Fremsat den 13. marts 2019 af beskæftigelsesministeren (Troels Lund Poulsen)

Fremsat den 13. marts 2019 af beskæftigelsesministeren (Troels Lund Poulsen)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om arbejdsmiljø
(Andre målrettede indsatser end risikobaserede tilsyn m.v.)
§ 1
I lov om arbejdsmiljø, jf. lovbekendtgørelse nr. 1084 af
19. september 2017, som ændret ved lov nr. 1543 af 19.
december 2017 og lov nr. 700 af 8. juni 2018, foretages
følgende ændringer:
1. § 67, stk. 1, nr. 1 og 2, ophæves, og i stedet indsættes:
»1) Otte medlemmer indstillet af Fagbevægelsens Hoved-
organisation.«
Nr. 3-9 bliver herefter nr. 2-8.
2. I § 72 a indsættes som stk. 5:
»Stk. 5. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere
regler om, at Arbejdstilsynet inden for bestemte virksom-
heds- eller branchegrupper gennemfører andre målrettede
indsatser end tilsyn efter stk. 1.«
3. § 81 a, stk. 1, nr. 1 og 2, ophæves, og i stedet indsættes:
»1) Fire medlemmer indstillet af Fagbevægelsens Hovedor-
ganisation.«
Nr. 3-10 bliver herefter nr. 2-9.
§ 2
Loven træder i kraft den 1. juli 2019.
Lovforslag nr. L 196 Folketinget 2018-19
Beskæftigelsesmin.,
Arbejdstilsynet, j.nr. 20195200388
BE007955
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1. Indledning
Det er vigtigt, at Arbejdstilsynet kan gennemføre det tilsyn,
som passer bedst til den branchegruppe eller virksomheds-
gruppe, som skal besøges. Derfor er der behov for, at Ar-
bejdstilsynet får mulighed for at erstatte det risikobaserede
tilsyn med andre former for målrettede indsatser, når disse
viser sig mere hensigtsmæssige i forhold til bestemte bran-
che- eller virksomhedsgrupper.
På baggrund af aftalen fra 2011 mellem den daværende re-
gering (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Socialde-
mokraterne, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om
en strategi for arbejdsmiljøindsatsen frem til 2020 begyndte
Arbejdstilsynet fra og med 2012 at gennemføre risikobase-
rede tilsyn på virksomhederne som led i sin tilsynsopgave.
Formålet var at opnå en større arbejdsmiljøeffekt.
Med aftalen fra 2015 mellem den daværende regering (So-
cialdemokraterne og Det Radikale Venstre), Venstre, Dansk
Folkeparti og Det Konservative Folkeparti om en styrket ar-
bejdsmiljøindsats blev det risikobaserede tilsyn målrettet
yderligere.
I dag gennemfører Arbejdstilsynet risikobaserede tilsyn på
virksomheder med ansatte svarende til mindst et årsværk ud-
valgt på baggrund af en indeksmodel og stikprøver. Ved det
risikobaserede tilsyn er der fokus på arbejdsmiljøforholdene
på den enkelte virksomhed.
Imidlertid har det vist sig, at det risikobaserede tilsyn ikke
har været tilstrækkeligt egnet til at afdække de arbejdsmiljø-
problemer, som findes i bygge- og anlægsbranchen.
Derfor besluttede regeringen (Venstre, Liberal Alliance og
Det Konservertive Folkeparti) sammen med Dansk Folke-
parti, Det Radikale Venstre og Socialdemokratiet i 2017 at
igangsætte et forsøg med en ny målrettet tilsynsindsats – det
såkaldte helhedsorienterede tilsyn – inden for bygge- og an-
lægsbranchen. Forsøget med det helhedsorienterede tilsyn
blev igangsat den 1. november 2017 og skulle i første om-
gang løbe frem til udgangen af april 2018. I lyset af de førs-
te positive erfaringer valgte partierne i forligskredsen at for-
længe forsøget. En kvalitativ og kvantitativ evaluering af
forsøget, som er gennemført i efteråret 2018, viser bl.a., at
det helhedsorienterede tilsyn er en bedre metode til at af-
dække arbejdsmiljøproblemer i bygge- og anlægsbranchen
end det risikobaserede tilsyn.
