Skriftlig fremsættelse (13. marts 2019)
Tilhører sager:
Aktører:
CE790
https://www.ft.dk/ripdf/samling/20181/lovforslag/l201/20181_l201_fremsaettelsestale.pdf
Skriftlig fremsættelse (13. marts 2019) Uddannelses- og forskningsministeren (Tommy Ahlers): Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte: Forslag til lov om ændring af universitetsloven, lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, lov om maritime uddannelser og lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (Akademisk overbygningsuddannelse, særlig anvendelse af adgangsprøver til universitetsuddannelser, bachelorers ret til optagelse på en kandidatuddannelse m.v.) (Lovforslag nr. L 201) Lovforslaget fremsættes som opfølgning på aftale af 6. december 2018 mellem regeringen (Venstre, Liberal Allian- ce og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Enhedslisten, Alternativet, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti om mere fleksible univer- sitetsuddannelser. Det overordnede formål med aftalen er at etablere et me- re fleksibelt uddannelsessystem og at give de unge flere valgmuligheder på studiet. Dette skal gøre det muligt at kombinere på tværs af fagområder og veksle mellem uddan- nelse og arbejdsmarked, herunder understøtte øget livslang læring, hvor universitetsuddannede også senere i livet har mulighed for at videreuddanne sig. Lovforslaget har til formål at give universiteterne mulig- hed for at udbyde en ny, videregående uddannelse på 60 ECTS-point som overbygning på en bacheloruddannelse; en 1-årig akademisk overbygningsuddannelse. Endvidere foreslås det, at personer, der har gennemført en bacheloruddannelse, i en afgrænset årrække kan bevare retten til optagelse på en kandidatuddannelse, der bygger oven på bacheloruddannelsen. Det foreslås også, at uddan- nelses- og forskningsministeren kan fastsætte nærmere be- tingelser for at bevare retten til senere optagelse på kandidat- uddannelsen. Det foreslås desuden, at universiteterne får mere fleksible muligheder for at anvende adgangsprøver ved optagelse på bacheloruddannelser, og at universiteterne får mulighed for at anvende studiestartsprøver på kandidatuddannelser. Herudover indeholder lovforslaget bestemmelser om, at et universitet, en professionshøjskole, et erhvervsakademi eller en maritim uddannelsesinstitution i særlige tilfælde kan godkendes til at udbyde en uddannelse, hvor uddannelsens dele gennemføres både i Danmark og i Grønland eller på Færøerne. Endelig indeholder lovforslaget en mindre, teknisk æn- dring af universitetsloven vedrørende regnskab og revision. Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. juli 2019. Dog foreslås det, at lovforslagets bestemmelser om bachelorers ret til optagelse på en kandidatuddannelse får virkning fra den 1. januar 2019. Lovforslaget er omfattet af de fælles ikrafttrædelsesdatoer. Lovforslaget ønskes vedtaget senest 4 uger før den 1. juli 2019. Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de ledsagende bemærkninger, skal jeg hermed anbefale lovforslaget til det Høje Tings velvillige behandling. Til lovforslag nr. L 201 Folketinget 2018-19 Uddannelses- og Forskningsmin., j.nr. 19/011980 CE000790