Fremsat den 13. marts 2019 af uddannelses- og forskningsministeren (Tommy Ahlers)

Fremsat den 13. marts 2019 af uddannelses- og forskningsministeren (Tommy Ahlers)
Forslag
til
Lov om ændring af universitetsloven, lov om erhvervsakademiuddannelser og
professionsbacheloruddannelser, lov om maritime uddannelser og lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v.
(Akademisk overbygningsuddannelse, særlig anvendelse af adgangsprøver til universitetsuddannelser, bachelorers ret til
optagelse på en kandidatuddannelse m.v.)
§ 1
I universitetsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 172 af 27.
februar 2018, som ændret ved § 12 i lov nr. 311 af 25. april
2018 og § 1 i lov nr. 737 af 8. juni 2018, foretages følgende
ændringer:
1. I § 3, stk. 1, 2. pkt., ændres »§ 4, stk. 1, nr. 1 og 2,« til: »§
4, stk. 1, nr. 1-3,«.
2. § 3, stk. 1, 4. pkt., ophæves.
3. I § 3 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
»Stk. 2. Universitetet kan i særlige tilfælde udbyde en vi-
deregående uddannelse, hvor dele af uddannelsen gennem-
føres i Grønland eller på Færøerne.«
Stk. 2 bliver herefter stk. 3.
4. I § 3 indsættes som stk. 4:
»Stk. 4. Ministeren fastsætter nærmere regler om udlagt
undervisning. Ministeren fastsætter desuden nærmere regler
om uddannelse, hvor dele af uddannelsen gennemføres i
Grønland eller på Færøerne.«
5. I § 3 a, stk. 2, ændres »§ 4, stk. 1, nr. 2« til: »§ 4, stk. 1,
nr. 3«.
6. I § 4, stk. 1, indsættes efter nr. 1 som nyt nummer:
»2) Akademisk overbygningsuddannelse på 60 ECTS-po-
int.«
Nr. 2 og 3 bliver herefter nr. 3 og 4.
7. I § 4, stk. 4, ændres »stk. 1, nr. 2 og 3« til: »stk. 1, nr. 3
og 4«.
8. I § 4 a, stk. 1, indsættes efter »bachelor-«: », akademisk
overbygnings-«.
9. I § 4 b, stk. 1, ændres »§ 4, stk. 1, nr. 2« til: »§ 4, stk. 1,
nr. 3«.
10. I § 4 b indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
»Stk. 2. Universitetet kan udbyde en akademisk overbyg-
ningsuddannelse efter § 4, stk. 1, nr. 2, på særlige vilkår for
personer i sideløbende beskæftigelse (akademisk erhvervs-
overbygningsuddannelse).«
Stk. 2-5 bliver herefter stk. 3-6.
11. I § 4 b, stk. 3, der bliver stk. 4, indsættes efter »erhvervs-
kandidatuddannelsen«: »og den akademiske erhvervsover-
bygningsuddannelse«.
12. I § 4 b, stk. 4, 1. pkt., der bliver stk. 5, 1. pkt., indsættes
efter »erhvervskandidatuddannelsen«: »og den akademiske
erhvervsoverbygningsuddannelse«.
13. I § 4 b, stk. 5, der bliver stk. 6, indsættes efter »erhvervs-
kandidatuddannelsen«: »og den akademiske erhvervsover-
bygningsuddannelse«.
14. I § 5, stk. 1, nr. 3, indsættes efter »adgangskrav på«:
»akademisk overbygnings- eller«.
15. I § 6, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »bachelorgraden,«:
»den akademiske overbygningsgrad,«.
16. I § 8, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »jf. § 5, stk. 1, nr. 3«:
», og ret til optagelse på kandidatuddannelse og betingelser
herfor«.
Lovforslag nr. L 201 Folketinget 2018-19
Uddannelses- og Forskningsmin., j.nr. 19/011980
CE000792
17. I § 8, stk. 1, 2. pkt., indsættes efter »om særlig anvendel-
se af«: »adgangsprøver og«.
18. I § 8, stk. 3, 1. pkt., ændres »bachelor- og kandidatud-
dannelser, jf. § 4, stk. 1, nr. 1 og 2« til: »bachelor-, akademi-
ske overbygnings- og kandidatuddannelser, jf. § 4, stk. 1, nr.
1-3«.
19. I § 8, stk. 3, 2. pkt., indsættes efter »fag og prøver på«:
»akademisk overbygnings- og«.
20. I § 8, stk. 6, ændres »bachelor- og kandidatuddannelser,
jf. § 4, stk. 1, nr. 1 og 2« til: »bachelor-, akademiske over-
bygnings- og kandidatuddannelser, jf. § 4, stk. 1, nr. 1-3«.
21. I § 8, stk. 7, indsættes efter »bachelor-«: », akademiske
overbygnings-«.
22. I § 19, stk. 2, 1. pkt., ændres »§ 4, stk. 1, nr. 1 og 2« til:
»§ 4, stk. 1, nr. 1-3«.
23. I § 19, stk. 2, indsættes efter 1. pkt. som nyt punktum:
»Godkendte uddannelser i Danmark omfatter også vide-
regående uddannelser efter § 3, stk. 2.«
24. I § 19, stk. 2, 2. pkt., der bliver 3. pkt., ændres »§ 4 b,
stk. 3« til: »§ 4 b, stk. 4«.
25. I § 26, stk. 2, indsættes efter »heltids- og deltidsuddan-
nelse og«: »akademisk erhvervsoverbygnings- og«.
26. I § 28, stk. 2, ændres »årsrapport« til: »regnskab«.
27. I § 28, stk. 5, indsættes før 1. pkt. som nyt punktum:
»Ved regnskabsårets afslutning udarbejdes en årsrap-
port.«
§ 2
I lov om erhvervsakademiuddannelser og
professionsbacheloruddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr.
986 af 18. august 2017, som ændret ved § 13 i lov nr. 311 af
25. april 2018 og § 6 i lov nr. 737 af 8. juni 2018, foretages
følgende ændring:
1. Efter § 7 a indsættes i kapitel 2:
»§ 7 b. Institutionen kan i særlige tilfælde udbyde en vi-
deregående uddannelse, hvor dele af uddannelsen gennem-
føres i Grønland eller på Færøerne.
Stk. 2. Uddannelses- og forskningsministeren fastsætter
nærmere regler om uddannelse, hvor dele af uddannelsen
gennemføres i Grønland eller på Færøerne.«
§ 3
I lov om maritime uddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr.
164 af 27. februar 2018, som ændret ved § 15 i lov nr. 311
af 25. april 2018 og § 5 i lov nr. 737 af 8. juni 2018,
foretages følgende ændring:
1. Efter § 11 e indsættes:
»§ 11 f. Institutionen kan i særlige tilfælde udbyde en vi-
deregående uddannelse, hvor dele af uddannelsen gennem-
føres i Grønland eller på Færøerne.
Stk. 2. Uddannelses- og forskningsministeren fastsætter
nærmere regler om videregående uddannelse, hvor dele af
uddannelsen gennemføres i Grønland eller på Færøerne.«
§ 4
I lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf.
lovbekendtgørelse nr. 1213 af 11. oktober 2018, som ændret
ved § 29 i lov nr. 745 af 8. juni 2018, foretages følgende
ændringer:
1. I § 54, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »en erhvervsgrundud-
dannelse i henhold til lov om erhvervsgrunduddannelse
m.v.«: », en akademisk overbygningsuddannelse, herunder
en akademisk erhvervsoverbygningsuddannelse, i henhold
til lov om universiteter«.
2. § 54, stk. 1, 1. pkt., affattes således:
»Personer, der i medfør af regler fastsat efter stk. 2 har
gennemført en erhvervsmæssig uddannelse, der er normeret
til mindst 18 måneders varighed, en erhvervsgrunduddan-
nelse i henhold til lov om erhvervsgrunduddannelse m.v., en
erhvervsgrunduddannelse på højeste niveau i henhold til lov
om forberedende grunduddannelse, en akademisk overbyg-
ningsuddannelse, herunder en akademisk erhvervsoverbyg-
ningsuddannelse, i henhold til lov om universiteter eller en
integrationsgrunduddannelse i henhold til lov om integrati-
onsgrunduddannelse (igu), opnår ret til dagpenge 1 måned
efter uddannelsens afslutning, hvis arbejdsløshedskassen har
modtaget skriftlig anmodning om optagelse på baggrund af
uddannelsen senest 2 uger efter uddannelsens afslutning.«
3. I § 62 a, stk. 2, 2. pkt., indsættes efter »ph.d.-uddannel-
ser«: », akademiske erhvervsoverbygningsuddannelser«.
§ 5
I lov nr. 745 af 8. juni 2018 om ændring af avu-loven, lov
om befordringsrabat til uddannelsessøgende i
ungdomsuddannelser m.v., lov om Danmarks
Evalueringsinstitut, lov om forberedende
voksenundervisning og ordblindeundervisning for voksne,
lov om individuel boligstøtte og forskellige andre love og
om ophævelse af lov om erhvervsgrunduddannelse m.v., lov
om kombineret ungdomsuddannelse, lov om
produktionsskoler og lov om Rådet for
Ungdomsuddannelser, foretages følgende ændring:
1. § 29, nr. 2, ophæves.
§ 6
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2019, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Lovens § 4, nr. 2, og § 5, nr. 1, træder i kraft den 1.
august 2019.
2
Stk. 3. Lovens § 1, nr. 16, har virkning fra den 1. januar
2019.
Stk. 4. Regler udstedt i medfør af universitetslovens § 3,
stk. 1, 4. pkt., jf. lovbekendtgørelse nr. 172 af 27. februar
2018, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af reg-
ler udstedt i medfør af universitetslovens § 3, stk. 4, jf. den-
ne lovs § 1, nr. 4.
3
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Baggrund
2.1. Politisk aftale om mere fleksible universitetsuddannelser
2.2. Udvalg om bedre universitetsuddannelser
3. Lovforslagets indhold
3.1. Akademisk overbygningsuddannelse
3.1.1. Gældende ret
3.1.1.1. Universiteternes udbud af bachelor- og kandidatuddannelse
3.1.1.2. Adgang til og optagelse på uddannelse på niveau med en akademisk overbygningsuddannelse
3.1.1.2.1. Adgang til og optagelse på kandidatuddannelse
3.1.1.2.2. Adgang til og optagelse på andre uddannelser på kandidatniveau
3.1.1.3. Tilrettelæggelse af bachelor- og kandidatuddannelse
3.1.1.4. Rettigheder i henhold til lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
3.1.2. Udvalg om bedre universitetsuddannelsers anbefalinger
3.1.3. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
3.1.3.1. Universiteternes udbud af akademisk overbygningsuddannelse
3.1.3.2. Adgang til og optagelse på akademisk overbygningsuddannelse
3.1.3.3. Tilrettelæggelse af akademisk overbygningsuddannelse
3.2. Særlig anvendelse af adgangsprøver til universitetsuddannelser
3.2.1. Gældende ret
3.2.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
3.3. Bachelorers ret til optagelse på en kandidatuddannelse
3.3.1. Gældende ret
3.3.2. Udvalg om bedre universitetsuddannelsers anbefalinger
3.3.3. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
3.4. Gennemførelse af uddannelsesdele i Grønland eller på Færøerne
3.4.1. Gældende ret
3.4.1.1. Uddannelse udbudt i henhold til universitetsloven
3.4.1.2. Uddannelse udbudt i henhold til lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannel-
ser
3.4.1.3. Uddannelse udbudt i henhold til lov om maritime uddannelser
3.4.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
3.5. Tilpasning til ny revisionsstrategi
3.5.1. Gældende ret
3.5.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
6. Administrative konsekvenser for borgerne
7. Miljømæssige konsekvenser
8. Forholdet til EU-retten
9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
10. Sammenfattende skema
1. Indledning
Lovforslaget fremsættes som opfølgning på aftale af 6. de-
cember 2018 mellem regeringen (Venstre, Liberal Alliance
og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokratiet, Dansk
Folkeparti, Enhedslisten, Alternativet, Radikale Venstre og
Socialistisk Folkeparti om mere fleksible universitetsuddan-
nelser.
Det overordnede formål med aftalen er at etablere et mere
fleksibelt uddannelsessystem og at give de unge flere valg-
muligheder på studiet, der gør det muligt at kombinere på
tværs af fagområder og veksle mellem uddannelse og ar-
bejdsmarked, herunder understøtte øget livslang læring,
hvor universitetsuddannede også senere i livet har mulighed
for at videreuddanne sig.
4
Lovforslaget har til formål at give universiteterne mulighed
for at udbyde en ny, videregående uddannelse som overbyg-
ning på en bacheloruddannelse; en 1-årig akademisk over-
bygningsuddannelse. Det foreslås således, at universiteterne
får mulighed for at udbyde forskningsbaserede, selvstændigt
afsluttede akademiske overbygningsuddannelser på 60
ECTS-point som ordinær uddannelse.
Endvidere foreslås det, at personer, der har gennemført en
bacheloruddannelse, i en afgrænset årrække kan bevare ret-
ten til optagelse på en kandidatuddannelse, der bygger oven
på bacheloruddannelsen. Det foreslås også, at uddannelses-
og forskningsministeren kan fastsætte nærmere betingelser
for at bevare retten til senere optagelse på kandidatuddan-
nelsen.
Det foreslås desuden, at universiteterne får mere fleksible
muligheder for at anvende adgangsprøver med henblik på, at
alle optagne studerende har de fornødne faglige kvalifikatio-
ner for at kunne gennemføre en videregående uddannelse.
Det skal herunder være muligt at anvende adgangsprøver for
en afgrænset del af ansøgerne til en universitetsuddannelse.
Ydermere foreslås det, at universiteterne får mulighed for at
anvende studiestartsprøver på kandidatuddannelser.
Herudover indeholder lovforslaget bestemmelser om, at et
universitet, en professionshøjskole, et erhvervsakademi eller
en maritim uddannelsesinstitution i særlige tilfælde kan god-
kendes til at udbyde en uddannelse, hvor uddannelsens dele
gennemføres både i Danmark og i Grønland eller i Danmark
og på Færøerne. Forslaget har til formål at højne den faglige
kvalitet af uddannelsen.
Endelig indeholder lovforslaget en mindre, teknisk ændring
af universitetsloven vedrørende regnskab og revision. Æn-
dringen er en konsekvens af Rigsrevisionens nye revisions-
strategi, der bl.a. indebærer, at uddannelsesinstitutionernes
årsrapporter ikke længere vil blive revideret af Rigsrevisio-
nen.
2. Baggrund
2.1. Politisk aftale om mere fleksible universitetsuddannel-
ser
Danmark har brug for, at der uddannes selvstændige og kri-
tiske unge, der er rustet til en fremtid med et mere omskifte-
ligt jobmarked, hvor der opstår nye kompetencebehov.
Regeringen (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative
Folkeparti), Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Enhedsli-
sten, Alternativet, Radikale Venstre og Socialistisk Folke-
parti indgik derfor den 6. december 2018 en aftale om mere
fleksible universitetsuddannelser.
Aftalepartierne er enige om at skabe mere fleksible universi-
tetsuddannelser og give de studerende bedre muligheder for
at vælge en mere fleksibel vej gennem universitetet, der pas-
ser til skiftende kompetencebehov på arbejdsmarkedet.
Mange nyuddannede har svært ved at finde fodfæste på ar-
bejdsmarkedet, også selvom det går rigtig godt med dansk
økonomi. Samtidigt er samfundet i hastig forandring med
nye teknologier og nye måder at arbejde på. Det kalder på
flere muligheder for den enkelte og mere fleksible universi-
tetsuddannelser.
Studerende skal kunne vælge veje, der passer til dem og til
de skiftende kompetencebehov på arbejdsmarkedet.
Samtidig skal de studerende rustes til at forme det arbejds-
marked, de skal være en del af, og til at skabe deres egne
jobs.
Studerende skal have bedre mulighed for at prøve kræfter
med arbejdsmarkedet efter bacheloruddannelsen og bedre
muligheder for at vende tilbage til universitetet. Bachelorer
skal både kunne vælge en traditionel kandidatuddannelse og
have mulighed for at vælge en kortere overbygning, der gi-
ver dem en hurtigere vej til arbejdsmarkedet. Der skal også
være mere fleksibilitet i forhold til at kombinere sin uddan-
nelse og sit job, så man kan studere enten på heltid eller del-
tid.
Universiteterne skal i deres optag af nye studerende skabe
en god sammenhæng mellem ansøgerne og de enkelte ud-
dannelser.
Aftalepartierne er enige om, at personer, der har gennemført
en bacheloruddannelse, bør have mulighed for en hurtigere
vej til arbejdsmarkedet end den 2-årige kandidatuddannelse.
Den foreslåede 1-årige akademiske overbygningsuddannelse
skal være en mulighed for både nyuddannede bachelorer og
for bachelorer, der har været i beskæftigelse i nogle år.
De akademiske overbygningsuddannelser vil blive evalue-
ret. Første evaluering vil være i 2023.
Endvidere er partierne enige om, at der er et uudnyttet po-
tentiale for, at personer, der har gennemført en bachelorud-
dannelse, får mulighed for at vælge at træde ud på arbejds-
markedet og samtidigt bevare retten til senere at vende tilba-
ge til universitetet og gennemføre en kandidatuddannelse.
Dette giver fleksibilitet, både for den enkelte studerende og
for arbejdsmarkedet, der får bedre mulighed for at rekruttere
arbejdskraft på bachelorniveau.
Lovforslaget omfatter følgende initiativer fra den politiske
aftale om mere fleksible universitetsuddannelser:
- universiteterne får mulighed for at udbyde 1-årige forsk-
ningsbaserede overbygningsuddannelser,
- bachelorer får en tidsmæssig forlængelse af deres krav på
optagelse på en kandidatuddannelse,
- universiteterne får mulighed for at anvende studiestartsprø-
ver på kandidatuddannelser, og
- universiteterne får mulighed for særlig anvendelse af ad-
gangsprøver.
5
2.2. Udvalg om bedre universitetsuddannelser
Forud for indgåelsen af den politiske aftale nedsatte regerin-
gen i april 2017 Udvalg om bedre universitetsuddannelser,
der blandt andet fik til opgave at undersøge, hvordan univer-
sitetsuddannelserne kan styrkes – både i forhold til indhold,
længde og opbygning.
Udvalget var sammensat med repræsentanter fra Danske
Universiteters rektorkollegium, Dansk Industri, Akademi-
kerne, Dansk Erhverv, Finansministeriet og Uddannelses-
og Forskningsministeriet samt tre danske eksperter fra uni-
versiteterne.
I marts 2018 offentliggjorde udvalget sin endelige rapport
»Universitetsuddannelser til fremtiden« med en omfattende
analyse af universitetsuddannelser. I rapporten præsenterede
udvalget 37 anbefalinger til, hvordan universitetsuddannel-
serne kan gøres endnu bedre inden for følgende seks temaer:
– Universitetsuddannelser med høj værdi for den enkelte
og for samfundet.
– Universitetsuddannelser, der imødekommer kompeten-
cebehovene på arbejdsmarkedet nu og i fremtiden.
– Mere fleksibel uddannelsesstruktur med mulighed for
hurtigere veje til gode job.
– Mere overskueligt uddannelseslandskab og styrket opta-
gelsessystem.
– Høje ambitioner for uddannelse og undervisning.
– Stærke ledelsesmæssige rammer og anerkendelse af
fremragende undervisning.
Udvalget anbefalede i denne forbindelse blandt andet, at
universiteterne får mulighed for at udbyde 1-årige forsk-
ningsbaserede overbygningsuddannelser. Udvalget anbefale-
de endvidere en forlængelse af retskravet på kandidatopta-
gelse, f.eks. med 2-3 år. Derudover anbefalede udvalget, at
universiteterne får mulighed for at anvende studiestartsprø-
ver på kandidatuddannelsen på samme vis, som universite-
terne i dag har mulighed for at anvende studiestartsprøver på
bacheloruddannelsen.
3. Lovforslagets indhold
3.1. Akademisk overbygningsuddannelse
3.1.1. Gældende ret
3.1.1.1. Universiteternes udbud af bachelor- og kandidatud-
dannelse
Universiteterne beslutter selv, hvilke forskningsbaserede ud-
dannelser de vil udbyde i Danmark inden for deres fagområ-
der. Der henvises til universitetslovens § 3, stk. 1, 1. pkt., jf.
lovbekendtgørelse nr. 172 af 27. februar 2018, som ændret
ved § 12 i lov nr. 311 af 25. april 2018 og § 1 i lov nr. 737
af 8. juni 2018.
Universiteterne kan efter de gældende regler udbyde bache-
lor-, kandidat- og ph.d.-uddannelse som heltidsuddannelse.
Nye bachelor- og kandidatuddannelser skal – før de kan ud-
bydes – være prækvalificeret og godkendt af uddannelses-
og forskningsministeren i henhold til reglerne i lov om ak-
kreditering af videregående uddannelsesinstitutioner, jf. lov-
bekendtgørelse nr. 173 af 2. marts 2018. Der henvises til
universitetslovens § 3, stk. 1, 2. pkt., og § 4, stk. 1, nr. 1 og
2.
Inden for videreuddannelsessystemet for voksne kan univer-
siteterne udbyde masteruddannelse som deltidsuddannelse,
jf. universitetslovens § 5, stk. 1, nr. 1, jf. § 10, nr. 3, i lov
om videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet)
for voksne, jf. lovbekendtgørelse nr. 1038 af 30. august
2017.
Bacheloruddannelser er normeret til 180 ECTS-point, og
kandidatuddannelser er som udgangspunkt normeret til 120
ECTS-point. 60 ECTS-point svarer til 1 års heltidsstudier,
jf. universitetslovens § 4, stk. 2. Uddannelserne finansieres
med fuldt statstilskud og er uden deltagerbetaling, jf. univer-
sitetslovens § 19, stk. 1.
Universiteterne kan beslutte at udbyde godkendte bachelor-
og kandidatuddannelser på deltid, jf. universitetslovens § 5,
stk. 2. Disse uddannelser finansieres med delvist statstilskud
og delvis deltagerbetaling, jf. universitetslovens § 19, stk. 2,
og § 26, stk. 1.
Hele eller dele af de uddannelser, som et universitet udbyder
i Danmark, kan i samarbejde med et eller flere udenlandske
universiteter udbydes i udlandet, jf. universitetslovens § 3 a,
stk. 1. Der er fastsat nærmere regler herom i bekendtgørelse
nr. 247 af 13. marts 2015 om universiteternes internationale
uddannelsesforløb.
Universiteterne kan udbyde ekstra uddannelsesaktivitet til
talentfulde studerende, der er optaget på en bachelor- eller
kandidatuddannelse, jf. universitetslovens § 4 a, stk. 1. Der
er fastsat nærmere regler herom i bekendtgørelse nr. 597 af
8. marts 2015 om talentinitiativer på Uddannelses- og
Forskningsministeriets område (talentbekendtgørelsen).
Med lov nr. 1565 af 19. december 2017 om ændring af uni-
versitetsloven, lov om videregående kunstneriske uddannel-
sesinstitutioner, SU-loven og lov om arbejdsløshedsforsik-
ring m.v. er der indført en forsøgsordning, hvorefter blandt
andet universiteterne kan ansøge om ministerens godkendel-
se til at udbyde allerede godkendte 2-årige heltidskandidat-
uddannelser som 4-årige kandidatuddannelser på særlige vil-
kår for personer i sideløbende beskæftigelse (erhvervskandi-
datuddannelse). Erhvervskandidatuddannelserne udbydes
med fuldt statstilskud, uden deltagerbetaling og uden mulig-
hed for Statens Uddannelsesstøtte (SU). Der henvises til
universitetslovens § 4 b. Der er fastsat nærmere regler om
erhvervskandidatuddannelse i bekendtgørelse nr. 1605 af 19.
december 2017 om erhvervskandidatuddannelse ved univer-
siteterne og de videregående kunstneriske uddannelsesinsti-
tutioner på Uddannelses- og Forskningsministeriets område
(Erhvervskandidatbekendtgørelsen).
6
3.1.1.2. Adgang til og optagelse på uddannelser på niveau
med en akademisk overbygningsuddannelse
3.1.1.2.1. Adgang til og optagelse på kandidatuddannelse
Kvalifikationsrammen for videregående uddannelse, der er
tilgængelig på Uddannelses- og Forskningsministeriets
hjemmeside, omfatter det ordinære uddannelsessystem og
videreuddannelsessystemet for voksne. Kvalifikationsram-
men er knyttet til den overordnede europæiske kvalifikati-
onsramme, som er udviklet inden for Bologna-processen,
der er et mellemstatsligt europæisk samarbejde om at skabe
et fælles rum for videregående uddannelser i Europa, jf. Bo-
logna-deklarationen. For hver af gradstyperne, herunder
f.eks. bachelor- og kandidatgraden, giver kvalifikationsram-
men en generel beskrivelse af kravene til viden og forståel-
se, færdigheder og kompetencer. I henhold til den danske
kvalifikationsramme for de videregående uddannelser er ba-
cheloruddannelser indplaceret på niveau 6, mens kandidat-
uddannelser er indplaceret på niveau 7.
Efter universitetslovens § 8, stk. 1, fastsætter ministeren ge-
nerelle regler om uddannelse, herunder om adgang til og op-
tagelse på uddannelse. Der er fastsat regler om adgang til og
optagelse på kandidatuddannelser i bekendtgørelse om ad-
gang til kandidatuddannelser ved universiteterne og de vide-
regående kunstneriske uddannelsesinstitutioner på Uddan-
nelses- og Forskningsministeriets område samt i bekendtgø-
relse om bachelor- og kandidatuddannelser ved universite-
terne (uddannelsesbekendtgørelsen).