Regeringen og partierne bag beslutningen om forsøget øn-
sker derfor, at der indføres en mulighed for, at det risikoba-
serede tilsyn kan blive erstattet med det helhedsorienterede
tilsyn i bygge- og anlægsbranchen.
De positive erfaringer med at udvikle en indsats, der speci-
fikt er målrettet mod bygge- og anlægsbranchen, viser, at
det kan være hensigtsmæssigt at afprøve nye indsatser i for-
hold til bestemte virksomheds- eller branchegrupper. Der er
derfor et ønske om, at det generelt bliver muligt at erstatte
det risikobaserede tilsyn med andre målrettede indsatser,
hvis disse viser sig at være mere egnede inden for bestemte
virksomheds- eller branchegrupper.
Det foreslås derfor, at beskæftigelsesministeren får bemyn-
digelse til at udstede regler om dette.
Derudover foreslås det, at den nye organisation, Fagbevæ-
gelsens Hovedorganisation, indstiller det antal medlemmer
til Arbejdsmiljørådet og Arbejdsmiljøklagenævnet, som
Landsorganisationen i Danmark (LO) og Funktionærernes
og Tjenestemændenes Fællesråd (FTF) hidtil har indstillet
tilsammen.
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Andre målrettede indsatser end risikobaserede tilsyn
2.1.1. Gældende ret på området
Det fremgår af § 72, stk. 1, nr. 7, i lov om arbejdsmiljø (ar-
bejdsmiljøloven), at Arbejdstilsynet har til opgave bl.a. at
påse, at loven og de forskrifter, der er udstedt i medfør af lo-
ven, overholdes. Dette gør Arbejdstilsynet primært ved at
føre tilsyn med arbejdsmiljøet på virksomhederne. Bestem-
melsen i § 72, stk. 1, nr. 7, er af generel karakter. Den be-
skriver ikke, hvilke former for tilsyn Arbejdstilsynet skal
gennemføre, eller hvordan tilsynet skal gennemføres. Tilsy-
net kan derfor antage forskellige former.
Det fremgår af i § 72 a, stk. 1, at Arbejdstilsynet som led i
sin tilsynsopgave efter § 72, stk. 1, nr. 7, gennemfører risi-
kobaserede tilsyn på virksomheder med ansatte udvalgt på
baggrund af en indeksmodel og stikprøver.
Indførelsen af det risikobaserede tilsyn betød, at alle virk-
somheder med mindst to årsværk skulle have mindst ét risi-
kobaseret tilsyn i perioden fra 2012 til og med 2019. Formå-
let var at sikre, at Arbejdstilsynet oftere kom på de virksom-
heder, som vurderedes at have risiko for problemer med ar-
bejdsmiljøet, for dermed at opnå en større arbejdsmiljøef-
fekt. Indførelsen af det risikobaserede tilsyn ændrede ikke
2
på, at Arbejdstilsynet fortsat kan anvende flere forskellige
tilsynsformer.
Ved en justering af det risikobaserede tilsyn i 2015, jf. lov
nr. 1869 af 29. december 2015, blev det risikobaserede til-
syn målrettet yderligere. Formålet med justeringen var, at la-
de Arbejdstilsynet gennemføre endnu flere tilsyn på de virk-
somheder, der vurderes at have størst risiko for arbejdsmil-
jøproblemer. Ifølge bemærkningerne indebar justeringen, at
80 pct. af de virksomheder, der årligt skal have risikobasere-
de tilsyn, skal udvælges via den såkaldte indeksmodel, mens
20 pct. skal udvælges via en stikprøve, jf. Folketingstidende
2015-16, A, L 31 som fremsat, afsnit 2.1.3. Indeksmodellen,
som identificerer de virksomheder, som har størst risiko for
at få problemer med arbejdsmiljøet, fungerer ved at priorite-
re virksomheder til risikobaserede tilsyn dels ud fra branche-
rettede parametre, dels ud fra virksomhedsspecifikke para-
metre som anmeldte ulykker, tidligere afgørelser mv.
