.
Det fremgår endvidere af folkeskolelovens § 28, stk. 2, at
der kan ansættes personer med særlige kvalifikationer til at
undervise i enkelte fag.
2.4.3.2. Undervisningsministeriets overvejelser og den fore-
slåede ordning
Det er hensigten med lovforslaget, at den undervisning, der
udbydes af erhvervsskolerne skal varetages af erhvervssko-
lelærere, der er ansat på erhvervsskolerne. Det vil dog fort-
sat skulle være en betingelse, at lærerne har de fornødne
faglige og pædagogiske kvalifikationer til at undervise ele-
ver på de pågældende klassetrin.
I det omfang undervisningen foregår på erhvervsskolen, må
det forudsættes, at eleverne er bekendt med dette forhold
forud for deres beslutning om at søge valgfaget, og at under-
visningen skal ligne den undervisning, man modtager på en
erhvervsskole. Samtidig kan elever i 8. og 9. klasse allerede
i dag opfylde undervisningspligten ved erhvervsmæssig ud-
dannelse, jf. folkeskolelovens § 33, stk. 4, hvorfor det må
forudsættes, at elever i denne aldersgruppe kan rummes in-
den for de pædagogiske rammer på erhvervsuddannelserne.
Det foreslås derfor, at kvalifikationskravene til erhvervssko-
lelærerne i denne situation afgrænses således, at lærere med
de fornødne pædagogiske kompetencer til at undervise på en
erhvervsskole som udgangspunkt må anses for at have de
fornødne kvalifikationer til at undervise elever fra folkesko-
lens 7.-9. klasse i valgfag på erhvervsskolerne. Kvalifikati-
onskravene til ansættelse som erhvervsskolelærer er som ud-
gangspunkt en pædagogisk diplomuddannelse (PD) i er-
hvervspædagogik eller tilsvarende pædagogiske kvalifikati-
oner.
For de erhvervsskolelærere, der skal varetage undervisnin-
gen inden for folkeskolens rammer, vil kvalifikationskrave-
ne skulle afspejle, at disse lærere potentielt kommer i berø-
ring med alle elever på skolen, og dermed andre aldersgrup-
per end de lærere, der alene modtager en gruppe elever fra
udskolingen. Disse lærere bør derfor have kompetencer, der
er fuldt sammenlignelige med de krav, der stilles til andre
lærere på skolen. Det foreslås, at undervisningen skal tilret-
telægges af lærere fra erhvervsuddannelserne, som har kom-
petencer og kvalifikationer svarende til en person med særli-
ge kvalifikationer til at undervise i enkelte fag, jf. folkesko-
lelovens § 28, stk. 2, fx i form af en pædagogisk diplomud-
dannelse (PD) i erhvervspædagogik. Læreren vil fortsat væ-
re ansat på erhvervsskolen og ikke i det kommunale skole-
væsen.
Den foreslåede ordning indebærer, at det vil blive muligt for
kommunen at udbyde undervisning på kommunens folke-
25
skoler, der varetages af en lærer, som ikke har gennemført
uddannelsen til lærer i folkeskolen, selvom en af skolens el-
ler kommunens allerede ansatte lærere med fornøden under-
visningskompetence (tidligere linjefagskompetence) eller
tilsvarende kvalifikationer i faget kan undervise i faget.
Baggrunden herfor er, at lærere fra erhvervsskoler forventes
qua sin baggrund at kunne bidrage positivt til både folkesko-
leelever og -læreres kendskab til erhvervsuddannelserne, de-
res indhold samt den praksisfaglige dimension i undervis-
ningen.
Der henvises til lovforslagets § 2, nr. 2, samt bemærkninger-
ne hertil.
2.4.4. Tilsynet med erhvervsskolernes undervisning af elever
fra folkeskolen
2.4.4.1. Gældende ret
Kravene til evaluering af undervisningen fremgår af den
gældende folkeskolelovs § 13, stk. 1-6. Efter folkeskolelo-
vens § 13, stk. 1, skal eleverne og forældrene, jf. § 54, regel-
mæssigt underrettes om lærernes og eventuelt skolens leders
syn på elevernes udbytte af skolegangen. Forældrene skal
underrettes skriftligt om resultaterne af test, jf. stk. 3.
Efter den gældende folkeskolelovs § 13, stk. 2, skal der lø-
bende som led i undervisningen foretages evaluering af ele-
vernes udbytte heraf, herunder af elevens tilegnelse af kund-
skaber og færdigheder i fag og emner set i forhold til kom-
petencemål og opmærksomhedspunkter, jf. § 10. Evaluerin-
gen skal danne grundlag for vejledning af den enkelte elev
og for den videre planlægning og tilrettelæggelse af under-
visningen, jf. § 18, og for underretning af forældrene om
elevens udbytte af undervisningen, jf. stk. 1.
Det følger af den gældende folkeskolelovs § 13, stk. 3, at
undervisningsministeren udarbejder test i udvalgte fag og på
bestemte klassetrin, som skal anvendes som led i den løben-
de evaluering, jf. stk. 2. Undervisningsministeren fastsætter
regler om, i hvilke fag og på hvilke klassetrin der skal afhol-
des test, om afviklingen af disse, om gennemførelse af test
på særlige vilkår for elever med særlige behov og om, visse
elever kan fritages for at aflægge test. Undervisningsmini-
steren kan fastsætte regler om, at skolerne frivilligt kan an-
vende testene. Det følger endvidere af folkeskolelovens §
13, stk. 4, at før en test tages i brug og ved udskiftning af
opgaver, som indgår i en test, kan undervisningsministeren
udpege repræsentative grupper af elever til afprøvning af te-
stenes relevans og pålidelighed m.v.
Efter den gældende folkeskolelovs § 13, stk. 5, sker bedøm-
melsen af elevernes standpunkter i de fag, der er omfattet af
§ 14, stk. 1, 2 og 5, ved hjælp af karakterer (standpunktska-
rakterer), for elever på 8. og 9. klassetrin samt for elever,
der forlader skolen efter 7. klassetrin. Der gives ikke stand-
punktskarakterer på andre af grundskolens klassetrin. Det
følger endvidere af folkeskolelovens § 13, stk. 6, at der gi-
ves standpunktskarakterer mindst 2 gange om året på 8. og
9. klassetrin. De sidste standpunktskarakterer gives umiddel-
bart før de skriftlige prøver og skal udtrykke elevens faglige
standpunkt på dette tidspunkt. Skolens leder kan beslutte, at
de sidste standpunktskarakterer i de fag eller dele af fag, der
ikke afsluttes med en skriftlig prøve, først gives umiddelbart
inden de mundtlige prøvers påbegyndelse.
Kravene til lærerens tilrettelæggelse af undervisningen føl-
ger af den gældende folkeskolelovs § 18. Det fremgår af fol-
keskolelovens § 18, stk. 1, at undervisningens tilrettelæggel-
se, herunder valg af undervisnings- og arbejdsformer, meto-
der, undervisningsmidler og stofudvælgelse, i alle fag skal
leve op til folkeskolens formål, mål for fag samt emner og
varieres, så den svarer til den enkelte elevs behov og forud-
sætninger.
Det fremgår endvidere af den gældende folkeskolelovs § 18,
stk. 2, at det påhviler skolelederen at sikre, at det undervi-
sende personale, der er tilknyttet klassen, planlægger og til-
rettelægger undervisningen, så alle elever udvikler sig fag-
ligt og alsidigt, herunder socialt, og trives i skolens faglige
og sociale fællesskaber.
Herudover fremgår det af folkeskolelovens § 18, stk. 3, at i
de fag, hvor der er prøver, jf. § 14, skal undervisningens
indhold desuden fastlægges således, at kravene i de enkelte
fag ved prøverne kan opfyldes.
2.4.4.2. Undervisningsministeriets overvejelser og den fore-
slåede ordning
Det er hensigten med lovforslaget, at kommunalbestyrelsen
bevarer ansvaret for undervisningen i folkeskolen og derfor
skal føre tilsyn med den undervisning, der leveres af er-
hvervsskolerne.
Den nærmere tilrettelæggelse af tilsyn vil bl.a. afhænge af,
hvor undervisningen finder sted, hvilke elever, der er omfat-
tet, herunder om de kommer fra samme eller fra forskellige
skoler, og hvor omfattende samarbejdet er.
Der foreslås derfor en ordning, hvor den nærmere tilrette-
læggelse af tilsynet aftales som led i overenskomsten mel-
lem kommunalbestyrelsen og institutionen for erhvervsud-
dannelse. Der vil dog være behov for at fastsætte nærmere
regler om, hvilke elementer der bør indgå i tilsynet, og hvem
der bør udføre det.
Der henvises til lovforslagets § 2, nr. 2 og 3, samt bemærk-
ningerne hertil.
2.4.5. Styrket samarbejde mellem frie skoler og erhvervssko-
ler
2.4.5.1. Gældende ret
2.4.5.1.1. Lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse
Der er ikke i lov om institutioner for erhvervsrettet uddan-
nelse bestemmelser om, at erhvervsskolerne kan påtage sig
undervisningsopgaver i grundskolen.
26
2.4.5.1.2. Lov om friskoler og private grundskoler m.v.
Efter § 1, stk. 1, i den gældende lov om friskoler og private
grundskoler m.v. (friskoleloven) kan friskoler og private
grundskoler (frie grundskoler) inden for rammerne af denne
lov og lovgivningen i øvrigt give undervisning, der stemmer
med skolernes egen overbevisning, og tilrettelægge under-
visningen i overensstemmelse med denne overbevisning.
Skolerne afgør inden for de samme rammer frit, hvilke ele-
ver de vil have på skolerne.
Efter den gældende friskolelovs § 1, stk. 2, 1. pkt., giver frie
grundskoler undervisning inden for børnehaveklasse og 1.-9.
klassetrin, som står mål med, hvad der almindeligvis kræves
i folkeskolen.
Det følger af den gældende friskolelovs § 1 a, stk. 1 og 2, at
skolen fastsætter slutmål for de fagområder, som folkesko-
lens fagkreds naturligt kan opdeles i, og for folkeskolens ob-
ligatoriske emner, samt at skolen udarbejder undervisnings-
planer for de nævnte fagområder og emner.
De frie skoler har således metodefrihed med hensyn til un-
dervisningen.
Efter den gældende friskolelovs § 1 a, stk. 3, fastsætter sko-
len mål for undervisningen i dansk, regning/matematik, en-
gelsk, geografi, biologi og fysik/kemi på bestemte tidspunk-
ter i det samlede undervisningsforløb (delmål). Efter be-
stemmelsens stk. 4 gælder de kompetencemål og færdig-
heds- og vidensområder (Fælles Mål), der er fastsat for un-
dervisning i folkeskolen, i det omfang skolen ikke har fast-
sat slutmål, jf. stk. 1, og delmål, jf. stk. 3, der står mål med,
hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen.
Efter den gældende friskolelovs § 3 skal skolen stille bl.a.
specialundervisning, anden specialpædagogisk bistand, sup-
plerende undervisning eller anden faglig støtte til rådighed
for elever omfattet af folkeskolelovens § 3, stk. 2 og 3, og §
3 a.
Det følger af den gældende friskolelovs § 5, stk. 1, 1. pkt., at
frie grundskoler, der modtager tilskud i henhold til denne
lov, skal være selvejende institutioner.
Det følger endvidere af den gældende friskolelovs § 5, stk.
6, at skolens bygninger skal ligge i geografisk nærhed af
hinanden. Skoler, der har fået godkendt et andet undervis-
ningssprog end dansk, jf. § 2, stk. 3, 3. pkt., kan dog give
undervisning på dette sprog i filialer.
Det følger herudover af den gældende friskolelovs § 5, stk.
7, 1. pkt., at den overordnede ledelse af skolen varetages af
en bestyrelse, som er ansvarlig for skolens drift over for un-
dervisningsministeren. Visse personer kan ikke være med-
lem af bestyrelsen, jf. den gældende friskolelovs § 5, stk. 8.
Efter den gældende friskolelovs § 7 skal løn- og ansættelses-
vilkår for ledere, lærere og børnehaveklasseledere følge de
af ministeren for offentlig innovation aftalte eller fastsatte
bestemmelser, herunder vedrørende pensionsforhold.
Staten yder tilskud til de frie grundskoler efter den gældende
friskolelovs kapitel 4.
Efter den gældende friskolelovs § 18, stk. 3, skal aftaler,
herunder husleje- og ejendomsaftaler, indgås på vilkår, der
ikke er ringere for skolen end sædvanlige markedsvilkår, og
skal søges ændret, hvis udviklingen i markedsvilkårene tilsi-
ger det. En skole, der vil lade hovedparten af skole- og un-
dervisningsvirksomheden overgå fra at foregå i bygninger
eller lokaler, som skolen ejer, til at foregå i lejede bygninger
eller lokaler, skal, forinden skolen indgår endelige salgs- og
lejeaftaler, senest 4 uger før skriftligt orientere undervis-
ningsministeren herom, herunder fremsende udkast til de på-
tænkte salgs- eller lejeaftaler. Undervisningsministeren kan
efter bestemmelsens stk. 4 fastsætte nærmere regler om hus-
lejeaftaler, herunder i særlige tilfælde bestemme, at husle-
jeaftaler skal indgås på andre vilkår end dem, der er nævnt i
stk. 3.
Det følger af den gældende friskolelovs § 33, stk. 1, at be-
stemmelserne i § 5, § 7, kapitel 4 bortset fra § 20 b, stk. 2, 1.
pkt., og § 23, kapitlerne 5 og 6 bortset fra § 31 og § 37, stk.
4-6, ikke gælder for frie grundskoler, som ikke modtager
statstilskud efter denne lov.
2.4.5.1.3. Lov om efterskoler og frie fagskoler
Efter § 1, stk. 1, i den gældende lov om efterskoler og frie
fagskoler omfatter loven efterskoler og frie fagskoler, der
tilbyder undervisning og samvær på kurser, hvis hovedsigte
er livsoplysning, folkelig oplysning og demokratisk dannel-
se, og som er godkendt af undervisningsministeren til til-
skud. Undervisningen skal have en bred almen karakter. En-
kelte fag eller faggrupper kan have en fremtrædende plads,
men aldrig på bekostning af det almene. Skolernes virksom-
hed skal tilrettelægges ud fra deres selvvalgte værdigrund-
lag.
Det følger af § 2, stk. 1, i den gældende lov om efterskoler
og frie fagskoler, at hvis skolen optager elever, der er under-
visningspligtige i henhold til folkeskoleloven, skal skolen
tilbyde disse elever en undervisning, der står mål med, hvad
der almindeligvis kræves i folkeskolen. Skolen fastsætter for
disse elever slutmål for de fagområder, som folkeskolens
fagkreds naturligt kan opdeles i, og for folkeskolens obliga-
toriske emner.
Det følger endvidere af bestemmelsens stk. 2, at hvis skolen
tilbyder undervisning for elever på 8. klassetrin, fastsætter
den for sådanne elever på 8. klassetrin mål for undervisnin-
gen i geografi, biologi og fysik/kemi (delmål). I det omfang
skolen ikke har fastsat slutmål, jf. stk. 1, og delmål, jf. stk.
2, der står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folke-
skolen, gælder de kompetencemål og færdigheds- og viden-
sområder (Fælles Mål), der er fastsat for undervisning i fol-
keskolen, jf. bestemmelsens stk. 3.
27
Efter §§ 3 og 3 a i den gældende lov om efterskoler og frie
fagskoler skal skolen stille bl.a. specialundervisning, anden
specialpædagogisk bistand, supplerende undervisning eller
anden faglig støtte til rådighed for elever omfattet af folke-
skolelovens § 3, stk. 2 og 3, og § 3 a.
Det følger af § 6, stk. 1, nr. 1, i den gældende lov om efter-
skoler og frie fagskoler, at en skole for at modtage statstil-
skud skal være en privat selvejende institution, som er om-
fattet af § 1.
Det følger endvidere af § 6, stk. 1, nr. 5, i den gældende lov
om efterskoler og frie fagskoler, at skolens bygninger og
arealer skal hovedsagelig ligge i geografisk nærhed af hin-
anden. Efter § 6 d, stk. 1, kan undervisningsministeren dog
uanset § 6, stk. 1, nr. 5, godkende, at en efterskole kan an-
vende bygninger og arealer, som ligger på en småø, jf. stk.
2, og i samme kommune som efterskolen.
Efter § 7, stk. 1, 1. og 2. pkt., i den gældende lov om efter-
skoler og frie fagskoler skal den overordnede ledelse af sko-
len varetages af en bestyrelse, der er ansvarlig over for un-
dervisningsministeren. Bestyrelsen er tillige ansvarlig over
for skolekreds eller repræsentantskab. Visse personer kan
ikke være medlem af bestyrelsen, jf. den gældende friskole-
lovs § 7, stk. 2.
Det følger af § 9 i den gældende lov om efterskoler og frie
fagskoler, at løn- og ansættelsesvilkår for forstandere, vice-
forstandere og lærere skal følge de af ministeren for offent-
lig innovation aftalte eller fastsatte bestemmelser, herunder
vedrørende pensionsforhold.
Efter § 10 i den gældende lov om efterskoler og frie fagsko-
ler skal aftaler, herunder husleje- og ejendomsaftaler, skal
indgås på vilkår, der ikke er ringere for skolerne end sæd-
vanlige markedsvilkår, og skal søges ændret, hvis udviklin-
gen i markedsvilkårene tilsiger det. Undervisningsministe-
ren kan efter bestemmelsens stk. 2 fastsætte nærmere regler
om huslejeaftaler, herunder i særlige tilfælde bestemme, at
huslejeaftaler skal indgås på andre vilkår end dem, der er
nævnt i stk. 1.
Staten yder tilskud til de frie grundskoler efter kapitel 3 i
den gældende lov om efterskoler og frie fagskoler.
2.4.5.2. Undervisningsministeriets overvejelser og den fore-
slåede ordning
Spørgsmålet om de frie skolers adgang til at indgå i samar-
bejder med erhvervsskolerne på samme måde, som folke-
skolerne gives mulighed for i lovforslagets § 2, nr. 2, er ble-
vet rejst i flere af de modtagne høringssvar til det lovudkast,
der har været sendt i høring. Der henvises til afsnit
2.4.1-2.4.4 ovenfor om et styrket samarbejde mellem folke-
skoler og erhvervsskoler.
De frie grundskoler, efterskoler og frie fagskoler er som ud-
gangspunkt selvejende institutioner med en bestyrelse, der
er ansvarlig over for undervisningsministeren. Skolernes
bygninger og arealer skal hovedsagelig ligge i geografisk
nærhed af hinanden, og løn- og ansættelsesvilkår for skolens
ledelse og lærere m.v. skal følge de af ministeren for offent-
lig innovation aftalte eller fastsatte bestemmelser, herunder
vedrørende pensionsforhold.
Med henblik på at skabe sikre rammer om grundlaget for de
frie skolers fremtidige samarbejder med lokale erhvervssko-
ler, foreslås det, at der i både friskoleloven og i lov om efter-
skoler og frie fagskoler tilføjes en bestemmelse om, at sko-
lerne kan indgå overenskomst med en institution, der udby-
der erhvervsuddannelse, om, at institutionen tilrettelægger
og varetager undervisning af skolens elever svarende til det,
der er fastsat i folkeskolelovens § 22, stk. 8-10.
Det bemærkes i denne forbindelse, at friskoleloven og lov
om efterskoler og frie fagskoler begge fastslår, at de frie
skoler, hvis de giver undervisning til elever, der er undervis-
ningspligtige efter folkeskoleloven, skal tilbyde disse elever
en undervisning, der står mål med, hvad der almindeligvis
kræves i folkeskolen. Der henvises til § 1, stk. 2, 1. pkt., i
friskoleloven og § 2, stk. 1, i lov om efterskoler og frie fag-
skoler. De frie skoler har metodefrihed med hensyn til un-
dervisningen. Det betyder, at de frie skoler ikke har pligt til
at følge opdelingen i folkeskolens fagrække, men de frie
skolers undervisning skal stå mål med, hvad der almindelig-
vis kræves i folkeskolen, og forberede eleverne til folkesko-
lens afgangseksamen, prøve på 8. klassetrin og 9.-klasseprø-
ver. Det vil således ikke være muligt at afgrænse mulighe-
derne for forpligtende samarbejder mellem frie skoler og er-
hvervsskoler med samme ordlyd, som det er sket for folke-
skolen, hvor der er taget udgangspunkt i folkeskolens fag-
række.
Det foreslås samtidig, at der tilføjes en bestemmelse om, at
institutioner, der udbyder erhvervsuddannelse, kan indgå
overenskomst med en skole om at tilrettelægge og varetage
undervisning af skolens elever svarende til det, der er fastsat
i folkeskolelovens § 22, stk. 8-10, jf. lov om friskoler og pri-
vate grundskoler m.v. og lov om efterskoler og frie fagsko-
ler.
Der henvises til lovforslagets § 4, nr. 3, og §§ 8 og 9 samt
bemærkningerne hertil.
2.5. Et stærkere fundament for valg af ungdomsuddannelse
2.5.1. Sammenhængende introduktion til valg af ungdoms-
uddannelse
2.5.1.1. Gældende ret
Uddannelses- og erhvervsvejledningen var inden 2003 ken-
detegnet ved, at hvert uddannelsesområde havde sin egen
vejledningsordning, der som hovedregel var fysisk placeret
på den enkelte uddannelsesinstitution. Med vejledningsre-
formen og -loven i 2003 var formålet at etablere vejledning
ud fra et helhedssyn. Vejledningen, det vil sige overgangs-
vejledningen, skulle herefter være sammenhængende og in-
stitutionsuafhængig, og ikke mindst blev et væsentligt for-
28
mål med vejledningen, at den blev tilpasset den gruppe af
unge, som havde størst vejledningsbehov.
Disse formål gælder tilsvarende i dag. Det har desuden siden
vejledningsreformen været et sigte med uddannelses- og er-
hvervsvejledningen, at den skal bidrage til en målsætning
om friere valg af uddannelse og erhverv og til opfyldelse af
krav om åbenhed og gennemsigtighed i uddannelserne.
Samtidig indgår der et beskæftigelsesmæssigt sigte i vejled-
ningsindsatsen.
Det er fastsat i vejledningsloven - som fra den 1. august
2019 som følge af ændringslov nr. 746 af 8. juni 2018 om
ændring af lov om vejledning om uddannelse og erhverv
samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v. (Kommunal
indsats for unge under 25 år) ændrer titel til lov om kommu-
nal indsats for unge under 25 år – at vejledningen i særlig
grad målrettes unge, som uden en særlig vejledningsindsats
har eller vil få vanskeligheder ved at vælge, påbegynde eller
gennemføre en uddannelse eller vælge erhverv. Vejlednin-
gen skal inddrage såvel den enkeltes interesser og personlige
forudsætninger, herunder uformelle kompetencer og hidtidi-
ge uddannelses- og beskæftigelsesforløb, som det forvente-
de behov for uddannet arbejdskraft og selvstændigt er-
hvervsdrivende.
Vejledningen skal endvidere bidrage til, at frafald fra og
omvalg i uddannelserne begrænses mest muligt, og at den
enkelte elev fuldfører den valgte uddannelse med størst mu-
ligt fagligt og personligt udbytte, ligesom vejledningen skal
gives sådan, at der for den enkelte sikres sammenhæng og
progression i vejledningsindsatsen.
Derudover skal vejledningen bidrage til, at den enkelte selv
kan søge og anvende informationer, herunder it-baserede in-
formations- og vejledningstilbud, om uddannelse, uddannel-
sesinstitutioner og fremtidig beskæftigelse.
Vejledningen skal efter loven være uafhængig af sektor- og
institutionsinteresser og skal varetages af personer, der har
en uddannelses- og erhvervsvejlederuddannelse, som er
godkendt af Undervisningsministeriet, eller som kan doku-
mentere et tilsvarende vejledningsfagligt kompetenceniveau.
I bekendtgørelse nr. 1496 af 12. december 2018 om vejled-
ning om valg af uddannelse og erhverv er der fastsat nærme-
re uddannelseskrav til vejlederne.
Det er kommunalbestyrelsen, der har ansvaret for vejlednin-
gen. Kommunalbestyrelsen fastlægger mål og rammer for
vejledningen, herunder valg af vejledningsaktiviteter og -
metoder, metoder til kvalitetsudvikling samt resultatmåling
og dokumentation af sådan måling. Indtil den 1. august 2019
er vejledningen blevet varetaget i det fælleskommunale
Ungdommens Uddannelsesvejledning, mens det fra og med
den 1. august 2019 er op til kommunalbestyrelsen at beslut-
te, om et lokalt Ungdommens Uddannelsesvejlednings-cen-
ter skal nedlægges eller opretholdes. Den opgaveportefølje,
som Ungdommens Uddannelsesvejledning indtil den 1. au-
gust 2019 varetager, videreføres uændret i en ny organisato-
risk ramme, som bidrager til at styrke kommunernes mulig-
hed for at koordinere en samlet tværgående ungeindsats,
hvor ansvaret for den unge indtil det fyldte 25. år er præcist
og effektivt forankret. Kommunerne kan i øvrigt vælge at
videreføre Ungdommens Uddannelsesvejledning som hidtil,
men det skal være inden for rammerne af den samlede kom-
munale ungeindsats. Det er således op til kommunerne selv
at afgøre, om de ønsker at bibeholde, oprette eller nedlægge
et lokalt center for Ungdommens Uddannelsesvejledning
(UU-center).
Grundskoleeleverne og elever i 10. klasse vejledes på deres
skoler, men hvor vejledningen i dag sker under ledelse af
Ungdommens Uddannelsesvejledning, er det fra den 1. au-
gust 2019 kommunalbestyrelsen, som varetager vejlednin-
gen, dog med særlige valgmuligheder på de frie skoler. Den
kommunale opgavevaretagelse skal ske i et samarbejde med
skolens ledelse. Kommunalbestyrelsen fastlægger lokale
mål og rammer for vejledningen, herunder valg af vejled-
ningsaktiviteter. Vejledningen skal gives til elever i folke-
skolens 7.-9. klasse og til elever, der følger folkeskolens 10.
klasse. Der skal endvidere gives vejledning til unge under
25 år med bopæl eller længerevarende ophold i kommunen,
som hverken er i fuldtidsbeskæftigelse eller i gang med eller
har fuldført en ungdomsuddannelse eller en videregående
uddannelse, efter at de har forladt grundskolen eller 10.
klasse. Vejledningen skal tilbydes gennem en opsøgende og
opfølgende indsats i forhold til de unge, der skønnes at have
behov for en særlig vejledningsindsats, og som ikke i forve-
jen modtager vejledning fra kommunale jobcentre, social-
forvaltningen eller andre myndigheder, der beskæftiger sig
med unge. Andre unge under 25 år skal have vejledning,
hvis de henvender sig herom. Kommunalbestyrelsen kan ef-
ter anmodning fra og finansieret af jobcentret yde vejledning
til unge under 30 år, der har fået et uddannelsespålæg, jf. lov
om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Vejledning tilrettelægges efter vejledningslovens § 5 som et
sammenhængende forløb, som bl.a. sikrer, at den unge for-
beredes på valg af ungdomsuddannelse. Tilrettelæggelsen
sker i samarbejde med ungdomsuddannelsesinstitutionerne,
forældremyndighedens indehaver og den unge. Vejlednin-
gen omfatter gruppevejledning og individuel vejledning
samt bistand til at løse praktiske problemer i forbindelse
med den unges bestræbelser på at begynde på en uddannelse
eller komme i beskæftigelse. For unge, som er ikkeuddan-
nelsesparate, skal folkeskolen og Ungdommens Uddannel-
sesvejledning (fra den 1. august 2019 kommunalbestyrel-
sen), sørge for, at der tilrettelægges en særlig målrettet og
differentieret indsats.
I bekendtgørelse nr. 1496 af 12. december 2018 om vejled-
ning om valg af uddannelse og erhverv er der fastsat nærme-
re regler om målgrupper og om indholdet i vejledningen.
Det er i bekendtgørelsen bl.a. fastsat, at vejledningen skal
tilbydes unge, der er i risiko for at afbryde et skole- eller ud-
dannelsesforløb af mindst 3 måneders varighed. Hvis den
unge anmoder om et uddannelsestilbud for unge med særli-
ge behov, sørger kommunalbestyrelsen for at tilvejebringe
29
det nødvendige grundlag for kommunalbestyrelsens beslut-
ning herom. Vejledningen skal tilbydes løbende, indtil den
unge er fyldt 25 år eller er kommet i en ordinær uddannelse
eller følger en uddannelsesplan, der fører til ordinær uddan-
nelse.
2.5.1.2. Undervisningsministeriets overvejelser og den fore-
slåede ordning
I den politiske aftale er der peget på, at der er behov for en
retningsgivende ramme for indsatser i forhold til valg af
ungdomsuddannelse i udskolingen (benævnt et nationalt
program), som skal bidrage til, at eleverne udfordres i deres
valg af ungdomsuddannelse, og at alle elever i grundskolen
præsenteres for en systematisk, koordineret og struktureret
indsats, hvor undervisningsbaserede udskolingsaktiviteter
og vejledning kobles tæt sammen. I sammenhæng hermed er
det aftalt, at den gældende formålsbestemmelse i vejled-
ningsloven justeres, så det tydeliggøres, at vejledningen tilli-
ge skal sikre en tydelig afklaring og forventningsafstemning
holdt op imod en realistisk forståelse hos eleven af mulighe-
der og forudsætninger på arbejdsmarkedet og i uddannelses-
systemet.
Lovforslaget ændrer ikke på de overordnede formål for vej-
ledningen om valg af uddannelse og erhverv. Det er fortsat
afgørende, at vejledningen er sektoruafhængig og sammen-
hængende, og at vejledningen sikrer åbenhed og gennemsig-
tighed i uddannelserne og frit valg på uddannelsesområdet.
Det forhold, som fremgår af loven fra 2003, om, at det skal
sikres, at den enkelte unge bibringes et tilstrækkeligt grund-
lag for at træffe realistiske beslutninger om valg af uddan-
nelse og erhverv, som udfordrer den unges potentialer, ind-
går således ikke med mindre vægt i dag. Tværtimod foreslås
dette forhold tydeliggjort med forslaget om indsættelse af et
nyt stykke i bestemmelserne om vejledningens mål.
Lovforslaget vil således indebære, at det som nyt i vejled-
ningslovens målbestemmelser foreslås fastsat, at vejlednin-
gen skal sikre, at den enkelte elev opnår en realistisk forstå-
else af muligheder og forudsætninger i uddannelsessystemet
og på arbejdsmarkedet. Forslaget vil ikke berøre de gælden-
de formål for vejledningen, der vil blive videreført uændret
samtidig med, at der vil ske en udvidelse af formålet med
vejledningen, idet det foreslås, at vejledningen tillige skal
sikre, at eleven opnår en realistisk forståelse af muligheder
og forudsætninger i uddannelsessystemet og på arbejdsmar-
kedet.
Hensigten med udvidelsen af formålsbestemmelsen er, at
der i vejledningen lægges større vægt på vejledningens rolle
i forhold til at åbne den enkelte elevs øjne for samtlige ud-
dannelsesmuligheder efter grundskolen. Mange unge træffer
i dag omvalg og gennemfører mere end én ungdomsuddan-
nelse. Ikke mindst har mange elever i en erhvervsuddannel-
ses grundforløb tidligere fuldført en gymnasial uddannelse.
Ved i vejledningen, herunder gennem undervisningsbasere-
de vejledningsaktiviteter i 8. og 9. klasse, at rette større op-
mærksomhed på, hvilke forudsætninger der kræves, og hvil-
ke krav der stilles i henholdsvis uddannelsessystemet og på
arbejdsmarkedet, er det hensigten at få flere unge til at re-
flektere mere over valget af ungdomsuddannelse og de mu-
ligheder, der heraf følger for den enkelte. Forslaget vil der-
for forventeligt indebære, at de unge i udskolingen i højere
grad vil kunne få indblik i hele paletten af uddannelser og
uddannelsesområder, og at den enkelte unge derfor vil blive
udfordret i forhold til de forestillinger, som vedkommende
har, og i forhold til den unges baggrund og umiddelbare øn-
sker.
Det vil med den foreslåede udvidelse af formålsbestemmel-
sen fortsat være væsentligt, at valget af uddannelse sker med
udgangspunkt i den unges egne ønsker og behov. Formålet
er således ikke at lede den unge mod en bestemt uddannelse
eller en bestemt uddannelsesretning. Formålet er derimod at
gøre den unge klogere på egne styrker og at give et bredere
perspektiv på valget, sådan at den unge kan træffe sit valg
på et oplyst grundlag. Det er tillige et sigte at øge de unges
kendskab til, hvilke muligheder for videreuddannelse ikke
mindst erhvervsuddannelserne giver.
Med den øgede opmærksomhed på erhvervsuddannelserne,
herunder ikke mindst i sammenhæng med øget praksisfag-
lighed i folkeskolen, forventes elevernes grundlag for at
træffe valg om ungdomsuddannelse at blive bredere og mere
overensstemmende med de faktiske uddannelses- og er-
hvervsmuligheder i Danmark.
Forslaget om udvidelse af formålsbestemmelsen skal ses i
sammenhæng med forslaget om, at kommunerne forpligtes
til at udarbejde en plan for tilrettelæggelsen af vejledningen
om elevernes valg af ungdomsuddannelse. Den foreslåede
plan er til brug for vejledningen i 8. og 9. klasse, idet der
samlet set skønnes at være behov for bedre koordination og
større sammenhæng i de aktiviteter, der skal føre frem mod
valget af ungdomsuddannelse.
Forslaget har til hensigt at skabe et stærkere fundament for
valg af ungdomsuddannelse. Planen skal efter forslaget være
sammenhængende med sigte på, at alle elever og forældre,
uanset hvor i landet de bor, skal mødes af en kvalificeret og
brugbar plan for udskolingsaktiviteterne, som skal lede frem
mod, at skolerne vil kunne udmønte skole- og vejlednings-
indsatserne systematisk, koordineret og struktureret. Den
foreslåede plan for tilrettelæggelse af vejledningen skal af-
spejle, at målene for lovens formålsbestemmelse for vejled-
ningen opfyldes, herunder at vejledningen sikrer, at eleven
opnår en realistisk forståelse af muligheder, forudsætninger
og krav i uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet.
Forslaget sigter mod at skabe en systematisk tilgang til ud-
dannelsesvalget og skal ses som et led i en samlet retnings-
givende strategi for indsatser relateret til valg af ungdoms-
uddannelse i udskolingen (nationalt program), hvor den sy-
stematiske tilgang til uddannelsesvalget er et centralt delele-
ment. Det overordnede mål er at udfordre eleverne i deres
valg af ungdomsuddannelse, sådan at de kan træffe uddan-
nelsesvalget på det bedst mulige, oplyste grundlag. Dette
30
tænkes at skulle ske gennem indsigt i hele spektret af ung-
domsuddannelser, kendskab til mulighederne på arbejdsmar-
kedet samt ved refleksion over egne evner og interesser for
derigennem at opnå styrket forventningsafstemning mellem
egne forestillinger og de faktiske krav på ungdomsuddannel-
serne. Det er således et hovedformål at bidrage til at sikre, at
alle elever i grundskolen præsenteres for en systematisk, ko-
ordineret og struktureret indsats. Som led heri og som en del
af vejledningsindsatsen i udskolingen forpligtes kommunal-
bestyrelsen efter forslaget til at udarbejde en sammenhæn-
gende plan, som kan understøtte eleverne i kommunens 8.
og 9. klasser i deres afklaring af uddannelsesvalg. Denne
plan med indsatser i udskolingen, som kommunalbestyrel-
sen foreslås at udarbejde, forventes at blive krumtappen i
den systematiske tilgang til uddannelsesvalget og er en ny-
skabelse i forhold til den nuværende praksis.
Det forventes, at den systematiske tilgang til uddannelses-
valget vil medvirke til at skabe et stærkere fundament for
valget blandt eleverne, og at de processer, der leder frem
mod uddannelsesvalget, vil få en tydelig sammenhæng med
dagligdagen i skolens undervisning.
Forslaget om kommunalbestyrelsens sammenhængende plan
for tilrettelæggelse af vejledningen ændrer ikke på gældende
ret, hvorefter kommunalbestyrelsen fastsætter lokale mål og
rammer for vejledningen. Den plan, som kommunalbestyrel-
sen efter forslaget skal udarbejde om tilrettelæggelsen af den
systematiske tilgang til uddannelsesvalget, indgår som en
del af de overordnede lokale mål og rammer, som kommu-
nalbestyrelsen fortsat skal fastsætte. Det er hensigten, at den
sammenhængende plan skal sikre, at alle elever, uanset i
hvilken kommune de bor, vil blive omfattet af en samlet og
struktureret indsats, der understøtter og kvalificerer de unges
valg af ungdomsuddannelse. Planen er således et redskab for
kommunens samlede udskolingsaktiviteter i relation til ud-
dannelsesvalget og ikke en ny plan for den enkelte unge.
Det vil efter forslaget skulle fremgå af kommunalbestyrel-
sens plan, at vejlednings- og skoleindsatsen skal ske i et
samarbejde med ungdomsuddannelsesinstitutionerne, foræl-
dremyndighedens indehaver og den unge. Dette svarer til
den gældende bestemmelse om samarbejdsforpligtelse,
hvorved det sikres, at tilrettelæggelsen tager højde for ung-
domsuddannelsesinstitutionernes muligheder og for elevers
og forældres ønsker og behov.
Den foreslåede systematiske plan skal sikre tydelighed og
gennemsigtighed for både elever og forældre, hvorved kom-
munikationen til elever og forældre om den samlede indsats,
der iværksættes, kan bidrage til at give elever og forældre
større indsigt i og forståelse af de uddannelses- og erhvervs-
muligheder, der findes efter folkeskolen. Det forventes, at
synliggørelse af planen over for forældrene kan øge kends-
kabet til de mange uddannelsesmuligheder, som eleverne
har, samtidig med at elevernes refleksionsevne forventes at
kunne blive højnet via inddragelse i den foreslåede plan.
Samtale- og refleksionsgrundlaget mellem undervisere, ele-
ver og forældre forventes således at kunne blive styrket i og
med, at den foreslåede plan bl.a. vil skulle sikre tydelighed
og gennemsigtighed i forhold til de udskolingsaktiviteter re-
lateret til vejledning og afklaring, som forventes gennem-
ført.
Efter forslaget skal det fremgå af den foreslåede plan, at vej-
lednings- og undervisningsaktiviteter skal kædes sammen og
integreres i undervisningens fag og emner. Undervisnings-
baserede udskolingsaktiviteter og vejledning skal således ef-
ter forslaget kobles tæt sammen, sådan at vejledningsaktivi-
teterne ikke kommer til at indgå som et isoleret element i
forhold til den øvrige undervisning.
Sammentænkningen af undervisnings- og vejledningsmæssi-
ge aktiviteter skal medvirke til at sikre, at eleverne får ind-
sigt i og bevidstgøres om de krav og discipliner, de senere
vil møde i en ungdomsuddannelse samt de jobmuligheder,
der er på arbejdsmarkedet. En sådan tilgang forventes at
kunne give et godt afsæt for, at eleverne vælger uddannelse
på et realistisk og oplyst grundlag.
Forslaget vil medføre, at underviserne i udskolingens 8. og
9. klasse vil komme til at spille en mere aktiv rolle i forbin-
delse med elevernes uddannelsesvalg, bl.a. ved at bidrage til
at give en bredere horisont i form af øget viden om de enkel-
te ungdomsuddannelser samt viden om muligheder og kom-
petencekrav på arbejdsmarkedet.
Underviserne skal således bidrage til at sikre, at den daglige
undervisning indeholder muligheder for, at eleverne syste-
matisk reflekterer over deres valg af ungdomsuddannelse og
bibringes indsigt i, hvilke uddannelsesmuligheder der følger
efter grundskolen, herunder hvilket fagligt niveau disse kræ-
ver. På den baggrund forventes det, at elevernes mulighed
for at træffe et kvalificeret og realistisk valg af ungdomsud-
dannelse øges.
Undervisernes arbejde og de indsatser, som de forestår, skal
tage udgangspunkt i den sammenhængende plan af indsatser
i udskolingen, som kommunalbestyrelsen med forslaget for-
pligtes til at udarbejde.
Det er hensigten, at underviserne tilbydes kompetenceudvik-
ling, som bl.a. skal sikre, at de får en stærkere viden om er-
hvervsuddannelserne og de muligheder, valget af en ung-
domsuddannelse giver. Endvidere skal kompetenceudviklin-
gen styrke undervisningskompetencerne i forhold til vareta-
gelse af undervisningen i emnet Uddannelse og job. Endelig
er det hensigten, , at underviserne skal gøres fortrolige med
at arbejde med en systematisk tilgang til uddannelsesvalget.
Underviserne er således tiltænkt en mere fremtrædende rolle
i forhold til de processer og forløb, der går forud for eleve-
rnes valg af ungdomsuddannelse. Gennem de undervis-
ningsbaserede aktiviteter er det hensigten at bringe spørgs-
mål om uddannelse, job og arbejdsmarked mere aktivt ind i
klasselokalet som udgangspunkt for dialog mellem undervi-
sere og elever om de muligheder, der er efter grundskolen.
De undervisningsbaserede aktiviteter og den systematiske
tilgang til uddannelsesvalget forventes samlet set at kunne
31
øge fokus på at styrke elevernes vidensgrundlag om især er-
hvervsuddannelserne og de muligheder, som disse uddan-
nelser giver.
Planen, som kommunalbestyrelsen foreslås at skulle udar-
bejde, skal medvirke til at sikre koordination og sammen-
hæng i de aktiviteter, der har at gøre med vejledning og af-
klaring relateret til valg af ungdomsuddannelse, således at
alle elever oplever, at skolerne tilbyder et struktureret ud-
skolingsforløb, der naturligt leder den enkelte frem mod et
kvalificeret valg af ungdomsuddannelse.
Efter forslaget vil kommunalbestyrelsen således skulle sikre,
at alle aktiviteter orienteret mod uddannelses- og erhvervs-
valg og erhvervskendskab kædes sammen og integreres i un-
dervisningen og danner en rød tråd gennem 8. og 9. klasse.
Som led i etableringen af en systematisk tilgang til uddan-
nelsesvalget for elever i 8. og 9. klasse vil der foruden den
foreslåede sammenhængende plan blive udviklet materialer,
som har til formål at give eleverne en klar forståelse af og
indsigt i, hvad der møder dem i udvalgte fag i ungdomsud-
dannelserne. Dette materiale forventes at blive udviklet af et
fagligt panel, som det er hensigten, at Undervisningsmini-
steriet vil nedsætte. Sigtet er, at materialet stilles til rådighed
for kommunerne med henblik på kommunernes frivillige an-
vendelse.
Materialet vil for eksempel kunne have fokus på de matema-
tikfaglige kompetencekrav eller kompetencekrav i andre fag
i ungdomsuddannelserne og vil kunne bidrage til, at eleve-
rne får et indblik i kravene med sigte på, at eleverne opnår et
styrket grundlag for at træffe et realistisk og oplyst valg af
ungdomsuddannelse.
Det er endvidere hensigten at udvikle materiale, der har til
formål at understøtte elevernes selvrefleksion i tilknytning
til uddannelsesparathedsvurderingerne i 8. og 9. klasse. Så-
danne selvrefleksionsværktøjer vil i lighed med de øvrige
materialer og værktøjer blive udviklet af det faglige panel,
som forventes at blive nedsat, til kommunernes frivillige an-
vendelse.
Det er hensigten i bekendtgørelse at fastsætte nærmere ram-
mer for de vejlednings- og undervisningsaktiviteter, som
kommunerne efter forslaget skal udarbejde en plan for gen-
nemførelsen af. Det forventes fastsat i bekendtgørelse, at un-
dervisnings- og vejledningsaktiviteterne vil skulle omfatte
indsatser, som allerede finder sted efter gældende lovgiv-
ning samt andre aktiviteter, som kommunalbestyrelsen kan
initiere. Det er således hensigten, at der vil blive tale om en
blanding af på den ene side allerede eksisterende aktiviteter,
som der er fastsat bestemmelser om i lovgivningen, og på
den anden side kommunale indsatser, der integreres i under-
visningen.
Der henvises til lovforslagets § 3, nr. 1, 8, 9 10 og 12, og
bemærkningerne hertil.
2.5.2. Uddannelsesparathedsvurdering
2.5.2.1. Gældende ret
Ved lov nr. 641 af 14. juni 2010 om ændring af lov om vej-
ledning om uddannelse og erhverv samt forskellige andre lo-
ve (Vurdering af uddannelsesparathed, pligt til uddannelse,
beskæftigelse mv. og afbureaukratisering mv.) blev det fast-
sat, at ikke blot ansøgere til de gymnasiale uddannelser skul-
le vurderes i forhold til uddannelsesparathed, idet ansøgere
til samtlige ungdomsuddannelser blev omfattet af loven.
Siden da har kommunalbestyrelsen via skolen og Ungdom-
mens Uddannelsesvejledning skullet vurdere, om den unge
besidder de nødvendige faglige, personlige og sociale forud-
sætninger for at kunne gennemføre en erhvervsuddannelse
eller en gymnasial uddannelse. Med lov nr. 143 af 28. febru-
ar 2018 om ændring af lov om vejledning om uddannelse og
erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v. (Ud-
dannelsesparathedsvurdering) blev vurdering af de faglige,
personlige og sociale kompetencer suppleret med en tværgå-
ende vurdering af elevens praksisfaglige kompetencer.
Uddannelsesinstitutionerne skal desuden foretage en vurde-
ring af, om en elev kan optages, hvis forældrene på trods
kommunalbestyrelsens vurdering om at eleven er ikkeud-
dannelsesparat, fastholder, at den unge skal søge optagelse
på en given uddannelse.
Hvis der er enighed blandt parterne om, at den unge ikke er
uddannelsesparat, aftales det, hvilke alternative foranstalt-
ninger der skal sættes i værk for den unge, herunder mål-
gruppevurdering til forberedende grunduddannelse.
Hvis det er Ungdommens Uddannelsesvejlednings – fra den
1. august 2019 kommunalbestyrelsens – vurdering, at eleven
ikke er uddannelsesparat, og eleven og dennes forældre er
uenige i denne vurdering, foretager en institution, der udby-
der den pågældende ungdomsuddannelse, på anmodning en
fornyet vurdering. Fornyet vurdering foretages dog ikke i
forhold til den 2-årige hf-uddannelse, jf. vejledningslovens §
2 g, stk. 9.
Uddannelsesparathedsvurderingen indledes i 8. klasse. For
elever, som vurderes ikkeuddannelsesparate i 8. klasse, skal
der iværksættes en målrettet indsats for, at eleven så vidt
muligt kan blive uddannelsesparat ved udgangen af 9. klas-
se. Der er tale om såvel en skole- som en vejledningsindsats,
hvor skolens leder har ansvar for at iværksætte skoleindsat-
sen, mens kommunalbestyrelsen har ansvaret for vejled-
ningsindsatsen. Skoleindsatsen sker inden for det almindeli-
ge arbejde med opfølgning på det faglige udbytte af under-
visningen, herunder udvikling af elevens alsidige færdighe-
der og sociale og personlige kompetencer. Skolen er forplig-
tet til at vurdere, hvilken indsats der skal til i den sidste del
af skoleforløbet i 8. og 9. klasse for elever, der er vurderet
ikkeuddannelsesparate i 8. klasse.
Der sker alene en fornyet vurdering af elevens uddannelses-
parathed i 9. klasse, hvis eleven er vurderet ikkeuddannel-
sesparat i 8. klasse, hvis det faglige niveau er faldet, eller
hvis de sociale og personlige forudsætninger har ændret sig
32
væsentligt i negativ retning. Der foretages endvidere en ny
vurdering, hvis eleven søger en anden kategori af ungdoms-
uddannelse. Den fornyede vurdering foretages, hvis eleven
søger optagelse til en ungdomsuddannelse i umiddelbar for-
længelse af 9. klasse, eller hvis eleven ønsker at gå i 10.
klasse. Der er således tale om en status, så der om nødven-
digt kan iværksættes en indsats i 10. klasse for at understøt-
te, at eleven kan blive uddannelsesparat ved afslutningen af
10. klasse.
For elever, der ikke var uddannelsesparate i 8. klasse, foreta-
ges altid en ny vurdering i 9. klasse, medmindre eleven for-
lader skolen uden at påbegynde en ungdomsuddannelse.
Denne gruppe af elever vil blandt andet kunne målgruppe-
vurderes til forberedende grunduddannelse. Under alle om-
stændigheder vil det skulle fastsættes i elevens uddannelses-
plan, hvilke mål der er for elevens fortsatte uddannelse eller
beskæftigelse.
For den gruppe af elever, som ikke umiddelbart bliver vur-
deret uddannelsesparate i 8. klasse, skal såvel skole som vej-
ledere efter gældende ret systematisk og tidligt identificere
dem, der har brug for særlige faglige og vejledningsmæssige
indsatser fra både skole og vejleder allerede fra 8. klasse for
at understøtte, at eleverne kan blive uddannelsesparate ved
grundskolens afslutning. Disse indsatser skal følges op i 9.
klasse for at understøtte, at eleverne kan blive uddannelses-
parate ved grundskolens afslutning. Efter gældende bestem-
melser følges indsatserne i 9. klasse op med bl.a. brobyg-
ning. I skoleåret 2017-18 blev 32 procent af eleverne ifølge
opgørelse foretaget af Danmarks Evalueringsinstitut (EVA)
umiddelbart vurderet ikkeuddannelsesparate i 8. klasse.
2.5.2.2. Undervisningsministeriets overvejelser og den fore-
slåede ordning
Af den politiske aftale fremgår det, at de tre kategorier af
ungdomsuddannelser skal ligestilles i forhold til, at alle ele-
ver i grundskolen skal uddannelsesparathedsvurderes til bå-
de de 3-årige gymnasiale uddannelser, den 2-årige hf-uddan-
nelse og erhvervsuddannelserne, uanset hvilken kategori af
ungdomsuddannelse den unge har ønsket optagelse i.
Det foreslås, at eleverne i grundskolen fremover vil skulle
uddannelsesparathedsvurderes til de 3-årige gymnasiale ud-
dannelser, til den 2-årige hf-uddannelse og til gruppen af er-
hvervsuddannelser, uanset hvilken af de tre kategorier ele-
ven søger optagelse på.
Hensigten med forslaget er at ligestille de tre kategorier af
ungdomsuddannelser i forhold til, hvad der skal vurderes til.
Det er hensigten, at efter vurderingen af elevens uddannel-
sesparathed til hver af de tre kategorier af ungdomsuddan-
nelser, vil eleven skulle gives den samlede vurdering. Det
påtænkes, at der i bekendtgørelse om uddannelsesparathed-
svurdering, uddannelsesplaner og procedurer ved valg af
ungdomsuddannelse vil skulle foretages en række justerin-
ger i de gældende regler om proceduren for uddannelsespa-
rathedsvurderingen, herunder om at resultatet af uddannel-
sesparathedsvurderingen til alle tre kategorier af ungdoms-
uddannelser skal gives til eleven på samme tidspunkt samt
at elevens angivelse af uddannelsesønske vil ske på bag-
grund af den forudgående uddannelsesparathedsvurdering.
Dette er en ændring i forhold til den gældende procedure,
idet elevers uddannelsesparathed i dag vurderes i forhold til
den uddannelse, som den unge har tilkendegivet interesse
for.
Det forventes, at forslaget om, at alle skal uddannelsespara-
thedsvurderes til alle kategorier af ungdomsuddannelser, vil
bidrage til at skabe en større opmærksomhed på de mulighe-
der, der ligger i at påbegynde en erhvervsuddannelse. Ele-
ver, som hidtil har set de gymnasiale uddannelser som den
eneste mulige vej, vil med forslaget få et bredere perspektiv
på, hvilke veje der kan følges efter grundskolen.
Forslaget om at vurdere parathed til alle tre kategorier af
ungdomsuddannelser ændrer ikke på gældende ret, hvorefter
elever, som er vurderet ikkeuddannelsesparate, skal have en
særlig skole- og vejledningsindsats, og at denne indsats skal
målrettes elevens ønskede uddannelse.
Der foreslås ikke at foretage ændringer af de karakterkrav,
eleverne skal opfylde for at blive vurderet uddannelsesparat
til hver af de tre kategorier af ungdomsuddannelser. Karak-
terkravet for i 8. klasse at være uddannelsesparat til en er-
hvervsuddannelse eller den 2-årige hf-uddannelse er således
fortsat 4,0 i gennemsnit af alle de afsluttende standpunktska-
rakter, mens karakterkravet for at være uddannelsesparat til
en af de 3-årige gymnasiale uddannelser i både 8., 9. og 10.
klasse som hidtil vil være 5,0. Med forslaget ændres der
endvidere ikke i kravene om de sociale, personlige og prak-
sisfaglige forudsætninger.
Forslaget ændrer derudover ikke på de gældende regler om
vejledning og uddannelsesparathedsvurdering på de frie
grundskoler.
På baggrund heraf er det hensigten at nedsætte en ekspert-
gruppe, som skal se på en fremtidig model for uddannelses-
parathedsvurdering. Ekspertgruppen vil skulle komme med
vurderinger og anbefalinger til, hvordan uddannelsespara-
thedsvurderingen skal understøtte elevens progression og en
realistisk forventningsafstemning i forhold til uddannelses-
valg og elevens ønsker, ligesom uddannelsesparathedsvur-
deringen skal kunne bidrage til at vejlede i forhold til de en-
kelte uddannelsers faktiske faglige niveau. Der sigtes mod
en model, som sikrer, at alle elever ved udgangen af 9. klas-
se har en plan med konkrete mål for en ungdomsuddannelse,
forberedende grunduddannelse eller andet.
Det er endvidere hensigten, at ekspertgruppen skal vurdere,
hvordan den fremtidige helhedsvurdering i uddannelsespara-
thedsvurderingen skal indrettes, ligesom der skal overvejes
en model for, hvordan og i hvilket omfang arbejdet med ud-
dannelsesparathedsvurderingen og en ny forenklet elevplan
kan sammensættes i ét redskab. Endelig skal ekspertgrup-
pens arbejde og anbefalinger, med henblik på at sikre en
33
sammenhængende løsning, i videst muligt omfang sammen-
tænkes og koordineres med anbefalinger fra en fremtidig
rådgivningsgruppe, som Undervisningsministeriet nedsæt-
ter, som skal komme med anbefalinger til en forenklet elev-
plan, herunder anbefalinger i forhold til at de eksisterende
planer i udskolingen så vidt muligt integreres.
Der henvises til lovforslagets § 3, nr. 3-7, og bemærkninger-
ne hertil.
2.5.3. Kommunernes ansvar for søgningen til ungdomsud-
dannelserne
2.5.3.1. Gældende ret
Kommunalbestyrelsen fastlægger efter gældende ret, og som
nævnt under afsnit 2.5.1.2., lokale mål og rammer for vej-
ledningen, herunder valg af vejledningsaktiviteter og -meto-
der, metoder til kvalitetsudvikling samt resultatmåling og
dokumentation af sådan måling. Kommunerne har efter gæl-
dende ret imidlertid ikke en forpligtelse til at udarbejde mål-
tal for søgningen til ungdomsuddannelserne.
2.5.3.2. Undervisningsministeriets overvejelser og den fore-
slåede ordning
Kommunerne skal have et større ansvar for søgningen til
ungdomsuddannelserne, og kommunerne skal derfor forplig-
tes til at udarbejde måltal for søgningen til disse med hen-
blik på at understøtte, at kommunerne aktivt arbejder for at
øge søgningen til erhvervsuddannelserne.
Forslaget, hvorefter kommunalbestyrelsen én gang årligt
skal fastsætte måltal for søgningen til ungdomsuddannelser-
ne for kommunens 9. og 10. klasseelever, er således nyt.
Forslaget vil indebære en ny opgave for kommunerne, hvor-
efter det er en landsdækkende målsætning, at flere unge ef-
ter grundskolen påbegynder en erhvervsuddannelse.
Forslaget om, at kommunalbestyrelsen skal fastsætte måltal,
har til hensigt at understøtte, at kommunerne aktivt arbejder
for at øge søgningen til erhvervsuddannelserne i forlængelse
af 9. og 10. klasse, det vil sige i overgangen mellem grund-
skole og ungdomsuddannelse. Det er hensigten, at måltallet
og søgetallet til ungdomsuddannelserne skal omfatte alle 9.
og 10. klasseelever, som har bopæl og er cpr-registrerede i
kommunen. Denne opgørelsesmodel svarer til den hidtil an-
vendte og vil indebære, at alle skoleformer medtages.
Det foreslås, at måltallene fordeles på gymnasiale uddannel-
ser og erhvervsuddannelser. Der lægges med forslaget ikke
op til, at kommunalbestyrelsen i sine måltal skal sondre mel-
lem de 3-årige gymnasiale uddanner og den 2-årige hf-ud-
dannelse, idet formålet med forslaget primært er at øge op-
mærksomheden på søgningen til erhvervsuddannelserne.
Søgningen til ungdomsuddannelserne er forskellig fra kom-
mune til kommune. Af betydning for elevernes valg er
blandt andet socioøkonomiske forhold i kommunen, om der
er tale om by- eller landkommuner samt antallet af erhvervs-
rettede uddannelsesinstitutioner og gymnasiale uddannelses-
institutioner i kommunen. I nogle kommuner søger under 5
procent af en årgang ind på en erhvervsuddannelse efter 9.
eller 10. klasse, mens tallet i andre kommuner er knapt 40
procent.
Det foreslås endvidere, at hvis kommunens lokale søgetal til
erhvervsuddannelserne ligger under 10 procent, skal kom-
munen udarbejde en handlingsplan for, hvilke initiativer der
skal iværksættes for at øge søgningen til erhvervsuddannel-
serne. For kommuner, som har et søgetal, der ligger over 10
procent, vil der ikke blive stillet krav om udarbejdelse af en
handlingsplan. Hensigten med forslaget er at få kommuner
med lav søgning til erhvervsuddannelserne til i højere grad
at leve op til den landsdækkende målsætning om øget søg-
ning til erhvervsuddannelserne. Det formodes, at socioøko-
nomiske forhold m.v. fortsat vil have betydning for eleve-
rnes valg af ungdomsuddannelse, men sammenholdt med
lovforslagets øvrige forslag, herunder den øgede opmærk-
somhed på erhvervsuddannelserne i udskolingen, er det for-
ventningen, at forslaget vil medvirke til at øge søgningen til
erhvervsuddannelserne i blandt andet de kommuner, hvor
valget af en erhvervsuddannelse i dag generelt opleves som
utraditionelt.
Der henvises til § 3, nr. 2 og 8, og til bemærkningerne hertil.
2.6. Professionalisering af institutionsbestyrelser
2.6.1. Relevant erhvervserfaring
2.6.1.1. Gældende ret
Af § 5, stk. 3, i lov om institutioner for erhvervsrettet uddan-
nelse fremgår det, at bestyrelsens medlemmer tilsammen
skal bidrage til at fremme institutionens strategiske virke
med deres erfaring og faglige indsigt i uddannelse og i ar-
bejdsmarkedets behov for uddannelserne. Af samme be-
stemmelses stk. 4, 1. pkt., fremgår, at de udefrakommende
medlemmer udpeges i deres personlige egenskab, og at de
tilsammen skal have erfaring med ledelse, organisation og
økonomi, herunder vurdering af budgetter og regnskaber.
2.6.1.2. Undervisningsministeriets overvejelser og den fore-
slåede ordning
Det følger af den politiske aftale, at flere bestyrelser ople-
ver, at det er en udfordring at tiltrække personer med de ret-
te kompetencer til at indgå i bestyrelsesarbejdet på erhvervs-
skolerne. Og når de nødvendige kompetencer ikke er til ste-
de i bestyrelserne, er der risiko for, at institutionerne ikke
drives optimalt, herunder at uddannelserne ikke modsvarer
arbejdsmarkedets behov. Samtidig ses et behov for at frem-
hæve det ansvar, som bestyrelserne skal leve op til.
Det fremgår af aftalen, at aftaleparterne er enige om, at der
skal udarbejdes generelle vejledende kompetenceprofiler for
medlemmer af bestyrelserne, som afspejler institutionernes
uddannelsesmæssige kompleksitet og økonomi. De eksister-
ende kompetenceprofiler skærpes således, at bestyrelses-
medlemmer blandt andet udpeges med udgangspunkt i op-
34
dateret og relevant erhvervserfaring i forhold til institutio-
nernes virkefelt.
På baggrund heraf foreslås det, at kompetencebeskrivelsen
for bestyrelsen i de respektive institutionslove skærpes i
form af en tilføjelse af relevant erhvervserfaring i forhold til
institutionens virkefelt.
Den efterfølgende politiske dialog og indkomne høringssvar
har givet anledning til overvejelser i forhold til, hvad der
menes med institutionens virkefelt. Det er i den forbindelse
Undervisningsministeriets opfattelse, at der med institutio-
nens virkefelt menes områder, inden for hvilke institutionen
agerer, dvs. inden for institutionens formålsbestemte områ-
de.
Baggrunden for forslaget er ønsket om en yderligere profes-
sionalisering af bestyrelserne på institutionerne, herunder at
fremhæve det ansvar som bestyrelserne skal leve op til.
Det bemærkes i øvrigt, at Undervisningsministeriet udover
ovenstående i tråd med den politiske aftales punkt herom vil
udarbejde generelle vejledende kompetenceprofiler for med-
lemmer af bestyrelserne, som afspejler institutionernes ud-
dannelsesmæssige kompleksitet og økonomi. De vejledende
kompetenceprofiler vil blive drøftet med leder- og bestyrel-
sesforeninger på det erhvervsrettede uddannelsesområde
under undervisningsministerens ressort og med arbejdsmar-
kedets parter.
Der henvises til lovforslagets § 4, nr. 4, samt bemærkninger-
ne hertil.
2.6.2. Bestyrelsesuddannelse
2.6.2.1. Gældende ret
Af § 5, stk. 3, i lov om institutioner for erhvervsrettet uddan-
nelse fremgår det, at bestyrelsens medlemmer tilsammen
skal bidrage til at fremme institutionens strategiske virke
med deres erfaring og faglige indsigt i uddannelse og i ar-
bejdsmarkedets behov for uddannelserne. Af samme be-
stemmelses stk. 4, 1. pkt., fremgår, at de udefrakommende
medlemmer udpeges i deres personlige egenskab, og at de
tilsammen skal have erfaring med ledelse, organisation og
økonomi, herunder vurdering af budgetter og regnskaber.
Der er ikke i lov om institutioner for erhvervsrettet uddan-
nelse bestemmelser om krav til bestyrelsesuddannelse.
