Fremsat den 13. marts 2019 af justitsministeren (Søren Pape Poulsen)

Fremsat den 13. marts 2019 af justitsministeren (Søren Pape Poulsen)
Forslag
til
Lov om ændring af retsplejeloven
(Styrkelse af politiets muligheder for efterforskning af kriminalitet på internettet)
§ 1
I retsplejeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1284 af 14.
november 2018, som ændret senest ved lov nr. 1719 af 27.
december 2018, foretages følgende ændringer:
1. I § 29 a, stk. 3, indsættes efter »polititjenestemand«: »el-
ler en ansat i politiet«, og »polititjenestemandens« ændres
til: »dennes«.
2. I § 754 a, stk. 1, nr. 3, indsættes efter »6 år eller derover«:
», eller en overtrædelse af straffelovens § 235, stk. 1 eller 2,
§ 290, stk. 1, af lovgivningen om euforiserende stoffer eller
af lovgivningen om våben og eksplosivstoffer, i det omfang
overtrædelsen begås ved brug af internettet«.
3. I § 754 b, stk. 2, 1. pkt., indsættes efter »polititjeneste-
mænd«: »og ansatte i politiet med særlige efterforsknings-
mæssige kvalifikationer«.
4. I § 837, stk. 3, indsættes efter »Polititjenestemænd«: »el-
ler ansatte i politiet«.
5. I § 856, stk. 5, indsættes efter »polititjenestemand«: »eller
en ansat i politiet«.
6. I § 856, stk. 8, ændres »polititjenestemand, der har udført
foranstaltninger« til: »polititjenestemand eller en ansat i po-
litiet, der har udført foranstaltninger«, og efter »hemmelig-
holdelsen af« indsættes: »den ansattes eller«.
§ 2
Loven træder i kraft den 1. maj 2019.
§ 3
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Lovforslag nr. L 197 Folketinget 2018-19
Justitsmin., j.nr. 2018-731-0031
AA011333
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Udvidelse af politiets adgang til at anvende agenter i forbindelse med politiets efterforskning af kriminalitet på
internettet
2.1.1. Gældende ret
2.1.2. Justitsministeriets overvejelser
2.1.3. Den foreslåede ordning
2.1.3.1. Anvendelsesområde
2.1.3.2. Børnepornografi
2.1.3.3. Hæleri
2.1.3.4. Narkotika
2.1.3.5. Våben
2.2. Ansatte i politiet der må udføre agentvirksomhed
2.2.1. Gældende ret
2.2.2. Justitsministeriets overvejelser
2.2.3. Den foreslåede ordning
3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.
5. Administrative konsekvenser for borgere
6. Miljømæssige konsekvenser
7. Forholdet til EU-retten
8. Hørte myndigheder og organisationer mv.
9. Sammenfattende skema
1. Indledning
Med dette lovforslag foreslås det at udvide politiets adgang
til at anvende agenter i efterforskningen af visse former for
kriminalitet på internettet, så politiet bliver bedre i stand til
at identificere gerningsmænd, der gemmer sig bag falske
profiler mv.
Samtidig foreslås det at udvide kredsen af de personer, der
kan varetage agentvirksomhed, med henblik på at sikre, at
politiets ressourcer anvendes mest effektivt.
Samfundet har siden internettets opfindelse og udbredelse
været i rivende udvikling, og mange borgere bruger i dag in-
ternettet til onlinehandel. Desværre har man også udnyttet
denne udvikling i de kriminelle miljøer, hvor der er sket en
stigning i den kriminalitet, der foregår på internettet.
Noget af denne kriminalitet udøves åbenlyst på internettet,
herunder salg af hælervarer, narkotika og våben, mens an-
den kriminalitet såsom pædofile aktiviteter ofte finder sted
på det såkaldte mørke internet (dark web). Dette er en beteg-
nelse for et netværk, som det kræver særlig software for at
få adgang til. Netværket gør det herefter muligt for brugerne
at skjule både deres handlinger og identiteter og er dermed
særdeles velegnet for kriminelle, der således ønsker at skjule
ulovlige aktiviteter.
2
Som følge af den teknologiske udvikling er der øgede udfor-
dringer forbundet med at opklare kriminalitet på internettet.
Gerningsmændene har således mulighed for at anvende bl.a.
falske profiler, der gør det svært at finde frem til dem, lige-
som de kan benytte særligt beskyttede fora, som kan være
vanskelige at trænge ind i.
Der er på den baggrund et samfundsmæssigt behov for at gi-
ve politiet nye redskaber til at bekæmpe både den åbenlyse
og skjulte kriminalitet på internettet.
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Udvidelse af politiets adgang til at anvende agenter i
forbindelse med politiets efterforskning af kriminalitet
på internettet
2.1.1. Gældende ret
Retsplejelovens kapitel 68 om afhøringer og særlige efter-
forskningsskridt indeholder nærmere regler om politiets
brug af agenter som led i efterforskningen af lovovertrædel-
ser. Ved agentvirksomhed forstås efter § 754 a, stk. 1, at po-
litiet som led i efterforskningen af en lovovertrædelse foran-
lediger, at der tilbydes bistand til eller træffes foranstalt-
ninger med henblik på at tilskynde nogen til at udføre eller
fortsætte en lovovertrædelse.