Adgang til en kandidatuddannelse forudsætter en relevant
bacheloruddannelse, eller anden relevant dansk eller uden-
landsk uddannelse på samme niveau. Uddannelsesinstitutio-
nen fastsætter adgangskrav til den enkelte kandidatuddan-
nelse, og adgangskravene skal fremgå af uddannelsens stu-
dieordning.
Fastsættelse af adgangskrav indebærer, at universitetet for
den enkelte kandidatuddannelse fastsætter, hvilke relevante
bacheloruddannelser der giver adgang til optagelse på kan-
didatuddannelsen, og hvilke særlige adgangskrav med hen-
syn til fag eller fagelementer og fagenes eller fagelementer-
nes omfang i ECTS-point den studerende skal have opfyldt
på den enkelte bacheloruddannelse for at kunne optages på
kandidatuddannelsen.
Et universitet kan optage ansøgere på en kandidatuddannel-
se, selv om de efter afsluttet relevant bacheloruddannelse ik-
ke opfylder kravet om, hvilke særlige adgangskrav med hen-
syn til fag eller fagelementer og fagenes eller fagelementer-
nes omfang i ECTS-point den studerende skal have opfyldt
på den enkelte bacheloruddannelse for at kunne optages på
kandidatuddannelsen. Den manglende opfyldelse af kravet
til fag eller fagelementer må have et omfang på højst 30
ECTS-point, og optagelsen er betinget af, at ansøgeren efter
universitetets nærmere bestemmelse gennemfører supple-
ring.
Universitetet kan optage ansøgere direkte på kandidatuddan-
nelsen. Det forudsætter, at ansøgeren har en relevant bache-
loruddannelse og forud for afslutningen af denne uddannelse
har gennemført og bestået supplerende uddannelsesaktivite-
ter, der opfylder kravet om, hvilke særlige adgangskrav med
hensyn til fag eller fagelementer og disses omfang i ECTS-
point den studerende skal have opfyldt på den enkelte ba-
cheloruddannelse for at kunne optages på kandidatuddannel-
sen. Den supplerende uddannelsesaktivitet må have et om-
fang på højst 30 ECTS-point.
Et universitet kan udbyde enkeltfag fra eksisterende bache-
loruddannelser som supplerende uddannelsesaktivitet med
henblik på, at en ansøger kan opfylde adgangskravene til en
kandidatuddannelse. Tilbud om supplerende uddannelsesak-
tiviteter ved universitetet forudsætter, at den studerende
samtidig med indskrivningen på enkeltfag bliver betinget
optaget på den ansøgte kandidatuddannelse. Et bestået sup-
pleringsforløb giver således ret til optagelse på den ansøgte
kandidatuddannelse ved universitetet i direkte forlængelse af
afsluttet suppleringsforløb. Et suppleringsforløb må have et
omfang på højst 30 ECTS-point. Universitetet kan tillade, at
suppleringen gennemføres ved et andet universitet.
Universitetet kan optage ansøgere, som ikke har en bachelor-
uddannelse, men som ud fra en konkret vurdering skønnes at
have uddannelsesmæssige forudsætninger, der kan sidestil-
les hermed, og uddannelsesinstitutionen skønner, at ansøge-
ren kan gennemføre uddannelsen. Universitetet kan fastsæt-
te krav om aflæggelse af supplerende prøver eller om gen-
nemførelse af supplering med betinget optagelse, jf. oven-
for.
Universitetet kan fastsætte nærmere regler om, hvornår sup-
pleringen skal være gennemført.
En bestået bacheloruddannelse fra den pågældende uddan-
nelsesinstitution giver ret til optagelse på den kandidatud-
dannelse, der er den naturlige overbygning af bachelorud-
dannelsens fagområde eller fagområder, ved samme uddan-
nelsesinstitution i direkte forlængelse af den afsluttede ba-
cheloruddannelse, medmindre den pågældende bachelor er
omfattet af reglerne om begrænsning af dobbeltuddannelse,
jf. kandidatadgangsbekendtgørelsens § 11.
Et universitet bestemmer, hvor mange studerende det vil op-
tage på den enkelte kandidatuddannelse, medmindre uddan-
nelses- og forskningsministeren har fastlagt maksimums-
rammer for tilgangen til uddannelserne, jf. § 4, stk. 5, i uni-
versitetsloven. En begrænset optagelseskapacitet ændrer ik-
ke bachelorers ret til optagelse på den kandidatuddannelse,
der er den naturlige overbygning af bacheloruddannelsens
fagområde eller fagområder, ved samme uddannelsesinstitu-
tion i direkte forlængelse af den afsluttede bacheloruddan-
nelse.
For kandidatuddannelser med et begrænset antal studieplad-
ser – enten som følge af central dimensionering eller et af
universitetet fastsat maksimalt antal studiepladser – sker ud-
7
vælgelsen af kvalificerede ansøgere efter faglige kriterier,
der på forhånd er fastsat af uddannelsesinstitutionen.
Det enkelte universitet fastsætter ansøgnings- og optagelses-
procedure, herunder frister, for de kandidatuddannelser, som
universitetet udbyder.
Der henvises til §§ 2, 3, 5 og 9-12 i bekendtgørelse nr. 106
af 12. februar 2018 om adgang til kandidatuddannelser ved
universiteterne og de videregående kunstneriske uddannel-
sesinstitutioner på Uddannelses- og Forskningsministeriets
område og §§ 11 og 12 i bekendtgørelse nr. 1328 af 15. no-
vember 2016 om bachelor- og kandidatuddannelser ved uni-
versiteterne (uddannelsesbekendtgørelsen).
3.1.1.2.2. Adgang til og optagelse på andre uddannelser på
kandidatniveau
Efter universitetslovens § 5, stk. 1, nr. 1, kan universitetet
som deltidsuddannelse udbyde masteruddannelser, der er
forskningsbaserede uddannelser.
Regler om adgangskrav, indhold og tilrettelæggelse m.v. for
masteruddannelser er fastlagt i lov om videregående uddan-
nelse (videreuddannelsessystemet) for voksne, jf. lovbe-
kendtgørelse nr. 1038 af 30. august 2017. Der er fastsat nær-
mere regler i bekendtgørelse nr. 1187 af 7. december 2009
om masteruddannelser ved universiteterne (masterbekendt-
gørelsen).
Videreuddannelsessystemet for voksne på de videregående
niveauer omfatter akademiuddannelse, diplomuddannelse og
masteruddannelse.
Masteruddannelsen, herunder afgangsprojektet, gennemfø-
res på et niveau, der svarer til en kandidatuddannelse.
Adgang til masteruddannelse forudsætter en adgangsgiven-
de uddannelse på niveau med en mellemlang videregående
uddannelse, en bacheloruddannelse eller en diplomuddan-
nelse gennemført som et reguleret forløb. Ud over den ad-
gangsgivende uddannelse skal ansøgeren have mindst 2 års
relevant erhvervserfaring efter gennemført adgangsgivende
uddannelse for at kunne optages på en videregående uddan-
nelse i videreuddannelsessystemet.
Der henvises til § 5, stk. 1, nr. 1, i universitetsloven, § 10, §
14 og § 15 i lov om videregående uddannelse (videreuddan-
nelsessystemet) for voksne samt § 9, stk. 1 og 3, i bekendt-
gørelse om masteruddannelser ved universiteterne (master-
bekendtgørelsen).
3.1.1.3. Tilrettelæggelse af bachelor- og kandidatuddannel-
se
Bachelor- og kandidatuddannelser er selvstændigt afrundede
forskningsbaserede uddannelsesforløb, der skal kvalificere
den studerende til selvstændigt at varetage erhvervsfunktio-
ner på baggrund af kundskaber og metodiske færdigheder
inden for et eller flere fagområder. Bachelor- og kandidatud-
dannelser skal tilrettelægges på en måde, så de studerende
kan gennemføre 60 ECTS-point om året. Der henvises til
universitetslovens § 4, stk. 2, og uddannelsesbekendtgørel-
sens § 1, stk. 1 og 3, og § 5, stk. 1.
Bachelor- og kandidatuddannelser opbygges af et antal mo-
duler. Et modul er et fagelement eller en gruppe af fagele-
menter, der har som mål at give den studerende en helhed af
faglige kvalifikationer og kompetencer inden for en nærme-
re fastsat tidsramme angivet i ECTS-point, og som afsluttes
med en eller flere prøver inden for bestemte eksamenstermi-
ner, der er angivet og afgrænset i studieordningen. Bachelor-
uddannelsens modulopbygning skal sikre, at den studerende
har mulighed for at vælge mellem flere kandidatuddannelser
eller afslutte uddannelsen med umiddelbar erhvervskompe-
tence. Kandidatuddannelsens modulopbygning skal sikre, at
den studerende normalt kan vælge mellem kompetenceprofi-
ler, der retter sig mod forskellige erhvervsfunktioner. Uni-
versitetet skal tilrettelægge uddannelsesforløbene på en må-
de, der sikrer den faglige sammenhæng og progression. Der
henvises til uddannelsesbekendtgørelsens § 6, § 16, stk. 2,
og § 22, stk. 2.
Formålet med en kandidatuddannelse er at udbygge den stu-
derendes faglige viden og kunnen og øge de teoretiske og
metodiske kvalifikationer og kompetencer samt selvstæn-
digheden i forhold til bachelorniveauet, give den studerende
en faglig fordybelse gennem anvendelse af videregående
elementer i fagområdets eller fagområdernes discipliner og
metoder, herunder træning i videnskabeligt arbejde og meto-
de, der videreudvikler den studerendes kompetence til at be-
stride mere specialiserede erhvervsfunktioner samt til at del-
tage i videnskabeligt udviklingsarbejde, og kvalificere den
studerende til videreuddannelse, herunder til ph.d.-uddan-
nelse, jf. bekendtgørelse om ph.d.-uddannelsen ved universi-
teterne og visse kunstneriske uddannelsesinstitutioner
(ph.d.-bekendtgørelsen). Der henvises til uddannelsesbe-
kendtgørelsens § 3.
En kandidatuddannelse skal blandt andet indeholde et kandi-
datspeciale på 30 ECTS-point, og hvis det er af eksperimen-
tel karakter op til 60 ECTS-point. Kandidatspecialet skal do-
kumentere færdigheder i at anvende videnskabelige teorier
og metoder under arbejdet med et fagligt afgrænset emne.
Specialet skal placeres på kandidatuddannelsens sidste stu-
dieår. Der henvises til uddannelsesbekendtgørelsens § 22,
stk. 3, nr. 1, 2. pkt., og stk. 6.
En bachelor- og en kandidatuddannelse kan inden for den
normerede studietid indeholde projektorienterede forløb,
eventuelt i tilknytning til områder uden for universitetet i
Danmark eller i udlandet. Et projektorienteret forløb indgår i
uddannelsen som en integreret del af uddannelsens fag eller
fagelementer, der afsluttes med en prøve. Der henvises til
uddannelsesbekendtgørelsens § 19 og § 25. Studerende på
bachelor- og kandidatuddannelser kan deltage i og modtage
løn under projektorienterede forløb i udlandet, hvis der er
lovkrav om mindsteløn i det pågældende land. Bachelor- og
kandidatstuderende kan modtage en erkendtlighed under
ulønnede projektorienterede forløb, ulønnet praktik og obli-
8
gatoriske ulønnede studieophold i Danmark og i udlandet.
Der henvises til universitetslovens § 8, stk. 6 og 7.
Universitetet kan i studieordningen for bachelor- og kandi-
datuddannelser fastsætte regler for, hvornår den studerende
senest skal have afsluttet bacheloruddannelsen og senest
skal have afsluttet kandidatuddannelsen, efter at den stude-
rende har påbegyndt den enkelte uddannelse. Ved fastsættel-
se af maksimale studietider skal universitetet ved uddannel-
sens tilrettelæggelse sikre, at den studerende har mulighed
for 3 prøveforsøg. Der henvises til uddannelsesbekendtgø-
relsens § 5, stk. 2.
Med politisk aftale af 20. november 2015 om justering af
fremdriftsreformen fra 2013 har universiteterne fået mere
frihed og fleksible rammer til at tilrettelægge uddannelserne
efter de konkrete udfordringer og behov med henblik på at
understøtte de studerendes muligheder for at gennemføre
uddannelserne på normeret tid. Den politiske aftale er ud-
møntet ved lov nr. 411 af 11. maj 2016. Som opfølgning på
denne lovændring er der med hjemmel i universitetslovens §
8, stk. 1 og 3, fastsat nærmere regler på bekendtgørelsesni-
veau om tilmeldings- og studieaktivitetskrav m.v.
Det enkelte universitet skal herefter fastsætte interne regler
for tilmelding af studerende til fag eller fagelementer på ba-
chelor- og kandidatuddannelsen (tilmeldingskrav), herunder
om det er universitetet eller den studerende, der har ansvaret
for tilmeldingen. Universitetet kan fravige regler om tilmel-
dingskrav for studerende, der er iværksættere eller formænd
i en frivillig organisation under Dansk Ungdoms Fællesråd
(DUF), jf. uddannelsesbekendtgørelsens § 7, stk. 1, og § 8,
stk. 1.
Universitetet skal tillige fastsætte interne regler for placerin-
gen af og tilmeldingen til uddannelsens ordinære prøver og
til omprøver. Universitetet fastsætter, om det er universitetet
eller den studerende, der har ansvaret for tilmeldingen til
prøverne, herunder om tilmelding til et fag eller fagelement
samtidig er tilmelding til prøver og omprøver. Universitetet
fastsætter endvidere, om den studerende har mulighed for at
foretage rettidig framelding fra en prøve eller omprøve, her-
under eventuelle frister. Der henvises til § 14, stk. 1, i be-
kendtgørelse nr. 1062 af 30. juni 2016 om eksamen og cen-
sur ved universitetsuddannelser (eksamensbekendtgørelsen),
som ændret ved bekendtgørelse nr. 1503 af 28. november
2017 og bekendtgørelse nr. 1080 af 28. august 2018.
Derudover kan universitetet fastsætte regler om, at studeren-
de på bachelor- og kandidatuddannelse løbende eller for en-
kelte studieår skal bestå prøver opgjort i ECTS-point (stu-
dieaktivitetskrav) for at kunne fortsætte på uddannelsen.
Kravet kan fastsættes til prøver med et samlet omfang på
højst 45 ECTS-point hvert studieår. Universitetet kan fast-
sætte, at et studieaktivitetskrav fraviges for studerende, der
er iværksættere eller formænd i en frivillig organisation
under Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF), jf. eksamensbe-
kendtgørelsens § 20, stk. 1 og 2.
Endvidere kan universitetet bestemme, at studerende på en
bacheloruddannelse skal deltage i og bestå en studiestarts-
prøve for at kunne fortsætte på uddannelsen. Studiestarts-
prøven har til formål at klarlægge, om den studerende reelt
har påbegyndt uddannelsen og skal afholdes senest to måne-
der efter uddannelsens studiestart. Dette følger af eksamens-
bekendtgørelsens § 16, stk. 1 og 2. Universitetet kan desu-
den bestemme, at studerende på en erhvervskandidatuddan-
nelse skal deltage i og bestå en studiestartsprøve for at kun-
ne fortsætte på uddannelsen. Hvis universitetet vælger at
fastsætte interne regler om en studiestartsprøve på en er-
hvervskandidatuddannelse, skal denne afholdes senest 4 må-
neder efter uddannelsens studiestart. Der henvises til er-
hvervskandidatbekendtgørelsens § 23, stk. 1 og 2.
På bacheloruddannelsen skal de studerende inden udgangen
af det første studieår efter studiestart deltage i en førsteårs-
prøve for at kunne fortsætte uddannelsen. Førsteårsprøven
har til formål at klarlægge, om den studerende er egnet til at
gennemføre uddannelsen. De prøver, der indgår i førsteårs-
prøven, skal være bestået senest inden udgangen af den stu-
derendes andet studieår, medmindre universitetet har fastsat,
at prøven skal være bestået inden udgangen af den studeren-
des første studieår, jf. eksamensbekendtgørelsens § 17. Uni-
versiteterne kan bestemme, at studerende på en erhvervskan-
didatuddannelse på tilsvarende vis skal deltage i en første-
årsprøve, jf. erhvervskandidatbekendtgørelsens § 24, stk. 1.
Universiteternes heltidsuddannelser, som i henhold til uni-
versitetslovens § 5, stk. 2, kan udbydes på deltid, er ikke
omfattet af de ovennævnte studiefremdriftsregler. Universi-
teternes udbud af deltidsuddannelse sker i henhold til regler-
ne i bekendtgørelsen nr. 1188 af 7. december 2009 om del-
tidsuddannelse ved universiteterne (deltidsbekendtgørelsen),
som senest er ændret ved bekendtgørelse nr. 1069 af 30. juni
2016.
3.1.1.4. Rettigheder i henhold til lov om arbejdsløshedsfor-
sikring m.v.
Efter § 54, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf.
lovbekendtgørelse nr. 1213 af 11. oktober 2018, som senest
ændret ved § 1 i lov nr. 1710 af 27. december 2018, kan per-
soner, der har gennemført en erhvervsmæssig uddannelse,
der er normeret til mindst 18 måneders varighed, en er-
hvervsgrunduddannelse i henhold til lov om erhvervsgrund-
uddannelse m.v. eller en integrationsgrunduddannelse i hen-
hold til lov om integrationsgrunduddannelse (igu), under
visse betingelser opnå ret til dagpenge 1 måned efter uddan-
nelsens afslutning.
Bachelor- og kandidatuddannelser er normeret til henholds-
vis 180 ECTS-point og 120 ECTS-point, jf. universitetslo-
vens § 4, stk. 1, nr. 1 og 2. 60 ECTS-point svarer til 1 års
heltidsstudier, jf. universitetslovens § 4, stk. 2. Der henvises
til afsnit 3.1.1.1.
Såfremt visse betingelser er opfyldt, kan personer, der har
gennemført en bachelor- eller kandidatuddannelse, på denne
9
baggrund opnå ret til dagpenge 1 måned efter uddannelsens
afslutning.
Efter § 62 a, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
må arbejdsløshedsdagpenge ikke udbetales til et medlem,
der deltager i uddannelse.
Et medlem kan dog bevare retten til arbejdsløshedsdagpenge
ved deltagelse i uddannelse, hvis undervisningens varighed
er under 20 timer om ugen, og uddannelsen ikke er god-
kendt som støtteberettigende efter lov om statens uddannel-
sesstøtte, i det omfang den udbydes som en heltidsuddannel-
se. Dette finder dog ikke anvendelse på ph.d.-uddannelser
og erhvervskandidatuddannelser omfattet af lov om univer-
siteter og lov om videregående kunstneriske uddannelsesin-
stitutioner, jf. lovens § 62 a, stk. 2, 2. pkt.
Retten til arbejdsløshedsdagpenge kan også bevares ved del-
tagelse i enkeltfagsundervisning på gymnasialt niveau under
20 timer om ugen, i undervisning svarende til folkeskolens
8.-10. klassetrin og under deltagelse i jobrettet uddannelse
efter kapitel 8 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Der kan dog ikke udbetales arbejdsløshedsdagpenge for ti-
mer, hvor medlemmet modtager godtgørelse efter lov om
godtgørelse og tilskud til befordring ved deltagelse i er-
hvervsrettet voksen- og efteruddannelse eller støtte efter lov
om statens voksenuddannelsesstøtte, eller hvis et medlem
afbryder et arbejdsforhold for at deltage i uddannelse eller
undlader at afbryde uddannelsen for at påtage sig arbejde.
De gældende regler betyder, at det er muligt for et medlem
at deltage i erhvervsforberedende uddannelser og efterud-
dannelsesaktiviteter, samtidig med at pågældende bevarer
retten til arbejdsløshedsdagpenge og står til rådighed for ar-
bejdsmarkedet.
Det indebærer blandt andet, at det er muligt at følge uddan-
nelser, der er udbudt i voksen- og efteruddannelsessystemet,
f.eks. master-, diplom- og akademiuddannelser. Fælles for
disse uddannelser er, at de er tilrettelagt som deltidsuddan-
nelser, der – ud over en adgangsgivende videregående ud-
dannelse – forudsætter mellem 2 og 3 års erhvervserfaring.
Herudover er det muligt at deltage i meritlærer- og pædagog-
uddannelserne. Disse uddannelser giver ikke ret til statens
uddannelsesstøtte, og der opkræves deltagerbetaling.
3.1.2. Udvalg om bedre universitetsuddannelsers anbefalin-
ger
Udvalg om bedre universitetsuddannelser har anbefalet, at
universiteterne får mulighed for at udbyde 1-årige forsk-
ningsbaserede selvstændigt afsluttede overbygningsuddan-
nelser på 60 ECTS-point som ordinær uddannelse for akade-
miske bachelorer.
Det er udvalgets anbefaling, at de 2-årige kandidatuddannel-
ser fortsat skal være hovedvejen for bachelorer på universi-
teterne, men at universiteterne også kan udbyde de 1-årige
overbygningsuddannelser på en række relevante fag. Bache-
lorer vil dermed få mulighed for at gennemføre en 1-årig
forskningsbaseret overbygningsuddannelse som ordinær hel-
tidsuddannelse uden deltagerbetaling. Derved kan disse ud-
dannelser give en hurtigere vej til arbejdsmarkedet end den
traditionelle 2-årige kandidatuddannelse. Uddannelsen kan
også være attraktiv for akademiske bachelorer, der ønsker at
fortsætte deres ordinære uddannelse på universitetet efter
nogle år på arbejdsmarkedet.
Det indgår i udvalgets anbefaling, at bachelorer skal kunne
optages både direkte efter afsluttet bacheloruddannelse eller
efter nogle år i beskæftigelse, og at den 1-årige overbyg-
ningsuddannelses målgruppe udelukkende skal være akade-
miske bachelorer. Det indgår desuden i udvalgets anbefa-
ling, at de 1-årige overbygningsuddannelser skal afsluttes
med en opgave, der er mindre omfattende end et kandidat-
speciale. Overbygningsuddannelsen skal være et selvstæn-
digt afsluttet uddannelsesforløb, der ikke giver adgang til
den 2-årige kandidatuddannelse.
Udvalget har bemærket, at udviklingen af nye 1-årige over-
bygningsuddannelser vil være særlig relevant for de fagom-
råder, hvor der ikke allerede findes en hurtigere vej til ar-
bejdsmarkedet, som det f.eks. er tilfældet for diplomingeniør-
uddannelserne på universiteterne.
Udvalget har endvidere anbefalet, at de 1-årige ordinære
overbygningsuddannelser også skal kunne udbydes på deltid
uden deltagerbetaling og uden ret til SU, således at studeren-
de får endnu mere fleksibilitet på samme måde som på er-
hvervskandidatordningen.
3.1.3. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
3.1.3.1. Universiteternes udbud af akademisk overbygnings-
uddannelse
Regeringen og aftalepartierne er enige om, at en kandidatud-
dannelse som overbygning på en bacheloruddannelse også
fremover skal være hovedvejen for akademiske bachelorer,
men at der skal være flere valgmuligheder for de studerende
som et alternativ til den eksisterende 2-årige kandidatuddan-
nelse.
Som en hurtigere og mere fleksibel vej til arbejdsmarkedet
foreslås det derfor, at universiteterne skal have mulighed for
at udbyde 1-årig akademisk overbygningsuddannelse (60
ECTS-point) som en ny type forskningsbaseret heltidsud-
dannelse som en overbygning til bacheloruddannelsen.
Uddannelsen skal være en mulighed for både nyuddannede
bachelorer og for bachelorer, der har været i beskæftigelse i
nogle år.
Det er ministeriets opfattelse, at titlen på den nye uddannel-
sestype skal afspejle, at der er tale om en forskningsbaseret
overbygning på en bacheloruddannelse. Titlen på den fore-
slåede nye uddannelsestype vil på den baggrund være »aka-
demisk overbygningsuddannelse« (på engelsk master). Den
akademiske overbygningsuddannelse finansieres med fuldt
10
statstilskud. Der er ikke deltagerbetaling, og der er mulighed
for SU.
Hvis et universitet ønsker at udbyde en akademisk overbyg-
ningsuddannelse, vil den nye uddannelse skulle prækvalifi-
ceres og godkendes af uddannelses- og forskningsministe-
ren, før den kan udbydes, jf. lovforslagets § 1, nr. 1. Præ-
kvalifikation er en vurdering af, om den nye uddannelse er
samfundsøkonomisk og uddannelsespolitisk hensigtsmæssig
og i øvrigt opfylder lovgivningsmæssige krav. Der henvises
til § 18 i lov om akkreditering af videregående uddannelses-
institutioner, jf. lovbekendtgørelse nr. 173 af 2. marts 2018.
Uddannelsesinstitutionens ansøgning om prækvalifikation
skal udover at opfylde de gældende krav til dokumentation
tillige indeholde en positiv tilkendegivelse fra relevante af-
tagere, herunder at de er interesseret i at ansætte dimittender
fra den pågældende akademiske overbygningsuddannelse.
Som overbygning på en bacheloruddannelse vil den akade-
miske overbygningsuddannelse være indplaceret på samme
niveau som en kandidatuddannelse i kvalifikationsrammen
for videregående uddannelse (niveau 7).