2.6.2.2. Undervisningsministeriets overvejelser og den fore-
slåede ordning
Det fremgår af den politiske aftale, at flere bestyrelser ople-
ver, at det er en udfordring at tiltrække personer med de ret-
te kompetencer til at indgå i bestyrelsesarbejdet på erhvervs-
skolerne. Og når de nødvendige kompetencer ikke er til ste-
de i bestyrelserne, er der risiko for, at institutionerne ikke
drives optimalt, herunder at uddannelserne ikke modsvarer
arbejdsmarkedets behov. Samtidig ses et behov for at frem-
hæve det ansvar, som bestyrelserne skal leve op til.
Det fremgår af aftalen, at aftaleparterne derfor er enige om,
at indføre krav om gennemførsel af kort bestyrelsesuddan-
nelse for nye bestyrelsesmedlemmer på erhvervsuddannel-
sesinstitutioner, såfremt de ikke har tilsvarende formelle el-
ler uformelle kompetencer andetsteds fra.
På baggrund heraf foreslås det, at udefrakommende besty-
relsesmedlemmer skal have gennemført en bestyrelsesud-
dannelse eller have forpligtet sig hertil eller på anden måde
have opnået tilsvarende kompetencer, som bestyrelsesopga-
ven forudsætter. Bestyrelsesuddannelse skal være gennem-
ført inden for de første 12 måneder af funktionsperioden.
Bestyrelsen giver medarbejder- og elevrepræsentanter mu-
lighed for at gennemføre en bestyrelsesuddannelse. Instituti-
onen afholder udgifterne til den bestyrelsesuddannelse eller
del heraf, som et bestyrelsesmedlem deltager i under sin
funktionsperiode. Det foreslås endelig, at undervisningsmi-
nisteren bemyndiges til at kunne fastsætte regler om kompe-
tencebeskrivelser for bestyrelsesuddannelsen.
Undervisningsministeriet har overvejet rammesætningen for
kravet om bestyrelsesuddannelse, herunder bl.a. i forhold til
fastsættelse af tidsfrist for, hvornår bestyrelsesuddannelsen
vil skulle være gennemført, etablere rammen for medarbej-
der- og elevrepræsentanters mulighed for at gennemføre en
bestyrelsesuddannelse og fastslå, at institutionen afholder
udgifterne til bestyrelsesuddannelsen. Undervisningsmini-
steriet har i den forbindelse fundet behov for, at der etable-
res en bemyndigelse til undervisningsministeren med hen-
blik på, at denne kan fastsætte regler om kompetencebeskri-
velser for bestyrelsesuddannelsen.
Baggrunden for forslaget er ønsket om en yderligere profes-
sionalisering af bestyrelserne på institutionerne, herunder at
sikre, at de nødvendige kompetencer er til stede i bestyrel-
serne.
Der henvises til lovforslagets § 4, nr. 5, samt bemærkninger-
ne hertil.
2.6.3. Analyse
2.6.3.1. Gældende ret
Der er ikke i lov om institutioner for erhvervsrettet uddan-
nelse bestemmelser om iværksættelse og gennemførelse af
en ekstern analyse af bestyrelsens arbejde.
2.6.3.2. Undervisningsministeriets overvejelser og den fore-
slåede ordning
Det følger af den politiske aftale, at flere bestyrelser ople-
ver, at det er en udfordring at tiltrække personer med de ret-
te kompetencer til at indgå i bestyrelsesarbejdet på erhvervs-
skolerne. Og når de nødvendige kompetencer ikke er til ste-
de i bestyrelserne, er der risiko for, at institutionerne ikke
drives optimalt, herunder at uddannelserne ikke modsvarer
arbejdsmarkedets behov. Samtidig ses et behov for at frem-
hæve det ansvar, som bestyrelserne skal leve op til.
35
Det fremgår af aftalen, at aftaleparterne derfor er enige om,
at erhvervsskoler, som Undervisningsministeriet har sat
under skærpet tilsyn på grund af økonomi og/eller kvalitet,
skal kunne pålægges at gennemføre en ekstern analyse af
bestyrelsens arbejde med henblik på at vurdere, om Under-
visningsministeriet skal udskifte bestyrelsen.
På baggrund heraf foreslås det, at undervisningsministeren
kan pålægge bestyrelsen at iværksætte og gennemføre en
ekstern analyse af dens arbejde. Når resultatet af analysen
foreligger for bestyrelsen, sender den straks afrapporterin-
gen herom til ministeren. Bestyrelsen sender tillige snarest
derefter og senest inden en frist, som ministeren fastsætter,
sine eventuelle supplerende oplysninger og bemærkninger
hertil. Bestyrelsen offentliggør afrapporteringen og sine
eventuelle supplerende oplysninger og bemærkninger hertil,
når ministeren har besluttet dette. Det foreslås, at materialet
indtil da skal være fortroligt.
Undervisningsministeriet har overvejet rammesætningen for
kravet om ekstern analyse, herunder således bl.a. i forhold
til at sikre klare linjer i relation til processen i forbindelse
med en iværksat analyses processuelle gang og afslutning,
herunder i forhold til fortrolighedsklausulering.
Baggrunden for forslaget er ønsket om en yderligere profes-
sionalisering af bestyrelserne på institutionerne, herunder at
fremhæve det ansvar som bestyrelserne skal leve op til.
Der henvises til lovforslagets § 4, nr. 6, samt bemærkninger-
ne hertil.
2.7. De faglige udvalgs årlige udviklingsredegørelser
2.7.1. Gældende ret
Efter § 38, stk. 5, i lov om erhvervsuddannelser skal de fag-
lige udvalg, som er nedsat af arbejdsmarkedets parter, følge
den erhvervsmæssige udvikling og udviklingsmuligheder in-
den for udvalgets område og tilgrænsende områder og efter
behov tage initiativ til nyetablering, omlægning og nedlæg-
gelse af uddannelser. De faglige udvalg skal en gang om
året indsende en redegørelse til Undervisningsministeriet
herom. Redegørelsen skal indeholde en handlingsplan for
udvalgets varetagelse af de opgaver, der er nævnt i stk. 7, nr.
2.
Det følger af det nævnte § 38, stk. 7, nr. 2, i lov om er-
hvervsuddannelser, at de faglige udvalg virker for tilveje-
bringelse af praktikpladser, jf. § 43, stk. 2.
Det fremgår at det nævnte § 43, stk. 2, i lov om erhvervsud-
dannelser, at faglige udvalg og de lokale uddannelsesudvalg
ved kontakt med virksomheder og eventuelt ved opfordrin-
ger til virksomheder skal virke for, at der tilvejebringes det
antal praktikpladser, som der er behov for ud fra en vurde-
ring af elevernes uddannelsesønsker og de forventede frem-
tidige beskæftigelsesmuligheder, og for, at udbuddet af
praktikpladser bliver alsidigt med hensyn til virksomheder-
nes størrelse og teknologiske udvikling. Det fremgår endvi-
dere, at et fagligt udvalg af virksomheder kan forlange alle
sådanne oplysninger, som har betydning for at vurdere virk-
somhedernes uddannelsesmæssige muligheder.
De faglige udvalgs årlige udviklingsredegørelser for hver af
deres respektive erhvervsuddannelser er i praksis et sty-
ringsredskab, som danner grundlag for dialogen mellem ud-
valgene og Undervisningsministeriet om behovet for eventu-
elle ændringer af uddannelserne, herunder uddannelsesbe-
kendtgørelserne for de enkelte uddannelser.
2.7.2. Undervisningsministeriets overvejelser og den fore-
slåede ordning
Der er, og skal fortsat være, mulighed for løbende at ændre
og foreslå helt nye erhvervsuddannelser, når kompetencebe-
hovene ændrer sig. Samtidig er der behov for, at procedurer
for de faglige udvalgs udarbejdelse af udviklingsredegørel-
ser er så enkle som mulig. Det er ministeriets vurdering, at
en årlig redegørelse i sig selv ikke bidrager til at uddannel-
serne udvikles efter behov.
Det foreslås derfor at ændre det nuværende krav om en årlig
kadence for indsendelse af udviklingsredegørelserne til et
krav om indsendelse af en redegørelse mindst hvert tredje
år.
Forslaget imødekommer et ønske fra Rådet for de Grund-
læggende Erhvervsrettede Uddannelser (REU), som har ud-
talt ønske om et nyt koncept om en fremtidig treårig kaden-
ce for indsendelse af udviklingsredegørelser.
Det er vurderet, at det vil medvirke til at sætte det strategi-
ske arbejde i fokus, at der fremover stilles krav til de faglige
udvalg om indsendelse af redegørelser hvert tredje år, men
hvor der skal fortsat skal være mulighed for at indsende en
redegørelse og ønsker om ændringer af uddannelserne hvert
år efter behov.
Der vil kunne forventes behandling af ansøgninger en gang
årligt i sammenhæng med eventuelle ansøgninger fra virk-
somheder, organisationer, skoler mv.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 25, samt bemærknin-
gerne hertil.
3. Ligestillingsmæssige konsekvenser
Det bredere perspektiv på ungdomsuddannelserne og den
større refleksion i forhold til elevernes valg af uddannelse,
som forsøges bibragt med de foreslåede ændringer af lov om
vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddan-
nelse, beskæftigelse m.v., vurderes i et vist omfang tillige at
kunne bidrage til, at kønsstereotyper i forhold til valg af er-
hvervsuddannelse mindskes, sådan at flere kvinder retter sø-
gelyset mod traditionelle mandefag og flere mænd får øjne-
ne op for uddannelsesmuligheder inden for traditionelle
kvindefag.
4. Regionale konsekvenser, herunder for landdistrikterne
36
Lovforslaget vurderes i sig selv at have begrænsede regiona-
le konsekvenser, herunder for landdistrikterne. Det foreslåe-
de om, at folkeskoler skal have mulighed for at gøre er-
hvervsskolelærere til en del af hverdagen i folkeskoleregi,
vil kunne bidrage til at øge tilgængeligheden af uddannel-
sesmuligheder i regionerne, herunder landdistrikterne, for
folkeskoler, der ligger langt fra den nærmeste erhvervsskole,
og som derfor har ressourcemæssige vanskeligheder ved at
benytte sig af undervisningstilbud på erhvervsskolerne. Det
bemærkes herudover, at der i en række af den politiske afta-
lens enkeltelementer, som ikke kræver egentlig lovændring,
har indgået en landdistriktsvinkel, som også i et vist omfang
understøttes af lovforslaget.
5. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekven-
ser for det offentlige
De samlede udgifter til den politiske aftale udgør i alt ca. 2,3
mia. kr. i perioden 2019-2022. Fra 2023 og frem er de sam-
lede økonomiske konsekvenser for det offentlige ca. 0,7
mia. kr. årligt. Heraf udgør de kommunale meromkostninger
50,6 mio. kr. i perioden 2019-2022, og 14,8 mio. kr. varigt
herefter. Der er ikke indregnet dynamiske effekter.
Den politiske aftale er finansieret ved anvendelse af midler
fra den afsatte reserve til Disruptionrådets arbejde, eud mv.,
anvendelse af midler fra den afsatte reserve til uddannelses-,
undervisnings- og kulturområdet, provenuet fra lov nr. 1568
af 18. december 2018 om ændring af lov om befordringsra-
bat til studerende ved videregående uddannelser, lov om be-
fordringsrabat til uddannelsessøgende i ungdomsuddannel-
ser m.v. og lov om Udbetaling Danmark, provenuet fra kor-
rektion af PL på erhvervsakademier og professionshøjsko-
ler, anvendelse af kvalitetsudviklingsmidler og midler til ud-
vikling af trin 3 på merkantile uddannelser samt en afkort-
ning af gymnasiale studenterne grundforløb på de merkanti-
le uddannelser.
Den politiske aftale omfattede forslag om styrket praksisfag-
lighed, som er vedtaget med lov nr. 209 af 5. marts 2019 om
ændring af lov om folkeskolen, lov om friskoler og private
grundskoler m.v., lov om efterskoler og frie fagskoler og lov
om ungdomsskoler (Styrket praksisfaglighed m.v.). Indevæ-
rende beskrivelse af den politiske aftales økonomiske konse-
kvenser omfatter derfor ikke elementerne indeholdt i styrket
praksisfaglighed.
Lovforslaget giver efterskoler mulighed for at indgå over-
enskomst med erhvervsskoler om afvikling af valgfag på er-
hvervsskoler. Det er frivilligt, om efterskolerne ønsker at af-
vikle valgfag på erhvervsskoler, og efterskolerne skal selv
afregne med erhvervsskoler om udgifterne for undervisnin-
gen på erhvervsskolen. Efterskolerne modtager samme taxa-
metertilskud og elevstøtte uanset, om der indgås aftale med
erhvervsskole om afvikling af valgfag på en erhvervsskole
eller ej. Efterskolers mulighed for at afvikle valgfag på er-
hvervsskoler har derfor ikke økonomiske konsekvenser for
det offentlige.
På tilsvarende vis giver lovforslaget frie grundskoler mulig-
hed for at indgå overenskomst med erhvervsskoler om af-
vikling af valgfag på erhvervsskoler. Det vil være frivilligt
for den frie grundskole, om den benytter muligheden, og
den frie grundskole skal i givet fald afregne med erhvervs-
skolen inden for det eksisterende statstilskud. Lovforslaget
indeholder dermed heller ikke merudgifter for det offentlige
på dette punkt.
Lovforslaget har it-mæssige konsekvenser for Undervis-
ningsministeriets it-systemer i form af videreudvikling og
tilpasninger af bl.a. Praktikpladsen.dk, Optagelse.dk, Under-
visningsministeriets Datavarehus og Uddannelsesguiden
(ug.dk).
Det vurderes, at lovforslaget følger principperne for digitali-
seringsklar lovgivning, herunder særligt principperne om di-
gital kommunikation og klarere og mere enkle regler.
6. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervs-
livet m.v.
Lovforslaget har ikke økonomiske eller administrative kon-
sekvenser for erhvervslivet mv.
Lovforslaget indeholder en række ændringer af erhvervsud-
dannelserne, der kan have administrative konsekvenser for
de virksomheder, der gør brug af de nye muligheder. Fælles
for alle ændringerne, der vedrører erhvervslivet, er imidler-
tid, at det er frivilligt for erhvervslivet, om de vil gøre brug
af ændringerne.
Fx foreslås der etableret mulighed for at kommende er-
hvervsuddannelseselever samt grundforløbselever kan indgå
et frivilligt, ikke bindende praktikpladstilsagn med en ar-
bejdsgiver. Tilsvarende forbedres mulighederne for at virk-
somhederne kan opnå information om fraværet under skole-
opholdet for elever, som den pågældende virksomhed har en
uddannelsesaftale med. Muligheden for at opnå informatio-
nen eksisterer allerede i dag, og er også frivillig i dag.
Principperne for agil erhvervsrettet regulering vurderes på
den anførte baggrund ikke at være relevante for dette lovfor-
slag. Erhvervsstyrelsens Team Effektiv Regulering (TER)
har ikke haft bemærkninger hertil.
Erhvervsstyrelsens Team Effektiv Regulering har ligeledes
vurderet, at lovforslaget samlet vil medføre administrative
konsekvenser under 4 mio. kr. årligt. De bliver derfor ikke
kvantificeret yderligere.
7. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for bor-
gerne.
8. Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.
9. Forholdet til EU-retten
37
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 10. til den 29.
januar 2019 været sendt i høring hos følgende myndigheder
og organisationer m.v.:
Advokatsamfundet, Akademikerne, AOF Danmark, Ar-
bejdsgivernes Uddannelsesbidrag, B-SOSU, Børns Vilkår,
Børne- og kulturchefforeningen, Børne- og Ungdomspæda-
gogernes Landsforbund (BUPL), Børnerådet, Centralorgani-
sationernes Fællesudvalg, Daghøjskoleforeningen, Dan-
marks Billedkunstlærere, Danmarks Idrætsforbund, Dan-
marks Evalueringsinstitut, Danmarks Lærerforening, Dan-
marks Private Skoler – grundskoler & gymnasier, Danmarks
Statistik, Danmarks Vejlederforening, Dansk Arbejdsgiver-
forening, Dansk Blindesamfund, Dansk Center for Under-
visningsmiljø, Dansk Erhverv, Dansk Folkeoplysnings Sam-
råd, Dansk Friskoleforening, Dansk Handicap Forbund,
Dansk Industri, Dansk Magisterforening, Dansk Metal,
Dansk Musikpædagogisk Forening, Dansk Musikskolesam-
menslutning, Dansk Oplysnings Forbund, Dansk Psykolog
Forening, Dansk Skoleforening for Sydslesvig e. V. Dansk
Skoleidræt, Dansk Socialrådgiverforening, Dansk Ungdoms
Fællesråd, Danske Advokater, Danske Døves Landsforbund,
Danske Erhvervsakademier, Danske Erhvervsskoler og -
Gymnasier – Bestyrelserne, Danske Erhvervsskoler og -
Gymnasier – Lederne, Danske Forlag, Danske Gymnasie-
elevers Sammenslutning, Danske Gymnasier, Danske Gym-
nastik- og Idrætsforeninger, Danske Handicaporganisatio-
ner, Danske HF & VUC (Bestyrelserne), Danske HF &
VUC (Lederne), Danske Landbrugsskoler, Danske Musik-
og Kulturskoleledere, Danske Professionshøjskoler, Danske
Regioner, Danske Revisorer, Danske Skoleelever, Danske
SOSU-skoler, Danske Underviserorganisationers Samråd,
Datatilsynet, De Danske Sprogcentre, De private sociale til-
bud, Den faglige forening Håndværk og Design, Den uvildi-
ge konsulentordning på handicapområdet (DUKH), Det
Centrale Handicapråd, Det Kriminalpræventive Råd, Det
Nationale Dialogforum for Uddannelses- og Erhvervsvejled-
ning, Digitaliseringsstyrelsen, Dokumentations- og Rådgiv-
ningscentret om Racediskrimination, Efterskoleforeningen,
Erhvervsskolelederne, Erhvervsskolernes Elevorganisation,
Erhvervsstyrelsen, Fagbevægelsens Hovedorganisation
(FH), Fagligt Fælles Forbund, Fag og Arbejde, Finanssekto-
rens Arbejdsgiverforening, Folkehøjskolernes Forening i
Danmark, Folkeligt Oplysnings Forbund, FORA, Forbundet
af Offentlige Ansatte, Foreningen af Danske Døgninstitutio-
ner, Foreningen af Døgn og Dagtilbud for udsatte børn og
unge (FADD), Foreningen for Forældre til Elever i Fri- og
Privatskoler, Foreningen af katolske skoler i Danmark, For-
eningen af Kristne Friskoler, Foreningen af Ledere ved
Danskuddannelser, Foreningen af Social-, Sundheds- og Ar-
bejdsmarkedschefer i Danmark, Foreningen af tekniske og
administrative tjenestemænd, Foreningen for Madkundskab,
Foreningen Frie Fagskoler, Foreningsfællesskabet Lige-
værd, Forhandlingsfællesskabet, Forstanderkredsen for Pro-
duktionsskoler og Produktionshøjskoler, Frie Kostskolers
Fællesråd, Frie Skolers Lærerforening, FSR – danske revi-
sorer, Gymnasiernes Bestyrelsesforening, Gymnasieskoler-
nes Lærerforening, HK/Kommunal, HK/Stat, Hovedstadens
Ordblindeskole, Institut for Menneskerettigheder, Justitia,
KL, Klagenævnet for Specialundervisning, Konkurrence- og
Forbrugerstyrelsen, Kriminalforsorgen, Københavns Kom-
mune, LandboUngdom, Landbrug & Fødevarer, Landdi-
strikternes Fællesråd, Landselevbestyrelsen for det pædago-
giske område, Landselevbestyrelsen for social- og sund-
hedsområdet, Landsforeningen af 10. Klasseskoler i Dan-
mark, Landsforeningen af Ungdomsskoleledere, Landsfor-
eningen for Socialpædagoger, Landssammenslutningen af
Handelsskoleelever, Landssamråd for PPR-chefer, Lederne,
Ledersamrådet, Lilleskolerne, LOF, Lærernes Centralorga-
nisation, Musiklærerforeningen, Nationalt Center for kom-
petenceudvikling, Netværket for kostafdelinger, Ordblinde-
foreningen, Plejefamiliernes Landsforening, Produktions-
skoleforeningen, Rigsrevisionen, Rådet for Børns Læring,
Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser
(REU), Rådet for Erhvervsakademiuddannelser og Professi-
onsbacheloruddannelser, Rådet for Etniske Minoriteter, Rå-
det for Voksen og Efteruddannelse (VEU-Rådet), Sammen-
slutningen af Unge Med Handicap, Selveje Danmark, Skole-
lederforeningen, Skole og Forældre, SMVdanmark, Social-
pædagogernes Landsforbund, Studievalg Danmark, Styrel-
sen for Institutioner og Uddannelsesstøtte, Team Danmark,
Uddannelsesforbundet, Uddannelseslederne, Ungdomsrin-
gen, Ungdomsskoleforeningen, Ungdomsuddannelsernes
Vejlederforening og UU Danmark.
11. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/mindreudgifter (hvis ja,
angiv omfang/Hvis nej, anfør »Ingen«)
Negative konsekvenser/merudgifter (hvis ja, an-
giv omfang/Hvis nej, anfør »Ingen«)
Økonomiske konsekvenser
for stat, kommuner og re-
gioner
Ingen De samlede udgifter for staten og kommunerne
er 2,3 mia. kr. Udgifterne fordeler sig som føl-
ger:
2019: 383 mio. kr.
2020: 505 mio. kr.
38
2021: 627 mio. kr.
2022: 751 mio. kr.
2023 og varigt: 708 mio. kr.
Heraf udgør de kommunale meromkostninger
50,6 mio. kr. i perioden 2019-2022, og 14,8
mio. kr. varigt herefter.
Implementeringskonse-
kvenser for stat, kommuner
og regioner
Ingen Ingen
Økonomiske konsekvenser
for erhvervslivet
Ingen Ingen
Administrative konsekven-
ser for erhvervslivet
Ingen Ingen
Administrative konsekven-
ser for borgerne
Ingen Ingen
Miljømæssige konsekven-
ser
Ingen Ingen
Forholdet til EU-retten Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter
Er i strid med de fem prin-
cipper for implementering
af erhvervsrettet EU-regu-
lering /Går videre end mi-
nimumskrav i EU-regule-
ring (sæt X)
JA NEJ
X
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
§ 1 i lov om erhvervsuddannelser indeholder bestemmelser
om de overordnede formål med erhvervsuddannelserne. Et
af hovedformålene med lov om erhvervsuddannelser er at
etablere et sammenhængende og overskueligt erhvervsud-
dannelsessystem.
Det følger af § 1, stk. 1, at undervisningsministeren tilrette-
lægger et samordnet system af erhvervsuddannelser med
henblik på den private og den offentlige sektors forskellige
beskæftigelsesområder. Med et samordnet system menes så-
vel en administrativ og organisatorisk samordning som en
samordning med hensyn til regler om blandt andet adgang,
struktur, indhold m.v. således, at der opnås en systematisk
sammenhæng og overskuelighed i uddannelserne.
§ 1, stk. 2, beskriver erhvervsuddannelsessystemets hoved-
formål.
Det følger af § 1, stk. 2, nr. 3, i lov om erhvervsuddannelser,
at dette uddannelsessystem skal tilrettelægges således, at det
i videst muligt omfang er egnet til at bidrage til at udvikle de
uddannelsessøgendes interesse for og evne til aktiv medvir-
ken i et demokratisk samfund og bidrage til deres personlige
udvikling.
Bestemmelsen indeholder ikke et eksplicit krav om, at der i
erhvervsuddannelsessystemets hovedformål indgår et dan-
nelseselement. Det må dog antages, at det i nogen grad føl-
ger implicit af formuleringerne om personlig udvikling og
aktiv medvirken i et demokratisk samfund, dvs. at dette også
er udtryk for et ønske om, at erhvervsuddannelserne skal
rumme dannelseselementer.
Det foreslås at ændre § 1, stk. 2, nr. 3, i lov om erhvervsud-
dannelser således, at der i slutningen af bestemmelsen tilfø-
jes ordene »karakterdannelse og faglige stolthed«.
Forslaget tager sigte på at styrke og tydeliggøre dannelsesa-
spektet i erhvervsuddannelserne gennem ændring af for-
målsbestemmelsen i lov om erhvervsuddannelser, så det
fremgår, at karakterdannelse og faglig stolthed er et af flere
formål med uddannelserne.
Erhvervsskolerne har allerede en stærk ramme for karakter-
dannelse. Dannelsesopgaven i erhvervsuddannelserne er et
delt ansvar, hvor både skolen og arbejdsgiveren/praktikvi-
rksomheden, hvor en væsentlig del af uddannelsen foregår,
har et ansvar.
For at tiltrække flere unge direkte efter grundskolen er der
ikke desto mindre behov for et styrket fokus på, at unge i
høj grad dannes, når de går på en erhvervsuddannelse, og
på, at det er virksomhedernes såvel som erhvervsskolernes
opgave at sætte dette aftryk i de faglige miljøer.
39
Den foreslåede tilføjelse om karakterdannelse og faglig
stolthed tilsigter således at understøtte og tydeliggøre, at er-
hvervsuddannelserne rummer stærke dannelsesmiljøer for
derigennem at tiltrække flere unge direkte fra grundskolen.
Det foreslåede vil med sin placering i beskrivelsen af er-
hvervsuddannelsessystemets hovedformål indebære et krav
om styrket fokus på, at elevernes karakter skal dannes i alle
faser af en erhvervsuddannelse, og at dette uddannelsesa-
spekt skal indgå aktivt i alle dele af arbejdet i virksomheder-
ne og på skolen, herunder i undervisningens tilrettelæggelse
på de enkelte skoler.
Med den foreslåede terminologi »karakterdannelse og faglig
stolthed« søges det understreget, at virksomhederne og er-
hvervsskolerne skal adressere dannelsesaspektet gennem er-
faring og viden om håndværk, industri, service, formgivning
m.v. Formålet er endvidere, at virksomhederne og skolerne
skal nære den faglige stolthed i erhvervsuddannelserne.
Det foreslåede understreger, at fremhæve erhvervsuddannel-
serne som en stærk ramme for dannelse, forstået som karak-
terdannelse og faglig stolthed, hvor eleverne udvikler ved-
holdenhed, omsorg og beslutsomhed og gennem tilegnelsen
af erhvervsuddannelsernes fagområder og faglige håndværk
styrker deres personlige integritet, omsorg og respekt for
håndens arbejde.
Det foreslåede bygger videre på dannelse forstået som det
enkelte menneskes møde med kulturen, fortællingerne og
traditionerne. Det foreslåede vil indebære, at virksomheder-
nes og skolernes arbejde med karakterdannelse skal give
eleverne indre styring, rygstød og et fundament i en verden,
der forandrer sig.
Karakterdannelseselementet skal udvikles og vedligeholdes
med fokus på stærke normer ud fra en forudsætning om, at
dannelsesaspektet udvikles gennem pligter og opgaver. Det
foreslåede skal således sætte eleverne i stand til at tage be-
stik af verdenen og håndtere friheden. Det skal lære eleverne
at tage ansvar og at klare modgang. Eleverne skal lære at
håndtere situationer, hvor de skal klare udfordringerne, hvor
de må give op, hvor de må søge hjælp, og hvor de sammen
finder løsninger.
Der lægges med det foreslåede ikke op til, at der skal gen-
nemføres ændringer på bekostning af fagligt indhold i de al-
lerede eksisterende uddannelser. Det foreslåede er et supple-
ment til det faglige indhold.
Den eksisterende bemyndigelse i § 4, stk. 1, i lov om er-
hvervsuddannelser, hvorefter undervisningsministeren fast-
sætter regler om uddannelserne i almindelighed, forventes,
sammen med en række af lovens øvrige bemyndigelsesbe-
stemmelser vedrørende erhvervsuddannelsernes indhold, an-
vendt til ligeledes at gøre det karakterdannende sigte synligt
og tydeligt i regler m.v. for de enkelte uddannelser.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1.1 i lovforslagets alminde-
lige bemærkninger.
Til nr. 2
§ 1, stk. 2, nr. 4, i lov om erhvervsuddannelser beskriver ét
af erhvervsuddannelsessystemets hovedformål. Efter be-
stemmelsen skal erhvervsuddannelsessystemet tilrettelægges
således, at det i videst muligt omfang er egnet til at imøde-
komme arbejdsmarkedets behov for erhvervsfaglige og ge-
nerelle kvalifikationer vurderet under hensyn til den er-
hvervsmæssige og samfundsmæssige udvikling, herunder
udviklingen i erhvervsstruktur, arbejdsmarkedsforhold, ar-
bejdspladsorganisation og teknologi samt for en innovativ
og kreativ arbejdsstyrke.
Det foreslås at ændre § 1, stk. 2, nr. 4, i lov om erhvervsud-
dannelser således, at ordet »arbejdsstyrke« ændres til »ar-
bejdsstyrke og«.
Forslaget er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 4, hvor
det foreslås at ophæve § 1, stk. 2, nr. 6, i lov om erhvervsud-
dannelser. Der er således tale om en konsekvensændring i
forbindelse med, at det gældende § 1, stk. 2, nr. 4, i lov om
erhvervsuddannelser derved bliver bestemmelsens næstsid-
ste nummer og derfor bør afsluttes med ordet »og« i stedet
for et komma.
Forslaget er endvidere en konsekvens af lovforslagets § 1,
nr. 5, hvor det i et nyt § 1 a i lov om erhvervsuddannelser
foreslås indsat, at erhvervsuddannelserne tilrettelægges såle-
des, at de giver eleverne mulighed for at opnå studiekompe-
tence i tilknytning til erhvervskompetencen.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 4 og 5, og bemærknin-
gerne hertil.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1.2 i lovforslagets alminde-
lige bemærkninger.
Til nr. 3
§ 1, stk. 2, nr. 5, i lov om erhvervsuddannelser beskriver ét
af erhvervsuddannelsessystemets hovedformål. Efter be-
stemmelsen skal erhvervsuddannelsessystemet tilrettelægges
således, at det i videst muligt omfang er egnet til at give de
uddannelsessøgende viden om internationale forhold og vi-
den som grundlag for arbejde og uddannelse i udlandet.
Det foreslås at ændre § 1, stk. 2, nr. 5, i lov om erhvervsud-
dannelser således, at ordene »udlandet og« erstattes af »ud-
landet.«.
Forslaget er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 4, hvor
det foreslås, at § 1, stk. 2, nr. 6, i lov om erhvervsuddannel-
ser ophæves. Der er således tale om en konsekvensændring i
forbindelse med, at det gældende § 1, stk. 2, nr. 5, i lov om
erhvervsuddannelser derved bliver bestemmelsens afslutten-
de nummer og derfor bør afsluttes med et punktum.
Forslaget er endvidere en konsekvens af lovforslagets § 1,
nr. 5, hvor det i et nyt § 1 a i lov om erhvervsuddannelser
foreslås indsat, at erhvervsuddannelserne tilrettelægges såle-
40
des, at de giver eleverne mulighed for at opnå studiekompe-
tence i tilknytning til erhvervskompetencen.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 4 og 5, og bemærknin-
gerne hertil.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1.2 i lovforslagets alminde-
lige bemærkninger.
Til nr. 4
§ 1, stk. 2, nr. 6, i lov om erhvervsuddannelser beskriver ét
af erhvervsuddannelsessystemets hovedformål. Efter be-
stemmelsen skal erhvervsuddannelsessystemet tilrettelægges
således, at det i videst muligt omfang er egnet til at give de
uddannelsessøgende grundlag for videreuddannelse.
Det foreslås at ophæve § 1, stk. 2, nr. 6, i lov om erhvervs-
uddannelser.
Baggrunden for det foreslåede er lovforslagets § 1, nr. 5,
hvor det i en ny § 1 a i lov om erhvervsuddannelser foreslås
indsat, at erhvervsuddannelserne skal tilrettelægges således,
at de giver eleverne mulighed for at opnå studiekompetence
i tilknytning til erhvervskompetencen.
Den forslåede ophævelse af § 1, stk. 2, nr. 6, i lov om er-
hvervsuddannelser er en konsekvensændring i forbindelse
med, at hovedformålet om, at erhvervsuddannelsessystemet
skal være tilrettelagt således, at det i videst muligt omfang
er egnet til at give de uddannelsessøgende grundlag for vi-
dereuddannelse, fremover i det hele foreslås reguleret af den
foreslåede nye § 1 a i lov om erhvervsuddannelser. Der hen-
vises til lovforslagets § 1, nr. 5, og bemærkningerne hertil.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1.2 i lovforslagets alminde-
lige bemærkninger.
Til nr. 5
§ 1, stk. 2, nr. 6, i lov om erhvervsuddannelser beskriver ét
af erhvervsuddannelsessystemets hovedformål. Efter be-
stemmelsen skal erhvervsuddannelsessystemet tilrettelægges
således, at det i videst muligt omfang er egnet til at give de
uddannelsessøgende grundlag for videreuddannelse.
Erhvervsuddannelser kan i dag tilrettelægges således, at de
giver eleverne mulighed for at opnå generel studiekompe-
tence gennem erhvervsfaglig studentereksamen i forbindelse
med erhvervsuddannelse (eux).
En erhvervsuddannelse gennemført som eux-forløb efter lov
om erhvervsfaglig studentereksamen i forbindelse med er-
hvervsuddannelse (eux) m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1086
af 30. august 2018, jf. § 33 a i lov om erhvervsuddannelser,
giver adgang til videregående uddannelser på samme vilkår,
som gælder for personer med en gymnasial eksamen.
Eux indeholder praktik og den fulde skoleundervisning fra
erhvervsuddannelsen. Grund- og valgfag samt fag med
grundfagslignende indhold er dog erstattet af fag på gymna-
sialt niveau, hvor fagrækken og undervisningstiden fastsæt-
tes for den enkelte erhvervsuddannelse med henblik på at
sikre, at eleven opnår den generelle studiekompetence, og at
forløbet indeholder de specifikke fag, som er mest relevante
i forhold til erhvervsuddannelsen og til eventuel optagelse
på beslægtede videregående uddannelser.
Der udbydes eux på lidt under halvdelen af alle erhvervsud-
dannelser, herunder alle merkantile og alle relevante tekni-
ske erhvervsuddannelser.
En række erhvervsuddannelser giver også direkte adgang til
en eller flere erhvervsakademiuddannelser. En erhvervsud-
dannelse af mindst 3 års varighed giver adgang til alle er-
hvervsakademiuddannelser (med undtagelse af vvs- og el-
installatør- samt tandteknikeruddannelserne), men der kan
være specifikke adgangskrav, som skal opfyldes, fx krav om
specifikke fag og niveauer på erhvervsuddannelsen. En ræk-
ke erhvervsuddannelser giver desuden adgang til professi-
onsbacheloruddannelser, der ligger i naturlig forlængelse af
erhvervsuddannelsen.
Erhvervsuddannelser kan endvidere tilrettelægges således, at
de giver eleverne mulighed for at opnå hel eller delvis stu-
diekompetence i tilknytning til erhvervskompetencen gen-
nem supplerende studieforberedende undervisning, jf. her-
ved § 24, stk. 2, hvorefter skolen skal tilbyde eleven supple-
rende studieforberedende eller erhvervsrettet undervisning i
uddannelsens hovedforløb eller umiddelbart derefter.
Det følger af § 25, stk. 4, i lov om erhvervsuddannelser, at
undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om sup-
plerende undervisning efter § 24, stk. 2, herunder om under-
visningens varighed.
Bemyndigelsen er udmøntet i § 40 i bekendtgørelse om er-
hvervsuddannelser. Det følger af § 40, stk. 1, at formålet
med studierettet påbygning er, at eleven skal kunne supplere
erhvervskompetencen med hel eller delvis studiekompeten-
ce. Det fremgår, at eleven skal kunne vælge studierettede
enkeltfag (almene grundfag, erhvervsgymnasiale fag samt
særlige fag på gymnasialt niveau, jf. § 4 og § 6 i lov om er-
hvervsfaglig studentereksamen i forbindelse med erhvervs-
uddannelse (eux) m.v.), som sammen med erhvervsuddan-
nelseskompetencen giver adgang til de erhvervsakademiud-
dannelser og andre videregående uddannelser, der ligger i
naturlig forlængelse af elevens erhvervsuddannelse. Det
fremgår endvidere, at skolen også kan tilbyde eleven flere af
de erhvervsgymnasiale fag, som er nødvendige for at opnå
den fulde studiekompetence ved påbygning. Det fremgår en-
delig, at studierettet påbygning kan vare indtil 1 1/2 år som
heltidsundervisning.
Studieforberedende undervisning omfatter således studieret-
tede enkeltfag (almene grundfag og erhvervsgymnasiale fag,
som er nødvendige for at gennemføre en erhvervsgymnasial
eksamen), som sammen med erhvervskompetencen giver
adgang til de erhvervsakademi- og professionsbachelorud-
dannelser, som ligger i naturlig forlængelse af erhvervsud-
41
dannelsen. Der kan, som det fremgår, også i den studiefor-
beredende undervisning indgå erhvervsgymnasiale fag, som
er nødvendige for at opnå studiekompetence.
Studieforberedende undervisning skal indgå i elevens per-
sonlige uddannelsesplan, jf. § 13, stk. 2, i lov om erhvervs-
uddannelser. Det er forudsat, at skolerne samarbejder om at
udbyde studieforberedende undervisning, som dog i praksis
kun anvendes i begrænset omfang.
Det foreslås at indsætte en ny § 1 a i lov om erhvervsuddan-
nelser, hvorefter erhvervsuddannelserne skal tilrettelægges
således, at de giver eleverne grundlag for videreuddannelse,
herunder mulighed for at opnå studiekompetence til relevan-
te videregående uddannelser i tilknytning til erhvervskom-
petencen.
Forslaget tager sigte på, at erhvervsuddannelserne i formåls-
bestemmelsen i lov om erhvervsuddannelser mere synligt
defineres som studiekompetencegivende i tillæg til at være
erhvervskompetencegivende, hvilket vil betyde, at videreud-
dannelsesmulighederne fremhæves på lige fod med beskæf-
tigelsesmulighederne. Det foreslåede sætter fokus på et eli-
minere både reelle og oplevede barrierer for at videreuddan-
ne sig på baggrund af en erhvervsuddannelse. Det foreslåede
sætter endvidere fokus på, at erhvervsuddannelserne er både
erhvervskompetencegivende og giver kompetence til at vi-
dereuddanne sig, og at der er behov for at tydeliggøre, at er-
hvervsuddannelserne ikke er et endeligt erhvervsvalg, og på
at tydeliggøre at erhvervsuddannelser både giver erhvervs-
og studiekompetence.
Det foreslåede sætter et fornyet lovgivningsmæssigt fokus
på og dermed sende et tydeligt signal om, at erhvervsuddan-
nelserne udover erhvervskompetencen også resulterer i stu-
diekompetencer, som kan give mulighed for at søge optagel-
se på erhvervsakademier og professionshøjskoler. Forslaget
er endvidere begrundet i et ønske om at synliggøre erhvervs-
uddannelsernes adgangsveje til de videregående uddannel-
ser.
I en længere periode er søgningen til de gymnasiale uddan-
nelser steget. En fortsat udvikling i denne retning vil alt an-
det lige reducere tilgangen til de erhvervsrettede ungdoms-
uddannelser, som på mange områder er en forudsætning for
erhvervsudviklingen i Danmark. Hertil kommer, at mange
vælger en erhvervsuddannelse, efter at de har gennemført en
gymnasial uddannelse, eller en gymnasial uddannelse efter
at de har gennemført en erhvervsuddannelse.
Forslaget tilsigter at fremhæve, at erhvervsuddannelserne
tilbyder fleksible uddannelsesforløb, som ikke alene giver
fagfaglige udfordringer og kompetencer på højt niveau, men
også gør det muligt at kombinere erhvervskompetencen med
studiekompetence, som med den rette sammensætning af er-
hvervsuddannelsen er uden begrænsninger.
Forslaget tilsigter derved at medvirke til at øge erhvervsud-
dannelsernes status og rekrutteringsflade, især i forhold til
nogle af de elever, som i dag i stedet vælger deres uddannel-
sesvej med afsæt i en gymnasial uddannelse.
Forslaget viderefører i tillæg hertil den eksisterende og lidt
bredere terminologi »grundlag for videreuddannelse«, som
findes i § 1, nr. 6, i lov om erhvervsuddannelser, som
samtidig foreslås ophævet med lovforslagets § 1, nr. 4.
Der henvises endvidere til lovforslagets § 1, nr. 21, og be-
mærkningerne hertil, hvor det foreslås at ophæve betingel-
sen om, at optagelse på gymnasiale suppleringskurser
(GSK) - dvs. kurser, som supplerer en ungdomsuddannelse i
forhold til optag på en videregående uddannelse - forudsæt-
ter, at ansøgere med baggrund i en erhvervsuddannelse har
gennemført mindst et studierettet enkeltfag på mindst C-ni-
veau som led i erhvervsuddannelsen eller som enkeltfagsun-
dervisning uden for uddannelsen.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1.2 i lovforslagets alminde-
lige bemærkninger.
Til nr. 6
Det følger af § 4, stk. 3, i lov om erhvervsuddannelser, at
undervisningsministeren kan fastsætte regler om kvalitets-
udvikling og -kontrol, herunder om skolernes handlingspla-
ner for øget gennemførelse, om minimumstimetal for lærer-
styret undervisning på grundforløbet og om lærer- og leder-
kvalifikationer.
Bemyndigelsen er udmøntet i kapitel 2 (§§ 5-9) i bekendtgø-
relse om erhvervsuddannelser, som samlet fastlægger krav
til kvalitetsarbejdet i uddannelserne. Det følger heraf bl.a., at
skolen skal have et kvalitetssystem til brug for intern løben-
de kvalitetsudvikling og resultatvurdering af uddannelsens
skoledel, og at skolen hvert år skal gennemføre en trivsels-
måling for elever.
Det følger af bekendtgørelsens § 7, stk. 1, , at skolens proce-
durer for selvevaluering skal sikre, at udvalgte områder gø-
res til genstand for systematiske og kritiske diskussioner af
skolens tilrettelæggelse og gennemførelse af uddannelsen
med henblik på at vurdere skolens resultater i forhold til
skolens mål og handlingsplaner for øget gennemførelse.
Det følger af bestemmelsens stk. 2, at der skal gennemføres
en årlig selvevaluering, som omfatter mindst ét område, der
vedrører skolens tilrettelæggelse og gennemførelse af ud-
dannelser og undervisning.
Det følger af bestemmelsens stk. 3, at skolen på baggrund af
selvevalueringen udarbejder en opfølgningsplan, der fast-
lægger ændringsbehov, operationelle mål, strategier og tids-
plan for opfølgningen. Opfølgningsplanen skal være tilgæn-
gelig på skolens hjemmeside.
Det følger af bestemmelsens stk. 4, at skolens opfølgnings-
plan skal indeholde en handlingsplan for øget gennemførel-
se af uddannelserne. I handlingsplanen skal skolen prioritere
anvendelsen af sine metoder til at øge gennemførelsen i for-
42
hold til skolens elevsammensætning, udbud af uddannelser
og særlige udfordringer i øvrigt. Handlingsplanen skal rum-
me skolens mål for øget gennemførelse og mål for effekten
af de anvendte metoder, herunder en plan for skolens tilveje-
bringelse af praktikpladser med måltal for det praktikplads-
opsøgende arbejde. Endelig skal handlingsplanen indeholde
en rapport om skolens resultater det foregående år. Hand-
lingsplanen godkendes af bestyrelsen og gøres tilgængelig
på skolens hjemmeside senest den 1. februar i en form, der
anvises af Undervisningsministeriet.
Det følger endelig af bestemmelsens stk. 5, at skolens proce-
dure skal sikre, at medarbejdere og elever samt det lokale
uddannelsesudvalg inddrages i selvevalueringen og i arbej-
det med planer for opfølgning i nødvendigt og tilstrækkeligt
omfang.
Reglerne i § 7 i bekendtgørelse om erhvervsuddannelse har
til formål at understrege, at skoler med højt frafald skal gøre
en øget indsats for at reducere frafaldet. Bestemmelserne in-
debærer i praksis, at skolerne skal udarbejde handlingspla-
ner med konkrete mål og strategier for øget gennemførelse.
Endvidere skal skolerne forbedre frafaldsregistreringen med
henblik på at styrke mulighederne for en tidlig indsats over
for frafaldstruede elever. Skoler, der ikke har nedbragt fra-
faldet i fornødent omfang, kan af Undervisningsministeriet
blive mødt med et krav om en indsatsaftale, som indeholder
konkrete mål og initiativer. Der kan heri indgå krav om fi-
nansiering af en særlig indsats med tilhørende krav om do-
kumentation af effekter.
Handlingsplanen for øget gennemførelse er den enkelte sko-
les eget mål- og resultatstyringsværktøj, ligesom den anven-
des i forbindelse med Undervisningsministeriets kvalitetstil-
syn på skolerne. I de årlige handlingsplaner skal skolerne så-
ledes følge op på de såkaldte reformmål, dvs. følge udvik-
lingen i egne mål og resultater i forhold til erhvervsuddan-
nelsesreformen fra 2014 (søgning, frafald, trivsel mv.). I
handlingsplanen skal skolerne følge op på det fælles didakti-
ske og pædagogiske grundlag, herunder udvælge elementer
heri samt metoder til undervisningsdifferentiering, som den
vil have særligt fokus på at omsætte til praksis i de(t) kom-
mende år. Der skal endelig følges op på det praktikpladsop-
søgende arbejde i form af en status på mål og resultater, for
eksempel indgåelse af uddannelsesaftaler og anvendelse af
skolepraktik.
Handlingsplanen skal være godkendt af skolernes bestyrel-
ser og være tilgængelige på skolernes hjemmesider senest
den 31. januar hvert år. Handlingsplanen skal ikke – som
tidligere – indsendes til Undervisningsministeriet.
Det foreslås at ændre § 4, stk. 3, i lov om erhvervsuddannel-
ser således, at ordene »skolernes handlingsplaner for øget
gennemførelse« udgår af bestemmelsen.
Forslaget afskaffer formkravet om erhvervsskolernes udar-
bejdelse af obligatoriske handlingsplaner for øget gennem-
førelse, så skolerne får friere rammer til at tilrettelægge den
lokale kvalitetsudvikling, herunder den årlige opfølgnings-
plan.
Den foreslåede sletning af ordene »skolernes handlingspla-
ner for øget gennemførelse« vil indebære en indskrænkning
af undervisningsministerens bemyndigelse til at fastsætte
regler om kvalitetsudvikling og -kontrol således, at det ikke
længere vil være muligt at fastsætte sådanne regler vedrø-
rende obligatoriske handlingsplaner for øget gennemførelse.
Det foreslåede vil indebære, at kravet om, at skolerne skal
udarbejde handlingsplaner for øget gennemførelse afskaffes.
Der vil således ikke længere være en fast form for, hvordan
skolerne skal dokumentere arbejdet med reformmål, pæda-
gogisk didaktisk grundlag eller det praktikpladsopsøgende
arbejde. Skolerne vil dog fortsat skulle have et kvalitetssy-
stem til brug for intern løbende kvalitetsudvikling og resul-
tatvurdering af uddannelsernes skoledel og foretage en årlig
selvevaluering, som skal afrapporteres i en opfølgningsplan,
der skal offentliggøres på skolens hjemmeside – men uden
andre indholdsmæssige krav, end at selvevalueringen skal
omfatte mindst ét område, der vedrører skolens tilrettelæg-
gelse og gennemførelse af uddannelser og undervisning. En-
delig vil skolerne fortsat skulle stå for det praktikpladsopsø-
gende arbejde.
Det tilsigtes ikke med forslaget at fjerne kvalitetsreglernes
grundlæggende krav til skolerne om at have evalueringspro-
cesser og om at udarbejde årlige opfølgningsplaner.
Det foreslåede tilsigter dermed at give erhvervsskolerne
øget frihed og tid til undervisningen, som er kerneopgaven,
idet skolerne fremover selv vil kunne bestemme, hvordan de
griber opfølgningsopgaven an, herunder hvordan de ønsker
at præsentere evalueringsprocesser og opfølgningsplaner,
der efter det foreslåede således fortsat vil skulle være offent-
ligt tilgængelige.
Bekendtgørelse om erhvervsuddannelser og Undervisnings-
ministeriets risikobaserede tilsyn med skolerne vil blive ju-
steret i overensstemmelse med det foreslåede.
Det bemærkes derudover, at forslaget ikke vil ændre på den
generelle dataindsamling vedr. reformmål, praktikpladsstati-
stik m.v., som i øvrigt finder sted i regi af Undervisningsmi-
nisteriet.
Det bemærkes i øvrigt, at den resterende del af den eksister-
ende bemyndigelse i § 4, stk. 3, i lov om erhvervsuddannel-
ser vil blive udnyttet til at styrke de eksisterende regler i ka-
pitel 2 i bekendtgørelse om erhvervsuddannelser med sigte
på at indføre krav til erhvervsskolerne om øget elevinddra-
gelse med henblik på øget fokus på eleverne og inddragelse
af deres perspektiv. Der forventes i denne henseende, som
supplement til den gældende bestemmelse i 7, stk. 5, i be-
kendtgørelse om erhvervsuddannelser, hvorefter skolens
procedurer skal sikre, at medarbejdere og elever samt det lo-
kale uddannelsesudvalg inddrages i selvevalueringen og i
arbejdet med planer for opfølgning i nødvendigt og tilstræk-
keligt omfang, fastsat udtrykkelige krav til skolerne om
43
elevinddragelse med henblik på øget fokus på elevernes per-
spektiv og med henblik på at sikre mere sammenhængende
forløb fra start til slut, attraktive undervisningsmiljøer, stærk
identitetsskabelse og fællesskab på skolerne.
Særlig for så vidt angår øget elevinddragelse i opfølgning på
trivselsmålingerne henvises til det samtidigt fremsatte for-
slag til lov om ændring af lov om forberedende grunduddan-
nelse, lov om folkeskolen, lov om de gymnasiale uddannel-
ser og lov om erhvervsuddannelser (Måling af elevers triv-
sel).
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.3.1 i lovforslagets alminde-
lige bemærkninger.
Til nr. 7
§ 5 i lov om erhvervsuddannelser indeholder sammen med
lovens § 5 a de grundlæggende adgangsbetingelser til er-
hvervsuddannelserne for ansøgere, som ikke har en uddan-
nelsesaftale (praktikplads i en virksomhed).
§ 5 b indeholder de grundlæggende adgangsbetingelser til
erhvervsuddannelserne for ansøgere, som har en uddannel-
sesaftale.
Efter § 5, stk. 1, har en ansøger uden uddannelsesaftale, som
søger om optagelse til grundforløbets 1. del til påbegyndelse
senest i august måned året efter at ansøgeren har opfyldt un-
dervisningspligten efter folkeskoleloven eller har afsluttet
undervisningen i 10. klasse, adgang hertil, hvis ansøgeren
har bestået folkeskolens afgangseksamen og ved denne eller
ved 10.-klasseprøver har opnået et karaktergennemsnit på
mindst 2,0 i henholdsvis dansk og matematik eller et tilsva-
rende resultat ved en tilsvarende prøve (bestemmelsens nr.
1) og er vurderet uddannelsesparat og har indsendt sin stu-
dievalgsportfolio i henhold til lov om vejledning om uddan-
nelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse
m.v. (bestemmelsens nr. 2).
De beskrevne adgangsbetingelser i § 5, stk. 1, har dog i for-
hold til krav om studievalgsportfolio først virkning for optag
til påbegyndelse af en erhvervsuddannelse i august 2019.
Tilsvarende gælder også efter den 1. august 2019 for ansø-
gere, der har afsluttet undervisningen i folkeskolen i skole-
året 2016-17 eller tidligere (dvs. personer, som ikke har
kunnet aflægge folkeskolens afgangseksamen, som først har
fundet anvendelse fra den 1. august 2017).
Der henvises herved til § 24, stk. 2, jf. § 9, nr. 1 og 2, i lov
nr. 1746 af 27. december 2016 om ændring af lov om insti-
tutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksen-
uddannelse m.v., lov om institutioner for erhvervsrettet ud-
dannelse og forskellige andre love (Indførelse af folkesko-
lens afgangseksamen, adgangskrav til erhvervsuddannelser-
ne og ændringer som følge af lovgivning om de gymnasiale
uddannelsers indhold m.v.).
Efter § 5 a, stk. 1, i lov om erhvervsuddannelser har en an-
søger uden uddannelsesaftale, som søger om optagelse til
påbegyndelse efter udløbet af det år, hvor ansøgeren har op-
fyldt undervisningspligten i henhold til folkeskoleloven eller
har afsluttet undervisningen i 10. klasse, adgang til grund-
forløbets 2. del, hvis ansøgeren opfylder betingelsen i § 5,
stk. 1, nr. 1, (dvs. har bestået folkeskolens afgangseksamen
og ved denne eller ved 10.-klasseprøver har opnået et karak-
tergennemsnit på mindst 2,0 i henholdsvis dansk og mate-
matik eller et tilsvarende resultat ved en tilsvarende prøve)
(bestemmelsens nr. 1) og den ansøgte skole på baggrund af
en samtale med ansøgeren vurderer, at denne kan gennemfø-
re erhvervsuddannelsen (bestemmelsens nr. 2).
Det bemærkes i denne henseende, at det omtalte § 24, stk. 2,
jf. § 9, nr. 4, i lov nr. 1746 af 27. december 2016 om æn-
dring af lov om institutioner for almengymnasiale uddannel-
ser og almen voksenuddannelse m.v., lov om institutioner
for erhvervsrettet uddannelse og forskellige andre love (Ind-
førelse af folkeskolens afgangseksamen, adgangskrav til er-
hvervsuddannelserne og ændringer som følge af lovgivning
om de gymnasiale uddannelsers indhold m.v.) indebærer, at
terminologien »kan gennemføre erhvervsuddannelsen« i
slutningen af § 5 a, stk. 1, nr. 2, i lov om erhvervsuddannel-
ser først får virkning for optag til påbegyndelse af en er-
hvervsuddannelse i august 2019. Indtil da indeholder be-
stemmelsen terminologien »kan gennemføre en erhvervsud-
dannelse«.
Efter § 5 b i lov om erhvervsuddannelser har en ansøger
med uddannelsesaftale, uanset bestemmelserne i § 5 og § 5
a, stk. 1-3, i lov om erhvervsuddannelser, direkte adgang til
grundforløbets 2. del, men optages dog på 1. del, hvis det er
omfattet af uddannelsesaftalen og ansøgeren søger om opta-
gelse til påbegyndelse senest i august måned året efter, at
ansøgeren har opfyldt undervisningspligten i henhold til fol-
keskoleloven eller har afsluttet undervisningen i 10. klasse.
Men hensyn til de anvendte begreber »grundforløbets 1.
del« og »grundforløbets 2. del« følger det af § 12, stk. 1,
2.-4. pkt., i lov om erhvervsuddannelser, at en erhvervsud-
dannelse består af et grundforløb og et hovedforløb, og at
det tillige kan indeholde et særligt studiekompetencegivende
forløb, jf. regler fastsat i medfør af § 5 c, stk. 3, i lov om er-
hvervsuddannelser. Grundforløbet er opdelt i en 1. del af 20
skoleugers varighed og en 2. del af indtil 20 skoleugers va-
righed. Grundforløbet kan for den enkelte elev helt eller del-
vis erstattes af grundlæggende praktisk oplæring i en virk-
somhed på grundlag af en uddannelsesaftale.
For at blive optaget til en erhvervsuddannelse skal ansøgere
uden en uddannelsesaftale endvidere opfylde en række ad-
gangskrav eller, hvis disse ikke er opfyldt, søge adgang til
erhvervsuddannelserne via en samtale og eventuelt en opta-
gelsesprøve på skolen.
Grundforløbets 1. del er efter de nævnte bestemmelser i §§ 5
og 5 b således forbeholdt ansøgere, som søger om optagelse
til påbegyndelse af en erhvervsuddannelse senest med udlø-
44
bet af august måned året efter opfyldelsen af undervisnings-
pligten eller efter afslutningen af 10. klasse. Det indebærer i
praksis, at ansøgning skal indgives inden for et år efter op-
fyldelsen af undervisningspligten eller efter afslutningen af
10. klasse, og at grundforløbets 1. del dermed er forbeholdt
de yngste ansøgere til erhvervsuddannelserne. Derefter sker
optagelse i alle tilfælde til grundforløbets 2. del.
Som det fremgår af § 5 a, stk. 1 kan ansøgere uden uddan-
nelsesaftale, som søger om optagelse efter udløbet af det år,
hvor de har opfyldt undervisningspligten eller afsluttet 10.
klasse, ligeledes søge om optagelse til grundforløbets 2. del.
Bestemmelsen markerer, at ansøgere i denne målgruppe der-
med i perioden fra begyndelsen af det år, som følger efter
det, hvori de har opfyldt undervisningspligten eller afsluttet
10. klasse (dvs. fra det førstkommende nytår) og indtil udlø-
bet af august måned året efter at de har opfyldt undervis-
ningspligten eller afsluttet 10. klasse har et frit valg mellem
at påbegynde en erhvervsuddannelse på enten grundforlø-
bets 1. eller 2. del, forudsat at de opfylder de øvrige betin-
gelser for optagelse og ikke er omfattet af de begrænsninger,
som findes i § 5, stk. 4, i lov om erhvervsuddannelser, og
som beskrives umiddelbart neden for.
Som det fremgår af § 5 b, skal en ansøger med uddannelses-
aftale, der søger om optagelse til påbegyndelse senest i au-
gust måned året efter, at ansøgeren har opfyldt undervis-
ningspligten eller har afsluttet undervisningen i 10. klasse,
optages til grundforløbets 1. del, hvis det i uddannelsesafta-
len er angivet, at denne omfatter både 1. og 2. del af grund-
forløbet. Bestemmelsen markerer, at det dermed er op til
eleven og virksomheden at beslutte, hvorvidt eleven skal
gennemføre grundforløbets 1. del.
§ 5, stk. 4, indeholder den begrænsning, at en ansøger ikke
kan optages på grundforløbets 1. del, hvis ansøgeren har væ-
ret optaget på grundforløbets 1. del , har modtaget undervis-
ning på en produktionsskole af mindst 1 års varighed rettet
mod optagelse til en erhvervsuddannelse eller har gennem-
ført et år af en gymnasial uddannelse.
Bestemmelsens nr. 1, hvorefter en elev kun kan optages på
grundforløbets 1. del én gang tilsigter at undgå, at elever cir-
kulerer i grundforløbet uden at komme i gang med den ud-
dannelsesspecifikke undervisning på grundforløbets 2. del.
Bestemmelsen indebærer desuden, at elever, der én gang har
gennemført grundforløbets 1. del, men ønsker at begynde på
en ny erhvervsuddannelse, fordi de fortryder deres uddan-
nelsesvalg, skal begynde direkte på grundforløbets 2. del af
grundforløbet rettet mod den nye erhvervsuddannelse.
Bestemmelsens nr. 2 og 3 vedrørende undervisning af
mindst 1 års varighed på en produktionsskole henholdsvis i
en gymnasial uddannelse tager sigte på at sikre, at elever,
der på anden måde har tilegnet sig de kompetencer, som er
målet med undervisningen på grundforløbets 1. del, ikke
skal gentage denne undervisning.
Efter § 8, nr. 5, og § 30, stk. 3, i lov nr. 745 af 8. juni 2018
om ændring af avu-loven, lov om befordringsrabat til ud-
dannelsessøgende i ungdomsuddannelser m.v., lov om Dan-
marks Evalueringsinstitut, lov om forberedende voksenun-
dervisning og ordblindeundervisning for voksne, lov om in-
dividuel boligstøtte og forskellige andre love og om ophæ-
velse af lov om erhvervsgrunduddannelse m.v., lov om
kombineret ungdomsuddannelse, lov om produktionsskoler
og lov om Rådet for Ungdomsuddannelser (Ændringer som
følge af lovgivning om forberedende grunduddannelse m.v.)
vil den nævnte begrænsning i § 5, stk. 4, nr. 2, i lov om er-
hvervsuddannelser vedrørende undervisning på en produkti-
onsskole af mindst 1 års varighed blive ophævet med ikraft-
træden den 1. august 2019. Ændringen har sammenhæng
med, at lov om produktionsskoler fra og med det pågælden-
de tidspunkt ophæves som følge af etableringen af forbered-
ende grunduddannelse, jf. lov nr. 697 af 8. juni 2018 om for-
beredende grunduddannelse, som således fra den nævnte da-
to blandt andet afløser de eksisterende produktionstilbud.
Der fandtes i tilknytning hertil ikke behov for at opretholde
en begrænsning i forhold til overgang fra forberedende
grunduddannelse til grundforløbets 1. del på erhvervsuddan-
nelserne, som ligger udover de almindelige adgangsbetin-
gelser, der gælder for ansøgere uden en uddannelsesaftale,
eller, for så vidt angår ansøgere med en uddannelsesaftale,
som følger af uddannelsesaftalens indhold.
Der er i 2018 igangsat et etårigt forsøg med udvidet optag til
grundforløbets 1. del. Forsøget er efterfølgende forlænget til
også at omfatte optag i 2019.
Det foreslås at ændre § 5, stk. 1, og i § 5 b, nr. 2, i lov om
erhvervsuddannelser således, at ordene »året efter« begge
steder erstattes af ordene »i det andet år efter«.
Forslaget tager sigte på at udvide adgangen til grundforlø-
bets 1. del, så unge har adgang i op til to år efter afsluttet 9.
og 10. klasse.
Baggrunden for det foreslåede er, at frafaldet blandt de
15-19 årige elever på grundforløbets 2. del har vist sig at
være ca. 10 pct. lavere for elever, som forinden har gennem-
ført grundforløbets 1. del.
Følgeforskning vedrørende erhvervsuddannelsernes grund-
forløb (»Grundforløb på erhvervsuddannelserne efter refor-
men« – KORA, 2017) viser dertil, at skolernes lærere og le-
delser generelt vurderer, at grundforløbets 1. del fungerer
godt. Aftalekredsen bag erhvervsuddannelsesreformen fra
2014 igangsatte på denne baggrund i 2018 et etårigt forsøg
med udvidet optag til grundforløb 1. Forsøget er efterfølgen-
de blevet forlænget til også at omfatte optag i 2019.