Samtidig medførte justeringen af det risikobaserede tilsyn,
at alle virksomheder med mindst ét årsværk kan udvælges til
det risikobaserede tilsyn, mod hidtil kun virksomheder med
mindst to årsværk. Som følge heraf, ville det ikke være alle
virksomheder, som ville få risikobaserede tilsyn inden ud-
gangen af 2019.
Endelig medførte justeringen af det risikobaserede tilsyn, at
virksomheder, der er udtaget til risikobaserede tilsyn, bliver
varslet minimum en måned før tilsynet, så virksomheden har
mulighed for selv at løse eventuelle arbejdsmiljøproblemer
inden tilsynsbesøget. Virksomheden får dog ikke at vide
præcist, hvornår Arbejdstilsynet kommer på tilsyn, da det ri-
sikobaserede tilsyn gennemføres uanmeldt. Arbejdstilsynet
kan undlade forudgående kontakt til virksomheden, f.eks.
hvis det risikobaserede tilsyn gennemføres i anledning af en
anmeldt arbejdsulykke eller en klage over arbejdsmiljøet på
virksomheden.
På det risikobaserede tilsynsbesøg er fokus på den enkelte
virksomhed, og Arbejdstilsynet tager ved besøget udgangs-
punkt i den konkrete virksomheds arbejdsmiljøforhold samt
arbejdsmiljøforhold, der er væsentlige for branchen.
2.1.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser
Bygge- og anlægssektoren er en branche, som er kendeteg-
net ved mange alvorlige ulykker og ved nedslidning. Det er
samtidig en branche med mange skiftende arbejdssteder.
Ved gennemførelse af det risikobaserede tilsyn blev der kun
fundet få arbejdsmiljøproblemer i bygge- og anlægsvirk-
somheder på trods af, at bygge- og anlægsbranchen er en
branche med mange arbejdsmiljørisici.
På den baggrund besluttede regeringen sammen med partier-
ne i arbejdsmiljøforligskredsen at igangsætte et midlertidigt
forsøg med en ny type tilsyn i bygge- og anlægsbranchen –
det såkaldte helhedsorienterede tilsyn. Forsøget med dette
tilsyn startede den 1. november 2017.
Det helhedsorienterede tilsyn indebærer, at Arbejdstilsynets
tilsynsindsats over for bygge- og anlægsvirksomheder tilret-
telægges ud fra byggeriets særlige kompleksitet med mange
skiftende arbejdssteder og flere virksomheder på samme
byggeplads.
Både udvælgelses- og tilsynsmetoden ved det helhedsorien-
terede tilsyn er væsentligt anderledes end den metode, der
anvendes ved det risikobaserede tilsyn. Virksomhederne bli-
ver ikke udtaget via indeksmodellen eller via stikprøver,
men på baggrund af oplysninger fra byggepladsanmeldelser,
lokalkendskab og klager over arbejdsmiljøet.
Med det helhedsorienterede tilsyn begynder tilsynet uan-
meldt på byggepladsen, det vil sige dér, hvor arbejdsmiljøri-
siciene er, og Arbejdstilsynet afdækker arbejdsmiljøet på al-
le de virksomheder, der er på byggepladsen, fællesforan-
staltningerne samt bygherrens arbejdsmiljøkoordinering. Ar-
bejdstilsynet gennemfører efterfølgende dialogmøder og op-
følgende tilsyn, som er målrettet de bygge- og anlægsvirk-
somheder, hvor der er konstateret arbejdsmiljøproblemer,
pligterne for bygherrer, projekterende og rådgivere samt ak-
tørernes samarbejde.
Den samlede metode består af et byggepladstilsyn, tre for-
skellige typer af dialogmøder og to typer af opfølgningsbe-
søg.
Der er udarbejdet en kvalitativ og kvantitativ evaluering af
det helhedsorienterede tilsyn. Den samlede evaluering forelå
i efteråret 2018. Den kvantitative evaluering fokuserer på
tilsynsmetodens målbare resultater og er gennemført af Ar-
bejdstilsynet. Den kvalitative evaluering fokuserer på virk-
somhedernes oplevelse og udbytte af dialogmøderne og er
gennemført af Oxford Research i samarbejde med PwC.