Den foreslåede akademiske overbygningsuddannelse skal på
samme måde som bachelor- og kandidatuddannelse kunne
udbydes på deltid med delvist statstilskud og delvis delta-
gerbetaling med hjemmel i universitetslovens § 5, stk. 2.
Det foreslås desuden, at den akademiske overbygningsud-
dannelse skal kunne udbydes på de samme vilkår som en er-
hvervskandidatuddannelse, dog uden krav om ministerens
særlige godkendelse. Det betyder, at allerede godkendte
akademiske overbygningsuddannelser vil kunne udbydes på
deltid som 2-årige uddannelser på særlige vilkår for perso-
ner i sideløbende beskæftigelse (akademisk erhvervsover-
bygningsuddannelse). Det vil være en forudsætning, at den
studerende under hele uddannelsesforløbet samtidig er i re-
levant beskæftigelse enten hos en arbejdsgiver eller som
iværksætter med selvstændig virksomhed. Akademiske er-
hvervsoverbygningsuddannelser vil blive udbudt med fuldt
statstilskud, uden deltagerbetaling og uden mulighed for SU.
Akademiske erhvervsoverbygningsuddannelser foreslås i
øvrigt at skulle følge de samme retlige rammer, som er fast-
sat for erhvervskandidatuddannelser ved lov nr. 1565 af 19.
december 2017, dog tilpasset den halve tidsramme. Det for-
ventes, at ministeren på samme måde som for erhvervskan-
didatuddannelser vil fastsætte nærmere regler på bekendtgø-
relsesniveau, herunder om krav til adgang og optagelse og
særlige krav til tilrettelæggelse. Der henvises til de alminde-
lige bemærkninger til lov nr. 1565 af 19. december 2017, jf.
Folketingstidende 2017-18, A, L 48 som fremsat, side 6-10.
Det følger derudover af lovforslaget, at universiteterne også
skal have mulighed for at udbyde hele eller dele af den aka-
demiske overbygningsuddannelse i udlandet med hjemmel i
universitetslovens § 3 a. På den baggrund forventes be-
kendtgørelsen om universiteternes internationale uddannel-
sesforløb justeret, således at der i relevant omfang fastsættes
regler om universiteternes udbud af hele eller dele af en aka-
demisk overbygningsuddannelse i udlandet.
Det følger endvidere af lovforslaget, at universiteterne med
hjemmel i universitetslovens § 4 a, stk. 1, skal kunne udby-
de ekstra uddannelsesaktivitet til talentfulde studerende, der
er optaget på en akademisk overbygningsuddannelse. Det
foreslås desuden, at ministeren skal kunne fastsætte nærme-
re regler herom i henhold til bemyndigelsen i lovens § 8,
stk. 2. Det forventes på den baggrund, at der i relevant om-
fang vil blive fastsat nærmere regler i bekendtgørelse om ta-
lentinitiativer på Uddannelses- og Forskningsministeriets
område (talentbekendtgørelsen).
3.1.3.2. Adgang til og optagelse på akademisk overbyg-
ningsuddannelse
Det er ministeriets opfattelse, at regler om adgang til og op-
tagelse på akademiske overbygningsuddannelser skal under-
støtte den akademiske overbygningsuddannelses placering i
niveau 7 i den danske kvalifikationsramme for de videregå-
ende uddannelser.
Adgangskravene skal således understøtte, at akademiske
overbygningsuddannelser – på samme måde som kandidat-
uddannelser – udbygger de kundskaber og den indsigt, som
den studerende har erhvervet i bacheloruddannelsen. Formå-
let med den akademiske overbygningsuddannelse er blandt
andet at udbygge den studerendes faglige viden og kunnen
og at øge de teoretiske og metodiske kvalifikationer og
kompetencer samt selvstændigheden i forhold til bachelorni-
veauet, jf. afsnit 3.1.3.1. Universitetets tilrettelæggelse skal
understøtte, at der er faglig sammenhæng og progression.
På den baggrund foreslås det, at adgang til en akademisk
overbygningsuddannelse skal forudsætte en relevant, akade-
misk bacheloruddannelse, dvs. en bacheloruddannelse ud-
budt i henhold til universitetslovens § 4, stk. 1, nr. 1.
Professionsbacheloruddannelser og andre lignende uddan-
nelser på bachelorniveau er tilrettelagt med henblik på
umiddelbar erhvervsrelevans. Herudover er der allerede på
relevante områder muligheder for, at professionsbachelorer
kan blive optaget på en kandidatuddannelse.
På den baggrund foreslås det, at professionsbacheloruddan-
nelser og andre lignende uddannelser på bachelorniveau ik-
ke er adgangsgivende til en akademisk overbygningsuddan-
nelse. Dette er i overensstemmelse med universitetsudval-
gets anbefalinger.
Der vil i medfør af universitetslovens § 8, stk. 1, blive fast-
sat nærmere regler om adgang til og optagelse på akademi-
ske overbygningsuddannelser.
Ud over det ovenfor anførte om, hvilke uddannelser som
foreslås at være adgangsgivende til akademiske overbyg-
ningsuddannelser, forventes det, at der vil blive fastsat reg-
ler for adgang til og optagelse på en akademisk overbyg-
11
ningsuddannelse, der svarer til rammerne for adgang til og
optagelse på kandidatuddannelser.
Det forventes, at adgangskrav til den enkelte akademiske
overbygningsuddannelse fastsættes af universitetet inden for
den foreslåede, generelle retlige ramme, herunder at der kan
ske betinget optagelse med supplering, og at universitetet
bestemmer, hvor mange studerende det vil optage på den en-
kelte akademiske overbygningsuddannelse, medmindre ud-
dannelses- og forskningsministeren har fastlagt en maksi-
mumsramme for tilgangen til uddannelser, jf. universitetslo-
vens § 4, stk. 5.
Det er fortsat udgangspunktet, at kandidatuddannelser er ho-
vedvejen for akademiske bachelorer. Derfor vil der ikke bli-
ve foreslået ændringer i bachelorers ret til optagelse på en
kandidatuddannelse, som bygger oven på bacheloruddannel-
sens fagområde eller fagområder, ved samme uddannelses-
institution i direkte forlængelse af den afsluttede bachelor-
uddannelse.
Det foreslås dog, at et universitet for den enkelte akademi-
ske overbygningsuddannelse kan fastsætte, at bachelorer –
der efter de gældende regler har ret til optagelse på en kan-
didatuddannelse – også kan have ret til optagelse på den
akademiske overbygningsuddannelse.
En person, der har gennemført en akademisk overbygnings-
uddannelse tilrettelagt som heltidsuddannelse, kan som ud-
gangspunkt ikke blive optaget på en kandidatuddannelse,
der er tilrettelagt som heltidsuddannelse, da den pågældende
vil være omfattet af reglerne om begrænsning af dobbeltud-
dannelse. Der henvises til de almindelige bemærkninger
under pkt. 3.1.1.2.1.
Det er imidlertid hensigten, at ministeren inden for sin be-
myndigelse i lov om adgangsregulering ved videregående
uddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 1035 af 30. august
2017, som ændret ved § 11 i lov nr. 311 af 25. april 2018,
vil fastsætte en undtagelse til reglerne om begrænsning af
dobbeltuddannelse, hvorefter et universitet konkret kan be-
slutte at indskrive en dimittend fra en akademisk overbyg-
ningsuddannelse på den såkaldte 4+4-ordning, dvs. sidelø-
bende indskrivning på en kandidat- og en ph.d.-uddannelse,
jf. universitetslovens § 4, stk. 4.
3.1.3.3. Tilrettelæggelse af akademisk overbygningsuddan-
nelse
Med lovforslaget foreslås det, at den akademiske overbyg-
ningsuddannelse udbydes som ordinær heltidsuddannelse
som en overbygningsuddannelse til bacheloruddannelsen.
Det er hensigten, at uddannelsen som udgangspunkt følger
de samme uddannelsesregler, som gælder for kandidatud-
dannelsen, herunder regler om uddannelsestilrettelæggelse,
studiefremdrift og eksamen, dog tilpasset den kortere tids-
ramme. Hensigten er således at ensrette de retlige rammer
for den akademiske overbygningsuddannelse i forhold til
kandidatuddannelsen, hvor dette vurderes at være hensigts-
mæssigt.
Det er hensigten, at ministeren i medfør af de bemyndigel-
ser, der er fastsat i universitetslovens § 8, vil fastsætte nær-
mere regler for den akademiske overbygningsuddannelse,
herunder i uddannelses- og eksamensbekendtgørelsen.
På samme måde som for kandidatuddannelsen forventes det
fastsat i uddannelsesbekendtgørelsen, at den akademiske
overbygningsuddannelse skal være et selvstændigt afrundet,
forskningsbaseret uddannelsesforløb, der skal kvalificere
den studerende til selvstændigt at varetage erhvervsfunktio-
ner på baggrund af kundskaber og metodiske færdigheder
inden for et eller flere fagområder.
Det forventes ligeledes fastsat, at den akademiske overbyg-
ningsuddannelse skal opbygges af et antal moduler, der har
som mål at give den studerende en helhed af faglige kvalifi-
kationer og kompetencer inden for en nærmere fastsat tids-
ramme angivet i ECTS-point, og som afsluttes med en eller
flere prøver inden for bestemte eksamensterminer, der er an-
givet og afgrænset i studieordningen.
Uddannelsens modulopbygning skal understøtte, at den stu-
derende normalt kan vælge mellem kompetenceprofiler, der
retter sig mod forskellige erhvervsfunktioner. Universitetet
vil skulle tilrettelægge det enkelte uddannelsesforløb på en
måde, der understøtter den faglige sammenhæng og progres-
sion.
Det forventes endvidere fastsat, at uddannelsens formål –
tilsvarende en kandidatuddannelse – blandt andet vil være at
udbygge den studerendes faglige viden og kunnen og øge de
teoretiske og metodiske kvalifikationer og kompetencer
samt selvstændigheden i forhold til bachelorniveauet. Da der
er tale om en 1-årig uddannelse (60 ECTS-point), der tager
sigte på at skabe en hurtigere og mere fleksibel vej til ar-
bejdsmarkedet, vil fastlæggelsen af uddannelsens formål
dog blandt andet også skulle afspejle, at uddannelsen ikke
som udgangspunkt skal kvalificere til ph.d.-uddannelse (for-
skeruddannelse).
Det forventes derudover, at ministeren vil fastsætte regler
om, at uddannelsen skal afsluttes med en opgave af et om-
fang på ca. 15 ECTS-point.
Det er hensigten, at en akademisk overbygningsuddannelse
skal kunne indeholde projektorienterede forløb. Det foreslås
derfor, at ministeren skal kunne fastsætte regler om, at stu-
derende på en akademisk overbygningsuddannelse skal kun-
ne deltage i og modtage løn under projektorienterede forløb
i udlandet, hvis der er lovkrav om mindsteløn i det pågæl-
dende land. Det foreslås desuden, at ministeren skal kunne
fastsætte regler om, at studerende på en akademisk overbyg-
ningsuddannelse skal kunne modtage en erkendtlighed
under ulønnede projektorienterede forløb, ulønnet praktik og
obligatoriske ulønnede studieophold i Danmark og i udlan-
det.
På samme måde som for bachelor- og kandidatuddannelser
forventes det fastsat, at universitetet i studieordningen for
den akademiske overbygningsuddannelse kan fastsætte reg-
12
ler for, hvornår den studerende senest skal have afsluttet ud-
dannelsen, herunder at universitetet ved fastsættelse af mak-
simale studietider skal sikre, at den studerende har mulighed
for 3 prøveforsøg.
Den foreslåede akademiske overbygningsuddannelse vil lige
som bachelor- og kandidatuddannelse blive udbudt med fuld
statsfinansiering og uden deltagerbetaling. Med henblik på
at understøtte en høj studieintensitet foreslås det, at ministe-
ren i henhold til bemyndigelsen i universitetslovens § 8, stk.
3, 1. pkt., fastsætter regler for den akademiske overbyg-
ningsuddannelse, inden for hvilke det enkelte universitet
selv skal fastsætte regler, der har til formål at fremme en ak-
tiv studiekultur.
Det enkelte universitet vil således skulle fastsætte interne
regler for tilmelding af studerende til fag eller fagelementer
på den akademiske overbygningsuddannelse (tilmeldings-
krav), herunder om det er universitetet eller den studerende,
der har ansvaret for tilmeldingen. Universitetet skal tillige
fastsætte interne regler for placeringen af og tilmeldingen til
uddannelsens ordinære prøver og til omprøver. Universitetet
fastsætter, om det er universitetet eller den studerende, der
har ansvaret for tilmeldingen til prøverne, herunder om til-
melding til et fag eller fagelement samtidig er tilmelding til
prøver og omprøver. Universitetet fastsætter endvidere, om
den studerende har mulighed for at foretage rettidig framel-
ding fra en prøve eller omprøve, herunder eventuelle frister.
Det er hensigten, at universitetet vil få de samme mulighe-
der for at fastlægge løbende studieaktivitetskrav på en aka-
demisk overbygningsuddannelse i form af bestå-krav, som
universitetet har efter de gældende regler for heltidskandidat-
uddannelser, herunder erhvervskandidatuddannelser. Uni-
versitetet vil således kunne fastsætte studieaktivitetskrav,
hvis det vurderes relevant.
På samme måde som for bachelor- og kandidatuddannelser
forventes det, at ministeren vil fastsætte regler om, at uni-
versiteterne kan fravige deres internt fastsatte regler om til-
melding til fag og prøver samt eventuelle studieaktivitets-
krav, hvis en studerende er iværksætter eller formand i en
frivillig organisation under Dansk Ungdoms Fællesråd
(DUF). Der henvises til de almindelige bemærkninger til lov
nr. 411 af 11. maj 2016, jf. Folketingstidende 2015-16, A, L
125 som fremsat, side 6-7.
Med henblik på yderligere at understøtte en høj studieinten-
sitet på den akademiske overbygningsuddannelse, og at give
universiteterne mulighed for at identificere og udskrive in-
aktive studerende, foreslås det at give universiteterne mulig-
hed for at indføre en studiestartsprøve tidligt på første se-
mester på de akademiske overbygningsuddannelser, hvor
dette er relevant.
Det er hensigten, at ministeren med hjemmel i universitets-
lovens § 8, stk. 1, vil fastsætte, at studerende skal deltage i
studiestartsprøven, og at studerende, der har deltaget i prø-
ven uden at bestå denne, hurtigt skal have mulighed for at gå
til en omprøve. Studiestartsprøven skal bestås tidligt på førs-
te semester. Består den studerende ikke studiestartsprøven
eller den efterfølgende omprøve, udskrives den studerende
af uddannelsen.
Med henblik på at give universiteterne relevante – og ensar-
tede – muligheder for at afklare, om indskrevne studerende
reelt har påbegyndt deres uddannelse, er det endvidere hen-
sigten, at ministeren med hjemmel i universitetslovens § 8,
stk. 1, vil fastsætte regler, der giver universiteterne mulig-
hed for at indføre studiestartsprøver på kandidatuddannelser.
Studiestartsprøve på akademiske overbygningsuddannelser
og på kandidatuddannelser skal ikke optræde på eksamens-
beviset.
3.1.3.4. Rettigheder i henhold til lov om arbejdsløshedsfor-
sikring m.v.
Som anført ovenfor under pkt. 3.1.3.1 har aftalepartierne
været enige om, at der skal være flere valgmuligheder for de
studerende som et alternativ til den eksisterende 2-årige kan-
didatuddannelse. Det foreslås på den baggrund, at universi-
teterne skal have mulighed for at udbyde 1-årig akademisk
overbygningsuddannelse (60 ECTS-point) som en ny type
forskningsbaseret heltidsuddannelse som en overbygning til
bacheloruddannelsen.
Som det også fremgår under pkt. 3.1.3.1 vil den foreslåede
akademiske overbygningsuddannelse være indplaceret på
samme niveau som en kandidatuddannelse i kvalifikations-
rammen for videregående uddannelse (niveau 7).
Herudover er det som nævnt ovenfor under pkt. 3.1.3.3 hen-
sigten, at uddannelsen som udgangspunkt skal følge de
samme uddannelsesregler, som gælder for kandidatuddan-
nelsen, herunder regler om uddannelsestilrettelæggelse, stu-
diefremdrift og eksamen, dog tilpasset den kortere tidsram-
me. Hensigten er således at ensrette de retlige rammer for
den akademiske overbygningsuddannelse i forhold til kandi-
datuddannelsen, hvor dette vurderes at være hensigtsmæs-
sigt.
Med henblik på at etablere den nye akademiske overbyg-
ningsuddannelse som et reelt alternativ til en kandidatud-
dannelse, vurderes det på tilsvarende vis at være hensigts-
mæssigt at ensrette de retlige rammer for så vidt angår retten
til dagpenge (dimittendrettigheder) efter endt uddannelse.
Det foreslås derfor, at det indsættes i § 54, stk. 1, i lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v., at personer, der har gennem-
ført en akademisk overbygningsuddannelse, også kan opnå
ret til arbejdsløshedsdagpenge (dimittendrettigheder), når
betingelserne herfor er opfyldt. I denne henseende sidestilles
personer, der har gennemført en akademisk overbygnings-
uddannelse, dermed med personer, der har gennemført en
kandidatuddannelse.
Som også anført under pkt. 3.1.3.1 foreslås det desuden, at
den akademiske overbygningsuddannelse skal kunne udby-
13
des på de samme vilkår som en erhvervskandidatuddannel-
se, hvilket betyder, at allerede godkendte akademiske over-
bygningsuddannelser vil kunne udbydes på deltid som 2-åri-
ge uddannelser på særlige vilkår for personer i sideløbende
beskæftigelse (akademisk erhvervsoverbygningsuddannel-
se).
Dette indebærer, at deltagerne i den akademiske erhvervs-
overbygningsuddannelse – på samme måde som deltagere i
erhvervskandidatuddannelsen – kan opnå dimittendrettighe-
der på baggrund af uddannelsen på samme måde som fuld-
tidsstuderende. Efter ministeriets opfattelse skal dagpenge-
systemet ikke virke som en uddannelsesstøtteordning. Det er
efter ministeriets opfattelse ikke foreneligt med formålet i
lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., at udnytte en mulig-
hed for arbejdsløshedsdagpenge under den foreslåede akade-
miske erhvervsoverbygningsuddannelse. Det foreslås derfor,
at det eksisterende princip om, at det ikke skal være muligt
at få arbejdsløshedsdagpenge samtidig med deltagelse i en
uddannelse, som giver dimittendrettigheder, også skal gælde
for den akademiske erhvervsoverbygningsuddannelse.
3.2. Særlig anvendelse af adgangsprøver til universitetsud-
dannelser
3.2.1. Gældende ret
Efter universitetslovens § 8, stk. 1, fastsætter ministeren ge-
nerelle regler om adgang til og optagelse på uddannelse.
Med denne bemyndigelse er der blandt andet fastsat regler
om adgangskrav, optagelse, indskrivning og orlov for uni-
versiteternes bacheloruddannelser i bekendtgørelse nr. 107
af 12. februar 2018 om adgang til bacheloruddannelser ved
universiteterne og de videregående kunstneriske uddannel-
sesinstitutioner på Uddannelses- og Forskningsministeriets
område.
Det er herunder fastsat i bekendtgørelsens § 2, stk. 1, at ad-
gang til bacheloruddannelser forudsætter en gymnasial eksa-
men, opfyldelse af specifikke adgangskrav, samt opfyldelse
af eventuelle karakterkrav. Efter bekendtgørelsens § 2, stk.
2, kan adgang endvidere forudsætte, at ansøgeren består en
adgangsprøve efter regler fastsat af uddannelsesinstitutio-
nen.
Mens de specifikke adgangskrav er fastsat af Uddannelses-
og Forskningsministeriet efter indstilling fra uddannelsesin-
stitutionerne, jf. § 4, stk. 2, i bekendtgørelse om adgang til
bacheloruddannelser ved universiteterne og de videregående
kunstneriske uddannelsesinstitutioner på Uddannelses- og
Forskningsministeriets område, er det således det enkelte
universitet, der fastsætter om og på hvilke bacheloruddan-
nelser, der – foruden eventuelle karakterkrav – skal være en
adgangsprøve.
En adgangsprøve er en del af en bacheloruddannelses ad-
gangskrav, og et eventuelt krav om at bestå en adgangsprøve
skal dermed – ligesom kravet om en gymnasial eksamen og
om opfyldelse af specifikke adgangskrav – opfyldes af alle
ansøgere.
Er der flere kvalificerede ansøgere end studiepladser på den
enkelte bacheloruddannelse, opdeles pladserne i kvoter,
hvilket følger af bacheloradgangsbekendtgørelsens § 13, stk.
1.
3.2.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Det er afgørende for den enkelte studerendes mulighed for
at gennemføre en videregående uddannelse, at den pågæl-
dende har de fornødne faglige kvalifikationer. Disse kvalifi-
kationer dokumenteres ved opfyldelse af den enkelte uddan-
nelses adgangskrav.
Med henblik på at give universiteterne mere fleksible mulig-
heder for at målrette adgangskravene til den enkelte bache-
loruddannelse, og herunder at understøtte dokumentation af,
at alle optagne studerende har de nødvendige faglige kvalifi-
kationer, foreslås det, at ministeren kan fastsætte nærmere
regler om særlig anvendelse af adgangsprøver.
Med ændringen kan ministeren fastsætte regler om, at et
universitet som noget nyt kan beslutte og fastsætte nærmere
regler om, at en afgrænset del af ansøgerne til studiepladser
på en bacheloruddannelse skal bestå en adgangsprøve.
Adgangsprøven kan således f.eks. være afgrænset til kun at
gælde ansøgerne i én af de kvoter, som en bacheloruddan-
nelses studiepladser efter de gældende regler opdeles i, hvis
der er flere kvalificerede ansøgere end studiepladser på ud-
dannelsen.
3.3. Bachelorers ret til optagelse på en kandidatuddannelse
3.3.1. Gældende ret
Efter universitetslovens § 4, stk. 1, kan universiteterne ud-
byde bacheloruddannelser på 180 ECTS-point og kandidat-
uddannelser på 120 ECTS-point som selvstændige, afrunde-
de uddannelsesforløb.
Efter universitetslovens § 8, stk. 1, fastsætter ministeren ge-
nerelle regler om uddannelse, herunder adgang til og opta-
gelse på uddannelse. Det anføres i bemærkningerne til for-
slag til lov om universiteter, jf. L 125, Folketingstidende
2002-03, tillæg A, side 2810, at studerende med en relevant
akademisk bacheloruddannelse skal have ret til at blive op-
taget på en fagligt relevant kandidatuddannelse.
Med hjemmel i universitetslovens § 8, stk. 1, er der fastsat
nærmere regler om bachelorers ret til optagelse på en kandi-
datuddannelse i bekendtgørelse nr. 106 af 12. februar 2018
om adgang til kandidatuddannelser ved universiteterne og
de videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner på
Uddannelses- og Forskningsministeriets område.
Efter bekendtgørelsens § 2, stk. 1, forudsætter adgang til en
kandidatuddannelse en relevant bacheloruddannelse eller
anden relevant dansk eller udenlandsk uddannelse på samme
niveau. Efter bekendtgørelsens § 2, stk. 2, fastsætter uddan-
nelsesinstitutionen adgangskrav til den enkelte kandidatud-
dannelse.
14
Bekendtgørelsens § 10, stk. 1, fastlægger, at en bestået ba-
cheloruddannelse fra den pågældende uddannelsesinstitution
giver ret til optagelse på den kandidatuddannelse, der er den
naturlige overbygning af bacheloruddannelsens fagområde
eller fagområder, ved samme uddannelsesinstitution i direk-
te forlængelse af den afsluttede bacheloruddannelse.
Retten til optagelse på den pågældende kandidatuddannelse
forudsætter således, at der søges optagelse i direkte forlæn-
gelse af den afsluttede bacheloruddannelse, hvilket ifølge
ministeriets praksis vil sige ved det førstkommende ordinæ-
re studiestartstidspunkt.
Efter bekendtgørelsens § 10, stk. 2, fastsætter uddannelses-
institutionen i studieordningen for den enkelte kandidatud-
dannelse, hvilken bacheloruddannelse ved uddannelsesinsti-
tutionen der giver ret til optagelse i henhold til § 10, stk. 1.
Efter universitetslovens § 4, stk. 5, kan ministeren fastlægge
maksimumsrammer for tilgangen til uddannelserne. Kompe-
tencen til at dimensionere optaget på kandidatuddannelser er
delegeret til Styrelsen for Institutioner og Uddannelsesstøtte,
jf. § 9, nr. 3, i bekendtgørelse nr. 1574 af 15. december 2017
om delegation af uddannelses- og forskningsministerens be-
føjelser til Styrelsen for Institutioner og Uddannelsesstøtte.
§ 9, stk. 1, i bekendtgørelse om adgang til kandidatuddan-
nelser ved universiteterne og de videregående kunstneriske
uddannelsesinstitutioner på Uddannelses- og Forskningsmi-
nisteriets område fastlægger, at universitetet efter reglerne
om frit optag bestemmer, hvor mange studerende det vil op-
tage på den enkelte kandidatuddannelse, medmindre Styrel-
sen for Institutioner og Uddannelsesstøtte har fastlagt en
maksimumsramme for tilgangen, jf. § 4, stk. 5, i universi-
tetsloven. Universitetets fastlæggelse af adgangsbegræns-
ning skal foretages i overensstemmelse med bachelorers ret
til optagelse på en kandidatuddannelse som fastlagt i be-
kendtgørelsens § 10, stk. 1, jf. ovenfor.