Med sigte på at øge gennemførelsesprocenten i erhvervsud-
dannelserne vil det foreslåede indebære, at adgangen til
grundforløbets 1. del udvides, så ansøgere vil have adgang
til at søge om påbegyndelse senest ved udløbet af august
måned to år efter, at ansøgeren har opfyldt undervisnings-
pligten eller har afsluttet undervisningen i 10. klasse, jf. den
45
forslåede nye formulering »i det andet år efter«, mod i dag
et år efter afsluttet 9. og 10. klasse, jf. den eksisterende for-
mulering »året efter«.
Det foreslåede vil således indebære, at grundforløbets 1. del
fortsat vil være et tilbud til de yngste elever. Den forslåede
udvidelse vil gælde for elever både med og uden en uddan-
nelsesaftale (praktikplads i en virksomhed) og vil indebære
adgang til grundforløbets 1. del i op til to år efter afsluttet 9.
og 10. klasse. Først derefter vil optagelse i alle tilfælde ske
til grundforløbets 2. del.
Det foreslåede vil ikke indebære ændringer i de eksisterende
adgangsbetingelser efter § 5 og § 5 a i lov om erhvervsud-
dannelser, som fremover vil finde uændret anvendelse for
ansøgere uden en uddannelsesaftale.
Med hensyn § 5, stk. 4, vil det foreslåede ikke indebære æn-
dringer i forhold til, at en ansøger ikke kan optages på
grundforløbets 1. del, hvis vedkommende har været optaget
på grundforløbets 1. del (bestemmelsens nr. 1), eller hvis an-
søgeren har gennemført et år af en gymnasial uddannelse
(bestemmelsens nuværende nr. 3, som pr. 1. august 2019
bliver nr. 2, jf. § 8, nr. 5, og § 30, stk. 3, i lov nr. 745 af 8.
juni 2018 om ændring af avu-loven, lov om befordringsrabat
til uddannelsessøgende i ungdomsuddannelser m.v., lov om
Danmarks Evalueringsinstitut, lov om forberedende voksen-
undervisning og ordblindeundervisning for voksne, lov om
individuel boligstøtte og forskellige andre love og om ophæ-
velse af lov om erhvervsgrunduddannelse m.v., lov om
kombineret ungdomsuddannelse, lov om produktionsskoler
og lov om Rådet for Ungdomsuddannelser (Ændringer som
følge af lovgivning om forberedende grunduddannelse
m.v.)).
Det foreslåede vil endvidere ikke indebære ændringer af § 5
a, stk. 1, hvorefter ansøgere uden uddannelsesaftale kan sø-
ge om optagelse til grundforløbets 2. del efter udløbet af det
år, hvor de har opfyldt undervisningspligten eller afsluttet
10. klasse. Bestemmelsens tidsmæssige sammenhæng med §
5, stk. 1, i lov om erhvervsuddannelser vil dog øges derved,
at den fremover vil gælde for ansøgere i målgruppen i perio-
den fra påbegyndelsen af det år, som følger efter det, hvori
de har opfyldt undervisningspligten (dvs. fra det førstkom-
mende nytår) og indtil udløbet af august måned to år efter, at
de har opfyldt undervisningspligten. I denne periode vil de
pågældende ansøgere frit kunne vælge mellem at søge om
optagelse til grundforløbets 1. eller 2. del, forudsat at de op-
fylder de øvrige betingelser for optagelse og ikke er omfattet
af de begrænsninger, som følger af § 5, stk. 4, i lov om er-
hvervsuddannelser.
Det foreslåede vil endelig ikke indebære ændringer af den
del i § 5 b, hvorefter det for ansøgere med uddannelsesaftale
er en betingelse, at der i uddannelsesaftalen er angivet, at
denne omfatter både 1. og 2. del af grundforløbet. Det fore-
slåede vil dog også i denne henseende indebære en udvidel-
se af bestemmelsens tidsmæssige sammenhæng med § 5,
stk. 1, i lov om erhvervsuddannelser således, at det i hele
den foreslåede udvidede optagelsesperiode til grundforlø-
bets 1. del vil være valgfrit for eleven og virksomheden at
beslutte, om eleven skal gennemføre grundforløbets 1. del.
Det bemærkes afslutningsvis, at det foreslåede vil kræve
ændringer af det fælles ansøgningssystem Optagelse.dk,
som skal kunne håndtere, at ansøgere kan søge grundforlø-
bets 1. del i op til to år efter de har afsluttet 9. klasse eller
10. klasse. Det forventes, at de pågældende systemændrin-
ger vil kunne være implementeret til november 2019 med
sigte på udbudsoprettelse for erhvervsskolernes uddannel-
sesudbud med studiestart til august 2020, jf. herved den
foreslåede ikrafttræden i lovforslagets § 10, stk. 2.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.2.2 i lovforslagets alminde-
lige bemærkninger.
Til nr. 8
Efter § 5 c, stk. 1, 1. pkt., i lov om erhvervsuddannelser er
optagelse på en skole til en uddannelses hovedforløb betin-
get af, at eleven har gennemført 2. del af et adgangsgivende
grundforløb, jf. dog § 12, stk. 1, 4. pkt., eller har mindst til-
svarende kvalifikationer. Efter § 5 c, stk. 1, 2. pkt., skal ele-
ven endvidere have indgået uddannelsesaftale, jf. dog stk. 2,
§ 66 e, stk. 1, § 66 l, stk. 1, og § 66 p, stk. 1.
Henvisningen i bestemmelsens 2. pkt. til § 66 l, stk. 1, har
tilknytning til erhvervsuddannelse plus (eud+), jf. bestem-
melserne i kapitel 7 (§§ 66 l-o) i lov om erhvervsuddannel-
ser.
Det foreslås at ændre § 5 c, stk. 1, 2. pkt., i lov om erhvervs-
uddannelser således, at henvisningen til § 66 l, stk. 1, udgår.
Forslaget er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 30, hvor
det foreslås, at bestemmelserne om erhvervsuddannelse plus
(eud+) i kapitel 7 b i lov om erhvervsuddannelser ophæves.
Der er således tale om en konsekvensændring i forbindelse
med den foreslåede ophævelse af § 66 l i lov om erhvervs-
uddannelser, som indebærer, at bestemmelsens henvisning
til § 66 l, stk. 1, dermed vil udgå. Der henvises til lovforsla-
gets § 1, nr. 30, og bemærkningerne hertil.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.3.2 i lovforslagets alminde-
lige bemærkninger.
Til nr. 9
Lov om erhvervsuddannelser indeholder ikke bestemmelser
om et grundforløb plus (GF+) eller om adgang hertil. Lov
om erhvervsuddannelser indeholder endvidere ikke bestem-
melser om adgang til adgangskurser på erhvervsskoler i fa-
gene dansk, dansk som andetsprog og matematik på niveau
med folkeskolens 9. klasses afgangsprøve.
Der gælder en række adgangskrav til erhvervsuddannelser-
ne.
Efter § 5, stk. 1, i lov om erhvervsuddannelser har en ansø-
ger uden uddannelsesaftale, som søger om optagelse til
46
grundforløbets 1. del til påbegyndelse senest i august måned
året efter at ansøgeren har opfyldt undervisningspligten efter
folkeskoleloven eller har afsluttet undervisningen i 10. klas-
se, adgang hertil, hvis ansøgeren har bestået folkeskolens af-
gangseksamen og ved denne eller ved 10.-klasseprøver har
opnået et karaktergennemsnit på mindst 2,0 i henholdsvis
dansk og matematik eller et tilsvarende resultat ved en til-
svarende prøve (bestemmelsens nr. 1) og er vurderet uddan-
nelsesparat og har indsendt sin studievalgsportfolio i hen-
hold til lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt
pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v. (bestemmelsens nr.
2).
De beskrevne adgangsbetingelser i § 5, stk. 1, har dog først
virkning for optag til påbegyndelse af en erhvervsuddannel-
se i august 2019. For ansøgning om optagelse med henblik
på påbegyndelse før den 1. august 2019 er adgang grundfor-
løbets 1. del til påbegyndelse senest i august måned året ef-
ter at ansøgeren har opfyldt undervisningspligten efter fol-
keskoleloven eller har afsluttet undervisningen i 10. klasse
betinget af, at ansøgeren har opnået et karaktergennemsnit
på mindst 2,0 i henholdsvis dansk og matematik ved 9. - el-
ler 10.-klasseprøver eller et tilsvarende resultat ved en til-
svarende prøve (bestemmelsens nr. 1) og er vurderet uddan-
nelsesparat i henhold til lov om vejledning om uddannelse
og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v. (be-
stemmelsens nr. 2).
Tilsvarende gælder også efter den 1. august 2019 for ansø-
gere, der har afsluttet undervisningen i folkeskolen i skole-
året 2016-17 eller tidligere (dvs. personer, som ikke har
kunnet aflægge folkeskolens afgangseksamen, som først har
fundet anvendelse fra den 1. august 2017).
Der henvises herved til § 24, stk. 2, jf. § 9, nr. 1 og 2, i lov
nr. 1746 af 27. december 2016 om ændring af lov om insti-
tutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksen-
uddannelse m.v., lov om institutioner for erhvervsrettet ud-
dannelse og forskellige andre love (Indførelse af folkesko-
lens afgangseksamen, adgangskrav til erhvervsuddannelser-
ne og ændringer som følge af lovgivning om de gymnasiale
uddannelsers indhold m.v.).
Efter § 5 a, stk. 1, i lov om erhvervsuddannelser har en an-
søger uden uddannelsesaftale, som søger om optagelse til
påbegyndelse efter udløbet af det år, hvor ansøgeren har op-
fyldt undervisningspligten i henhold til folkeskoleloven eller
har afsluttet undervisningen i 10. klasse, adgang til grund-
forløbets 2. del, hvis ansøgeren opfylder betingelsen i § 5,
stk. 1, nr. 1, (dvs. har bestået folkeskolens afgangseksamen
og ved denne eller ved 10.-klasseprøver har opnået et karak-
tergennemsnit på mindst 2,0 i henholdsvis dansk og mate-
matik eller et tilsvarende resultat ved en tilsvarende prøve)
(bestemmelsens nr. 1) og den ansøgte skole på baggrund af
en samtale med ansøgeren vurderer, at denne kan gennemfø-
re erhvervsuddannelsen (bestemmelsens nr. 2).
Det bemærkes i denne henseende, at det omtalte § 24, stk. 2,
jf. § 9, nr. 4, i lov nr. 1746 af 27. december 2016 om æn-
dring af lov om institutioner for almengymnasiale uddannel-
ser og almen voksenuddannelse m.v., lov om institutioner
for erhvervsrettet uddannelse og forskellige andre love (Ind-
førelse af folkeskolens afgangseksamen, adgangskrav til er-
hvervsuddannelserne og ændringer som følge af lovgivning
om de gymnasiale uddannelsers indhold m.v.) indebærer, at
terminologien »kan gennemføre erhvervsuddannelsen« i
slutningen af § 5 a, stk. 1, nr. 2, i lov om erhvervsuddannel-
ser først får virkning for optag til påbegyndelse af en er-
hvervsuddannelse i august 2019. Indtil da indeholder be-
stemmelsen terminologien »kan gennemføre en erhvervsud-
dannelse«.
For at blive optaget til en erhvervsuddannelse skal ansøgere
uden en uddannelsesaftale, som det fremgår, endvidere op-
fylde en række adgangskrav eller, hvis disse ikke er opfyldt,
søge adgang til erhvervsuddannelserne via en samtale og
eventuelt en optagelsesprøve på skolen.
Der gælder endvidere en række bestemmelser om grundfor-
løb i lov om erhvervsuddannelser.
Det følger af § 12, stk. 1, 2.-4. pkt., at en erhvervsuddannel-
se består af et grundforløb og et hovedforløb, og at det tilli-
ge kan indeholde et særligt studiekompetencegivende for-
løb, jf. regler fastsat i medfør af § 5 c, stk. 3, i lov om er-
hvervsuddannelser. Grundforløbet er opdelt i en 1. del af 20
skoleugers varighed og en 2. del af indtil 20 skoleugers va-
righed. Grundforløbet kan for den enkelte elev helt eller del-
vis erstattes af grundlæggende praktisk oplæring i en virk-
somhed på grundlag af en uddannelsesaftale.
Det følger af § 23, stk. 1, at grundforløbets 1. del omfatter
introducerende, bred og almen erhvervsfaglig undervisning
med faglig progression i forhold til en fagretning samt lø-
bende afklaring af elevens uddannelsesvalg. Grundforløbets
2. del omfatter uddannelsesspecifik undervisning rettet mod
elevens opfyldelse af de adgangskrav, der stilles ved over-
gangen til skoleundervisning i uddannelsens hovedforløb, jf.
stk. 2, og anden undervisning, som sigter mod elevens op-
fyldelse af uddannelsens mål. Efter bestemmelsens stk. 2
fastsættes de kompetencemål, som eleven skal opfylde ved
overgang fra grundforløbet til skoleundervisning i hovedfor-
løbet, af undervisningsministeren i reglerne om de enkelte
uddannelser, jf. § 4, stk. 2.
På grundforløbet skal eleverne således udvikle almene og
generelle erhvervsfaglige kompetencer. Samtidig skal de er-
hverve kendskab til de forskellige fagområder, herunder til
praktik- og beskæftigelsesmulighederne, inden de efter 20
uger skal vælge en konkret erhvervsuddannelse. Grundforlø-
bets 1. del deles op i fire hovedområder, som alle har fælles
uddannelsesmål.
Ved ansøgningen om optagelse på et hovedområde får ele-
verne lejlighed til at tilkendegive interesse for en bestemt
fagretning inden for et hovedområde, svarende til gymnasie-
ansøgeres mulighed for at angive ønsker om studieretning.
47
Grundforløbets 2. del omfatter hovedsagelig uddannelses-
specifik undervisning rettet mod elevens opfyldelse af de
adgangskrav, der fastsættes efter de faglige udvalgs bestem-
melse for overgang til skoleundervisningen i hovedforløbet
samt i fornødent omfang anden undervisning, som sigter
mod elevens opfyldelse af uddannelsens mål, fx mål om op-
nåelse af studiekompetencegivende eksamen (eux).
§ 4, stk. 1, og §§ 13, 14, 25 og 38, fastlægger tilsammen
kompetencefordelingen mellem de forskellige organer, som
er med til at fastsætte regler om erhvervsuddannelser. Som
det fremgår, er det overordnet undervisningsministeren, som
med bistand af Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede
Uddannelser, har kompetencen til at fastsætte de generelle
mål- og rammestyrende retningslinjer for erhvervsuddannel-
ser, mens de faglige udvalg fastlægger uddannelsernes spe-
cifikke struktur, indhold og mål. De faglige udvalg fastsæt-
ter desuden rammerne for skoleundervisningen samt ret-
ningslinjerne for praktikuddannelsen.
Efter § 4, stk. 1, i lov om erhvervsuddannelser fastsætter un-
dervisningsministeren regler om uddannelserne i alminde-
lighed. Reglerne fastsættes efter indstilling fra Rådet for de
Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser, hvis dette føl-
ger af § 35. Efter bestemmelsens stk. 2 fastsætter undervis-
ningsministeren endvidere regler for de enkelte uddannelser,
herunder forløb som nævnt i § 33 a. Reglerne fastsættes ef-
ter de faglige udvalgs bestemmelse, hvis dette følger af § 38.
Efter § 13 i lov om erhvervsuddannelser fastsætter undervis-
ningsministeren efter de faglige udvalgs bestemmelse, jf.
dog § 4, stk. 1, og § 38, stk. 2, regler om de enkelte uddan-
nelsers varighed og deres struktur, herunder fordelingen på
skoleundervisning og praktikuddannelse.
Efter § 14 i lov om erhvervsuddannelser organiseres uddan-
nelsernes grundforløb af skolerne inden for rammer, hvorom
undervisningsministeren fastsætter regler efter indstilling fra
Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser.
Efter § 25 i lov om erhvervsuddannelser tilrettelægger sko-
lerne undervisningen i grundforløbet inden for regler fastsat
i henhold til § 4, stk. 1, og i hovedforløbet efter regler fast-
sat i henhold til § 4, stk. 2. Efter bestemmelsens stk. 2 fast-
sætter undervisningsministeren efter indstilling fra Rådet for
de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser regler om
grundfagenes mål, indhold, niveau og bedømmelseskriterier.
Efter § 35, stk. 1, nr. 9 og 11, i lov om erhvervsuddannelser
afgiver Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Ud-
dannelser indstilling til undervisningsministeren om organi-
sering af uddannelsernes grundforløb, jf. § 14, henholdsvis
regler om tilrettelæggelsen af undervisningen i grundforløb,
jf. § 25, stk. 1.
Efter § 38 i lov om erhvervsuddannelser fastsætter undervis-
ningsministeren regler om de enkelte uddannelser efter det
pågældende faglige udvalgs bestemmelse inden for ramme-
rne af lovgivningen, herunder regler, som ministeren har
fastsat om uddannelserne i almindelighed efter lovens § 4,
stk. 1. De faglige udvalg er nedsat af arbejdsmarkedets par-
ter.
Det foreslås at indsætte to nye bestemmelser i lov om er-
hvervsuddannelser.
Efter det foreslåede § 5 d har en ansøger, der efter §§ 5-5 c
har krav på at blive optaget, adgang til grundforløb plus (GF
+), medmindre vedkommende har gennemført en ungdoms-
uddannelse, har påbegyndt grundforløbets 1. del, har påbe-
gyndt grundforløb plus (GF+), har adgang til grundforløbets
1. del, har haft adgang til, men har fravalgt grundforløbets 1.
del for at begynde på grundforløbets 2. del eller har gen-
nemført grundforløbets 2. del, herunder hvis dette helt eller
delvist er erstattet af grundlæggende praktisk oplæring i
virksomhed, jf. § 12, stk. 1. Det fremgår endvidere, at de be-
grænsninger, som følger af stk. 1, nr. 2 og 5, ikke gælder for
ansøgere, som søger om optagelse efter udløbet af august
måned i det andet år efter, at ansøgeren har opfyldt under-
visningspligten i henhold til folkeskoleloven eller har afslut-
tet undervisningen i 10. klasse.
Forslaget til ny § 5 d sigter i sammenhæng med lovforsla-
gets § 1, nr. 15, på at tilbyde uafklarede elever samt elever
med behov for opkvalificering af deres generelle almene og
erhvervsfaglige kompetencer med henblik på senere at kun-
ne opfylde overgangskravene til hovedforløbet et nyt, ikke
obligatorisk grundforløb plus (GF+) forud for påbegyndelse
af grundforløbets 2. del med en samlet fast varighed på 10
uger.
Det er hensigten, at det foreslåede grundforløb plus (GF+)
skal være et tilbud, der ligger umiddelbart forud for grund-
forløbets 2. del.
Det foreslåede § 5 d vil samlet indebære, at ansøgere, der i
øvrigt efter §§ 5-5 c i lov om erhvervsuddannelser har krav
på at blive optaget, frit vil kunne optages til det foreslåede
grundforløb plus (GF+), medmindre de er undtaget fra ad-
gang efter betingelserne i den foreslåede bestemmelses nr.
1-6, som omtales neden for. Dette vil generelt betyde, at ele-
ver både med og uden uddannelsesaftale har adgang, hvis de
således ikke er undtaget. Elever på det foreslåede grundfor-
løb plus (GF+) vil være omfattet af muligheden for få SU.
For elever med en uddannelsesaftale vil arbejdsgivere, der
har udbetalt løn under skoleophold i forbindelse med det
foreslåede grundforløb plus (GF+), være berettiget til lønre-
fusion efter reglerne herom i § 4 i lov om Arbejdsgivernes
Uddannelsesbidrag.
De eksisterende bemyndigelser i § 4, og § 13, 14, 25 og 38 i
lov om erhvervsuddannelser vil, efter samme model som
gælder for de eksisterende grundforløb, blive anvendt til at
fastsætte nærmere regler om strukturen og indholdet af det
foreslåede grundforløb plus (GF+), dvs. med udgangspunkt i
den eksisterende kompetencefordeling mellem undervis-
ningsministeren, Rådet for de Grundlæggende Erhvervsret-
tede Uddannelser og de faglige udvalg.
48
Det er i denne henseende hensigten, at det faglige indhold
på det foreslåede grundforløb plus (GF+) vil skulle bestå af
afklarende og introducerende elementer, herunder erhvervs-
fag. Det kan for eksempel være arbejdspladskultur, metode-
lære, arbejdsplanlægning og samarbejde samt faglig kom-
munikation. Det er endvidere hensigten, at forløbet vil skul-
le indeholde et kombinationsfag, som fagligt vil blive orien-
teret i forhold til fagretningen og derudover vil indeholde
danskfaglige, samfundsfaglige og sproglige kompetencer
samt færdigheder i regning og praktikpladssøgning.
Det er endvidere hensigten, at det foreslåede grundforløb
plus (GF+) skal være et tilbud for uafklarede elever samt
elever med behov for opkvalificering af deres generelle al-
mene og erhvervsfaglige kompetencer med henblik på sene-
re at kunne opfylde overgangskravene til hovedforløbet. Det
vil af de kommende regler fremgå, at forløbet skal tilrette-
lægges som et særskilt forløb for målgruppen, dvs. uafhæn-
gigt af grundforløbets 1. del.
Det er endvidere hensigten, at erhvervsskolerne skal plan-
lægge udbuddet af det foreslåede grundforløb plus (GF+), så
eleverne kan påbegynde grundforløbets 2. del i umiddelbar
forlængelse af et afsluttet grundforløb plus (GF+) og derved
ikke oplever pause i deres uddannelsesforløb.
Det bemærkes i øvrigt, at det endelige uddannelsesvalg også
i relation til elever, som optages på det foreslåede grundfor-
løb plus (GF+), først vil ske ved påbegyndelsen af grundfor-
løbets 2. del.
Det bemærkes endvidere, at det foreslåede vil kræve æn-
dringer af det fælles ansøgningssystem Optagelse.dk. Dette
vil indebære, at der etableres en løsning, så ansøgerne kan
søge ind på det foreslåede nye grundforløb plus (GF+) via
Optagelse.dk. Det forventes, at de pågældende ændringer
kan være implementeret i november 2019. Det foreslås
imidlertid, at der gives mulighed for, at grundforløb plus
(GF+) træder i kraft den 1. januar 2020, jf. herved lovforsla-
gets § 10, stk. 2. De første GF+ elever vil dermed principielt
kunne påbegynde forløbet pr. denne dato og vil under alle
omstændigheder kunne påbegynde det efterfølgende GF2
forløb senest i august 2020.
Efter det foreslåede § 5 d, stk. 1, nr. 1, i lov om erhvervsud-
dannelser har en ansøger adgang til grundforløb plus (GF+),
medmindre vedkommende har gennemført en ungdomsud-
dannelse.
Det foreslåede vil indebære, at personer, som har gennem-
ført en gymnasial uddannelse, eller som tidligere har gen-
nemført en erhvervsuddannelse, herunder erhvervsuddannel-
ser gennemført i tiden før etablering af grundforløbets 2.
del, ikke har mulighed for optagelse på det foreslåede
grundforløb plus (GF+). Med terminologien »gennemført«
menes gennemført og bestået de afsluttende relevante eksa-
miner.
Efter det foreslåede § 5 d, stk. 1, nr. 2, i lov om erhvervsud-
dannelser har en ansøger adgang til grundforløb plus (GF+),
medmindre vedkommende har påbegyndt grundforløbets 1.
del.
Det foreslåede vil indebære, at personer, som har valgt at gå
i gang med grundforløbets 1. del, ikke vil have mulighed for
at skifte over til det foreslåede grundforløb plus (GF+). Der
henvises dog samtidig til det foreslåede stk. 2 i den nye be-
stemmelse, jf. neden for, hvoraf det fremgår, at virkningen
af den foreslåede begrænsning vedrørende påbegyndelse af
grundforløbets 1. del vil bortfalde ved udløbet af august må-
ned i det andet år efter, at ansøgeren har opfyldt undervis-
ningspligten i henhold til folkeskoleloven eller har afsluttet
undervisningen i 10. klasse.
Efter det foreslåede § 5 d, stk. 1, nr. 3, i lov om erhvervsud-
dannelser har en ansøger adgang til grundforløb plus (GF+),
medmindre vedkommende har påbegyndt grundforløb plus
(GF+).
Det foreslåede vil indebære, at personer, som har valgt at gå
i gang med det foreslåede grundforløb plus (GF+) og falder
fra, ikke på et senere tidspunkt vil kunne blive optaget på
grundforløb plus (GF+) på ny.
Efter det foreslåede § 5 d, stk. 1, nr. 4, i lov om erhvervsud-
dannelser har en ansøger adgang til grundforløb plus (GF+),
medmindre vedkommende har adgang til grundforløbets 1.
del.
Det foreslåede vil indebære, at personer, som efter § 5 og §
5 b i lov om erhvervsuddannelser kan optages på grundfor-
løbets 1. del, vil være afskåret fra at blive optaget på det
foreslåede grundforløb plus (GF+). Det omfatter ansøgere
både med og uden uddannelsesaftale, som søger om optagel-
se til påbegyndelse senest i august måned to år efter at ansø-
geren har opfyldt undervisningspligten efter folkeskoleloven
eller har afsluttet undervisningen i 10. klasse, jf. herved de
foreslåede ændringer af § 5, stk. 1, og § 5 b, nr. 2, som frem-
går af lovforslagets § 1, nr. 7.
Efter det foreslåede § 5 d, stk. 1, nr. 5, i lov om erhvervsud-
dannelser har en ansøger adgang til grundforløb plus (GF+),
medmindre vedkommende har haft adgang til, men har fra-
valgt grundforløbets 1. del for at begynde på grundforløbets
2. del.
Det foreslåede vil indebære, at personer, som – i stedet for
at udnytte muligheden for at gå på grundforløbets 1. del –
har valgt at gå ind på grundforløbets 2. del, og som derefter
er faldet fra, inden de gennemførte grundforløbets 2. del, vil
være afskåret fra at blive optaget på det foreslåede grundfor-
løb plus (GF+). Det omfatter ansøgere både med og uden
uddannelsesaftale, som søger om optagelse til påbegyndelse,
senest i august måned to år efter at ansøgeren har opfyldt
undervisningspligten efter folkeskoleloven eller har afsluttet
undervisningen i 10. klasse, jf. herved de forslåede ændrin-
ger af § 5, stk. 1, og § 5 b, nr. 2, som fremgår af lovforsla-
gets § 1, nr. 7, og som i den forbindelse har valgt at begynde
direkte på grundforløbets 2. del. Der henvises dog samtidig
til det foreslåede stk. 2 i den nye bestemmelse, jf. neden for,
49
hvoraf det fremgår, at virkningen af den foreslåede begræns-
ning vedrørende påbegyndelse af grundforløbets 1. del vil
bortfalde ved udløbet af august måned i det andet år efter, at
ansøgeren har opfyldt undervisningspligten i henhold til fol-
keskoleloven eller har afsluttet undervisningen i 10. klasse.
Efter det foreslåede § 5 d, stk. 1, nr. 6, i lov om erhvervsud-
dannelser har en ansøger adgang til grundforløb plus (GF+),
medmindre vedkommende har gennemført grundforløbets 2.
del, herunder hvis dette helt eller delvist er erstattet af
grundlæggende praktisk oplæring i virksomhed, jf. § 12, stk.
1.
Det foreslåede vil indebære, at enhver, som har gennemført
grundforløbets 2. del, vil være afskåret fra at blive optaget
på det foreslåede grundforløb plus (GF+). Det foreslåede vil
kunne være relevant i forhold til elever, som falder fra en
uddannelse efter grundforløbets 2. del og efterfølgende skif-
ter til et helt andet hovedområde. Sådanne elever vil være
henvist til at gå direkte på grundforløbets 2. del og ikke på
det foreslåede grundforløb plus (GF+). Med terminologien
»gennemført« menes også i denne henseende gennemført og
bestået grundforløbsprøven.
Efter det foreslåede § 5 d, stk. 2, vil de begrænsninger, som
følger af de foreslåede stk. 1, nr. 2 og 5, ikke gælde for an-
søgere, som søger om optagelse efter udløbet af august må-
ned i det andet år efter, at ansøgeren har opfyldt undervis-
ningspligten i henhold til folkeskoleloven eller har afsluttet
undervisningen i 10. klasse.
Det foreslåede vil indebære, at virkningen af tidligere at ha-
ve påbegyndt grundforløbets 1. del eller at have fravalgt
grundforløbets 1. del for at begynde på grundforløbets 2.
del, vil udløbe på det anførte tidspunkt ca. 2 år efter opfyl-
delse af undervisningspligten m.v. Det foreslåede vil således
indebære, at ansøgere efter dette tidspunkt på ny vil have
mulighed for at gøre brug at det foreslåede nye tilbud om
grundforløb plus (GF+).
Efter det foreslåede § 5 e, stk. 1, i lov om erhvervsuddannel-
ser kan en ansøger uden uddannelsesaftale, som er fyldt 25
år, og som ikke opfylder betingelserne for adgang til er-
hvervsuddannelserne efter § 5 a, deltage i adgangskurser ef-
ter § 7, hvis den ansøgte skole ud fra en helhedsvurdering
vurderer, at ansøgeren er tæt på at have forudsætninger for
at gennemføre en erhvervsuddannelse og er motiveret for at
tilegne sig de fornødne kvalifikationer gennem dette ad-
gangskursus.
Forslaget til ny § 5 e i lov om erhvervsuddannelser sigter i
sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 12, på, at erhvervs-
skoler skal kunne udbyde adgangskurser i fagene dansk,
dansk som andetsprog og matematik på niveau med folke-
skolens 9. klasses afgangsprøve. Den foreslåede bestemmel-
se indeholder de adgangskrav, som det foreslås vil skulle
gælde for sådanne adgangskurser, og afgrænser den mål-
gruppe, som det foreslås skal kunne søge.
Det foreslåede § 5 e i lov om erhvervsuddannelser indehol-
der de adgangsbetingelser, som foreslås at skulle gælde for
de foreslåede adgangskurser i fagene dansk, dansk som an-
detsprog og matematik på niveau med folkeskolens 9. klas-
ses afgangsprøve, som foreslås introduceret i regi af er-
hvervsskolerne, jf. lovforslagets § 1, nr. 12.
Det foreslåede har endvidere sammenhæng med den forslåe-
de ændring af den bemyndigelse til bl.a. at fastsætte nærme-
re regler om optagelse på skole og om skolens helhedsvur-
dering af ansøgere, som ikke opfylder de karaktermæssige
betingelser for at blive optaget på en erhvervsuddannelse,
som fremgår af lovforslagets § 1, nr. 13.
Det foreslåede § 5 e, stk. 1, i lov om erhvervsuddannelser vil
indebære, at de foreslåede adgangskurser vil blive nye selv-
stændige adgangskurser begrænset til voksne, der ønsker at
søge optagelse på erhvervsuddannelserne, som supplement
til den eksisterende mulighed med almen voksenuddannelse
(avu) på VUC.
Det foreslåede afgrænser for det første målgruppen til ansø-
gere uden uddannelsesaftale, hvilket vil indebære, at ansø-
gere med uddannelsesaftale, som i kraft af bestemmelsen i §
5 b i lov om erhvervsuddannelser er sikret direkte optag uaf-
hængigt af adgangskrav, således efter forslaget ikke vil have
mulighed for at gøre brug af de foreslåede adgangskurser.
Det foreslåede afgrænser for det andet målgruppen til ansø-
gere som er fyldt 25 år, hvilket vil indebære, at den foreslåe-
de aldersgrænse dermed flugter med de aldersmæssige ad-
gangsbetingelser, der i øvrigt gælder i forhold til erhvervs-
uddannelse for voksne. Den foreslåede aldersgrænse vil
samtidig indebære, at ansøgere, via de foreslåede uddannel-
sesforløb, vil skulle gennemføre uddannelsen efter reglerne
om erhvervsuddannelse for voksne (euv), jf. herved § 66 v,
stk. 1, i lov om erhvervsuddannelser.
Det foreslåede afgrænser for det tredje målgruppen til ansø-
gere, som ikke opfylder betingelserne for at få adgang til en
erhvervsuddannelse efter § 5 a i lov om erhvervsuddannel-
ser. Den foreslåede henvisning til § 5 a i lov om erhvervsud-
dannelser vil indebære, at den foreslåede bestemmelse vil
gælde for ansøgere uden uddannelsesaftale, som søger om
optagelse til påbegyndelse efter udløbet af det år, hvor ansø-
geren har opfyldt undervisningspligten i henhold til folke-
skoleloven eller har afsluttet undervisningen i 10. klasse, og
som ikke opfylder betingelsen i § 5, stk. 1, nr. 1, i lov om
erhvervsuddannelser (dvs. har bestået folkeskolens afgangs-
eksamen og ved denne eller ved 10.-klasseprøver har opnået
et karaktergennemsnit på mindst 2,0 i henholdsvis dansk og
matematik eller et tilsvarende resultat ved en tilsvarende
prøve), og hvor den ansøgte skole ud fra en helhedsvurde-
ring på baggrund af en centralt stillet prøve og en samtale
ikke vurderer, at ansøgeren kan gennemføre erhvervsuddan-
nelsen, jf. § 5 a, stk. 2, 1. pkt., i lov om erhvervsuddannel-
ser.
50
Det foreslåede afgrænser for det fjerde målgruppen til ansø-
gere, som efter den ansøgte skoles vurdering er tæt på at ha-
ve forudsætninger for at gennemføre en erhvervsuddannelse,
og som er motiverede for at tilegne sig de fornødne kvalifi-
kationer gennem dette adgangskursus. Den pågældende vur-
dering vil skulle tage udgangspunkt i den helhedsvurdering,
som i øvrigt gennemføres efter § 5 a i lov om erhvervsud-
dannelser for ansøgere, der ikke har opnået et karaktergen-
nemsnit på mindst 2,0 i henholdsvis dansk og matematik,
dvs. en centralt stillet prøve og en samtale på skolen med
sigte på at afgøre, om den pågældende ansøger kan optages
på erhvervsuddannelsen.
Med terminologien »tæt på at have forudsætninger for at
gennemføre en erhvervsuddannelse« tilsigtes, at skolen i sin
vurdering skal lægge vægt på, at ansøgeren viser et fagligt
niveau, evt. på baggrund af resultaterne ved en centralt fast-
sat prøve, som gør det sandsynligt, at vedkommende inden
for den undervisningstid, som er til rådighed på de foreslåe-
de adgangskurser, vil kunne løfte sit niveau til det krævede
karaktergennemsnit på mindst 2,0 i henholdsvis dansk og
matematik.
Det foreslåede vil endvidere på baggrund af den foreslåede
bestemmelses stk. 2 om betinget optagelse forudsætningsvis
indebære, at skolen for ansøgere i målgruppen for de fore-
slåede adgangskurser allerede på dette tidspunkt, dvs. ved
beslutning om optagelse på de foreslåede adgangskurser, vil
skulle tage stilling til, om den pågældende vurderes at kunne
gennemføre erhvervsuddannelsen, jf. herved § 5 a stk. 1, nr.
2, i lov om erhvervsuddannelser.
Med terminologien »motiveret for at tilegne sig de fornødne
kvalifikationer« tilsigtes, at skolen i sin vurdering navnlig
skal lægge vægt på, at ansøgeren demonstrerer lyst til læ-
ring, generel viden om krav til at gennemføre erhvervsud-
dannelsen m.v.
Efter det foreslåede § 5 e, stk. 2, udgør optagelse på sådanne
adgangskurser samtidig et tilsagn om optagelse til erhvervs-
uddannelserne med forbehold om, at ansøgeren gennemfører
adgangskurset med det krævede resultat (betinget optagel-
se).
Det foreslåede vil indebære, at optagelse på de foreslåede
adgangskurser udgør et tilsagn om optagelse til erhvervsud-
dannelserne med forbehold om, at ansøgeren gennemfører
adgangskurset med det krævede resultat. Det foreslåede er
udtryk for et betinget optag, dvs. at den pågældende ved sin
optagelse på de foreslåede adgangskurser ligeledes er opta-
get på erhvervsuddannelserne, men dog på betingelse af, at
adgangskurset gennemføres med det resultat, som kræves
for at få adgang til erhvervsuddannelserne.
Det foreslåede vil således indebære, at målgruppen for de
foreslåede adgangskurser vil kunne optages på en erhvervs-
uddannelse ved først givne lejlighed efter, at de på baggrund
af det gennemførte adgangskursus har opfyldt adgangskra-
vet om et karaktergennemsnit på mindst 2,0 i henholdsvis
dansk og matematik, uden at de pågældende ansøgere forud
herfor på ny vil skulle gennemføre en centralt stillet prøve
eller en samtale på skolen.
For fuldstændighedens skyld bemærkes, at det foreslåede ik-
ke vil give sådanne ansøgere, som er betinget optaget, nogen
form for fortrinsstilling i forhold til andre ansøgere. Den
foreslåede mulighed for at blive optaget betinget via et ad-
gangskursus giver eksempelvis ikke i sig selv ret til optagel-
se på erhvervsuddannelser med praktikpladskrav, medmin-
dre den pågældende ansøger udover at have gennemført ad-
gangskurset med et tilfredsstillende resultat, tillige har en
uddannelsesaftale med en virksomhed. Den foreslåede mu-
lighed giver heller ikke sådanne ansøgere en bedre retsstil-
ling end andre ansøgere i tilfælde, hvor en erhvervsuddan-
nelse i øvrigt er kvotebelagt.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.2.1 og 2.2.3 i lovforslagets
almindelige bemærkninger.
Til nr. 10 og 11
Efter § 6, stk. 1, i lov om erhvervsuddannelser har en skole
inden for de erhvervsuddannelser, skolen udbyder, pligt til
at optage alle ansøgere, der efter §§ 5-5 c har krav på at bli-
ve optaget, eller til at drage omsorg for, at de optages på en
anden skole eller andre skoler med samme uddannelse.
Efter § 6, stk. 2, kan undervisningsministeren fastsætte reg-
ler om skolernes indbyrdes samarbejde om udbuddet af ud-
dannelser, om fordeling af eleverne mellem flere skoler med
samme uddannelse og om eventuel udskydelse af elevopta-
gelse i tilfælde af særlige kapacitetsproblemer.
Bemyndigelsen i bestemmelsens stk. 2 er bl.a. udmøntet i §
57 i bekendtgørelse om erhvervsuddannelser, hvor det af
stk. 1 fremgår, at dersom en skole, som en ansøger ønsker,
ikke har plads til ansøgeren, skal skolen drage omsorg for, at
den pågældende kan optages på en anden skole, der udbyder
den pågældende uddannelse. Skolen skal give oplysning om
alternative skolemuligheder, jf. dog § 48, stk. 4. Det følger
af stk. 2, at skolen for ansøgere uden uddannelsesaftale i til-
fælde af særlige kapacitetsproblemer kan optage eleven med
virkning fra skolens næste optagelsestermin. Det følger af
stk. 3, at dersom skolen ikke udbyder det grundforløb eller
den uddannelse, eleven ønsker, skal skolen oplyse, hvilke
andre skoler der gennemfører den pågældende undervisning.
Det fremgår af § 48, stk. 4, i bekendtgørelse om erhvervsud-
dannelser, at hvis der er flere ansøgere uden uddannelsesaf-
tale, end de der ifølge stk. 3 kan påbegynde grundforløbets
2. del, træffer den skole, hvor undervisningen skal gennem-
føres, afgørelse om, hvem der kan påbegynde grundforlø-
bets 2. del. Afgørelsen træffes ud fra en vurdering af den en-
kelte ansøgers egnethed til uddannelsen på baggrund af hid-
tidige uddannelsesforløb og eventuel beskæftigelse, og med
anvendelse af de nærmere regler herom, som er fastsat for
den enkelte uddannelse. Eleverne skal senest 4 uger før på-
begyndelsen af grundforløbets 2. del have besked om, hvor-
51
vidt de er optaget. Elever, der ikke optages, skal vejledes om
andre uddannelsesmuligheder, jf. § 57.
Bestemmelserne fastslår erhvervsskolernes pligt til at optage
alle elever, som er berettiget hertil, dvs. elever, som enten
har en uddannelsesaftale eller som opfylder adgangskrave-
ne, efter elevens eget valg.
Bestemmelserne fastslår således samtidig princippet om, at
en erhvervsskole, som ikke har plads til en ansøger, som er
berettiget til optagelse, skal drage omsorg for, at eleven i
stedet optages på en anden skole. Ved at drage omsorg for-
stås bl.a., at skolen skal afholde de eventuelle ekstra om-
kostninger, som eleven bliver påført ved dette. Alternativt
kan skolen i tilfælde af særlige kapacitetsproblemer optage
eleven med virkning fra skolens næste optagelsestermin.
Det foreslås med lovforslagets § 1, nr. 10, at ændre § 6, stk.
1, i lov om erhvervsuddannelser således, at henvisningen til
§§ 5-5 c erstattes af en henvisning til §§ 5-5 d.
Det foreslås med lovforslagets § 1, nr. 11, at parallelaffatte §
6, stk. 1. Efter bestemmelsens nye ordlyd vil en skole inden
for de erhvervsuddannelser, skolen udbyder, have pligt til at
optage alle ansøgere, der efter §§ 5-5 e har krav på at blive
optaget, eller til at drage omsorg for, at de optages på en an-
den skole eller andre skoler med samme uddannelse.
Den eneste afvigelse ved den foreslåede parallelaffattelse i §
1, nr. 11, vil være, at den nye henvisning til §§ 5-5 d, som
foreslås i § 1, nr. 10, erstattes af en henvisning til §§ 5-5 e.
Forslagene har sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 9,
hvor der i lov om erhvervsuddannelser foreslås introduceret
nye adgangsbestemmelser i relation til dels et nyt grundfor-
løb plus (GF+) på erhvervsskolerne i tilknytning til grund-
forløbets 2. del (den foreslåede nye § 5 d), dels nye ad-
gangskurser på erhvervsskolerne i fagene dansk, dansk som
andetsprog og matematik på niveau med folkeskolens 9.
klasses afgangsprøve (den foreslåede nye § 5 e). Der henvi-
ses til lovforslagets § 1, nr. 9, og bemærkningerne hertil.
Den foreslåede parallelaffattelse er nødvendig som følge af,
at de foreslåede delelementer i lovforslagets § 1, nr. 9, dvs.
de foreslåede nye adgangsbestemmelser i relation til et nyt
grundforløb plus (GF+) (den foreslåede nye § 5 d) og nye
adgangskurser på erhvervsskolerne (den foreslåede nye § 5
e) foreslås at skulle træde i kraft på forskellige tidspunkter,
jf. herved lovforslagets § 10, stk. 2 og 3.
Det forslåede vil indebære, at den eksisterende pligt efter §
6, stk. 1, i lov om erhvervsuddannelser, hvorefter en skole
inden for de erhvervsuddannelser, skolen udbyder, har pligt
til at optage alle ansøgere, der efter §§ 5-5 c har krav på at
blive optaget, vil gælde tilsvarende i forhold til det foreslåe-
de grundforløb plus (GF+) fra den 1. januar 2020 og i for-
hold til adgangskurser i fagene dansk, dansk som andetsprog
og matematik fra den 1. juli 2020.
Det foreslåede indebærer i øvrigt ikke ændringer af indhol-
det af erhvervsskolernes pligt til at optage alle ansøgere med
krav herpå, jf. herved beskrivelsen af gældende ret oven for.
Det bemærkes i øvrigt, at det foreslåede heller ikke i denne
henseende vil give sådanne ansøgere, nogen form for for-
trinsstilling i forhold til andre ansøgere. Den foreslåede mu-
lighed for at blive optaget giver, som det er tilfældet i for-
hold til den eksisterende bestemmelse, således eksempelvis
ikke adgang til optagelse på erhvervsuddannelser med prak-
tikpladskrav eller som i øvrigt er kvotebelagt.
Den eksisterende bemyndigelse i § 6, stk. 2, i lov om er-
hvervsuddannelser vil i fornødent omfang kunne anvendes
til at tilpasse de omtalte regler i bekendtgørelse om er-
hvervsuddannelser i forhold til den foreslåede udvidelse af
erhvervsskolernes pligt til at optage alle ansøgere med krav
herpå.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.2.1 og 2.2.3 i lovforslagets
almindelige bemærkninger.
Til nr. 12
Lov om erhvervsuddannelser indeholder ikke bestemmelser
om skolers udbud af adgangskurser i fagene dansk, dansk
som andetsprog og matematik på niveau med folkeskolens
9. klasses afgangsprøve.
Uddannelsesforløb i fagene dansk, dansk som andetsprog og
matematik på niveau med folkeskolens 9. klasses afgangs-
prøve udbydes i dag af voksenuddannelsescentre i medfør af
§ 3 i lov om almen voksenuddannelse og om anerkendelse
af realkompetence i forhold til fag i almen voksenuddannel-
se, i hf-uddannelsen og i uddannelsen til studentereksamen
(avu-loven), jf. lovbekendtgørelse nr. 926 af 3. juli 2017.
Undervisningen kan efter de gældende regler være forlagt til
en erhvervsskole, men disse kan ikke udbyde uddannelses-
forløbene selvstændigt.
De pågældende avu-uddannelsesforløb tager grundlæggende
sigte på at give personer, der ikke lever op til adgangskravet
på erhvervsuddannelserne om et karaktergennemsnit på
mindst 2,0 i henholdsvis dansk og matematik eller et tilsva-
rende resultat ved en tilsvarende prøve, mulighed for at op-
fylde kravet via et målrettet forberedende forløb.
De forberedende fag giver faglige kvalifikationer og afprø-
ver den pågældendes studieparathed, herunder gode arbejds-
vaner, mødestabilitet, studieaktivitet og eksamener. De for-
beredende fag bidrager endvidere til at sikre, at den pågæl-
dende ser realistisk på sine evner i forhold til det kommende
uddannelsesvalg.
De pågældende avu-uddannelsesforløb afsluttes med ad-
gangsgivende prøver til erhvervsuddannelsen.
Det foreslås at indsætte § 7 i lov om erhvervsuddannelser,
hvoraf det fremgår, at en skole kan udbyde adgangskurser i
52
fagene dansk, dansk som andetsprog og matematik på ni-
veau med folkeskolens 9. klasses afgangsprøve.
Forslaget sigter i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 9
(forslaget til ny § 5 e i lov om erhvervsuddannelser) og nr.
13 (forlaget om en ny bemyndigelse i § 8 i lov om erhvervs-
uddannelser vedrørende mulighed for at fastsætte regler om
med betinget optagelse til erhvervsuddannelserne via de her
foreslåede adgangskurser), på, at en erhvervsskole skal kun-
ne udbyde adgangskurser i fagene dansk, dansk som andet-
sprog og matematik på niveau med folkeskolens 9. klasses
afgangsprøve.
Det foreslåede tager samlet set sigte på at skabe et enklere
og – i kraft af det foreslåede tilsagn om betinget optagelse –
mere sammenhængende uddannelsestilbud til voksne, der
ikke opfylder adgangskravene til erhvervsuddannelserne.
De foreslåede adgangskurser er tiltænkt at skulle være et nyt
selvstændigt undervisningstilbud på erhvervsskolerne, der
skal kunne gives som et supplement til den eksisterende mu-
lighed for opkvalificering med avu-fag på VUC.
Det foreslåede vil indebære, at erhvervsskolerne får ret til at
udbyde sådanne selvstændige adgangskurser i dansk, dansk
som andetsprog og matematik på niveau med folkeskolens
9. klasses afgangsprøver, der ønsker at søge ind på en er-
hvervsuddannelse.
Det forslåede vil være et tilbud for voksne, som er fyldt 25
år, jf. herved det foreslåede nye § 5 e, stk. 2, i lov om er-
hvervsuddannelser i lovforslagets § 1, nr. 9.
Det foreslåede har i sammenhæng med det foreslåede nye §
5 e, stk. 2, i lov om erhvervsuddannelser, jf. lovforslagets §
1, nr. 9, den konsekvens, at det tilsagn om betinget optagelse
til erhvervsuddannelserne, som følger heraf, vil bortfalde for
ansøgere, som ikke gennemfører de nødvendige fag, med
det krævede resultat.
Det foreslåede har endvidere sammenhæng med lovforsla-
gets § 4, nr. 1, hvor det forslås at ændre § 1, stk. 1, i lov om
institutioner for erhvervsrettet uddannelse med sigte på at
sikre det institutionsretlige grundlag for, at det fremover vil
være muligt for institutioner, der udbyder erhvervsuddannel-
ser, at udbyde de foreslåede adgangskurser.
Det foreslåede har endelig sammenhæng med lovforslagets
§ 1, nr. 16, hvor det for at sikre balance med udbud af de til-
svarende undervisningstilbud på VUC foreslås, at der til de
her foreslåede adgangskurser knyttes en deltagerbetaling på
120 kr. (pristalsreguleret) svarende til den betaling, der er
knyttet til de eksisterende fag under almen voksenuddannel-
se.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.2.1 i lovforslagets alminde-
lige bemærkninger.
Til nr. 13
Efter § 8 i lov om erhvervsuddannelser fastsætter undervis-
ningsministeren efter indstilling fra Rådet for de Grundlæg-
gende Erhvervsrettede Uddannelser nærmere regler om op-
tagelse på skole, herunder om forsøg med betinget optagel-
se, om krav til forudgående undervisning og prøver og om
skolens helhedsvurdering, jf. §§ 5 og 5 a.
Den del af bemyndigelsen, som vedrører mulighed for at
fastsætte regler om forsøg med betinget optagelse og om
skolens helhedsvurdering efter §§ 5 og 5 a i lov om er-
hvervsuddannelser blev indsat ved § 1, nr. 8, i lov nr. 634 af
16. juni 2014 om ændring af lov om erhvervsuddannelser,
lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til
uddannelse, beskæftigelse m.v., lov om folkeskolen og for-
skellige andre love (Bedre og mere attraktive erhvervsud-
dannelser m.v.).
Bemyndigelsen til at fastsætte regler om forsøg med betin-
get optagelse er udmøntet i bekendtgørelse nr. 1192 af 12.
november 2014 om forsøg med betinget optagelse på er-
hvervsuddannelser, som etablerede forsøg i 15 udvalgte
kommuner, hvor elever efter erhvervsskolens vurdering fik
mulighed for gennem et sommerkursus at tilegne sig forud-
sætninger for at kunne optages på grundforløbets 1. del. Det
fremgår af bekendtgørelsens § 8, at den finder tidsbegrænset
anvendelse på afgørelser om optagelse til påbegyndelse af
grundforløbets 1. del i august 2015 eller august 2016. Be-
myndigelsen er således ikke anvendt på nuværende tids-
punkt.
Bemyndigelsen til at fastsætte regler om skolens helheds-
vurdering af ansøgere efter §§ 5 og 5 a i lov om erhvervsud-
dannelser er udmøntet i §§ 59 og 60 i bekendtgørelse om er-
hvervsuddannelser, som tager sigte på at sikre, at det kun er
muligt at blive optaget på en erhvervsuddannelse, hvis ansø-
geren må forventes at kunne leve op til de faglige krav.
Det følger af § 59, stk. 1, i bekendtgørelse om erhvervsud-
dannelser, at en ansøger, som ikke opfylder kravet om et ka-
raktergennemsnit på 2,0 i henholdsvis dansk og matematik
ved 9. - eller 10. klasseprøver eller har dokumenteret et til-
svarende resultat ved en tilsvarende prøve, skal deltage i en
centralt stillet prøve og en samtale med skolen. Det følger af
bestemmelsens stk. 2, at en bestået prøve indgår i alle hel-
hedsvurderinger af en ansøger, som søger optagelse flere
gange. Regler og rammer for prøverne er fastsat i bilag 9.
Det følger af bestemmelsens stk. 3, at samtalen med skolen
har til formål at afdække ansøgerens specifikke faglige po-
tentiale. Det følger af bestemmelsens stk. 4, at skolen på
baggrund af ansøgerens resultat ved prøven og samtalen
træffer en begrundet afgørelse af, om ansøgeren kan opta-
ges. Afgørelsen skal bero på en helhedsvurdering og kan
kun i særlige tilfælde gå ud på, at ansøgeren kan optages
uden at have bestået prøven.
§ 60 i bekendtgørelse om erhvervsuddannelser indeholder
nærmere krav til den samtale mellem skolen og ansøgeren,
som følger af bekendtgørelsens § 59, stk. 3. Det fremgår, at
samtalen som minimum bør afdække følgende forhold om
53
ansøgeren; 1) motivation for uddannelsen og lyst til læring,
2) generel viden om forventninger og krav til at gennemføre
erhvervsuddannelsen, 3) selvstændighed og ansvarlighed,
herunder om ansøgeren kan tage initiativ til opgaveløsnin-
ger, 4) mødestabilitet, herunder rettidighed og lavt fravær,
5) samarbejdsevner og 6) respekt, herunder at udvise forstå-
else for andre mennesker.
Det foreslås at ændre § 8 i lov om erhvervsuddannelser såle-
des, at ordene »forsøg med« udgår af bestemmelsen, og at
henvisningen til §§ 5 og 5 a erstattes af en henvisning til §§
5, 5 a og 5 e.
Forslaget har sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 9 og
12, hvor der i lov om erhvervsuddannelser foreslås introdu-
ceret nye adgangskurser på erhvervsskolerne i fagene dansk,
dansk som andetsprog og matematik på niveau med folke-
skolens 9. klasses afgangsprøve, en ny adgangsbestemmelse
i relation hertil og en bestemmelse om, at optagelse på de
nye adgangskurser samtidig vil udgøre et tilsagn om betin-
get optagelse til erhvervsuddannelserne (de foreslåede nye §
5 e og § 7 i lov om erhvervsuddannelser). Forslaget har end-
videre sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 14. Der hen-
vises til lovforslagets § 1, nr. 9 og 12, og bemærkningerne
hertil.
De forslåede ændringer af bemyndigelsen i § 8 i lov om er-
hvervsuddannelser knytter sig således alle til de foreslåede
nye adgangskurser på erhvervsskolerne i fagene dansk,
dansk som andetsprog og matematik på niveau med folke-
skolens 9. klasses afgangsprøve (de foreslåede nye § 5 e og
§ 7 i lov om erhvervsuddannelser).
Den foreslåede sletning af den del af bemyndigelsen i § 8 i
lov om erhvervsuddannelser, som vedrører mulighed for at
fastsætte regler om forsøg med betinget optagelse, vil inde-
bære, at undervisningsministeren vil kunne fastsætte regler i
relation til den betingede optagelse som foreslås at skulle
følge optagelse på de foreslåede nye adgangskurser i fagene
dansk, dansk som andetsprog og matematik på niveau med
folkeskolens 9. klasses afgangsprøve.
Den øvrige del af den eksisterende bemyndigelse i § 8 i lov
om erhvervsuddannelser om optagelse på skole vil i tillæg
hertil kunne anvendes til at fastsætte regler om, at ansøgere
til de foreslåede nye adgangskurser i fagene dansk, dansk
som andetsprog og matematik på niveau med folkeskolens
9. klasses afgangsprøve i forbindelse med indgivelse af de-
res ansøgning skal tilkendegive deres interesse med hensyn
til valg af fagretning m.v. i forhold til det videre forløb på
selve erhvervsuddannelsen.
Udmøntning af den foreslåede nye del af bemyndigelsen vil
ske på baggrund af indstilling fra Rådet for de Grundlæg-
gende Erhvervsrettede Uddannelser, jf. kravet herom i § 8 i
lov om erhvervsuddannelser.
Den foreslåede ændring af den del af bemyndigelsen i § 8 i
lov om erhvervsuddannelser, som vedrører mulighed for at
fastsætte regler om skolens helhedsvurdering af ansøgere,
vil indebære, at undervisningsministeren vil kunne fastsætte
regler i relation til helhedsvurderingen af, om en ansøgere er
tæt på at have forudsætninger for at gennemføre en er-
hvervsuddannelse og er motiveret for at tilegne sig de for-
nødne kvalifikationer, som efter lovforslagets § 1, nr. 9,
foreslås at skulle gennemføres forud for optagelse på de nye
adgangskurser på erhvervsskolerne i fagene dansk, dansk
som andetsprog og matematik på niveau med folkeskolens
9. klasses afgangsprøve, hvor optagelse samtidig foreslås at
skulle udgøre et tilsagn om betinget optagelse til erhvervs-
uddannelserne (den foreslåede nye § 5 e).
Nye regler herom forventes udmøntet i tilknytning til de ek-
sisterende regler i §§ 59 og 60 i bekendtgørelse om er-
hvervsuddannelser. Det bemærkes, at den foreslåede hel-
hedsvurdering ikke fuldt ud vil svare til den helhedsvurde-
ring, som foretages i relation til adgangskravene efter §§ 5
og 5 a i lov om erhvervsuddannelser, og som i visse tilfælde
kan indeholde krav om, at ansøgeren består en centralt stillet
prøve. Adgang til erhvervsuddannelserne via det foreslåede
betingede optag til de foreslåede uddannelsesforløb i fagene
dansk, dansk som andetsprog og matematik på niveau med
folkeskolens 9. klasses afgangsprøve vil således alene have
sammenhæng med, at ansøgeren gennem uddannelsesforløb
opfylder de fastsatte karakterkrav, jf. herved den foreslåede
ordlyd af den nye § 5 e, stk. 2, om, at ansøgeren gennemfø-
rer uddannelsesforløbet med det krævede resultat, jf. herved
lovforslagets § 1, nr. 10, og bemærkningerne hertil.
Nye regler forventes dog på samme vis at tage sigte på at
sikre, at det kun er muligt at blive optaget på de nye uddan-
nelsesforløb i fagene dansk, dansk som andetsprog og mate-
matik på niveau med folkeskolens 9. klasses afgangsprøve –
og efterfølgende automatisk på en erhvervsuddannelse, hvis
ansøgeren opfylder adgangskravene – dersom skolen vurde-
rer, at ansøgeren må forventes at kunne leve op til de faglige
krav. Der forventes således fastsat regler om en samtale på
skolen i forbindelse med ansøgning, som vil tage udgangs-
punkt i de kriterier, som findes i § 60 i bekendtgørelse om
erhvervsuddannelser, herunder bl.a. ansøgerens motivation
og lyst til læring, selvstændighed og ansvarlighed, mødesta-
bilitet, samarbejdsevner og respekt og forståelse for andre
mennesker.
Også i dette tilfælde vil udmøntning af den foreslåede nye
del af bemyndigelsen ske på baggrund af indstilling fra Rå-
det for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser, jf.
kravet herom i § 8 i lov om erhvervsuddannelser.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.2.1 i lovforslagets alminde-
lige bemærkninger.
Til nr. 14
Efter § 8 i lov om erhvervsuddannelser fastsætter undervis-
ningsministeren efter indstilling fra Rådet for de Grundlæg-
gende Erhvervsrettede Uddannelser nærmere regler om op-
tagelse på skole, herunder om forsøg med betinget optagel-
54
se, om krav til forudgående undervisning og prøver og om
skolens helhedsvurdering, jf. §§ 5 og 5 a.
Det foreslås at indsætte et nyt stk. 2 i § 8 i lov om erhvervs-
uddannelser, hvorefter undervisningsministeren endvidere
fastsætter nærmere regler om indhold og tilrettelæggelse af
adgangskurser efter § 7, herunder om i hvilket omfang fag
kan gennemføres.
Den foreslåede nye bemyndigelse vil kunne anvendes til i
fornødent omfang at fastsætte regler om ansøgningsfrister,
dokumentationskrav og frister herfor, om registrering af an-
søgere, om udmeldelse af erhvervsuddannelsen på ny, hvis
ikke alle adgangskrav opfyldes inden for de fastsatte frister
og lignende praktiske forhold i relation til den foreslåede
mulighed for betinget optagelse til erhvervsuddannelserne.
Den foreslåede bemyndigelse forventes endvidere udmøntet
således, at der i bekendtgørelsesform fastsættes, at undervis-
ningen i fagene dansk, dansk som andetsprog og matematik
på niveau med folkeskolens 9. klasses afgangsprøve vil tage
udgangspunkt i læreplaner for forberedende grunduddannel-
se, som vil have et praksisfagligt indhold, og som er rettet
mod erhvervsuddannelserne.
Der forventes endvidere fastsat regler om, at fagene i de
foreslåede adgangskurser vil skulle have samme faste varig-
hed og faglige niveau som de nuværende avu-fag. Adgangs-
kurserne vil skulle kunne gennemføres på fuld tid, herunder
på kurser af kortere varighed end 3 måneder, men de vil og-
så kunne gennemføres på deltid.
Det er hensigten, at fagene skal kunne udbydes på G-niveau.
Den foreslåede bemyndigelse vil ligeledes kunne anvendes
til at fastsætte regler om kravene til prøver og eksamen for
fagene i de foreslåede adgangskurser samt afholdelse og til-
rettelæggelse heraf, herunder om aflæggelse af prøve i et fag
som selvstuderende, om beviser og attestation samt eventu-
elt om løbende evaluering af elevernes progression som ba-
sis for at justere undervisningen.
Den foreslåede bemyndigelse vil desuden indebære, at der
vil kunne fastsættes nærmere regler om ansøgere, som opta-
ges på de foreslåede adgangskurser, og som derigennem
samtidig optages betinget til erhvervsuddannelserne, lovfor-
slagets § 1, nr. 9, som udgangspunkt alene vil have mulig-
hed for at tage de pågældende fag én gang. Den foreslåede
bemyndigelse vil således i denne henseende blive anvendt til
at fastlægge nærmere kriterier i forhold til at få en sådan dis-
pensation. Udgangspunktet vil være et snævert anvendelses-
område. Reglerne forventes dog bl.a. at omfatte psykiske el-
ler fysiske lidelser, andre helbredsmæssige forhold eller
usædvanlige forhold i øvrigt, som efter erhvervsskolens vur-
dering har haft indflydelse på elevens forløb på adgangskur-
set. Der forventes derudover fastsat regler om, at den pågæl-
dende erhvervsskole skal have en klar forventning om, at
yderligere undervisning vil føre til det ønskede resultat.
Det foreslåede vil endelig indebære, at den foreslåede rege-
ludstedelse vil ske på baggrund af indstilling fra Rådet for
de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser. Rådet af-
giver efter § 35 i lov om forberedende grunduddannelse ind-
stilling til ministeren om regler fastsat i medfør af loven.
Det findes på den baggrund hensigtsmæssigt, at rådet også i
forhold til de her foreslåede fag, der som nævnt vil være
nært beslægtet med de tilsvarende fag på forberedende
grunduddannelse, på samme måde gives mulighed for at af-
give indstilling herom.