Begge evalueringer peger på, at det helhedsorienterede til-
syn løfter kvaliteten af tilsynet i bygge- og anlægsbranchen.
Blandt andet er det helhedsorienterede tilsyn en bedre meto-
de til at afdække arbejdsmiljøproblemer i bygge- og anlægs-
branchen end det risikobaserede tilsyn. Arbejdstilsynet fin-
der med det helhedsorienterede tilsyn arbejdsmiljøproble-
mer på en større andel af de besøgte bygge- og anlægsvirk-
somheder (45,4 pct.) end tidligere (13 pct.). Den kvalitative
evaluering viser hertil, at der generelt er tilfredshed med de
nye dialogmøder blandt de adspurgte virksomheder.
Den kvantitative evaluering viser, at Arbejdstilsynet med
den ny tilsynsmetode giver flere materielle afgørelser per
100 virksomhedstimer sammenlignet med det risikobaserede
3
tilsyn (ca. 17 afgørelser pr. 100 virksomhedstimer mod tidli-
gere ca. 5 afgørelser pr. 100 virksomhedstimer). Endvidere
kører de tilsynsførende forgæves i langt mindre grad i det
helhedsorienterede tilsyn (5,6 pct. af gangene) sammenlig-
net med det risikobaserede tilsyn (28 pct. af gangene). Re-
sultaterne bygger på en sammenligning af de første otte må-
neder af forsøget med en otte-måneders periode i 2017
under det risikobaserede tilsyn.
Forsøget med det helhedsorienterede tilsyn er gennemført
med hjemmel i § 72, stk. 1, nr. 7, i arbejdsmiljøloven. Efter
denne bestemmelse har Arbejdstilsynet til opgave at påse, at
loven og de forskrifter, der gives med hjemmel i loven,
overholdes. Bestemmelsen i § 72, stk. 1, nr. 7, er generel og
åbner mulighed for, at tilsynet kan antage forskellige for-
mer. Med indførelsen af det risikobaserede tilsyn i 2012
blev der ikke ændret på Arbejdstilsynets mulighed for fort-
sat at anvende flere forskellige tilsynsformer.
Det følger af bestemmelsen i § 72 a, stk. 1, at Arbejdstilsy-
net som led i sin tilsynsopgave efter § 72, stk. 1, nr. 7, skal
gennemføre risikobaserede tilsyn på virksomheder med an-
satte udvalgt på baggrund af en indeksmodel og stikprøver.
Virksomheder, der udtages til det risikobaserede tilsyn, skal
som udgangspunkt have minimum et besøg i perioden fra
2012 til og med 2019, dog således at ikke alle virksomheder
ville kunne nå at få det risikobaserede tilsyn inden udgangen
af 2019.
På baggrund af evalueringen af det helhedsorienterede tilsyn
i bygge- og anlægsbranchen ønsker regeringen og partierne
bag arbejdsmiljøforligskredsen at skabe mulighed for, at det
helhedsorienterede tilsyn kan træde i stedet for det risikoba-
serede tilsyn inden for bygge- og anlægsbranchen.
Hvis det helhedsorienterede tilsyn i bygge– og anlægs-
branchen skal træde i stedet for det risikobaserede tilsyn, er
det nødvendigt med en hjemmel til at fritage bygge- og an-
lægsbranchen fra det risikobaserede tilsyn. Det skyldes, at
alle virksomheder med mindst ét årsværk efter § 72 a, stk. 1,
vil kunne udvælges til risikobaseret tilsyn enten via indeks-
modellen eller via stikprøver.
I lyset af de positive erfaringer med at målrette tilsynsfor-
men til en bestemt branche, ønsker regeringen og arbejds-
miljøforligskredsen, at der generelt skabes mulighed for, at
andre fremtidige typer af målrettede indsatser også kan træ-
de i stedet for det risikobaserede tilsyn i nærmere afgrænse-
de branche – eller virksomhedsgrupper.
På den baggrund vurderes det hensigtsmæssigt, at en frita-
gelse fra reglen om det risikobaserede tilsyn udformes som
en bemyndigelsesbestemmelse til beskæftigelsesministeren.