3.3.2. Udvalg om bedre universitetsuddannelsers anbefalin-
ger
Udvalg om bedre universitetsuddannelser har anbefalet, at
reglerne om bachelorers retskrav på optagelse på en kandi-
datuddannelse bliver ændret, så de studerende ikke som i
dag mister deres retskrav ved at søge beskæftigelse, når de
er blevet bachelorer. I dag har bachelorer retskrav på en
kandidatuddannelse, og de mister dette retskrav, hvis de
vælger at træde ud på arbejdsmarkedet efter afsluttet bache-
loruddannelse.
Udvalget har derfor anbefalet, at retten til at blive optaget på
en kandidatuddannelse fremover skal gælde f.eks. 2-3 år, så
den enkelte nyuddannede bachelor har bedre mulighed for at
vælge at påbegynde en erhvervskarriere og eventuelt vende
tilbage til universitetet senere. Udvalget har henvist til, at
det giver den enkelte studerende mere fleksibilitet, og at det
giver arbejdsmarkedet bedre muligheder for at rekruttere ar-
bejdskraft fra det akademiske bachelorniveau. Udvalget har
i forbindelse med anbefalingen lagt vægt på, at ændringerne
af retskravet foretages, så der fortsat er et højt udbud af højt-
kvalificeret arbejdskraft.
3.3.3. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
De gældende regler giver bachelorstuderende sikkerhed for,
at de kan blive optaget på en faglig relevant kandidatuddan-
nelse. Universitetsstuderende har dermed et stærkt incita-
ment til at søge optagelse på en kandidatuddannelse i direkte
forlængelse af den afsluttede bacheloruddannelse.
Hvis en studerende ønsker at søge beskæftigelse efter bache-
loruddannelsen – og derigennem afprøve de opnåede kvali-
fikationer og kompetencer – medfører de gældende regler, at
den pågældende kan få sværere ved eller måske slet ikke
kan blive optaget på en kandidatuddannelse, der bygger
oven på bacheloruddannelsen, hvis den pågældende senere
ønsker at genoptage sit uddannelsesforløb. Dette er således
tilfældet, hvor ministeriet eller det enkelte universitet har
fastlagt et maksimalt antal studiepladser på kandidatuddan-
nelsen.
Hvis bachelorer får bedre mulighed for at bevare retten til
optagelse på en kandidatuddannelse, der bygger oven på ba-
cheloruddannelsen, vil den enkelte studerende efter ministe-
riets opfattelse få mere fleksibilitet til at kombinere uddan-
nelsesforløb og relevant beskæftigelse, og samtidigt give ar-
bejdsmarkedet bedre muligheder for at rekruttere kvalifice-
rede bachelorer.
Derfor foreslås det, at ministeren kan fastsætte nærmere reg-
ler om, at bachelorer kan bevare retten til optagelse på en
kandidatuddannelse, der bygger oven på bacheloruddannel-
sen i en nærmere afgrænset, kortere årrække, f.eks. 3 år, ef-
ter afslutning af bacheloruddannelsen.
Forslaget vil forbedre studerendes mulighed for at kunne gå
ud på arbejdsmarkedet efter bacheloruddannelsen, prøve ud-
dannelsen af i relevant beskæftigelse, og derefter genoptage
deres uddannelsesforløb.
Formålet med forslaget er blandt andet at skabe fleksibilitet
for akademiske bachelorer. Retten til optagelse på en kandi-
datuddannelse forlænges derfor som udgangspunkt uden be-
tingelser. Det er dog ikke hensigten, at det foreslåede skal
medføre, at flere bachelorer afbryder deres uddannelsesfor-
løb alene med det formål at holde pause fra studierne uden
at komme i beskæftigelse. Uddannelses- og forskningsmini-
steren vil derfor følge udviklingen tæt.
På denne baggrund foreslås det, at ministeren får bemyndi-
gelse til at indføre regler, der fastlægger nærmere betingel-
ser for, at bachelorer i en nærmere afgrænset, kortere årræk-
ke bevarer retten til optagelse på en kandidatuddannelse, der
bygger oven på bacheloruddannelsen. Sådanne betingelser
kan f.eks. bestå i et krav om beskæftigelse el.lign.
Bemyndigelsen forventes at blive anvendt, hvis der f.eks. vi-
ser sig væsentlige tegn på uhensigtsmæssig adfærd, f.eks. i
15
form af et stigende antal eller stigende andel af bachelorer,
der modtager dimittenddagpenge eller lignende ydelser.
Hvis det vurderes at være hensigtsmæssigt at stille betingel-
ser, vil betingelserne blive indført med et passende varsel.
Bachelorer, der har afbrudt deres uddannelsesforløb, inden
betingelserne var gældende, vil således ikke blive berørt,
hvis der efter afbrydelsen bliver fastsat regler om betingelser
for at kunne bevare retten til optagelse på en kandidatuddan-
nelse, der bygger oven på bacheloruddannelsen.
Det foreslås, at denne del af lovforslaget får virkning fra den
1. januar 2019, jf. lovforslagets § 6, stk. 2. Det indebærer, at
ministeren kan fastsætte regler om, at alle bachelorer, der
har afsluttet deres bacheloruddannelse efter den 1. januar
2019, bevarer retten til optagelse på en kandidatuddannelse,
der bygger oven på bacheloruddannelsen, i en nærmere af-
grænset, kortere årrække, f.eks. 3 år, efter afslutning af ba-
cheloruddannelsen.
3.4. Gennemførelse af uddannelsesdele i Grønland eller på
Færøerne
3.4.1. Gældende ret
3.4.1.1. Uddannelse udbudt i henhold til universitetsloven
Efter § 3, stk. 1, i universitetsloven, jf. lovbekendtgørelse nr.
172 af 27. februar 2018, som ændret ved § 12 i lov nr. 311
af 25. april 2018 og § 1 i lov nr. 737 af 8. juni 2018, beslut-
ter universitetet, hvilke forskningsbaserede uddannelser det
vil udbyde i Danmark inden for sine fagområder. Universi-
tetet eller universitetets udbud af bachelor-, kandidat- og
masteruddannelser skal kvalitetssikres, og nye uddannelser
skal prækvalificeres og godkendes i henhold til lov om ak-
kreditering af videregående uddannelsesinstitutioner, inden
de udbydes. Ved udbud i Danmark forstås også de særlige
tilfælde, hvor dele af en uddannelse er udlagt til et universi-
tet i udlandet, hvilket betegnes udlagt undervisning. Efter
bestemmelsen fastsætter ministeren nærmere regler om ud-
lagt undervisning.
Der er fastsat nærmere regler om udlagt undervisning i be-
kendtgørelse nr. 1328 af 15. november 2016 om bachelor-
og kandidatuddannelser ved universiteterne (uddannelsesbe-
kendtgørelsen), som ændret ved bekendtgørelse nr. 902 af
27. juni 2017.
Der fastlægges således i uddannelsesbekendtgørelsens § 26,
stk. 1, nr. 1-5, en række betingelser for, at et dansk universi-
tet kan indgå aftale med et udenlandsk universitet om udlagt
undervisning. Det danske universitet skal herunder vurdere,
at den samlede uddannelse vil få et højere kvalitetsniveau
set i forhold til en uddannelse, hvor al undervisning udbydes
i Danmark. Endvidere skal det danske universitet sikre, at
tilrettelæggelsen m.v. af uddannelsen følger danske uddan-
nelsesregler, og at undervisningen i udlandet tilrettelægges
særligt for de studerende, der er optaget på uddannelsen,
herunder at det danske universitet bestemmer kravene til un-
dervisningens faglige indhold og afholdelse af prøver m.v.
Herudover skal udbuddet af den uddannelse, hvori indgår
udlagt undervisning, annonceres tydeligt, sådan at ansøgere
oplyses om, at en del af uddannelsens uddannelseselementer
skal gennemføres i udlandet.
Universitetet kan i henhold til uddannelsesbekendtgørelsens
§ 26, stk. 2, dispensere fra kravet om, at den studerende skal
gennemføre uddannelseselementer ved et uddannelsessted i
udlandet, hvis der foreligger usædvanlige forhold.
Efter uddannelsesbekendtgørelsens § 27 kan der ved udlagt
undervisning henlægges op til 60 ECTS-point af uddannel-
seselementerne på en bacheloruddannelse og op til 30
ECTS-point af uddannelseselementerne på en kandidatud-
dannelse.
Universitetet fastsætter efter uddannelsesbekendtgørelsens §
28, stk. 1, nærmere regler for udlagt undervisning i udlan-
det. Den udlagte undervisning skal fremgå af studieordnin-
gen for den samlede uddannelse. Efter § 28, stk. 2, skal stu-
dieordningen indeholde 1) placeringen af uddannelsesdele
angivet i ECTS-point, som skal gennemføres ved det danske
universitet og ved uddannelsesstedet i udlandet, og 2) særli-
ge regler om undervisning og afholdelse af eksamen m.v.
for de uddannelseselementer, som gennemføres i udlandet.
Uddannelsesbekendtgørelsens § 29 fastlægger, at det danske
universitet skal orientere ansøgere og studerende om de be-
stemmelser, som gælder for den samlede uddannelse, og de
uddannelses- og eksamensregler, herunder ordensregler,
som gælder for de uddannelseselementer, der udlægges til et
uddannelsessted i udlandet.
Efter universitetslovens § 3 a, stk. 1, kan universitetet i sam-
arbejde med et eller flere udenlandske universiteter udbyde
hele eller dele af uddannelser efter § 3 i udlandet. Uddannel-
sernes enkelte dele gennemføres ved universitetet og ved et
eller flere af de udenlandske universiteter. Efter § 3 a, stk. 3,
skal universitetet sørge for, at dets uddannelser efter stk. 1
(og 2) er omfattet af en kvalitetssikring enten i Danmark ef-
ter reglerne i lov om akkreditering af videregående uddan-
nelsesinstitutioner eller i udlandet efter udenlandske kvali-
tetssikringssystemer.
Der er fastsat nærmere regler om danske universiteters ud-
bud af hele eller dele af uddannelser (dvs. bachelor- og kan-
didatuddannelse samt masteruddannelse og anden deltidsud-
dannelse efter universitetslovens § 4, stk. 1, nr. 1 og 2, og §
5) i udlandet med eller uden samarbejdsuniversitet i be-
kendtgørelse nr. 247 af 13. marts 2015 om universiteternes
internationale uddannelsesforløb.
Efter universitetslovens § 19, stk. 1, yder ministeren tilskud
til universitetets undervisnings-, forsknings- og formidlings-
virksomhed og andre opgaver, som er henlagt til universite-
tet, bortset fra ekstra uddannelsesaktivitet og enkeltfag efter
lovens § 4 a. Tilskud til universitetets udbud af godkendte
uddannelser i Danmark i form af bachelor-, kandidat-, er-
hvervskandidat-, masteruddannelse, anden efter- og videre-
uddannelse, supplerende uddannelsesaktivitet med henblik
16
på at opfylde adgangskrav på kandidatuddannelse, heltids-
uddannelse tilrettelagt på deltid og enkeltfag fra disse samt
fagspecifikke kurser og tilskuddenes størrelse fastsættes på
de årlige finanslove, hvilket følger af universitetslovens §
19, stk. 2. For så vidt angår udbud af uddannelser, hvor ud-
dannelsen gennemføres i både Danmark og i udlandet, ydes
der tilskud til de dele, der foregår i Danmark, jf. universi-
tetslovens § 19 a. Udbud af hele uddannelser i udlandet efter
§ 3 a, stk. 1, sker efter reglerne om indtægtsdækket virksom-
hed, jf. universitetslovens § 20, stk. 3.
3.4.1.2. Uddannelse udbudt i henhold til lov om erhvervs-
akademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser
Efter § 1, stk. 1, i lov om erhvervsakademiuddannelser og
professionsbacheloruddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr.
986 af 18. august 2017, som ændret ved § 13 i lov nr. 311 af
25. april 2018 og § 6 i lov nr. 737 af 8. juni 2018, tilrette-
lægger uddannelses- og forskningsministeren erhvervsaka-
demiuddannelser og professionsbacheloruddannelser i et
samordnet videregående uddannelsessystem.
Det fastlægges i lovens § 8, at institutioner, der udbyder er-
hvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddan-
nelser, skal tilrettelægge den enkelte uddannelse således, at
den studerende inden for den normerede studietid har mulig-
hed for at gennemføre dele af uddannelsen i udlandet.
Efter lovens § 9, stk. 1, kan en institution efter aftale med en
eller flere udenlandske institutioner tilrettelægge den enkelte
uddannelse således, at dele af uddannelsen kan gennemføres
ved anerkendte udenlandske institutioner. Efter § 10 kan ud-
dannelses- og forskningsministeren tilrettelægge den enkelte
uddannelse således, at dele af uddannelsen skal gennemføres
ved en eller flere anerkendte udenlandske institutioner.
For så vidt angår udbud i udlandet er det i lovens § 17 a, stk.
1, fastlagt, at uddannelses- og forskningsministeren godken-
der et erhvervsakademis, en professionshøjskoles og Dan-
marks Medie- og Journalisthøjskoles udbud i udlandet af ud-
dannelser, som institutionen efter lov om akkreditering af
videregående uddannelsesinstitutioner kan godkendes til at
udbyde i Danmark.
Efter lovens § 17 a, stk. 2, kan godkendelse kun gives, hvis
Akkrediteringsrådet har akkrediteret institutionen eller ud-
buddet positivt. Når forhold ved udbud i udlandet nødven-
diggør det, kan uddannelses- og forskningsministeren be-
slutte at fravige bestemmelser i loven og regler fastsat i
medfør heraf, jf. § 17 a, stk. 3. Efter § 17 a, stk. 4, fastsætter
uddannelses- og forskningsministeren regler om udbud i ud-
landet og kan herunder fravige bestemmelser i loven.
Der er fastsat nærmere regler om udbud af erhvervsakade-
mi- og professionsbacheloruddannelser i udlandet i bekendt-
gørelse nr. 853 af 6. juli 2015 om udbud af danske erhvervs-
rettede videregående uddannelser i udlandet.
Efter § 1, stk. 1, i bekendtgørelse om udbud af danske er-
hvervsrettede videregående uddannelser i udlandet godken-
der uddannelses- og forskningsministeren udbud i udlandet
af erhvervsakademiuddannelser, professionsbacheloruddan-
nelser, akademiuddannelser og diplomuddannelser i henhold
til denne bekendtgørelse. Det følger af § 1, stk. 2, at de reg-
ler, der finder anvendelse ved udbud af uddannelse i Dan-
mark, jf. stk. 1, tilsvarende finder anvendelse ved udbud i
udlandet, medmindre ministeren har fastsat andet.
Efter § 2, stk. 1, i bekendtgørelse om udbud af danske er-
hvervsrettede videregående uddannelser i udlandet træffer
uddannelses- og forskningsministeren på baggrund af en
indledende vurdering (screening) af institutionens ansøgning
om godkendelse af et udbud i udlandet afgørelse om: 1)
Godkendelse til oprettelse af det ansøgte udbud i udlandet,
2) foreløbig godkendelse til oprettelse af det ansøgte udbud i
udlandet betinget af efterfølgende positiv uddannelsesakkre-
ditering eller institutionsakkreditering, eller 3) afslag på op-
rettelse af det ansøgte udbud i udlandet. Ministeren træffer
afgørelse efter stk. 1 ud fra en vurdering af institutionens
økonomiske forudsætninger for udbuddet i udlandet, samt
en vurdering af, om udbuddet i udlandet vil kunne gennem-
føres uden at bringe institutionens uddannelsesaktivitet i
Danmark i fare, hvilket følger af § 2, stk. 2. Efter § 2, stk. 3,
forudsætter godkendelse efter stk. 1, nr. 1, at institutionen er
positivt institutionsakkrediteret.
Det fastlægges i bekendtgørelsens § 5, stk. 1, at udbud i ud-
landet gennemføres af institutionen som særskilt indtægts-
dækket virksomhed. Uddannelsesinstitutionen kan dog an-
bringe midler, som ikke er nødvendige til den daglige drift,
som ejerandele af et aktieselskab eller et andet selskab med
begrænset hæftelse, hvis formål er at gennemføre danske
uddannelser i udlandet, hvilket følger af § 5, stk. 2. Et så-
dant selskab skal være registreret i Danmark. Efter § 5, stk.
3, må de midler, institutionen anvender til udbud i udlandet,
ikke have et omfang eller være anvendt på vilkår, der brin-
ger institutionens uddannelsesaktiviteter i Danmark i fare.
I § 32, stk. 1, i lov om erhvervsakademiuddannelser og pro-
fessionsbacheloruddannelser er det fastlagt, at uddannelses-
og forskningsministeren kan yde tilskud til uddannelser om-
fattet af denne lov. Tilskud og tilskuddenes størrelse fastsæt-
tes på de årlige finanslove, hvilket følger af § 32, stk. 2.
I § 6 i bekendtgørelse om udbud af danske erhvervsrettede
videregående uddannelser i udlandet fastlægges en række
økonomiske og regnskabsmæssige vilkår for udbud i udlan-
det, som gennemføres som særskilt indtægtsdækket virk-
somhed.
Det fastlægges i § 7, stk. 1, i bekendtgørelse om udbud af
danske erhvervsrettede videregående uddannelser i udlandet,
at studerende på udbud af danske uddannelser i udlandet, jf.
bekendtgørelsens § 1, stk. 1, ikke indgår i institutionens til-
skudsgrundlag ved beregningen af aktivitetsbestemte til-
skud. Bekendtgørelsens § 7, stk. 2, fastlægger, at institutio-
nen kan opkræve betaling for deltagelse i undervisningen,
og at betalingens størrelse fastsættes af institutionen. Efter §
7, stk. 3, fastsætter institutionen vilkår for betaling, herunder
17
at betaling skal erlægges forud og mindst udgøre betalingen
for et semester.
3.4.1.3. Uddannelse udbudt i henhold til lov om maritime
uddannelser
Efter § 1, stk. 1, i lov om maritime uddannelser, jf. lovbe-
kendtgørelse nr. 164 af 27. februar 2018, tilrettelægger ud-
dannelses- og forskningsministeren et samordnet system af
uddannelser med henblik på søfarts- og fiskerierhvervets
forskellige beskæftigelsesområder.
Det fastlægges i § 11 c i lov om maritime uddannelser, at in-
stitutioner, der udbyder videregående maritime uddannelser
af mere end 18 måneders varighed, skal tilrettelægge den
enkelte uddannelse således, at den studerende inden for den
normerede studietid har mulighed for at gennemføre dele af
uddannelsen i udlandet.
Uddannelses- og forskningsministeren kan i henhold til lo-
vens § 11 a, stk. 1, godkende, at uddannelsesinstitutioner
som særskilt indtægtsdækket virksomhed udbyder maritime
uddannelser i udlandet, som institutionen efter denne lov
kan godkendes til at udbyde i Danmark. Efter § 11 a, stk. 2,
kan godkendelse kun gives, hvis uddannelsesinstitutionen
har en positiv institutionsakkreditering. I henhold til § 11 a,
stk. 4, kan uddannelses- og forskningsministeren fastsætte
regler om udbud i udlandet, herunder om gebyr for behand-
ling af ansøgning om godkendelse af udbud, deltagerbeta-
ling og gennemførelse af udbuddet gennem et selskab med
begrænset hæftelse, og om, at studerende, der deltager i ud-
dannelsesinstitutionens udbud i udlandet, ikke indgår i ud-
dannelsesinstitutionens tilskudsgrundlag.
Efter § 11 d, stk. 1, i lov om maritime uddannelser kan en
institution efter aftale med en eller flere udenlandske institu-
tioner tilrettelægge den enkelte uddannelse således, at dele
af uddannelsen kan gennemføres ved anerkendte udenland-
ske institutioner. Efter § 11 d, stk. 2, kan uddannelses- og
forskningsministeren fastsætte nærmere regler om de aftaler,
som institutionen kan indgå efter stk. 1.
Uddannelses- og forskningsministeren kan i henhold til lo-
vens § 11 e fastsætte regler om den enkelte uddannelse såle-
des, at dele af uddannelsen skal gennemføres ved en eller
flere anerkendte udenlandske institutioner.
Der er aktuelt ikke fastsat nærmere regler om udbud af mari-
time uddannelser m.v. i udlandet.
3.4.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Der har i de senere år været en generelt stigende opmærk-
somhed på det arktiske område. Det er ministeriets vurde-
ring, at et øget fokus på Arktis og de dele af Nordatlanten,
der er tættest på Danmark, kan medvirke til ny viden om
blandt andet klimaforandringer, teknologiudvikling og geo-
politiske strømninger. Med mere fleksible rammer vil de vi-
deregående uddannelsesinstitutioner kunne styrke indholdet
af denne viden i relevante, videregående uddannelser.
Ministeriet vurderer, at der i de kommende år blandt andet
vil være en stigende efterspørgsel efter ingeniører med eks-
pertise i det arktiske miljø, ikke kun i Grønland, men også
fra danske og internationale virksomheder.
På den baggrund foreslås det, at danske videregående ud-
dannelser i særlige tilfælde kan godkendes med henblik på,
at dele af uddannelsen henlægges til Grønland eller Færøer-
ne, således at institutionen gennemfører dele af undervisnin-
gen i Grønland eller på Færøerne.
Formålet med denne del af lovforslaget er at tilvejebringe de
retlige rammer for, at et universitet, en professionshøjskole,
et erhvervsakademi eller en maritim uddannelsesinstitution
kan få godkendelse til at udbyde en uddannelse, der er tilret-
telagt således, at den danske uddannelsesinstitution gennem-
fører undervisningen dels i Grønland eller på Færøerne, dels
i Danmark.
Forslaget retter sig mod danske videregående uddannelser,
hvor det vil give et fagligt kvalitetsløft, at uddannelserne til-
rettelægges med undervisning m.v. både i Danmark og i
Grønland eller på Færøerne.
De uddannelser, der tilrettelægges med undervisning i Dan-
mark og i Grønland eller på Færøerne, vil være underlagt de
almindelige regler for akkreditering og godkendelse, herun-
der prækvalifikation, jf. lov om akkreditering af videregåen-
de uddannelsesinstitutioner, således at den enkelte uddan-
nelse er godkendt til en tilrettelæggelse med undervisning i
Grønland eller på Færøerne.
Det vil være en forudsætning, at der ikke er en tilsvarende
uddannelse i Grønland eller på Færøerne. Det vil sige, at ud-
dannelsen ikke må konkurrere med eller erstatte eksisteren-
de nationale uddannelser, som er overtaget.
Den danske stat vil yde almindeligt uddannelsestilskud for
uddannelsesdele både i Grønland og på Færøerne svarende
til tilsvarende uddannelsesdele i Danmark, hvorved der i
forhold til ydelse af tilskud til uddannelser under ordningen
ikke skelnes mellem Danmark og Færøerne eller Grønland.
Det foreslås, at uddannelses- og forskningsministeren får be-
myndigelse i henholdsvis universitetsloven, lov om er-
hvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddan-
nelser og lov om maritime uddannelser til at fastsætte nær-
mere regler om uddannelse, hvor dele af uddannelsen gen-
nemføres i Grønland eller på Færøerne.
Det forventes, at ministeren med den foreslåede bemyndi-
gelse vil fastsætte en ramme, hvorefter de dele af uddannel-
sens obligatoriske fag- eller uddannelseselementer, herunder
eventuel praktik, der i henhold til uddannelsens studieord-
ning skal gennemføres i Grønland eller på Færøerne, højst
kan udgøre 50 pct. af uddannelsens samlede ECTS-omfang.
Det forventes desuden, at ministeren vil fastsætte regler om
betingelser for udbud af uddannelse, hvor dele af uddannel-
sen gennemføres i Grønland eller på Færøerne, herunder at
18
den samlede danske uddannelse efter uddannelsesinstitutio-
nens vurdering vil få et højere fagligt kvalitetsniveau ved, at
dele af undervisningen gennemføres i Grønland eller på
Færøerne.
Med henblik på at understøtte de studerendes gennemførelse
af uddannelsesdele både i Danmark og i Grønland eller på
Færøerne bedst muligt vil der blive stillet krav om, at ud-
dannelsesinstitutionen skal have indgået en aftale med enten
det grønlandske selvstyre eller det færøske hjemmestyre om
medfinansiering af ekstraudgifter i forhold til f.eks. under-
visning og lokaler, samt at der stilles egnede studieboliger til
rådighed for de studerende i Grønland eller på Færøerne.
Der skal være indgået en rammeaftale med det grønlandske
selvstyre eller det færøske hjemmestyre på det tidspunkt,
hvor uddannelsesinstitutionen ansøger om at få prækvalifi-
ceret og godkendt den nye uddannelse. Hvis det ikke er mu-
ligt at opnå et endeligt tilsagn om medfinansiering på ansøg-
ningstidspunktet, kan godkendelsen gives på betingelse af,
at uddannelsesinstitutionen på det tidligst mulige tidspunkt
herefter opnår et endeligt tilsagn om medfinansiering.
Det vil desuden være et krav, at de studerende ikke pålæg-
ges unødvendige merudgifter som følge af, at dele af under-
visningen gennemføres i Grønland eller på Færøerne. Unød-
vendige merudgifter relaterer sig ikke til den enkeltes rejse-
udgifter eller bosætnings- og leveomkostninger, men vil
f.eks. indebære, at de studerende ikke pålægges nogen form
for studieafgift.