Forslaget har sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 9 og
12, hvor der i lov om erhvervsuddannelser foreslås introdu-
ceret nye adgangskurser på erhvervsskolerne i fagene dansk,
dansk som andetsprog og matematik på niveau med folke-
skolens 9. klasses afgangsprøve, en ny adgangsbestemmelse
i relation hertil og en bestemmelse om, at optagelse på de
nye adgangskurser samtidig vil udgøre et tilsagn om betin-
get optagelse til erhvervsuddannelserne (de foreslåede nye §
5 e og § 7 i lov om erhvervsuddannelser). Forslaget har end-
videre sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 13. Der hen-
vises til lovforslagets § 1, nr. 9 og 12, og bemærkningerne
hertil.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.2.1 i lovforslagets alminde-
lige bemærkninger.
Til nr. 15
Efter § 12, stk. 1, 3. pkt., i lov om erhvervsuddannelser er
grundforløbet på erhvervsuddannelserne opdelt i en 1. del af
20 skoleugers varighed og en 2. del af indtil 20 skoleugers
varighed.
Det foreslås, at der i slutningen af § 12, stk. 1, 3. pkt., i lov
om erhvervsuddannelser indsættes ordene »og kan endvide-
re indeholde et grundforløb plus (GF+) af 10 skoleugers va-
righed forud for påbegyndelse af grundforløbets 2. del«.
Forslaget sigter i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 9
(det foreslåede nye § 5 d i lov om erhvervsuddannelser), på
at tilbyde uafklarede elever samt elever med behov for op-
kvalificering af deres generelle almene og erhvervsfaglige
kompetencer med henblik på senere at kunne opfylde over-
gangskravene til hovedforløbet et nyt, ikke obligatorisk
grundforløb plus (GF+) forud for påbegyndelse af grundfor-
løbets 2. del med en samlet fast varighed på 10 uger.
Det foreslåede fastlægger en fast varighed af det foreslåede
nye grundforløb plus (GF+) til 10 skoleuger, som giver de
pågældende hold strukturmæssig sammenhæng og eleverne
en oplevelse af kontinuitet uden afbræk i undervisningen, og
som sikrer skolerne de mest optimale planlægningsrammer
for tilrettelæggelsen af de nye forløb.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.2.3 i lovforslagets alminde-
lige bemærkninger.
Til nr. 16
55
Det følger af § 19 a, stk. 1, i lov om erhvervsuddannelser, at
skoleundervisningen er vederlagsfri, jf. dog § 19, stk. 4.
Efter § 19, stk. 4, sker institutionens udbud af uddannelse til
andre udenlandske elever end dem, der er nævnt i stk. 2 og
3, som indtægtsdækket virksomhed.
Efter § 19 a, stk. 3, 1. pkt., er ekskursioner m.v. med en del-
tagerbetaling, der alene vedrører forplejning og højst udgør
50 kr. pr. påbegyndt døgn pr. deltager, omfattet af den al-
mindelige mødepligt. Det følger af bestemmelsens 2. pkt., at
en elev ikke kan udelukkes fra deltagelse heri på grund af
manglende erlæggelse af deltagerbetaling.
Efter § 19 a, stk. 4, er deltagelse i ekskursioner m.v. med en
deltagerbetaling, der vedrører andet end forplejning eller ud-
gør mere end 50 kr. pr. døgn pr. deltager, frivillig for den
enkelte elev, og skolen skal tilbyde alternativ undervisning
til elever, der ikke deltager.
Efter § 19 a, stk. 5, reguleres det i stk. 3 og 4 nævnte beløb
hvert år med virkning fra den 1. august med satsregulerings-
procenten for det pågældende finansår, jf. lov om en satsre-
guleringsprocent. Det fremkomne beløb afrundes til nærme-
ste kronebeløb, der kan deles med 10. Reguleringen sker på
grundlag af den på reguleringstidspunktet gældende grænse
før afrunding. Når reguleringen giver anledning til en forhø-
jelse eller nedsættelse af beløbet, bekendtgøres dette af un-
dervisningsministeren.
Efter § 19 a, stk. 7, kan undervisningsministeren bestemme,
at eleverne i begrænset omfang selv anskaffer undervis-
ningsmidler. Betaling for fotokopier til undervisningsbrug
kan fastsættes som en gennemsnitsbetaling for skolens ele-
ver eller for grupper af elever på skolen.
Det foreslås at ændre § 19 a, stk. 1, i lov om erhvervsuddan-
nelser således, at der før henvisningen til § 19, stk. 4, ind-
sættes en henvisning til stk. 2-4, 6, 7, 9 og 10.
Baggrunden for det foreslåede har sammenhæng med dels
den foreslåede nye § 7 i lov om erhvervsuddannelser, jf. lov-
forslagets § 1, nr. 12, om erhvervsskolers udbud af adgangs-
kurser i fagene dansk, dansk som andetsprog og matematik
på niveau med folkeskolens 9. klasses afgangsprøve, dels
det foreslåede ny § 19 a, stk. 9, jf. lovforslagets § 1, nr. 18.
Den foreslåede ændring af stk. 1 er primært af ordensmæs-
sig karakter. De foreslåede henvisninger til det foreslåede
nye stk. 9 og til bestemmelsens stk. 2, 3, 6, 7 og 10 (som pt.
er stk. 9) er nye. Den øvrige del af den foreslåede bestem-
melse svarer til den gældende bestemmelse, herunder hen-
visningen til § 19, stk. 4, i lov om erhvervsuddannelser ved-
rørende undervisning udbudt som om indtægtsdækket virk-
somhed, som markerer en undtagelse til hovedreglen om, at
undervisning på erhvervsuddannelserne er vederlagsfri.
Det foreslåede vil således ikke indebære ændringer i hoved-
reglen om, at undervisning på erhvervsuddannelserne som
udgangspunkt er vederlagsfri.
Det foreslåede tilsigter derimod alene udtrykkeligt og ud-
tømmende at medtage henvisninger til alle de bestemmelser
i lov om erhvervsuddannelser, som udgør undtagelser til ho-
vedreglen i § 19 a, stk. 1, i lov om erhvervsuddannelser om
vederlagsfri undervisning derved, at de i en eller anden form
indebærer, at elever kan blive mødt med krav om egenbeta-
ling.
De nye henvisninger i det foreslåede ændrede 1. pkt. omfat-
ter således § 19 a, stk. 2,4, i lov om erhvervsuddannelser om
deltagerbetaling i forbindelse med ekskursioner. Det vil end-
videre omfatte § 19 a, stk. 6 og 7, om elevers egen anskaf-
felse af undervisningsmidler. Det vil endelig omfatte § 19 a,
stk. 9, som med lovforslagets § 1, nr. 17, bliver stk. 10, om
opkrævning af betaling i særlige tilfælde.
Dertil kommer en henvisning i det foreslåede ændrede 1.
pkt. til det foreslåede nye stk. 9 i § 19 a i lov om erhvervs-
uddannelser, jf. lovforslagets § 1, nr. 17, om deltagerbetalin-
gen i forbindelse med den foreslåede nye § 7 i lov om er-
hvervsuddannelser, jf. lovforslagets § 1, nr. 12, om er-
hvervsskolers udbud af adgangskurser i fagene dansk, dansk
som andetsprog og matematik på niveau med folkeskolens
9. klasses afgangsprøve.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.2.1 i lovforslagets alminde-
lige bemærkninger.
Til nr. 17
Det følger af § 19 a, stk. 5, 1. pkt., i lov om erhvervsuddan-
nelser, at det i stk. 3 og 4 nævnte beløb reguleres hvert år
med virkning fra den 1. august med satsreguleringsprocen-
ten for det pågældende finansår, jf. lov om en satsregule-
ringsprocent.
Efter § 48, stk. 2, 1. pkt., i lov om institutioner for almen-
gymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v.
reguleres de beløb for deltagerbetaling, der gælder for kursi-
ster på almen voksenuddannelse, hvert år med virkning fra
den 1. august med satsreguleringsprocenten for det pågæl-
dende finansår, jf. lov om en satsreguleringsprocent.
Det foreslås at ændre § 19 a, stk. 5, 1. pkt., i lov om er-
hvervsuddannelser således, at henvisningen til stk. 3 og 4 er-
stattes af en henvisning til stk. 3, 4 og 9. Endvidere foreslås
en mindre sproglig præcisering.
Baggrunden for det foreslåede er lovforslagets § 1, nr. 16 og
17, hvor det foreslås at nyaffatte § 19 a, stk. 1, samt indsætte
et nyt stk. 9, hvorefter en skole skal opkræve en deltagerbe-
taling på 120 kr. pr. fag for deltagelse i undervisningen og
prøver, som udbydes i medfør af den foreslåede nye § 7 i
lov om erhvervsuddannelser, jf. lovforslagets § 1, nr. 12, om
erhvervsskolers udbud af adgangskurser i fagene dansk,
dansk som andetsprog og matematik på niveau med folke-
skolens 9. klasses afgangsprøve.
Det foreslåede vil indebære, at den foreslåede deltagerbeta-
ling til de forslåede nye adgangskurser, som vil være be-
56
slægtet med kernefagene dansk, dansk som andetsprog og
matematik i almen voksenuddannelse under VUC, vil blive
omfattet af satsreguleringsmekanismen i § 19 a, stk. 5, i lov
om erhvervsuddannelser.
De enslydende satsreguleringsmekanismer i § 19 a, stk. 5, i
lov om erhvervsuddannelser henholdsvis § 48, stk. 2, i lov
om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen
voksenuddannelse m.v. vil dermed indebære, at den løbende
regulering af deltagerbetalingen for de foreslåede adgangs-
kurser på erhvervsskolerne og VUC’s udbud af de omtalte
uddannelsesforløb fremover vil forløbe ens.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.2.1 i lovforslagets alminde-
lige bemærkninger.
Til nr. 18
Efter § 48, stk. 1, i lov om institutioner for almengymnasiale
uddannelser og almen voksenuddannelse m.v. skal kursister
på almen voksenuddannelse for alle fag betale for at deltage
i undervisning og prøver, og selvstuderende skal betale for
at gå til prøve. Undervisningsministeren fastsætter regler om
deltagerbetalingen og om, hvilke oplysninger der skal gives
i forbindelse med tilmelding. Deltagerbetalingen udgør 110
kr. pr. fag for kernefagene, jf. § 5, stk. 1, i avu-loven. Delta-
gerbetalingen udgør 1.100 kr. pr. fag for øvrige fag. For kur-
sister med en videregående uddannelse opkræves dog fuld
deltagerbetaling for alle fag, jf. § 47, stk. 1, 3. og 4. pkt.
Efter § 48, stk. 2, i lov om institutioner for almengymnasiale
uddannelser og almen voksenuddannelse m.v. reguleres de
beløb, der er nævnt i stk. 1, hvert år med virkning fra den 1.
august med satsreguleringsprocenten for det pågældende fi-
nansår, jf. lov om en satsreguleringsprocent. Det fremkomne
beløb afrundes til nærmeste kronebeløb, der kan deles med
10. Reguleringen sker på grundlag af det på reguleringstids-
punktet gældende beløb før afrunding. Når reguleringen ef-
ter afrunding giver anledning til en forhøjelse eller nedsæt-
telse af beløbet, bekendtgøres dette af undervisningsministe-
ren.
De bemyndigelser, som findes i § 48, stk. 1, 2. pkt., stk. 2, 4.
pkt., i lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser
og almen voksenuddannelse m.v. er udmøntet i bekendtgø-
relse nr. 1064 af 11. september 2017 om deltagerbetaling
ved almen voksenuddannelse og gymnasiale enkeltfag.
Efter bekendtgørelsens § 1 skal institutionen opkræve delta-
gerbetaling af kursister ved almen voksenuddannelse (avu)
for deltagelse i undervisning og prøver samt af selvstuderen-
de opkræve betaling for at gå til prøve.
Efter bekendtgørelsens § 2, stk. 1, udgør den almindelige
deltagerbetaling 120 kr. pr. fag for kursister og for selvstu-
derende ved kernefagene i almen voksenuddannelse, herun-
der dansk på basisniveau og på niveauerne G til D, dansk
som andetsprog på basisniveau og på niveauerne G til D og
matematik på basisniveau og på niveauerne G til D.
Det foreslås at indsætte et nyt § 19, a, stk. 9, hvorefter en
skole skal opkræve deltagerbetalingen på 120 kr. pr. fag for
deltagelse i undervisningen og prøver, som udbydes i med-
før af § 7.
Det foreslåede har sammenhæng med den foreslåede nye § 7
i lov om erhvervsuddannelser, jf. lovforslagets § 1, nr. 12,
og vil indebære, at skolerne vil skulle opkræve deltagerbeta-
ling på 120 kr. pr. fag for deltagelse i undervisningen og
prøver, som udbydes i medfør af § 7, dvs. adgangskurser i
fagene dansk, dansk som andetsprog og matematik på ni-
veau med folkeskolens 9. klasses afgangsprøve.
Det foreslåede er en pligtbestemmelse med sigte på at undgå
en skæv incitamentsstruktur i forholdet mellem de foreslåe-
de adgangskurser på erhvervsskolerne og VUC’s udbud af
beslægtede uddannelsesforløb.
Den foreslåede beløbsstørrelse for deltagerbetaling på 120
kr. pr. fag svarer til, hvad der gælder for deltagelse i almen
voksenuddannelse (avu) efter bekendtgørelse om deltager-
betaling ved almen voksenuddannelse og gymnasiale enkelt-
fag.
De enslydende satsreguleringsmekanismer i § 19 a, stk. 5, i
lov om erhvervsuddannelser henholdsvis § 48, stk. 2, i lov
om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen
voksenuddannelse m.v. vil indebære, at den løbende regule-
ring af deltagerbetaling for det foreslåede adgangskurser på
erhvervsskolerne og VUC’s udbud af de omtalte uddannel-
sesforløb vil forløbe ens. Der henvises i denne henseende til
lovforslagets § 1, nr. 17, og bemærkningerne hertil.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.2.1 i lovforslagets alminde-
lige bemærkninger.
Til nr. 19
Efter § 19 d i lov om erhvervsuddannelser modtager skolen
efter § 19 tilskud til vejledning, kompetencevurdering, even-
tuelt kompetenceafklarende forløb og udarbejdelse af ud-
dannelsesplan, jf. § 66 n, stk. 1, og til undervisning i uddan-
nelsesdele omfattet af § 66 n, stk. 2, nr. 1, 3 og 4.
Bestemmelsen vedrører specifikke tilskud til erhvervssko-
lers vejledning, kompetenceafklaring, kompetenceafklaren-
de forløb og udarbejdelse af uddannelsesplan i tilknytning til
erhvervsuddannelse plus (eud+), jf. bestemmelserne i kapitel
7 (§§ 66 l-o) i lov om erhvervsuddannelser, som er et særligt
afslutningsforløb i erhvervsuddannelserne.
Det foreslås at ophæve § 19 d i lov om erhvervsuddannelser.
Forslaget er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 30, hvor
det foreslås, at bestemmelserne om erhvervsuddannelse plus
(eud+) i kapitel 7 b i lov om erhvervsuddannelser ophæves.
Der er således tale om teknisk konsekvensændring i forbin-
delse med den foreslåede ophævelse af erhvervsuddannelse
plus (eud+), som indebærer, at der ikke længere vil være be-
hov for specifikke tilskud til erhvervsskolerne i denne hen-
57
seende. Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 30, og be-
mærkningerne hertil.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.3.2 i lovforslagets alminde-
lige bemærkninger.
Til nr. 20
Det foreslåede er et nyt element i lov om erhvervsuddannel-
ser.
Det foreslås, at der efter § 33 a i lov om erhvervsuddannel-
ser indsættes en ny kapiteloverskrift således, at der derved
etableres et nyt kapitel 4 b i lov om erhvervsuddannelser,
hvor underoverskriften vedrører mulighed for gymnasial
supplering i forbindelse med erhvervsuddannelse.
Det foreslåede sætter yderligere fokus på videreuddannel-
sesmulighederne i erhvervsuddannelsessystemet og supple-
rer lovforslagets øvrige elementer herom.
Den foreslåede nye kapitelinddeling vil således udgøre en
introduktion til § 33 b i lov om erhvervsuddannelser om er-
hvervsuddannedes mulighed for optagelse på gymnasiale
suppleringskurser (GSK). Denne videreuddannelsesmulig-
hed gives med det foreslåede således sit eget kapitel i lov
om erhvervsuddannelse og øger dermed synligheden heraf.
Det foreslåede har endvidere sammenhæng med lovforsla-
gets § 1, nr. 18, hvor § 33 b i lov om erhvervsuddannelser i
øvrigt foreslås ændret.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1.3 i lovforslagets alminde-
lige bemærkninger.
Til nr. 21
På mange videregående uddannelser er det en forudsætning
for at blive optaget på uddannelsen, at ansøgeren har bestået
et eller flere fag på et bestemt niveau og evt. har opnået en
bestemt karakter i fagene.
Efter gældende ret, jf. § 33 b i lov om erhvervsuddannelser,
har personer, som har opnået et eux-bevis, eller som har af-
sluttet en erhvervsuddannelse, og som led i erhvervsuddan-
nelsen eller som enkeltfagsundervisning uden for uddannel-
sen har gennemført mindst et studierettet enkeltfag på
mindst C-niveau, samme ret til optagelse på gymnasiale
suppleringskurser (GSK), jf. lov om de gymnasiale uddan-
nelser, som personer med en eksamen fra en gymnasial ud-
dannelse.
GSK er, jf. § 65, stk. 1-2, i lov nr. 1716 af 26. december
2016 om de gymnasiale uddannelser, et tilbud for personer,
som har brug for at supplere deres eksamen med henblik på
at kunne blive optaget på og gennemføre en konkret videre-
gående uddannelse. GSK har til formål at give mulighed for,
at personer med en eksamen fra en gymnasial uddannelse,
som i deres eksamen mangler et eller flere fag på et niveau,
der er krævet for at kunne søge optagelse på en konkret vi-
deregående uddannelse, eller som skal forbedre karakteren i
allerede gennemførte fag for at opfylde adgangskravet til
optagelse på en konkret videregående uddannelse, kan op-
fylde sådanne krav.
Hvis der er tale om en eksamen, der giver generel studie-
kompetence, dvs. en eksamen fra en toårig hf-uddannelse
med overbygning eller en eksamen fra en treårig gymnasial
uddannelse, kan GSK benyttes i forhold til specifikke ad-
gangskrav på alle videregående uddannelser.
Hvis der derimod er tale om en hf-eksamen uden overbyg-
ning, kan GSK benyttes i forhold til specifikke adgangskrav
på erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelser
samt kunstneriske bacheloruddannelser. GSK kan derudover
benyttes i forhold til specifikke adgangskrav på universitets-
bacheloruddannelser under forudsætning af, at den pågæl-
dende ansøger efterfølgende har opnået en overbygning på
sin oprindelige eksamen, jf. § 41, stk. 4, og § 65, stk. 3, i lov
om de gymnasiale uddannelser.
Ansøgere, der har gennemført en erhvervsuddannelse som
eux-forløb og dermed opnået en gymnasial eksamen i form
af en eux-eksamen, har samme adgang til GSK som ansøge-
re med en eksamen fra en gymnasial uddannelse, der giver
generel studiekompetence.
Ansøgere, der har fulgt en merkantil erhvervsuddannelse
som eux-forløb uden at afslutte uddannelsen, men som har
opnået et bevis for eux 1. del, der giver studiekompetence på
linje med en hf-eksamen uden overbygning, jf. § 8 a i lov
om erhvervsfaglig studentereksamen i forbindelse med er-
hvervsuddannelse (eux) m.v. (eux-loven), jf. lovbekendtgø-
relse nr. 1086 af 30. august 2018, har samme adgang til
GSK som ansøgere med en sådan eksamen.
Ansøgere, der har afsluttet en erhvervsuddannelse uden eux,
kan søge om optagelse på en lang række videregående ud-
dannelser med erhvervsuddannelsen som adgangsgrundlag. I
den forbindelse har de på linje med ansøgere med en gym-
nasial eksamen adgang til at benytte GSK i forhold til speci-
fikke adgangskrav på den pågældende uddannelse. Adgan-
gen til GSK er dog betinget af, at den pågældende har gen-
nemført mindst ét studierettet enkeltfag på mindst C-niveau
som led i uddannelsen eller som enkeltfagsundervisning
uden for uddannelsen. Ved studierettede enkeltfag forstås
fag fra de gymnasiale uddannelser, almene grundfag fra er-
hvervsuddannelsen samt fag udviklet efter § 4, stk. 2, og § 6
i eux-loven.
Det fremgår af § 47 a i lov om institutioner for almengym-
nasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., jf.
lovbekendtgørelse nr. 236 af 23. marts 2018, at undervisnin-
gen er gratis for kursister på GSK, såfremt den er påbegyndt
senest den 1. oktober i det kalenderår, der er to år efter det
kalenderår, hvor den adgangsgivende eksamen henholdsvis
erhvervsuddannelse er afsluttet. Det fremgår endvidere af
bestemmelsen, at undervisningen med tilhørende prøver skal
være afsluttet senest et år efter, at undervisningen er påbe-
gyndt.
58
GSK giver ret til Statens Uddannelsesstøtte uden for klippe-
kortet. Det følger af § 22, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 1515 af
13. december 2017 om statens uddannelsesstøtte (SU-be-
kendtgørelsen), at uddannelsessøgende kan få uddannelses-
støtte i 1 måned pr. fag eller niveau til GSK, når undervis-
ningen tilrettelægges som et forløb, der består af mindst 3
ugers undervisning og omfatter gennemsnitlig mindst 16
ugentlige timers uddannelsestid (klokketimer). Det fremgår
endvidere af bestemmelsens stk. 2, at uddannelsessøgende
uanset antallet af fag eller niveauer, jf. stk. 1, kan få uddan-
nelsesstøtte i yderligere 1 måned indenfor samme eksamens-
termin, hvis uddannelsestiden, jf. uddannelsesbekendtgørel-
sen for den pågældende uddannelse, er på 100 timers uddan-
nelsestid eller derover for et fag eller et niveau, der indgår i
forløbet. Det fremgår endelig af bestemmelsens stk. 3, at det
er en betingelse for at få uddannelsesstøtte til de forløb, der
er nævnt i stk. 1, at forløbet er tilrettelagt, så den uddannel-
sessøgende kan gennemføre forløbet inden for de måneder,
hvori der kan gives uddannelsesstøtte, jf. stk. 1 og 2, eksklu-
sive eksamensperioden. Der gives ikke uddannelsesstøtte til
de forløb, der er nævnt i stk. 1, i måneder, hvori der ikke er
tilrettelagt undervisning.
Det foreslås at nyaffatte § 33 b i lov om erhvervsuddannel-
ser således, at personer, som har opnået et eux-bevis, har
samme ret til optagelse på gymnasiale suppleringskurser, jf.
lov om de gymnasiale uddannelser, som personer med en
eksamen fra en treårig gymnasial uddannelse. personer, som
har opnået et bevis for eux 1. del, jf. § 3 a i lov om erhvervs-
faglig studentereksamen i forbindelse med erhvervsuddan-
nelse (eux) m.v., har samme ret til optagelse på gymnasiale
suppleringskurser som personer med en hf-eksamen uden
overbygning. Personer, som har afsluttet en erhvervsuddan-
nelse uden sådanne beviser, har ret til optagelse på gymnasi-
ale suppleringskurser med henblik på optagelse på videregå-
ende uddannelser, hvortil erhvervsuddannelse er adgangsgi-
vende.
Forslaget tager sigte på at fjerne kravet om fag på C-niveau
for at få adgang til GSK. Det foreslåede markerer, at er-
hvervsuddannede, der ønsker at læse videre, oftere end per-
soner, som kommer fra andre ungdomsuddannelser, kan ha-
ve behov for at supplere med gymnasiale fag for at leve op
til specifikke adgangskrav på de videregående uddannelser.
Det foreslåede bidrager i øvrigt sammen med andre dele af
lovforslaget til at tydeliggøre, at en erhvervsuddannelse ikke
udgør et endeligt erhvervsvalg.
Det foreslåede vil indebære, at erhvervsuddannede vil få
øget adgang til GSK, idet nogle erhvervsuddannelser ikke
indeholder fag på C-niveau og således ikke i sig selv giver
adgang til GSK efter de nuværende regler.
Det foreslåede vil således indebære, at der ikke længere vil
gælde særlige krav til sammensætningen af en erhvervsud-
dannelse for at få adgang til GSK. Alle med en afsluttet er-
hvervsuddannelse vil med forslaget kunne optages til GSK, i
det omfang det er relevant i forhold til den pågældendes
konkrete ønske om videregående uddannelse.
Der tilsigtes med det foreslåede ikke ændringer af de øvrige
vilkår i relation til optagelse til GSK. Optagelsesberettigede
ansøgere med en erhvervsuddannelse vil som hidtil have ret
til gratis undervisning samt ret til statens uddannelsesstøtte
uden for klippekortet efter de gældende regler.
Det foreslåede har sammenhæng med lovforslagets § 5, nr.
1, hvor der på tilsvarende vis foreslås en ændring i § 8 i eux-
loven. Der henvises til lovforslagets § 5, nr. 1, og bemærk-
ningerne hertil.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1.3 i lovforslagets alminde-
lige bemærkninger.
Til nr. 22
Efter § 35 i lov om erhvervsuddannelser rådgiver Rådet for
de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser på over-
ordnet niveau undervisningsministeren om de grundlæggen-
de erhvervsrettede uddannelser på undervisningsministerens
område.
Efter § 35, stk. 1, nr. 8, afgiver Rådet for de Grundlæggende
Erhvervsrettede Uddannelser indstilling til undervisningsmi-
nisteren om optagelse på skole, jf. § 8, og om adgangsbe-
grænsning, jf. § 9.
Det foreslås at ændre § 35, stk. 1, nr. 8, i lov om erhvervsud-
dannelser således, at det fastslås, at Rådet for de Grundlæg-
gende Erhvervsrettede Uddannelser afgiver indstilling om
adgangskurser, jf. § 8, stk. 2.
Forslaget er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 13, hvor
det i et nyt stk. 2 til § 8 i lov om erhvervsuddannelser fore-
slås, at undervisningsministeren endvidere efter indstilling
fra Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannel-
ser fastsætter nærmere regler om indhold, organisering og
tilrettelæggelse af uddannelsesforløb efter § 7, herunder om
fagenes mål og uddannelsestid, samt om prøve og afholdelse
af prøve m.v.
Der er således tale om en konsekvensændring, som ikke ud-
over det, som følger af lovforslagets § 1, nr. 13, indebærer
indholdsmæssige ændringer. Der henvises til lovforslagets §
1, nr. 13, og bemærkningerne hertil.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.2.1 i lovforslagets alminde-
lige bemærkninger.
Til nr. 23
Efter § 35 i lov om erhvervsuddannelser rådgiver Rådet for
de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser på over-
ordnet niveau undervisningsministeren om de grundlæggen-
de erhvervsrettede uddannelser på undervisningsministerens
område.
Efter § 35, stk. 1, nr. 17, i lov om erhvervsuddannelser afgi-
ver Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannel-
ser indstilling til undervisningsministeren om regler om ele-
59
vernes retlige forhold, jf. § 48, stk. 1 og 6, § 50, stk. 3, § 52,
stk. 1, og § 66 j, stk. 3.
Det foreslås at ændre § 35, stk. 1, nr. 17, i lov om erhvervs-
uddannelser således, at efter »§ 48, stk. 1 og 6,« indsættes
»§ 48 a, stk. 4«.
Forslaget er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 28, hvor
det i et nyt § 48 a, stk. 4, foreslås, at undervisningsministe-
ren kan fastsætte nærmere regler om form, indhold, proces,
registrering m.v. i forhold til praktikpladstilsagn.
Der er således tale om teknisk konsekvensændring, som ik-
ke udover det, som følger af lovforslagets § 1, nr. 28, inde-
bærer indholdsmæssige ændringer. Der henvises til lovfor-
slagets § 1, nr. 28, og bemærkningerne hertil.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.2.4 i lovforslagets alminde-
lige bemærkninger.
Til nr. 24
Efter § 35 i lov om erhvervsuddannelser rådgiver Rådet for
de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser på over-
ordnet niveau undervisningsministeren om de grundlæggen-
de erhvervsrettede uddannelser på undervisningsministerens
område.
Efter § 35, stk. 1, nr. 24, i lov om erhvervsuddannelser afgi-
ver Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannel-
ser indstilling til undervisningsministeren om regler om
kompetencevurdering, uddannelsesplaner og om ankead-
gang, jf. §§ 66 o og 66 z.
Det foreslås at ændre § 35, stk. 1, nr. 24, i lov om erhvervs-
uddannelser således, at ordene »§ 66 o og« udgår af bestem-
melsen.
Forslaget er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 30, hvor
det foreslås, at bestemmelserne om erhvervsuddannelse plus
(eud+) i kapitel 7 b i lov om erhvervsuddannelser ophæves.
Der er således tale om en konsekvensændring i forbindelse
med den foreslåede ophævelse af § 66 o i lov om erhvervs-
uddannelser, som indebærer, at henvisningen til § 66 o i §
35, stk. 1, nr. 24., i lov om erhvervsuddannelser ligeledes
bør udgå. Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 30, og be-
mærkningerne hertil.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.3.2 i lovforslagets alminde-
lige bemærkninger.
Til nr. 25
Efter § 38, stk. 5, i lov om erhvervsuddannelser skal de fag-
lige udvalg, som er nedsat af arbejdsmarkedets parter, følge
den erhvervsmæssige udvikling og udviklingsmuligheder in-
den for udvalgets område og tilgrænsende områder og efter
behov tage initiativ til nyetablering, omlægning og nedlæg-
gelse af uddannelser. De faglige udvalg skal en gang om
året indsende en redegørelse til Undervisningsministeriet
herom. Redegørelsen skal indeholde en handlingsplan for
udvalgets varetagelse af de opgaver, der er nævnt i stk. 7, nr.
2.
Det følger af det nævnte § 38, stk. 7, nr. 2, at de faglige ud-
valg virker for tilvejebringelse af praktikpladser, jf. § 43,
stk. 2.
Det fremgår at det nævnte § 43, stk. 2, at faglige udvalg og
de lokale uddannelsesudvalg ved kontakt med virksomheder
og eventuelt ved opfordringer til virksomheder skal virke
for, at der tilvejebringes det antal praktikpladser, som der er
behov for ud fra en vurdering af elevernes uddannelsesøn-
sker og de forventede fremtidige beskæftigelsesmuligheder,
og for, at udbuddet af praktikpladser bliver alsidigt med
hensyn til virksomhedernes størrelse og teknologiske udvik-
ling. Det fremgår endvidere, at et fagligt udvalg af virksom-
heder kan forlange alle sådanne oplysninger, som har betyd-
ning for at vurdere virksomhedernes uddannelsesmæssige
muligheder.
De faglige udvalgs årlige udviklingsredegørelser for hver af
deres respektive erhvervsuddannelser er i praksis et sty-
ringsredskab, som danner grundlag for dialogen mellem ud-
valgene og Undervisningsministeriet om behovet for eventu-
elle ændringer af uddannelserne, herunder uddannelsesbe-
kendtgørelserne for de enkelte uddannelser.
Det foreslås at ændre § 38, stk. 5, 2. pkt., i lov om erhvervs-
uddannelser således, at ordene »en gang om året« erstattes
af ordene »mindst hvert tredje år«.
Baggrunden for det foreslåede er at imødekomme et sekto-
rønske om at forenkle arbejdet med udviklingsredegørelser-
ne, men samtidig fastholde målet med redegørelserne. Der
er, og skal fortsat være, mulighed for løbende at ændre ud-
dannelser, når kompetencebehovene ændrer sig. Samtidig er
der behov for, at procedurer for de faglige udvalgs udarbej-
delse af udviklingsredegørelser er så enkle som mulig. Det
er vurderingen, at en årlig redegørelse i sig selv ikke bidra-
ger til at uddannelserne udvikles efter behov.
Det foreslås derfor at ændre det nuværende krav om en årlig
kadence for indsendelse af udviklingsredegørelserne til et
krav om indsendelse af en redegørelse mindst hvert tredje
år.
Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser
(REU) har udtalt ønske om et nyt koncept om en fremtidig
treårig kadence for indsendelse af udviklingsredegørelser.
Det er vurderet, at det vil medvirke til at sætte det strategi-
ske arbejde i fokus, når der fremover stilles krav til de fagli-
ge udvalg om indsendelse af redegørelser hvert tredje år,
men hvor der fortsat skal være mulighed for at indsende en
redegørelse og mulighed for at fremsætte ønsker om ændrin-
ger af uddannelserne hvert år efter behov.
Der vil kunne forventes behandling af ansøgninger en gang
årligt i sammenhæng med eventuelle ansøgninger fra virk-
somheder, organisationer, skoler mv.
60
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.7 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til nr. 26
Efter § 43, stk. 1, i lov om erhvervsuddannelser formidles
praktikpladser af skoler m.v., som udbyder et grundforløbs
2. del, og af praktikcentre, jf. § 66 b. Det påhviler efter be-
stemmelsens 2. pkt. skolerne m.v. at udføre opsøgende virk-
somhed med henblik på fremskaffelse af praktikpladser.
Efter § 43, stk. 3, kan undervisningsministeren efter indstil-
ling fra Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Ud-
dannelser fastsætte regler om samarbejds- eller informati-
onsordninger med henblik på at tilvejebringe et tilstrække-
ligt antal praktikpladser.
De nævnte bestemmelser suppleres af reglerne i kapitel 7 i
bekendtgørelse om erhvervsuddannelser om formidling af
praktikpladser m.v.
Det fremgår af bekendtgørelsens § 52, at skolerne skal for-
midle praktikpladser, herunder samarbejde indbyrdes og
med de faglige udvalg om formidling af praktikpladser til
praktikpladssøgende. Det fremgår endvidere, at skolerne
skal samarbejde med de faglige udvalg om at vedligeholde
oplysninger på www.praktikpladsen.dk.
Efter bekendtgørelsens § 53 skal skolerne til brug for prak-
tikpladsformidlingen og til belysning af praktikpladssituati-
onen tilvejebringe relevante oplysninger om praktikpladssø-
gende, herunder deres uddannelsesmæssige baggrund, øn-
sker om uddannelse og geografiske fordeling om godkendte
praktikpladser, herunder deres uddannelsesmæssige mulig-
heder og geografiske fordeling, og om praktikpladsmulighe-
der i virksomheder, der ikke er godkendte, men som kan an-
tages at opfylde betingelserne for hel eller delvis godkendel-
se. Oplysningerne indhentes i samarbejde med de faglige
udvalg eller de lokale uddannelsesudvalg, hvis de er bemyn-
diget hertil af de faglige udvalg.
Efter bekendtgørelsens § 54 skal skolerne foretage praktik-
pladsopsøgende arbejde i samarbejde med de faglige udvalg,
de lokale uddannelsesudvalg, kommuner, regionale arbejds-
markedsråd og andre relevante samarbejdspartnere. Skoler-
ne kan aftale en arbejdsdeling med samarbejdsparterne. Det
fremgår endvidere, at skolernes opsøgende arbejde kan fore-
gå gennem virksomhedsbesøg, information om de praktik-
pladssøgendes kvalifikationer og uddannelsesønsker, orien-
terende møder samt anden systematisk indsats. Det fremgår
endelig, at det opsøgende arbejde skal omfatte både god-
kendte og ikke-godkendte virksomheder. For de ikke-god-
kendte virksomheder omfatter arbejdet med de lokale ud-
dannelsesudvalgs medvirken tillige undersøgelse af mulig-
hederne for at opnå det faglige udvalgs godkendelse af virk-
somheden som praktikplads og mulighederne for efterføl-
gende uddannelsesaftaler, herunder kombinationsaftaler
m.v.
Efter § 12 c, stk. 1, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelses-
bidrag yder staten tilskud til institutioner for erhvervsrettet
uddannelse og andre skoler og institutioner til praktikplads-
søgning og vejledning af elever om praktik og beskæftigel-
sesmuligheder. Der ydes et tilskud pr. elev, der indgår ud-
dannelsesaftale inden for lov om erhvervsuddannelser, her-
under kombinationsaftale, eller som kommer i praktik i ud-
landet, jf. § 31, stk. 4, i lov om erhvervsuddannelser. Der
ydes dog ikke tilskud for elever inden for social- og sund-
hedsuddannelsesområdet. Der ydes heller ikke tilskud for
uddannelsesaftaler i henhold til § 66 f i lov om erhvervsud-
dannelser. Retten til tilskud bortfalder, hvis uddannelsesafta-
len eller praktikken i udlandet ikke får en varighed på
mindst 3 måneder.
Det foreslås at indsætte et nyt § 43, stk. 1, 3. pkt., i lov om
erhvervsuddannelser, hvorefter skolerne endvidere tilbyder
elever på 9. og 10. klassetrin, som optages til en erhvervsud-
dannelse, vejledning og bistand i forhold til at indgå en ud-
dannelsesaftale, jf. § 48, eller et praktikpladstilsagn, jf. § 48
a.
Det foreslåede tager sigte på, at erhvervsskolerne skal tage
initiativ til at skabe relationer til de kommende erhvervsud-
dannelseselever fra 9. og 10. klasse.
Det foreslåede har sammenhæng med lovforslagets § 1, nr.
28, hvor det i en ny § 48 a i lov om erhvervsuddannelser
foreslås indsat, at der, mellem kommende erhvervsuddan-
nelseselever og elever, som er mere end 8 uger fra afslut-
ning af grundforløbet, og en eller flere virksomheder, kan
indgås et praktikpladstilsagn med henblik på senere indgåel-
se af en uddannelsesaftale.
Det foreslåede vil indebære, at erhvervsskolerne skal have
fokus på relationsdannelse og på at skabe kontakt til de nye
elever. I den forbindelse er det hensigten, at de inden for
gældende rammer vil skulle vejlede om praktikpladstilsagn
og praktikpladser.
Det er hensigten, at reglerne i kapitel 7 i bekendtgørelse om
erhvervsuddannelser om formidling af praktikpladser m.v.
vil blive justeret i relevant omfang med sigte på at inkorpo-
rere det nye praktikpladstilsagn. Der vil eksempelvis blive
fastsat regler om, at skolerne umiddelbart efter optagelsen til
ungdomsuddannelserne pr. 1. marts, vil skulle tage kontakt
til de kommende elever med tilbud om, at eleverne af skolen
kan få vejledning om og bistand til at indgå en uddannelses-
aftale eller et praktikpladstilsagn.
Der tilsigtes med det foreslåede ikke ændringer i relation til
de tilskud, som staten efter § 12 c, stk. 1, i lov om Arbejds-
givernes Uddannelsesbidrag yder til institutioner for er-
hvervsrettet uddannelse og andre skoler og institutioner til
praktikplads opsøgning og vejledning af elever om praktik
og beskæftigelsesmuligheder. Det bemærkes dog, at det
foreslåede praktikpladstilsagn alt andet lige kan forventes at
øge mulighederne og forbedre vilkårene for, at der vil blive
indgået egentlige uddannelsesaftaler, og at det foreslåede
61
derigennem i sig selv vil indeholde et økonomisk incita-
mentselement for skolerne.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.2.4 i lovforslagets alminde-
lige bemærkninger.
Til nr. 27
Det følger af § 48, stk. 1, 1. pkt., i lov om erhvervsuddannel-
ser, at det er en betingelse for gennemførelse af en erhvervs-
uddannelse, at der mellem eleven og en eller flere virksom-
heder er indgået en uddannelsesaftale, jf. dog § 5 c, stk. 1, 3.
pkt., og stk. 2, kapitel 7 a, § 66 l, stk. 1, og § 66 p, stk. 1.
Bestemmelsen fastlægger dels lov om erhvervsuddannelsers
hovedregel om, at en erhvervsuddannelse er baseret på, at
der indgås en uddannelsesaftale mellem eleven og en eller
flere virksomheder, dels en række undtagelser fra dette prin-
cip.
Bestemmelsens henvisning til § 66 l, stk. 1, i lov om er-
hvervsuddannelser har tilknytning til erhvervsuddannelse
plus (eud+), jf. bestemmelserne i kapitel 7 (§§ 66 l-o) i lov
om erhvervsuddannelser. Erhvervsuddannelse plus (eud+) er
et særligt afslutningsforløb i erhvervsuddannelserne, og det
følger af § 66 l, stk. 1, 3. pkt., at forløbet gennemføres uden
uddannelsesaftale.
Det foreslås at ændre § 48, stk. 1, 1. pkt., i lov om erhvervs-
uddannelser således, at henvisningen til § 66 l, stk. 1, udgår
af bestemmelsen.
Forslaget er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 30, hvor
det foreslås, at bestemmelserne om erhvervsuddannelse plus
(eud+) i kapitel 7 b i lov om erhvervsuddannelser ophæves.
Der er således tale om en konsekvensændring i forbindelse
med den foreslåede ophævelse af § 66 l i lov om erhvervs-
uddannelser, som indebærer, at henvisningen til § 66 l, stk.
1, i § 48, stk. 1, 1. pkt., i lov om erhvervsuddannelser ligele-
des bør udgå. Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 30, og
bemærkningerne hertil.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.3.2 i lovforslagets alminde-
lige bemærkninger.
Til nr. 28
Lov om erhvervsuddannelser indeholder ikke bestemmelser
om praktikpladstilsagn.
Lov om erhvervsuddannelser indeholder en række bestem-
melser om uddannelsesaftaler. En uddannelsesaftale er en
aftale mellem en elev og eller flere virksomheder om, at ele-
vens praktikuddannelse foregår på en eller flere virksomhe-
der, som er godkendt som praktikvirksomhed, jf. herved
dels lovens § 31, stk. 1, dels § 48, stk. 1.
Praktikuddannelsen i en erhvervsuddannelse skal således
som hovedregel være omfattet af en uddannelsesaftale mel-
lem elev og virksomhed, bortset fra den praktikuddannelse
der finder sted som skolepraktik eller praktik i udlandet
(PIU).
Det følger af § 52, stk. 1, at en uddannelsesaftale skal være
skriftlig og underskrevet senest ved aftaleforholdets begyn-
delse. Aftalen skal indgås på en formular, der er godkendt af
undervisningsministeren efter indstilling fra Rådet for de
Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser. Det følger af
§ 52, stk. 2, i lov om erhvervsuddannelser, at der ikke ved
aftalen kan foretages ændringer i eller tilføjelser til formula-
rens aftaleindhold uden vedkommende faglige udvalgs god-
kendelse.
Det følger af § 54 i lov om erhvervsuddannelser, at under-
visningsministeren fastsætter nærmere regler om uddannel-
sesaftalers registrering. Bemyndigelsen er udmøntet i be-
kendtgørelse om erhvervsuddannelser, som i kapitel 14 in-
deholder detaljerede regler om indgåelse og registrering af
uddannelsesaftaler m.v.
Efter § 62 i lov om erhvervsuddannelser bortfalder uddan-
nelsesaftalen, hvis en elev udelukkes fra skoleundervisning
efter § 50 i lov om erhvervsuddannelser. Bestemmelsen fast-
slår gennem henvisningen til § 50 i lov om erhvervsuddan-
nelser, at en uddannelsesaftale bortfalder i tilfælde, hvor en
elev udelukkes fra undervisning på grund af ulovlig udebli-
velse eller som følge af grov overtrædelse af skolens ordens-
regler. Bestemmelsen indebærer, at aftalen bortfalder i til-
fælde, hvor eleven helt udelukkes fra skoleundervisningen.
Aftalen bortfalder ikke, hvis eleven hjemsendes midlertidigt
med henblik på senere genoptagelse af skoleundervisningen.
Det foreslås at indsætte § 48 a i lov om erhvervsuddannel-
ser.
Det foreslåede etablerer samlet set mulighed for, at en prak-
tikvirksomhed og en kommende erhvervsuddannelseselev i
løbet af udskolingen kan give hinanden et praktikpladstil-
sagn med det formål at styrke relationen mellem den unge,
praktikvirksomheden og erhvervsskolen.
Det foreslåede har sammenhæng med lovforslagets § 1, nr.
26, hvor det i et nyt § 43, stk. 1, 3. pkt., i lov om erhvervs-
uddannelser foreslås, at erhvervsskolerne skal tilbyde elever
på 9. og 10. klassetrin, som tilmeldes en erhvervsuddannel-
se, vejledning og bistand i forhold til at indgå en uddannel-
sesaftale eller et praktikpladstilsagn.
Det er vurderingen, at mange virksomheder allerede i dag er
interesserede i at samarbejde med folkeskolerne som en vej
til at introducere eleverne til deres erhvervsområde og en
mulig rekrutteringskanal til kommende medarbejdere. Flere
steder i landet samarbejder virksomheder således i dag med
kommunerne om åben virksomhed, hvor virksomhederne
åbner dørene for de unge i 8. til 10. klasse og deres forældre
for at vise uddannelses- og jobmulighederne inden for bran-
chen. Derudover findes der eksempler på, at en folkeskole-
elev får kontakt til en lokal håndværksmester, som fører til,
at virksomheden ender med at indgå en uddannelsesaftale
med eleven, når denne er blevet færdig med grundforløbet.
62
Det foreslåede praktikpladstilsagn tilsigter således at skulle
være et redskab, der navnlig kan understøtte grundskole-
elevers snak med den lokale håndværksmester og dermed
give eleven og virksomheden en tidligere forventning om, at
der kan indgås en uddannelsesaftale. Det er ligeledes hen-
sigten, at det foreslåede praktikpladstilsagn skal indgå i den
samlede vejledningsindsats, herunder erhvervspraktik og ud-
skolingsaktiviteterne, hvilket også kan bidrage til at involve-
re praktikvirksomhederne i initiativet.
Det foreslås i stk. 1, at der mellem kommende erhvervsud-
dannelseselever og elever, som er mere end 8 uger fra af-
slutning af grundforløbet, og en eller flere virksomheder kan
indgås et praktikpladstilsagn med henblik på senere indgåel-
se af en uddannelsesaftale, jf. § 48.
Det foreslåede stk. 1 vil indebære, at både kommende er-
hvervsuddannelseselever og elever, som er mere end 8 uger
fra afslutning af grundforløbet, og en eller flere virksomhe-
der vil kunne indgå et praktikpladstilsagn, der som udgangs-
punkt tilsigter at skulle føre frem til en egentlig uddannel-
sesaftale for eleven med en eller flere af de involverede
virksomheden. Det foreslåede svarer til § 48, stk. 1. 1. pkt.,
hvorefter det ligeledes er en mulighed, at en egentlig uddan-
nelsesaftale kan indgås mellem eleven og en eller flere virk-
somheder, dvs. at flere virksomheder indgår i den samme af-
tale med eleven. I daglig tale kaldes denne mulighed for
kombinationsaftaler, og det foreslåede vil indebære, at et
praktikpladstilsagn på lignende vis vil kunne omfatte og føre
frem til en uddannelsesaftale, hvor flere virksomheder deles
om uddannelsesopgaven.
Det bemærkes således, at muligheden for at indgå et praktik-
pladstilsagn ikke vil være afgrænset til eller forbeholdt ele-
ver i grundskolens udskoling. Efter det foreslåede vil et
praktikpladstilsagn principielt også kunne omfatte skoleele-
ver på lavere klassetrin end udskolingen, ligesom det vil
kunne omfatte andre samfundsgrupper, eksempelvis arbejds-
ledige.
Terminologien »praktikpladstilsagn« markerer, at der vil
være tale om en hensigtserklæring fra virksomheden eller
virksomhederne om, at den eller de i fællesskab har inten-
tion om at ansætte den unge i en uddannelsesaftale på et se-
nere tidspunkt. Det forslåede praktikpladstilsagn vil således
ikke have karakter af formel ansættelse og binder hverken
eleven eller virksomheder til at indgå en uddannelsesaftale.
Det foreslås i stk. 2, at dersom eleven og en eller flere af de
virksomheder, som er omfattet af et praktikpladstilsagn, ik-
ke senest 8 uger før elevens afslutning af grundforløbet ind-
går en uddannelsesaftale, bortfalder praktikpladstilsagnet.
Det foreslåede stk. 2 vil indebære, at praktikpladstilsagnet
automatisk bortfalder senest 8 uger før elevens afslutning af
grundforløbet, hvis ikke eleven og en eller flere af de virk-
somheder, som er omfattet af et praktikpladstilsagn, har ind-
gået en uddannelsesaftale. Det er hensigten, at de involvere-
de virksomheder og eleven løbende har en dialog med hen-
blik på at afstemme forventninger og fastholde den gensidi-
ge interesse i en kommende uddannelsesaftale. Et praktik-
pladstilsagn vil dog endeligt skulle genovervejes af virk-
somhed og elev senest 8 uger før afslutningen af grundforlø-
bets 2. del, som markerer det tidspunkt, hvor elever, som ik-
ke har en uddannelsesaftale, har pligt til at registrere sig som
praktikpladssøgende, være aktivt praktikpladssøgende samt
dokumentere deres praktikpladssøgning i deres personlige
uddannelsesplan. Det er således nødvendigt, at der senest på
dette tidspunkt tages stilling til, om der skal indgås en ud-
dannelsesaftale. Det foreslåede praktikpladstilsagn vil såle-
des ikke frigøre eleven fra den forudsatte registrering som
praktikpladssøgende m.v. Den foreslåede automatiske op-
hævelse af et praktikpladstilsagn på det pågældende tids-
punkt tilsigter at undgå tvivl herom.
Det foreslås i stk. 3, at § 62 finder tilsvarende anvendelse for
praktikpladstilsagn.
Henvisningen til § 62 i lov om erhvervsuddannelser vil in-
debære, at de foreslåede praktikpladstilsagn bortfalder, hvis
en elev udelukkes fra skoleundervisning efter § 50 i lov om
erhvervsuddannelser. Bestemmelsen fastslår gennem hen-
visningen til § 50 i lov om erhvervsuddannelser, at en ud-
dannelsesaftale bortfalder i tilfælde, hvor en elev udelukkes
fra undervisning på grund af ulovlig udeblivelse eller som
følge af grov overtrædelse af skolens ordensregler. Bestem-
melsen indebærer, at aftalen bortfalder i tilfælde, hvor ele-
ven helt udelukkes fra skoleundervisningen. Aftalen bortfal-
der ikke, hvis eleven hjemsendes midlertidigt med henblik
på senere genoptagelse af skoleundervisningen.
Det foreslås i stk. 4, at undervisningsministeren kan fastsæt-
te nærmere regler om praktikpladstilsagns form, indhold, re-
gistrering m.v.
Den bemyndigelse, som foreslås, vil indebære, at undervis-
ningsministeren kan fastsætte nærmere regler om praktik-
pladstilsagns form, indhold, registrering m.v. Bemyndigel-
sen forventes udmøntet i bekendtgørelse om erhvervsuddan-
nelser, som i forvejen indeholder detaljerede regler om ind-
gåelse og registrering af uddannelsesaftaler, herunder under
disses form og indhold. De kommende regler vil tage ud-
gangspunkt heri. Det foreslåede vil endvidere kræve ændrin-
ger af Praktikpladsen.dk, som er Undervisningsministeriets
internet-mødested for elever og virksomheder inden for er-
hvervsuddannelserne. Der forventes bl.a. fastsat regler om,
at Praktikpladsen.dk anvendes til at understøtte erhvervssko-
lens registrering heraf.
Det bemærkes i øvrigt, at Undervisningsministeriet vil ind-
drage arbejdsmarkedets parter i udformningen af de foreslå-
ede praktikpladstilsagn.
I overensstemmelse med, hvad der efter lov om erhvervsud-
dannelser i øvrigt gælder i forhold til regulering af elevers
retsstilling som følge af egentlige uddannelsesaftaler, for-
slås, at der til den foreslåede nye bemyndigelse i relation til
praktikpladstilsagn på lignende vis knyttes en betingelse om,
63
at eventuel udstedelse af regler sker efter indstilling fra Rå-
det for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser
Der forventes etableret, herunder eventuelt fastsat regler om,
et nyt format for praktikpladstilsagn, som understøttes digi-
talt i Praktikpladsen.dk, hvor parterne kan oprette og ændre i
tilsagnet og underskrive tilsagnet digitalt. Praktikpladsen.dk
indeholder ikke i dag oplysninger om, hvornår en elev er
færdig med grundforløbet.
Der kan endvidere fastsættes regler om formalia i relation til
indgåelse, ændring m.v. af et praktikpladstilsagn.
Der kan ligeledes fastsættes regler om de overordnede ram-
mer for den kontakt og dialog, der vil skulle være mellem
virksomhed og elev med henblik på at afstemme forventnin-
ger og fastholde den gensidige interesse i en kommende ud-
dannelsesaftale frem mod det tidspunkt 8 uger før afslutnin-
gen af grundforløbets 2. del, hvor tilsagnet automatisk vil
bortfalde, medmindre der er indgået en uddannelsesaftale, jf.
herved det foreslåede stk. 2. Det forventes, at denne dialog
vil kunne ske med udgangspunkt i Praktikpladsen.dk, fx
gennem automatiske beskeder til virksomhed og elev om, at
8 ugers fristen nærmer sig, at parterne evt. ikke har reageret
på en tidligere meddelelse herom m.v. Det er således ikke
intentionen, at dialogen mellem virksomhed og elev skal do-
kumenteres fuldt ud, men der er derimod hensigten at skabe
et digitalt redskab, som kan understøtte dialogen mellem
virksomhed og elev.
De omtalte ændringer af Praktikpladsen.dk vil indebære, at
den foreslåede ordning for praktikpladstilsagn vil kunne træ-
de i kraft den 1. januar 2020, jf. herved den foreslåede
ikrafttræden i lovforslaget § 10, stk. 2.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.2.4 i lovforslagets alminde-
lige bemærkninger.
Til nr. 29
Det følger af § 66, stk. 1, i lov om erhvervsuddannelser, at
elever under skoleophold, der er omfattet af en uddannelses-
aftale, er omfattet af den ordning vedrørende arbejdsskade-
forsikring, som efter lov om arbejdsskadesikring gælder for
praktiktiden. Det følger af bestemmelsens 2. pkt., at dette
også gælder elever, der som led i ansættelsen hos en ar-
bejdsgiver deltager i uddannelsesforløb på skolen efter § 66
n, stk. 2.
Det følger af § 66, stk. 2, at for elevers skader under skole-
praktik eller skoleophold andre end dem, der er nævnt i be-
stemmelsens stk. 1, finder lov om arbejdsskadesikring til-
svarende anvendelse, for så vidt skaden skyldes undervis-
ning under arbejdspladslignende forhold. Det følger af be-
stemmelsens 2. pkt., at tilsvarende gælder for elever uden en
arbejdsgiver, der deltager i uddannelsesforløb på skolen ef-
ter § 66 n, stk. 2. Det følger af bestemmelsens 3. pkt., at risi-
koen med hensyn til disse skader påhviler staten.
De to bestemmelsers henvisning til uddannelsesforløb efter
§ 66 n, stk. 2, har tilknytning til erhvervsuddannelse plus
(eud+), jf. bestemmelserne i kapitel 7 (§§ 66 l-o) i lov om
erhvervsuddannelser. Erhvervsuddannelse plus (eud+) er et
særligt afslutningsforløb i erhvervsuddannelserne.
Det foreslås at ophæve § 66, stk. 1, 2. pkt., og § 66, stk. 2, 2.
pkt., i lov om erhvervsuddannelser.
Forslaget er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 30, hvor
det foreslås, at bestemmelserne om erhvervsuddannelse plus
(eud+) i kapitel 7 b i lov om erhvervsuddannelser ophæves.
Der er således tale om en konsekvensændring i forbindelse
med den foreslåede ophævelse af § 66 l i lov om erhvervs-
uddannelser, som indebærer, at henvisningerne til § 66 n,
stk. 2, i § 66, stk. 1, 2. pkt., og i § 66, stk. 2, 2. pkt., i lov om
erhvervsuddannelser ligeledes bør udgå. Der henvises til
lovforslagets § 1, nr. 30, og bemærkningerne hertil.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.3.2 i lovforslagets alminde-
lige bemærkninger.
Til nr. 30
Kapitel 7 b (§§ 66 l- 66 o) i lov om erhvervsuddannelser in-
deholder bestemmelser om erhvervsuddannelse plus (eud+),
som er et særligt afslutningsforløb i erhvervsuddannelser,
der er vekseluddannelser.
Formålet med erhvervsuddannelse plus (eud+) er at give
mulighed for, at elever, der har et kompetencegivende trin i
en trindelt erhvervsuddannelse, kan vende tilbage til skolen
for at opnå næste og evt. følgende trin uden uddannelsesaf-
tale (praktikplads i en virksomhed). Det særlige ved er-
hvervsuddannelse plus (eud+) er således, at forløbet foregår
uden praktikuddannelse, og eleven skal derfor ikke finde en
praktikplads.
Det foreslås at ophæve kapitel 7 b om erhvervsuddannelse
plus (eud+).
Erhvervsuddannelse plus (eud+) blev oprindeligt indført
som et supplement til de øvrige muligheder for at fortsætte
uddannelsen efter afslutning af det første kompetencegiven-
de trin. Behovet for erhvervsuddannelse plus (eud+) er imid-
lertid i praksis bortfaldet, idet ordningen stort set ikke an-
vendes af skolerne og eleverne.
Det foreslåede vil indebære, at en erhvervsuddannelse ikke
længere vil kunne afvikles på basis af den særlige tilrette-
læggelsesform erhvervsuddannelse plus (eud+). I trindelte
erhvervsuddannelser vil elever, der har gennemført et kom-
petencegivende trin af en uddannelse, fortsat kunne tilbydes
skolepraktik på uddannelser med skolepraktik, jf. § 66 a,
stk. 1, 3. pkt., og stk. 4 i lov om erhvervsuddannelser som
alternativ til en uddannelsesaftale (praktikplads i en virk-
somhed).
Der henvises i denne henseende i øvrigt til lovforslagets §
11, stk. 1, hvor det foreslås, at det foreslåede bortfald af er-
64
hvervsuddannelse plus (eud+) ikke finder anvendelse for ud-
dannelser, der er påbegyndt eller påbegyndes før den 1. au-
gust 2019, men at de hidtil gældende regler finder anvendel-
se for sådanne uddannelser. Dette vil indebære, at personer,
som er påbegyndt eller påbegynder erhvervsuddannelse plus
(eud+) før lovens ikrafttræden, vil kunne færdiggøre deres
uddannelsesforløb efter de nuværende regler om erhvervs-
uddannelse plus (eud+).
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.3.2 i lovforslagets alminde-
lige bemærkninger.
Til nr. 31
Det følger af § 67 a, stk. 3, i lov om erhvervsuddannelser, at
for uddannelser efter kapitlerne 7 a og 7 b kan undervis-
ningsministeren fastsætte regler om tilskud til delvis dæk-
ning af de faglige udvalgs udgifter til svendeprøver samt
regler om økonomisk støtte til elever til værktøj, værnemid-
ler, befordring og lignende, hvis elever med en uddannelses-
aftale i det pågældende hovedforløb, jf. § 66 b, stk. 1, og §
66 l, stk. 2, er berettiget til at modtage sådanne ydelser fra
arbejdsgiveren. Det følger af bestemmelsen 2. pkt., at for
uddannelser omfattet af § 66 y, stk. 1, nr. 1, kan undervis-
ningsministeren fastsætte regler om tilskud til delvis dæk-
ning af de faglige udvalgs udgifter til svendeprøver.
Det følger af § 67 a, stk. 4, at det med hensyn til udenland-
ske elever er en betingelse for at opnå ret til tilskud og øko-
nomisk støtte efter stk. 3 til uddannelser efter kapitlerne 7 a
og 7 b, at eleven opfylder de betingelser, der er nævnt i § 19,
stk. 2 og 3, og i § 15, stk. 5 og 6, i lov om institutioner for
erhvervsrettet uddannelse.
De to bestemmelsers henvisning til tilskud og økonomisk
støtte til uddannelser efter kapitel 7 b i lov om erhvervsud-
dannelser har tilknytning til erhvervsuddannelse plus (eud
+), jf. bestemmelserne i kapitel 7 (§§ 66 l-o) i lov om er-
hvervsuddannelser.
Det foreslås at ændre § 67 a, stk. 3, 1. pkt., og § 67 a, stk. 4,
i lov om erhvervsuddannelser således, at henvisningen til
kapitlerne 7 a og 7 b ændres til en henvisning til kapitel 7 a.
Forslaget er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 30, hvor
det foreslås, at bestemmelserne om erhvervsuddannelse plus
(eud+) i kapitel 7 b i lov om erhvervsuddannelser ophæves.
Der er således tale om en konsekvensændring i forbindelse
med den foreslåede ophævelse, som indebærer, at henvis-
ningerne til kapitel 7 b, i § 67 a, stk. 3, 1. pkt., og § 67 a, stk.
4, i lov om erhvervsuddannelser ligeledes bør udgå. Der
henvises til lovforslagets § 1, nr. 30, og bemærkningerne
hertil.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.3.2 i lovforslagets alminde-
lige bemærkninger.
Til nr. 32
Det følger af § 67 a, stk. 3, i lov om erhvervsuddannelser, at
for uddannelser efter kapitlerne 7 a og 7 b kan undervis-
ningsministeren fastsætte regler om tilskud til delvis dæk-
ning af de faglige udvalgs udgifter til svendeprøver samt
regler om økonomisk støtte til elever til værktøj, værnemid-
ler, befordring og lignende, hvis elever med en uddannelses-
aftale i det pågældende hovedforløb, jf. § 66 b, stk. 1, og §
66 l, stk. 2, er berettiget til at modtage sådanne ydelser fra
arbejdsgiveren. Det følger af bestemmelsen 2. pkt., at for
uddannelser omfattet af § 66 y, stk. 1, nr. 1, kan undervis-
ningsministeren fastsætte regler om tilskud til delvis dæk-
ning af de faglige udvalgs udgifter til svendeprøver.
Bestemmelsens henvisning til økonomisk støtte til elever til
værktøj, værnemidler, befordring og lignende, jf. blandt an-
det § 66 l, stk. 2, har tilknytning til erhvervsuddannelse plus
(eud+), jf. bestemmelserne i kapitel 7 (§§ 66 l-o) i lov om
erhvervsuddannelser.
Det foreslås at ændre § 67 a, stk. 3, 1. pkt., i lov om er-
hvervsuddannelser således, at ordene »og § 66 l, stk. 2,« ud-
går.
Forslaget er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 30, hvor
det foreslås, at bestemmelserne om erhvervsuddannelse plus
(eud+) i kapitel 7 b i lov om erhvervsuddannelser ophæves.
Der er således tale om en konsekvensændring i forbindelse
med den foreslåede ophævelse af § 66 l i lov om erhvervs-
uddannelser, som indebærer, at henvisningen til § 66 l, stk.