2.1.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at beskæftigelsesministeren bemyndiges til at
fastsætte nærmere regler om, at Arbejdstilsynet inden for
bestemte virksomheds- eller branchegrupper skal gennemfø-
re andre målrettede indsatser end det risikobaserede tilsyn.
Bemyndigelsen forventes anvendt i de situationer, hvor der
med hjemmel i § 72, stk. 1, nr. 7, er gennemført forsøg eller
lignende med andre målrettede indsatser, og erfaringerne
med disse indsatser har været positive. Det kan f.eks. være i
forhold til muligheden for at afdække arbejdsmiljøproble-
mer, således at der er et grundlag for at fastsætte regler om,
at det risikobaserede tilsyn skal erstattes af en anden form
for målrettet indsats.
Bemyndigelsesbestemmelsen forventes udnyttet til, at be-
skæftigelsesministeren i bekendtgørelsesform kan fastsætte
bestemmelser om, hvilke virksomheds- eller branchegrupper
der vil være omfattet af andre typer af målrettede indsatser
end det risikobaserede tilsyn. Bemyndigelsesbestemmelsen
forventes ikke anvendt til i bekendtgørelsesform at fastsætte
detaljerede bestemmelser om det nærmere indhold af andre
målrettede indsatser, herunder de fremgangsmetoder, som
Arbejdstilsynet anvender i sin indsats. Dette vil sikre den
mest fleksible metode for andre målrettede indsatser, således
at indsatserne løbende vil kunne tilpasses behovet for udta-
gelsesmetode og indsatsform på baggrund af de indvundne
erfaringer.
Med bestemmelsen skabes der mulighed for, at ministeren
kan fastsætte regler om, at det helhedsorienterede tilsyn er-
statter det risikobaserede tilsyn inden for bygge- og anlægs-
branchen. Med bestemmelsen skabes der også mulighed for,
at andre fremtidige målrettede indsatser vil kunne træde i
stedet for det risikobaserede tilsyn. Sådanne andre målrette-
de indsatser vil afhængigt af deres indhold kunne omfatte
forskellige virksomheds- og/eller branchegrupper.
2.2. Indstilling af medlemmer til Arbejdsmiljørådet og Ar-
bejdsmiljøklagenævnet
2.2.1. Gældende ret på området
Arbejdsmiljøloven indeholder bestemmelser om, hvilke or-
ganisationer der indstiller medlemmer til henholdsvis Ar-
bejdsmiljørådet og Arbejdsmiljøklagenævnet.
Af § 67, stk. 1, i arbejdsmiljøloven fremgår bl.a., at Lands-
organisationen i Danmark indstiller seks medlemmer, og at
Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd indstiller
to medlemmer til Arbejdsmiljørådet.
Af § 81 a, stk. 1, i arbejdsmiljøloven fremgår bl.a., at Lands-
organisationen i Danmark indstiller tre medlemmer, og at
4
Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd indstiller
et medlem til Arbejdsmiljøklagenævnet.
2.2.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser
Landsorganisationen i Danmark (LO) og Funktionærernes
og Tjenestemændenes Fællesråd (FTF) er med virkning fra
den 1. januar 2019 blevet fusioneret. Den nye samlede orga-
nisation har fået navnet Fagbevægelsens Hovedorganisation
(FH).
Det findes hensigtsmæssigt, at denne nye organisation -
Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) - får adgang til at
udpege det samme antal medlemmer i Arbejdsmiljørådet og
Arbejdsmiljøklagenævnet, som Landsorganisationen i Dan-
mark (LO) og Funktionærernes og Tjenestemændenes Fæl-
lesråd (FTF) tidligere havde adgang til.
2.2.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at arbejdsmiljøloven ændres, så det fremgår, at
Fagbevægelsens Hovedorganisation indstiller otte medlem-
mer til Arbejdsmiljørådet og fire medlemmer til Arbejdsmil-
jøklagenævnet.
Der ændres således ikke på det samlede antal af medlemmer
af henholdsvis Arbejdsmiljørådet og Arbejdsmiljøklagenæv-
net, ligesom pariteten mellem arbejdsmarkedets parter op-
retholdes.
3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonse-
kvenser for det offentlige
Forslaget indebærer som udgangspunkt ikke økonomiske
konsekvenser for stat, regioner og kommuner.