Der forventes derudover fastsat regler om, at den enkelte,
danske uddannelsesinstitution bærer ansvaret for, at uddan-
nelsen og tilrettelæggelsen af undervisningen, herunder prø-
ver eller anden bedømmelse samt klageadgang, følger de
regler, som gælder for danske uddannelser, der fuldt ud gen-
nemføres i Danmark.
Endelig forventes der fastsat regler om, at den enkelte ud-
dannelsesinstitution er forpligtet til at orientere ansøgere
om, at dele af uddannelsen gennemføres i Grønland eller på
Færøerne og vilkårene herfor, inden de ansøger om optagel-
se på uddannelsen.
3.5. Tilpasning til ny revisionsstrategi
3.5.1. Gældende ret
Universitetslovens § 28 omhandler regnskab og revision.
Efter universitetslovens § 28, stk. 2, skal universitetets års-
rapport revideres af rigsrevisor i henhold til lov om revision
af statens regnskaber m.m., jf. lovbekendtgørelse nr. 101 af
19. januar 2012.
Det fastlægges i universitetslovens § 28, stk. 5, at årsrappor-
ten skal underskrives af bestyrelsen og af rektor.
3.5.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
I forbindelse med indgåelsen af en ny såkaldt § 9-aftale for
Uddannelses- og Forskningsministeriets selvejende instituti-
oner i henhold til § 9 i lov om revisionen af statens regnska-
ber m.m. lægger Rigsrevisionen op til en ny revisionsstrate-
gi, der udspringer af standarderne for offentlig revision
(SOR).
Ændringen af revisionsstrategien betyder, at institutionernes
årsrapporter ikke vil blive revideret af Rigsrevisionen, men
at Rigsrevisionen vil have fokus på de oplysninger, der har
betydning for statsregnskabet, da det er statsregnskabet, som
Folketinget skal godkende.
Det foreslås derfor at justere de relevante bestemmelser i
universitetslovens § 28, således at det fremgår, at universite-
tets regnskab revideres af rigsrevisor, og at der ved årsregn-
skabets afslutning udarbejdes en årsrapport.
4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekven-
ser for det offentlige
Det er vanskeligt at forudsige blandt andet de studerendes
adfærd. På den baggrund er der ikke grundlag for at foretage
et samlet skøn over de økonomiske konsekvenser.
Det er forventningen, at flere bachelorer vil benytte sig af de
forbedrede muligheder for at arbejde i en periode mellem
bachelor- og kandidatuddannelsen. Det forlængede retskravs
betydning for planlægning af kandidatoptaget og universite-
ternes administration vil blive fulgt tæt. Forlængelsen af
retskravet skønnes at være udgiftsneutralt for de offentlige
finanser. Initiativet kan påvirke de studerendes adfærd, hvil-
ket på sigt kan påvirke de offentlige finanser. Idet der imid-
lertid ikke er evidens for initiativernes effekt på adfærden,
indgår eventuelle effekter ikke i den samlede påvirkning på
de offentlige finanser.
Universiteternes mulighed for at udbyde 1-årige akademiske
overbygningsuddannelser kan påvirke både arbejdsudbud,
uddannelsestilskud, studiestøtte og dimittendernes produkti-
vitet. Da de 1-årige akademiske overbygningsuddannelser er
en ny type uddannelse, er der ikke et empirisk grundlag for
at skønne over nettovirkningen på de offentlige finanser.
Forslaget vedrørende 1-årige akademiske overbygningsud-
dannelser forventes generelt ikke at generere netto-merakti-
vitet i uddannelsessektoren, da der hovedsageligt forventes
at være en substitution fra eksisterende kandidatuddannelser
til 1-årige akademiske overbygningsuddannelser. Der kan
dog også her være tale om modsatrettede effekter i forhold
til studerendes adfærd, hvorfor der ikke er foretaget et sam-
let aktivitetsskøn.
Lovforslaget vurderes at følge principperne for digitalise-
ringsklar lovgivning og vurderes ikke at have implemente-
ringskonsekvenser for det offentlige.
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervs-
livet m.v.
Forslaget om, at universiteterne kan udbyde en akademisk
overbygningsuddannelse på samme vilkår som en erhvervs-
kandidatuddannelse (akademisk erhvervsoverbygningsud-
19
dannelse) med krav om sideløbende relevant beskæftigelse
og uden SU, forventes ikke at have væsentlige administrati-
ve konsekvenser eller øvrige efterlevelseskonsekvenser for
erhvervslivet. Det vil være en betingelse for optagelse på en
akademisk erhvervsoverbygningsuddannelse, at den stude-
rende enten har en dokumenteret ansættelsesaftale, hvilket
indebærer, at der senest ved studiestart skal foreligge doku-
mentation for, at virksomheden og den studerende er be-
kendt med formål og vilkår for at indgå i et sådant forløb, og
at der skal foreligge en beskrivelse af sammenhæng mellem
ansættelse og uddannelse samt den forventede arbejdstid i
ansættelsen, eller at den studerende er iværksætter med selv-
stændig virksomhed. Der er tale om en ny mulighed for uni-
versiteterne for så vidt angår denne nye uddannelsestype, og
det vil på den baggrund ikke være muligt på nuværende tids-
punkt nærmere at angive, hvor mange akademiske overbyg-
ningsuddannelser der vil blive udbudt af universiteterne, og
hvor mange heraf der kan forventes udbudt på samme vilkår
som en erhvervskandidatuddannelse.
Lovforslaget har været i høring hos Erhvervsstyrelsens
Team Effektiv Regulering, der vurderer, at lovforslaget
medfører administrative konsekvenser under 4 mio. kr. år-
ligt. De bliver derfor ikke kvantificeret yderligere.
Uddannelses- og Forskningsministeriet har vurderet, at prin-
cipperne for agil erhvervsrettet regulering ikke er relevante
for de konkrete ændringer i forslaget. Erhvervsstyrelsens
Team Effektiv Regulering har ikke haft bemærkninger her-
til.
6. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for bor-
gerne.
7. Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.
8. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.
9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 14. december
2018 til den 21. januar 2019 været sendt i høring hos følgen-
de myndigheder og organisationer m.v.:
Advokatrådet, Akademiet for de Tekniske Videnskaber,
Akademikerne, Akademisk Arkitektforening, Akkredite-
ringsrådet, Arkitektskolen Aarhus, Borgerlige Studerende,
Copenhagen Business School – Handelshøjskolen, CO-Sø-
fart, Danmarks Akkrediteringsinstitution, Danmarks Evalue-
ringsinstitut, Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske
Råd, Danmarks Frie Forskningsfond, Danmarks Grund-
forskningsfond, Danmarks Innovationsfond, Danmarks Me-
die- og Journalisthøjskole, Danmarks Tekniske Universitet,
Danmarks Vejlederforening, Dansk Arbejdsgiverforening,
Dansk Blindesamfund, Dansk Byggeri, Dansk Erhverv,
Dansk Handicap Forbund, Dansk Industri, Dansk Metal,
Dansk Magisterforening, Dansk Ungdoms Fællesråd, Dan-
ske Erhvervsakademier, Danske Handicaporganisationer,
Danske Professionshøjskoler, Danske Rederier, Danske Re-
gioner, Danske Revisorer – FSR, Danske Studerendes Fæl-
lesråd, Dansk Ungdoms Fællesråd, Danske Universiteter,
Datatilsynet, Den Nationale Videnskabsetiske Komite, De-
signskolen Kolding, Det Centrale Handicapråd, Det Konge-
lige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design
og Konservering, Det Kongelige Danske Videnskabernes
Selskab, Djøf, Erhvervsakademi Dania, Erhvervsakademi
Kolding, Erhvervsakademi Midt-Vest, Erhvervsakademi
Sjælland, Erhvervsakademi Syd-Vest, Erhvervsakademi
Aarhus, Erhvervsakademiet Copenhagen Business Acade-
my, Finansrådet, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Fi-
nanstilsynet, Forbundet af Offentlige Ansatte (FOA), Frede-
ricia Maskinmesterskole, Frit Forum, FTF, GTS - Godkendt
Teknologisk Service, HK/Stat, Ingeniørforeningen, IDA, IT-
Universitetet i København, KL, Konservative Studerende,
Københavns Erhvervsakademi, Københavns Professionshøj-
skole, Københavns Universitet, Landbrug & Fødevarer, Le-
derne, LO, Lærernes Centralorganisation, Lærerstuderendes
Landskreds, Maskinmesterskolen København, Maskinme-
sterstuderendes Landsråd, Maskinmestrenes Forening, Mar-
stal Navigationsskole, MARTEC, Metal Søfart, Professions-
højskolen Absalon, Pædagogstuderendes Landssammenslut-
ning, Rektorkollegiet for de maritime uddannelser, Rigsrevi-
sionen, Roskilde Universitet, Rådet for Erhvervsakademiud-
dannelser og Professionsbacheloruddannelser, Sammenslut-
ningen af Danske Socialrådgiverstuderende, SIMAC, Skole-
skibet Georg Stage, Studievalg Danmark, Svendborg Sø-
fartsskole, Syddansk Universitet, Sygeplejestuderendes
Landssammenslutning, Søfartens Ledere, Teknisk Landsfor-
bund, Tekniq, 3F Fagligt Fælles Forbund, UCL Erhvervs-
akademi og Professionshøjskole, Uddannelsesrådet for de
maritime uddannelser, University College Nordjylland, Uni-
versity College Syddanmark, VIA University College, Aal-
borg Universitet, Aarhus Universitet og Aarhus Maskinme-
sterskole.
10. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/mindreudgifter
(hvis ja, angiv omfang/hvis nej, anfør "In-
gen")
Negative konsekvenser/merudgifter (hvis ja,
angiv omfang/hvis nej, anfør "Ingen")
Økonomiske konsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Ingen Ingen
20
Implementeringskonsekvenser for
stat, kommuner og regioner
Ingen Ingen
Økonomiske konsekvenser for er-
hvervslivet
Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for
erhvervslivet
Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for
borgerne
Ingen Ingen
Miljømæssige konsekvenser Ingen Ingen
Forholdet til EU-retten Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.
Er i strid med de fem principper
for implementering af erhvervsret-
tet EU-regulering / Går videre end
minimumskrav i EU-regulering
(sæt X)
JA NEJ
X
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Efter universitetslovens § 3, stk. 1, 2. pkt., skal universitetet
eller universitetets udbud af uddannelser efter § 4, stk. 1, nr.
1 og 2, og § 5, stk. 1, kvalitetssikres, og nye uddannelser
skal prækvalificeres og godkendes i henhold til lov om ak-
kreditering af videregående uddannelsesinstitutioner, inden
de udbydes.
Der henvises således i bestemmelsen til § 4, stk. 1, nr. 1 og
2, der omfatter bachelor- og kandidatuddannelser, der er
forskningsbaserede heltidsuddannelser, og til § 5, stk. 1, der
omfatter forskningsbaseret deltidsuddannelse i form af mas-
teruddannelse, anden efter- og videreuddannelse samt sup-
plerende uddannelsesaktivitet med henblik på at opfylde ad-
gangskrav på kandidatuddannelse.
Prækvalifikation og godkendelse i henhold til lov om akkre-
ditering af videregående uddannelsesinstitutioner indebærer,
at der foretages en vurdering af, om den nye uddannelse er
samfundsøkonomisk og uddannelsespolitisk hensigtsmæs-
sigt og i øvrigt opfylder lovgivningsmæssige krav. Der hen-
vises til § 18 i lov om akkreditering af videregående uddan-
nelsesinstitutioner, jf. lovbekendtgørelse nr. 173 af 2. marts
2018.
Det foreslås, at et universitets udbud af akademiske over-
bygningsuddannelser skal kvalitetssikres, og at nye akade-
miske overbygningsuddannelser skal prækvalificeres og
godkendes på samme måde som nye bachelor- og kandidat-
uddannelser.
Det foreslås derfor at ændre henvisningen i § 3, stk. 1, 2.
pkt., til en henvisning § 4, stk. 1, nr. 1-3. Henvisningen om-
fatter dermed bacheloruddannelser, akademiske overbyg-
ningsuddannelser samt kandidatuddannelser. Forslaget er en
konsekvensændring af, at det med lovforslagets § 1, nr. 6,
foreslås, at akademiske overbygningsuddannelser indsættes
som nyt nr. 2 i universitetslovens § 4, stk. 1, mens henvis-
ningen til kandidatuddannelse og ph.d.-uddannelse bliver
henholdsvist § 4, stk. 1, nr. 3 og nr. 4.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, pkt.
3.1.3.1.
Til nr. 2
Ministeren har i henhold til universitetslovens § 3, stk. 1, 4.
pkt., bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler om udlagt
undervisning, jf. lovens § 3, stk. 1, 3. pkt. Ministeren har
fastsat regler herom i kapitel 6 i bekendtgørelse nr. 1328 af
15. november 2016 om bachelor- og kandidatuddannelser
ved universiteterne (uddannelsesbekendtgørelsen).
Det foreslås, at § 3, stk. 1, 4. pkt., ophæves. Ophævelsen af
§ 3, stk. 1, 4. pkt., sker af ordensmæssige grunde, idet be-
stemmelser, der indeholder bemyndigelser til ministeren el-
ler administrationen, bør ske i et selvstændigt stykke, som
bør placeres som det sidste stykke i den relevante paragraf.
Bemyndigelsen foreslås med lovforslagets § 1, nr. 4, i stedet
indsat i den foreslåede bestemmelse i § 3, stk. 4, sammen
med en ny bemyndigelse for ministeren til at fastsætte nær-
mere regler om gennemførelse af dele af en uddannelse i
21
Grønland eller på Færøerne som foreslået ved lovforslagets
§ 1, nr. 3.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, pkt.
3.4.2.
Til nr. 3
Efter universitetslovens § 3, stk. 1, beslutter universitetet,
hvilke forskningsbaserede uddannelser det vil udbyde i Dan-
mark inden for sine fagområder. Ved udbud i Danmark for-
stås også de særlige tilfælde, hvor dele af en uddannelse er
udlagt til et universitet i udlandet (udlagt undervisning). Ud-
lagt undervisning sigter bl.a. på de særlige tilfælde, hvor det
danske universitet har behov for at lade de studerende tage
en del af uddannelsen i udlandet for at give den samlede ud-
dannelse et kvalitetsløft, men hvor der ikke er mulighed for
gensidig udveksling.
Det foreslås i § 3, stk. 2, at et universitet i særlige tilfælde
vil kunne udbyde en uddannelse, hvor dele af uddannelsen
skal gennemføres i Grønland eller på Færøerne.
De uddannelser, der tilrettelægges med undervisning i Dan-
mark og i Grønland eller på Færøerne, vil være underlagt de
almindelige regler for akkreditering og godkendelse, herun-
der prækvalifikation, jf. lov om akkreditering af videregåen-
de uddannelsesinstitutioner, således at den enkelte uddan-
nelse er godkendt til en tilrettelæggelse med undervisning i
Grønland eller på Færøerne.
Det vil være en forudsætning, at der ikke er en tilsvarende
uddannelse i Grønland eller på Færøerne. Det vil sige, at ud-
dannelsen ikke må konkurrere med eller erstatte eksisteren-
de nationale uddannelser, som er overtaget.
Den danske stat vil yde almindeligt uddannelsestilskud til
uddannelsesdele i Grønland og på Færøerne svarende til til-
svarende uddannelsesdele i Danmark, hvorved der i forhold
til ydelse af tilskud til uddannelser under ordningen ikke
skelnes mellem Danmark og Færøerne eller Grønland.
Med henblik på at understøtte de studerendes gennemførelse
af uddannelsesdele både i Danmark og i Grønland eller på
Færøerne bedst muligt vil der blive stillet krav om, at ud-
dannelsesinstitutionen skal have indgået en aftale med enten
det grønlandske selvstyre eller det færøske hjemmestyre om
medfinansiering af ekstraudgifter i forhold til f.eks. under-
visning og lokaler, samt at der stilles egnede studieboliger til
rådighed for de studerende i Grønland eller på Færøerne.
Der skal være indgået en rammeaftale med det grønlandske
selvstyre eller det færøske hjemmestyre på det tidspunkt,
hvor uddannelsesinstitutionen ansøger om at få prækvalifi-
ceret og godkendt den nye uddannelse. Hvis det ikke er mu-
ligt at opnå et endeligt tilsagn om medfinansiering på ansøg-
ningstidspunktet, kan godkendelsen gives på betingelse af,
at uddannelsesinstitutionen på det tidligst mulige tidspunkt
herefter opnår et endeligt tilsagn om medfinansiering.
Det vil desuden være et krav, at de studerende ikke pålæg-
ges unødvendige merudgifter som følge af, at dele af under-
visningen gennemføres i Grønland eller på Færøerne. Unød-
vendige merudgifter relaterer sig ikke til den enkeltes rejse-
udgifter eller bosætnings- og leveomkostninger, men vil
f.eks. indebære, at de studerende ikke pålægges nogen form
for studieafgift.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, pkt.
3.4.2.
Til nr. 4
Efter den gældende bestemmelse i universitetslovens § 3,
stk. 1, 4. pkt., som foreslås ophævet med denne lovs § 1, nr.
2, fastsætter ministeren nærmere regler om udlagt undervis-
ning. Ved udlagt undervisning forstås de særlige tilfælde,
hvor dele af en uddannelse, der udbydes af et dansk univer-
sitet, er udlagt til et universitet i udlandet.
Der er fastsat nærmere regler om udlagt undervisning i kapi-
tel 6 i bekendtgørelse nr. 1328 af 15. november 2016 om ba-
chelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (uddan-
nelsesbekendtgørelsen). Reglerne herom omfatter blandt an-
det betingelser for at indgå aftaler om udlagt undervisning,
maksimalt omfang (målt i ECTS-point) af udlagt undervis-
ning for henholdsvis bachelor- og kandidatuddannelser, uni-
versitetets nærmere regler om udlagt undervisning i uddan-
nelsens studieordning samt universitetets orienteringsfor-
pligtelse om udlagt undervisning.
Som nævnt i bemærkningerne til dette lovforslags § 1, nr. 2,
foreslås det, at bemyndigelsen til at fastsætte regler om ud-
lagt undervisning i § 3, stk. 1, 4. pkt., i den nugældende uni-
versitetslov af ordensmæssige grunde ophæves, og at be-
myndigelsen til at fastsætte regler om udlagt undervisning i
stedet indsættes i den foreslåede bestemmelse i lovens § 3,
stk. 4, 1. pkt.
Udlagt undervisning sigter som hidtil blandt andet på de til-
fælde, hvor det danske universitet har behov for at lade de
studerende tage en del af uddannelsen i udlandet for at give
den samlede uddannelse et kvalitetsløft, men hvor der ikke
er mulighed for gensidig udveksling.
Det forventes, at de regler, som ministeren har fastsat om
udlagt undervisning videreføres, herunder for så vidt angår
regler om betingelser for at indgå aftaler med et universitet i
udlandet om udlagt undervisning, maksimalt omfang (målt i
ECTS-point) af udlagt undervisning for henholdsvis bache-
lor- og kandidatuddannelser, universitetets nærmere regler
om udlagt undervisning i uddannelsens studieordning samt
universitetets orienteringsforpligtelse om udlagt undervis-
ning.
Som følge af at der med lovforslagets § 1, nr. 3, foreslås
indsat et nyt § 3, stk. 2, i loven, hvorefter et universitet i
særlige tilfælde kan godkendes til at udbyde en uddannelse,
hvor dele af uddannelsen skal gennemføres i Grønland eller
22
på Færøerne, foreslås det endvidere, at der i lovens § 3, stk.
4, 2. pkt., indsættes en bemyndigelse for ministeren til at
fastsætte nærmere regler herom. Det forventes blandt andet,
at ministeren vil fastsætte en ramme, hvorefter de dele af
uddannelsens obligatoriske fagelementer, der i henhold til
uddannelsens studieordning skal gennemføres i Grønland el-
ler på Færøerne, højst kan udgøre 50 pct. af uddannelsens
samlede ECTS-omfang.
Det forventes desuden, at ministeren vil fastsætte regler om,
at det er en betingelse, at den samlede danske uddannelse ef-
ter universitetets vurdering vil få et højere fagligt kvalitets-
niveau ved, at dele af undervisningen gennemføres i Grøn-
land eller på Færøerne.
Der vil blive stillet krav om, at universitetet skal have indgå-
et en aftale med enten det grønlandske selvstyre eller det
færøske hjemmestyre om medfinansiering af ekstraudgifter i
forhold til f.eks. undervisning og lokaler, samt at der stilles
egnede studieboliger til rådighed for de studerende i Grøn-
land eller på Færøerne. Der skal være indgået en rammeaf-
tale med det grønlandske selvstyre eller det færøske hjem-
mestyre på det tidspunkt, hvor uddannelsesinstitutionen an-
søger om at få prækvalificeret og godkendt den nye uddan-
nelse. Hvis det ikke er muligt at opnå et endeligt tilsagn om
medfinansiering på ansøgningstidspunktet, kan godkendel-
sen gives på betingelse af, at uddannelsesinstitutionen på det
tidligst mulige tidspunkt herefter opnår et endeligt tilsagn
om medfinansiering.
Det vil desuden være et krav, at de studerende ikke pålæg-
ges unødvendige merudgifter som følge af, at dele af under-
visningen gennemføres i Grønland eller på Færøerne. Unød-
vendige merudgifter relaterer sig ikke til den enkeltes rejse-
udgifter eller bosætnings- og leveomkostninger, men vil
f.eks. indebære, at de studerende ikke pålægges nogen form
for studieafgift.
Der forventes derudover fastsat regler om, at det enkelte
universitet bærer ansvaret for, at uddannelsen og tilrettelæg-
gelsen af undervisningen, herunder prøver eller anden be-
dømmelse samt klageadgang, følger de regler, som gælder
for danske uddannelser, der fuldt ud gennemføres i Dan-
mark.
Endelig forventes der fastsat regler om, at den enkelte ud-
dannelsesinstitution er forpligtet til at orientere ansøgere
om, at dele af uddannelsen gennemføres i Grønland eller på
Færøerne og vilkårene herfor, inden de ansøger om optagel-
se på uddannelsen.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, pkt.
3.4.2.
Til nr. 5
Universitetslovens § 3 a omhandler universiteternes samar-
bejde med et eller flere udenlandske universiteter om udbud
af uddannelse.
Med dette lovforslags § 1, nr. 6, foreslås det, at universitetet
som forskningsbaseret heltidsuddannelse kan udbyde akade-
misk overbygningsuddannelse på 60 ECTS-point. Det fore-
slås derfor, at akademisk overbygningsuddannelse tilføjes
som nyt nr. 2 i bestemmelsens opregning af forskningsbase-
rede heltidsuddannelser. Som en konsekvens af dette forslag
bliver henvisningen til kandidatuddannelse i lovens § 4, stk.
1, nr. 2, herefter § 4, stk. 1, nr. 3.
Derfor foreslås det, at henvisningen til § 4, stk. 1, nr. 2, i
universitetslovens § 3 a, stk. 2, ligeledes ændres til en hen-
visning til § 4, stk. 1, nr. 3.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, pkt.
3.1.3.1.
Til nr. 6
Universitetslovens § 4 omhandler universiteternes udbud af
heltidsuddannelser.
Efter § 4, stk. 1, nr. 1-3, kan et universitet som forsknings-
baserede heltidsuddannelser udbyde bacheloruddannelser på
180 ECTS-point, kandidatuddannelser på 120 ECTS-point
og ph.d.-uddannelse på 180 ECTS-point. Efter bestemmel-
sen er bacheloruddannelser, kandidatuddannelser og ph.d.-
uddannelser selvstændige, afrundede uddannelsesforløb.
Med lovforslaget foreslås det, at universiteterne som noget
nyt kan udbyde akademisk overbygningsuddannelse, der er
en forskningsbaseret heltidsuddannelse normeret til 60
ECTS-point.
Titlen på den foreslåede nye uddannelsestype vil være »aka-
demisk overbygningsuddannelse« (på engelsk master). Den
akademiske overbygningsuddannelse vil være med fuldt
statstilskud, uden deltagerbetaling og med mulighed for SU.
Hvis et universitet ønsker at udbyde en akademisk overbyg-
ningsuddannelse, vil den nye uddannelse skulle prækvalifi-
ceres og godkendes af uddannelses- og forskningsministe-
ren, før den kan udbydes, jf. lovforslagets § 1, nr. 1. Præ-
kvalifikation er en vurdering af, om den nye uddannelse er
samfundsøkonomisk og uddannelsespolitisk hensigtsmæs-
sigt og i øvrigt opfylder lovgivningsmæssige krav. Der hen-
vises til § 18 i lov om akkreditering af videregående uddan-
nelsesinstitutioner, jf. lovbekendtgørelse nr. 173 af 2. marts
2018. Uddannelsesinstitutionens ansøgning om prækvalifi-
kation skal udover at opfylde de gældende krav til doku-
mentation tillige indeholde en positiv tilkendegivelse fra re-
levante aftagere, herunder at de er interesseret i at ansætte
dimittender fra den pågældende akademiske overbygnings-
uddannelse.