2, i § 67 a, stk. 3, 1. pkt., og § 67 a, stk. 4, i lov om er-
hvervsuddannelser ligeledes bør udgå. Der henvises til lov-
forslagets § 1, nr. 30, og bemærkningerne hertil.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.3.2 i lovforslagets alminde-
lige bemærkninger.
Til nr. 33
Det følger af § 69, stk. 1, i lov om erhvervsuddannelser, at
klager over en skoles afgørelser efter nærmere regler fastsat
af undervisningsministeren kan indbringes for ministeren, jf.
dog § 66 j og § 66 o.
Bestemmelsens henvisning til § 66 o har tilknytning til er-
hvervsuddannelse plus (eud+), jf. bestemmelserne i kapitel 7
(§§ 66 l-o) i lov om erhvervsuddannelser.
Det foreslås at ændre § 69, stk. 1, i lov om erhvervsuddan-
nelser således, at ordene » og § 66 o« udgår.
Forslaget er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 30, hvor
det foreslås, at bestemmelserne om erhvervsuddannelse plus
(eud+) i kapitel 7 b i lov om erhvervsuddannelser ophæves.
Der er således tale om en konsekvensændring i forbindelse
med den foreslåede ophævelse af § 66 o i lov om erhvervs-
uddannelser, som indebærer, at henvisningen til § 66 o i §
69, stk. 1, i lov om erhvervsuddannelser ligeledes bør udgå.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 30, og bemærkninger-
ne hertil.
65
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.3.2 i lovforslagets alminde-
lige bemærkninger.
Til § 2
Til nr. 1
Det følger af den gældende folkeskolelovs § 19 g, at beteg-
nelsen 10. klasse kun må anvendes i andre skoleformer end
folkeskolen, hvis undervisningen står mål med den obligato-
riske undervisning i folkeskolens 10. klasse, jf. § 19 c, stk.
2, 3, 5 og 6, jf. dog § 19 i, stk. 1, om specialundervisning, og
hvis skolen tilbyder de dertil knyttede prøver, jf. § 19 f, stk.
1. For disse skoler finder § 19 c, stk. 4, tilsvarende anven-
delse. For eud10, jf. § 19 j, gælder bestemmelsen i § 22, stk.
8.
Efter den gældende folkeskolelovs § 22, stk. 8, kan kommu-
nalbestyrelsen indgå overenskomst med en skole, jf. stk. 1,
nr. 3-5, om udbud af eud10. Forløbet skal tilrettelægges i
overensstemmelse med § 19 j. Finansieringen heraf er et an-
liggende mellem kommunalbestyrelsen og den pågældende
skole.
Det foreslås, at bestemmelsen i § 19 g, 3. pkt., ændres, så
der henvises til »§ 22, stk. 11«, i stedet for til »§ 22, stk. 8«.
Forslaget er en konsekvens af lovforslagets § 2, nr. 2, hvori
det foreslås at indsætte tre nye stykker i § 22, hvorved stk. 8
bliver til stk. 11.
Der henvises til lovforslagets § 2, nr. 2, samt bemærkninger-
ne hertil om tilføjelse af en adgang til, at institutioner for er-
hvervsuddannelse kan tilbyde undervisning i valgfag m.v. til
elever i grundskolen.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.4 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til nr. 2
Den gældende folkeskolelovs § 22 indeholder en række be-
stemmelser om, at folkeskolens undervisning helt eller del-
vist og under nærmere angivne betingelser kan henlægges til
institutioner uden for det kommunale skolevæsen.
Det foreslås, at folkeskolelovens § 22 tilføjes et nyt stk. 8, 1.
pkt., hvorefter kommunalbestyrelsen vil kunne indgå over-
enskomst med en institution, der udbyder erhvervsuddannel-
se, om undervisning af elever i grundskolen i dele af under-
visningstiden, jf. stk. 9 og 10.
Forslaget vil indebære, at kommunalbestyrelsen eller den,
kommunalbestyrelsen har bemyndiget hertil, kan indgå
overenskomst med en institution for erhvervsuddannelse
om, at institutionen for erhvervsuddannelse tilrettelægger og
varetager undervisningen af elever i grundskolen, i det om-
fang dette følger af stk. 9 og 10. Det vil være muligt for
kommunalbestyrelsen at uddelegere kompetencen til den
kommunale skoleforvaltning, hvis der skal indgås overens-
komst for flere skolers samarbejde med en institution for er-
hvervsuddannelse, eller til den kommunale skoleforvaltning,
skolelederne eller skolebestyrelserne, hvis der skal indgås
overenskomster for de enkelte skoler, jf. folkeskolelovens §
40, stk. 2 og 5, samt forvaltningsretlige regler om intern de-
legation.
Det vil være muligt at indgå overenskomst om undervisnin-
gen af alle klassetrin i grundskolen, jf. den gældende folke-
skolelovs § 20, stk. 1, dvs. elever i børnehaveklassen og
1.-9. klasse. Undervisning af elever i 10. klasse i en institu-
tion for erhvervsuddannelse er reguleret i folkeskolelovens §
19 e, stk. 1, § 19 g, § 19 j og § 22, stk. 1, nr. 6, jf. stk. 8.
Det foreslås endvidere, at folkeskolelovens § 22 tilføjes et
nyt stk. 8, 2. pkt., hvorefter finansieringen af den indgåede
overenskomst efter bestemmelsens 1. pkt. vil være et anlig-
gende mellem kommunalbestyrelsen og den pågældende in-
stitution, der udbyder erhvervsuddannelse.
Forslaget vil indebære, at finansieringen af undervisningen
vil være et anliggende mellem kommunalbestyrelsen og den
pågældende institution, der udbyder erhvervsuddannelse.
Der ydes således ikke statsligt taxameter til undervisningen.
Eventuel refusion af udgifter til eleverne i forbindelse med
undervisningen vil skulle rettes til kommunalbestyrelsen,
uanset udgiftens karakter. Der vil således ikke kunne kræves
særskilt dækning af udgifter til undervisningsmaterialer hos
institutionen, der udbyder erhvervsuddannelse, fra eleven el-
ler elevens forældre. Dette følger også af den gældende fol-
keskolelovs § 19, stk. 1, hvorefter de nødvendige undervis-
ningsmidler skal stilles vederlagsfrit til rådighed for eleve-
rne. Der vil endvidere ikke kunne kræves særskilt dækning
af udgifter til studieture, ekskursioner mv. fra institutionen,
der udbyder erhvervsuddannelse, fra eleven eller elevens
forældre. En sådan opkrævning vil i stedet skulle foretages
af kommunalbestyrelsen eller den, som kommunalbestyrel-
sen har bemyndiget til at træffe beslutning herom efter fol-
keskolelovens § 40, stk. 5, 2. pkt. Det bemærkes, at erstat-
ningssager mod eleverne vil være et forhold mellem institu-
tionen, der udbyder erhvervsuddannelse, og eleven.
Det bemærkes i denne forbindelse, at kommunalbestyrelsen
vil kunne indgå overenskomst med en institution, der udby-
der erhvervsuddannelse, som giver mulighed for at under-
visningen gennemføres i en koncentreret periode, hvor ele-
verne har ophold på et skolehjem ved institutionen, der ud-
byder erhvervsuddannelse. Det vil i denne forbindelse være
ufravigelige betingelser for elevernes deltagelse, at det er et
kendt vilkår, allerede når eleverne vælger valgfaget, at ud-
strækningen af sådanne ophold på skolehjem er afpasset
med elevernes alder, herunder også ift. tilsyn udenfor skole-
tiden (pasning, bespisning og passende fritidsaktiviteter
mv.), samt at ophold på skolehjem er uden nogen form for
forældrebetaling.
Ved overenskomsten vil institutionen, der udbyder erhvervs-
uddannelse, påtage sig at planlægge og gennemføre under-
visningen efter folkeskoleloven og på vegne af kommunal-
bestyrelsen. Kommunalbestyrelsen vil fortsat have ansvaret
for opgaveløsningen i henhold til folkeskoleloven og vil væ-
66
re ansvarlig for, at undervisningen lever op til de rammer,
der er fastsat i overenskomsten. Kommunalbestyrelsen vil
herunder skulle sikre, at elever med behov for specialunder-
visning eller anden specialpædagogisk bistand, modtager
den fornødne støtte efter folkeskolelovens § 3, stk. 2 og 3,
og at elever med særlige behov tilbydes supplerende under-
visning, anden faglig støtte og personlig assistance i over-
ensstemmelse med folkeskolelovens § 3 a, samt at der tilby-
des den nødvendige pædagogiske-psykologiske rådgivning i
forbindelse hermed. Kommunalbestyrelserne vil endvidere
med fordel kunne stille krav til, hvordan erhvervsskolerne
koordinerer planlægningen af undervisningen med de folke-
skoler, hvorfra eleverne kommer.
Forslaget vil alene omfatte muligheden for at indgå overens-
komst om, at en institution for erhvervsuddannelse varetager
undervisningen i en del af undervisningstiden. I det omfang
kommunalbestyrelsen måtte ønske at henlægge al undervis-
ning til en anden udbyder end folkeskolen, skal dette ske ef-
ter reglerne herom i den gældende folkeskolelovs § 22, stk.
1.
Det foreslås herudover, at folkeskolelovens § 22 tilføjes et
nyt stk. 8, 3. pkt., hvorefter kommunalbestyrelsen vil skulle
føre tilsyn med undervisningen, der er aftalt i overenskom-
sten efter bestemmelsens 1. pkt.
Forslaget vil indebære, at kommunalbestyrelsen vil skulle
føre tilsyn med undervisningens tilrettelæggelse, herunder
valg af undervisnings- og arbejdsformer, metoder, undervis-
ningsmidler og stofudvælgelse, således at det bliver sikret,
at disse i alle fag lever op til folkeskolens formål, mål for
fag samt emner og varieres, så den svarer til den enkelte
elevs behov og forudsætninger. Det vil således være kom-
munalbestyrelsens ansvar, at den undervisning, som vareta-
ges af en institution, der udbyder erhvervsuddannelse, lever
op til de i folkeskoleloven fastsatte rammer for undervisnin-
gen, herunder bl.a. folkeskolelovens § 10 (fagenes mål), §
13 (evaluering) og § 18 (undervisningsdifferentiering). Se
hertil de almindelige bemærkninger, afsnit 2.4.2.1 og
2.4.4.1.
Tilsynet vil endvidere skulle påse, at de erhvervsskolelære-
re, som tilrettelægger og varetager undervisningen, har de
fornødne faglige og pædagogiske kvalifikationer. De under-
visningsmæssige behov hos den elevgruppe, der skal under-
vises, vil have betydning for kravene til underviseren. Der
vil bl.a. skulle lægges vægt på, om det fx er en elevgruppe
med behov for særlige didaktiske og pædagogiske kompe-
tencer.
Kommunalbestyrelsen vil skulle udpege en medarbejder
med de fornødne kvalifikationer til at føre tilsyn med, at det
undervisende personale planlægger og tilrettelægger under-
visningen, så alle elever udvikler sig fagligt og alsidigt, her-
under socialt, og trives i skolens faglige og sociale fælles-
skaber. Det kunne fx være en eller flere skoleledere ved
kommunens folkeskoler.
Efter den gældende folkeskolelovs § 9, stk. 1, kan der ud
over undervisningen i fagene, de obligatoriske emner samt
introduktionskurser og brobygning, tilbydes eleverne på
7.-9. klassetrin undervisning i følgende fag og emner som
valgfag: 1) tysk, 2) fransk, 3) spansk, 4) billedkunst, 5) me-
dier, 6) filmkundskab, 7) drama, 8) musik, 9) håndværk og
design, 10) madkundskab, 11) almindelige indvandrersprog
for elever med fornødent forhåndskendskab til det pågæl-
dende sprog og 12) arbejdskendskab.
Det følger af den gældende folkeskolelovs § 9, stk. 5, at de
fag, som efter § 19 d, stk. 4, nr. 5-12, tilbydes elever i 10.
klasse, tillige kan tilbydes elever på 7.-9. klassetrin som
valgfag. Disse fag er: metal/motorværksted, byggeværksted,
teknologiværksted, serviceværksted, produktudvikling og
formgivning, iværksætter, sundhed og sociale forhold, samt
teknologi og kommunikation.
Efter den gældende folkeskolelovs § 9, stk. 6, kan kommu-
nalbestyrelsen godkende, at der tilbydes eleverne undervis-
ning i andre fag og emner end de i stk. 1 og 5 nævnte (så-
kaldte kommunale valgfag).
Det følger af den gældende folkeskolelovs § 10, stk. 1, at
undervisningsministeren fastsætter regler om formålet med
undervisningen i folkeskolens fag og obligatoriske emner
efter §§ 5-7 og § 9. Undervisningsministeren fastsætter des-
uden regler om kompetencemål for bestemte klassetrin, ind-
deling i færdigheds- og vidensområder, ud fra hvilke under-
visningen i de enkelte fag/emner skal tilrettelægges, og reg-
ler om opmærksomhedspunkter inden for udvalgte kerneom-
råder i dansk og matematik.
Efter § 10, stk. 2, udsender undervisningsministeren vejle-
dende færdigheds- og vidensmål. Efter § 10, stk. 3, skal sko-
lernes læseplaner for folkeskolens fag og obligatoriske em-
ner, jf. §§ 5-7 og § 9, stk. 1, beskrive den udvikling i indhol-
det i undervisningen, der tilrettelægges med henblik på at nå
kompetencemålet. Læseplanerne skal herunder beskrive
trinforløb, der understøtter tilrettelæggelsen af undervisnin-
gen ud fra færdigheds- og vidensområderne. Læseplanerne
skal godkendes af kommunalbestyrelsen, jf. § 40, stk. 3. Un-
dervisningsministeren udsender vejledende læseplaner. Det
følger af § 10, stk. 4, at undervisningen i de enkelte fag og
emner og i tværgående emner og problemstillinger, jf. § 5,
stk. 1, skal fremme elevernes alsidige udvikling, jf. § 1, stk.
1. Efter § 10, stk. 5, kan undervisningsministeren udsende
vejledende materiale om beskrivelsen af elevernes alsidige
udvikling, undervisning i tværgående emner og problemstil-
linger samt vejledende opgavesæt, eksempler på kompeten-
ceopgaver og udfordringsmål, eksempler på timeplaner m.v.
Efter den gældende folkeskolelovs § 22, stk. 7, kan under-
visning elever på 7.-10. klassetrin efter § 5, stk. 2, nr. 1, litra
e, § 9 og §§ 19 b-19 e være fælles for elever fra flere skoler
og kan tilrettelægges i samarbejde med den kommunale
ungdomsskole, således at eleverne om nødvendigt henvises
hertil. Eleverne skal dog, hvis de ønsker det, kunne modtage
67
undervisning inden for folkeskolen i hele det årlige under-
visningstimetal.
Det foreslås, at folkeskolelovens § 22 tilføjes et nyt stk. 9,
hvorefter overenskomsten mellem kommunalbestyrelsen og
en institution, der udbyder erhvervsuddannelse, jf. stk. 8, vil
kunne omfatte tilrettelæggelse og varetagelse af undervis-
ning i valgfag efter § 9, stk. 1, 5 og 6, for elever på 7.-9.
klassetrin. Undervisningen vil skulle tilrettelægges og vare-
tages af en erhvervsskolelærer, som har de fornødne kvalifi-
kationer, og gennemføres i erhvervsskolens faglokaler.
Forslaget vil indebære, at der kan indgås overenskomst mel-
lem kommunalbestyrelsen og en institution, der udbyder er-
hvervsuddannelse, om, at eleverne kan tilbydes at modtage
undervisning i deres valgfag på 7.-9. klassetrin på erhvervs-
skolen.
Det bemærkes dog, at eleverne efter folkeskolelovens § 22,
stk. 7, når undervisningen skal være fælles for elever fra fle-
re skoler, skal kunne modtage undervisning inden for folke-
skolen i hele det årlige undervisningstimetal, hvis de ønsker
det. Det betyder, at kommunalbestyrelsen ikke vil kunne
henlægge al undervisning i valgfagene på et eller flere klas-
setrin, eller samtlige udbudte obligatoriske praktiske/musi-
ske valgfag efter folkeskolelovens § 9, stk. 8, til erhvervs-
skolen.
Valgfagene vil kunne omfatte de valgfag, der er opregnet i
folkeskolelovens § 9, stk. 1 og 5, men vil også med kommu-
nalbestyrelsens godkendelse kunne omfatte valgfag, som er
defineret af erhvervsskolen, jf. folkeskolelovens § 9, stk. 6.
For så vidt angår valgfagenes emner besluttes disse ud fra de
lærerkompetencer, som erhvervsskolen råder over. Dermed
vil erhvervsskolen kunne tilbyde valgfag defineret ud fra el-
ler sammensat af de erhvervsuddannelser, den udbyder.
Det vil være en forudsætning, at overenskomsten omfatter
undervisningen i hele det pågældende valgfag og omfatter
alle de elementer, der indgår i undervisningen i faget efter
folkeskolelovens regler, herunder obligatoriske test, prøve-
afholdelse, bidrag til elevplaner mv.
Forslaget vil kunne indebære behov for befordring af eleve-
rne mellem folkeskolen og erhvervsskolen. Denne befor-
dring vil skulle stilles til rådighed af kommunalbestyrelsen,
medmindre eleverne kan gå mellem de to uddannelsessteder.
Dette følger af, at alle børn i den undervisningspligtige alder
har ret til fri undervisning i folkeskolen, jf. grundlovens §
76, 1. pkt., og af kommunalbestyrelsens ansvar for, at alle
børn i kommunen sikres ret til vederlagsfri undervisning i
folkeskolen, jf. folkeskolelovens § 2, stk. 1.
Det bemærkes, at kommunalbestyrelsens tilsynspligt efter
den foreslåede bestemmelse i § 22, stk. 8, 3. pkt., jf. oven-
for, vil skulle tilrettelægges, således at den kan gennemføres
kvalificeret og uden unødigt ressourceforbrug, selvom over-
enskomsten dækker flere folkeskoler. Der er derfor foreslået
en mulighed for, at kommunalbestyrelsen vil kunne tilrette-
lægge tilsynet således, at tilsynet alene varetages af fx én af
de skoleledere, hvis elever deltager i undervisningen på er-
hvervsskolen.
Ved tilsynet vil det skulle påses, at undervisningen er i over-
ensstemmelse med kravene i folkeskoleloven. Det vil ligele-
des skulle påses, at de erhvervsskolelærere, som tilrettelæg-
ger og varetager undervisningen, har de fornødne faglige og
pædagogiske kvalifikationer. Sådanne pædagogiske kvalifi-
kationer kunne fx være den pædagogiske diplomuddannelse
(PD) i erhvervspædagogik eller andre relevante erhvervspæ-
dagogiske kompetencer.
Det følger af den gældende folkeskolelovs § 3, stk. 4, at sko-
lerne indgår i samarbejder, herunder i form af partnerskaber,
med virksomheder, institutioner for erhvervsrettet uddannel-
se, lokalsamfundets kultur-, folkeoplysnings-, idræts- og
foreningsliv og kunst- og kulturskoler, med lokale fritids- og
klubtilbud og med de kommunale eller kommunalt støttede
musikskoler og ungdomsskoler, der kan bidrage til opfyldel-
sen af folkeskolens formål og mål for folkeskolens fag og
obligatoriske emner. Kommunalbestyrelsen fastlægger mål
og rammer for skolernes samarbejder, og skolebestyrelsen
fastsætter principper for samarbejdet. Det følger endvidere
af den gældende folkeskolelovs § 3, stk. 5, at skolens leder
kan beslutte, at personer, der ikke er ansat ved kommunens
skolevæsen, i begrænset omfang kan varetage undervis-
ningsopgaver i folkeskolens fag og obligatoriske emner og
understøttende undervisning som led i de i stk. 4 nævnte
samarbejder eller samarbejder med uddannelsesinstitutioner,
organisationer eller virksomheder m.v., der er etableret ved
kontrakt.
Efter den gældende folkeskolelovs § 5, stk. 1, vælges og til-
rettelægges indholdet i undervisningen, så det giver eleverne
mulighed for faglig fordybelse, overblik og oplevelse af
sammenhænge. Undervisningen skal give eleverne mulighed
for at tilegne sig de enkelte fags erkendelses- og arbejdsfor-
mer. I vekselvirkning hermed skal eleverne have mulighed
for at anvende og udbygge de tilegnede kundskaber og fær-
digheder gennem undervisningen i tværgående emner og
problemstillinger.
Det følger af den gældende folkeskolelovs § 5, stk. 2, at un-
dervisningen i 1.-9. klasse gives inden for 3 fagblokke og
omfatter for alle elever:
1) Humanistiske fag:
a) Dansk på alle klassetrin.
b) Engelsk på 1.-9. klassetrin.
c) Kristendomskundskab på alle klassetrin bortset fra
det klassetrin, hvor konfirmationsforberedelsen fin-
der sted.
d) Historie på 3.-9. klassetrin.
e) Tysk eller fransk på 5.-9. klassetrin, jf. dog stk. 3.
Hver skole skal udbyde tysk og kan udbyde fransk.
f) Samfundsfag på 8. og 9. klassetrin.
2) Praktiske/musiske fag:
a) Idræt på alle klassetrin.
b) Musik på 1.-6. klassetrin.
c) Billedkunst på 1.-5. klassetrin.
68
d) Håndværk og design samt madkundskab på et eller
flere klassetrin inden for 4.-7. klassetrin.
3) Naturfag:
a) Matematik på alle klassetrin.
b) Natur/teknologi på 1.-6. klassetrin.
c) Geografi på 7.-9. klassetrin.
d) Biologi på 7.-9. klassetrin.
e) Fysik/kemi på 7.-9. klassetrin.
Efter den gældende folkeskolelovs § 7, stk. 1, indgår følgen-
de obligatoriske emner i undervisningen i grundskolen:
færdselslære, sundheds- og seksualundervisning og familie-
kundskab, samt uddannelse og job. Efter bestemmelsens stk.
2 skal undervisningen i uddannelse og job tilrettelægges i
samarbejde med Ungdommens Uddannelsesvejledning (fra
den 1. august 2019 den kommunale ungeindsats).
Efter den gældende folkeskolelovs § 9, stk. 8, skal eleverne
på 7. og 8. klassetrin tilbydes valgfaget håndværk og design,
jf. stk. 1, nr. 9, og kan tilbydes valgfagene billedkunst, mu-
sik og madkundskab, jf. stk. 1, nr. 4, 8 og 10. Eleven skal
vælge ét af de i 1. pkt. angivne valgfag.
Det følger af den gældende folkeskolelovs § 10, stk. 1, at
undervisningsministeren fastsætter regler om formålet med
undervisningen i folkeskolens fag og obligatoriske emner
efter §§ 5-7 og § 9. Undervisningsministeren fastsætter des-
uden regler om kompetencemål for bestemte klassetrin, ind-
deling i færdigheds- og vidensområder, ud fra hvilke under-
visningen i de enkelte fag/emner skal tilrettelægges, og reg-
ler om opmærksomhedspunkter inden for udvalgte kerneom-
råder i dansk og matematik.
Efter folkeskolelovens § 10, stk. 2, udsender undervisnings-
ministeren vejledende færdigheds- og vidensmål.
Efter folkeskolelovens § 10, stk. 3, skal skolernes læsepla-
ner for folkeskolens fag og obligatoriske emner, jf. §§ 5-7
og § 9, stk. 1, beskrive den udvikling i indholdet i undervis-
ningen, der tilrettelægges med henblik på at nå kompetence-
målet. Læseplanerne skal herunder beskrive trinforløb, der
understøtter tilrettelæggelsen af undervisningen ud fra fær-
digheds- og vidensområderne. Læseplanerne skal godkendes
af kommunalbestyrelsen, jf. § 40, stk. 3. Undervisningsmini-
steren udsender vejledende læseplaner.
Det følger af folkeskolelovens § 10, stk. 4, at undervisnin-
gen i de enkelte fag og emner og i tværgående emner og
problemstillinger, jf. § 5, stk. 1, skal fremme elevernes alsi-
dige udvikling, jf. § 1, stk. 1.
Efter folkeskolelovens § 10, stk. 5, kan undervisningsmini-
steren udsende vejledende materiale om beskrivelsen af ele-
vernes alsidige udvikling, undervisning i tværgående emner
og problemstillinger samt vejledende opgavesæt, eksempler
på kompetenceopgaver og udfordringsmål, eksempler på ti-
meplaner m.v.
Det følger af den gældende folkeskolelovs § 16 a, stk. 1, at
undervisningen i folkeskolens fag, jf. §§ 5, 9 og 11, og obli-
gatoriske emner, jf. § 7, suppleres af understøttende under-
visning. Den understøttende undervisning skal anvendes til
forløb, læringsaktiviteter m.v., der enten har direkte sam-
menhæng med undervisningen i folkeskolens fag og obliga-
toriske emner, eller som sigter på at styrke elevernes læ-
ringsparathed, sociale kompetencer, alsidige udvikling, mo-
tivation og trivsel. Efter bestemmelsens stk. 2 skal skolens
leder sikre sammenhæng mellem undervisningen i fagene,
de obligatoriske emner og den understøttende undervisning.
Det følger af den gældende folkeskolelovs § 18, stk. 1, at
undervisningens tilrettelæggelse, herunder valg af undervis-
nings- og arbejdsformer, metoder, undervisningsmidler og
stofudvælgelse, i alle fag skal leve op til folkeskolens for-
mål, mål for fag samt emner og varieres, så den svarer til
den enkelte elevs behov og forudsætninger.
Det fremgår endvidere af folkeskolelovens § 18, stk. 2, at
det påhviler skolelederen at sikre, at det undervisende perso-
nale, der er tilknyttet klassen, planlægger og tilrettelægger
undervisningen, så alle elever udvikler sig fagligt og alsi-
digt, herunder socialt, og trives i skolens faglige og sociale
fællesskaber. Herudover fremgår det af folkeskolelovens §
18, stk. 3, at i de fag, hvor der er prøver, jf. § 14, skal under-
visningens indhold desuden fastlægges således, at kravene i
de enkelte fag ved prøverne kan opfyldes.
Det følger endvidere af den gældende folkeskolelovs § 28,
stk. 1, at for at kunne varetage undervisningen i folkesko-
lens 1.-10. klasse skal underviseren have gennemført uddan-
nelsen til lærer i folkeskolen eller anden læreruddannelse,
der er godkendt af undervisningsministeren i denne hense-
ende, jf. dog stk. 2 og §§ 29 a, 30 og 30 c. Godkendelsen
kan betinges af, at de uddannede består en prøve ved en pro-
fessionshøjskole, der af undervisningsministeren er god-
kendt til at uddanne lærere i folkeskolen.
Det fremgår endvidere af den gældende folkeskolelovs § 28,
stk. 2, at der kan ansættes personer med særlige kvalifikatio-
ner til at undervise i enkelte fag.
Bestemmelsen i folkeskolelovens § 28, stk. 2, giver efter sin
ordlyd mulighed for at ansætte personer med særlige kvalifi-
kationer til at undervise i et eller flere fag (såkaldt faglære-
re). De pågældende faglærere får ikke en generel undervis-
ningskompetence, men alene undervisningskompetence til at
undervise i et eller flere fag alt efter deres særlige kvalifika-
tioner.
Efter den gældende folkeskolelovs § 28, stk. 2, er det kom-
munalbestyrelsens ansvar at vurdere, i hvilket omfang en
person har særlige kvalifikationer til at undervise i de(t) på-
gældende fag. Hvorvidt en persons påbegyndelse af en læ-
reruddannelse er tilstrækkeligt til, at den pågældende heref-
ter kan antages at have særlige kvalifikationer til at undervi-
se i enkelte fag, jf. folkeskolelovens § 28, stk. 2, beror på
kommunalbestyrelsens konkrete vurdering i hvert enkelt til-
fælde. Påbegyndelsen af læreruddannelsen kan ikke i sig
69
selv anses for at falde ind under ordlyden af bestemmelsen i
folkeskolelovens § 28, stk. 2.
Det følger endvidere af den gældende folkeskolelovs § 28,
stk. 2, at kommunen, uden at der foreligger særlige betingel-
ser, kan ansætte personer med særlige kvalifikationer til at
undervise i enkelte fag, men det er ikke tanken, at der skal
ansættes ikke-læreruddannede til at undervise i et fag, hvor
en af skolens eller kommunens allerede ansatte lærere med
fornøden undervisningskompetence (tidligere linjefagskom-
petence) eller tilsvarende kvalifikationer i faget kan undervi-
se i faget. Se hertil de almindelige bemærkninger til lov nr.
192 af 27. februar 2017, afsnit 3.5.1, jf. Folketingstidende
2012-13, A, L 109 som fremsat, side 10.
Det foreslås, at folkeskolelovens § 22 tilføjes et nyt stk. 10,
hvorefter overenskomsten mellem kommunalbestyrelsen og
en institution, der udbyder erhvervsuddannelse, jf. stk. 8, vil
kunne omfatte tilrettelæggelse og varetagelse af undervis-
ning i valgfag omfattet af § 9, stk. 8, for elever på 7.-9. klas-
setrin, samt tilrettelæggelse og varetagelse af relevante for-
løb og aktiviteter for elever i grundskolen. Undervisningen
vil skulle tilrettelægges og varetages af en erhvervsskolelæ-
rer, som har kvalifikationer svarende til en person med sær-
lige kvalifikationer til at undervise i enkelte fag, jf. § 28, stk.
2, og gennemføres i folkeskolens lokaler.
Forslaget vil som det første indebære, at der kan indgås
overenskomst mellem kommunalbestyrelsen og en institu-
tion, der udbyder erhvervsuddannelse, om, at eleverne kan
tilbydes at modtage undervisning i deres obligatoriske prak-
tiske/musiske valgfag, jf. folkeskolelovens § 9, stk. 8, i fol-
keskolen, men med en erhvervsskolelærer som underviser.
I det omfang, der indgås overenskomst om udbud af valg-
fag, vil det være en forudsætning, at overenskomsten omfat-
ter undervisningen i hele det pågældende valgfag og omfat-
ter alle de elementer, der indgår i undervisningen i faget ef-
ter folkeskolelovens regler, herunder obligatoriske test, prø-
veafholdelse, bidrag til elevplaner mv.
Undervisning i de obligatoriske praktiske/musiske valgfag,
jf. folkeskolelovens § 9, stk. 8, vil alene kunne tilbydes til
elever på 7.-9. klassetrin. Det bemærkes, at en elev vil kun-
ne vælge at tage håndværk og design, billedkunst, musik el-
ler madkundskab som frivilligt valgfag ved siden af det obli-
gatoriske praktiske/musiske valgfag på 7.-8. klassetrin.
Overenskomsten vil også kunne omfatte undervisning af
disse elever, herunder hvor eleven kommer til at følge un-
dervisningen på 8.-9. klassetrin.
Forslaget vil som det andet indebære, at der kan indgås
overenskomst mellem kommunalbestyrelsen og en institu-
tion, der udbyder erhvervsuddannelse, om, at erhvervssko-
lerne får mulighed for at tilbyde undervisning i folkeskolen i
videre omfang end som led i åben skole, jf. folkeskolelovens
§ 3, stk. 4 og 5.
En sådan overenskomst vil kunne omfatte undervisning i re-
levante forløb som led i undervisningen i fagene og de obli-
gatoriske emner, jf. folkeskolelovens §§ 5 og 7. Det kunne
fx være en erhvervsskolelærer fra elektrikeruddannelsen, der
varetager undervisningen i elektricitet i fysik/kemi, eller en
erhvervsskolelærer fra dyrepasseruddannelsen, der varetager
undervisningen i klassifikation af dyr i natur/teknologi.
En sådan overenskomst vil endvidere kunne omfatte vareta-
gelse af aktiviteter i den understøttende undervisning, jf. fol-
keskolelovens § 16 a. Det kunne fx være en erhvervsskole-
lærer, der forestår en praksisfaglig workshop som fast tilbud
i den understøttende undervisning.
Undervisningen i forløb og aktiviteter vil i princippet kunne
omfatte alle elever i grundskolen. Det vil derfor være op til
skolelederen at sikre, at undervisningen samlet set tilrette-
lægges i overensstemmelse med folkeskolelovens § 18. Det
vil således være naturligt, at kommunalbestyrelsens tilsyn
med erhvervsskolens undervisning efter den foreslåede be-
stemmelse i folkeskolelovens § 22, stk. 8, 3. pkt., jf. oven-
for, varetages af skolelederen på den skole, hvor undervis-
ningen finder sted.
Forslaget vil som det tredje indebære, at undervisningen vil
skulle tilrettelægges og varetages af en erhvervsskolelærer,
som har kvalifikationer svarende til en person med særlige
kvalifikationer til at undervise i enkelte fag, jf. folkeskolelo-
vens § 28, stk. 2.
Dette vil indebære, at erhvervsskolelæreren, som varetager
undervisningen, vil skulle opfylde alle krav til faglige og
pædagogiske kvalifikationer efter folkeskolelovens § 28,
stk. 2, men at læreren ikke vil skulle være ansat i det kom-
munale skolevæsen. Læreren vil i stedet skulle være ansat
på den institution, der udbyder erhvervsuddannelse, som
kommunalbestyrelsen har indgået overenskomst med.
Med den foreslåede ordning vil det endvidere blive muligt
for kommunen at udbyde undervisning på kommunens fol-
keskoler, der varetages af en lærer, som ikke har gennemført
uddannelsen til lærer i folkeskolen, selvom en af skolens el-
ler kommunens allerede ansatte lærere med fornøden under-
visningskompetence (tidligere linjefagskompetence) eller
tilsvarende kvalifikationer i faget kan undervise i faget.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.4 i lovforslagets almindelige
bemærkninger om tilføjelse af en adgang til, at institutioner
for erhvervsuddannelse kan tilbyde undervisning i valgfag
m.v. til elever i grundskolen.
Til nr. 3
Efter den gældende folkeskolelovs § 22, stk. 10, kan under-
visningsministeren fastsætte regler om betingelser for opta-
gelse, befordring m.v. og om indgåelsen og indholdet af
overenskomsten mellem kommunalbestyrelsen og institutio-
nen, der udbyder erhvervsuddannelse, om 10.-klasseunder-
visning, jf. stk. 1, nr. 6. Bestemmelsen blev indsat med § 1,
nr. 7, i lov nr. 640 af 14. juni 2010.
70
Det foreslås, at bemyndigelsen i folkeskolelovens § 22, stk.
10, der bliver stk. 13, udvides til at omfatte overenskomster
om undervisning af elever i grundskolen i dele af undervis-
ningstiden, jf. stk. 8-10.
Forslaget vil indebære, at undervisningsministeren vil kunne
fastsætte regler for undervisning af elever i grundskolen i
dele af undervisningstiden, jf. stk. 8-10, som affattet ved
lovforslagets § 2, nr. 2, om betingelser for optagelse, befor-
dring m.v. og om indgåelsen og indholdet af overenskom-
sten mellem kommunalbestyrelsen og institutionen, der ud-
byder erhvervsuddannelse.
Bemyndigelsen forventes at ville blive anvendt til at fastsæt-
te regler om, hvordan overenskomsten mellem kommunal-
bestyrelsen og en institution, der udbyder erhvervsuddannel-
se, vil skulle afspejle, at institutionen, der udbyder erhvervs-
uddannelse, planlægger og gennemfører undervisningen ef-
ter folkeskoleloven og på vegne af kommunalbestyrelsen.
Der vil således skulle fastsættes nærmere regler om, at over-
enskomsten skal indeholde oplysning om, hvordan det sik-
res, at undervisningen skal opfylde alle relevante krav i fol-
keskoleloven, herunder fx at elever med behov for special-
undervisning eller anden specialpædagogisk bistand, modta-
ger den fornødne støtte, jf. folkeskolelovens § 3, stk. 2 og 3,
at undervisningen skal leve op til folkeskolens formål og fa-
genes mål, jf. folkeskolelovens § 1 og § 10, at der skal fore-
tages undervisningsdifferentiering, jf. folkeskolelovens § 18,
samt at der skal gennemføres evaluering og test, jf. folke-
skolelovens § 13, og afholdes folkeskolens afgangseksamen,
prøve på 8. klassetrin og 9.-klasseprøver i de fag, erhvervs-
skolen underviser i, jf. folkeskolelovens § 14. Der vil endvi-
dere skulle fastsættes regler om, at når institutionen, der ud-
byder erhvervsuddannelse, skal kunne udbyde valgfag efter
folkeskolelovens § 9, stk. 6, dvs. såkaldte kommunale valg-
fag, vil det skulle fremgå af overenskomsten, hvilke mål og
læseplaner der er for undervisningen.
Der vil endvidere skulle fastsættes nærmere regler om, at
kommunalbestyrelsens krav til lærerkvalifikationer skal
fremgå af overenskomsten.
Der vil herudover skulle fastsættes nærmere regler om de
forpligtelser, der vil følge af, at kommunalbestyrelsen fort-
sat vil have ansvaret for opgaveløsningen i henhold til folke-
skoleloven og vil være ansvarlig for, at undervisningen lever
op til de rammer, der er fastsat i overenskomsten.
Der vil således skulle fastsættes nærmere regler om kommu-
nalbestyrelsens tilsyn og beskrivelsen heraf i overenskom-
sten, herunder om, at kommunalbestyrelsen vil skulle udpe-
ge en medarbejder med de fornødne kvalifikationer til at fø-
re tilsyn med, at det undervisende personale planlægger og
tilrettelægger undervisningen, så alle elever udvikler sig fag-
ligt og alsidigt, herunder socialt, og trives i skolens faglige
og sociale fællesskaber. Det kunne fx være en eller flere
skoleledere ved kommunens folkeskoler.
For at sikre, at kommunerne har mulighed for at tilrettelæg-
ge et tilbud efter lokale prioriteringer, ønsker og behov, vil
der endvidere skulle fastsættes regler om, at det bliver op til
kommunalbestyrelsen og institutionen for erhvervsrettet ud-
dannelse i fællesskab at bestemme kapaciteten i ordninger-
ne.
Der forventes i denne forbindelse fastsat regler om, at hvis
der er flere elever, der ønsker at modtage undervisning i
valgfag på en institution, der udbyder erhvervsuddannelse,
jf. § 22, stk. 9, som affattet ved lovforslagets § 2, nr. 2, end
der er plads til i ordningen, vil det være kommunalbestyrel-
sen, der bestemmer, hvilke kriterier, der lægges til grund for
optagelse m.v. Disse kriterier vil normalt skulle oplyses for-
ud for elevernes valg af valgfag. Der forventes endvidere
fastsat nærmere regler om omfanget af kommunalbestyrel-
sens forpligtelse til at stille befordring til rådighed for eleve-
rne i det omfang undervisningen henlægges til en anden lo-
kalitet end elevens distriktsskole.
Der henvises til lovforslagets § 2, nr. 2, samt bemærkninger-
ne hertil om tilføjelse af en adgang til, at institutioner for er-
hvervsuddannelse kan tilbyde undervisning i valgfag m.v. til
elever i grundskolen.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.4 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til § 3
Til nr. 1
I gældende ret er formålet med vejledning fastsat i vejled-
ningslovens § 1 (fra den 1. august 2019 lov om kommunal
indsats for unge under 25 år). Vejledningen skal etableres ud
fra et helhedssyn, sådan at vejledningen er sammenhængen-
de og ikke sektoropdelt. Det er desuden et formål, at vejled-
ningen tilpasses den gruppe af unge, som har størst vejled-
ningsbehov. Sigtet med uddannelses- og erhvervsvejlednin-
gen er, at den skal bidrage til en målsætning om friere valg
af uddannelse og erhverv og til opfyldelse af krav om åben-
hed og gennemsigtighed i uddannelserne. Samtidig indgår
der et beskæftigelsesmæssigt sigte i vejledningsindsatsen, li-
gesom der er fastsat et mål om, at alle unge tager en er-
hvervskompetencegivende uddannelse.
Efter lovens § 1, stk. 1, skal vejledningen således bidrage til,
at valg af uddannelse og erhverv bliver til størst mulig gavn
for den enkelte og for samfundet, herunder at alle unge gen-
nemfører en erhvervskompetencegivende uddannelse.
Efter stk. 2 skal vejledningen i særlig grad målrettes unge,
som uden en særlig vejledningsindsats har eller vil få van-
skeligheder ved at vælge, påbegynde eller gennemføre en
uddannelse eller vælge erhverv.
Efter stk. 3 skal vejledningen inddrage såvel den enkeltes in-
teresser og personlige forudsætninger, herunder uformelle
kompetencer og hidtidige uddannelses- og beskæftigelses-
71
forløb, som det forventede behov for uddannet arbejdskraft
og selvstændigt erhvervsdrivende.
Efter stk. 4 skal vejledningen bidrage til, at frafald fra og
omvalg i uddannelserne begrænses mest muligt, og at den
enkelte elev fuldfører den valgte uddannelse med størst mu-
ligt fagligt og personligt udbytte.
Vejledningen skal endvidere, efter stk. 5, bidrage til, at den
enkelte kan søge og anvende informationer, herunder it-ba-
serede informations- og vejledningstilbud, om uddannelse,
uddannelsesinstitutioner og fremtidig beskæftigelse.
Endelig skal vejledningen, efter stk. 6, gives således, at der
for den enkelte sikres sammenhæng og progression i vejled-
ningsindsatsen.
Det foreslås, at der indsættes et nyt stk. 2 i lovens formåls-
bestemmelse, hvoraf det fremgår, at vejledningen skal sikre,
at den enkelte elev opnår en realistisk forståelse af mulighe-
der og forudsætninger i uddannelsessystemet og på arbejds-
markedet.
Forslaget til nyt stk. 2 vil ikke berøre de gældende formål
for vejledningen, der vil blive videreført uændret samtidig
med, at der vil ske en udvidelse af formålet med vejlednin-
gen, idet det foreslås, at vejledningen tillige vil skulle sikre,
at eleven opnår en realistisk forståelse af muligheder og for-
udsætninger i uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet.
Hensigten med udvidelsen af formålsbestemmelsen er såle-
des, at der i vejledningen lægges større vægt på dens rolle i
forhold til at åbne den enkelte elevs øjne for samtlige uddan-
nelsesmuligheder efter grundskolen. Mange unge træffer i
dag omvalg og gennemfører mere end én ungdomsuddan-
nelse. Ikke mindst har mange elever i en erhvervsuddannel-
ses grundforløb tidligere fuldført en gymnasial uddannelse.
Ved i vejledningen at rette større opmærksom på, hvilke for-
udsætninger der kræves, og hvilke krav der stilles i hen-
holdsvis uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet, er det
hensigten at få flere unge til at reflektere mere over valget af
ungdomsuddannelse og de muligheder, der heraf følger for
den enkelte. Forslaget vil derfor forventeligt indebære, at de
unge i udskolingen i højere grad vil kunne få indblik i hele
paletten af uddannelser og uddannelsesområder, og at den
enkelte unge derfor vil blive udfordret i forhold til de fore-
stillinger, som vedkommende har, og i forhold til den unges
baggrund og umiddelbare ønsker.
Det vil med den foreslåede udvidelse af formålsbestemmel-
sen fortsat være væsentligt, at valget af uddannelse sker med
udgangspunkt i den unges egne ønsker og behov. Formålet
er således ikke at lede den unge mod en bestemt uddannelse
eller en bestemt uddannelsesretning. Formålet er derimod at
gøre den unge klogere på egne styrker og at give et bredere
perspektiv på valget, sådan at den unge kan træffe sit valg
på et oplyst grundlag. Det er tillige et sigte at øge de unges
kendskab til, hvilke muligheder for videreuddannelse ikke
mindst erhvervsuddannelserne giver.
Med den øgede opmærksom mod erhvervsuddannelserne,
herunder ikke mindst i sammenhæng med øget praksisfag-
lighed i folkeskolen, forventes elevernes grundlag for at
træffe valg om ungdomsuddannelse at blive bredere og mere
overensstemmende med de faktiske uddannelses- og er-
hvervsmuligheder i Danmark.
Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 3, nr.
9, som indeholder forslag om, at § 5, stk. 1, om kommunens
udarbejdelse af plan for tilrettelæggelsen af vejledningen om
elevernes valg af ungdomsuddannelse nyaffattes .
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.5.1 i lovforslagets alminde-
lige bemærkninger.
Til nr. 2
Den gældende lov indeholder ikke en bestemmelse om kom-
munalbestyrelsens fastsættelse af måltal for søgningen til
ungdomsuddannelserne. Efter lovens § 10, stk. 2, skal kom-
munalbestyrelsen fastlægge lokale mål og rammer for vej-
ledningen samt resultatmåling og dokumentation af målin-
gen. Efter § 10, stk. 2 skal kommunalbestyrelsen offentlig-
gøre de aktuelle mål og rammer for vejledningen og resulta-
terne af vejledningsindsatsen. I lovens § 10, stk. 3 er der gi-
vet bemyndigelse til, at undervisningsministeren kan fast-
sætte nærmere regler om resultatmål for vejledningen og om
kvalitetsudvikling og kvalitetssikring af vejledningen.
Med hjemmel i denne bemyndigelse er der i bekendtgørelse
nr.1496 af 12. december 2018 om vejledning om valg af
ungdomsuddannelse og erhverv fastsat regler om, at der som
en del af systemet til kvalitetsudvikling indgår blandt andet
overgangsfrekvenser for overgangen mellem grundskole og
ungdomsuddannelse, forberedende grunduddannelse eller
anden aktivitet for de elever, der vejledes af Ungdommens
Uddannelsesvejledning.
Den foreslåede § 1 a om kommunale måltal er således ny.
Det foreslås i stk. 1, 1. pkt., at kommunalbestyrelsen én gang
årligt skal fastsætte måltal for søgningen til ungdomsuddan-
nelserne for kommunens 9. og 10. klasseelever. Bestemmel-
sen vil indebære en ny opgave for kommunerne, hvorefter
det bliver en landsdækkende målsætning, at flere unge efter
grundskolen påbegynder en erhvervsuddannelse.
Forslaget, om at kommunalbestyrelsen skal fastsætte måltal,
har til hensigt at understøtte, at kommunerne aktivt arbejder
for at øge søgningen til erhvervsuddannelserne i forlængelse
af 9. og 10. klasse, det vil sige i overgangen mellem grund-
skole og ungdomsuddannelse. Kommunernes forpligtelse til
at fastsætte måltal for søgningen til ungdomsuddannelserne
vil endvidere betyde, at der i højere grad rettes opmærksom-
hed på, at der er forskellige kategorier af ungdomsuddannel-
ser, og det forventes, at flere unge og flere forældre vil kom-
me til at overveje en erhvervsuddannelse som en mulighed.
Det foreslås i stk. 1, 2. pkt., at måltallene fordeles på gymna-
siale uddannelser og erhvervsuddannelser. Der lægges med
72
forslaget ikke op til, at kommunalbestyrelsen i sine måltal
skal sondre mellem de 3-årige gymnasiale uddanner og den
2-årige hf-uddannelse, idet formålet med forslaget primært
er at øge opmærksomheden på søgningen til erhvervsuddan-
nelserne. Søgningen til ungdomsuddannelserne er forskellig
fra kommune til kommune. Af betydning for elevernes valg
er blandt andet socioøkonomiske forhold i kommunen, om
der er tale om by- eller landkommuner samt antallet af er-
hvervsrettede uddannelsesinstitutioner og gymnasiale ud-
dannelsesinstitutioner i kommunen. Søgningen til erhvervs-
uddannelserne ligger i dag mellem under 5 procent i nogle
kommuner og knapt 40 procent i andre kommuner.
Det foreslås i stk. 2, at hvis kommunens lokale søgetal til er-
hvervsuddannelserne ligger under 10 procent, skal kommu-
nen udarbejde en handlingsplan for hvilke initiativer, der
skal iværksættes for at øge søgningen til erhvervsuddannel-
serne. For kommuner, som har et søgetal, der ligger over 10
procent, vil der ikke blive stillet krav om udarbejdelse af en
handlingsplan. Hensigten med forslaget er at få kommuner
med lav søgning til erhvervsuddannelserne til i højere grad
at leve op til den landsdækkende målsætning om øget søg-
ning til erhvervsuddannelserne. Det formodes, at socioøko-
nomiske forhold m.v. fortsat vil have betydning for eleve-
rnes valg af ungdomsuddannelse, men sammenholdt med
lovforslagets øvrige forslag, herunder den øgede opmærk-
somhed på erhvervsuddannelserne i folkeskolens udskoling,
er det forventningen, at forslaget vil medvirke til at øge søg-
ningen til erhvervsuddannelserne i blandt andet de kommu-
ner, hvor valget af en erhvervsuddannelse i dag generelt op-
leves som utraditionelt.
Efter stk. 3 foreslås det, at de aktuelle søgetal sammenholdt
med kommunens måltal offentliggøres på kommunens
hjemmeside. Forslaget har til hensigt til stadighed at have
opmærksomhed på søgetallene og at understøtte kommuner-
nes arbejde med at øge søgningen til erhvervsuddannelserne.
I stk. 4 foreslås det, at der gives bemyndigelse til, at under-
visningsministeren fastsætter nærmere regler om proceduren
vedrørende kommunens fastsættelse af måltal og offentlig-
gørelse heraf, herunder at måltallene skal opgøres i procent.
Det er hensigten, at der i bekendtgørelse fastsættes regler
om, at måltallet og søgetallet til ungdomsuddannelserne skal
omfatte alle 9. og 10. klasseelever, som har bopæl og er cpr-
registrerede i kommunen. Endvidere at elever, som har bo-
pæl i kommunen, men som går i 10. klasse i en anden kom-
mune, som bopælskommunen gennemfører 10. klasse i sam-
arbejde med, skal medtælles i opgørelsen over søgningen i
bopælskommunen. Denne opgørelsesmodel svarer til den
hidtil anvendte og vil indebære, at alle skoleformer medta-
ges. Der foreslås endvidere fastsat regler om, at hvis kom-
munen har indgået driftsoverenskomst med en erhvervsskole
om undervisning af 10. klasseelever, vil disse elever også
skulle tælle med i opgørelsen.
Bemyndigelsen tænkes derudover anvendt til at fastsætte
nærmere regler om tidspunkter for kommunens fastsættelse
af måltal samt tidspunkter for offentliggørelse. Der forven-
tes fastsat regler om, at måltallene, af hensyn til ansøgnings-
proceduren for ungdomsuddannelserne, vil skulle finde sted
i marts måned hvert år. Offentliggørelse af søgetallene for-
ventes at finde sted i maj måned hvert år.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.5.3 i lovforslagets alminde-
lige bemærkninger.
Til nr. 3
Det følger af § 2 g, stk. 1, i vejledningsloven (fra den 1. au-
gust 2019 lov om kommunal indsats for unge under 25 år),
at elever i grundskolen uddannelsesparathedsvurderes til
gruppen af de 3-årige gymnasiale uddannelser, til den 2-åri-
ge hf-uddannelse eller til gruppen af erhvervsuddannelser,
medmindre eleven har ønske om flere kategorier, hvortil der
vurderes.
Indtil 2010 blev alene ansøgere til de gymnasiale uddannel-
ser vurderet i forhold til deres uddannelsesparathed. Ved lov
nr. 641 af 14. juni 2010 om ændring af lov om vejledning
om uddannelse og erhverv samt forskellige andre love (Vur-
dering af uddannelsesparathed, pligt til uddannelse, beskæf-
tigelse mv. og afbureaukratisering mv.) blev det fastsat, at
ikke blot ansøgere til de gymnasiale uddannelser, men at og-
så ansøgere til samtlige ungdomsuddannelser skulle omfat-
tes. Siden da har kommunalbestyrelsen via Ungdommens
Uddannelsesvejledning og med inddragelse af skolens leder
skullet vurdere, om den unge besidder de nødvendige fagli-
ge, personlige og sociale kompetencer for at kunne gennem-
føre en erhvervsuddannelse eller en gymnasial uddannelse.
Med lov nr. 143 af 28. februar 2018 om ændring af vejled-
ningsloven (Uddannelsesparathedsvurdering) blev vurdering
af de faglige, personlige og sociale forudsætninger suppleret
med en tværgående vurdering af elevens praksisfaglige
kompetencer.
Uddannelsesparatheden vurderes i forhold til den uddannel-
seskategori, som den enkelte elev har tilkendegivet interesse
for. Hvis eleven har tilkendegivet ønske om to eller alle tre
kategorier af ungdomsuddannelser, vurderes elevens para-
thed til to henholdsvis tre kategorier.
De nærmere regler om uddannelsesparathedsvurderingen er
fastsat i bekendtgørelse nr. 1498 af 12. december 2018 om
uddannelsesparathedsvurdering, uddannelsesplaner og pro-
cedurer ved valg af uddannelse. Det følger heraf, at vurde-
ringen af de personlige forudsætninger vurderes ud fra en
samlet afvejning af mindst følgende kriterier: Motivation til
uddannelse og lyst til læring, selvstændighed, herunder at
eleven tager initiativ i opgaveløsninger, ansvarlighed, herun-
der at eleven er forberedt til undervisningen, mødestabilitet,
herunder rettidighed og lavt fravær samt parathed til det fo-
restående valg af ungdomsuddannelse eller andet.
Vurdering af de sociale forudsætninger sker som en samlet
afvejning af mindst følgende kriterier: Samarbejdsevne, her-
under at kunne løse opgaver sammen med andre, overholde
fælles aftaler og bidrage positivt til fællesskabet, respekt,
herunder at udvise forståelse for andre mennesker samt tole-
73
rance, herunder at kunne samarbejde med mennesker, der er
forskellige fra en selv.
Vurdering af elevens praksisfaglighed vurderes som enten
middel eller høj, og vurderingen gennemføres som en samlet
afvejning af mindst følgende kriterier: Praktiske færdigheder
og kreativitet, arbejdskendskab, arbejdspladsfærdigheder og
virketrang, værkstedfærdigheder, færdigheder i at kunne
skifte perspektiv mellem del og helhed samt færdigheder i at
kunne anvende teorier i praksis.
Uddannelsesparathedsvurderingen indledes i 8. klasse, jf. lo-
vens § 2 g, stk. 2, og vurderingen omfatter på 8. klassetrin
alle elever. For elever, som vurderes ikkeuddannelsesparate
i 8. klasse, skal der efter § 2 g, stk. 3, iværksættes en målret-
tet vejlednings- og skoleindsats for at understøtte, at eleven
kan blive uddannelsesparat ved udgangen af 9. klasse. Der
er tale om såvel en skole- som en vejledningsindsats, hvor
skolens leder har ansvar for at iværksætte skoleindsatsen,
mens kommunalbestyrelsen har ansvaret for vejledningsind-
satsen. Skoleindsatsen sker inden for det almindelige arbej-
de med opfølgning på det faglige udbytte af undervisningen,
herunder udvikling af elevens alsidige færdigheder og socia-
le og personlige kompetencer. Skolen er forpligtet til at vur-
dere, hvilken indsats der skal til i den sidste del af skolefor-
løbet i 8. og 9. klasse for elever, der er vurderet ikkeuddan-
nelsesparate i 8. klasse.
Der sker alene en fornyet vurdering af elevens uddannelses-
parathed i 9. klasse, hvis eleven er vurderet ikkeuddannel-
sesparat i 8. klasse, hvis det faglige niveau er faldet, de soci-
ale og personlige forudsætninger har ændret sig væsentligt i
negativ retning, eller hvis eleven søger en anden kategori af
ungdomsuddannelse. Den fornyede vurdering foretages,
hvis eleven søger optagelse til en ungdomsuddannelse i
umiddelbar forlængelse af 9. klasse, eller hvis eleven ønsker
at gå i 10. klasse. Der er således tale om en status, så der om
nødvendigt kan iværksættes en indsats i 10. klasse for at un-
derstøtte, at eleven kan blive uddannelsesparat ved afslut-
ningen af 10. klasse.
For elever, der ikke var uddannelsesparate i 8. klasse, foreta-
ges altid en ny vurdering i 9. klasse, medmindre eleven for-
lader skolen uden at påbegynde en ungdomsuddannelse.
Denne gruppe af elever vil kunne målgruppevurderes til
blandt andet forberedende grunduddannelse. Under alle om-
stændigheder vil det skulle fastsættes i elevens uddannelses-
plan, hvilke mål der er for elevens fortsatte uddannelse eller
beskæftigelse.
I skoleåret 2017-18 blev 32 procent af eleverne vurderet ik-
keuddannelsesparate i 8. klasse. Efter gældende ret skal så-
vel skole som vejledere systematisk og tidligt identificere
dem, der har brug for særlige faglige og vejledningsmæssige
indsatser fra både skole og vejleder allerede fra 8. klasse for
at understøtte, at eleverne kan blive uddannelsesparate ved
grundskolens afslutning. Disse indsatser skal følges op i 9.
klasse for at understøtte, at eleverne kan blive uddannelses-
parate ved grundskolens afslutning. Efter gældende bestem-
melser følges indsatserne i 9. klasse op med bl.a. brobyg-
ning.
Efter gældende regler er elever, der går på skoler, hvor kom-
munalbestyrelsen (indtil den 1. august 2019 Ungdommens
Uddannelsesvejledning) forestår vejledningen, omfattet af
reglerne om vurdering af elevernes uddannelsesparathed.
For skoler, der ikke er blevet vejledt af Ungdommens Ud-
dannelsesvejledning, fx typisk efterskoler, er det skolen, der
i første omgang alene er ansvarlig for uddannelsesparathed-
svurderingen. Hvis eleven vurderes ikkeparat i 9. klasse, og
elev og forældre ikke er enige heri, er det kommunalbesty-
relsen (indtil den 1. august 2019 Ungdommens Uddannel-
sesvejledning), der foretager en ny vurdering.
Hvis der er enighed mellem kommunalbestyrelsen, eleven
og dennes forældre om, at den unge ikke er uddannelsespa-
rat, aftales det, hvilke alternative foranstaltninger der skal
sættes i værk for den unge, herunder målgruppevurdering til
forberedende grunduddannelse.
Hvis det er kommunalbestyrelsens vurdering, at eleven ikke
er uddannelsesparat, og eleven og dennes forældre er uenige
i denne vurdering, foretager en institution, der udbyder den
pågældende ungdomsuddannelse, på anmodning en fornyet
vurdering. Fornyet vurdering foretages dog ikke i forhold til
den 2-årige hf-uddannelse, jf. lovens § 2 g, stk. 9.
De nærmere regler om uddannelsesparathedsvurdering er
fastsat i bekendtgørelse nr. 1498 af 12. december 2018 om
uddannelsesparathedsvurdering, uddannelsesplaner og pro-
cedurer ved valg af uddannelse.
Som nævnt skal elever i grundskolen uddannelsesparathed-
svurderes til gruppen af de 3-årige gymnasiale uddannelser,
til den 2-årige hf-uddannelse eller til gruppen af erhvervsud-
dannelser, medmindre eleven har ønske om flere kategorier,
hvortil der vurderes.
Det foreslås at affatte § 2 g, stk. 1, 3. pkt., således, at eleve-
rne i grundskolen fremover vil skulle uddannelsesparathed-
svurderes til de 3-årige gymnasiale uddannelser, til den 2-
årige hf-uddannelse og til gruppen af erhvervsuddannelser,
uanset hvilken af de tre kategorier eleven søger optagelse
på.
Hensigten med forslaget er at ligestille de tre kategorier af
ungdomsuddannelser i forhold til, hvad der skal vurderes til.
Det er hensigten, at efter vurderingen af elevens uddannel-
sesparathed til alle tre kategorier af ungdomsuddannelser,
vil eleven skulle gives den samlede vurdering. Det påtæn-
kes, at der i bekendtgørelse vil skulle foretages en række ju-
steringer i de gældende regler om proceduren for uddannel-
sesparathedsvurderingen, herunder om at resultatet af ud-
dannelsesparathedsvurderingen til alle tre kategorier af ung-
domsuddannelser skal gives til eleven på samme tidspunkt
samt at elevens angivelse af uddannelsesønske vil ske på
baggrund af den forudgående uddannelsesparathedsvurde-
ring. Dette er en ændring i forhold til den gældende proce-
dure, hvorefter elevernes uddannelsesparathed vurderes i re-
74
lation til den uddannelse, som de unge har tilkendegivet in-
teresse for.
Det forventes, at forslaget om, at alle skal uddannelsespara-
thedsvurderes til alle kategorier af ungdomsuddannelser, vil
bidrage til at skabe en større opmærksomhed på de mulighe-
der, der ligger i at påbegynde en erhvervsuddannelse. Ele-
ver, som hidtil har set de gymnasiale uddannelser som den
eneste mulige vej, vil med forslaget få et bredere perspektiv
på, hvilke veje der kan følges efter grundskolen.
Forslaget om at vurdere parathed til alle tre kategorier af
ungdomsuddannelser ændrer ikke på gældende ret, hvorefter
elever, som er vurderet ikkeuddannelsesparate til den ønske-
de uddannelse, skal have en særlig skole- og vejledningsind-
sats. Der henvises til bemærkningerne til § 3, nr. 4.
Der foreslås ikke at foretage ændringer af de karakterkrav,
eleverne skal opfylde for at blive vurderet uddannelsesparat
til hver af de tre kategorier af ungdomsuddannelser. Karak-
terkravet for i 8. klasse at være uddannelsesparat til en er-
hvervsuddannelse eller den 2-årige hf er således fortsat 4,0 i
gennemsnit af alle de afsluttende standpunktskarakter, mens
karakterkravet for at være uddannelsesparat til en af de 3-
årige gymnasiale uddannelser i både 8., 9. og 10. klasse som
hidtil vil være 5,0. Med forslaget ændres der endvidere ikke
i kravene om de sociale, personlige og praksisfaglige forud-
sætninger.
Forslaget ændrer derudover ikke på de gældende regler om
vejledning og uddannelsesparathedsvurdering på de frie
grundskoler.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.5.2 i lovforslagets alminde-
lige bemærkninger.
Til nr. 4
Efter gældende § 2 g, stk. 3, i vejledningsloven (fra den 1.
august 2019 lov om kommunal indsats for unge under 25 år)
iværksætter Ungdommens Uddannelsesvejledning (fra den
1. august 2019 kommunalbestyrelsen) og skolens leder i
samarbejde en målrettet vejlednings- og skoleindsats for at
understøtte, at elever, som i 8. henholdsvis 9. klasse er ikke-
uddannelsesparate, kan blive uddannelsesparate ved afslut-
ningen af 9. klasse eller 10. klasse.
Det foreslås, at der i § 2 g, stk. 3, 1. pkt., indsættes »til den
ønskede uddannelse«. Kommunalbestyrelsen vil således i
samarbejde med skolens leder skulle iværksætte en målrettet
vejlednings- og skoleindsats for ikkeuddannelsesparate ele-
ver for at understøtte, at eleverne kan blive uddannelsespa-
rate til den ønskede uddannelse ved afslutningen af 9. klas-
se. Forslaget er en konsekvens af lovforslagets § 3, nr. 3, og
den foreslåede affattelse af § 2 g, stk. 1, 3. pkt., hvorefter
eleverne foreslås at skulle vurderes til alle tre kategorier af
ungdomsuddannelser, uanset hvilken af de tre kategorier der
søges optagelse på.