Det vil afhænge af udnyttelsen af bemyndigelsesbestemmel-
sen i den foreslåede § 72 a, stk. 5, om kommende andre mål-
rettede indsatser vil indebære merudgifter ved deres gen-
nemførelse og hvordan en finansiering i givet fald vil skulle
ske.
For Arbejdstilsynet har det helhedsorienterede tilsyn i byg-
ge- og anlægsbranchen krævet flere ressourcer til admini-
strativ planlægning, da det helhedsorienterede tilsyn kun
delvist understøttes af Arbejdstilsynets eksisterende IT-sy-
stem i forhold til udtagning af byggepladser og planlægning
af besøget og behandlingen af besøget efter tilsynet. Ar-
bejdstilsynet vurderer, at hvis det helhedsorienterede tilsyn
kommer til at erstatte det risikobaserede tilsyn, vil det med-
føre øgede driftsomkostninger til administration, planlæg-
ning mv. Disse merudgifter søges i 2019 håndteret internt i
Beskæftigelsesministeriet i forbindelse med grundbudgettet
for 2019.
De oplysninger om virksomhederne, der indsamles i regi af
det helhedsorienterede tilsyn, vil blive registreret i det alle-
rede eksisterende system med de sikkerhedsforanstaltninger,
der er etableret i regi heraf.
Principperne for digitaliseringsklar lovgivning er blevet
fulgt.
Implementeringskonsekvenserne af forslaget vil afhænge af
de mulige initiativer på sigt.
Forslaget vurderes ikke at have implementeringsmæssige
konsekvenser for det offentlige i øvrigt.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for er-
hvervslivet mv.
Forslaget indebærer ikke væsentlige økonomiske konse-
kvenser for erhvervslivet, da der ikke er afsat yderligere res-
sourcer til andre målrettede tilsyn. Det forventes heller ikke,
at forslaget vil have væsentlige administrative konsekvenser
for erhvervslivet. I forhold til det helhedsorienterede tilsyn,
vil dette tilsyn træde i stedet for det tidligere risikobaserede
tilsyn i bygge- og anlægsbranchen.
Principperne for agil erhvervsrettet regulering vurderes ikke
at være relevante i forhold til lovforslaget. Erhvervsstyrel-
sens Team Effektiv Regulering (TER) har ikke haft be-
mærkninger til denne vurdering.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget har ingen konsekvenser for borgerne.
6. Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.
7. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget har ingen EU-retlige aspekter.
8. Hørte myndigheder og organisationer mv.
Et udkast til lovforslaget har i perioden fra den 22. januar
2019 til den 18. februar 2019 været sendt i høring hos føl-
gende myndigheder og organisationer mv.:
Rigsadvokaten, Advokatrådet, Danske Advokater, Arbejds-
miljørådet, Arbejdsmiljøklagenævnet, Akademikernes Cen-
tralorganisation, Business Danmark, Danmarks Frie Fagfor-
ening, Dansk Arbejdsgiverforening, Danske Regioner, Den
Koorperative Arbejdsgiver- og Interesseorganisation i Dan-
mark, Det Faglige Hus, Fagbevægelsens Hovedorganisation,
Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Frie Funktionærer,
5
Gartneri- Land og Skovbrugets Arbejdsgivere, Kommuner-
nes Landsforening, Kristelig Arbejdsgiverforening, Kristelig
Fagforening, Landbrug & Fødevarer, Lederne, og Moderni-
seringsstyrelsen.
9. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/mindreud-
gifter (hvis ja, angiv omfang/hvis
nej, anfør ”Ingen”)
Negative konsekvenser/merud-
gifter (hvis ja, angiv omfang/
hvis nej, anfør ”Ingen”)
Økonomiske konsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Som udgangspunkt ingen. Det vil
dog afhænge af udnyttelsen af be-
myndigelsesbestemmelsen, om
kommende målrettede indsatser vil
indebære mindreudgifter ved deres
gennemførelse.
Som udgangspunkt ingen. Det
vil dog afhænge af udnyttelsen
af bemyndigelsesbestemmel-
sen, om kommende målrettede
indsatser vil indebære merud-
gifter ved deres gennemførel-
se.