Som overbygning på en bacheloruddannelse vil den akade-
miske overbygningsuddannelse være indplaceret på samme
niveau som en kandidatuddannelse i kvalifikationsrammen
for videregående uddannelse (niveau 7). Kvalifikationsram-
men for videregående uddannelse, der er tilgængelig på Ud-
23
dannelses- og Forskningsministeriets hjemmeside, omfatter
det ordinære uddannelsessystem og videreuddannelsessyste-
met for voksne. For hver af gradstyperne giver kvalifikati-
onsrammen en generel beskrivelse af kravene til viden og
forståelse, færdigheder og kompetencer. Kvalifikationsram-
men er knyttet til den overordnede europæiske kvalifikati-
onsramme, som er udviklet inden for Bologna-processen,
der er et mellemstatsligt europæisk samarbejde om at skabe
et fælles rum for videregående uddannelser i Europa, jf. Bo-
logna-deklarationen.
Den akademiske overbygningsuddannelse vil på samme må-
de som bachelor- og kandidatuddannelse kunne udbydes på
deltid med delvist statstilskud og delvis deltagerbetaling
med hjemmel i universitetslovens § 5, stk. 2.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, pkt.
3.1.3.1.
Til nr. 7
Efter universitetslovens § 4, stk. 4, kan universiteterne ind-
skrive studerende sideløbende på kandidat- og ph.d.-uddan-
nelsen. Dette indebærer, at universiteterne generelt kan ind-
skrive studerende sideløbende på kandidat- og ph.d.-uddan-
nelserne efter regler fastsat af universitetet. Bestemmelsen
indeholder en henvisning til lovens § 4, stk. 1, nr. 2 og 3.
Det foreslås, at henvisningen i lovens § 4, stk. 4, til § 4, stk.
1, nr. 2 og 3, ændres til stk. 1, nr. 3 og 4. Ændringen er en
konsekvens af forslaget om, at universiteterne kan udbyde
en akademisk overbygningsuddannelse, hvor det foreslås at
indsætte en henvisning til akademisk overbygningsuddan-
nelse som nyt nr. 2 i universitetslovens § 4, stk. 1, jf. lovfor-
slagets § 1, nr. 6.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, pkt.
3.1.3.1.
Til nr. 8
Efter universitetslovens § 4 a, stk. 1, kan universitetet udby-
de ekstra uddannelsesaktivitet til talentfulde studerende, der
er optaget på en bachelor- eller kandidatuddannelse. Dette
indebærer, at universiteterne kan udbyde ekstra uddannel-
sesaktiviteter til talentfulde studerende, der er optaget på en
bachelor- eller en kandidatuddannelse.
Ekstra uddannelsesaktiviteter kan omfatte udmærkelse på
eksamensbeviset, anerkendelse af ekstra-curriculære aktivi-
teter på eksamensbeviset og ekstra ECTS-point. Disse akti-
viteter har til formål at anerkende de dygtigste og mest moti-
verede studerende, og aktiviteterne bidrager til at styrke ta-
lentindsatsen på universiteterne.
Som følge af forslaget om, at universiteterne kan udbyde
akademisk overbygningsuddannelse, jf. lovforslagets § 1, nr.
6, foreslås det at indsætte en henvisning til akademiske
overbygningsuddannelser i bestemmelsen, hvilket vil inde-
bære, at universiteterne også kan udbyde de beskrevne, ek-
stra uddannelsesaktiviteter for talentfulde studerende, der er
optaget på akademiske overbygningsuddannelser.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, pkt.
3.1.3.1.
Til nr. 9
Efter universitetslovens § 4 b, stk. 1, kan et universitet efter
ministerens godkendelse udbyde en kandidatuddannelse ef-
ter § 4, stk. 1, nr. 2, på særlige vilkår for personer i sidelø-
bende beskæftigelse (erhvervskandidatuddannelse).
Som følge af forslaget om, at universiteterne kan udbyde en
akademisk overbygningsuddannelse, foreslås det med lov-
forslagets § 1, nr. 6, at der indsættes en henvisning til akade-
misk overbygningsuddannelse som nyt nr. 2 i universitetslo-
vens § 4, stk. 1, hvorefter henvisningen til kandidatuddan-
nelse ændres til nr. 3. Som en konsekvens heraf foreslås
henvisningen til kandidatuddannelse i lovens § 4 b, stk. 1,
ændret, således at der henvises til lovens § 4, stk. 1, nr. 3.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, pkt.
3.1.3.1.
Til nr. 10
Efter universitetslovens § 4 b, stk. 1, kan et universitet efter
ministerens godkendelse udbyde en kandidatuddannelse ef-
ter § 4, stk. 1, nr. 2, på særlige vilkår for personer i sidelø-
bende beskæftigelse (erhvervskandidatuddannelse). En er-
hvervskandidatuddannelse er en kandidatuddannelse tilrette-
lagt på deltid for personer i sideløbende beskæftigelse.
Erhvervskandidatuddannelse udbydes med fuldt statstilskud,
uden deltagerbetaling og uden mulighed for SU.
Det foreslås, at der indsættes en ny bestemmelse i lovens § 4
b, stk. 2, hvorefter universiteterne også kan udbyde akade-
miske overbygningsuddannelser på særlige vilkår for perso-
ner i sideløbende beskæftigelse. Dette vil ske under beteg-
nelsen akademisk erhvervsoverbygningsuddannelse. Udbud
af akademisk erhvervsoverbygningsuddannelse kan ske
uden ministerens særlige godkendelse.
Det vil betyde, at allerede godkendte akademiske overbyg-
ningsuddannelser vil kunne udbydes på deltid som 2-årige
uddannelser på særlige vilkår for personer i sideløbende be-
skæftigelse (akademisk erhvervsoverbygningsuddannelse).
Det vil være en forudsætning, at den studerende under hele
uddannelsesforløbet sideløbende er i relevant beskæftigelse
enten hos en arbejdsgiver eller som iværksætter med selv-
stændig virksomhed. Akademisk erhvervsoverbygningsud-
dannelse vil blive udbudt med fuldt statstilskud, uden delta-
gerbetaling og uden mulighed for SU. Akademiske er-
hvervsoverbygningsuddannelser foreslås i øvrigt at skulle
følge de samme retlige rammer som er fastsat for erhvervs-
24
kandidatuddannelser ved lov nr. 1565 af 19. december 2017,
dog tilpasset den halve tidsramme.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, pkt.
3.1.3.1.
Til nr. 11
Efter universitetslovens § 4 b, stk. 3, kan ministeren fastlæg-
ge maksimumsrammer for tilgangen til erhvervskandidatud-
dannelsen.
Som følge af forslagene om, at universiteterne kan udbyde
akademisk overbygningsuddannelse, jf. lovforslagets § 1, nr.
6, og at universiteterne kan udbyde de akademiske overbyg-
ningsuddannelser på særlige vilkår for personer i sideløben-
de beskæftigelse (akademisk erhvervsoverbygningsuddan-
nelse), foreslås det, at der indføjes en henvisning til akade-
miske erhvervsoverbygningsuddannelser i den nugældende
§ 4 b, stk. 3, der som en konsekvens af lovforslagets § 1, nr.
10, bliver § 4 b, stk. 4.
Det vil betyde, at ministeren også for akademiske erhvervs-
overbygningsuddannelser vil kunne fastlægge maksimums-
rammer for tilgangen til uddannelsen. Hvis den akademiske
overbygningsuddannelse udbudt på heltid er dimensioneret
med en maksimumsramme for tilgangen af studerende, er
det hensigten, at ministeren vil fastlægge, at dimensionerin-
gen skal gælde for den samlede tilgang til den akademiske
erhvervsoverbygningsuddannelse og den akademiske over-
bygningsuddannelse udbudt på heltid. Det er således ikke
tanken, at dimensioneringen af en akademisk overbygnings-
uddannelse udbudt på heltid kan overskrides ved at øge op-
taget af studerende på den akademiske erhvervsoverbyg-
ningsuddannelse.
Til nr. 12
Efter universitetslovens § 4 b, stk. 4, 1. pkt., kan universite-
terne hos told- og skatteforvaltningen indhente de oplysnin-
ger om den studerende, der er nødvendige for kontrol af, om
den studerende under hele uddannelsesforløbet opfylder be-
tingelserne for optagelse på erhvervskandidatuddannelsen.
Som følge af forslagene om, at universiteterne kan udbyde
akademisk overbygningsuddannelse, jf. lovforslagets § 1, nr.
6, og at universiteterne kan udbyde de akademiske overbyg-
ningsuddannelser på særlige vilkår for personer i sideløben-
de beskæftigelse (akademisk erhvervsoverbygningsuddan-
nelse), foreslås det, at der indføjes en henvisning til akade-
miske erhvervsoverbygningsuddannelser i den nugældende
§ 4 b, stk. 4, der, som en konsekvens af lovforslagets § 1, nr.
10, bliver § 4 b, stk. 5.
Det vil betyde, at universiteterne på samme måde som ved
udbud af erhvervskandidatuddannelse får mulighed for hos
told- og skatteforvaltningen at indhente de oplysninger om
den studerende, der er nødvendige for kontrol af, om den
studerende under hele uddannelsesforløbet opfylder betin-
gelserne for optagelse på en akademisk erhvervsoverbyg-
ningsuddannelse. Hensigten er, at universitetet således får
mulighed for at kontrollere, om den studerende opretholder
betingelsen om at have sideløbende relevant beskæftigelse
under hele den akademiske erhvervsoverbygningsuddannel-
se.
Der er tale om behandling af personoplysninger i henhold til
persondataforordningens artikel 6, stk. 1, litra e. Det forud-
sættes, at behandlingen vil ske i overensstemmelse med per-
sondataforordningens bestemmelser, herunder de generelle
og grundlæggende principper for behandling af personoplys-
ninger i forordningens artikel 5.
Til nr. 13
Efter universitetslovens § 4 b, stk. 5, der bliver stk. 6, fast-
sætter ministeren nærmere regler om erhvervskandidatud-
dannelsen, herunder om udbud og kriterier for godkendelse
samt særlige vilkår for studerende.
Der er fastsat nærmere regler om erhvervskandidatuddannel-
se i bekendtgørelse nr. 1605 af 19. december 2017 om er-
hvervskandidatuddannelse ved universiteterne og de videre-
gående kunstneriske uddannelsesinstitutioner på Uddannel-
ses- og Forskningsministeriets område (Erhvervskandidatbe-
kendtgørelsen).
Som følge af forslagene om, at universiteterne kan udbyde
akademisk overbygningsuddannelse, jf. lovforslagets § 1, nr.
6, og at universiteterne kan udbyde de akademiske overbyg-
ningsuddannelser på særlige vilkår for personer i sideløben-
de beskæftigelse (akademisk erhvervsoverbygningsuddan-
nelse), foreslås det, at der indføjes en henvisning til akade-
miske erhvervsoverbygningsuddannelser i den nugældende
§ 4 b, stk. 5, der, som en konsekvens af lovforslagets § 1, nr.
10, bliver § 4 b, stk. 6.
Med hjemmel i den foreslåede § 4 b, stk. 6, forventes det, at
ministeren vil fastsætte nærmere regler på bekendtgørelses-
niveau, herunder om krav til adgang og optagelse og særlige
krav til tilrettelæggelse. Der henvises i øvrigt til de alminde-
lige bemærkninger til lov nr. 1565 af 19. december 2017, jf.
Folketingstidende 2017-18, A, L 48 som fremsat, side 6-10.
Til nr. 14
Universitetslovens § 5 omhandler universitetets udbud af
forskningsbaseret deltidsuddannelse. Efter § 5, stk. 1, nr.
1-3, kan et universitet som deltidsuddannelse udbyde mas-
teruddannelse, anden efter- og videreuddannelse samt sup-
plerende uddannelsesaktivitet med henblik på at opfylde ad-
gangskrav på kandidatuddannelse.
Der er med hjemmel i universitetslovens § 8, stk. 1, 1. pkt.,
fastsat nærmere regler om supplerende uddannelsesaktivitet
med henblik på at opfylde adgangskrav til kandidatuddan-
nelse i bekendtgørelse nr. 1328 af 15. november 2016 om
25
bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (ud-
dannelsesbekendtgørelsen).
Det er herunder fastsat regler om betingelser for, at et uni-
versitet kan tilbyde supplerende uddannelsesaktiviteter, det
maksimale omfang af suppleringen og de tidsmæssige ram-
mer for gennemførelsen heraf, den enkelte studerende rettig-
heder i denne forbindelse samt godkendelse af undtagelses-
vist udbud af egentlige suppleringskurser.
Som følge af forslaget om, at universiteterne kan udbyde en
akademisk overbygningsuddannelse, jf. lovforslagets § 1, nr.
6, og med henblik på at ensrette de retlige rammer for ad-
gang til kandidatuddannelse og akademisk overbygningsud-
dannelse, hvor dette vurderes at være hensigtsmæssigt, fore-
slås det, at universiteterne også kan udbyde supplerende ud-
dannelsesaktivitet med henblik på at opfylde adgangskrav til
en akademisk overbygningsuddannelse.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, pkt.
3.1.3.2.
Til nr. 15
Efter universitetslovens § 6, stk. 1, 1. pkt., kan universitetet
inden for sine fagområder tildele bachelorgraden, kandidat-
graden, ph.d.-graden og doktorgraden. Desuden kan univer-
sitetet tildele mastergraden, der henviser til masteruddannel-
se som forskningsbaseret deltidsuddannelse, jf. universitets-
lovens § 5, stk. 1, nr. 1, samt § 10, nr. 3, i lov om videregå-
ende uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne.
Det foreslås at indsætte den akademiske overbygningsgrad i
§ 6, stk. 1, 1. pkt., således at universitetet på samme vis kan
tildele den akademiske overbygningsgrad til studerende, der
har gennemført og bestået den akademiske overbygningsud-
dannelse.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, pkt.
3.1.3.1.
Til nr. 16
Efter universitetslovens § 8, stk. 1, fastsætter ministeren ge-
nerelle regler om uddannelse, herunder adgang til og opta-
gelse på uddannelse, og det anføres i bemærkningerne til
universitetsloven, jf. L 125, Folketingstidende 2002-03, til-
læg A, side 2810, at studerende med en relevant akademisk
bacheloruddannelse skal have ret til at blive optaget på en
fagligt relevant kandidatuddannelse.
I § 10, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 106 af 12. februar 2018
om adgang til kandidatuddannelser ved universiteterne og
de videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner på
Uddannelses- og Forskningsministeriets område fastlægges
det, at en bestået bacheloruddannelse fra den pågældende
uddannelsesinstitution giver ret til optagelse på den kandidat-
uddannelse, der er den naturlige overbygning af bachelorud-
dannelsens fagområde eller fagområder, ved samme uddan-
nelsesinstitution i direkte forlængelse af den afsluttede ba-
cheloruddannelse.
Det foreslås, at ministeren kan fastsætte nærmere regler om,
at bachelorer kan bevare retten til optagelse på en kandidat-
uddannelse, der bygger oven på bacheloruddannelsen i en
nærmere afgrænset, kortere årrække efter afslutning af ba-
cheloruddannelsen.
Formålet med forslaget er at fremme fleksibilitet til at kom-
binere uddannelsesforløb og relevant beskæftigelse, og sam-
tidigt give arbejdsmarkedet bedre muligheder for at rekrutte-
re kvalificerede bachelorer.
Ministeren vil herunder kunne indføre regler, der fastlægger
nærmere betingelser for, at retten til optagelse på en kandi-
datuddannelse, der bygger oven på bacheloruddannelsen,
bevares i en nærmere afgrænset, kortere årrække.
Hvis der viser sig en adfærd på uddannelses- og arbejdsmar-
kedsområdet, som strider mod forslagets formål, vil ministe-
ren således kunne indføre betingelser om, at retten til på et
senere tidspunkt at blive optaget på en kandidatuddannelse,
der bygger oven på bacheloruddannelsen, alene kan gøres
gældende, hvis det f.eks. dokumenteres, at den pågældende
ikke eller kun i begrænset omfang har modtaget dimittend-
dagpenge i den mellemliggende periode, eller at den pågæl-
dende har været i relevant beskæftigelse efter den afsluttede
bacheloruddannelse.
Hvis det viser sig nødvendigt at stille betingelser for udnyt-
telse af retskravet, skal det ske med en passende varsling af
hensyn til de studerendes retssikkerhed. Studerende, der har
forladt universitetet med et ubetinget forlænget retskrav på
en kandidatuddannelse, vil således ikke blive berørt, hvis
der efterfølgende bliver stillet betingelser for at kunne ud-
nytte retskravet.
Med dette lovforslags § 6, stk. 2, foreslås det, at lovforsla-
gets § 1, nr. 16, får virkning fra den 1. januar 2019. Det in-
debærer, at ministeren kan fastsætte regler om, at alle bache-
lorer, der har afsluttet deres bacheloruddannelse efter den 1.
januar 2019, bevarer retten til optagelse på en kandidatud-
dannelse, der bygger oven på bacheloruddannelsen, i en
nærmere afgrænset, kortere årrække, f.eks. 3 år, efter afslut-
ning af bacheloruddannelsen.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, pkt.
3.3.3.
Til nr. 17
Efter universitetslovens § 8, stk. 1, fastsætter ministeren ge-
nerelle regler om adgang til og optagelse på uddannelse, og
der er fastsat regler om adgangskrav, herunder adgangsprø-
ver, i bekendtgørelse om adgang til bacheloruddannelser ved
universiteterne og de videregående kunstneriske uddannel-
sesinstitutioner på Uddannelses- og Forskningsministeriets
område.
26
Efter bekendtgørelsen forudsætter adgang til bacheloruddan-
nelser en gymnasial eksamen, opfyldelse af specifikke ad-
gangskrav, samt opfyldelse af eventuelle karakterkrav og
kan endvidere forudsætte, at ansøgeren består en adgangs-
prøve.
Efter universitetets nærmere regler herom kan et universitet
beslutte, at alle ansøgere til studiepladser på en bachelorud-
dannelse skal bestå en adgangsprøve.
Det foreslås, at ministeren kan fastsætte regler om særlig an-
vendelse af adgangsprøver, således at et universitet kan be-
slutte og fastsætte nærmere regler om, at en afgrænset del af
ansøgerne til studiepladser på en bacheloruddannelse skal
bestå en adgangsprøve.
Adgangsprøven kan således f.eks. være afgrænset til kun at
gælde ansøgerne i én af de kvoter, som en bacheloruddan-
nelses studiepladser efter de gældende regler opdeles i, hvis
der er flere kvalificerede ansøgere end studiepladser på ud-
dannelsen.
Den foreslåede ændring har til formål at give universiteterne
flere muligheder for at målrette adgangskravene til den en-
kelte bacheloruddannelse, og dermed understøtte dokumen-
tation af, at alle optagne studerende har de nødvendige fagli-
ge kvalifikationer.
Universiteternes hidtidige mulighed for at beslutte, at alle
ansøgere til studiepladser på en bacheloruddannelse skal be-
stå en adgangsprøve, fortsætter uændret.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, pkt.
3.2.2.
Til nr. 18
Universitetslovens § 8, stk. 3, 1. pkt., fastlægger, at ministe-
ren fastsætter regler om universitetets pligt til at fastsætte in-
terne regler om tilmelding og framelding af studerende til
uddannelsens fag og prøver ved de enkelte bachelor- og
kandidatuddannelser, jf. § 4, stk. 1, nr. 1 og 2, og § 4 b, her-
under eventuelle krav til studieaktivitet.
Ministeren har fastsat regler herom i bekendtgørelse nr.
1328 af 15. november 2016 om bachelor- og kandidatuddan-
nelser ved universiteterne (uddannelsesbekendtgørelsen),
herunder regler om ansvar for tilmelding, indhold og om-
fang af tilmeldingen, framelding, tilrettelæggelse og mulig-
heder for fravigelse af krav om tilmelding samt mulighed
for fastsættelse af studieaktivitetskrav på op til 45 ECTS-po-
int pr. studieår.
Som følge af forslaget om, at universiteterne kan udbyde en
akademisk overbygningsuddannelse, jf. lovforslagets § 1, nr.
6, og med henblik på at ensrette de retlige rammer for tilret-
telæggelsen af akademiske overbygningsuddannelser og
kandidatuddannelser, hvor dette vurderes at være hensigts-
mæssigt, foreslås det, at ministeren fastsætter regler om uni-
versitetets pligt til at fastsætte interne regler om tilmelding
og framelding af studerende til fag og prøver ved de enkelte
akademiske overbygningsuddannelser.
Det forventes, at ministeren med denne bemyndigelse vil
fastsætte regler, der svarer til de nugældende regler for til-
melding og framelding af studerende til uddannelsens fag og
prøver ved de enkelte kandidatuddannelser.
Det forventes således, at ministeren i henhold til bemyndi-
gelsen i universitetslovens § 8, stk. 3, 1. pkt., fastsætter reg-
ler for den akademiske overbygningsuddannelse, inden for
hvilke det enkelte universitet selv skal fastsætte regler, der
har til formål at fremme en aktiv studiekultur.
Det enkelte universitetet vil således skulle fastsætte interne
regler for tilmelding af studerende til fag eller fagelementer
på den akademiske overbygningsuddannelse (tilmeldings-
krav), herunder om det er universitetet eller den studerende,
der har ansvaret for tilmeldingen. Universitetet skal tillige
fastsætte interne regler for placeringen af og tilmeldingen til
uddannelsens ordinære prøver og til omprøver. Universitetet
fastsætter, om det er universitetet eller den studerende, der
har ansvaret for tilmeldingen til prøverne, herunder om til-
melding til et fag eller fagelement samtidig er tilmelding til
prøver og omprøver. Universitetet fastsætter endvidere, om
den studerende har mulighed for at foretage rettidig framel-
ding fra en prøve eller omprøve, herunder eventuelle frister.
Det er hensigten, at universitetet vil få de samme mulighe-
der for at fastlægge løbende studieaktivitetskrav på en aka-
demisk overbygningsuddannelse i form af bestå-krav, som
universitetet har efter de gældende regler for heltidskandidat-
uddannelser, herunder erhvervskandidatuddannelser. Uni-
versitetet vil således kunne fastsætte studieaktivitetskrav,
hvis det vurderes relevant.
På samme måde som for bachelor- og kandidatuddannelser
forventes det, at ministeren vil fastsætte regler om, at uni-
versiteterne kan fravige deres internt fastsatte regler om til-
melding til fag og prøver samt eventuelle studieaktivitets-
krav, hvis en studerende er iværksætter eller formand i en
frivillig organisation under Dansk Ungdoms Fællesråd
(DUF). Der henvises til de almindelige bemærkninger til lov
nr. 411 af 11. maj 2016, jf. Folketingstidende 2015-16, A, L
125 som fremsat, side 6-7.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, pkt.
3.1.3.3.
Til nr. 19
Universitetslovens § 8, stk. 3, 2. pkt., fastlægger, at ministe-
ren fastsætter regler om tilmelding af bachelorstuderende til
fag og prøver på kandidatuddannelse.
Ministeren har fastsat regler herom i bekendtgørelse nr.
1328 af 15. november 2016 om bachelor- og kandidatuddan-
nelser ved universiteterne (uddannelsesbekendtgørelsen),
herunder regler om det maksimale omfang af tilmelding til
27
fag, fagelementer og prøver, forudsætninger for tilmeldin-
gen samt den studerendes rettigheder i forbindelse med til-
melding.
Som følge af forslaget om, at universiteterne kan udbyde en
akademisk overbygningsuddannelse, jf. lovforslagets § 1, nr.
6, og med henblik på at ensrette de retlige rammer for tilret-
telæggelsen af akademiske overbygningsuddannelser og
kandidatuddannelser, hvor dette vurderes at være hensigts-
mæssigt, foreslås det, at ministeren fastsætter regler om til-
melding af bachelorstuderende til fag og prøver på den aka-
demiske overbygningsuddannelse.
Det forventes, at ministeren med denne bemyndigelse vil
fastsætte regler om de samme forhold, som der i de nugæl-
dende regler er fastsat for tilmelding af bachelorstuderende
til fag og prøver på kandidatuddannelser.
Til nr. 20
Efter universitetslovens § 8, stk. 6, kan ministeren fastsætte
regler om, at studerende på bachelor- og kandidatuddannel-
ser, jf. § 4, stk. 1, nr. 1 og 2, kan deltage i og modtage løn
under projektorienterede forløb i udlandet, hvis der er lov-
krav om mindsteløn i det pågældende land under sådanne
forløb.
Sådanne regler er fastsat i bekendtgørelse nr. 1328 af 15. no-
vember 2016 om bachelor- og kandidatuddannelser ved uni-
versiteterne (uddannelsesbekendtgørelsen) som ændret ved
bekendtgørelse nr. 902 af 27. juni 2017 om ændring af be-
kendtgørelse om bachelor- og kandidatuddannelser ved uni-
versiteterne (uddannelsesbekendtgørelsen). Der er herunder
fastsat regler om betingelser for studerendes deltagelse i
projektorienterede forløb i udlandet, herunder vedrørende
lønforhold.
Som følge af forslaget om, at universiteterne kan udbyde en
akademisk overbygningsuddannelse, jf. lovforslagets § 1, nr.
6, og med henblik på at ensrette de retlige rammer for tilret-
telæggelsen af akademiske overbygningsuddannelser og
kandidatuddannelser, hvor dette vurderes at være hensigts-
mæssigt, foreslås det, at ministeren fastsætter regler om, at
studerende på akademiske overbygningsuddannelser kan
deltage i og modtage løn under projektorienterede forløb i
udlandet, hvis der er lovkrav om mindsteløn i det pågælden-
de land under sådanne forløb.
Det forventes, at ministeren med denne bemyndigelse vil
fastsætte regler om de samme forhold, som der i de nugæl-
dende regler er fastsat herom.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, pkt.