Forslaget ændrer således ikke på den gældende retstilstand
om, at ikkeuddannelsesparate elever skal gives en målrettet
vejlednings- og skoleindsats med henblik på at gøre dem ud-
dannelsesparate. Den vejlednings- og skoleindsats, som skal
iværksættes i 8. henholdsvis 9. klasse over for elever, som er
vurderet ikkeuddannelsesparate, med henblik på at de kan
blive uddannelsesparate ved afslutningen af henholdsvis 9.
eller 10. klasse, skal som hidtil finde sted i forhold til den
ungdomsuddannelse, som den unge vælger. Uanset at den
unge efter lovforslaget skal uddannelsesparathedsvurderes
til alle tre kategorier af ungdomsuddannelser, skal vejled-
ningsindsatsen fortsat centreres om at gøre eleven uddannel-
sesparat til netop den kategori af uddannelse, som den unge
har tilkendegivet ønske om at ville påbegynde. Det vil inde-
bære, at for en elev, som fx har ønsket en gymnasial uddan-
nelse, men er vurderet ikkeuddannelsesparat hertil, men ale-
ne er vurderet uddannelsesparat til erhvervsuddannelse, skal
der ske en målrettet vejlednings- og skoleindsats for at gøre
eleven uddannelsesparat til en gymnasial uddannelse.
Samtidig vil det betyde, at en elev, som er vurderet ikkeud-
dannelsesparat til en gymnasial uddannelse, og som har til-
kendegivet ønske om en erhvervsuddannelse, som
vedkommende er vurderet uddannelsesparat til, ikke vil få
tilbudt en særlig skole- og vejledningsmæssig indsats.
Spørgsmålet om, hvorvidt der skal iværksættes en særlig
indsats for at blive uddannelsesparat, skal således sammen-
holdes med elevens uddannelsesønske.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.5.2 i lovforslagets alminde-
lige bemærkninger.
Til nr. 5
Det følger af vejledningslovens § 2 g, stk. 5, 1. pkt., (fra den
1. august 2019 lov om kommunal indsats for unge under 25
år), at for elever, der er vurderet uddannelsesparate i 8. klas-
se, foretager Ungdommens Uddannelsesvejledning (fra den
1. august 2019 kommunalbestyrelsen) alene en fornyet vur-
dering i 9. klasse, hvis elevens faglige niveau falder eller
skolens leder vurderer, at elevens sociale og personlige for-
udsætninger har ændret sig væsentligt i negativ retning.
Det foreslås, at der i stk. 5, 1. pkt., indsættes »til den ønske-
de uddannelse«. Forslaget er en konsekvens af lovforslagets
§ 3, nr. 3, og den foreslåede affattelse af § 2 g, stk. 1, 3. pkt.,
hvorefter eleverne foreslås at skulle vurderes til alle tre kate-
gorier af ungdomsuddannelser, uanset hvilken af de tre kate-
gorier der søges optagelse på. For elever, der er vurderet ud-
dannelsesparate til den ønskede uddannelse i 8. klasse, fore-
tager kommunalbestyrelsen efter forslaget således alene en
fornyet vurdering i 9. klasse, hvis elevens faglige niveau fal-
der eller skolens leder vurderer, at elevens sociale og per-
sonlige forudsætninger har ændret sig væsentligt i negativ
retning, jf. dog forslaget til nr. 6, og den foreslåede affattelse
af § 2 g, stk. 5, 2. pkt. Der foreslås således ikke en ændring
af gældende ret om fornyet uddannelsesparathedsvurdering.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.5.2 i lovforslagets alminde-
lige bemærkninger.
75
Til nr. 6
Efter gældende § 2 g, stk. 5, 2. pkt., skal der foretages en ny
vurdering, hvis eleven søger en anden kategori af ungdoms-
uddannelse. Den fornyede vurdering foretages på baggrund
af, at der er forskellige adgangskrav til de tre kategorier af
ungdomsuddannelser, jf. bestemmelserne om adgangskrav i
dels denne lovs § 2 g, stk. 2, og dels i uddannelseslovene for
de tre kategorier af ungdomsuddannelser.
Det foreslås at nyaffatte § 2 g, stk. 5, 2. pkt., således at det
fremgår, at der fortages en fornyet vurdering, hvis eleven
søger en anden kategori af ungdomsuddannelse, som eleven
er blevet vurderet ikkeuddannelsesparat til. Forslaget er en
konsekvens af forslaget til § 2 g, stk. 1, 3. pkt., hvorefter ele-
verne i grundskolen fremover vil skulle uddannelsespara-
thedsvurderes til de 3-årige gymnasiale uddannelser, til den
2-årige hf-uddannelse og til gruppen af erhvervsuddannel-
ser, uanset hvilken af de tre kategorier eleven søger optagel-
se på.
Forslaget ændrer ikke på gældende ret om, at eleverne har
krav på en fornyet vurdering i 9. klasse, hvis de er vurderet
ikkeuddannelsesparate i 8. klasse. Det forhold, at eleven
fremover vurderes til alle tre kategorier af ungdomsuddan-
nelse, vil betyde, at der ikke fremover er behov for at foreta-
ge en ny vurdering, hvis eleven ønsker en anden kategori af
ungdomsuddannelse, som eleven allerede er vurderet uddan-
nelsesparat til. Hvis eleven er vurderet uddannelsesparat til
kun én eller to kategorier af ungdomsuddannelser, vil eleven
derimod skulle have en ny vurdering, hvis han/hun ønsker at
påbegynde den kategori af ungdomsuddannelse, som eleven
blev vurderet ikkeuddannelsesparat til i 8. klasse. Tilsvaren-
de vil gælde for elever, der ønsker at gå i 10. klasse. Den
fornyede vurdering vil fortsat alene skulle foretages, hvis
eleven søger en ungdomsuddannelse i umiddelbar forlæn-
gelse af 9. klasse eller ønsker at gå i 10. klasse, jf. lovens § 2
g, stk. 5, 3. pkt.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.5.2 i lovforslagets alminde-
lige bemærkninger.
Til nr. 7
Det følger af gældende § 2 g, stk. 8, 1. pkt., at hvis Ung-
dommens Uddannelsesvejledning (fra 1. august 2019 kom-
munalbestyrelsen) ved vurderingen i 9. eller 10. klasse vur-
derer, at en elev ikke er uddannelsesparat, kan forældremyn-
dighedens indehaver eller eleven selv, hvis eleven ikke er
undergivet forældremyndighed, forlange, at en uddannelses-
institution, som udbyder den kategori af ungdomsuddannel-
se, som eleven ønsker at søge optagelse på, foretage en ny
vurdering af om eleven er uddannelsesparat. Denne mulig-
hed gælder dog ikke for elever, som ønsker at søge optagel-
se til den 2-årige uddannelse til hf-eksamen efter 9. klasse,
jf. bestemmelsens stk. 9.
Det foreslås, at der i § 2 g, stk. 8, 1. pkt., tilføjes »til den øn-
skede uddannelse«. Hvis Ungdommens Uddannelsesvejled-
ning (fra 1. august 2019 kommunalbestyrelsen) herefter ved
vurderingen i 9. eller 10. klasse vurderer, at en elev ikke er
uddannelsesparat, kan forældremyndighedens indehaver el-
ler eleven selv, hvis eleven ikke er undergivet forældremyn-
dighed, forlange, at en uddannelsesinstitution, som udbyder
den kategori af ungdomsuddannelse, som eleven ønsker at
søge optagelse på, foretage en ny vurdering af om eleven er
uddannelsesparat til den ønskede uddannelse. Forslaget er
en konsekvens af lovforslagets § 3, nr. 3, hvorefter alle ele-
ver vurderes til alle kategorier af ungdomsuddannelser, uan-
set hvilken kategori af ungdomsuddannelse, de søger opta-
gelse på. Forslaget ændrer ikke på gældende ret, og mulig-
heden for at forlange en ny vurdering vil fortsat kun gælde
for elever, som søger optagelse på en 3-årig gymnasial ud-
dannelse eller en erhvervsuddannelse, men ikke for elever,
som søger optagelse til den 2-årige uddannelse til hf-eksa-
men efter 9. klasse. Der henvises til lovforslagets § 3, nr.
3-6, og bemærkningerne hertil.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.5.2 i lovforslagets alminde-
lige bemærkninger.
Til nr. 8
Efter gældende ret er kommunerne ikke pålagt en pligt til at
foretage en samlet koordinering af forskellige indsatser for
unge i overgangen mellem grundskole og ungdomsuddan-
nelse. Det er kommunerne, som har ansvar for folkeskolen.
Ansvaret for at gøre de unge parate til ungdomsuddannelse
eller beskæftigelse varetages af kommunerne i regi af folke-
skolerne, Ungdommens Uddannelsesvejledning og jobcen-
trene. Ansvaret er ikke entydigt forankret ét sted i kommu-
nen, men afhænger bl.a. af den unges alder og beskæftigel-
sessituation. Ungdommens Uddannelsesvejledning skal mål-
gruppevurdere til nogle af de forberedende tilbud, og job-
centrene iværksætter andre tilbud efter Beskæftigelsesmini-
steriets lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Det foreslåede kapitel 1 d indeholder forslag til regulering af
kommunalbestyrelsens funktioner og opgavevaretagelse i
forhold til den kommunale ungeindsats. Bestemmelsen har
sammenhæng med etableringen af den ny forberedende
grunduddannelse for unge med behov for en særlig forbe-
redende indsats for at gennemføre en ungdomsuddannelse
eller komme i beskæftigelse. For de fleste unge under 25 år,
som har brug for en forberedende indsats for at gennemføre
en ungdomsuddannelse eller komme i beskæftigelse, vil for-
beredende grunduddannelse være det mest hensigtsmæssige
tilbud. Det er dog fortsat formålet, at den unges interesser og
kompetencer skal afdækkes bredt med henblik på i samar-
bejde med den unge at nå frem til det uddannelsesmæssige
eller beskæftigelsesmæssige tilbud, som vurderes at være
det mest relevante for den pågældende.
Det foreslås i § 2 j, stk. 1, at det påhviler kommunalbestyrel-
sen at sørge for, at der sker koordinering af den samlede un-
geindsats i kommunen på tværs af uddannelses-, beskæfti-
gelses- og socialindsatsen. De indsatser, som kommunen
iværksætter, skal således koordineres på tværs af kommuna-
le enheder. Dette skal bidrage til at gøre alle unge under 25
76
år parate til at gennemføre en ungdomsuddannelse eller
komme i beskæftigelse. Kommunerne får ansvaret for alle
unge under 25 år, indtil den unge har gennemført en ung-
domsuddannelse eller har opnået fast tilknytning til arbejds-
markedet.
Det følger af forslaget til § 2 j, stk. 2, at kommunalbestyrel-
sen etablerer en sammenhængende kommunal ungeindsats
for unge under 25 år, som har til formål at gøre alle unge
under 25 år parate til at gennemføre en ungdomsuddannelse
eller komme i beskæftigelse. Kommunerne har også hidtil
haft mulighed for at etablere koordinerede indsatser på tværs
af forskellige enheder, fx i form af styrkede netværk på
tværs af forvaltningerne.
I den forbindelse skal kommunerne tage stilling til, hvordan
de på ungeindsatsområdet vil sikre ansvar for opfyldelse af
og information om deres ligestillingsforpligtelse i medfør af
ligestillingslovens § 4. I ligestillingsloven, jf. lovbekendtgø-
relse nr. 1678 af 19. december 2013 om ligestilling af kvin-
der og mænd, er det således fastsat, at offentlige myndighe-
der inden for deres område skal arbejde for ligestilling og
indarbejde ligestilling i al planlægning og forvaltning.
Formålet med kommunens arbejde med den kommunale un-
geindsats er, at den unge og den unges forældre møder kom-
munen som én samlet instans på tværs af kommunale opga-
ver. Kommunen skal således sikre, at ansvaret for den unge
indtil det fyldte 25. år er præcist og effektivt forankret, så-
dan at unge, der har behov for støtte på tværs af flere områ-
der, ikke oplever at skulle koordinere sin egen sag og ind-
sats. Kommunerne skal ved tilrettelæggelsen af indsatsen
iagttage, at det sker på en sådan måde, at den unge ikke kli-
entgøres.
Der er nedsat en arbejdsgruppe med deltagelse af relevante
ministerier og KL, som arbejder med implementering af den
kommunale ungeindsats.
Det følger af forslagets § 2 j, stk. 3, at kommunalbestyrelsen
orienterer Undervisningsministeriet om, hvordan ungeind-
satsen skal organiseres i kommunen, herunder hvordan vej-
ledningsopgaver i forhold til kommunens unge under 25 år
skal varetages. Oplysninger herom vil tillige skulle offent-
liggøres på kommunens hjemmeside.
Arbejdet i den nævnte arbejdsgruppe vil komme til at danne
grundlag for kommunernes organisering af ungeindsatsen.
Der vil skulle være et tæt samspil mellem kommunens ar-
bejde med den kommunale ungeindsats og skolerne og insti-
tutionerne om den enkelte unge. Den lokale institution vil
ofte have flere kommuner, som alle arbejder med kommuna-
le ungeindsatser i sit dækningsområde. Derfor skal den en-
kelte kommune offentliggøre, hvordan den har organiseret
arbejdet med ungeindsatsen, og hvordan vejledningsopga-
verne skal varetages, herunder hvordan Ungdommens Ud-
dannelsesvejlednings funktioner videreføres. Kommunen
skal endvidere meddele den lokale institution, hvem der er
de relevante kontaktpersoner for institutionen. Oplysninger
om organiseringen af ungeindsatserne i kommunerne ind-
samles i forlængelse af den lokale proces om institutions-
dannelsen, og oplysningerne anvendes til deling mellem
kommunerne med henblik på at opnå det bedst mulige
grundlag for en hensigtsmæssig organisering. Der skal sik-
res en erfaringsopsamling og vidensdeling mellem de for-
skellige kommuners indsatser overfor de unge. Det er endvi-
dere hensigten, at oplysninger om organiseringen af unge-
indsatsen i kommunerne skal anvendes i forbindelse med
den følgeforskning, der foreslås iværksat.
Bestemmelsen indebærer, at det eksisterende krav om, at
kommunens uddannelsesvejledning skal ske i regi af Ung-
dommens Uddannelsesvejledning, fjernes. Det foreslås såle-
des, at den opgaveportefølje, som Ungdommens Uddannel-
sesvejledning hidtil har varetaget, fremover skal videreføres
uændret i en ny organisatorisk ramme, som bidrager til at
styrke kommunernes mulighed for at koordinere en samlet
tværgående ungeindsats, hvor ansvaret for den unge indtil
det fyldte 25. år er præcist og effektivt forankret. Kommu-
nerne kan i øvrigt vælge at videreføre Ungdommens Uddan-
nelsesvejledning som i dag, men det skal være inden for
rammerne af den samlede kommunale ungeindsats.
Det bliver således op til kommunerne selv at afgøre, om de
ønsker at bibeholde eller nedlægge et lokalt center for Ung-
dommens Uddannelsesvejledning (UU-center).
Det foreslås i § 2 j, stk. 4, at kommunalbestyrelsen skal sik-
re, at der sker en kontinuerlig opfølgning på, at den unge er
på vej mod uddannelse eller eventuelt har opnået fast til-
knytning til arbejdsmarkedet, som indebærer, at kommunen
skal tage kontakt til den unge flere gange årligt med tilbud
on vejledning og hjælp til at komme i beskæftigelse. Fast til-
knytning indebærer, at den unge er i beskæftigelse mindst
20 timer om ugen.
I § 2 j, stk. 5, foreslås det, at de funktioner og opgaver, som
kommunalbestyrelsens arbejde med den kommunale unge-
indsats skal omfatte, oplistes:
Efter nr. 1 foreslås det, at kommunalbestyrelsen som hidtil
skal være forpligtet til at udarbejde uddannelsesplanen i
samarbejde med den unge med henblik på, at den unge bli-
ver forankret i uddannelse eller opnår fast tilknytning til ar-
bejdsmarkedet. Denne opgave svarer til kommunalbestyrel-
sens hidtidige opgaver efter lovens kapitel 1 b. Hvor det i
den hidtidige bestemmelses § 2 c, stk. 6, er fastsat, at uddan-
nelsesplanen skal revideres indtil eleven fylder 18 år, er der
imidlertid med lovforslaget tale om en udvidelse, idet plig-
ten til at revidere uddannelsesplanen efter forslaget ikke
længere ophører ved den unges fyldte 18. år. Da den kom-
munale ungeindsats er for unge under 25 år, vil uddannel-
sesplanen i overensstemmelse hermed skulle revideres ved
behov indtil den unges fyldte 25. år.
Efter nr. 2 skal kommunalbestyrelsen varetage opgaver og
funktioner vedrørende uddannelses- og erhvervsvejledning i
grundskolen og 10. klasse, herunder introduktionskurser i 8.
77
klasse, uddannelsesparathedsvurderinger, brobygning samt
udarbejde en plan for tilrettelæggelsen af vejledningen i 8.
og 9. klasse om valg af ungdomsuddannelse.. Forslaget om
udarbejdelse af en plan for tilrettelæggelsen af vejledningen
i 8. og 9. klasse om valg af ungdomsuddannelse er en konse-
kvens af lovforslagets nr. 9, som affattet ved denne lovs § 5,
stk. 1. Efter forslaget til § 3, nr. 9, og det foreslåede § 5, stk.
1, skal det fremgå af planen, at vejlednings- og undervis-
ningsaktiviteter skal kædes sammen og integreres i under-
visningens fag og emner.
I nr. 3 foreslås det fastsat, at kommunalbestyrelsen skal va-
retage vejledning om 15-17-åriges pligt til at være i uddan-
nelse, beskæftigelse m.v. Denne bestemmelse svarer til de
hidtidige opgaver, som kommunalbestyrelsen allerede i dag
er pålagt.
Som konsekvens af lovforslagets § 3, nr. 2, som affattet ved
§ 1 a, foreslås det i nr. 4, at kommunalbestyrelsen skal fast-
sætte lokale måltal for søgningen til ungdomsuddannelserne
for kommunens 9. og 10. klasseelever.
Efter nr. 5, foreslås det, at kommunalbestyrelsen skal be-
skrive kendt behov for specialundervisning og anden spe-
cialpædagogisk bistand, herunder specialpædagogisk bi-
stand på baggrund af hidtidigt skoleforløb, hidtidig pædago-
gisk vurdering samt socialindsats og misbrugsindsats i den
unges uddannelsesplan. Bestemmelsen træder ikke i stedet
for de tilbud og indsatser, som den unge har ret til efter an-
den lovgivning. Kommunens vurdering af hvorvidt der er
koordineringsbehov på tværs af sektorområder samt vurde-
ring af hvilke indsatser, der kan tilbydes den unge, skal der-
for ske inden for rammerne af de relevante sektorlovgivnin-
ger. Det indebærer, at kommunens ansvar på uddannelses-
området efter dette forslag kan ses i sammenhæng med an-
dre områder og de herunder hørende sektorlove, som er rele-
vante i relation til at give alle unge under 25 år det mest
hensigtsmæssige tilbud.
Efter nr. 6 foreslås det, at kommunalbestyrelsen skal sørge
for tilvejebringelse af praktikpladser til virksomhedspraktik
for unge i uddannelsessporet erhvervsgrunduddannelse i for-
beredende grunduddannelse. Kommunalbestyrelsen har også
hidtil haft forpligtelse til at tilvejebringe praktikpladser på
erhvervsgrunduddannelsen. Institutioner, som udbyder for-
beredende grunduddannelse, skal således spille en central
rolle i forhold til den enkelte elevs praktikaftale, hvorved
eleven kan være tryg ved, at der er voksne i det nære miljø,
som er tæt på praktikstederne I lov nr. 697 af 8. juni 2018
om forberedende grunduddannelse er der givet bemyndigel-
se til, at undervisningsministeren kan fastsætte nærmere reg-
ler om tilvejebringelse af praktikpladser til virksomheds-
praktik. Det fremgår endvidere af lov nr. 697, at kommuner-
ne har mulighed for at etablere virksomhedsmentorordnin-
ger.
Efter nr. 7 skal kommunalbestyrelsen koordinere opsøgende
funktioner i forhold til virksomhedspraktik. Koordinerings-
forpligtelsen er ny i forhold til gældende lovgivning.
Efter nr. 8 skal kommunalbestyrelsen foretage målgruppe-
vurdering til forberedende grunduddannelse. Denne bestem-
melse svarer til gældende ret.
Efter nr. 9 skal kommunalbestyrelsen foretage opsøgende og
opfølgende indsats til unge under 25 år, som hverken er i
gang med eller har fuldført mindst en ungdomsuddannelse,
herunder unge, som har afsluttet forberedende grunduddan-
nelse. Bestemmelsen er en udvidelse for så vidt angår kom-
munens forpligtelser for unge under 25 år og er tillige en
følge af lov nr. 697 om forberedende grunduddannelse.
Efter nr. 10 skal kommunalbestyrelsen varetage opgaver i
forhold til unge under 25 år, jf. lov om en aktiv beskæftigel-
sesindsats og i lov om organisering og understøttelse af be-
skæftigelsesindsatsen m.v. Det er nyt, at disse opgaver skal
koordineres af den kommunale ungeindsats indtil den unges
fyldte 25. år. Kommunen får dermed et særligt ansvar for de
unge i overgangen mellem tilbud, så det sikres, at der hele
tiden følges op på, at den unge er på vej mod uddannelse el-
ler job. Indsatsen kan suppleres med afklaringsforløb i for-
hold til den unges videre muligheder for uddannelse eller
fast tilknytning til arbejdsmarkedet. Kommunerne er tildelt
en række redskaber til at løfte ansvaret, herunder kompeten-
ce til at målgruppevurdere til den nye forberedende grund-
uddannelse. Kommunalbestyrelsen skal foretage en samlet
afvejning af mulige tilbud og indsatser, som kan bringe den
unge tættere på job og uddannelse, herunder mulige tilbud
efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats samt uddannel-
ser i regi af bl.a. Kulturministeriet og Undervisningsministe-
riet.
Efter nr. 11 skal kommunalbestyrelsen vedligeholde og
ajourføre det fælles datagrundlag, jf. lovens kapitel 4 b om
et fælles datagrundlag for unges uddannelse og beskæftigel-
se.
Endelig følger det af nr. 12, at kommunalbestyrelsen etable-
rer en kontaktpersonordning til unge, som har behov herfor,
jf. forslaget til § 2 l.
Forslaget til § 2 j, stk. 5, nr. 1-12, indeholder således opga-
ver, som kommunalbestyrelsen hidtil har varetaget og tillige
koordinering m.v. af nye ansvarsområder og funktioner.
Efter forslaget til § 2 j, stk. 6, skal kommunalbestyrelsens
opgaver vedrørende uddannelses- og erhvervsvejledning, jf.
stk. 5, nr. 2, udover folkeskoler tillige omfatte de friskoler
og private grundskoler, der ligger i kommunen, samt efter-
skoler, frie fagskoler og folkehøjskoler.
Efter forslaget til § 2 j, stk. 7, skal kommunalbestyrelsens
opsøgende funktioner i forhold til virksomhedspraktik m.v.
koordineres med øvrige kommunale praktik- og virksom-
hedsopsøgende indsatser, herunder indsatser i grundskolen
og på forberedende grunduddannelse samt med jobcentrenes
arbejde. Koordineringen skal understøtte, at virksomhederne
har få og brede kontaktflader til kommunen. Tilrettelæggel-
sen af praktikforløbet skal ske i samarbejde med den forbe-
redende grunduddannelses-institution, som skal sikre den
78
faglige standard og fastsætte individuelle kompetencemål
for forløbet.
Allerede i dag har kommunerne en række forskellige opga-
ver i forhold til praktik- og virksomhedsopsøgende indsat-
ser. Indsatserne afhænger af, om praktikken vedrører elever
i grundskolen, forpligtelse til at fremskaffe praktikpladser til
erhvervsgrunduddannelsen eller etablering af praktikmulig-
heder for ledige i beskæftigelsesindsatsen. Med forslaget er
det hensigten at sikre, at kommunalbestyrelsen koordinerer
og sammentænker de opsøgende funktioner i forhold til
virksomhedspraktik, og at virksomhederne derved oplever
en mere koordineret indsats og en lettere indgang til kom-
munen.
Efter forslaget til § 2 j, stk. 8, kan undervisningsministeren
fastsætte nærmere regler om samarbejdsaftalens indhold.
Efter § 2 k foretager kommunalbestyrelsen målgruppevurde-
ring til forberedende grunduddannelse og eventuelt til øvri-
ge tilbud af unge under 25 år, som ikke er omfattet af under-
visningspligten, som ikke har gennemført en ungdomsud-
dannelse eller som minimum er i halvtidsbeskæftigelse, og
som har behov for en særlig forberedende indsats for at gen-
nemføre en ungdomsuddannelse eller komme i beskæftigel-
se. Bestemmelsen om målgruppevurdering gælder allerede i
dag.
Som en undtagelse kan unge, der har gennemført ungdoms-
uddannelse for unge med særlige behov, gives adgang til
forberedende grunduddannelse. Det er hensigten, at bestem-
melsen alene skal gælde for unge, der har færdiggjort den
særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse. Bestemmelsen skal
ses på baggrund af, at der vil være unge, som efter at have
gennemført ungdomsuddannelse for unge med særlige be-
hov er blevet modnet og har tilegnet sig færdigheder, der be-
tyder, at de vil kunne gennemføre og drage nytte af forbe-
redende grunduddannelse med henblik på at opnå adgang til
en ungdomsuddannelse eller beskæftigelse. De øvrige betin-
gelser for at blive målgruppevurderet til forberedende
grunduddannelse, som er fastsat i § 2 k, stk. 1, 1. pkt., og
som er nævnt ovenfor, gælder også for unge, som har gen-
nemført ungdomsuddannelse for unge med særlige behov.
Personer, som er gået ud af en dansk skole i Sydslesvig, kan
tillige af kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor institu-
tionen for forberedende grunduddannelse er beliggende,
målgruppevurderes til forberedende grunduddannelse.
Målgruppevurdering er en opgave, som kommunalbestyrel-
sen fik med virkning fra 1. januar 2019. Hvis målgruppevur-
deringen fører til, at den unge optages på forberedende
grunduddannelse, skal det fremgå af den unges uddannelses-
plan, hvilket spor den unge følger og varigheden af forløbet.
Hvis tilbuddet skal afkortes eller forlænges, skal det ligele-
des fremgå af den unges uddannelsesplan. Kommunalbesty-
relsen vil således skulle godkende ændringen.
Det følger af § 2 k, stk. 2, at målgruppevurderingen skal
foretages på grundlag af en samlet afvejning af mulige til-
bud og indsatser, som kan bringe den unge tættere på job og
uddannelse, herunder mulige tilbud efter lov en aktiv be-
skæftigelsesindsats og tilbud om uddannelse.
Det forventes, at nogle unge vil blive vurderet til ikke umid-
delbart at tilhøre målgruppen for forberedende grunduddan-
nelse, fx fordi den unge har sociale eller personlige vanske-
ligheder i en sådan grad, at den unge i højere grad vil få
gavn af et mere specialiseret behandlingstilbud. Andre unge
vil blive vurderet til ikke at tilhøre målgruppen, fordi de
vurderes at tilhøre målgruppen for ungdomsuddannelse for
unge med særlige behov. Der vil også være unge, hvis lang-
sigtede interesser bedst varetages ved et skoleophold på de
frie fagskoler, højskoler, daghøjskoler, ungdomsskole, efter-
skoler eller TAMU. Der kan endvidere være tale om forløb i
regi af oplysningsforbund, brobygning på erhvervsskoler
m.v.
Det fremgår af § 2 k, stk. 3, at unge under 25 år, der er i be-
skæftigelse, men som mangler forudsætninger for at gen-
nemføre en ungdomsuddannelse, efter anmodning kan mål-
gruppevurderes til forberedende grunduddannelse.
Målgruppen omfatter ikke unge på 25 år og derover samt
unge under 25 år, der er i gang med eller har gennemført en
ungdomsuddannelse eller er i job med et omfang af mere
end halvtidsbeskæftigelse, jf. stk. 1. Definitionen på halv-
tidsbeskæftigelse vil være mindst 20 ugentlige arbejdstimer.
Dog skal unge under 25 år, der er i beskæftigelse eller på
anden måde er selvforsørgende, men som mangler forudsæt-
ninger for at gennemføre en ungdomsuddannelse, have ret
til at blive målgruppevurderet til forberedende grunduddan-
nelse, hvis de ønsker det. Det er dermed ikke en forudsæt-
ning, at den unge siger sit arbejde op for at kunne komme i
betragtning.
Endvidere kan personer på 25 år og derover målgruppevur-
deres til forberedende grunduddannelse, hvis kommunalbe-
styrelsen vurderer, at det vil være det mest virksomme tilbud
til den unge.
Efter § 2 k, stk. 4, foretages målgruppevurderingen ud fra en
helhedsvurdering af faglige, sociale eller personlige udfor-
dringer, karakterer fra grundskolen, erfaringer fra brobyg-
ning, praktik i virksomheder og afsøgningsforløb på forbe-
redende grunduddannelse. Til brug for vurderingen af, om
den unge har sociale eller personlige udfordringer, som har
indflydelse på den unges videre uddannelse tages udgangs-
punkt i 1) motivation for uddannelse og lyst til læring 2) ge-
nerel viden om forventninger og krav til at gennemføre en
uddannelse 3) selvstændighed og ansvarlighed, herunder om
den unge kan tage initiativ til opgaveløsninger 4) mødestabi-
litet, herunder rettidighed og fravær 5) samarbejdsevne og
6) respekt, herunder forståelse for andre mennesker.
Efter § 2 k, stk. 5, kan der som supplement til målgruppevur-
deringen etableres afsøgningsforløb på op til 2 uger med
henblik på at kvalificere vurderingen af, om den unge tilhø-
rer målgruppen for forberedende grunduddannelse. Hvis af-
79
søgningsforløbet viser, at den unge tilhører målgruppen, kan
der træffes beslutning om, hvilken af de tre grunduddannel-
ser i forberedende grunduddannelse, den unge skal begynde
på. Afsøgningsforløbet tager sigte på at vurdere den unges
praktiske og teoretiske kompetencer (realkompetencevurde-
ring) i forhold til udbytte af at gennemføre forberedende
grunduddannelse.
Hvis målgruppevurderingen viser, at den unge ikke tilhører
målgruppen til forberedende grunduddannelse, kan den unge
efter § 2 k, stk. 6 søge om at få foretaget en ny målgruppe-
vurdering seks måneder efter, at vurderingen er foretaget.
Efter § 2 k, stk. 7, fastsætter Undervisningsministeriet nær-
mere regler om proceduren og frister m.v. for målgruppe-
vurderingen. De nærmere regler er fastsat i bekendtgørelse
nr. 1496 af 12. december 2018 om vejledning om valg af
ungdomsuddannelse og erhverv og indeholder blandt andet
regler om, at personer over 25 år i særlige tilfælde kan mål-
gruppevurderes til forberedende grunduddannelse.
Vurderingen af, om en ung er omfattet af målgruppen for
forberedende grunduddannelse, er under alle omstændighe-
der en afgørelse i forvaltningslovens forstand. Det indebærer
bl.a., at vurderingen af, hvorvidt en ung tilhører målgruppen
til forberedende grunduddannelse, skal begrundes.
Det foreslås, at kommunalbestyrelsen efter § 2 l, stk. 1, har
ansvaret for, at der udpeges en gennemgående kontaktper-
son til unge, når det vurderes, at den unge af personlige eller
sociale årsager har behov for støtte fra flere enheder i kom-
munen. Kontaktpersonen har til opgave at følge den unge og
støtte den unge frem mod fastholdelse i en ungdomsuddan-
nelse eller beskæftigelse.
Der skal efter forslaget være tale om én gennemgående kon-
taktperson, sådan at den unge kan følges i overgangene mel-
lem uddannelser eller mellem uddannelse og job og få støtte
til fastholdelse i en ungdomsuddannelse eller beskæftigelse.
Det er op til den enkelte kommune at afgøre, hvordan kon-
taktpersonordningen etableres med bagvedliggende under-
støttende funktioner og opgaver. Det afgørende vil være, at
den unge har én kontaktperson. Kontaktpersonens hovedop-
gave er at støtte den unge til at realisere sin uddannelsesplan
for dermed at komme godt videre i livet.
For nogle unge vil kontaktpersonen primært fungere som
bindeled og koordinere andre kommunale indsatser. Kon-
taktpersonen skal give de unge oplevelsen af at have én kon-
takt til kommunen. For andre unge med et særligt behov for
støtte til at få struktur på livet og mestre hverdagen, vil kon-
taktpersonens opgaver primært knytte sig til at få den unges
hverdag til at fungere, herunder at møde til tiden på uddan-
nelsesstedet eller arbejdspladsen. Det er centralt, at kontakt-
personen er i stand til at være en autoritet, der kan sætte sig
ind i den unges situation, og som hele tiden har øje for, at
indsatsen skal bidrage til at gøre den unge selvhjulpen.
Forslaget om tildeling af kontaktperson erstatter ikke ser-
vicelovens bestemmelser, hvorefter særligt sårbare unge har
krav på en kontaktperson. Der vil eventuelt kunne være per-
sonsammenfald mellem en kontaktperson tildelt en ung efter
dette forslag og en kontaktperson tildelt efter serviceloven,
idet én kontaktperson vil kunne varetage flere funktioner.
Bestemmelserne træder ikke i stedet for bestemmelserne om
kontaktperson til unge på det sociale område, men de indgår
som led i en bredere indsats over for de unge under 25 år,
som har behov for en særlig indsats.
Det foreslås i § 2 l, stk. 2, at kommunalbestyrelsens udpeg-
ning af kontaktpersoner kan foretages blandt de medarbejde-
re, der allerede er ansat i kommunen, eller der kan udpeges
personer med tilknytning til fx forberedende grunduddannel-
se eller andre personer, som lever op til de kompetencekrav,
som kommunalbestyrelsen har fastsat.
Hvis den unge allerede har en velfungerende mentorrelation
skal kommunen overveje, om denne mentor kan ansættes
som kontaktperson. Kommunen beslutter, under hensyn til
at forskellige unge kan have varierende behov for tilgænge-
lighed, i hvilket omfang kontaktpersonen skal være tilgæn-
gelig, herunder om der er behov for tilgængelighed på skæ-
ve tidspunkter uden for skoletiden.
Det foreslås i § 2 l, stk. 3, at en kontaktperson kan tildeles
unge fra grundskolens 8. klasse.
Efter forslagets stk. 4 ophører kontaktpersonordningen, når
den unge er forankret i ungdomsuddannelse eller har fast til-
knytning til arbejdsmarkedet. Hvis den unge ikke fuldfører
en uddannelse eller bliver ledig inden det fyldte 25. år, kan
kontaktpersonordningen genetableres.
Kontaktpersoner, som kommunen udpeger, skal være myn-
dige og godkendt af kommunen, herunder med indhentning
af straffeattest og børneattester. Kommunen har instrukti-
onsbeføjelser over for kontaktpersonen, der handler på kom-
munens vegne i relationen til den unge. Dette gælder også,
selvom kontaktpersonen er hentet i civilsamfundet. Det er
hensigten, at kommunen nøje skal overveje og beslutte,
hvem der skal være den unges kontaktperson, og der skal
lægges vægt på, at der i videst muligt omfang er kontinuitet
i kontaktpersonordningen. Kommunerne skal inddrage den
unge i valg af kontaktperson og tilstræbe den unges accept
af valg af kontaktperson.
Med henblik på at skabe ensartede vilkår på tværs af kom-
muner vil der blive udarbejdet en vejledning, hvori det tyde-
liggøres, hvilke kriterier kommunerne kan lade indgå i over-
vejelserne om valg af kontaktperson. I vejledningen er det
hensigten, at det skal fremgå, at den gennemgående kontakt-
person vil blive forankret i den eller de enheder i kommu-
nen, som arbejder med ungeindsatser. Der kan være tale om
en uddannelsesvejleder eller anden ressourceperson ansat i
kommunen, der får opgaven som kontaktperson som sær-
skilt ansvar over for kommunen og derved under instruktion
fra kommunen. Det vil også, som nævnt, kunne være en per-
son med tilknytning til forberedende grunduddannelse eller
civilsamfundet. Det afgørende er, at vedkommende udfører
80
opgaven for kommunen, og at det er en person, som den un-
ge har tillid til. Kontaktpersonens støtte af den unge skal ta-
ge udgangspunkt i den unges konkrete sociale og personlige
udfordringer, og skal bygge på en målrettet, koordineret og
individuelt tilrettelagt socialfaglig indsats, som inkluderer
sociale faktorer uden for skolen og som er funderet i et tvær-
fagligt løft af den unge. Kontaktpersoner skal så vidt muligt
være gennemgående, sådan at kontaktpersonen kan følge
den unge gennem det samlede forløb og bistå den unge og
eventuelt forældrene i forhold til den unges behov ved lø-
bende kontakt med offentlige myndigheder og sagsbehand-
ling. Det er sigtet, at der skal være formulerede kompetence-
krav, men ikke uddannelseskrav til kontaktpersonen.
Kontaktpersonfunktionen ophører, når den unge er forankret
i ungdomsuddannelse eller når den unge har fast tilknytning
til arbejdsmarkedet, men den kan genetableres, hvis den un-
ge alligevel falder fra eller bliver ledig inden det fyldte 25.
år. For at den unge kan betragtes som værende forankret i en
ungdomsuddannelse eller være fast tilknyttet arbejdsmarke-
det, skal den unge ikke længere have brug for særlig støtte
til fastholdelse i uddannelsen eller beskæftigelsen.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.5.1 i lovforslagets alminde-
lige bemærkninger.
Til nr. 9
I den gældende lov om vejledning om uddannelse og er-
hverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v. er der i
kapitel 2, i §§ 3-10, fastsat bestemmelser om vejledning om
valg af ungdomsuddannelse og erhverv og Ungdommens
Uddannelsesvejledning. Fra den 1. august 2019 ændres
Ungdommens Uddannelsesvejledning overalt i loven til
kommunalbestyrelsen, idet det herefter er op til kommunal-
bestyrelsen at beslutte, om et UU-center skal nedlægges el-
ler opretholdes.
I gældende lovs § 3, stk. 1, er det fastsat, at kommunalbesty-
relsen skal give vejledning om valg af uddannelse og er-
hverv. Af lovens § 3, stk. 2, fremgår det, at vejledningen gi-
ves til elever i folkeskolens 7.-9. klasse og til elever, der føl-
ger folkeskolens 10. klasse.
Det følger af lovens § 5, stk. 1, 1. pkt., at vejledningen skal
tilrettelægges som et sammenhængende forløb, der sikrer, at
målene for vejledning kan opfyldes, herunder at den enkelte
introduceres til ungdomsuddannelserne og forberedes på
valg af ungdomsuddannelse. Tilrettelæggelsen skal, jf. stk.
1, 2. pkt., ske i samarbejde med ungdomsuddannelsesinstitu-
tionerne, forældremyndighedens indehaver og den unge.
Vejledningen skal således i dag tilrettelægges som et sam-
menhængende forløb, som bl.a. sikrer, at den unge forbere-
des på valg af uddannelse.
Det er kommunalbestyrelsen, der har ansvaret for vejlednin-
gen. Indtil den 1. august 2019 varetages vejledningen i det
fælleskommunale Ungdommens Uddannelsesvejledning,
mens det fra den 1. august 2019, i overensstemmelse med
lov nr. 746 af 8. juni 2018 om kommunal indsats for unge
under 25 år, er op til kommunalbestyrelsen at beslutte, om et
lokalt UU-center skal nedlægges eller opretholdes.
Det følger af lovens § 10, stk. 1, at kommunalbestyrelsen
fastlægger mål og rammer for vejledningen, herunder valg
af vejledningsaktiviteter og -metoder, metoder til kvalitets-
udvikling samt resultatmåling og dokumentation af sådan
måling. Efter lovens § 10, stk. 2, skal kommunalbestyrelsen
på kommunens hjemmeside offentliggøre de aktuelle mål og
rammer for vejledningen samt resultaterne af vejlednings-
indsatsen. Nærmere regler om resultatmål for vejledningen
og kvalitetsudvikling og kvalitetssikring af vejledningen er
fastsat i bekendtgørelse om vejledning om valg af ungdoms-
uddannelse og erhverv. Heraf fremgår det bl.a., at Ungdom-
mens Uddannelsesvejledning (fra den 1. august 2019 kom-
munalbestyrelsen) skal have et system til kvalitetsudvikling
og kvalitetssikring af den udbudte vejledning, og at der
hvert år skal udarbejdes en plan for opfølgning med henblik
på at gennemføre den udvikling af vejledningen, som resul-
taterne af kvalitetssikringssystemet giver anledning til. Som
en del af systemet til kvalitetsudvikling og kvalitetssikring
skal blandt andet indgå overgangsfrekvenser for overgangen
mellem grundskole og ungdomsuddannelse eller anden akti-
vitet for de elever, der vejledes af Ungdommens Uddannel-
sesvejledning (fra den 1. august 2019 kommunalbestyrel-
sen).
Vejledningen omfatter gruppevejledning og individuel vej-
ledning samt bistand til at løse praktiske problemer i forbin-
delse med den unges bestræbelser på at begynde på en ud-
dannelse eller komme i beskæftigelse. For unge, som er ik-
keuddannelsesparate, skal folkeskolen og Ungdommens Ud-
dannelsesvejledning (fra den 1. august 2019 kommunalbe-
styrelsen) sørge for, at der tilrettelægges en særlig målrettet
og differentieret indsats, jf. lovens § 2 g, stk. 3.
Grundskoleelever og elever i 10. klasse vejledes på deres
skoler, men under ledelse af (indtil den 1. august 2019)
Ungdommens Uddannelsesvejledning, dog med særlige
valgmuligheder på de frie skoler. Den kommunale opgave-
varetagelse skal ske i et samarbejde med skolens ledelse.
Vejledning skal efter lovens § 6, stk. 1, gives, så den enkelte
elev har mulighed for at få vejledning på sin skole, og vej-
ledningen skal tilrettelægges i samarbejde med skolen. I lo-
vens § 6, stk. 3, er det fastsat, at undervisningen i folkesko-
lens obligatoriske emne Uddannelse og job skal tilrettelæg-
ges i samarbejde med Ungdommens Uddannelsesvejledning,
fra den 1. august 2019 kommunalbestyrelsen. Vejledningen
bygger bl.a. på den viden og de færdigheder, som eleverne
har tilegnet sig i emnet, og undervisningen i emnet har, jf.
lovens § 6, stk. 3, betydning for, at eleverne kan træffe valg
om ungdomsuddannelse på et oplyst og kvalificeret grund-
lag.
Ved lov nr. 641 af 14. juni 2019 om ændring af lov om vej-
ledning om uddannelse og erhverv samt forskellige andre lo-
ve (Vurdering af uddannelsesparathed, pligt til uddannelse,
81
beskæftigelse mv. og afbureaukratisering mv) blev der i til-
knytning til den nationale virtuelle vejledningsportal efter
lovens § 13 etableret en selvstændig national vejledningsen-
hed, der tilbyder vejledning gennem virtuelle kommunikati-
ons- og vejledningsværktøjer til vejledningssøgende og an-
dre, som ønsker information om uddannelse og erhverv. Be-
stemmelsen om den nationale virtuelle vejledningsenhed er
fastsat i lovens § 13 a, hvoraf det fremgår, at enheden tilby-
der vejledning gennem virtuelle kommunikations- og vejled-
ningsværktøjer til vejledningssøgende og andre, som ønsker
information om uddannelse og erhverv. Brugernes adgang
til vejledning er primært via ug.dk, hvor et særligt rum på
portalen faciliterer vejledningsenheden med en bred vifte af
interaktive kommunikations- og vejledningsværktøjer. Vej-
ledningen er desuden tilgængelig via de medier, som de un-
ge anvender til kommunikation i øvrigt. Vejledningsenhe-
den har et tæt samarbejde med redaktionen på ug.dk med
gensidig udvikling af både portalens og vejledningens infor-
mations- og vejledningstilbud.
Udover vejledningsenhedens arbejde med kerneopgaven,
som er vejledning af unge og deres forældre, varetager vej-
ledningsenheden desuden opgaver vedrørende udvikling af
nye vejledningsredskaber, vidensopsamling og kvalitetssik-
ring og evaluering af centrets vejledningsindsats.
I lovens § 5, stk. 1, 1. pkt., foreslås det i ny affattelse, at
kommunalbestyrelsen til brug for vejledningen i 8. og 9.
klasse skal udarbejde en sammenhængende plan for indsat-
ser relateret til elevernes valg af ungdomsuddannelse. For-
slaget har baggrund i, at der skønnes samlet set at være be-
hov for bedre koordination og større sammenhæng i de akti-
viteter, der skal føre frem mod valget af ungdomsuddannel-
se.
Forslaget om, at kommunalbestyrelsen skal udarbejde en
plan for indsatser relateret til elevernes valg af ungdomsud-
dannelse, har til formål at understøtte eleverne i 8. og 9.
klasse i deres afklaring af uddannelsesvalget, hvor hensigten
er at skabe et stærkere fundament for valg af ungdomsud-
dannelse. Planen vil efter forslaget skulle være sammenhæn-
gende med sigte på, at alle elever og forældre, uanset hvor i
landet de bor, skal mødes af en kvalificeret og brugbar plan
for udskolingsaktiviteterne, som skal lede frem mod, at der
på skolerne vil kunne udmøntes skole- og vejledningsindsat-
ser, som er systematiske, koordinerede og strukturerede.
Den foreslåede plan for tilrettelæggelse af vejledningen skal
afspejle, at målene i lovens § 1 (formålsbestemmelsen for
vejledningen) opfyldes, herunder at vejledningen sikrer, at
eleven opnår en realistisk forståelse af muligheder, forud-
sætninger og krav i uddannelsessystemet og på arbejdsmar-
kedet, jf. lovforslagets § 3, nr. 1, og den foreslåede affattelse
af nyt stk. 2 i § 1.
Forslaget skal medvirke til at skabe en systematisk tilgang
til uddannelsesvalget og skal ses som et led i en samlet ret-
ningsgivende strategi for indsatser relateret til valg af ung-
domsuddannelse i udskolingen (nationalt program), hvor
den systematiske tilgang til uddannelsesvalget er et centralt
delelement. Det overordnede mål er at udfordre eleverne i
deres valg af ungdomsuddannelse, sådan at de kan træffe
uddannelsesvalget på det bedst mulige, oplyste grundlag.
Dette tænkes at skulle ske gennem indsigt i hele spektret af
ungdomsuddannelser, kendskab til mulighederne på arbejds-
markedet samt ved refleksion over egne evner og interesser,
for derigennem at opnå styrket forventningsafstemning mel-
lem egne forestillinger og de faktiske krav på ungdomsud-
dannelserne. Det er således et hovedformål at bidrage til at
sikre, at alle elever i grundskolen præsenteres for en syste-
matisk, koordineret og struktureret indsats. Som led heri og
som en del af vejledningsindsatsen i udskolingen forpligtes
kommunalbestyrelsen efter forslaget til at udarbejde en sam-
menhængende plan. Denne plan med indsatser i udskolin-
gen, som kommunalbestyrelsen foreslås at udarbejde, for-
ventes at blive krumtappen i den systematiske tilgang til ud-
dannelsesvalget og er en nyskabelse i forhold til den nuvæ-
rende praksis.
Det forventes, at den systematiske tilgang til uddannelses-
valget vil medvirke til at skabe et stærkere fundament for
valget blandt eleverne, og at de processer, der leder frem
mod uddannelsesvalget, vil få en tydeligere sammenhæng
med dagligdagen i skolens undervisning.
Forslaget om kommunalbestyrelsens sammenhængende plan
for tilrettelæggelse af vejledningen ændrer ikke på gældende
ret, hvorefter kommunalbestyrelsen fastsætter lokale mål og
rammer for vejledningen. Den plan, som kommunalbestyrel-
sen efter forslaget skal udarbejde om tilrettelæggelsen af den
systematiske tilgang til uddannelsesvalget, indgår som en
del af de overordnede lokale mål og rammer, som kommu-
nalbestyrelsen fortsat skal fastsætte. Det er hensigten, at den
sammenhængende plan skal sikre, at alle elever, uanset i
hvilken kommune de bor, vil blive omfattet af en samlet og
struktureret indsats, der understøtter og kvalificerer de unges
valg af ungdomsuddannelse.
Kommunalbestyrelsen foreslås med forslaget til § 5, stk. 1,
at forpligtes til at etablere en sammenhængende indsats, der
omhandler elevernes uddannelsesvalg. I kommunens arbejde
med udarbejdelse af den foreslåede plan er det hensigten, at
kommunen skal kunne orientere sig i overensstemmelse
med den nationale strategi for vejledning, som vil kunne ud-
gøre en samlet retningsgivende ramme for indsatser i udsko-
lingen relateret til valg af ungdomsuddannelse. Som led i
strategien er det hensigten, at der vil blive udarbejdet meto-
der og materialer, der bl.a. kan inspirere kommunerne i de-
res arbejde med at gennemføre de processer og tiltag, der
har til formål at sikre en styrket vejlednings- og afklarings-
indsats i udskolingen.
Forslaget ændrer ikke på gældende ret om, at kommunalbe-
styrelsen skal give vejledning om valg af ungdomsuddannel-
se og erhverv i folkeskolens 7.-9. klasse, jf. lovens § 3, stk.
2. At den plan, som kommunalbestyrelsen foreslås at skulle
udarbejde, ikke omfatter 7. klasse, skal ses i lyset af, at det
på dette klassetrin ikke er vurderet hensigtsmæssigt at fast-
sætte krav om gennemførelse af aktiviteter, som er specifikt
82
målrettet valg af ungdomsuddannelse. I vurderingen af hvil-
ke klassetrin, der skulle foreslås omfattet af den foreslåede
plan, er der bl.a. taget højde for det gældende tidspunkt for
påbegyndelse af uddannelsesparathedsvurderingen, det vil
sige 8. klasse.
Forslaget vil ikke indebære ændringer i forhold til vejlednin-
gen på friskoler, private grundskoler, frie fagskoler og folke-
højskoler. Kommunalbestyrelsen skal, hvis den anmodes
derom af en friskole eller en privat grundskole, der ligger i
kommunen, fortsat sørge for, at der gives vejledning om
valg af ungdomsuddannelse og erhverv til skolens elever fra
og med 7. klasse eller tilsvarende, jf. gældende lovs § 4, stk.
1. Ligeledes skal kommunalbestyrelsen, i overensstemmelse
med gældende lovs § 4, stk. 2, hvis den anmodes derom af
en efterskole eller en fri fagskole, der ligger i kommunen,
søge at indgå aftale med skolen om, at der gives vejledning
om valg af ungdomsuddannelse og erhverv til skolens ele-
ver. Kommunalbestyrelsen kan tilsvarende fortsat indgå af-
tale med en folkehøjskole om at yde vejledning til eleverne
på skolen, jf. gældende lovs § 4, stk. 3.
Det foreslås i § 5, stk. 1, 2. pkt., at det skal fremgå af den
plan, som kommunalbestyrelsen foreslås at skulle udarbejde
efter 1. pkt., at den konkrete tilrettelæggelse af vejlednings-
og undervisningsaktiviteter skal ske i et samarbejde med
ungdomsuddannelsesinstitutionerne, forældremyndighedens
indehaver og den unge. Dette svarer til den gældende be-
stemmelse i lovens § 5, stk. 1, hvorefter der er en samar-
bejdsforpligtelse. Herved sikres det, at tilrettelæggelsen tag-
er højde for ungdomsuddannelsesinstitutionernes mulighe-
der og for elever og forældres ønsker og behov.
Elever og forældre vil dermed skulle opnå kendskab til ind-
holdet i de enkelte aktiviteter og rækkefølgen af disse. Den
foreslåede systematiske plan skal således sikre tydelighed
og gennemsigtighed for både elever og forældre, hvorved
kommunikationen til elever og forældre om den samlede
indsats, der iværksættes, kan bidrage til at give elever og
forældre større indsigt i og forståelse af de uddannelses- og
erhvervsmuligheder, der findes efter folkeskolen. Det for-
ventes, at synliggørelse af planen over for forældrene kan
øge kendskabet til de mange uddannelsesmuligheder, som
eleverne har, samtidig med at elevernes refleksionsevne for-
ventes at kunne blive højnet via inddragelse i den foreslåede
plan. Samtale- og refleksionsgrundlaget mellem undervise-
re, elever og forældre forventes således at kunne blive styr-
ket i og med, at den foreslåede plan bl.a. vil skulle sikre ty-
delighed og gennemsigtighed i forhold til de udskolingsakti-
viteter relateret til vejledning og afklaring, som forventes
gennemført.
Det foreslås i § 5, stk. 1, 3. pkt., at det skal fremgå af den
foreslåede plan, at vejlednings- og undervisningsaktiviteter
skal kædes sammen og integreres i undervisningens fag og
emner. Undervisningsbaserede udskolingsaktiviteter og vej-
ledning vil således efter forslaget skulle kobles tæt sammen,
sådan at vejledningsaktiviteterne ikke kommer til at indgå
som et isoleret element i forhold til den øvrige undervisning.
Sammentænkningen af undervisnings- og vejledningsmæssi-
ge aktiviteter skal medvirke til at sikre, at eleverne får ind-
sigt i og bevidstgøres om de krav og discipliner, de senere
vil møde i en ungdomsuddannelse samt de jobmuligheder,
der er på arbejdsmarkedet. En sådan tilgang forventes at
kunne give et godt afsæt for, at eleverne vælger uddannelse
på et realistisk og oplyst grundlag.
Forslaget vil medføre, at underviserne i udskolingens 8. og
9. klasse vil komme til at spille en mere aktiv rolle i forbin-
delse med elevernes uddannelsesvalg, bl.a. ved at bidrage til
at give en bredere horisont i form af øget viden om de enkel-
te ungdomsuddannelser samt viden om muligheder og kom-
petencekrav på arbejdsmarkedet.
Underviserne skal således bidrage til at sikre, at den daglige
undervisning indeholder muligheder for, at eleverne syste-
matisk reflekterer over deres valg af ungdomsuddannelse og
bibringes indsigt i, hvilke uddannelsesmuligheder der følger
efter grundskolen, herunder hvilket fagligt niveau, disse
kræver. På den baggrund forventes det, at elevernes mulig-
hed for at træffe et kvalificeret og realistisk valg af ung-
domsuddannelse øges.
Undervisernes arbejde og de indsatser, som de forestår, skal
tage udgangspunkt i den sammenhængende plan af indsatser
i udskolingen, som kommunalbestyrelsen med forslaget for-
pligtes til at udarbejde.
Der stilles ikke specifikke krav til, hvilke vejledningsfaglige
kompetencer underviserne skal have for at gennemføre de
undervisningsbaserede vejledningsaktiviteter. Af den politi-
ske aftale fremgår det, at det er hensigten, at underviserne
tilbydes kompetenceudvikling, som bl.a. skal sikre, at de får
en stærkere viden om erhvervsuddannelserne og de mulig-
heder, valget af en ungdomsuddannelse giver. Endvidere
skal kompetenceudviklingen efter aftalen styrke undervis-
ningskompetencerne i forhold til varetagelse af undervisnin-
gen i emnet Uddannelse og job. Endelig er der lagt op til, at
underviserne skal gøres fortrolige med at arbejde med en sy-
stematisk tilgang til uddannelsesvalget. Underviserne er så-
ledes tiltænkt en mere fremtrædende rolle i forhold til de
processer og forløb, der går forud for elevernes valg af ung-
domsuddannelse. Gennem de undervisningsbaserede vejled-
ningsaktiviteter er det hensigten at bringe spørgsmål om ud-
dannelse, job og arbejdsmarked mere aktivt ind i klasseloka-
let som udgangspunkt for dialog mellem undervisere og ele-
ver om de muligheder, der er efter folkeskolen.
De undervisningsbaserede vejledningsaktiviteter og den sy-
stematiske tilgang til uddannelsesvalget forventes samlet set
at kunne øge fokus på at styrke elevernes vidensgrundlag
om især erhvervsuddannelserne og de muligheder, som disse
uddannelser giver.
Planen, som kommunalbestyrelsen foreslås at udarbejde,
skal medvirke til at sikre koordination og sammenhæng i de
aktiviteter, der har at gøre med vejledning og afklaring rela-
teret til valg af ungdomsuddannelse, således at alle elever
83
oplever, at skolerne tilbyder et struktureret udskolingsforløb,
der naturligt leder den enkelte frem mod et kvalificeret valg
af ungdomsuddannelse.
Efter forslaget skal kommunalbestyrelsen således sikre, at
alle aktiviteter orienteret mod uddannelses- og erhvervsvalg
og erhvervskendskab kædes sammen og integreres i under-
visningen og danner en rød tråd gennem 8. og 9. klasse.
Som led i etableringen af en systematisk tilgang til uddan-
nelsesvalget for elever i 8. og 9. klasse vil der foruden den
foreslåede sammenhængende plan blive udviklet materialer,
som har til formål at give eleverne en klar forståelse af og
indsigt i, hvad der møder dem i udvalgte fag i ungdomsud-
dannelserne. Dette materiale forventes at blive udviklet af et
fagligt panel, som det er hensigten at Undervisningsministe-
riet vil nedsætte. Sigtet er, at materialet stilles til rådighed
for kommunerne med henblik på kommunernes frivillige an-
vendelse.
Materialet vil for eksempel kunne have fokus på de matema-
tikfaglige kompetencekrav eller kompetencekrav i andre fag
i ungdomsuddannelserne og vil kunne bidrage til, at eleve-
rne får et indblik i kravene med sigte på, at eleverne opnår et
styrket grundlag for at træffe et realistisk og oplyst valg af
ungdomsuddannelse.
Det er endvidere hensigten at udvikle materiale, der har til
formål at understøtte elevernes selvrefleksion i tilknytning
til uddannelsesparathedsvurderingerne i 8. og 9. klasse. Så-
danne selvrefleksionsværktøjer vil i lighed med de øvrige
materialer og værktøjer blive udviklet af det faglige panel,
som forventes at blive nedsat, til kommunernes frivillige an-
vendelse.
I gældende lovs kapitel 2 om vejledning om valg af ung-
domsuddannelse og erhverv, er det således alene i § 5, stk.
1, at der foreslås indholdsmæssige ændringer. Derudover
foreslås konsekvensmæssige ændringer i de gældende be-
stemmelser i § 6, stk. 1 og 2, og i § 10, stk. 1, jf. lovforsla-
gets § 3, nr. 11 og 12. Der foreslås endvidere ikke ændringer
i ovennævnte bestemmelse om vejledningsenheden, jf. lo-
vens § 13 a. De gældende bestemmelser, herunder vejled-
ningsenhedens arbejde med vejledning af unge og forældre
samt enhedens arbejde med udvikling af nye vejledningsred-
skaber m.v. foreslås således videreført uændret og under
hensyntagen til den overordnede strategi for vejledningen,
jf. forslaget til § 3, nr. 10, samt formålet med vejledningen,
jf. lovens § 1, herunder forslaget til § 3, nr. 1.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.5.1 i lovforslagets alminde-
lige bemærkninger.
Til nr. 10
I gældende § 5, stk. 5, er det fastsat, at undervisningsmini-
steren kan fastsætte nærmere regler om mentorordningen og
anden indsats. Denne bestemmelse er dog ophævet ved § 1,
nr. 19, i lov nr. 746 af 8. juni 2018 om ændring af lov om
vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddan-
nelse, beskæftigelse m.v. (Kommunal indsats for unge under
25 år). Ophævelsen af bestemmelsen træder i kraft den 1.
august 2019 og har baggrund i, at lov nr. 746 af 8. juni 2018
som følge af nye bestemmelser om en kontaktpersonordning
ændrede vejledningslovens § 5, stk. 3 og 4, om etablering af
mentorordning. Med nærværende lovforslags § 7, nr. 1,
foreslås det af formelt lovtekniske grunde, at § 1, nr. 19, i
lov nr. 746 af 8. juni 2018 ophæves. Herved bliver der mu-
lighed for at foretage nyaffattelse af vejledningslovens § 5,
stk. 5.
Det foreslås således at indsætte et nyt § 5, stk. 5, i vejled-
ningsloven, hvorefter undervisningsministeren fastsætter
nærmere regler om de i stk. 1 nævnte vejlednings- og under-
visningsaktiviteter og om sammenkædning heraf og integra-
tion i undervisningens fag og emner.
Det er hensigten i bekendtgørelse at fastsætte nærmere ram-
mer for de vejlednings- og undervisningsaktiviteter, som
kommunerne efter forslaget skal udarbejde en plan for gen-
nemførelsen af. Det forventes fastsat i bekendtgørelse, at un-
dervisnings- og vejledningsaktiviteterne vil skulle omfatte
indsatser, som allerede finder sted efter gældende lovgiv-
ning samt andre aktiviteter, som kommunalbestyrelsen kan
initiere. Det er således hensigten, at der vil blive tale om en
blanding af på den ene side allerede eksisterende aktiviteter,
som der er fastsat bestemmelser om i lovgivningen, og på
den anden side kommunale indsatser, der integreres i under-
visningen, fx åbent-hus-arrangementer og enkelte praktikda-
ge i virksomheder. Dette med henblik på at sikre en bred
indsigt i forhold til ungdomsuddannelserne og mulighederne
på arbejdsmarkedet sammenholdt med elevens egne evner
og interesser, således at der kan ske en forventningsafstem-
ning mellem elevens forestillinger og de faktiske krav på
ungdomsuddannelserne. De allerede igangværende indsat-
ser, som i dag skal gennemføres efter lovgivningen, og som
tillige kan indeholdes i kommunalbestyrelsens plan over til-
rettelæggelsen af vejledningen om elevernes valg af uddan-
nelse, og hvorom der foreslås fastsat nærmere rammer i be-
kendtgørelse, kan fx være erhvervspraktik, elementer af ud-
dannelsesparathedsvurderingen, praksisfaglig undervisning,
undervisning i Uddannelse og job, introduktionskurser og
brobygning. Det er hensigten, at det skal fremgå af bekendt-
gørelsen, at det er et væsentligt mål, at den kommunale plan
kommer til at indeholde en oversigt over aktiviteter, der set i
sammenhæng udgør en helhedsorienteret vejlednings- og af-
klaringsindsats, der gennemføres som led i den daglige un-
dervisning, og hvor underviserne kommer til at spille en væ-
sentlig rolle.