Implementeringskonsekvenser for
stat, kommuner og regioner
Vil afhænge af de mulige initiati-
ver på sigt.
Vil afhænge af de mulige initi-
ativer på sigt.
Økonomiske konsekvenser for er-
hvervslivet
Ingen væsentlige Ingen væsentlige
Administrative konsekvenser for er-
hvervslivet
Ingen væsentlige Ingen væsentlige
Administrative konsekvenser for
borgerne
Ingen Ingen
Miljømæssige konsekvenser Ingen Ingen
Forholdet til EU-retten Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter
Er i strid med de fem principper for
implementering af erhvervsrettet
EU-lovgivning/Går videre end mini-
mumskrav i EU-regulering
JA NEJ
X
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Det fremgår af § 67, stk. 1, nr. 1 og 2, at Landsorganisatio-
nen i Danmark indstiller seks medlemmer, og at Funktionæ-
rernes og Tjenestemændenes Fællesråd indstiller to medlem-
mer til Arbejdsmiljørådet.
Landsorganisationen i Danmark (LO) og Funktionærernes
og Tjenestemændenes Fællesråd (FTF) er med virkning fra
den 1. januar 2019 blevet fusioneret. Den nye samlede orga-
nisation har fået navnet Fagbevægelsens Hovedorganisation
(FH).
Det foreslås som § 67, stk. 1, nr. 1, at den nye organisation -
Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) - får adgang til at
udpege otte medlemmer i Arbejdsmiljørådet, hvilket svarer
til det antal medlemmer, som Landsorganisationen i Dan-
mark (LO) og Funktionærernes og Tjenestemændenes Fæl-
lesråd (FTF) tidligere udpegede tilsammen.
Der ændres derved ikke på det samlede antal af medlemmer
af Arbejdsmiljørådet, og pariteten mellem arbejdsmarkedets
parter opretholdes.
Til nr. 2
Den gældende § 72 a, stk. 1, i arbejdsmiljøloven medfører,
at Arbejdstilsynet som led i sin tilsynsopgave efter § 72, stk.
1, nr. 7, gennemfører risikobaserede tilsyn på virksomheder
med ansatte svarende til mindst et årsværk udvalgt på bag-
grund af en indeksmodel og stikprøver.
Arbejdstilsynet har siden d. 1. november 2017 gennemført et
midlertidigt forsøg med nye helhedsorienterede tilsyn inden
for bygge- og anlægsbranchen med det formål at nedbringe
ulykker og nedslidning i byggeriet. Det indebærer, at Ar-
bejdstilsynets tilsynsindsats over for bygge- og anlægsvirk-
somheder tilrettelægges ud fra byggeriets særlige komplek-
sitet med mange skiftende arbejdssteder og flere virksomhe-
der på samme byggeplads. Udtagelses- og tilsynsmetoden er
6
væsentlig anderledes end metoden for det risikobaserede til-
syn.
Sammenlignet med det risikobaserede tilsyn har det hel-
hedsorienterede tilsyn i bygge- og anlægsbranchen vist posi-
tive resultater.
Det foreslås, at der i lovens § 72 a, indsættes en bestemmel-
se om, at beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere
regler om, at Arbejdstilsynet inden for bestemte virksom-
heds- eller branchegrupper gennemfører andre målrettede
indsatser end risikobaserede tilsyn.
Med den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse bliver det
muligt for beskæftigelsesministeren i bekendtgørelsesform
at fastsætte bestemmelser om, at det helhedsorienterede til-
syn skal træde i stedet for det risikobaserede tilsyn i forhold
til virksomheder i bygge- og anlægsbranchen.
Det bliver også muligt for beskæftigelsesministeren fremo-
ver i bekendtgørelsesform at fastsætte bestemmelser om, at
andre former for målrettede indsatser skal træde i stedet for
det risikobaserede tilsyn, f.eks. hvis der forinden har været
gennemført forsøg med en anden målrettet indsats, der viser
positive resultater. Sådanne andre målrettede indsatser vil
skulle dække nærmere angivne virksomheds- eller branche-
grupper.