3.1.3.1.
Til nr. 21
Efter universitetslovens § 8, stk. 7, kan ministeren fastsætte
regler om, at bachelor- og kandidatstuderende kan modtage
en erkendtlighed under ulønnede projektorienterede forløb,
ulønnet praktik og obligatoriske ulønnede studieophold i
Danmark og i udlandet.
Sådanne regler er fastsat i bekendtgørelse nr. 1328 af 15. no-
vember 2016 om bachelor- og kandidatuddannelser ved uni-
versiteterne (uddannelsesbekendtgørelsen) som ændret ved
bekendtgørelse nr. 902 af 27. juni 2017 om ændring af be-
kendtgørelse om bachelor- og kandidatuddannelser ved uni-
versiteterne (uddannelsesbekendtgørelsen). Der er herunder
fastsat regler om betingelser for modtagelse af erkendtlig-
hed.
Som følge af forslaget om, at universiteterne kan udbyde en
akademisk overbygningsuddannelse, jf. lovforslagets § 1, nr.
6, og med henblik på at ensrette de retlige rammer for tilret-
telæggelsen af akademiske overbygningsuddannelser og
kandidatuddannelser, hvor dette vurderes at være hensigts-
mæssigt, foreslås det, at ministeren fastsætter regler om, at
studerende på akademiske overbygningsuddannelser kan
modtage en erkendtlighed under ulønnede projektorientere-
de forløb, ulønnet praktik og obligatoriske ulønnede studie-
ophold i Danmark og i udlandet.
Det forventes, at ministeren med denne bemyndigelse vil
fastsætte regler om de samme forhold, som der i de nugæl-
dende regler er fastsat herom.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, pkt.
3.1.3.1.
Til nr. 22
Universitetslovens § 19 omhandler ministerens tilskud til
universitetets undervisnings-, forsknings- og formidlings-
virksomhed og andre opgaver, som er henlagt til universite-
tet.
Efter § 19, stk. 2, fastsættes tilskud til universitetets udbud
af godkendte uddannelser i Danmark efter § 4, stk. 1, nr. 1
og 2, og §§ 4 b og 5 og tilskuddenes størrelse på de årlige
finanslove.
Med dette lovforslags § 1, nr. 6, foreslås det, at universitetet
som forskningsbaseret heltidsuddannelse kan udbyde 1-årig
akademisk overbygningsuddannelse på 60 ECTS-point, og
at akademisk overbygningsuddannelse derfor tilføjes som
nyt nr. 2 i universitetslovens § 4, stk. 1, der indeholder en
opregning af universiteternes forskningsbaserede heltidsud-
dannelser.
På den baggrund foreslås det, at ministeren også yder tilskud
til universiteternes udbud af godkendte akademiske over-
bygningsuddannelser.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, pkt.
3.1.3.1.
Til nr. 23
28
Efter universitetslovens § 19, stk. 1, yder ministeren tilskud
til universitetets undervisnings-, forsknings- og formidlings-
virksomhed og andre opgaver, som er henlagt til universite-
tet. Efter lovens § 19, stk. 2, fastsættes tilskud og tilskudde-
nes størrelse til universitetets udbud af godkendte uddannel-
ser i Danmark efter § 4, stk. 1, nr. 1 og 2, §§ 4 b og 5 på de
årlige finanslove. Sammensætningen af tilskud – tilskudde-
nes art – til universiteternes udbud af videregående uddan-
nelser bliver fastsat på de årlige finanslove.
Med dette lovforslags § 1, nr. 3, foreslås det, at et universitet
i særlige tilfælde kan udbyde en videregående uddannelse,
hvor dele af uddannelsen gennemføres i Grønland eller på
Færøerne.
I forlængelse heraf foreslås det, at universitetslovens § 19,
stk. 2, fastlægger, at godkendte uddannelser i Danmark,
hvortil der ydes tilskud efter bestemmelsens 1. pkt., også
omfatter videregående uddannelser efter lovens § 3, stk. 2,
dvs. videregående uddannelse, hvor dele af uddannelsen
gennemføres i Grønland eller på Færøerne.
Det foreslåede indebærer, at den danske stat yder alminde-
ligt uddannelsestilskud for uddannelsesdele både i Grønland
og på Færøerne svarende til tilsvarende uddannelsesdele i
Danmark, hvorved der i forhold til ydelse af tilskud til ud-
dannelser under ordningen ikke skelnes mellem Danmark og
Færøerne eller Grønland.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, pkt.
3.4.2.
Til nr. 24
Universitetslovens § 19, stk. 2, omhandler tilskud og til-
skuddenes størrelse til universitetets udbud af godkendte ud-
dannelser i Danmark. Efter bestemmelsens 2. pkt. fastsættes
tilskuddet i overensstemmelse med maksimumsrammer,
som ministeren har fastlagt for tilgangen til uddannelsen,
hvorefter der i bestemmelsen henvises til universitetslovens
§ 4, stk. 5, og § 4 b, stk. 3. Det følger af universitetslovens §
4 b, stk. 3, at ministeren kan fastlægge maksimumsrammer
for tilgangen til erhvervskandidatuddannelsen.
Det følger af dette lovforslags § 1, nr. 10, om udbud af aka-
demisk erhvervsoverbygningsuddannelse, at der indsættes et
nyt stykke i universitetslovens § 4 b, stk. 3, hvorved den nu-
gældende bestemmelse i § 4 b, stk. 3, bliver til § 4 b, stk. 4.
Som konsekvens heraf foreslås det, at henvisningen til § 4 b,
stk. 3, i universitetslovens § 19, stk. 2, ændres til en henvis-
ning til § 4 b, stk. 4.
Til nr. 25
Universitetslovens § 26 omhandler universiteternes opkræv-
ning af deltagerbetaling for deltagelse i undervisning og i
prøver og anden bedømmelse, der indgår i eksamen.
Efter § 26, stk. 2, skal universitetet opkræve fuld betaling
for deltagelse i undervisning og i prøver og anden bedøm-
melse, der indgår i eksamen, under heltids- og deltidsuddan-
nelse og erhvervskandidatuddannelse, i det omfang der ikke
er ydet tilskud eller givet friplads til aktiviteten, jf. § 19, stk.
1, 7 og 9, og § 20, stk. 1.
Med dette lovforslags § 1, nr. 6, foreslås det, at universitetet
som forskningsbaseret heltidsuddannelse kan udbyde akade-
misk overbygningsuddannelse på 60 ECTS-point. Det fore-
slås med § 1, nr. 9, at universiteterne også kan udbyde aka-
demisk overbygningsuddannelse på særlige vilkår for perso-
ner i sideløbende beskæftigelse under betegnelsen akade-
misk erhvervsoverbygningsuddannelse.
Som en konsekvens heraf og med henblik på en ensretning
af regelgrundlaget og herunder de økonomisk rammer for
universiteternes samlede udbud af forskningsbaserede ud-
dannelser foreslås det, at universitetet også skal opkræve
fuld betaling for deltagelse i undervisning og i prøver og an-
den bedømmelse, der indgår i eksamen, under akademisk er-
hvervsoverbygningsuddannelse, i det omfang der ikke er
ydet tilskud eller givet friplads til aktiviteten.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, pkt.
3.1.3.1.
Til nr. 26
Efter universitetslovens § 28, stk. 2, skal universitetets års-
rapport revideres af rigsrevisor i henhold til lov om revision
af statens regnskaber m.m., jf. lovbekendtgørelse nr. 101 af
19. januar 2012.
Der kan oprettes en intern revision efter aftale mellem
vedkommende minister og rigsrevisor efter § 9 i lov om re-
visionen af statens regnskaber m.m. for enkelte institutioner,
institutions- eller forvaltningsområder – en såkaldt § 9-afta-
le. I forbindelse med indgåelsen af en ny § 9-aftale for Ud-
dannelses- og Forskningsministeriets selvejende institutio-
ner lægger Rigsrevisionen op til en ny revisionsstrategi, der
udspringer af standarderne for offentlig revision (SOR).
Ændringen af revisionsstrategien betyder, at institutionernes
årsrapporter ikke vil blive revideret af Rigsrevisionen, men
at Rigsrevisionen vil have fokus på de oplysninger, der har
betydning for statsregnskabet, da det er statsregnskabet, som
Folketinget skal godkende.
Det foreslås på den baggrund at ændre universitetslovens §
28, stk. 2, således at det fastlægges i bestemmelsen, at uni-
versitetets regnskab revideres af rigsrevisor i henhold til lov
om revisionen af statens regnskaber m.m.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, pkt.
3.5.2.
Til nr. 27
29
Det fastlægges i universitetslovens § 28, stk. 5, at årsrappor-
ten skal underskrives af bestyrelsen og af rektor.
I forbindelse med indgåelsen af en ny § 9-aftale for Uddan-
nelses- og Forskningsministeriets selvejende institutioner i
henhold til § 9 i lov om revisionen af statens regnskaber
m.m. lægger Rigsrevisionen op til en ny revisionsstrategi,
der udspringer af standarderne for offentlig revision (SOR).
Ændringen af revisionsstrategien betyder, at institutionernes
årsrapporter ikke vil blive revideret af Rigsrevisionen, men
at Rigsrevisionen vil have fokus på de oplysninger, der har
betydning for statsregnskabet, da det er statsregnskabet, som
Folketinget skal godkende.
Det foreslås på den baggrund at ændre universitetslovens §
28, stk. 5, således at det fastlægges i bestemmelsen, at der
ved regnskabsårets afslutning udarbejdes en årsrapport.
Det fastholdes uændret, at årsrapporten skal underskrives af
bestyrelsen og af rektor.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, pkt.
3.5.2.
Til § 2
Til nr. 1
Efter § 1, stk. 1, i lov om erhvervsakademiuddannelser og
professionsbacheloruddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr.
986 af 18. august 2017, som ændret ved § 13 i lov nr. 311 af
25. april 2018 og § 6 i lov nr. 737 af 8. juni 2018, tilrette-
lægger uddannelses- og forskningsministeren erhvervsaka-
demiuddannelser og professionsbacheloruddannelser i et
samordnet videregående uddannelsessystem.
Institutioner, der udbyder erhvervsakademiuddannelser og
professionsbacheloruddannelser, skal tilrettelægge den en-
kelte uddannelse således, at den studerende inden for den
normerede studietid har mulighed for at gennemføre dele af
uddannelsen i udlandet, jf. § 8 i lov om erhvervsakademiud-
dannelser og professionsbacheloruddannelser.
Efter lovens § 17 a, stk. 4, fastsætter uddannelses- og forsk-
ningsministeren regler om udbud i udlandet. Der er fastsat
nærmere regler om udbud af erhvervsakademi- og professi-
onsbacheloruddannelser i udlandet i bekendtgørelse nr. 853
af 6. juli 2015 om udbud af danske erhvervsrettede videre-
gående uddannelser i udlandet. Efter bekendtgørelsens § 1,
stk. 1, godkender uddannelses- og forskningsministeren ud-
bud i udlandet af erhvervsakademiuddannelser, professions-
bacheloruddannelser, akademiuddannelser og diplomuddan-
nelser i henhold til denne bekendtgørelse.
Med den foreslåede § 7 b, stk. 1, foreslås det, at et erhvervs-
akademi eller en professionshøjskole i særlige tilfælde kan
godkendes til at udbyde en videregående uddannelse, såle-
des, at dele af uddannelsen skal gennemføres i Grønland el-
ler på Færøerne.
De uddannelser, der godkendes med gennemførelse af un-
dervisning i Danmark og i Grønland eller på Færøerne, vil
være underlagt de almindelige regler for akkreditering og
godkendelse, herunder prækvalifikation, jf. lov om akkredi-
tering af videregående uddannelsesinstitutioner, således at
den enkelte uddannelse er godkendt til en tilrettelæggelse
med undervisning i Grønland eller på Færøerne.
Det vil være en forudsætning, at der ikke er en tilsvarende
uddannelse i Grønland eller på Færøerne. Det vil sige, at ud-
dannelsen ikke må udkonkurrere eller erstatte eksisterende
nationale uddannelser, som er overtaget af selvstyret eller
hjemmestyret.
Den danske stat vil yde almindeligt uddannelsestilskud til
uddannelsesdele i Grønland og på Færøerne svarende til til-
svarende uddannelsesdele i Danmark, hvorved der i forhold
til ydelse af tilskud til uddannelser under ordningen ikke
skelnes mellem Danmark og Færøerne eller Grønland.
Med den foreslåede § 7 b, stk. 2, vil ministeren fastsætte
nærmere regler om udbud af uddannelser, hvor dele af un-
dervisningen gennemføres i Grønland eller på Færøerne.
Det forventes blandt andet, at ministeren med den foreslåede
bemyndigelse vil fastsætte en ramme, hvorefter de dele af
uddannelsens obligatoriske uddannelseselementer, herunder
praktik, der i henhold til uddannelsens studieordning skal
gennemføres i Grønland eller på Færøerne, højst kan udgøre
50 pct. af uddannelsens samlede ECTS-omfang.
Det forventes desuden, at ministeren vil fastsætte regler om,
at det er en betingelse, at den samlede danske uddannelse ef-
ter uddannelsesinstitutionens vurdering vil få et højere fag-
ligt kvalitetsniveau ved, at dele af undervisningen gennem-
føres i Grønland eller på Færøerne.
Der vil blive stillet krav om, at uddannelsesinstitutionen skal
have indgået en aftale med enten det grønlandske selvstyre
eller det færøske hjemmestyre om medfinansiering af eks-
traudgifter i forhold til f.eks. undervisning og lokaler, samt
at der stilles egnede studieboliger til rådighed for de stude-
rende i Grønland eller på Færøerne. Der skal være indgået
en rammeaftale med det grønlandske selvstyre eller det fær-
øske hjemmestyre på det tidspunkt, hvor uddannelsesinstitu-
tionen ansøger om at få prækvalificeret og godkendt den nye
uddannelse. Hvis det ikke er muligt at opnå et endeligt til-
sagn om medfinansiering på ansøgningstidspunktet, kan
godkendelsen gives på betingelse af, at uddannelsesinstituti-
onen på det tidligst mulige tidspunkt herefter opnår et ende-
ligt tilsagn om medfinansiering.
Det vil desuden være et krav, at de studerende ikke pålæg-
ges unødvendige merudgifter som følge af, at dele af under-
visningen gennemføres i Grønland eller på Færøerne. Unød-
vendige merudgifter relaterer sig ikke til den enkeltes rejse-
udgifter eller bosætnings- og leveomkostninger, men vil
30
f.eks. indebære, at de studerende ikke pålægges nogen form
for studieafgift.
Der forventes derudover fastsat regler om, at den enkelte ud-
dannelsesinstitution bærer ansvaret for, at uddannelsen og
tilrettelæggelsen af undervisningen, herunder prøver eller
anden bedømmelse samt klageadgang, følger de regler, som
gælder for den danske uddannelse.
Endelig forventes der fastsat regler om, at den enkelte ud-
dannelsesinstitution er forpligtet til at orientere ansøgere
om, at dele af uddannelsen gennemføres i Grønland eller på
Færøerne og vilkårene herfor, inden de ansøger om optagel-
se på uddannelsen.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, pkt.
3.4.2.
Til § 3
Til nr. 1
Efter § 1, stk. 1, i lov om maritime uddannelser, jf. lovbe-
kendtgørelse nr. 164 af 27. februar 2018, tilrettelægger ud-
dannelses- og forskningsministeren et samordnet system af
uddannelser med henblik på søfarts- og fiskerierhvervets
forskellige beskæftigelsesområder.
Institutioner, der udbyder videregående maritime uddannel-
ser af mere end 18 måneders varighed, skal tilrettelægge den
enkelte uddannelse således, at den studerende inden for den
normerede studietid har mulighed for at gennemføre dele af
uddannelsen i udlandet, jf. § 11 c i lov om maritime uddan-
nelser.
Uddannelses- og forskningsministeren kan i henhold til lo-
vens § 11 e fastsætte regler om den enkelte uddannelse såle-
des, at dele af uddannelsen skal gennemføres ved en eller
flere anerkendte udenlandske institutioner.
Med den foreslåede § 11 f, stk. 1, foreslås det, at en maritim
uddannelsesinstitution i særlige tilfælde kan godkendes til at
udbyde en videregående maritim uddannelse (professionsba-
chelorniveau), således at dele af uddannelsen skal gennem-
føres i Grønland eller på Færøerne.
De uddannelser, der godkendes med gennemførelse af un-
dervisning i Danmark og i Grønland eller på Færøerne, vil
være underlagt de almindelige regler for akkreditering og
godkendelse, herunder prækvalifikation, jf. lov om akkredi-
tering af videregående uddannelsesinstitutioner, således at
den enkelte uddannelse er godkendt til en tilrettelæggelse
med undervisning i Grønland eller på Færøerne.
Det vil være en forudsætning, at der ikke er en tilsvarende
uddannelse i Grønland eller på Færøerne. Det vil sige, at ud-
dannelsen ikke må udkonkurrere eller erstatte eksisterende
nationale uddannelser, som er overtaget af selvstyret eller
hjemmestyret.
Den danske stat vil yde almindeligt uddannelsestilskud til
uddannelsesdele i Grønland og på Færøerne svarende til til-
svarende uddannelsesdele i Danmark, hvorved der i forhold
til ydelse af tilskud til uddannelser under ordningen ikke
skelnes mellem Danmark og Færøerne eller Grønland.
Med den foreslåede bestemmelse i § 11 f, stk. 2, vil ministe-
ren fastsætte nærmere regler om udbud af uddannelser, hvor
dele af undervisningen gennemføres i Grønland eller på
Færøerne.
Det forventes blandt andet, at ministeren med den foreslåede
bemyndigelse vil fastsætte en ramme, hvorefter de dele af
uddannelsens obligatoriske uddannelseselementer, herunder
praktik, der i henhold til uddannelsens studieordning skal
gennemføres i Grønland eller på Færøerne, højst kan udgøre
50 pct. af uddannelsens samlede ECTS-omfang.
Det forventes desuden, at ministeren vil fastsætte regler om,
at det er en betingelse, at den samlede danske uddannelse ef-
ter uddannelsesinstitutionens vurdering vil få et højere fag-
ligt kvalitetsniveau ved, at dele af undervisningen gennem-
føres i Grønland eller på Færøerne.
Der vil blive stillet krav om, at uddannelsesinstitutionen skal
have indgået en aftale med enten det grønlandske selvstyre
eller det færøske hjemmestyre om medfinansiering af eks-
traudgifter i forhold til f.eks. undervisning og lokaler, samt
at der stilles egnede studieboliger til rådighed for de stude-
rende i Grønland eller på Færøerne. Der skal være indgået
en rammeaftale med det grønlandske selvstyre eller det fær-
øske hjemmestyre på det tidspunkt, hvor uddannelsesinstitu-
tionen ansøger om at få prækvalificeret og godkendt den nye
uddannelse. Hvis det ikke er muligt at opnå et endeligt til-
sagn om medfinansiering på ansøgningstidspunktet, kan
godkendelsen gives på betingelse af, at uddannelsesinstituti-
onen på det tidligst mulige tidspunkt herefter opnår et ende-
ligt tilsagn om medfinansiering.
Det vil desuden være et krav, at de studerende ikke pålæg-
ges unødvendige merudgifter som følge af, at dele af under-
visningen gennemføres i Grønland eller på Færøerne. Unød-
vendige merudgifter relaterer sig ikke til den enkeltes rejse-
udgifter eller bosætnings- og leveomkostninger, men vil
f.eks. indebære, at de studerende ikke pålægges nogen form
for studieafgift.
Der forventes derudover fastsat regler om, at den enkelte ud-
dannelsesinstitution bærer ansvaret for, at uddannelsen og
tilrettelæggelsen af undervisningen, herunder prøver eller
anden bedømmelse samt klageadgang, følger de regler, som
gælder for den danske uddannelse.
Endelig forventes der fastsat regler om, at den enkelte ud-
dannelsesinstitution er forpligtet til at orientere ansøgere
om, at dele af uddannelsen gennemføres i Grønland eller på
Færøerne og vilkårene herfor, inden de ansøger om optagel-
se på uddannelsen.
31
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, pkt.
3.4.2.
Til § 4
Til nr. 1
Efter § 54, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf.
lovbekendtgørelse nr. 1213 af 11. oktober 2018, som senest
ændret ved § 1 i lov nr. 1710 af 27. december 2018, kan per-
soner, der har gennemført en erhvervsmæssig uddannelse,
der er normeret til mindst 18 måneders varighed, en er-
hvervsgrunduddannelse i henhold til lov om erhvervsgrund-
uddannelse m.v. eller en integrationsgrunduddannelse i hen-
hold til lov om integrationsgrunduddannelse (igu), under
visse betingelser opnå ret til dagpenge 1 måned efter uddan-
nelsens afslutning.
Med den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 1, nr. 6,
foreslås det, at universiteterne som noget nyt kan udbyde
akademisk overbygningsuddannelse, der er en forskningsba-
seret heltidsuddannelse normeret til 60 ECTS-point. Med
lovforslagets § 1, nr. 10, foreslås det, at universiteterne kan
udbyde akademisk overbygningsuddannelse på særlige vil-
kår for personer i sideløbende beskæftigelse (akademisk er-
hvervsoverbygningsuddannelse).
Den akademiske overbygningsuddannelse vil være med
fuldt statstilskud, uden deltagerbetaling og med mulighed
for SU. Akademisk overbygningsuddannelse udbydes på
særlige vilkår for personer i sideløbende beskæftigelse (aka-
demisk erhvervsoverbygningsuddannelse) og vil derfor ikke
give mulighed for SU. Den akademiske overbygningsuddan-
nelse vil være indplaceret på niveau 7 i kvalifikationsram-
men for videregående uddannelse, hvilket er det samme ni-
veau, som en kandidatuddannelse er indplaceret på.
Det er hensigten at ensrette de retlige rammer for den akade-
miske overbygningsuddannelse i forhold til kandidatuddan-
nelsen, hvor dette vurderes at være hensigtsmæssigt. Det
forventes således fastsat, at den akademiske overbygnings-
uddannelse skal være et selvstændigt afrundet, forsknings-
baseret uddannelsesforløb, hvilket også gælder for kandidat-
uddannelsen.
Det foreslås på den baggrund, at det indsættes i § 54, stk. 1,
i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., at personer, der har
gennemført en akademisk overbygningsuddannelse, herun-
der en akademisk erhvervsoverbygningsuddannelse, også
kan opnå ret til arbejdsløshedsdagpenge (dimittendrettighe-
der).
Forslaget indebærer, at personer, der har gennemført en aka-
demisk overbygningsuddannelse, herunder en akademisk er-
hvervsoverbygningsuddannelse, sidestilles med personer,
der har gennemført en kandidatuddannelse for så vidt angår
deres muligheder for at opfylde betingelserne for opnåelse
af ret til dagpenge (dimittendrettigheder).
Det foreslås, at denne regel træder i kraft den 1. juli 2019, jf.
dette lovforslags § 6, stk. 1.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 4, nr. 2, med tilhø-
rende bemærkninger.
Til nr. 2
Efter den gældende § 54, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsfor-
sikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1213 af 11. oktober
2018, som senest ændret ved § 1 i lov nr. 1710 af 27. de-
cember 2018, kan personer, der har gennemført en erhvervs-
mæssig uddannelse, der er normeret til mindst 18 måneders
varighed, en erhvervsgrunduddannelse i henhold til lov om
erhvervsgrunduddannelse m.v. eller en integrationsgrundud-
dannelse i henhold til lov om integrationsgrunduddannelse
(igu), under visse betingelser opnå ret til dagpenge 1 måned
efter uddannelsens afslutning.
Ved § 29, nr. 2, i lov nr. 745 af 8. juni 2018 er der vedtaget
en ændring af § 54, stk. 1, 1. pkt., således, at bestemmelsen
udvides til også at omfatte en erhvervsgrunduddannelse på
højeste niveau i henhold til lov om forberedende grundud-
dannelse. Denne bestemmelse træder i kraft den 1. august
2019, jf. § 30, stk. 3, i lov nr. 745 af 8. juni 2018.
Den foreslåede bestemmelse er således en sammenskrivning
af gældende ret og den ændring, der følger af dette lovfor-
slags § 4, nr. 1, samt den ændring, der følger af § 29, stk. 2, i
lov nr. 745 af 8. juni 2018, og som træder i kraft den 1. au-
gust 2019.
Det foreslås, at personer, der i medfør af regler fastsat efter
den gældende § 54, stk. 2, i lov om arbejdsløshedsforsikring
m.v. har gennemført en erhvervsmæssig uddannelse, der er
normeret til mindst 18 måneders varighed, en erhvervs-
grunduddannelse i henhold til lov om erhvervsgrunduddan-
nelse m.v., en erhvervsgrunduddannelse på højeste niveau i
henhold til lov om forberedende grunduddannelse, en akade-
misk overbygningsuddannelse eller akademisk erhvervs-
overbygningsuddannelse i henhold til lov om universiteter
eller en integrationsgrunduddannelse i henhold til lov om in-
tegrationsgrunduddannelse (igu), kan opnå ret til dagpenge 1
måned efter uddannelsens afslutning, hvis arbejdsløsheds-
kassen har modtaget skriftlig anmodning om optagelse på
baggrund af uddannelsen senest 2 uger efter uddannelsens
afslutning.