Det er i øvrigt hensigten, at der skal udarbejdes en fremtidig
model for introduktion til ungdomsuddannelserne, som ikke
indeholder introduktionskurser og brobygning. Den fremti-
dige model skal tage højde for, at introduktionen til ung-
domsuddannelserne skal ske på baggrund af et samarbejde
mellem blandt andet folkeskolen, ungdomsuddannelserne og
eventuelt virksomheder m.v.
84
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.5.1 i lovforslagets alminde-
lige bemærkninger.
Til nr. 11
I vejledningslovens § 6, stk. 1, er det fastsat, at vejledningen
til elever i folkeskolens 7.- 9. klasse og til elever, der følger
folkeskolens 10. klasse samt eventuel vejledning til elever
på friskoler eller private grundskoler, efterskoler eller fri
fagskoler, der ligger i kommunen, skal gives, så den enkelte
elev har mulighed for at få vejledning på sin skole. Det er
fastsat, at vejledningen skal tilrettelægges i samarbejde med
skolen.
I lovens § 6, stk. 2, er det fastsat, at vejledningen til øvrige
unge gives således, at den enkelte så vidt muligt kan få indi-
viduel vejledning på sin uddannelsesinstitution.
§ 6, stk. 1 og 2, foreslås ophævet. Med lovforslagets § 3, nr.
9, hvor § 5, stk. 1, foreslås nyaffattet, vil gældende bestem-
melser, hvorefter vejledning skal gives på skolen og tilrette-
lægges i samarbejde med skolen, blive overflødiggjort, idet
det følger af lovforslagets nr. 9, og den foreslåede § 5, stk.
1, at vejlednings- og undervisningsaktiviteter skal kædes
sammen og integreres i undervisningens fag og emner. Dette
forslag har således til konsekvens, at vejledningen uundgåe-
ligt vil skulle finde sted i skoleregi og med undervisernes in-
volvering.
Der henvises til lovforslagets § 3, nr. 9, og bemærkningerne
hertil.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.5.1 i lovforslagets alminde-
lige bemærkninger.
Til nr. 12
Det følger af gældende ret, § 10, stk. 1, at kommunalbesty-
relsen fastlægger lokale mål og rammer for vejledningen,
herunder valg af vejledningsaktiviteter og -metoder, meto-
der til kvalitetsudvikling samt resultatmåling og dokumenta-
tionskrav til sådan måling. Af bestemmelsens stk. 2 fremgår
det, at kommunalbestyrelsen offentliggør de aktuelle mål og
rammer for vejledningen nævnt i stk. 1, og at resultaterne af
vejledningsindsatsen skal offentliggøres på kommunens
hjemmeside.
Det foreslås, som konsekvens af lovforslagets § 3, nr. 9,
hvor § 5, stk. 1, forslås nyaffattet, at også planen for tilrette-
læggelse af vejledningen offentliggøres på kommunens
hjemmeside. Efter forslaget til § 10, stk. 2, vil kommunalbe-
styrelsen således skulle offentliggøre de aktuelle mål og
rammer for vejledningen, planen for tilrettelæggelse af vej-
ledningen, jf. § 5, stk. 1, samt resultaterne af vejledningsind-
satsen på kommunens hjemmeside.
Der henvises til lovforslagets § 3, nr. 9, og bemærkningerne
hertil.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.5.1 i lovforslagets alminde-
lige bemærkninger.
Til § 4
Til nr. 1
Det følger af § 1 i lov om institutioner for erhvervsrettet ud-
dannelse, at institutionernes hovedopgave efter godkendelse
af undervisningsministeren er at give erhvervsrettet grund-
og efteruddannelse.
Det følger herudover af § 1, stk. 1, 3. pkt., at institutionerne
i særlige tilfælde kan give erhvervsrettet uddannelse på ni-
veauet for mellemlange videregående uddannelser.
Det følger dernæst af § 1, stk. 1, 4. pkt., at en institution, der
udbyder erhvervsuddannelse, kan indgå overenskomst med
en kommunalbestyrelse om at varetage 10.-klasseundervis-
ning, jf. folkeskoleloven.
Det foreslås, at der efter 3. pkt. i § 1 indsættes et nyt punk-
tum, hvoraf fremgår, at en institution, der udbyder erhvervs-
uddannelse, vil kunne udbyde adgangskurser, jf. lov om er-
hvervsuddannelser.
Med adgangskurser menes adgangskurser i dansk, dansk
som andetsprog og matematik på niveau med 9. klasseprø-
ver til voksne fra 25 år, der ønsker at søge ind på erhvervs-
uddannelserne, og som ikke opfylder betingelserne for ad-
gang til en erhvervsuddannelse.
Baggrunden for det foreslåede er ønsket om, at en erhvervs-
skole skal kunne udbyde adgangskurser i fagene dansk,
dansk som andetsprog og matematik på niveau med folke-
skolens 9. klasseprøver.
Det foreslåede har sammenhæng med lovforslagets § 1, nr.
12, hvor det foreslås at indsætte § 7 i lov om erhvervsuddan-
nelser, hvorefter der i regi af erhvervsskolerne foreslås in-
troduceret sådanne adgangskurser.
Den foreslåede udvidelse af lovens formålsbestemmelse sik-
rer det institutionsretlige grundlag for og indebærer, at det
fremover vil være muligt for en institution, der udbyder er-
hvervsuddannelser, også at udbyde de foreslåede adgangs-
kurser.
Det foreslåede indebærer ikke en udvidelse af lovens for-
målsbestemmelse med sigte på, at erhvervsskolerne skal på-
tage sig undervisningsopgaver for andre institutionstyper.
De foreslåede adgangskurser er således alene tiltænkt at
skulle være et nyt selvstændigt undervisningstilbud på er-
hvervsskolerne, der skal kunne gives som et supplement til
den eksisterende mulighed for opkvalificering med avu-fag
på VUC.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.2.1 i lovforslagets alminde-
lige bemærkninger.
Til nr. 2
Det følger af § 1, stk. 1, 4. pkt., i lov om institutioner for er-
hvervsrettet uddannelse, at en institution, der udbyder er-
85
hvervsuddannelse, kan indgå overenskomst med en kommu-
nalbestyrelse om at varetage 10.-klasseundervisning, jf. fol-
keskoleloven. Der er tale om en udvidelse af lovens formåls-
bestemmelse til at varetage en kommunal opgave for en
kommune.
Det foreslås at det i § 1, stk. 1, 4. pkt., som med lovforsla-
gets § 4, nr. 1, bliver 5. pkt., tilføjes, at institutioner, der ud-
byder erhvervsuddannelse, tillige kan »udbyde valgfag for
elever på 7.-9. klassetrin samt varetage visse valgfag, forløb
og aktiviteter på folkeskolerne, og om«. Punktummet vil så-
ledes fremover lyde: »En institution, der udbyder erhvervs-
uddannelsen, kan indgå overenskomst med en kommunalbe-
styrelse om at udbyde valgfag for elever på 7.-9. klassetrin
samt varetage visse valgfag, forløb og aktiviteter på folke-
skolerne, og om at varetage 10. klasseundervisning, jf. fol-
keskoleloven«.
For så vidt angår valgfagenes emner fra 7.-9. klasseunder-
visningen, besluttes disse af kommunalbestyrelsen og er-
hvervsskolen i fællesskab i overenskomsten, ud fra de lærer-
kompetencer, som erhvervsskolen råder over eller gennem
ansættelse tilvejebringer. Emnerne skal være i overensstem-
melse med de kommunalt fastsatte regler for valgfag i folke-
skolen, den indgående driftsoverenskomst, og de regler for
valgfag, som følger af folkeskoleloven. Kommunalbestyrel-
sen vil have ansvaret for undervisningen på erhvervsskolen.
Den skal derfor i overenskomsten og ved løbende tilsyn sik-
re sig, at den folkeskoleundervisning, der gennemføres af er-
hvervsskolen, lever op til kravene, herunder at lærerne har
de fornødne kompetencer og kvalifikationer i øvrigt til at
varetage undervisningen i det eller de pågældende fag, fx i
form af en pædagogisk diplomuddannelse (PD) i erhvervs-
pædagogik.
For så vidt angår forslaget om at give erhvervsskolerne mu-
lighed for udbud af valgfag på folkeskolerne tænkes der på
de valgfag, der er obligatoriske praktiske/musiske valgfag i
7.-8. klasse på folkeskolerne. Undervisningen tilrettelægges
af lærere fra erhvervsuddannelserne, som har kompetencer
og kvalifikationer svarende til en person med særlige kvali-
fikationer til at undervise i enkelte fag, jf. folkeskoleloven §
28, stk. 2. For så vidt angår udbud af forløb på folkeskoler-
ne, tænkes der på relevante forløb, der opfylder kravene i
Fælles Mål for fagene. De udbud, der finder sted på folke-
skolerne, vil være underlagt skolelederen på folkeskolen,
der vil have ansvaret for undervisningen på skolen, og som
derfor skal føre det samme tilsyn med denne undervisning
som med den øvrige undervisning på skolen, herunder med
at lærerne har de fornødne kvalifikationer.
Baggrunden for det foreslåede er ønsket om at skabe ram-
merne for et mere forpligtende samarbejde mellem er-
hvervsskoler og folkeskoler og dermed grundlag for mere
praksisfaglighed i folkeskolen.
Det foreslåede har sammenhæng med lovforslagets § 2, nr.
2, hvor det foreslås, at der i folkeskolelovens § 22 indsættes
tre nye stykker, hvori rammerne for samarbejdet mellem
kommunalbestyrelsen og erhvervsskolen skitseres. Der hen-
vises til lovforslagets § 2, nr. 2, og bemærkningerne hertil.
Den foreslåede udvidelse af lovens formålsbestemmelse in-
debærer, at det fremover – foruden efter overenskomst med
en kommunalbestyrelse at udbyde 10.-klasseundervisning –
også vil falde inden for en institutions formål efter overens-
komst med en kommunalbestyrelse at udbyde valgfag for
7.-9. klasse på erhvervsskolerne, og at institutionerne også
vil kunne varetage visse valgfag, forløb og aktiviteter på fol-
keskolerne.
Med hensyn til, hvad der nærmere skal være reguleret i
overenskomsten henvises til lovforslagets § 2, nr. 3, hvor det
foreslås at udvide den eksisterende bemyndigelse til under-
visningsministeren i folkeskolelovens § 22, stk. 10, der bli-
ver stk. 13, til at fastsætte regler om overenskomst mellem
kommunalbestyrelser og institutioner, der udbyder erhvervs-
uddannelse, om 10.-klasseundervisning, jf. folkeskolelovens
§ 22, stk. 1, nr. 6, således at undervisningsministeren fremo-
ver også vil kunne fastsætte regler om betingelser for opta-
gelse, befordring m.v. og om indgåelsen og indholdet af
overenskomsten mellem kommunalbestyrelsen og institutio-
nen, der udbyder erhvervsuddannelse, om undervisning af
elever i grundskolen i dele af undervisningstiden, jf. folke-
skolelovens § 22, stk. 8-10, som affattet ved lovforslagets §
2, nr. 2. Der henvises til lovforslagets § 2, nr. 3, og bemærk-
ningerne hertil.
Det foreslåede har endvidere sammenhæng med lovforsla-
gets § 4, nr. 3, hvor det foreslås, at en institution, der udby-
der erhvervsuddannelse, kan indgå overenskomst med en
skole om at tilrettelægge og varetage undervisning af sko-
lens elever svarende til det, der er fastsat i folkeskolelovens
§ 22, stk. 8-10, jf. lov om friskoler og private grundskoler
m.v. og lov om efterskoler og frie fagskoler.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.4.1-2.4.4 i lovforslagets al-
mindelige bemærkninger.
Til nr. 3
Det følger af § 1, stk. 1, 4. pkt., i lov om institutioner for er-
hvervsrettet uddannelse, at en institution, der udbyder er-
hvervsuddannelse, kan indgå overenskomst med en kommu-
nalbestyrelse om at varetage 10.-klasseundervisning, jf. fol-
keskoleloven. Af bestemmelsens 5. pkt. fremgår, at under-
visningsministeren kan godkende, at en institution inden for
den offentlige forvaltning også kan udbyde almengymnasial
uddannelse. Der er tale om en udvidelse af lovens formåls-
bestemmelse til at varetage opgaver for andre institutionsty-
per.
Det foreslås, at der efter 4. pkt. i § 1, som med lovforslagets
§ 4, nr. 1, bliver 5. pkt., indsættes et nyt punktum, hvoraf
fremgår, at en institution, der udbyder erhvervsuddannelse,
endvidere kan indgå overenskomst med en skole om at til-
rettelægge og varetage undervisning af skolens elever sva-
rende til det, der er fastsat i folkeskolelovens § 22, stk. 8-10,
86
jf. lov om friskoler og private grundskoler m.v. og lov om
efterskoler og frie fagskoler.
Det foreslåede vil indebære, at en institution, der udbyder
erhvervsuddannelse, vil kunne indgå overenskomst med en
fri grundskole, en efterskole eller en fri fagskole (fri skole)
om at tilbyde undervisning af skolens elever i samme om-
fang og med samme indhold, som institutionen, der udbyder
erhvervsuddannelse, vil kunne indgå overenskomst med en
kommunalbestyrelse om at tilbyde til folkeskoleelever.
Afgrænsningen foreslås at henvise til den foretagne af-
grænsning i forslaget til folkeskolelovens § 22, stk. 8-10,
som affattet ved lovforslagets § 2, nr. 2, således at der så
vidt muligt sikres parallelitet mellem den undervisning, er-
hvervsskolen kan indgå overenskomst om at tilbyde til ele-
ver i grundskolen, uanset om eleven går i folkeskolen eller
på en fri skole.
Det bemærkes, at friskoleloven og lov om efterskoler og frie
fagskoler begge fastslår, at de frie skoler, hvis de giver un-
dervisning til elever, der er undervisningspligtige efter fol-
keskoleloven, skal tilbyde disse elever en undervisning, der
står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen.
Der henvises til § 1, stk. 2, 1. pkt., i friskoleloven og § 2,
stk. 1, i lov om efterskoler og frie fagskoler. De frie skoler
har metodefrihed med hensyn til undervisningen. Det bety-
der, at de frie skoler ikke har pligt til at følge opdelingen i
folkeskolens fagrække, men de frie skolers undervisning
skal stå mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkesko-
len, og forberede eleverne til folkeskolens afgangseksamen,
prøve på 8. klassetrin og 9.-klasseprøver. Det vil således ik-
ke være muligt at afgrænse mulighederne for forpligtende
samarbejder mellem frie skoler og erhvervsskoler med
samme ordlyd, som det er sket for folkeskolen, hvor der er
taget udgangspunkt i folkeskolens fagrække.
For så vidt angår den undervisning, som erhvervsskolerne
vil kunne tilbyde at varetage på erhvervsskolen, vil denne i
omfang skulle svare til valgfag i folkeskolens 7.-9. klasse,
dvs. som udgangspunkt med 60 undervisningstimer pr. år,
inkl. pauser. I indhold vil den tilbudte undervisning kunne
omfatte fag, der defineres ud fra de lærerkompetencer, som
erhvervsskolen råder over eller gennem ansættelse tilveje-
bringer. Emnerne vil skulle være i overensstemmelse med
den indgående overenskomst med den frie skole og ligge in-
den for rammerne af de regler for valgfag, som følger af fol-
keskoleloven. Den frie skoles bestyrelse vil have ansvaret
for undervisningen på erhvervsskolen. Den skal derfor i
overenskomsten og ved løbende tilsyn sikre sig, at den
grundskoleundervisning, der gennemføres af erhvervssko-
len, lever op til kravene, herunder at lærerne har de aftalte
kompetencer og kvalifikationer til at varetage undervisnin-
gen i det eller de pågældende fag.
For så vidt angår forslaget om at give erhvervsskolerne mu-
lighed for udbud af undervisning på de frie skoler vil denne
i indhold kunne omfatte en undervisning, der står mål med
et eller flere af de fire valgfag, der er obligatoriske prakti-
ske/musiske valgfag i 7.-8. klasse på folkeskolerne, jf. folke-
skolelovens § 9, stk. 8. Herudover vil erhvervsskolerne kun-
ne udbyde forløb og aktiviteter på den frie skole, men ikke
varetage undervisningen i hele fag.
Baggrunden for det foreslåede er et ønske fra organisatio-
nerne på det frie skoleområde om at blive sidestillet med
folkeskolerne med hensyn til adgangen til at samarbejde
med erhvervsskoler. Samtidig bør elever i de frie skoler ha-
ve de samme muligheder for at opnå indblik i og erfaring
med de uddannelser, erhvervsskolerne udbyder, som elever i
folkeskolen får.
Det foreslåede har sammenhæng med lovforslagets § 8 om
ændring af friskoleloven og § 9 om ændring af lov om efter-
skoler og frie fagskoler, hvor det foreslås, at skolerne gives
mulighed for at indgå overenskomst med en erhvervsskole
om at udbyde undervisning til elever i de frie skoler. Der
henvises til lovforslagets §§ 8 og 9 og bemærkningerne her-
til.
Det foreslåede har endvidere sammenhæng med lovforsla-
gets § 2, nr. 2, hvor det foreslås, at der i folkeskolelovens §
22 indsættes tre nye stykker, hvori rammerne for samarbej-
det mellem kommunalbestyrelsen og erhvervsskolen skitse-
res. Der henvises til lovforslagets § 2, nr. 2, og bemærknin-
gerne hertil.
Det foreslåede har herudover sammenhæng med lovforsla-
gets § 4, nr. 2, hvor det foreslås, at en institution, der udby-
der erhvervsuddannelsen, vil kunne indgå overenskomst
med en kommunalbestyrelse om at udbyde valgfag for ele-
ver på 7.-9. klassetrin samt varetage visse valgfag, forløb og
aktiviteter på folkeskolerne. Der henvises til lovforslagets §
4, nr. 2, og bemærkningerne hertil.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.4.5 i lovforslagets alminde-
lige bemærkninger.
Til nr. 4
Af § 5, stk. 3, i lov om institutioner for erhvervsrettet uddan-
nelse fremgår det, at bestyrelsens medlemmer tilsammen
skal bidrage til at fremme institutionens strategiske virke
med deres erfaring og faglige indsigt i uddannelse og i ar-
bejdsmarkedets behov for uddannelserne. Af samme be-
stemmelses stk. 4, 1. pkt., fremgår, at de udefrakommende
medlemmer udpeges i deres personlige egenskab, og at de
tilsammen skal have erfaring med ledelse, organisation og
økonomi, herunder vurdering af budgetter og regnskaber.
Det foreslås, at der i § 5, stk. 4, 1. pkt. efter »have« indsæt-
tes »relevant erhvervserfaring i forhold til institutionens vir-
kefelt og«, således at bestemmelsen fremover kommer til at
lyde således, at de udefrakommende medlemmer udpeges i
deres personlige egenskab, og at de tilsammen skal have re-
levant erhvervserfaring i forhold til institutionens virkefelt
og erfaring med ledelse, organisation og økonomi, herunder
vurdering af budgetter og regnskaber.
87
Baggrunden for forslaget er ønsket om en professionalise-
ring af bestyrelserne på erhvervsskolerne. Flere bestyrelser
oplever, at det er en udfordring at tiltrække personer med de
rette kompetencer til at indgå i bestyrelsesarbejdet på er-
hvervsskolerne. Når de nødvendige kompetencer ikke er til
stede i bestyrelserne, er der risiko for, at institutionerne ikke
drives optimalt, herunder at uddannelserne ikke modsvarer
arbejdsmarkedets behov. Samtidig ses et behov for at frem-
hæve det ansvar, som bestyrelserne skal leve op til. De eksi-
sterende kompetenceprofiler skærpes således, at bestyrelses-
medlemmer blandt andet udpeges med udgangspunkt i op-
dateret og relevant erhvervserfaring i forhold til institutio-
nernes virkefelt.
Med institutionens virkefelt menes områder, inden for hvil-
ke institutionen agerer, dvs. inden for institutionens formåls-
bestemte område, og med relevant erhvervserfaring menes
bl.a. indgående og bredt kendskab til det arbejdsmarked,
som uddannelserne retter sig imod.
Det foreslåede vil indebære en skærpelse af kompetencebe-
skrivelsen for bestyrelsen i loven.
Undervisningsministeriet vil herudover i tråd med den poli-
tiske aftales punkt herom udarbejde generelle vejledende
kompetenceprofiler for medlemmer af bestyrelserne, som
afspejler institutionernes uddannelsesmæssige kompleksitet
og økonomi. De vejledende kompetenceprofiler vil blive
drøftet med leder- og bestyrelsesforeningerne på det er-
hvervsrettede uddannelsesområde under undervisningsmini-
sterens ressort og med arbejdsmarkedets parter.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.6.1 i lovforslagets alminde-
lige bemærkninger.
Til nr. 5
Af § 5, stk. 3, i lov om institutioner for erhvervsrettet uddan-
nelse fremgår det, at bestyrelsens medlemmer skal tilsam-
men bidrage til at fremme institutionens strategiske virke
med deres erfaring og faglige indsigt i uddannelse og i ar-
bejdsmarkedets behov for uddannelserne. Af samme be-
stemmelses stk. 4, 1. pkt., fremgår, at de udefrakommende
medlemmer udpeges i deres personlige egenskab og at de
tilsammen skal have erfaring med ledelse, organisation og
økonomi, herunder vurdering af budgetter og regnskaber.
Der er ikke i lov om institutioner for erhvervsrettet uddan-
nelse bestemmelser om krav til bestyrelsesuddannelse.
Det foreslås, at der efter § 5 indsættes et nyt § 5 a, hvoraf
det af stk. 1 fremgår, at udefrakommende bestyrelsesmed-
lemmer skal have gennemført en bestyrelsesuddannelse eller
have forpligtet sig hertil eller på anden måde have opnået
tilsvarende kompetencer, som bestyrelsesopgaven forudsæt-
ter. Bestyrelsesuddannelse skal være gennemført inden for
de første 12 måneder af funktionsperioden. Bestyrelsen gi-
ver medarbejder- og elevrepræsentanter mulighed for at
gennemføre en bestyrelsesuddannelse. Institutionen afholder
udgifterne til den bestyrelsesuddannelse eller del heraf, som
et bestyrelsesmedlem deltager i under sin funktionsperiode.
Det foreslås med stk. 2, at undervisningsministeren kan fast-
sætte regler om kompetencebeskrivelser for bestyrelsesud-
dannelsen.
Baggrunden for forslaget er ønsket om en professionalise-
ring af bestyrelserne på erhvervsskolerne. Flere bestyrelser
oplever, at det er en udfordring at tiltrække personer med de
rette kompetencer til at indgå i bestyrelsesarbejdet på er-
hvervsskolerne. Når de nødvendige kompetencer ikke er til
stede i bestyrelserne, er der risiko for, at institutionerne ikke
drives optimalt, herunder at uddannelserne ikke modsvarer
arbejdsmarkedets behov. Samtidig ses et behov for at frem-
hæve det ansvar, som bestyrelserne skal leve op til.
Det foreslåede stk. 1 vil indebære, at de udefrakommende
bestyrelsesmedlemmer vil skulle have gennemført en besty-
relsesuddannelse eller forpligte sig hertil, medmindre de
måtte have opnået tilsvarende kompetencer andetsteds fra.
Med tilsvarende kompetencer andetsteds fra menes opnåede
og aktuelle kompetencer fra besiddelse af en eller flere be-
styrelsesposter i anden uddannelsesinstitution samt er-
hvervserfaring. Der fastsættes en 12-måneders frist for,
hvornår man som bestyrelsesmedlem vil skulle have gen-
nemført bestyrelsesuddannelsen. Og det slås fast, at udgif-
terne til uddannelsen eller dele heraf, som et bestyrelses-
medlem deltager i under sin funktionsperiode, dækkes af in-
stitutionen. Endelig fremgår det, at bestyrelsen giver medar-
bejder- og elevrepræsentanter mulighed for at gennemføre
en bestyrelsesuddannelse. Elevrepræsentanter, der deltager i
bestyrelsesuddannelse i undervisningstiden, vil være fritaget
for møde- og aktiv deltagelsespligt.
Bemyndigelsen i det foreslåede stk. 2 forventes at blive ud-
møntet, så det fastsættes, hvilke kompetencebeskrivelser for
bestyrelsesuddannelsen, herunder bl.a. i forhold til varighed,
der kræves for, at bestyrelsesmedlemmer kan leve op til kra-
vet om at have gennemført en bestyrelsesuddannelse. Kom-
petencebeskrivelserne for bestyrelsesuddannelsen vil blive
drøftet med leder- og bestyrelsesforeninger på det erhvervs-
rettede uddannelsesområde under undervisningsministerens
ressort.
Det vil være bestyrelsen som kollektiv, der vil skulle vurde-
re, om hvert enkelt medlem lever op til lovens krav om be-
styrelsesuddannelse eller tilsvarende kompetencer. Dette
helt i lighed med, at bestyrelsen tilser at efterleve lovens øv-
rige krav til bestyrelsens sammensætning m.v. Udmøntnin-
gen af den i stk. 2 foreslåede bemyndigelse til at kunne fast-
sætte regler om kompetencebeskrivelser for bestyrelsesud-
dannelsen vil kunne indgå som rettesnor for bestyrelsen. I
øvrigt vil efterlevelse af krav om bestyrelsesuddannelse eller
tilsvarende kompetencer være underlagt ministeriets gene-
relle tilsyn med institutionerne.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.6.2 i lovforslagets alminde-
lige bemærkninger.
Til nr. 6
88
Bestemmelsen er ny i lov om institutioner for erhvervsrettet
uddannelse.
Det foreslås, at der efter § 30 a indsættes et ny § 30 b, hvor-
af fremgår, at undervisningsministeren kan pålægge en be-
styrelse at iværksætte og gennemføre en ekstern analyse af
bestyrelsens arbejde. Det foreslås, at når resultatet af analy-
sen foreligger for bestyrelsen, sender bestyrelsen straks af-
rapporteringen herom til ministeren. Bestyrelsen sender tilli-
ge snarest derefter og senest inden en frist, som ministeren
fastsætter, sine eventuelle supplerende oplysninger og be-
mærkninger hertil. Bestyrelsen offentliggør afrapporteringen
og sine eventuelle supplerende oplysninger og bemærknin-
ger hertil, når ministeren har besluttet dette. Indtil da er ma-
terialet fortroligt.
Baggrunden for forslaget er ønsket om en professionalise-
ring af bestyrelserne på erhvervsskolerne.
Det foreslåede indebærer, at undervisningsministeren kan
træffe afgørelse om at pålægge en bestyrelse at iværksætte
og gennemføre en ekstern analyse af bestyrelsens samlede
arbejde eller nærmere bestemte dele af bestyrelsens arbejde.
Ministeren kan i et sådan påbud fastsætte nærmere vilkår for
en sådan analyse, herunder at ministeren skal godkende de
nærmere vilkår og rammer for analysen, herunder honore-
ringen for analysen, samt hvem analysen skal foretages af.
Analysen vil fx kunne udarbejdes af en advokat, revisor el-
ler konsulent. Det vil i den sammenhæng blive påset, at ana-
lysen gennemføres på et sagligt og upartisk grundlag, så der
ikke foreligger forhold, som vil være egnet til at vække tvivl
om analysens kvalitet og pålidelighed. Inden analysen fær-
diggøres, vil bestyrelsen skulle have mulighed for over for
den, der gennemfører analysen, at fremkomme med sine be-
mærkninger herom.
Bestyrelsens eventuelle bemærkninger vil skulle fremgå af
den endelige afrapportering om analysen. Det samme gælder
de eventuelle ændringer, som bestyrelsens eventuelle be-
mærkninger måtte give anledning til at foretage af den, der
gennemfører analysen. Bestyrelsen skal straks, når den en-
delige afrapportering om analysen foreligger for bestyrelsen,
sende denne til ministeren. Skulle bestyrelsen på det tids-
punkt have bemærkninger til indholdet af afrapporteringen,
sender den samtidig eller snarest disse til ministeren. Mini-
steren kan fastsætte en frist herfor.
Det er vigtigt, at institutionens forskellige interessenter og
offentligheden gives indsigt i analysen og bestyrelsens even-
tuelle bemærkninger hertil, uden at dette skal bero på, at der
anmodes om aktindsigt heri. Det foreslås derfor, at bestyrel-
sen forpligtes til at offentliggøre afrapporteringen om analy-
sen og sine egne eventuelle supplerende oplysninger og be-
mærkninger hertil. For at give mulighed for, at et behov for,
at ministeren i sit tilsyn med bestyrelsen kan få lejlighed til
at forholde sig til, om der er grundlag for at reagere tilsyns-
mæssigt over for bestyrelsen og i givet fald hvordan, inden
bestyrelsen offentliggør materialet om analysen, foreslås det
ud fra de principper, som undtagelsesbestemmelsen i § 33,
nr. 2, i lov om offentlighed i forvaltningen bygger på, at mi-
nisteren fastsætter tidspunktet for offentliggørelsen, således
at materialet indtil da er fortroligt. Ministeren vil efter for-
slaget være forpligtet til at fastsætte et tidspunkt for offent-
liggørelsen, som ligger så tæt på det tidspunkt, hvor ministe-
ren har modtaget afrapporteringen og bestyrelsens eventuel-
le bemærkninger hertil, som muligt og så snart ministeren
kan forventes at have kunnet tage stilling til, om materialet
giver anledning til en tilsynsmæssig reaktion. Ministeren vil
efter forslaget ikke kunne udtrække det tidsrum, der skal gå,
inden materialet skal offentliggøres af bestyrelsen, længere
end en undtagelse fra aktindsigt efter § 33, nr. 2, i lov om
offentlighed i forvaltningen ville kunne begrunde.
Resultatet af analysen vil sammen med bestyrelsens eventu-
elle bemærkninger hertil kunne indgå i ministerens vurde-
ring af, om der skal træffes tilsynsmæssig afgørelse om an-
vendelse af en eller flere af de sanktioner over for bestyrel-
sen eller institutionen, som institutions- og uddannelseslov-
givningen hjemler, herunder afsættelse af bestyrelsen.
Såfremt undervisningsministeren på grundlag af analysen og
eventuelt andre relevante oplysninger eksempelvis konklu-
derer, at bestyrelsen ved sine dispositioner bringer institutio-
nens videreførelse i fare, kan ministeren efter § 10, stk. 3, i
lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse beslutte,
at bestyrelsen straks træder tilbage, og kan i forbindelse her-
med indsætte et midlertidigt styre, indtil der er udpeget en
ny bestyrelse efter reglerne i institutionens vedtægt. Bestem-
melsen vil ikke afskære ministeren fra at træffe en sådan be-
slutning, hvis der uden en analyse, som bestyrelsen er blevet
pålagt at få foretaget, er det fornødne grundlag herfor, fx på
grundlag af en vurdering, som ministeren kan foretage på
grundlag af andre tilgængelige oplysninger. Det kan bl.a.
være oplysninger fra institutionens revisor eller oplysninger
fra bestyrelsen eller medlemmer af bestyrelsen. Det samme
gælder eventuel anvendelse af andre sanktioner.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.6.3 i lovforslagets alminde-
lige bemærkninger.
Til § 5
Til nr. 1
På mange videregående uddannelser er det en forudsætning
for at blive optaget på uddannelsen, at ansøgeren har bestået
et eller flere fag på et bestemt niveau og eventuelt har opnå-
et en bestemt karakter i fagene.
Efter gældende ret, jf. § 8 i lov om erhvervsfaglig studenter-
eksamen i forbindelse med erhvervsuddannelse (eux) m.v.
(eux-loven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1086 af 30. august
2018, har personer, som har opnået et eux-bevis eller et be-
vis for eux 1. del, jf. § 3 a, eller som har afsluttet en er-
hvervsuddannelse og som led i erhvervsuddannelsen eller
som enkeltfagsundervisning uden for uddannelsen har gen-
nemført mindst et studierettet enkeltfag på mindst C-niveau,
samme ret til optagelse på gymnasiale suppleringskurser
89
(GSK), jf. lov om de gymnasiale uddannelser, som personer
med en eksamen fra en gymnasial uddannelse.
GSK er, jf. § 65, stk. 1-2, i lov nr. 1716 af 26. december
2016 om de gymnasiale uddannelser, et tilbud for personer,
som har brug for at supplere deres eksamen med henblik på
at kunne blive optaget på og gennemføre en konkret videre-
gående uddannelse. GSK har til formål at give mulighed for,
at personer med en eksamen fra en gymnasial uddannelse,
som i deres eksamen mangler et eller flere fag på et niveau,
der er krævet for at kunne søge optagelse på en konkret vi-
deregående uddannelse, eller som skal forbedre karakteren i
allerede gennemførte fag for at opfylde adgangskravet til
optagelse på en konkret videregående uddannelse, kan op-
fylde sådanne krav.
Hvis der er tale om en eksamen, der giver generel studie-
kompetence, dvs. en eksamen fra en toårig hf-uddannelse
med overbygning eller en eksamen fra en treårig gymnasial
uddannelse, kan GSK benyttes i forhold til specifikke ad-
gangskrav på alle videregående uddannelser.
Hvis der derimod er tale om en hf-eksamen uden overbyg-
ning, kan GSK benyttes i forhold til specifikke adgangskrav
på erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelser
samt kunstneriske bacheloruddannelser. GSK kan derudover
benyttes i forhold til specifikke adgangskrav på universitets-
bacheloruddannelser under forudsætning af, at den pågæl-
dende ansøger efterfølgende har opnået en overbygning på
sin oprindelige eksamen, jf. § 41, stk. 4, og § 65, stk. 3, i lov
om de gymnasiale uddannelser.
Ansøgere, der har gennemført en erhvervsuddannelse som
eux-forløb og dermed opnået en gymnasial eksamen i form
af en eux-eksamen, har samme adgang til GSK som ansøge-
re med en eksamen fra en gymnasial uddannelse, der giver
generel studiekompetence.
Ansøgere, der har fulgt en merkantil erhvervsuddannelse
som eux-forløb uden at afslutte uddannelsen, men som har
opnået et bevis for eux 1. del, der giver studiekompetence på
linje med en hf-eksamen uden overbygning, jf. § 8 a i eux-
loven, har samme adgang til GSK som ansøgere med en så-
dan eksamen.
Ansøgere, der har afsluttet en erhvervsuddannelse uden eux,
kan søge om optagelse på en lang række videregående ud-
dannelser med erhvervsuddannelsen som adgangsgrundlag. I
den forbindelse har de på linje med ansøgere med en gym-
nasial eksamen adgang til at benytte GSK i forhold til speci-
fikke adgangskrav på den pågældende uddannelse. Adgan-
gen til GSK er dog betinget af, at den pågældende har gen-
nemført mindst ét studierettet enkeltfag på mindst C-niveau
som led i uddannelsen eller som enkeltfagsundervisning
uden for uddannelsen. Ved studierettede enkeltfag forstås
fag fra de gymnasiale uddannelser, almene grundfag fra er-
hvervsuddannelsen samt fag udviklet efter § 4, stk. 2, og § 6
i eux-loven.
Det fremgår af § 47 a i lov om institutioner for almengym-
nasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., jf.
lovbekendtgørelse nr. 236 af 23. marts 2018, at undervisnin-
gen er gratis for kursister på GSK, hvis den er påbegyndt se-
nest den 1. oktober i det kalenderår, der er to år efter det ka-
lenderår, hvor den adgangsgivende eksamen henholdsvis er-
hvervsuddannelse er afsluttet. Det fremgår endvidere af be-
stemmelsen, at undervisningen med tilhørende prøver skal
være afsluttet senest et år efter, at undervisningen er påbe-
gyndt.
GSK giver ret til Statens Uddannelsesstøtte uden for klippe-
kortet. Det følger af § 22, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 1515 af
13. december 2017 om statens uddannelsesstøtte (SU-be-
kendtgørelsen), at uddannelsessøgende kan få uddannelses-
støtte i 1 måned pr. fag eller niveau til GSK, når undervis-
ningen tilrettelægges som et forløb, der består af mindst 3
ugers undervisning og omfatter gennemsnitlig mindst 16
ugentlige timers uddannelsestid (klokketimer). Det fremgår
endvidere af bestemmelsens stk. 2, at uddannelsessøgende,
uanset antallet af fag eller niveauer, jf. stk. 1, kan få uddan-
nelsesstøtte i yderligere 1 måned indenfor samme eksamens-
termin, hvis uddannelsestiden, jf. uddannelsesbekendtgørel-
sen for den pågældende uddannelse, er på 100 timers uddan-
nelsestid eller derover for et fag eller et niveau, der indgår i
forløbet. Det fremgår endelig af bestemmelsens stk. 3, at det
er en betingelse for at få uddannelsesstøtte til de forløb, der
er nævnt i stk. 1, at forløbet er tilrettelagt, så den uddannel-
sessøgende kan gennemføre forløbet inden for de måneder,
hvori der kan gives uddannelsesstøtte, jf. stk. 1 og 2, eksklu-
sive eksamensperioden. Der gives ikke uddannelsesstøtte til
de forløb, der er nævnt i stk. 1, i måneder, hvori der ikke er
tilrettelagt undervisning.
Det foreslås at nyaffatte § 8 i eux-loven således, at personer,
som har opnået et eux-bevis, har samme ret til optagelse på
gymnasiale suppleringskurser, jf. lov om de gymnasiale ud-
dannelser, som personer med en eksamen fra en treårig
gymnasial uddannelse. Personer, som har opnået et bevis for
eux 1. del, jf. § 3 a i lov om erhvervsfaglig studentereksa-
men i forbindelse med erhvervsuddannelse (eux) m.v., har
samme ret til optagelse på gymnasiale suppleringskurser
som personer med en hf-eksamen uden overbygning.
Adgangen til GSK for ansøgere, der har afsluttet en er-
hvervsuddannelse uden eux, foreslås således fremadrettet
alene reguleret i lov om erhvervsuddannelser, hvor dette
emne naturligt hører hjemme.
Der tilsigtes med det foreslåede ikke ændringer af vilkårene
i relation til optagelse til GSK for ansøgere med bevis for
eux 1. del eller for en eux-eksamen. Sådanne optagelsesbe-
rettigede ansøgere vil som hidtil have ret til gratis undervis-
ning samt ret til statens uddannelsesstøtte uden for klippe-
kortet efter de gældende regler.
Det foreslåede har sammenhæng med lovforslagets § 1, nr.
18, hvor der på tilsvarende vis foreslås en tydeliggørelse i §
33 b i lov om erhvervsuddannelser, samtidig med, at der i
90
overensstemmelse med den politiske aftale foreslås en øget
adgang til GSK for ansøgere, der har afsluttet en erhvervs-
uddannelse uden eux. Der henvises til lovforslagets § 1, nr.
18, og bemærkningerne hertil.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1.3 i lovforslagets alminde-
lige bemærkninger.
Til § 6
Til nr. 1
Det følger af § 13, stk. 1, 1. pkt., i lov om Arbejdsgivernes
Uddannelsesbidrag, at Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag
administrerer udbetaling til skolerne af befordringstilskud
og tilskud til værktøj, værnemidler og lign. til elever i skole-
praktik samt tilskud til de faglige udvalgs udgifter til afhol-
delse af svendeprøver for elever i skolepraktik og elever op-
taget til erhvervsuddannelse plus (eud+), jf. § 67 a, stk. 3, 1.
pkt., i lov om erhvervsuddannelser.
Bestemmelsens henvisning til elever optaget til erhvervsud-
dannelse plus (eud+) knytter sig til bestemmelserne i kapitel
7 b i lov om erhvervsuddannelser. Erhvervsuddannelse plus
(eud+) er et særligt afslutningsforløb i erhvervsuddannelser-
ne, og det følger af § 66 l, stk. 1, 3. pkt., at forløbet gennem-
føres uden uddannelsesaftale.
Det foreslås at ændre § 13, stk. 1, 1. pkt., i lov om Arbejds-
givernes Uddannelsesbidrag således, at sætningsleddet »og
elever optaget til erhvervsuddannelse plus (eud+)« udgår af
bestemmelsen.
Forslaget er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 30, hvor
det foreslås, at bestemmelserne om erhvervsuddannelse plus
(eud+) i kapitel 7 b i lov om erhvervsuddannelser ophæves.
Der er således tale om en konsekvensændring, som indebæ-
rer, at henvisningen i lov om Arbejdsgivernes Uddannelses-
bidrag til elever optaget til erhvervsuddannelse plus (eud+)
efter lov om erhvervsuddannelser ligeledes bør udgå. Der
henvises til lovforslagets § 1, nr. 30, og bemærkningerne
hertil.
Det foreslåede indebærer ingen indholdsmæssige ændringer.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.3.2 i lovforslagets alminde-
lige bemærkninger.
Til § 7
Til nr. 1
Det foreslåede har sammenhæng med lovforslagets § 3, nr.
10, hvor det i en ny bemyndigelse i vejledningslovens § 5,
stk. 5, foreslås, at undervisningsministeren fastsætter nær-
mere regler om de vejlednings- og undervisningsaktiviteter
og om sammenkædning heraf og integration i undervisnin-
gens fag og emner, som foreslås i det justerede § 5, stk. 1, i
vejledningsloven.
Ved lov nr. 746 om ændring af lov om vejledning om ud-
dannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse
m.v. (Kommunal indsats for unge under 25 år), ophævedes
vejledningslovens § 5, stk. 5, jf. lovens § 1, nr. 19. Bestem-
melsen, hvorefter undervisningsministeren kan fastsætte
nærmere regler om mentorordningen og anden indsats, er
ophævet med ikrafttræden den 1. august 2019. Ophævelsen
af bestemmelsen har baggrund i, at lov nr. 746 af 8. juni
2018 som følge af nye bestemmelser om en kontaktperson-
ordning ændrede vejledningslovens § 5, stk. 3 og 4, om eta-
blering af mentorordning.
Det foreslås af formelt lovtekniske grunde, at § 1, nr. 19, i
lov nr. 746 af 8. juni 2018 ophæves. Herved bliver der mu-
lighed for at nyaffatte § 5, stk. 5, i vejledningsloven, jf. lov-
forslagets § 3, nr. 10, og bemærkningerne hertil.
Det foreslås således efter det nye § 5, stk. 5, i vejledningslo-
ven, at undervisningsministeren fastsætter nærmere regler
om de i stk. 1 nævnte vejlednings- og undervisningsaktivite-
ter og om sammenkædning heraf og integration i undervis-
ningens fag og emner.
Det foreslåede nye § 5, stk. 5, i vejledningsloven, fjerner
fuldt det eksisterende § 5, stk. 5. Lovforslaget ændrer såle-
des ikke indholdsmæssigt på § 1, nr. 19, i lov nr. 746, hvor-
efter sigtet var, at § 5, stk. 5, i vejledningsloven skulle op-
hæves.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.5.1 i lovforslagets alminde-
lige bemærkninger.
Til § 8
Til nr. 1
Efter den gældende friskolelovs § 7 skal løn- og ansættelses-
vilkår for ledere, lærere og børnehaveklasseledere følge de
af ministeren for offentlig innovation aftalte eller fastsatte
bestemmelser, herunder vedrørende pensionsforhold.
Det foreslås, at der tilføjes et nyt stk. 2, hvorefter skolerne
kan indgå overenskomst med en institution, der udbyder er-
hvervsuddannelse, om, at institutionen tilrettelægger og va-
retager undervisning af skolens elever svarende til det, der
er fastsat i folkeskolelovens § 22, stk. 8-10.
Det foreslåede vil indebære, at en fri grundskole vil kunne
indgå en overenskomst med en institution, der udbyder er-
hvervsuddannelse, om, at erhvervsskolen kan tilbyde under-
visning af skolens elever i samme omfang og med samme
indhold, som institutionen, der udbyder erhvervsuddannelse,
vil kunne indgå overenskomst med en kommunalbestyrelse
om at tilbyde til folkeskoleelever.
Afgrænsningen foreslås at henvise til den foretagne af-
grænsning i forslaget til folkeskolelovens § 22, stk. 8-10,
som affattet ved lovforslagets § 2, nr. 2, således at der så
vidt muligt sikres parallelitet mellem den undervisning, er-
hvervsskolen kan indgå overenskomst om at tilbyde til ele-
91
ver i grundskolen, uanset om eleven går i folkeskolen eller
på en fri skole.
Det bemærkes, at frie grundskoler giver undervisning inden
for børnehaveklasse og 1.-9. klassetrin, som står mål med,
hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen, jf. den gælden-
de friskolelovs § 1, stk. 2, 1. pkt. De frie skoler har metode-
frihed med hensyn til undervisningen. Det betyder, at de frie
skoler ikke har pligt til at følge opdelingen i folkeskolens
fagrække, men de frie skolers undervisning skal stå mål
med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen, og forbe-
rede eleverne til folkeskolens afgangseksamen, prøve på 8.
klassetrin og 9.-klasseprøver. Det vil således ikke være mu-
ligt at afgrænse mulighederne for forpligtende samarbejder
mellem frie grundskoler og erhvervsskoler med samme ord-
lyd, som det er sket for folkeskolen, hvor der er taget ud-
gangspunkt i folkeskolens fagrække.
For så vidt angår den undervisning, som erhvervsskolerne
vil kunne tilbyde at varetage på erhvervsskolen, vil denne i
omfang skulle svare til valgfag i folkeskolens 7.-9. klasse,
dvs. som udgangspunkt med 60 undervisningstimer pr. år,
inkl. pauser. I indhold vil den tilbudte undervisning kunne
omfatte fag, der defineres ud fra de lærerkompetencer, som
erhvervsskolen råder over eller gennem ansættelse tilveje-
bringer. Emnerne vil skulle være i overensstemmelse med
den indgående overenskomst og ligge inden for rammerne af
de regler for valgfag, som følger af folkeskoleloven. Den
frie skoles bestyrelse vil have ansvaret for undervisningen
på erhvervsskolen. Den skal derfor i overenskomsten og ved
løbende tilsyn sikre sig, at den grundskoleundervisning, der
gennemføres af erhvervsskolen, lever op til kravene, herun-
der at lærerne har de aftalte kompetencer og kvalifikationer
til at varetage undervisningen i det eller de pågældende fag.
Bestyrelsen vil herunder skulle sikre, at elever med behov
for specialundervisning eller anden specialpædagogisk bi-
stand, modtager den fornødne støtte efter folkeskolelovens §
3, stk. 2 og 3, og at elever med særlige behov tilbydes sup-
plerende undervisning, anden faglig støtte og personlig assi-
stance i overensstemmelse med folkeskolelovens § 3 a, samt
at der tilbydes den nødvendige pædagogiske-psykologiske
rådgivning i forbindelse hermed.
For så vidt angår forslaget om at give erhvervsskolerne mu-
lighed for udbud af undervisning på de frie grundskoler vil
denne i indhold kunne omfatte en undervisning, der står mål
med et eller flere af de fire valgfag, der er obligatoriske
praktiske/musiske valgfag i 7.-8. klasse på folkeskolerne, jf.
folkeskolelovens § 9, stk. 8. Herudover vil erhvervsskolerne
kunne udbyde forløb og aktiviteter på den frie grundskole,
men ikke varetage undervisningen i hele fag.
Det foreslåede har sammenhæng med lovforslagets § 9 om
ændring af lov om efterskoler og frie fagskoler, hvor det
foreslås, at skolerne gives mulighed for at indgå overens-
komst med en erhvervsskole om at udbyde undervisning til
elever i efterskoler og frie fagskoler. Der henvises til lovfor-
slagets § 9 og bemærkningerne hertil.
Det foreslåede har endvidere sammenhæng med lovforsla-
gets § 2, nr. 2, hvor det foreslås, at der i folkeskolelovens §
22 indsættes tre nye stykker, hvori rammerne for samarbej-
det mellem kommunalbestyrelsen og erhvervsskolen skitse-
res. Der henvises til lovforslagets § 2, nr. 2, og bemærknin-
gerne hertil.
Det foreslåede har herudover sammenhæng med lovforsla-
gets § 4, nr. 3, hvor det foreslås, at en institution, der udby-
der erhvervsuddannelse, vil kunne indgå overenskomst med
en skole om at tilrettelægge og varetage undervisning af
skolens elever svarende til det, der er fastsat i folkeskolelo-
vens § 22, stk. 8-10, jf. lov om friskoler og private grund-
skoler m.v. og lov om efterskoler og frie fagskoler. Der hen-
vises til lovforslagets § 4, nr. 3, og bemærkningerne hertil.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.4.5 i lovforslagets alminde-
lige bemærkninger.
Til nr. 2
Det følger af den gældende friskolelovs § 33, stk. 1, at be-
stemmelserne i § 5, § 7, kapitel 4 bortset fra § 20 b, stk. 2, 1.
pkt., og § 23, kapitlerne 5 og 6 bortset fra § 31 og § 37, stk.
4-6, ikke gælder for frie grundskoler, som ikke modtager
statstilskud efter denne lov.
Det foreslås, at henvisningen til § 7 ændres, således at der
henvises til § 7, stk. 1.
Det foreslåede vil indebære, at den foreslåede adgang i
friskolelovens § 7, stk. 2, som affattet ved lovforslagets § 8,
nr. 1, til at indgå overenskomster med institutioner, der ud-
byder erhvervsuddannelsen, også vil finde anvendelse for
frie grundskoler, der ikke modtager statstilskud. Institutio-
ner, der udbyder erhvervsuddannelsen, vil således efter den
forslåede bestemmelse i § 1, stk. 1, i lov om institutioner for
erhvervsrettet uddannelse, jf. lovforslagets § 4, nr. 2, også
kunne indgå overenskomster med disse skoler.
Der henvises til lovforslagets § 8, nr. 1, og bemærkningerne
hertil.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.4.5 i lovforslagets alminde-
lige bemærkninger.
Til § 9
Til nr. 1
Efter § 9 i den gældende lov om efterskoler og frie fagsko-
ler, skal løn- og ansættelsesvilkår for forstandere, vicefor-
standere og lærere følge de af ministeren for offentlig inno-
vation aftalte eller fastsatte bestemmelser, herunder vedrø-
rende pensionsforhold.
Det foreslås, at der tilføjes et nyt stk. 2, hvorefter skolerne
kan indgå overenskomst med en institution, der udbyder er-
hvervsuddannelse, om, at institutionen tilrettelægger og va-
retager undervisning af skolens elever svarende til det, der
er fastsat i folkeskolelovens § 22, stk. 8-10.
92
Det foreslåede vil indebære, at en efterskole eller fri fagsko-
le vil kunne indgå en overenskomst med en institution, der
udbyder erhvervsuddannelse, om, at erhvervsskolen kan til-
byde undervisning af skolens elever i samme omfang og
med samme indhold, som institutionen, der udbyder er-
hvervsuddannelse, vil kunne indgå overenskomst med en
kommunalbestyrelse om at tilbyde til folkeskoleelever.
Afgrænsningen foreslås at henvise til den foretagne af-
grænsning i forslaget til folkeskolelovens § 22, stk. 8-10,
som affattet ved lovforslagets § 2, nr. 2, således at der så
vidt muligt sikres parallelitet mellem den undervisning, er-
hvervsskolen kan indgå overenskomst om at tilbyde til ele-
ver i grundskolen, uanset om eleven går i folkeskolen eller
på en fri skole.
Det bemærkes, at det følger af § 2, stk. 1, i den gældende
lov om efterskoler og frie fagskoler, at hvis skolen optager
elever, der er undervisningspligtige i henhold til folkeskole-
loven, skal skolen tilbyde disse elever en undervisning, der
står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen.
De frie skoler har metodefrihed med hensyn til undervisnin-
gen. Det betyder, at de frie skoler ikke har pligt til at følge
opdelingen i folkeskolens fagrække, men de frie skolers un-
dervisning skal stå mål med, hvad der almindeligvis kræves
i folkeskolen, og forberede eleverne til folkeskolens af-
gangseksamen, prøve på 8. klassetrin og 9.-klasseprøver.
Det vil således ikke være muligt at afgrænse mulighederne
for forpligtende samarbejder mellem frie grundskoler og er-
hvervsskoler med samme ordlyd, som det er sket for folke-
skolen, hvor der er taget udgangspunkt i folkeskolens fag-
række.
For så vidt angår den undervisning, som erhvervsskolerne
vil kunne tilbyde at varetage på erhvervsskolen, vil denne i
omfang skulle svare til valgfag i folkeskolens 7.-9. klasse,
dvs. som udgangspunkt med 60 undervisningstimer pr. år,
inkl. pauser. I indhold vil den tilbudte undervisning kunne
omfatte fag, der defineres ud fra de lærerkompetencer, som
erhvervsskolen råder over eller gennem ansættelse tilveje-
bringer. Emnerne vil skulle være i overensstemmelse med
den indgående overenskomst og ligge inden for rammerne af
de regler for valgfag, som følger af folkeskoleloven. Den
frie skoles bestyrelse vil have ansvaret for undervisningen
på erhvervsskolen. Den skal derfor i overenskomsten og ved
løbende tilsyn sikre sig, at den grundskoleundervisning, der
gennemføres af erhvervsskolen, lever op til kravene, herun-
der at lærerne har de aftalte kompetencer og kvalifikationer
til at varetage undervisningen i det eller de pågældende fag.
Bestyrelsen vil herunder skulle sikre, at elever med behov
for specialundervisning eller anden specialpædagogisk bi-
stand, modtager den fornødne støtte efter folkeskolelovens §
3, stk. 2 og 3, og at elever med særlige behov tilbydes sup-
plerende undervisning, anden faglig støtte og personlig assi-
stance i overensstemmelse med folkeskolelovens § 3 a, samt
at der tilbydes den nødvendige pædagogiske-psykologiske
rådgivning i forbindelse hermed.
For så vidt angår forslaget om at give erhvervsskolerne mu-
lighed for udbud af undervisning på efterskoler og frie fag-
skoler vil denne i indhold kunne omfatte en undervisning,
der står mål med et eller flere af de fire valgfag, der er obli-
gatoriske praktiske/musiske valgfag i 7.-8. klasse på folke-
skolerne, jf. folkeskolelovens § 9, stk. 8. Herudover vil er-
hvervsskolerne kunne udbyde forløb og aktiviteter på en ef-
terskole eller fri fagskole, men ikke varetage undervisningen
i hele fag.
Det foreslåede har sammenhæng med lovforslagets § 8 om
ændring af friskoleloven, hvor det foreslås, at skolerne gives
mulighed for at indgå overenskomst med en erhvervsskole
om at udbyde undervisning til elever i frie grundskoler. Der
henvises til lovforslagets § 8 og bemærkningerne hertil.
Det foreslåede har endvidere sammenhæng med lovforsla-
gets § 2, nr. 2, hvor det foreslås, at der i folkeskolelovens §
22 indsættes tre nye stykker, hvori rammerne for samarbej-
det mellem kommunalbestyrelsen og erhvervsskolen skitse-
res. Der henvises til lovforslagets § 2, nr. 2, og bemærknin-
gerne hertil.
Det foreslåede har herudover sammenhæng med lovforsla-
gets § 4, nr. 3, hvor det foreslås, at en institution, der udby-
der erhvervsuddannelse, vil kunne indgå overenskomst med
en skole om at tilrettelægge og varetage undervisning af
skolens elever svarende til det, der er fastsat i folkeskolelo-
vens § 22, stk. 8-10, jf. lov om friskoler og private grund-
skoler m.v. og lov om efterskoler og frie fagskoler. Der hen-
vises til lovforslagets § 4, nr. 3, og bemærkningerne hertil.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.4.5 i lovforslagets alminde-
lige bemærkninger.
Til § 10
Det foreslås i stk. 1, at loven træder i kraft den 1. august
2019.
Det foreslåede vil indebære, at lovforslagets § 1, nr. 1-6, 8,
19-21, 24, 25, 27 og 29-33, § 2, § 3, bortset fra nr. 9, § 4,
bortset fra nr. 1, og §§ 5-9 træder i kraft den 1. august 2019.
Det foreslåede omfatter med hensyn til lovforslagets § 1 for-
slagene vedrørende karakterdannelse og faglig stolthed på
erhvervsuddannelserne, studiekompetence for personer med
en erhvervsuddannelse, bortfald af krav til skoler om ind-
sendelse af obligatoriske handlingsplaner, ophævelse af er-
hvervsuddannelse plus (eud+), herunder den tilhørende kon-
sekvenstilpasning af lov om Arbejdsgivernes Uddannelses-
bidrag (lovforslagets § 6), udvidede muligheder for gymna-
siale suppleringskurser for personer med en erhvervsuddan-
nelse, herunder den tilhørende konsekvenstilpasning af lov
om erhvervsfaglig studentereksamen i forbindelse med er-
hvervsuddannelse (eux) m.v. (eux-loven) (lovforslagets § 5),
samt ændring af kravet til de faglige udvalg om indsendelse
af udviklingsredegørelser.
93
Det foreslåede omfatter med hensyn til lovforslagets §§ 2-4
og §§ 7-9 forslagene i relation til folkeskoleloven (lovforsla-
gets § 2), lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt
pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v. (lovforslagets § 3,
bortset fra nr. 9 om kommunalbestyrelsens plan for indsatser
relateret til valg af ungdomsuddannelse), lov om institutio-
ner for erhvervsrettet uddannelse (lovforslagets § 4, bortset
fra nr. 1 om adgangskurser), lov nr. 746 af 8. juni 2018 om
ændring af lov om vejledning om uddannelse og erhverv
samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v. (Kommunal
indsats for unge under 25 år) (lovforslagets § 7), lov om
friskoler og private grundskoler m.v. (lovforslagets § 8) og
lov om efterskoler og frie fagskoler (lovforslagets § 9).
Særligt i forhold til elever i 9. og 10. klasse, for hvem be-
stemmelsen i § 2 g, stk. 1, 2. pkt., i lov om vejledning om
uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæfti-
gelse m.v., som affattet ved denne lovs § 3, nr. 3, ikke var
trådt i kraft, da de gik i 8. eller 9. klasse, bemærkes, at det
foreslåede ikrafttrædelsestidspunkt vil indebære, at disse
elever fra skoleåret 2019/20 skal have vurderet deres uddan-
nelsesparathed i henholdsvis 9. eller 10. klasse til den kate-
gori af ungdomsuddannelse eller de kategorier af ungdoms-
uddannelser, hvortil de ikke er blevet vurderet i 8. henholds-
vis 9. klasse. Dette gælder, uanset hvilken uddannelse de på-
gældende elever har tilkendegivet ønske om at påbegynde
og uanset, om de er vurderet uddannelsesparate eller ikkeud-
dannelsesparate i 8. henholdsvis 9. klasse. Dette sikrer, at
forslaget om uddannelsesparathedsvurdering til alle tre kate-
gorier af ungdomsuddannelser finder sted for alle elever i
udskolingen fra 2019.
Det foreslås i stk. 2, at lovforslagets § 1, nr. 7, § 5 d i lov om
erhvervsuddannelser, som affattet ved lovforslagets § 1, nr.
9, samt lovforslagets § 1, nr. 10, 15, 23, 26 og 28, træder i
kraft den 1. januar 2020.
Det foreslåede vil indebære, at forslagene vedrørende den
tidsmæssige udvidelse af grundforløbets 1. del, grundforløb
plus (GF+) og praktikpladstilsagn vil træde i kraft den 1. ja-
nuar 2020. I relation den foreslåede ikrafttrædelse af
elementet vedrørende den tidsmæssige udvidelse af grund-
forløbets 1. del bemærkes, at der er i 2018 er igangsat et et-
årigt forsøg med udvidet optag til grundforløbets 1. del. For-
søget er efterfølgende forlænget til også at omfatte optag i
2019. Den foreslåede ikrafttræden af dette element vil såle-
des indebære, at det udvidede, forsøgsmæssige optag til
grundforløbets 1. del, vil kunne videreføres uden afbræk ef-
ter forsøgsperiodens udløb. I relation til det foreslåede
grundforløb plus (GF+) vil det foreslåede indebære, at de
første GF+ elever principielt vil kunne påbegynde forløbet
pr. 1. januar 2020, og at sådanne elever under alle omstæn-
digheder vil kunne påbegynde det efterfølgende GF2 forløb
senest i august 2020.
Det foreslås i stk. 3, at lovforslagets § 5 e i lov om erhvervs-
uddannelser, som affattet ved § 1, nr. 9, og lovforslagets § 1,
nr. 11-14, nr. 16-18 og nr. 22, og § 4, stk. 1, træder i kraft
den 1. juli 2020.
Det foreslåede vil indebære, at forslagene vedrørende ad-
gangskurser på erhvervsskolerne i fagene dansk, dansk som
andetsprog og matematik vil træde i kraft den 1. juli 2020.
Det foreslåede ikrafttrædelsestidspunkt vil indebære, at de
foreslåede adgangskurser vil kunne gennemføres umiddel-
bart før eventuel uddannelsesstart ved augustoptaget på er-
hvervsuddannelserne i 2020.
Det foreslås i stk. 4, at lovforslagets § 3, nr. 9, træder i kraft
den 1. august 2020.
Det foreslåede vil indebære, at forslaget om, kommunalbe-
styrelsen til brug for vejledningen i 8. og 9. klasse skal udar-
bejde en sammenhængende plan for indsatser relateret til
elevernes valg af ungdomsuddannelse, samt den dertil knyt-
tede bemyndigelse til at fastsætte regler om vejlednings- og
undervisningsaktiviteter og om sammenkædning heraf og
integration i undervisningens fag og emner, vil træde i kraft
den 1. august 2020.
Det foreslås i stk. 5, at § 3, nr. 10, vil have virkning fra den
1. august 2020. Det foreslåede har sammenhæng med forsla-
get om, at kommunalbestyrelsen til brug for vejledningen i
8. og 9. klasse skal udarbejde en sammenhængende plan for
indsatser relateret til elevernes valg af ungdomsuddannelse,
jf. lovforslagets § 3, nr. 9, forslås at træde i kraft den 1. au-
gust 2020. Det forslåede vil i sammenhæng hermed indebæ-
re, at de foreslåede supplerende regler om vejlednings- og
undervisningsaktiviteter og sammenkædningen heraf og in-
tegrationen i fagene og emnerne først vil have virkning fra
skoleåret 2020-21.
Det bemærkes, at loven ikke gælder for Færøerne og Grøn-
land, da de omfattede love, som foreslås ændret, ikke gælder
for Færøerne og Grønland og heller ikke kan sættes i kraft
ved kgl. anordning.
Til § 11
Det foreslås i stk. 1, at lovforslagets § 1, nr. 8, 19, 24, 27 og
29-33, og § 6 ikke finder anvendelse for uddannelser, der er
påbegyndt før den 1. august 2019. For sådanne uddannelser
finder de hidtil gældende regler anvendelse.