Med andre målrettede indsatser menes udvælgelses- og/eller
indsatsmetoder, der er tilpasset de specifikke karakteristika,
som kendetegner den virksomheds- eller branchegruppe,
som vurderes at have behov for en anden form for målrettet
indsats.
Den målrettede indsats vil f.eks. kunne dreje sig om, at virk-
somhederne udvælges på en anden måde end ved indeksmo-
del eller stikprøve, ligesom indsatsmetoden kan være ander-
ledes end i det risikobaserede tilsyn. Det vil f.eks. være mu-
ligt at gennemføre et tilsyn anmeldt, at gennemføre et dia-
logmøde eller en anden form for kommunikativ aktivitet i
stedet for at gennemføre et risikobaseret tilsyn. De nævnte
eksempler udgør en ikke udtømmende beskrivelse af mini-
sterens muligheder for at erstatte det risikobaserede tilsyn
med andre målrettede indsatser.
Med virksomhedsgrupper menes grupper af virksomheder,
som er afgrænset via fælles karakteristika, f.eks. store virk-
somheder, små virksomheder, virksomheder med mange
produktionsenheder, nystartede virksomheder m.v. Med
branchegrupper menes grupper af virksomheder, som er af-
grænset via deres branchetilhørsforhold.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger i pkt.
2.1.
Til nr. 3
Det fremgår af § 81 a, stk. 1, at Landsorganisationen i Dan-
mark indstiller tre medlemmer, og at Funktionærernes og
Tjenestemændenes Fællesråd indstiller et medlem til Ar-
bejdsmiljøklagenævnet.
Landsorganisationen i Danmark (LO) og Funktionærernes
og Tjenestemændenes Fællesråd (FTF) er med virkning fra
den 1. januar 2019 blevet fusioneret. Den nye samlede orga-
nisation har fået navnet Fagbevægelsens Hovedorganisation
(FH).
Det foreslås, at den nye organisation - Fagbevægelsens Ho-
vedorganisation (FH) - får adgang til at udpege fire medlem-
mer i Arbejdsmiljøklagenævnet, hvilket svarer til det antal
medlemmer, som Landsorganisationen i Danmark (LO) og
Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd (FTF) tid-
ligere udpegede tilsammen.
Der ændres derved ikke på det samlede antal af medlemmer
af Arbejdsmiljøklagenævnet og pariteten mellem arbejds-
markedets parter opretholdes.
Til § 2
Det foreslås at loven træder i kraft den 1. juli 2019.
Arbejdsmiljøloven gælder ikke for Færøerne og Grønland,
jf. arbejdsmiljølovens § 90, og derfor gælder dette lovfor-
slag heller ikke for Færøerne og Grønland.
7
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering Lovforslaget
§ 1
I lov om arbejdsmiljø, jf. lovbekendtgørelse nr. 1084 af 19.
september 2017, som ændret ved lov nr. 1543 af 19. decem-
ber 2017 og lov nr. 700 af 8. juni 2018 foretages følgende
ændringer:
§ 67. Arbejdsmiljørådet består af en formand og følgende
andre medlemmer:
1. § 67, stk. 1, nr. 1 og 2, ophæves, og i stedet indsættes:
1) Seks medlemmer indstillet af Landsorganisationen i Dan-
mark.
»1) Otte medlemmer indstillet af Fagbevægelsens Hovedor-
ganisation.«
2) To medlemmer indstillet af Funktionærernes og Tjeneste-
mændenes Fællesråd.
3-9) ---
2. I § 72 a indsættes som stk. 5:
»Stk. 5. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere
regler om, at Arbejdstilsynet inden for bestemte virksom-
heds- eller branchegrupper gennemfører andre målrettede
indsatser end tilsyn efter stk. 1.«
§ 81 a. Arbejdsmiljøklagenævnet består af en formand og af
følgende beskikkede medlemmer:
3. § 81 a, stk. 1, nr. 1 og 2, ophæves, og i stedet indsættes:
1) Tre medlemmer indstillet af Landsorganisationen i Dan-
mark.
»1) Fire medlemmer indstillet af Fagbevægelsens Hovedor-
ganisation.«
2) Et medlem indstillet af Funktionærernes og Tjenestemæn-
denes Fællesråd.
3-10) ---
8