Dette svarer til gældende regler, dog med den ændring, at
det også er muligt at opnå ret til dagpenge på grundlag af en
erhvervsgrunduddannelse på højeste niveau i henhold til lov
om forberedende grunduddannelse og en akademisk over-
bygningsuddannelse, herunder en akademisk erhvervsover-
bygningsuddannelse, i henhold til lov om universiteter.
Det foreslås, at denne regel træder i kraft den 1. august
2019, jf. dette lovforslags § 6, stk. 2.
32
Forslaget betyder, at loven pr. 1. august 2019 kommer til at
omfatte såvel ændringen efter § 4, nr. 1, i dette lovforslag
som ændringen i § 29, nr. 2, i lov nr. 745 af 8. juni 2018.
Til nr. 3
Efter § 62 a i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., må ar-
bejdsløshedsdagpenge ikke udbetales til et medlem, der del-
tager i uddannelse.
Et medlem kan dog bevare retten til arbejdsløshedsdagpenge
ved deltagelse i uddannelse, hvis undervisningens varighed
er under 20 timer om ugen og uddannelsen ikke er godkendt
som støtteberettigende efter lov om statens uddannelsesstøt-
te, i det omfang den udbydes som en heltidsuddannelse.
Dette finder ikke anvendelse på ph.d.-uddannelser og er-
hvervskandidatuddannelser omfattet af lov om universiteter
og lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutio-
ner.
Retten til arbejdsløshedsdagpenge kan også bevares ved del-
tagelse i enkeltfagsundervisning på gymnasialt niveau under
20 timer om ugen, i undervisning svarende til folkeskolens
8.-10. klassetrin og under deltagelse i jobrettet uddannelse
efter kapitel 8 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Der kan dog ikke udbetales arbejdsløshedsdagpenge for ti-
mer, hvor medlemmet modtager godtgørelse efter lov om
godtgørelse og tilskud til befordring ved deltagelse i er-
hvervsrettet voksen- og efteruddannelse eller støtte efter lov
om statens voksenuddannelsesstøtte, eller hvis et medlem
afbryder et arbejdsforhold for at deltage i uddannelse eller
undlader at afbryde uddannelsen for at påtage sig arbejde.
De gældende regler betyder, at det er muligt for et medlem
at deltage i erhvervsforberedende uddannelser og efterud-
dannelsesaktiviteter, samtidig med at pågældende bevarer
retten til arbejdsløshedsdagpenge og står til rådighed for ar-
bejdsmarkedet.
Det indebærer blandt andet, at det er muligt at følge uddan-
nelser, der er udbudt i voksen- og efteruddannelsessystemet,
f.eks. master-, diplom- og akademiuddannelser. Fælles for
disse uddannelser er, at de er tilrettelagt som deltidsuddan-
nelser, der – ud over en adgangsgivende videregående ud-
dannelse – forudsætter mellem 2 og 3 års erhvervserfaring.
Herudover er det muligt at deltage i meritlærer- og pædagog-
uddannelserne. Disse uddannelser giver ikke ret til statens
uddannelsesstøtte, og der opkræves deltagerbetaling.
Som anført i de almindelige bemærkninger pkt. 3.1.3.1.
foreslås det, at den akademiske erhvervsoverbygningsud-
dannelse tilrettelægges og gennemføres inden for rammerne
af den gældende ordning for erhvervskandidatuddannelser,
herunder at den akademiske erhvervsoverbygningsuddannel-
se tilrettelægges som deltidsuddannelse, og at uddannelsen
ikke giver ret til statens uddannelsesstøtte under uddannel-
sen.
Det indebærer, at de studerende på den akademiske er-
hvervsoverbygningsuddannelse sideløbende med uddannel-
sen skal have relevant beskæftigelse på mindst 25 timer om
ugen eller være iværksætter med en fagligt relevant, selv-
stændig virksomhed eller være tilknyttet et offentligt eller
privat iværksættermiljø og i et reelt iværksætterforløb.
Den foreslåede ordning indebærer, at deltagerne i den aka-
demiske erhvervsoverbygningsuddannelse – på samme må-
de som deltagere i erhvervskandidatuddannelsen – kan opnå
dimittendrettigheder på baggrund af uddannelsen på samme
måde som fuldtidsstuderende. Der vil blive fastsat regler
herom på bekendtgørelsesniveau.
Det foreslås, at det eksisterende princip om, at det ikke skal
være muligt at få arbejdsløshedsdagpenge samtidig med del-
tagelse i en uddannelse, som giver dimittendrettigheder, og-
så skal gælde for den akademiske erhvervsoverbygningsud-
dannelse.
Dette svarer til, hvad der gælder for den nugældende ord-
ning for erhvervskandidatuddannelse.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, pkt.
3.1.1.4. og 3.1.3.1.
Til § 5
Til nr. 1
Det følger af § 29, nr. 2, i lov nr. 745 af 8. juni 2018, at det
indsættes i § 54, stk. 1, 1. pkt., i lov om arbejdsløshedsfor-
sikring m.v., at personer, der har gennemført en erhvervs-
grunduddannelse på højeste niveau i henhold til forslag til
lov om forberedende grunduddannelse kan opnå ret til ar-
bejdsløshedsdagpenge (dimittendrettigheder).
Med dette lovforslags § 4, nr. 2, foreslås det af lovtekniske
grunde at nyaffatte § 54, stk. 1, 1. pkt., i lov om arbejdsløs-
hedsforsikring m.v. som følge af, at § 29, nr. 2, i lov nr. 745
af 8. juni 2018, først træder i kraft den 1. august 2019, jf. §
30, stk. 3, i lov nr. 745 af 8. juni 2018.
Som en konsekvens heraf foreslås § 29, nr. 2, i lov nr. 745
af 8. juni 2018, ophævet.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 4, nr. 2, med tilhø-
rende bemærkninger.
Til § 6
Det foreslås med bestemmelsen i stk. 1, at loven træder i
kraft den 1. juli 2019.
Det foreslås med bestemmelsen i stk. 2, at nyaffattelsen af §
54, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. dette
lovforslags § 4, stk. 2, og at ophævelsen af § 29, nr. 2, i lov
nr. 745 af 8. juni 2018, jf. dette lovforslags § 5, nr. 1, først
33
skal træde i kraft den 1. august 2019. Dette er en konse-
kvens af, at den ændring, der er foretaget af bestemmelsen
ved § 29, nr. 2, i lov nr. 745 af 8. juni 2018, først træder i
kraft den 1. august 2019, jf. § 30, stk. 3, i lov nr. 745 af 8.
juni 2018.
Med den foreslåede bestemmelse i stk. 3, foreslås det, at
lovforslagets § 1, nr. 16, får virkning fra den 1. januar 2019.
Det indebærer, at ministeren kan fastsætte regler om, at alle
bachelorer, der har afsluttet deres bacheloruddannelse efter
den 1. januar 2019, bevarer retten til optagelse på en kandi-
datuddannelse, der bygger oven på bacheloruddannelsen, i
en nærmere afgrænset, kortere årrække, f.eks. 3 år, efter af-
slutning af bacheloruddannelsen.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærk-
ninger, pkt. 3.3.3.
Med den foreslåede bestemmelse i stk. 4, vil de regler, der
med hjemmel i universitetslovens § 3, stk. 1, 4. pkt., er fast-
sat i bekendtgørelse om bachelor- og kandidatuddannelser
ved universiteterne (uddannelsesbekendtgørelsen), jf. be-
kendtgørelse nr. 1328 af 15. november 2016, forblive i kraft,
indtil de ophæves eller afløses af andre forskrifter udstedt
med hjemmel i universitetsloven. Uddannelses- og forsk-
ningsministerens bemyndigelse til at udstede regler i hen-
hold til universitetslovens § 3, stk. 1, 4. pkt., er udmøntet i
kapitel 6 i uddannelsesbekendtgørelsen. Der er tale om en
ordensmæssig bestemmelse.
Universitetsloven, lov om erhvervsakademiuddannelser og
professionsbacheloruddannelser, lov om maritime uddannel-
ser og lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., der ændres
med dette lovforslag, gælder ikke for Færøerne og Grøn-
land.
Derfor skal denne lov heller ikke skal gælde for Færøerne
og Grønland.
34
Bilag
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering Lovforslaget
§ 1
I universitetsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 172 af 27. fe-
bruar 2018, som ændret ved § 12 i lov nr. 311 af 25. april
2018 og § 1 i lov nr. 737 af 8. juni 2018, foretages følgende
ændringer:
§ 3. Universitetet beslutter, hvilke forskningsbaserede ud-
dannelser det vil udbyde i Danmark inden for sine fagområ-
der. Universitetet eller universitetets udbud af uddannelser
efter § 4, stk. 1, nr. 1 og 2, og § 5, stk. 1, skal kvalitetssikres,
og nye uddannelser skal prækvalificeres og godkendes i hen-
hold til lov om akkreditering af videregående uddannelsesin-
stitutioner, inden de udbydes. Ved udbud i Danmark efter 1.
pkt. forstås også de særlige tilfælde, hvor dele af en uddan-
nelse er udlagt til et universitet i udlandet (udlagt undervis-
ning). Ministeren fastsætter nærmere regler om udlagt un-
dervisning.
1. I § 3, stk. 1, 2. pkt., ændres »§ 4, stk. 1, nr. 1 og 2,« til: »§
4, stk. 1, nr. 1-3,«.
2. § 3, stk. 1, 4. pkt., ophæves
3. I § 3 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
»Stk. 2. Universitetet kan i særlige tilfælde udbyde en vide-
regående uddannelse, hvor dele af uddannelsen gennemføres
i Grønland eller på Færøerne.«
Stk. 2. --- Stk. 2 bliver herefter stk. 3.
4. I § 3 indsættes som stk. 4:
»Stk. 4. Ministeren fastsætter nærmere regler om udlagt un-
dervisning. Ministeren fastsætter desuden nærmere regler
om uddannelse, hvor dele af uddannelsen gennemføres i
Grønland eller på Færøerne.«
§ 3 a. ---
Stk. 2. Universitetet kan i samarbejde med udenlandske uni-
versiteter udbyde uddannelser efter § 4, stk. 1, nr. 2, som led
i EU-studieprogrammer om Erasmus Mundus, hvor uddan-
nelsens enkelte dele gennemføres ved universitetet og ved et
eller flere af de udenlandske universiteter efter aftale mellem
de pågældende universiteter (Erasmus Mundus-kandidatud-
dannelser).
Stk. 3-7. ---
5. I § 3 a, stk. 2, ændres »§ 4, stk. 1, nr. 2« til: »§ 4, stk. 1,
nr. 3«.
§ 4. Universitetet kan udbyde følgende forskningsbaserede
heltidsuddannelser, som er selvstændige, afrundede uddan-
nelsesforløb:
1) Bacheloruddannelse på 180 ECTS-point.
2) Kandidatuddannelse på 120 ECTS-point.
3) Ph.d.-uddannelse på 180 ECTS-point.
6. I § 4, stk. 1, indsættes efter nr. 1 som nyt nummer:
»2) Akademisk overbygningsuddannelse på 60 ECTS-po-
int.«
Stk. 2-3. --- Nr. 2 og 3 bliver herefter nr. 3 og 4.
Stk. 4. Universiteterne kan indskrive studerende sideløbende
på kandidat- og ph.d.-uddannelsen, jf. stk. 1, nr. 2 og 3.
Stk. 5. ---
7. I § 4, stk. 4, ændres »stk. 1, nr. 2 og 3« til: »stk. 1, nr. 3 og
4«.
35
§ 4 a. Universitetet kan udbyde ekstra uddannelsesaktivitet
til talentfulde studerende, der er optaget på en bachelor- eller
kandidatuddannelse.
Stk. 2. ---
8. I § 4 a, stk. 1, indsættes efter »bachelor-«: », akademisk
overbygnings-«.
§ 4 b. Universitetet kan efter ministerens godkendelse udby-
de en kandidatuddannelse efter § 4, stk. 1, nr. 2, på særlige
vilkår for personer i sideløbende beskæftigelse (erhvervs-
kandidatuddannelse).
9. I § 4 b, stk. 1, ændres »§ 4, stk. 1, nr. 2« til: »§ 4, stk. 1,
nr. 3«.
10. I § 4 b indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
»Stk. 2. Universitetet kan udbyde en akademisk overbyg-
ningsuddannelse efter § 4, stk. 1, nr. 2, på særlige vilkår for
personer i sideløbende beskæftigelse (akademisk erhvervs-
overbygningsuddannelse).«
Stk. 2. Ministeren kan bestemme, at en godkendelse efter
stk. 1 bortfalder, således at yderligere optag på erhvervskan-
didatuddannelsen skal ophøre.
Stk. 2-5 bliver herefter stk. 3-6.
Stk. 3. Ministeren kan fastlægge maksimumsrammer for til-
gangen til erhvervskandidatuddannelsen.
11. I § 4 b, stk. 3, der bliver stk. 4, indsættes efter »erhvervs-
kandidatuddannelsen«: »og den akademiske erhvervsover-
bygningsuddannelse«.
Stk. 4. Universitetet kan hos told- og skatteforvaltningen
indhente de oplysninger om den studerende, der er nødven-
dige for kontrol af, om den studerende under hele uddannel-
sesforløbet opfylder betingelserne for optagelse på erhvervs-
kandidatuddannelsen. Universitetet kan i denne forbindelse
også indhente oplysninger via indkomstregisteret, jf. § 7 i
lov om et indkomstregister. Universitetet kan i forbindelse
hermed foretage samkøring i kontroløjemed af oplysninger
fra egne registre med oplysninger fra told- og skatteforvalt-
ningen.
12. I § 4 b, stk. 4, 1. pkt., der bliver stk. 5, 1. pkt., indsættes
efter »erhvervskandidatuddannelsen«: »og den akademiske
erhvervsoverbygningsuddannelse«.
Stk. 5. Ministeren fastsætter nærmere regler om erhvervs-
kandidatuddannelsen, herunder om udbud og kriterier for
godkendelse samt særlige vilkår for studerende.
13. I § 4 b, stk. 5, der bliver stk. 6, indsættes efter »erhvervs-
kandidatuddannelsen«: »og den akademiske erhvervsover-
bygningsuddannelse«.
§ 5. Universitetet kan som deltidsuddannelse udbyde følgen-
de forskningsbaserede uddannelsesaktiviteter:
1) --
2) --
3) Supplerende uddannelsesaktivitet med henblik på at op-
fylde adgangskrav på kandidatuddannelse.
Stk. 2. ---
14. I § 5, stk. 1, nr. 3, indsættes efter »adgangskrav på«:
»akademisk overbygnings- eller«.
§ 6. Universitetet kan inden for sine fagområder tildele ba-
chelorgraden, kandidatgraden, ph.d.-graden og doktorgra-
den. Desuden kan universitetet tildele mastergraden.
Stk. 2. ---
15. I § 6, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »bachelorgraden,«:
»den akademiske overbygningsgrad,«.
§ 8. Ministeren fastsætter generelle regler om uddannelse,
herunder prøver, eksaminer og censur, jf. §§ 4, 4 b og 5, om
titler, som er knyttet til uddannelse, jf. § 6, og om adgang til
og optagelse på uddannelse, herunder supplerende uddannel-
sesaktivitet, jf. § 5, stk. 1, nr. 3. Ministeren kan herunder
fastsætte nærmere regler om særlig anvendelse af karakter-
krav. Ministeren fastsætter nærmere regler om klage over af-
gørelser i forbindelse med prøver og eksaminer, herunder
16. I § 8, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »jf. § 5, stk. 1, nr. 3«:
», og ret til optagelse på kandidatuddannelse og betingelser
herfor«.
17. I § 8, stk. 1, 2. pkt., indsættes efter »om særlig anvendel-
se af«: »adgangsprøver og«.
36
om, at omprøve og ombedømmelse kan resultere i en lavere
karakter.
Stk. 2. ---
Stk. 3. Ministeren fastsætter regler om universitetets pligt til
at fastsætte interne regler om tilmelding og framelding af
studerende til uddannelsens fag og prøver ved de enkelte ba-
chelor- og kandidatuddannelser, jf. § 4, stk. 1, nr. 1 og 2, og
§ 4 b, herunder eventuelle krav til studieaktivitet. Ministeren
fastsætter desuden regler om tilmelding af bachelorstuderen-
de til fag og prøver på kandidatuddannelse.
18. I § 8, stk. 3, 1. pkt., ændres »bachelor- og kandidatud-
dannelser, jf. § 4, stk. 1, nr. 1 og 2« til: »bachelor-, akademi-
ske overbygnings- og kandidatuddannelser, jf. § 4, stk. 1, nr.
1-3«.
19. I § 8, stk. 3, 2. pkt., indsættes efter »fag og prøver på«:
»akademisk overbygnings- og«.
Stk. 4-5. ---
Stk. 6. Ministeren kan fastsætte regler om, at studerende på
bachelor- og kandidatuddannelser, jf. § 4, stk. 1, nr. 1 og 2,
kan deltage i og modtage løn under projektorienterede forløb
i udlandet, hvis der er lovkrav om mindsteløn i det pågæl-
dende land under sådanne forløb.
20. I § 8, stk. 6, ændres »bachelor- og kandidatuddannelser,
jf. § 4, stk. 1, nr. 1 og 2« til: »bachelor-, akademiske over-
bygnings- og kandidatuddannelser, jf. § 4, stk. 1, nr. 1-3«.
Stk. 7. Ministeren kan endvidere fastsætte regler om, at ba-
chelor- og kandidatstuderende kan modtage en erkendtlig-
hed under ulønnede projektorienterede forløb, ulønnet prak-
tik og obligatoriske ulønnede studieophold i Danmark og i
udlandet.
21. I § 8, stk. 7, indsættes efter »bachelor-«: », akademiske
overbygnings-«.
§ 19. ---
Stk. 2. Tilskud til universitetets udbud af godkendte uddan-
nelser i Danmark efter § 4, stk. 1, nr. 1 og 2, og §§ 4 b og 5
og tilskuddenes størrelse fastsættes på de årlige finanslove.
Ved uddannelser, for hvilke ministeren har fastlagt maksi-
mumsrammer for tilgangen til uddannelsen, jf. § 4, stk. 5, og
§ 4 b, stk. 3, fastsættes tilskuddet i overensstemmelse her-
med.
22. I § 19, stk. 2, 1. pkt., ændres »§ 4, stk. 1, nr. 1 og 2« til:
»§ 4, stk. 1, nr. 1-3«.
23. I § 19, stk. 2, indsættes efter 1. pkt. som nyt punktum:
»Godkendte uddannelser i Danmark omfatter også videregå-
ende uddannelser efter § 3, stk. 2.«
24. I § 19, stk. 2, 2. pkt., der bliver 3. pkt., ændres »§ 4 b,
stk. 3« til: »§ 4 b, stk. 4«.
Stk. 3-11. ---
§ 26. ---
Stk. 2. Universitetet skal opkræve fuld betaling for deltagel-
se i undervisning og i prøver og anden bedømmelse, der ind-
går i eksamen, under heltids- og deltidsuddannelse og er-
hvervskandidatuddannelse, i det omfang der ikke er ydet til-
skud eller givet friplads til aktiviteten, jf. § 19, stk. 1, 7 og 9,
og § 20, stk. 1.
Stk. 3-9. ---
25. I § 26, stk. 2, indsættes efter »heltids- og deltidsuddan-
nelse og«: »akademisk erhvervsoverbygnings- og«.
§ 28. --
Stk. 2. Universitetets årsrapport revideres af rigsrevisor i
henhold til lov om revisionen af statens regnskaber m.m.
Stk. 3-4. --
26. I § 28, stk. 2, ændres »årsrapport« til: »regnskab«.
Stk. 5. Årsrapporten skal underskrives af bestyrelsen og af
rektor, jf. § 10, stk. 5, og § 14, stk. 8.
Stk. 6. --
27. I § 28, stk. 5, indsættes før 1. pkt. som nyt punktum:
»Ved regnskabsårets afslutning udarbejdes en årsrapport.«
§ 2
37
I lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbache-
loruddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 986 af 18. august
2017, som ændret ved § 13 i lov nr. 311 af 25. april 2018 og
§ 6 i lov nr. 737 af 8. juni 2018, foretages følgende ændring:
1. Efter § 7 a indsættes i kapitel 2:
»§ 7 b. Institutionen kan i særlige tilfælde udbyde en videre-
gående uddannelse, hvor dele af uddannelsen gennemføres i
Grønland eller på Færøerne.
Stk. 2. Uddannelses- og forskningsministeren fastsætter nær-
mere regler om uddannelse, hvor dele af uddannelsen gen-
nemføres i Grønland eller på Færøerne.«
§ 3
I lov om maritime uddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 164
af 27. februar 2018, som ændret ved § 15 i lov nr. 311 af 25.
april 2018 og § 5 i lov nr. 737 af 8. juni 2018, foretages føl-
gende ændring:
1. Efter § 11 e indsættes:
»§ 11 f. Institutionen kan i særlige tilfælde udbyde en vide-
regående uddannelse, hvor dele af uddannelsen gennemføres
i Grønland eller på Færøerne.
Stk. 2. Uddannelses- og forskningsministeren fastsætter nær-
mere regler om videregående uddannelse, hvor dele af ud-
dannelsen gennemføres i Grønland eller på Færøerne.«
§ 4
I lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørel-
se nr. 1213 af 11. oktober 2018, som senest ændret ved § 1 i
lov nr. 1710 af 27. december 2018, foretages følgende æn-
dringer:
§ 54. Personer, der i medfør af regler fastsat efter stk. 2 har
gennemført en erhvervsmæssig uddannelse, der er normeret
til mindst 18 måneders varighed, en erhvervsgrunduddannel-
se i henhold til lov om erhvervsgrunduddannelse m.v. eller
en integrationsgrunduddannelse i henhold til lov om integra-
tionsgrunduddannelse (igu), opnår ret til dagpenge 1 måned
efter uddannelsens afslutning, hvis arbejdsløshedskassen har
modtaget skriftlig anmodning om optagelse på baggrund af
uddannelsen senest 2 uger efter uddannelsens afslutning.
[…]
1. I § 54, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »en erhvervsgrundud-
dannelse i henhold til lov om erhvervsgrunduddannelse
m.v.«: », en akademisk overbygningsuddannelse, herunder
en akademisk erhvervsoverbygningsuddannelse, i henhold
til lov om universiteter«.
2. § 54, stk. 1, 1. pkt., affattes således:
»Personer, der i medfør af regler fastsat efter stk. 2 har gen-
nemført en erhvervsmæssig uddannelse, der er normeret til
mindst 18 måneders varighed, en erhvervsgrunduddannelse i
henhold til lov om erhvervsgrunduddannelse m.v., en er-
hvervsgrunduddannelse på højeste niveau i henhold til lov
om forberedende grunduddannelse, en akademisk overbyg-
ningsuddannelse, herunder en akademisk erhvervsoverbyg-
ningsuddannelse, i henhold til lov om universiteter eller en
integrationsgrunduddannelse i henhold til lov om integrati-
onsgrunduddannelse (igu), opnår ret til dagpenge 1 måned
efter uddannelsens afslutning, hvis arbejdsløshedskassen har
modtaget skriftlig anmodning om optagelse på baggrund af
uddannelsen senest 2 uger efter uddannelsens afslutning.«
Stk. 2. ---
38
§ 62 a. ---
Stk. 2. Et medlem kan dog bevare dagpengeretten ved delta-
gelse i uddannelse, hvis undervisningens varighed er under
20 timer om ugen og uddannelsen ikke er godkendt som
støtteberettigende efter lov om statens uddannelsesstøtte, i
det omfang den udbydes som heltidsuddannelse. 1. pkt. fin-
der dog ikke anvendelse på ph.d.-uddannelser og erhvervs-
kandidatuddannelser omfattet af lov om universiteter og lov
om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner.
Dagpengeretten kan ligeledes bevares ved deltagelse i en-
keltfagsundervisning på gymnasialt niveau under 20 timer
om ugen og i undervisning svarende til folkeskolens 8.-10.
klassetrin. Dagpengeretten bevares endvidere under delta-
gelse i jobrettet uddannelse efter kapitel 8 a i lov om en ak-
tiv beskæftigelsesindsats. Der kan ikke udbetales dagpenge
for timer, hvor medlemmet modtager godtgørelse efter lov
om godtgørelse og tilskud til befordring ved deltagelse i er-
hvervsrettet voksen- og efteruddannelse eller støtte efter lov
om statens voksenuddannelsesstøtte.
3. I § 62 a, stk. 2, 2. pkt., indsættes efter »ph.d.-uddannel-
ser«: », akademiske erhvervsoverbygningsuddannelser«.
Stk. 3-4. ---
§ 5
I lov nr. 745 af 8. juni 2018 om ændring af avu-loven, lov
om befordringsrabat til uddannelsessøgende i ungdomsud-
dannelser m.v., lov om Danmarks Evalueringsinstitut, lov
om forberedende voksenundervisning og ordblindeundervis-
ning for voksne, lov om individuel boligstøtte og forskellige
andre love og om ophævelse af lov om erhvervsgrunduddan-
nelse m.v., lov om kombineret ungdomsuddannelse, lov om
produktionsskoler og lov om Rådet for Ungdomsuddannel-
ser foretages følgende ændring:
2. I § 54, stk. 1, indsættes efter »en erhvervsgrunduddannel-
se i henhold til lov om erhvervsgrunduddannelse m.v.«: »,
en erhvervsgrunduddannelse på højeste niveau i henhold til
lov om forberedende grunduddannelse«.
1. § 29, nr. 2, ophæves
39