Det foreslåede vil indebære, at personer, som er påbegyndt
erhvervsuddannelse plus (eud+) før lovens ikrafttræden vil
kunne færdiggøre deres uddannelsesforløb efter de nuværen-
de regler om erhvervsuddannelse plus (eud+).
Det foreslås i stk. 2, at lovforslagets § 4, nr. 5, ikke finder
anvendelse for medlemmer af bestyrelser, som i medfør af
lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse er nedsat
før den 1. august 2019. For sådanne bestyrelsesmedlemmer
finder de hidtil gældende regler anvendelse.
Det foreslåede vil indebære, at kravet om en kort bestyrel-
sesuddannelse, som foreslås introduceret med lovforslagets
§ 4, nr. 5, ikke vil gælde for udefrakommende medlemmer
af de eksisterende institutionsbestyrelser. Den foreslåede
94
ikrafttrædelse betyder således, at kravet vil gælde for nye
udefrakommende bestyrelsesmedlemmer, som tiltræder i pe-
rioden efter lovforslagets ikrafttræden og til udløbet af de
nuværende institutionsbestyrelsers funktionsperioder, dvs.
efter kommunal- og regionsrådsvalget, der finder sted i
2021. Derfra vil kravet gælde for alle udefrakommende be-
styrelsesmedlemmer.
Det foreslås i stk. 3, at regler fastsat i medfør af folkeskole-
lovens § 22, stk. 9 og 10, jf. lovbekendtgørelse nr. 1510 af
14. december 2017, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller
afløses af forskrifter udstedt i medfør af § 9, stk. 12 og 13,
jf. denne lovs § 2, nr. 2.
Overgangsreglen skyldes, at forslaget om at indsætte nye
stk. 8-10 i folkeskolelovens § 22, jf. lovforslagets § 2, nr. 2,
vil have den konsekvens, at de gældende § 22, stk. 9 og 10,
bliver til § 22, stk. 12 og 13.
95
Bilag
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering Lovforslaget
§ 1
I lov om erhvervsuddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr.
282 af 18. april 2018, som ændret bl.a. ved § 1 i lov nr. 1692
af 26. december 2017, § 8 i lov nr. 745 af 8. juni 2018 og
senest ved § 2 lov nr. 1737 af 27. december 2018, foretages
følgende ændringer:
§ 1. Undervisningsministeren tilrettelægger et samordnet
system af erhvervsuddannelser med henblik på den private
og den offentlige sektors forskellige beskæftigelsesområder.
Stk. 2. Dette uddannelsessystem skal tilrettelægges såle-
des, at det i videst muligt omfang er egnet til at
1) motivere til uddannelse og sikre, at alle, der ønsker en
erhvervsuddannelse, får reelle muligheder herfor og for at
vælge inden for en større flerhed af uddannelser,
2) give uddannelsessøgende en uddannelse, der giver
grundlag for deres fremtidige arbejdsliv, herunder etablering
af selvstændig virksomhed,
3) bidrage til at udvikle de uddannelsessøgendes interesse
for og evne til aktiv medvirken i et demokratisk samfund og
bidrage til deres personlige udvikling,
1. I § 1, stk. 2, nr. 3, indsættes efter »udvikling,«: »karak-
terdannelse og faglige stolthed,«.
4) imødekomme arbejdsmarkedets behov for erhvervsfag-
lige og generelle kvalifikationer vurderet under hensyn til
den erhvervsmæssige og samfundsmæssige udvikling, her-
under udviklingen i erhvervsstruktur, arbejdsmarkedsfor-
hold, arbejdspladsorganisation og teknologi, samt for en in-
novativ og kreativ arbejdsstyrke,
2. I § 1, stk. 2, nr. 4, ændres »arbejdsstyrke,« til: »arbejds-
styrke og«.
5) give de uddannelsessøgende viden om internationale
forhold og viden som grundlag for arbejde og uddannelse i
udlandet og
3. I § 1, stk. 2, nr. 5, ændres »udlandet og« til: »udlandet.«
6) give de uddannelsessøgende grundlag for videreuddan-
nelse.
Stk. 3. …
4. § 1, stk. 2, nr. 6, ophæves.
5. Efter § 1 indsættes:
»§ 1 a. Erhvervsuddannelserne tilrettelægges således, at
de giver eleverne grundlag for videreuddannelse, herunder
mulighed for at opnå studiekompetence til relevante videre-
gående uddannelser i tilknytning til erhvervskompetencen.«
§ 4. …
Stk. 2. …
Stk. 3. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om
kvalitetsudvikling og -kontrol, herunder om skolernes hand-
lingsplaner for øget gennemførelse, om minimumstimetal
for lærerstyret undervisning på grundforløbet og om lærer-
og lederkvalifikationer.
Stk. 4. …
6. I § 4, stk. 3, udgår »om skolernes handlingsplaner for
øget gennemførelse,«.
96
§ 5. En ansøger uden uddannelsesaftale, som søger om op-
tagelse til grundforløbets 1. del til påbegyndelse, senest i au-
gust måned året efter at ansøgeren har opfyldt undervis-
ningspligten efter folkeskoleloven eller har afsluttet under-
visningen i 10. klasse, har adgang hertil, hvis ansøgeren
1) har bestået folkeskolens afgangseksamen og ved denne
eller ved 10.-klasseprøver har opnået et karaktergennemsnit
på mindst 2,0 i henholdsvis dansk og matematik eller et til-
svarende resultat ved en tilsvarende prøve og
2) er vurderet uddannelsesparat og har indsendt sin studie-
valgsportfolio i henhold til lov om vejledning om uddannel-
se og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v.
Stk. 2.-4. …
§ 5 b. En ansøger med uddannelsesaftale har uanset be-
stemmelserne i § 5 og § 5 a, stk. 1-3, direkte adgang til
grundforløbets 2. del, men optages dog på 1. del, hvis
1) det er omfattet af uddannelsesaftalen og
2) ansøgeren søger om optagelse til påbegyndelse senest i
august måned året efter, at ansøgeren har opfyldt undervis-
ningspligten i henhold til folkeskoleloven eller har afsluttet
undervisningen i 10. klasse.
7. I § 5, stk. 1, og § 5 b, nr. 2, ændres »året efter« til: »i
det andet år efter«.
§ 5 c. Optagelse på en skole til en uddannelses hovedfor-
løb er betinget af, at eleven har gennemført 2. del af et ad-
gangsgivende grundforløb, jf. dog § 12, stk. 1, 4. pkt., eller
har mindst tilsvarende kvalifikationer. Eleven skal endvidere
have indgået uddannelsesaftale, jf. dog stk. 2, § 66 e, stk. 1,
§ 66 l, stk. 1, og § 66 p, stk. 1. Elever i uddannelser, som
ikke er vekseluddannelser, jf. § 2, stk. 1, og elever på euv,
som ikke er i beskæftigelse, jf. § 66 y, stk. 1, nr. 1, optages
dog uden uddannelsesaftale.
Stk. 2-3. …
8. I § 5 c, stk. 1, 2. pkt., udgår »§ 66 l, stk. 1,«.
9. Efter § 5 c indsættes:
»§ 5 d. En ansøger, der efter §§ 5-5 c har krav på at blive
optaget, har adgang til grundforløb plus (GF+), medmindre
vedkommende har
1) gennemført en ungdomsuddannelse,
2) påbegyndt grundforløbets 1. del, jf. dog stk. 2,
3) påbegyndt grundforløb plus (GF+),
4) adgang til grundforløbets 1. del,
5) haft adgang til, men har fravalgt grundforløbets 1. del
for at begynde på grundforløbets 2. del, jf. dog stk. 2, eller
6) gennemført grundforløbets 2. del, herunder hvis dette
helt eller delvist er erstattet af grundlæggende praktisk oplæ-
ring i virksomhed, jf. § 12, stk. 1.
Stk. 2. De begrænsninger, som følger af stk. 1, nr. 2 og 5,
gælder ikke for ansøgere, som søger om optagelse efter ud-
løbet af august måned i det andet år efter, at ansøgeren har
opfyldt undervisningspligten i henhold til folkeskoleloven
eller har afsluttet undervisningen i 10. klasse.
§ 5 e. En ansøger uden uddannelsesaftale, som er fyldt 25
år, og som ikke opfylder betingelserne for adgang til er-
97
hvervsuddannelserne efter § 5 a, kan deltage i adgangskurser
efter § 7, hvis den ansøgte skole ud fra en helhedsvurdering
vurderer, at ansøgeren er tæt på at have forudsætninger for
at gennemføre en erhvervsuddannelse og er motiveret for at
tilegne sig de fornødne kvalifikationer gennem dette ad-
gangskursus.
Stk. 2. Optagelse efter stk. 1 udgør et tilsagn om optagelse
til erhvervsuddannelserne med forbehold om, at ansøgeren
gennemfører adgangskurset med det krævede resultat (betin-
get optagelse).«
§ 6. En skole har inden for de erhvervsuddannelser, skolen
udbyder, pligt til at optage alle ansøgere, der efter §§ 5-5 c
har krav på at blive optaget, eller til at drage omsorg for, at
de optages på en anden skole eller andre skoler med samme
uddannelse.
Stk. 2. …
10. I § 6, stk. 1, ændres »§§ 5-5 c« til: »§§ 5-5 d«.
11. § 6, stk. 1, affattes således:
»En skole har inden for de erhvervsuddannelser, skolen
udbyder, pligt til at optage alle ansøgere, der efter §§ 5-5 e
har krav på at blive optaget, eller til at drage omsorg for, at
de optages på en anden skole eller andre skoler med samme
uddannelse.«
12. Efter § 6 indsættes:
Ȥ 7. En skole kan udbyde adgangskurser i fagene dansk,
dansk som andetsprog og matematik på niveau med folke-
skolens 9. klasses afgangsprøve.«
§ 8. Undervisningsministeren fastsætter efter indstilling
fra Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannel-
ser nærmere regler om optagelse på skole, herunder om for-
søg med betinget optagelse, om krav til forudgående under-
visning og prøver og om skolens helhedsvurdering, jf. §§ 5
og 5 a.
13. I § 8 udgår »forsøg med«, og »§§ 5 og 5 a« ændres til:
»§§ 5, 5 a og 5 e«.
14. I § 8 indsættes som stk. 2:
»Stk. 2. Undervisningsministeren fastsætter endvidere ef-
ter indstilling fra Rådet for de Grundlæggende Erhvervsret-
tede Uddannelser nærmere regler om indhold og tilrettelæg-
gelse af adgangskurser efter § 7, herunder om i hvilket om-
fang fagene kan gennemføres.«
§ 12. En erhvervsuddannelse varer i almindelighed ikke
over 4 år og 6 måneder. En erhvervsuddannelse består af et
grundforløb og et hovedforløb og kan tillige indeholde et
særligt studiekompetencegivende forløb, jf. regler fastsat i
medfør af § 5 c, stk. 3. Grundforløbet er opdelt i en 1. del af
20 skoleugers varighed og en 2. del af indtil 20 skoleugers
varighed. Grundforløbet kan for den enkelte elev helt eller
delvis erstattes af grundlæggende praktisk oplæring i en
virksomhed på grundlag af en uddannelsesaftale, jf. dog §
38, stk. 1, nr. 6.
Stk. 2. …
15. I § 12, stk. 1, 3. pkt., indsættes efter »indtil 20 skole-
ugers varighed«: »og kan endvidere indeholde et grundfor-
løb plus (GF+) af 10 skoleugers varighed forud for påbegyn-
delse af grundforløbets 2. del«.
§ 19 a. Skoleundervisningen er vederlagsfri, jf. dog § 19,
stk. 4.
Stk. 2-4. …
16. I § 19 a, stk. 1, indsættes efter »dog«: »stk. 2-4, 6, 7, 9
og 10 samt«.
Stk. 5. Det i stk. 3 og 4 nævnte beløb reguleres hvert år
med virkning fra den 1. august med satsreguleringsprocen-
17. I § 19 a, stk. 5, 1. pkt., ændres »Det i stk. 3 og 4« til:
»De i stk. 3, 4 og 9«.
98
ten for det pågældende finansår, jf. lov om en satsregule-
ringsprocent. Det fremkomne beløb afrundes til nærmeste
kronebeløb, der kan deles med 10. Reguleringen sker på
grundlag af den på reguleringstidspunktet gældende grænse
før afrunding. Når reguleringen giver anledning til en forhø-
jelse eller nedsættelse af beløbet, bekendtgøres dette af un-
dervisningsministeren.
Stk. 6-9. … 18. I § 19 a indsættes efter stk. 8 som nyt stykke:
»Stk. 9. En skole skal opkræve deltagerbetaling på 120 kr.
pr. fag for deltagelse i undervisning og prøver, som udbydes
i medfør af § 7.«
Stk. 9 bliver herefter stk. 10.
§ 19 d. Skolen modtager efter § 19 tilskud til vejledning,
kompetencevurdering, eventuelt kompetenceafklarende for-
løb og udarbejdelse af uddannelsesplan, jf. § 66 n, stk. 1, og
til undervisning i uddannelsesdele omfattet af § 66 n, stk. 2,
nr. 1, 3 og 4.
19. § 19 d ophæves.
20. Efter § 33 a indsættes:
»Kapitel 4 b
Mulighed for gymnasial supplering i forbindelse med er-
hvervsuddannelse«
§ 33 b. Personer, som har opnået et eux-bevis, eller som
har afsluttet en erhvervsuddannelse og som led i erhvervsud-
dannelsen eller som enkeltfagsundervisning uden for uddan-
nelsen har gennemført mindst et studierettet enkeltfag på
mindst C-niveau, har samme ret til optagelse på gymnasiale
suppleringskurser (GSK), jf. lov om de gymnasiale uddan-
nelser, som personer med en eksamen fra en gymnasial ud-
dannelse.
21. § 33 b affattes således:
»§ 33 b. Personer, som har opnået et eux-bevis, har
samme ret til optagelse på gymnasiale suppleringskurser, jf.
lov om de gymnasiale uddannelser, som personer med en
eksamen fra en treårig gymnasial uddannelse. Personer, som
har opnået et bevis for eux 1. del, jf. § 3 a i lov om erhvervs-
faglig studentereksamen i forbindelse med erhvervsuddan-
nelse (eux) m.v., har samme ret til optagelse på gymnasiale
suppleringskurser som personer med en hf-eksamen uden
overbygning. Personer, som har afsluttet en erhvervsuddan-
nelse uden sådanne beviser, har ret til optagelse på gymnasi-
ale suppleringskurser med henblik på optagelse på videregå-
ende uddannelser, hvortil erhvervsuddannelse er adgangsgi-
vende.«
§ 35. Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Ud-
dannelser rådgiver på overordnet niveau undervisningsmini-
steren om de grundlæggende erhvervsrettede uddannelser på
undervisningsministerens område. På erhvervsuddannelses-
området afgiver rådet indstilling til undervisningsministeren
om:
1-7) …
8) Regler om optagelse på skole, jf. § 8, og om adgangsbe-
grænsning, jf. § 9.
9-16) …
22. I § 35, stk. 1, nr. 8, indsættes efter »§ 8,«: »stk. 1, om
adgangskurser, jf. § 8, stk. 2,«.
17) Regler om elevernes retlige forhold, jf. § 48, stk. 1 og
6, § 50, stk. 3, § 52, stk. 1, og § 66 j, stk. 3.
18-23) …
23. I § 35, stk. 1, nr. 17, indsættes efter »§ 48, stk. 1 og
6,«: »§ 48 a, stk. 4,«.
99
24) Regler om kompetencevurdering, uddannelsesplaner
og om ankeadgang, jf. §§ 66 o og 66 z.
25-26) …
Stk. 2-6. …
24. I § 35, stk. 1, nr. 24, udgår »§ 66 o og«.
§ 38. …
Stk. 2-4. …
Stk. 5. Det faglige udvalg skal følge den erhvervsmæssige
udvikling og udviklingsmuligheder inden for udvalgets om-
råde og tilgrænsende områder og efter behov tage initiativ til
nyetablering, omlægning og nedlæggelse af uddannelser.
Det faglige udvalg skal en gang om året indsende en redegø-
relse til Undervisningsministeriet herom. Redegørelsen skal
indeholde en handlingsplan for udvalgets varetagelse af de
opgaver, der er nævnt i stk. 7, nr. 2.
Stk. 6-9. …
25. I § 38, stk. 5, 2. pkt., ændres »en gang om året« til:
»mindst hvert tredje år«.
§ 43. Praktikpladser formidles af skoler m.v., som udby-
der et grundforløbs 2. del, og af praktikcentre, jf. § 66 b. Det
påhviler skolerne m.v. at udføre opsøgende virksomhed med
henblik på fremskaffelse af praktikpladser.
Stk. 2-5. …
26. I § 43, stk. 1, indsættes som 3. pkt.:
»Skolerne tilbyder endvidere elever på 9. og 10. klasse-
trin, som tilmeldes en erhvervsuddannelse, vejledning og bi-
stand i forhold til at indgå en uddannelsesaftale, jf. § 48, el-
ler et praktikpladstilsagn, jf. § 48 a.«
§ 48. Det er en betingelse for gennemførelse af en er-
hvervsuddannelse, at der mellem eleven og en eller flere
virksomheder er indgået en uddannelsesaftale, jf. dog § 5 c,
stk. 1, 3. pkt., og stk. 2, kapitel 7 a, § 66 l, stk. 1, og § 66 p,
stk. 1. Aftalen skal omfatte alle praktik- og skoleophold og
eventuel svendeprøve i uddannelsen eller det kompetencegi-
vende trin i uddannelsen. Der kan dog, men højst to gange
mellem samme elev og samme virksomhed, indgås en aftale
for en kortere del af uddannelsen end et kompetencegivende
trin, hvis aftalen omfatter mindst en hel skoleperiode og
mindst en del af en praktikperiode af en uddannelses hoved-
forløb. Undervisningsministeren kan efter indstilling fra Rå-
det for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser fast-
sætte regler om, at 3. pkt. ikke finder anvendelse for bestem-
te uddannelser, om, at det lokale uddannelsesudvalg under
nærmere angivne betingelser undtagelsesvis kan godkende
yderligere én aftale, jf. 3. pkt., mellem samme elev og
samme virksomhed, og om, at uddannelsesaftaler om er-
hvervsuddannelser for voksne, jf. kapitel 7 d, kan indgås
uden praktikperioder.
Stk. 2-6. …
27. I § 48, stk. 1, 1. pkt., udgår », § 66 l, stk. 1,«.
28. Efter § 48 indsættes:
Ȥ 48 a. Der kan mellem kommende erhvervsuddannelses-
elever samt elever, som er mere end 8 uger fra afslutning af
grundforløbet, og en eller flere virksomheder indgås et prak-
tikpladstilsagn med henblik på senere indgåelse af en uddan-
nelsesaftale, jf. § 48.
Stk. 2. Indgår eleven og en eller flere af de virksomheder,
som er omfattet af et praktikpladstilsagn, ikke senest 8 uger
før elevens afslutning af grundforløbet en uddannelsesaftale,
bortfalder praktikpladstilsagnet.
100
§ 62. Udelukkes en elev fra skoleundervisning efter § 50,
bortfalder uddannelsesaftalen.
Stk. 3. § 62 finder tilsvarende anvendelse for praktikplads-
tilsagn.
Stk. 4. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere
regler om form, indhold, proces, registrering m.v. i forhold
til praktikpladstilsagn.«
§ 66. Elever er under skoleophold, der er omfattet af en
uddannelsesaftale, omfattet af den ordning vedrørende ar-
bejdsskadeforsikring, som efter lov om arbejdsskadesikring
gælder for praktiktiden. Dette gælder også elever, der som
led i ansættelsen hos en arbejdsgiver deltager i uddannelses-
forløb på skolen efter § 66 n, stk. 2.
Stk. 2. Med hensyn til elevers skader under skolepraktik
eller andre skoleophold end dem, der er nævnt i stk. 1, finder
lov om arbejdsskadesikring tilsvarende anvendelse, for så
vidt skaden skyldes undervisning under arbejdspladslignen-
de forhold. Tilsvarende gælder for elever uden en arbejdsgi-
ver, der deltager i uddannelsesforløb på skolen efter § 66 n,
stk. 2. Risikoen med hensyn til disse skader påhviler staten.
29. § 66, stk. 1, 2. pkt., og § 66, stk. 2, 2. pkt., ophæves.
Kapitel 7 b
Erhvervsuddannelse plus
§ 66 l. Erhvervsuddannelse plus (eud+) er et særligt afslut-
ningsforløb i erhvervsuddannelser, der er vekseluddannelser,
jf. § 2, stk. 1. Eud+ kan gennemføres af skoler og institutio-
ner m.fl., der er godkendt til at udbyde det pågældende ho-
vedforløb, jf. § 18. Forløbet gennemføres uden uddannelses-
aftale.
Stk. 2. Eud+ har samme mål og niveau som det tilsvarende
uddannelsestrin i en erhvervsuddannelse. Den afsluttes med
de samme prøver og med tilsvarende uddannelsesbevis som
det tilsvarende trin i en erhvervsuddannelse og giver ret til
samme betegnelse som denne.
§ 66 m. Adgang til eud+ er betinget af, at eleven
1) ikke er fyldt 25 år ved skolens modtagelse af ansøgnin-
gen,
2) har gennemført det foregående trin i den uddannelse,
hvori eleven ønsker at gennemføre eud+, og
3) har været i lønnet beskæftigelse i mindst 6 måneder ef-
ter afslutningen af trin 1 med arbejdsopgaver, der er centrale
for det uddannelsestrin, eleven ønsker at gennemføre som
eud+.
Stk. 2. Afgørelse om optagelse træffes af en skole m.v.,
der er godkendt efter § 18, jf. § 66 l, stk. 1.
§ 66 n. Skolen udarbejder i samråd med eleven og en
eventuel arbejdsgiver en personlig uddannelsesplan og vejle-
der eleven. Uddannelsesplanen udarbejdes på grundlag af
reglerne om uddannelsen og skolens vurdering af elevens
kompetencer.
Stk. 2. I den personlige uddannelsesplan angives den teo-
retiske og praktiske kompetence, som skolen har anerkendt,
30. Kapitel 7 b ophæves.
101
og det uddannelsesforløb, eleven skal gennemføre. Et ud-
dannelsesforløb, som beskrives i uddannelsesplanen, kan
omfatte:
1) Obligatorisk skoleundervisning i det pågældende ud-
dannelsestrin efter reglerne om uddannelsen.
2) Arbejdsmarkedsuddannelse eller enkeltfag inden for
uddannelsesplanens mål.
3) Intensiv værkstedstræning (praktisk-fagligt forløb) på
uddannelsesinstitutionen eller i en virksomhed efter aftale
med institutionen i en periode på højst 1 måned.
4) Intensiv værkstedstræning (praktisk-fagligt forløb) på
elevens arbejdsplads i en periode på højst 1 måned.
5) Praktisk arbejde inden for uddannelsesområdet på ele-
vens arbejdsplads, der gennemføres efter aftale mellem ele-
ven og arbejdsgiveren.
6) Svendeprøve eller anden afsluttende prøve.
Stk. 3. Planen kan på grundlag af kompetencevurderingen
gå ud på, at eleven indstilles direkte til svendeprøve eller an-
den afsluttende prøve på det pågældende uddannelsestrin.
Stk. 4. Uddannelsesplanen gælder for det samlede uddan-
nelsesforløb, uanset hvilken skole eller anden institution der
optager eleven under forløbet. Den enkelte skole eller insti-
tution er uddannelsesansvarlig for det uddannelseselement,
der gennemføres på skolen eller institutionen.
Stk. 5. Uddannelsesplanen revideres, i tilfælde af at må-
lene for den tilsvarende ungdomsuddannelse bliver ændret,
inden uddannelsen er gennemført, efter de regler, som fast-
sættes efter § 66 o.
Stk. 6. Hvis uddannelsen ikke er gennemført inden for 6
år, bortfalder uddannelsesplanen.
§ 66 o. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler
om kompetencevurdering og uddannelsesplaner, herunder
regler, hvorefter en elev kan indbringe en afgørelse truffet af
skolen eller institutionen vedrørende ansøgerens praktiske
kompetence for vedkommende faglige udvalg. Rådet for de
Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser afgiver ind-
stilling herom.
§ 67 a. …
Stk. 2. …
Stk. 3. For uddannelser efter kapitlerne 7 a og 7 b kan un-
dervisningsministeren fastsætte regler om tilskud til delvis
dækning af de faglige udvalgs udgifter til svendeprøver samt
regler om økonomisk støtte til elever til værktøj, værnemid-
ler, befordring og lignende, hvis elever med en uddannelses-
aftale i det pågældende hovedforløb, jf. § 66 b, stk. 1, og §
66 l, stk. 2, er berettiget til at modtage sådanne ydelser fra
arbejdsgiveren. For uddannelser omfattet af § 66 y, stk. 1,
nr. 1, kan undervisningsministeren fastsætte regler om til-
skud til delvis dækning af de faglige udvalgs udgifter til
svendeprøver.
Stk. 4. Det er med hensyn til udenlandske elever en betin-
gelse for at opnå ret til tilskud og økonomisk støtte efter stk.
3 til uddannelser efter kapitlerne 7 a og 7 b, at eleven opfyl-
31. I § 67 a, stk. 3, 1. pkt., og § 67 a, stk. 4, ændres »kapit-
lerne 7 a og 7 b« til: »kapitel 7 a«.
32. I § 67 a, stk. 3, 1. pkt., udgår »og § 66 l, stk. 2,«.
102
der de betingelser, der er nævnt i § 19, stk. 2 og 3, og i § 15,
stk. 5 og 6, i lov om institutioner for erhvervsrettet uddan-
nelse.
§ 69. Efter nærmere regler fastsat af undervisningsministe-
ren kan klager over en skoles afgørelser indbringes for mini-
steren, jf. dog § 66 j og § 66 o.
Stk. 2. …
33. I § 69, stk. 1, udgår »og § 66 o«.
§ 2
I lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse nr. 1510 af 14.
december 2017, som senest ændret ved § 1 i lov nr. 209 af 5.
marts 2019, foretages følgende ændringer:
§ 19 g. Betegnelsen 10. klasse må kun anvendes i andre
skoleformer end folkeskolen, hvis undervisningen står mål
med den obligatoriske undervisning i folkeskolens 10. klas-
se, jf. § 19 c, stk. 2, 3, 5 og 6, jf. dog § 19 i, stk. 1, om spe-
cialundervisning, og hvis skolen tilbyder de dertil knyttede
prøver, jf. § 19 f, stk. 1. § 19 c, stk. 4, finder tilsvarende an-
vendelse for disse skoler. For eud10, jf. § 19 j, gælder be-
stemmelsen i § 22, stk. 8.
1. I § 19 g, 3. pkt., ændres »§ 22, stk. 8« til: »§ 22, stk.
11«.
§ 22. …
Stk. 2-9. …
2. I § 22 indsættes efter stk. 7 som nye stykker:
»Stk. 8. Kommunalbestyrelsen kan indgå overenskomst
med en institution, der udbyder erhvervsuddannelse, om un-
dervisning af elever i grundskolen i dele af undervisningsti-
den, jf. stk. 9 og 10. Finansieringen heraf er et anliggende
mellem kommunalbestyrelsen og den pågældende institu-
tion, der udbyder erhvervsuddannelse. Kommunalbestyrel-
sen fører tilsyn med undervisningen.
Stk. 9. Overenskomsten mellem kommunalbestyrelsen og
en institution, der udbyder erhvervsuddannelse, jf. stk. 8,
kan omfatte tilrettelæggelse og varetagelse af undervisning i
valgfag efter § 9, stk. 1, 5 og 6, for elever på 7.-9. klassetrin.
Undervisningen skal tilrettelægges og varetages af en er-
hvervsskolelærer, som har de fornødne kvalifikationer, og
gennemføres i erhvervsskolens faglokaler.
Stk. 10. Overenskomsten mellem kommunalbestyrelsen og
en institution, der udbyder erhvervsuddannelse, jf. stk. 8,
kan omfatte tilrettelæggelse og varetagelse af undervisning i
valgfag omfattet af § 9, stk. 8, for elever på 7.-9. klassetrin,
samt tilrettelæggelse og varetagelse af relevante forløb og
aktiviteter for elever i grundskolen. Undervisningen skal til-
rettelægges og varetages af en erhvervsskolelærer, som har
kvalifikationer svarende til en person med særlige kvalifika-
tioner til at undervise i enkelte fag, jf. § 28, stk. 2, og gen-
nemføres i folkeskolens lokaler.«
Stk. 8-10 bliver herefter stk. 11-13.
Stk. 10. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om
betingelser for optagelse, befordring m.v. og om indgåelsen
og indholdet af overenskomsten mellem kommunalbestyrel-
sen og institutionen, der udbyder erhvervsuddannelse, om
10.-klasseundervisning, jf. stk. 1, nr. 6.
3. I § 22, stk. 10, der bliver stk. 13, indsættes efter »jf. stk.
1, nr. 6«: », og om undervisning af elever i grundskolen i de-
le af undervisningstiden, jf. stk. 8-10«.
103
§ 3
I lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt
til uddannelse, beskæftigelse m.v., jf. lovbekendtgørelse nr.
1097 af 28. september 2017, som ændret ved lov nr. 143 af
28. februar 2018, § 16 i lov nr. 311 af 25. april 2018 og lov
nr. 746 af 8. juni 2018, foretages følgende ændringer:
§ 1. …
Stk. 2.-6. …
1. I § 1 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
»Stk. 2. Vejledningen skal sikre, at den enkelte elev opnår
en realistisk forståelse af forudsætninger og krav i uddannel-
sessystemet og på arbejdsmarkedet.«
Stk. 2-6 bliver herefter stk. 3-7.
2. Efter § 1 indsættes:
»§ 1 a. Kommunalbestyrelsen fastsætter én gang årligt
måltal for søgningen til ungdomsuddannelserne for kommu-
nens 9. og 10. klasseelever. Måltallene fordeles på erhvervs-
uddannelserne og de gymnasiale uddannelser.
Stk. 2. Ligger kommunens aktuelle søgetal til erhvervsud-
dannelserne under 10 procent, udarbejder kommunen en
handlingsplan for hvilke initiativer, der skal iværksættes for
at øge søgningen til erhvervsuddannelserne.
Stk. 3. De aktuelle søgetal offentliggøres på kommunens
hjemmeside sammenholdt med måltallet, jf. stk. 1.
Stk. 4. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler
om proceduren i forbindelse med kommunens fastsættelse af
måltal samt offentliggørelsen af søgetal.«
§ 2 g. Elever i folkeskolen, der i 9. og 10. klasse søger om
optagelse til en erhvervsuddannelse eller en gymnasial ud-
dannelse, skal have en vurdering af, om de har de faglige,
personlige og sociale forudsætninger, der er nødvendige for
at påbegynde og gennemføre ungdomsuddannelsen (uddan-
nelsesparathed), jf. dog stk. 7. De forudsætninger for at blive
vurderet uddannelsesparat, der er nævnt i 1. pkt., suppleres
med en tværgående vurdering af elevens praksisfaglige
kompetencer. Der vurderes til gruppen af de 3-årige gymna-
siale uddannelser, til den 2-årige hf-uddannelse eller til
gruppen af erhvervsuddannelser, medmindre eleven har øns-
ke om flere kategorier, hvortil der vurderes.
Stk. 2. …
3. § 2 g, stk. 1, 3. pkt., affattes således:
»Eleven vurderes til de 3-årige gymnasiale uddannelser, til
den 2-årige hf-uddannelse og til gruppen af erhvervsuddan-
nelser, uanset hvilken af de tre kategorier af ungdomsuddan-
nelser, eleven søger optagelse på.«
Stk. 3. For ikkeuddannelsesparate elever, jf. stk. 2, iværk-
sætter kommunalbestyrelsen og skolens leder i samarbejde
en målrettet vejlednings- og skoleindsats for at understøtte,
at eleven kan blive uddannelsesparat ved afslutningen af 9.
klasse. […]
Stk. 4. …
4. I § 2 g, stk. 3, 1. pkt., indsættes efter »kan blive uddan-
nelsesparat«: »til den ønskede uddannelse«.
Stk. 5. For elever, der er vurderet uddannelsesparate i 8.
klasse, foretager kommunalbestyrelsen alene en fornyet vur-
dering i 9. klasse, hvis elevens faglige niveau falder eller
skolens leder vurderer, at elevens sociale og personlige for-
udsætninger har ændret sig væsentligt i negativ retning. Der
5. I § 2 g, stk. 5, 1. pkt., indsættes efter »er vurderet ud-
dannelsesparate«: »til den ønskede uddannelse«.
6. § 2 g, stk. 5, 2. pkt., affattes således:
»Der foretages endvidere en fornyet vurdering, hvis ele-
ven søger en anden kategori af ungdomsuddannelse, som
eleven er blevet vurderet ikkeuddannelsesparat til.«
104
foretages endvidere en fornyet vurdering, hvis eleven søger
en anden kategori af ungdomsuddannelse. […]
Stk. 6-7. …
Stk. 8. Hvis kommunalbestyrelsen ved vurderingen i 9. el-
ler 10. klasse vurderer, at en elev ikke er uddannelsesparat,
kan forældremyndighedens indehaver eller eleven selv, hvis
eleven ikke er undergivet forældremyndighed, forlange, at
en ungdomsuddannelsesinstitution, der udbyder den kategori
af ungdomsuddannelse, som eleven ønsker at søge optagelse
til, foretager en ny vurdering af, om eleven er uddannelses-
parat, jf. dog stk. 9. […]
Stk. 9-10. …
7. I § 2 g, stk. 8, 1. pkt., indsættes efter »ikke er uddannel-
sesparat«: »til den ønskede uddannelse«.
8. Kapitel 1 d affattes således:
Kapitel 1 d
Den kommunale ungeindsats
§ 2 j. Kommunalbestyrelsen sørger for, at der sker en ko-
ordinering af den samlede ungeindsats i kommunen på tværs
af uddannelses-, beskæftigelses- og socialindsatsen.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen etablerer en sammenhæn-
gende kommunal ungeindsats for unge under 25 år, som har
til formål at gøre alle unge under 25 år parat til at gennemfø-
re en ungdomsuddannelse eller komme i beskæftigelse.
Stk. 3. Kommunalbestyrelsen orienterer Undervisningsmi-
nisteriet om, hvordan ungeindsatsen skal organiseres i kom-
munen, herunder hvordan vejledningsopgaver i forhold til
kommunens unge under 25 år varetages. Oplysninger herom
offentliggøres tillige på kommunens hjemmeside.
Stk. 4. Kommunalbestyrelsen skal sikre, at der sker konti-
nuerlig opfølgning på, at den unge er på vej mod uddannelse
eller eventuelt har opnået fast tilknytning til arbejdsmarke-
det.
Stk. 5. Kommunalbestyrelsens funktioner og opgavevare-
tagelse vedrørende den kommunale ungeindsats omfatter:
1) Udarbejdelse af uddannelsesplan i samarbejde med den
unge, med henblik på at den unge bliver forankret i uddan-
nelse eller opnår fast tilknytning til arbejdsmarkedet, jf. ka-
pitel 1 b.
2) Opgaver og funktioner vedrørende uddannelses- og er-
hvervsvejledning i grundskolen og 10. klasse, herunder in-
troduktionskurser i 8. klasse, uddannelsesparathedsvurderin-
ger og brobygning, jf. kapitel 2 og kapitel 2 a.
3) Vejledning om 15-17-åriges pligt til at være i uddannel-
se, beskæftigelse m.v., jf. kapitel 1 a.
4) Beskrivelse af kendt behov for specialundervisning og
anden specialpædagogisk bistand, herunder i form af spe-
cialpædagogisk støtte på baggrund af hidtidigt skoleforløb
og hidtidig pædagogisk-psykologisk vurdering, socialindsats
og misbrugsindsats i den unges uddannelsesplan.
»Kapitel 1 d
Den kommunale ungeindsats
§ 2 j. Kommunalbestyrelsen sørger for, at der sker en ko-
ordinering af den samlede ungeindsats i kommunen på tværs
af uddannelses-, beskæftigelses- og socialindsatsen.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen etablerer en sammenhæn-
gende kommunal ungeindsats for unge under 25 år, som har
til formål at gøre alle unge under 25 år parate til at gennem-
føre en ungdomsuddannelse eller komme i beskæftigelse.
Stk. 3. Kommunalbestyrelsen orienterer Undervisningsmi-
nisteriet om, hvordan ungeindsatsen skal organiseres i kom-
munen, herunder hvordan vejledningsopgaver i forhold til
kommunens unge under 25 år varetages. Oplysninger herom
offentliggøres tillige på kommunens hjemmeside.
Stk. 4. Kommunalbestyrelsen skal sikre, at der sker konti-
nuerlig opfølgning på, at den unge er på vej mod uddannelse
eller eventuelt har opnået fast tilknytning til arbejdsmarke-
det.
Stk. 5. Kommunalbestyrelsens funktioner og opgavevare-
tagelse vedrørende den kommunale ungeindsats omfatter:
1) Udarbejdelse af uddannelsesplan i samarbejde med den
unge, med henblik på at den unge bliver forankret i uddan-
nelse eller opnår fast tilknytning til arbejdsmarkedet, jf. ka-
pitel 1 b.
2) Opgaver og funktioner vedrørende uddannelses- og er-
hvervsvejledning i grundskolen og 10. klasse, herunder in-
troduktionskurser i 8. klasse, uddannelsesparathedsvurderin-
ger, brobygning samt udarbejdelse af en plan for tilrettelæg-
gelsen af vejledningen i 8. og 9. klasse om valg af ungdoms-
uddannelse, jf. kapitel 2 og kapitel 2 a.
og brobygning, jf. kapitel 2 og kapitel 2 a.
3) Vejledning om 15-17-åriges pligt til at være i uddannel-
se, beskæftigelse m.v., jf. kapitel 1 a.
4) Udarbejdelse af måltal for søgningen til ungdomsud-
dannelserne og eventuel handlingsplan for søgningen til er-
hvervsuddannelserne, jf. § 1 a.
105
5) Tilvejebringelse af praktikpladser til virksomhedsprak-
tik for unge i uddannelsessporet erhvervsgrunduddannelse
på forberedende grunduddannelse.
6) Koordinering af opsøgende funktioner i forhold til virk-
somhedspraktik, herunder koordinering med virksomheds-
praktik, jf. stk. 7.
7) Målgruppevurdering med henblik på forberedende
grunduddannelse, jf. § 2 k.
8) Opsøgende og opfølgende indsats til unge under 25 år,
som hverken er i gang med eller har fuldført mindst en ung-
domsuddannelse, herunder unge, der har afsluttet forbered-
ende grunduddannelse.
9) Jobcentrenes opgaver i forhold til unge under 25 år, jf.
lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og lov om organise-
ring og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v.
10) Vedligeholdelse og ajourføring af det fælles data-
grundlag, jf. kapitel 4 b.
11) Etablering af kontaktpersonordning for unge, som har
behov herfor, jf. § 2 l.
Stk. 6. Kommunalbestyrelsens opgaver efter stk. 5, nr. 2,
omfatter ud over folkeskoler tillige friskoler, private grund-
skoler, efterskoler, frie fagskoler og folkehøjskoler, der lig-
ger i kommunen.
Stk. 7. Kommunalbestyrelsens opsøgende funktioner i for-
hold til virksomhedspraktik m.v., jf. stk. 5, nr. 5 og 6, koor-
dineres med øvrige kommunale praktik- og virksomhedsop-
søgende indsatser, herunder indsatser i grundskolen og på
forberedende grunduddannelse, og med jobcentrenes arbej-
de. Kommunalbestyrelsen kan overlade opgaven med at til-
vejebringe virksomhedspraktik til institutioner med forbe-
redende grunduddannelse på baggrund af en samarbejdsafta-
le, der fastlægger rammerne herfor. Undervisningsministe-
ren kan fastsætte nærmere regler om samarbejdsaftalens ind-
hold.
§ 2 k. Kommunalbestyrelsen foretager målgruppevurde-
ring med henblik på forberedende grunduddannelse og even-
tuelt med henblik på øvrige tilbud, jf. stk. 2, af unge under
25 år, som ikke er omfattet af undervisningspligten, som ik-
ke har gennemført en ungdomsuddannelse, jf. dog 2. pkt., el-
ler som minimum er i halvtidsbeskæftigelse, og som har be-
hov for en særlig forberedende indsats for at gennemføre en
ungdomsuddannelse eller komme i beskæftigelse. Uanset 1.
pkt. kan unge, som har gennemført en ungdomsuddannelse
for unge med særlige behov, efter anmodning målgruppe-
vurderes til forberedende grunduddannelse, hvis de øvrige
betingelser i 1. pkt. er opfyldt.
Stk. 2. Målgruppevurderingen efter stk. 1 foretages på
grundlag af en samlet afvejning af mulige tilbud og indsat-
ser, som kan bringe den unge tættere på job og uddannelse,
herunder mulige tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelses-
indsats og tilbud om uddannelse.
Stk. 3. Unge under 25 år, der er i beskæftigelse, men som
mangler forudsætninger for at gennemføre en ungdomsud-
5) Beskrivelse af kendt behov for specialundervisning og
anden specialpædagogisk bistand, herunder i form af spe-
cialpædagogisk støtte på baggrund af hidtidigt skoleforløb
og hidtidig pædagogisk-psykologisk vurdering, socialindsats
og misbrugsindsats i den unges uddannelsesplan.
6) Tilvejebringelse af praktikpladser til virksomhedsprak-
tik for unge i uddannelsessporet erhvervsgrunduddannelse
på forberedende grunduddannelse.
7) Koordinering af opsøgende funktioner i forhold til virk-
somhedspraktik, herunder koordinering med virksomheds-
praktik, jf. stk. 7.
8) Målgruppevurdering med henblik på forberedende
grunduddannelse, jf. § 2 k.
9) Opsøgende og opfølgende indsats til unge under 25 år,
som hverken er i gang med eller har fuldført mindst en ung-
domsuddannelse, herunder unge, der har afsluttet forbered-
ende grunduddannelse.
10) Jobcentrenes opgaver i forhold til unge under 25 år, jf.
lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og lov om organise-
ring og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v.
11) Vedligeholdelse og ajourføring af det fælles data-
grundlag, jf. kapitel 4 b.
12) Etablering af kontaktpersonordning for unge, som har
behov herfor, jf. § 2 l.
Stk. 6. Kommunalbestyrelsens opgaver efter stk. 5, nr. 2,
omfatter ud over folkeskoler tillige friskoler, private grund-
skoler, efterskoler, frie fagskoler og folkehøjskoler, der lig-
ger i kommunen.
Stk. 7. Kommunalbestyrelsens opsøgende funktioner i for-
hold til virksomhedspraktik m.v., jf. stk. 5, nr. 6 og 7, koor-
dineres med øvrige kommunale praktik- og virksomhedsop-
søgende indsatser, herunder indsatser i grundskolen og på
forberedende grunduddannelse, og med jobcentrenes arbej-
de. Kommunalbestyrelsen kan overlade opgaven med at til-
vejebringe virksomhedspraktik til institutioner med forbe-
redende grunduddannelse på baggrund af en samarbejdsafta-
le, der fastlægger rammerne herfor.
Stk. 8. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere
regler om samarbejdsaftalens indhold efter stk. 7.
§ 2 k. Kommunalbestyrelsen foretager målgruppevurde-
ring med henblik på forberedende grunduddannelse og even-
tuelt med henblik på øvrige tilbud, jf. stk. 2, af unge under
25 år, som ikke er omfattet af undervisningspligten, som ik-
ke har gennemført en ungdomsuddannelse, jf. dog 2. pkt., el-
ler som minimum er i halvtidsbeskæftigelse, og som har be-
hov for en særlig forberedende indsats for at gennemføre en
ungdomsuddannelse eller komme i beskæftigelse. Uanset 1.
pkt. kan unge, som har gennemført en ungdomsuddannelse
for unge med særlige behov, efter anmodning målgruppe-
vurderes til forberedende grunduddannelse, hvis de øvrige
betingelser i 1. pkt. er opfyldt.
Stk. 2. Målgruppevurderingen efter stk. 1 foretages på
grundlag af en samlet afvejning af mulige tilbud og indsat-
ser, som kan bringe den unge tættere på job og uddannelse,
106
dannelse, kan efter anmodning målgruppevurderes med hen-
blik på forberedende grunduddannelse.
Stk. 4. Målgruppevurderingen efter stk. 1-3 foretages ud
fra en helhedsvurdering af faglige, sociale og personlige res-
sourcer og udfordringer, karakterer fra grundskolen, erfarin-
ger fra brobygning, praktik i virksomheder og afsøgnings-
forløb på forberedende grunduddannelse. Til brug for vurde-
ringen af, om den unge har sociale og personlige ressourcer
og udfordringer, som har indflydelse på den unges videre
uddannelse, tages udgangspunkt i følgende:
1) Motivation for uddannelse og lyst til læring.
2) Generel viden om forventninger og krav til at gennem-
føre en uddannelse.
3) Selvstændighed og ansvarlighed, herunder om den unge
kan tage initiativ til opgaveløsninger.
4) Mødestabilitet, herunder rettidighed og fravær.
5) Samarbejdsevner.
6) Respekt, herunder forståelse for andre mennesker.
Stk. 5. Som supplement til målgruppevurderingen efter
stk. 1-4 kan der etableres afsøgningsforløb på op til 2 uger
med henblik på at kvalificere vurderingen af, om den unge
tilhører målgruppen for forberedende grunduddannelse. Vi-
ser afsøgningsforløbet, at den unge tilhører målgruppen,
træffes beslutning om, hvilket af de tre uddannelsesspor på
forberedende grunduddannelse den unge skal begynde på.
Stk. 6. Viser målgruppevurderingen, at den unge ikke til-
hører målgruppen til forberedende grunduddannelse, kan
den unge søge om at få foretaget en ny målgruppevurdering,
6 måneder efter at vurderingen er foretaget.
Stk. 7. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler
om proceduren og frister m.v. for målgruppevurderingen.
§ 2 l. Kommunalbestyrelsen udpeger en gennemgående
kontaktperson til unge, når det vurderes, at den unge af per-
sonlige eller sociale årsager har behov for støtte fra flere en-
heder i kommunen. Kontaktpersonen har til opgave at følge
og støtte den unge frem mod fastholdelse på en ungdomsud-
dannelse eller i beskæftigelse.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsens udpegning af kontaktperso-
ner kan foretages blandt de medarbejdere, der allerede er an-
sat i kommunen, eller der kan udpeges personer med tilknyt-
ning til f.eks. forberedende grunduddannelse eller andre per-
soner, som opfylder de kompetencekrav, som kommunalbe-
styrelsen har fastsat.
Stk. 3. En kontaktperson til unge efter stk. 1 og 2 kan til-
deles unge fra grundskolens 8. klassetrin.
Stk. 4. Kontaktpersonordningen ophører, når den unge er
forankret i en ungdomsuddannelse eller har fast tilknytning
til arbejdsmarkedet. Fuldfører den unge ikke sin uddannelse,
eller bliver den unge ledig inden det fyldte 25. år, kan kon-
taktpersonordningen genetableres.
herunder mulige tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelses-
indsats og tilbud om uddannelse.
Stk. 3. Unge under 25 år, der er i beskæftigelse, men som
mangler forudsætninger for at gennemføre en ungdomsud-
dannelse, kan efter anmodning målgruppevurderes med hen-
blik på forberedende grunduddannelse.
Stk. 4. Målgruppevurderingen efter stk. 1-3 foretages ud
fra en helhedsvurdering af faglige, sociale og personlige res-
sourcer og udfordringer, karakterer fra grundskolen, erfarin-
ger fra brobygning, praktik i virksomheder og afsøgnings-
forløb på forberedende grunduddannelse. Til brug for vurde-
ringen af, om den unge har sociale og personlige ressourcer
og udfordringer, som har indflydelse på den unges videre
uddannelse, tages udgangspunkt i følgende:
1) Motivation for uddannelse og lyst til læring.
2) Generel viden om forventninger og krav til at gennem-
føre en uddannelse.
3) Selvstændighed og ansvarlighed, herunder om den unge
kan tage initiativ til opgaveløsninger.
4) Mødestabilitet, herunder rettidighed og fravær.
5) Samarbejdsevner.
6) Respekt, herunder forståelse for andre mennesker.
Stk. 5. Som supplement til målgruppevurderingen efter
stk. 1-4 kan der etableres afsøgningsforløb på op til 2 uger
med henblik på at kvalificere vurderingen af, om den unge
tilhører målgruppen for forberedende grunduddannelse. Vi-
ser afsøgningsforløbet, at den unge tilhører målgruppen,
træffes beslutning om, hvilket af de tre uddannelsesspor på
forberedende grunduddannelse den unge skal begynde på.
Stk. 6. Viser målgruppevurderingen, at den unge ikke til-
hører målgruppen til forberedende grunduddannelse, kan
den unge søge om at få foretaget en ny målgruppevurdering,
6 måneder efter at vurderingen er foretaget.
Stk. 7. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler
om proceduren og frister m.v. for målgruppevurderingen.
§ 2 l. Kommunalbestyrelsen udpeger en gennemgående
kontaktperson til unge, når det vurderes, at den unge af per-
sonlige eller sociale årsager har behov for støtte fra flere en-
heder i kommunen. Kontaktpersonen har til opgave at følge
og støtte den unge frem mod fastholdelse på en ungdomsud-
dannelse eller i beskæftigelse.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsens udpegning af kontaktperso-
ner kan foretages blandt de medarbejdere, der allerede er an-
sat i kommunen, eller der kan udpeges personer med tilknyt-
ning til fx forberedende grunduddannelse eller andre perso-
ner, som opfylder de kompetencekrav, som kommunalbesty-
relsen har fastsat.
Stk. 3. En kontaktperson til unge efter stk. 1 og 2 kan til-
deles unge fra grundskolens 8. klassetrin.
Stk. 4. Kontaktpersonordningen ophører, når den unge er
forankret i en ungdomsuddannelse eller har fast tilknytning
til arbejdsmarkedet. Fuldfører den unge ikke sin uddannelse,
107
eller bliver den unge ledig inden det fyldte 25. år, kan kon-
taktpersonordningen genetableres.«
§ 5. Vejledningen skal tilrettelægges som et sammenhæn-
gende forløb, der sikrer, at målene i § 1 kan opfyldes, herun-
der at den enkelte introduceres til ungdomsuddannelserne og
forberedes på valg af ungdomsuddannelse. Tilrettelæggelsen
sker i samarbejde med ungdomsuddannelsesinstitutionerne,
forældremyndighedens indehaver og den unge.
Stk. 2-4. …
9. § 5, stk. 1, affattes således:
»Kommunalbestyrelsen udarbejder til brug for vejlednin-
gen i 8. og 9. klasse en sammenhængende plan for indsatser
relateret til elevernes valg af ungdomsuddannelse. Det skal
fremgå af planen, at vejlednings- og skoleindsatsen skal ske
i et samarbejde med ungdomsuddannelsesinstitutionerne,
forældremyndighedens indehaver og den unge. Det skal end-
videre fremgå af planen, at vejlednings- og undervisningsak-
tiviteter skal kædes sammen og integreres i undervisningens
fag og emner.«
Stk. 5. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere
regler om mentorordningen og anden indsats, jf. stk. 2-4.
10. § 5, stk. 5, affattes således:
»Stk. 5. Undervisningsministeren fastsætter nærmere reg-
ler om de vejlednings- og undervisningsaktiviteter, der er
nævnt i stk. 1, og om sammenkædning heraf og integration i
undervisningens fag og emner.«
§ 6. Vejledningen i henhold til § 3, stk. 2, og § 4, stk. 1 og
2, skal gives, så den enkelte elev har mulighed for at få vej-
ledning på sin skole. Vejledningen tilrettelægges i samarbej-
de med skolen.
Stk. 2. Vejledning til øvrige unge gives således, at den en-
kelte så vidt muligt kan få individuel vejledning på sin ud-
dannelsesinstitution.
Stk. 3. Undervisningen i folkeskolens obligatoriske emne
uddannelse og job skal tilrettelægges i samarbejde med
kommunalbestyrelsen, jf. lov om folkeskolen. Vejledningen
bygger bl.a. på den viden og de færdigheder, som eleverne
har tilegnet sig i emnet, og undervisningen i emnet har be-
tydning for, at eleverne kan træffe valg om ungdomsuddan-
nelse på et oplyst og kvalificeret grundlag.
11. § 6, stk. 1 og 2, ophæves.
Stk. 3 bliver herefter stk. 1.
§ 10. Kommunalbestyrelsen fastlægger lokale mål og ram-
mer for vejledningen, herunder valg af vejledningsaktiviteter
og -metoder, metoder til kvalitetssikring samt resultatmåling
og dokumentation af sådan måling.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen offentliggør de aktuelle mål
og rammer for vejledningen nævnt i stk. 1 og resultaterne af
vejledningsindsatsen på kommunens hjemmeside på inter-
nettet.
Stk. 3. …
12. I § 10, stk. 2, indsættes efter »nævnt i stk. 1«: », pla-
nen for tilrettelæggelse af vejledningen, jf. § 5, stk. 1,«.
§ 4
I lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1269 af 29. november 2017, som ænd-
ret ved § 13 i lov nr. 745 af 8. juni 2018, § 40 i lov nr. 1518
af 18. december 2018 og § 5 i lov nr. 1736 af 27. december
2018, foretages følgende ændringer:
§ 1. Loven omfatter institutioner for erhvervsrettet uddan-
nelse. Institutionerne er selvejende og godkendt af undervis-
ningsministeren til at give erhvervsrettet grund- og efterud-
1. I § 1, stk. 1, indsættes efter 3. pkt. som nyt punktum:
»En institution, der udbyder erhvervsuddannelse, kan ud-
byde adgangskurser, jf. lov om erhvervsuddannelser.«
108
dannelse, jf. dog § 4, stk. 1, 1. pkt., og kan efter aftale med
et erhvervsakademi eller en professionshøjskole, der er sam-
menlagt med et erhvervsakademi, gennemføre erhvervsaka-
demiuddannelser og efter- og videreuddannelser i tilknyt-
ning hertil, jf. kapitel 4 og 4 a i lov om erhvervsakademiud-
dannelser og professionsbacheloruddannelser og kapitel 3 a
og 3 b i lov om videregående uddannelse (videreuddannel-
sessystemet) for voksne. Institutionerne kan i særlige tilfæl-
de give erhvervsrettet uddannelse på niveauet for mellem-
lange videregående uddannelser. En institution, der udbyder
erhvervsuddannelse, kan indgå overenskomst med en kom-
munalbestyrelse om at varetage 10. -klasseundervisning, jf.
folkeskoleloven. Undervisningsministeren kan godkende, at
en institution inden for den offentlige forvaltning også kan
udbyde almengymnasial uddannelse.
Stk. 2-5. …
2. I § 1, stk. 1, 4. pkt., der bliver 5. pkt., indsættes efter
»med en kommunalbestyrelse om«: »at udbyde valgfag for
elever på 7.-9. klassetrin samt varetage visse valgfag, forløb
og aktiviteter på folkeskolerne, og om«.
3. I § 1, stk. 1, indsættes efter 4. pkt., der bliver 5. pkt.,
som nyt punktum:
»En institution, der udbyder erhvervsuddannelse, kan end-
videre indgå overenskomst med en skole om at tilrettelægge
og varetage undervisning af skolens elever svarende til det,
der er fastsat i folkeskolelovens § 22, stk. 8-10, jf. lov om
friskoler og private grundskoler m.v. og lov om efterskoler
og frie fagskoler.«
§ 5....
Stk. 2-3....
Stk. 4. De udefrakommende medlemmer udpeges i deres
personlige egenskab og skal tilsammen have erfaring med
ledelse, organisation og økonomi, herunder vurdering af
budgetter og regnskaber. En eller flere kommunalbestyrelser
i forening udpeger 1 medlem til bestyrelsen. De medlemmer,
der udpeges af arbejdsgiver- og arbejdstagerorganisationer,
skal være ligeligt repræsenteret i bestyrelsen.
Stk. 5-10....
4. I § 5, stk. 4, 1. pkt., indsættes efter »have«: »relevant er-
hvervserfaring i forhold til institutionens virkefelt og«.
5. Efter § 5 indsættes:
Ȥ 5 a. Udefrakommende bestyrelsesmedlemmer skal ha-
ve gennemført en bestyrelsesuddannelse eller have forpligtet
sig hertil eller på anden måde have opnået tilsvarende kom-
petencer, som bestyrelsesopgaven forudsætter. Bestyrelses-
uddannelse skal være gennemført inden for de første 12 må-
neder af funktionsperioden. Bestyrelsen giver medarbejder-
og elevrepræsentanter mulighed for at gennemføre en besty-
relsesuddannelse. Institutionen afholder udgifterne til den
bestyrelsesuddannelse eller del heraf, som et bestyrelses-
medlem deltager i under sin funktionsperiode.
Stk. 2. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om
kompetencebeskrivelser for bestyrelsesuddannelsen.«
6. Efter § 30 a indsættes:
»§ 30 b. Undervisningsministeren kan pålægge bestyrel-
sen at iværksætte og gennemføre en ekstern analyse af be-
styrelsens arbejde. Når resultatet af analysen foreligger for
bestyrelsen, sender bestyrelsen straks afrapporteringen her-
om til ministeren. Bestyrelsen sender tillige snarest derefter
og senest inden en frist, som ministeren fastsætter, sine
eventuelle supplerende oplysninger og bemærkninger hertil.
Bestyrelsen offentliggør afrapporteringen og sine eventuelle
supplerende oplysninger og bemærkninger hertil, når mini-
steren har besluttet dette. Indtil da er materialet fortroligt.«
§ 5
109
I lov om erhvervsfaglig studentereksamen i forbindelse
med erhvervsuddannelse (eux) m.v., jf. lovbekendtgørelse
nr. 1086 af 30. august 2018, som ændret ved § 8 i lov nr.
1746 af 27. december 2016, foretages følgende ændring:
§ 8. Personer, som har opnået et eux-bevis eller et bevis
for eux 1. del, jf. § 3 a, eller som har afsluttet en erhvervsud-
dannelse og som led i erhvervsuddannelsen eller som enkelt-
fagsundervisning uden for uddannelsen har gennemført
mindst et studierettet enkeltfag på mindst C-niveau, har
samme ret til optagelse på gymnasiale suppleringskurser
(GSK), jf. lov om de gymnasiale uddannelser, som personer
med en eksamen fra en gymnasial uddannelse.
1. § 8 affattes således:
»§ 8. Personer, som har opnået et eux-bevis, har samme
ret til optagelse på gymnasiale suppleringskurser, jf. lov om
de gymnasiale uddannelser, som personer med en eksamen
fra en treårig gymnasial uddannelse. Personer, som har op-
nået et bevis for eux 1. del, jf. § 3 a, har samme ret til opta-
gelse på gymnasiale suppleringskurser som personer med en
hf-eksamen uden overbygning.«
§ 6
I lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, jf. lovbe-
kendtgørelse nr. 811 af 20. juni 2018, som ændret ved § 1 i
lov nr. 1693 af 26. december 2017, § 2 i lov nr. 745 af 8.
juni 2018, § 3 i lov nr. 1701 af 27. december 2018 og § 1 i
lov nr. 1737 af 27. december 2018, foretages følgende æn-
dring:
§ 13. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag administrerer
udbetaling til skolerne af befordringstilskud og tilskud til
værktøj, værnemidler og lign. til elever i skolepraktik samt
tilskud til de faglige udvalgs udgifter til afholdelse af sven-
deprøver for elever i skolepraktik og elever optaget til er-
hvervsuddannelse plus (eud+), jf. § 67 a, stk. 3, 1. pkt., i lov
om erhvervsuddannelser. Arbejdsgivernes Uddannelsesbi-
drag administrerer endvidere støtte efter § 8, stk. 2, til elever
i skolepraktik samt skoleydelse til elever i produktionsskole-
baseret erhvervsuddannelse, jf. § 66 t, stk. 2, i lov om er-
hvervsuddannelser. De udgifter, der er forbundet med ord-
ningerne nævnt i 1. og 2. pkt., herunder administrationsud-
gifter, afholdes af Undervisningsministeriet. § 22, stk. 3,
3.-5. pkt., finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 2 og 3. …
1. I § 13, stk. 1, 1. pkt., udgår »og elever optaget til er-
hvervsuddannelse plus (eud+)«.
§ 7
I lov nr. 746 af 8. juni 2018 om ændring af lov om vejled-
ning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse,
beskæftigelse m.v. (Kommunal indsats for unge under 25 år)
foretages følgende ændring:
19. § 5, stk. 5, ophæves. 1. § 1, nr. 19, ophæves.
§ 8
I lov om friskoler og private grundskoler m. v., jf. lovbe-
kendtgørelse nr. 1111 af 30. august 2018, som ændret ved §
1 i lov nr. 397 af 2. maj 2018, lov § 11 i lov nr. 745 af 8.
juni 2018, § 3 i lov nr. 1736 af 27. december 2018 og § 3 i
lov nr. 209 af 5. marts 2019, foretages følgende ændringer:
§ 7. … 1. I § 7 indsættes som stk. 2:
110
»Stk. 2. Skolen kan indgå overenskomst med en institu-
tion, der udbyder erhvervsuddannelse, om, at institutionen
tilrettelægger og varetager undervisning af skolens elever
svarende til det, der er fastsat i folkeskolelovens § 22, stk.
8-10.«
§ 33. Bestemmelserne i § 5, § 7, kapitel 4 bortset fra § 20
b, stk. 2, 1. pkt., og § 23, kapitlerne 5 og 6 bortset fra § 31
og § 37, stk. 4-6, gælder ikke for frie grundskoler, som ikke
modtager statstilskud efter denne lov.
Stk. 2. …
2. I § 33, stk. 1, ændres »§ 7« til: »§ 7, stk. 1«.
§ 9
I lov om efterskoler og frie fagskoler, jf. lovbekendtgørel-
se nr. 94 af 8. februar 2018, som ændret ved § 7 i lov nr. 745
af 8. juni 2018, § 2 i lov nr. 1736 af 27. december 2018 og §
4 i lov nr. 209 af 5. marts 2019, foretages følgende ændring:
§ 9. … 1. I § 9 indsættes som stk. 2:
»Stk. 2. Skolen kan indgå overenskomst med en institu-
tion, der udbyder erhvervsuddannelse, om, at institutionen
tilrettelægger og varetager undervisning af skolens elever
svarende til det, der er fastsat i folkeskolelovens § 22, stk.
8-10.«
111