Efter retsplejelovens § 754 a, stk. 1, nr. 1 og 2, må
agentvirksomhed kun finde sted, hvis der foreligger en be-
grundet mistanke om, at lovovertrædelsen er ved at blive be-
gået eller forsøgt, og efterforskningsskridtet må antages at
være af afgørende betydning for efterforskningen. Desuden
er det efter § 754 a, stk. 1, nr. 3, et krav, at efterforskningen
angår en lovovertrædelse, som efter loven kan straffes med
fængsel i 6 år eller derover.
Bestemmelsen i § 754 b, stk. 1, regulerer den såkaldte øvre
grænse for agentvirksomhed, dvs. grænsen for hvilke foran-
staltninger, der – selv med rettens godkendelse – må foreta-
ges af polititjenestemænd. I almindelighed omtales denne
øvre grænse som provokationsforbuddet. Brugen af agenter
må således ikke bevirke en forøgelse af lovovertrædelsens
omfang eller grovhed.
Det følger desuden af retsplejelovens § 754 c, stk. 1 og 2, at
iværksættelse af agentvirksomhed efter § 754 a som ud-
gangspunkt kræver, at der forud herfor er indhentet kendelse
fra retten, medmindre foranstaltningernes øjemed ville for-
spildes, såfremt en retskendelse skulle afventes. Er dette til-
fældet, kan politiet træffe beslutning om at iværksætte
agentvirksomhed uden forudgående indhentelse af retsken-
delse, jf. § 754 c, stk. 3, 1. pkt. Sagen skal herefter snarest
muligt og senest inden 24 timer fra foranstaltningernes
iværksættelse forelægges af politiet for retten, jf. bestem-
melsens 2. pkt.
Reglerne om agentvirksomhed blev indsat i retsplejeloven
ved lov nr. 319 af 4. juni 1986. Det fremsatte lovforslag
byggede på strafferetsplejeudvalgets betænkning nr. 1023 af
4. oktober 1984 om politiets indgreb i meddelelseshemme-
ligheden og anvendelse af agenter.
Med betænkningen foreslog strafferetsplejeudvalget, at der i
retsplejeloven blev indført en mulighed for, at politiet kan
anvende agenter som led i efterforskningen af kriminalitet af
en vis art.
Således blev det bl.a. foreslået, at politiet skulle kunne udfø-
re agentvirksomhed som led i efterforskning af en lovover-
trædelse, når der forelå en særlig bestyrket mistanke om, at
lovovertrædelsen var ved at blive begået eller forsøgt, og når
andre efterforskningsskridt ikke ville være egnede til at sikre
bevis i sagen.
Med reglerne tilsigtedes en regulering af et område af den
såkaldte aktive efterforskning, der iværksættes på et tidlige-
re tidspunkt end den traditionelle efterforskning, som først
iværksættes efter, at forbrydelsen er begået. Man havde i
den forbindelse særligt narkotikakriminalitet for øje, selvom
reglernes anvendelsesområde ikke er begrænset til denne
form for kriminalitet, jf. ovennævnte betænkning side
125-129 og Folketingstidende 1985-86, tillæg A, spalte
348-349.
Under behandlingen af lovforslaget fremsatte et flertal i
Folketinget tre ændringsforslag, jf. Folketingstidende
1985-86, tillæg B, spalte 1555-1564. Særligt kan det frem-
hæves, at flertallet foreslog, at der i § 754 a som endnu en
betingelse for politiets anvendelse af agenter blev anført, at
efterforskningen skulle angå en lovovertrædelse, som efter
loven kan straffes med fængsel i 6 år eller derover. Forslaget
var et udtryk for flertallets opfattelse af, at agentvirksomhed
er et vidtgående efterforskningsskridt, der kun bør anvendes
ved den alvorligste kriminalitet. I samme retning foreslog
flertallet, at der som udgangspunkt skulle være en forudgå-
ende domstolskontrol.
Med disse ændringsforslag blev lovforslaget vedtaget.
Begrebet agentvirksomhed blev ikke nærmere afgrænset
med lovforslaget, men henset til ordvalget i § 754 a må det
anses som forudsat, at politiets adfærd for at være omfattet
af begrebet agentvirksomhed i objektiv henseende skal falde
ind under straffelovens § 23 om medvirken. Herudover kræ-
ves det også, at der er udvist en særlig aktivitet fra politiets
side.
3
Uden for reglerne om agentvirksomhed falder således for-
mer for efterforskning, der ikke består i en sådan aktivitet,
f.eks. skygning af en bestemt person, overvågning af be-
stemte adresser og andre former for observation af mistænk-
te eller holden øje med kriminelle miljøer, jf. Folketings-
tidende 1985-86, tillæg A, spalte 349. Tilfælde, hvor politiet
foranlediger, at nogen eller noget bliver genstand for en lov-
overtrædelse (lokkedue-situationen), falder ligeledes uden
for reglerne om agentvirksomhed, hvis den pågældende per-
son kun er offer og derfor ikke udøver en aktivitet, der er
omfattet af straffelovens § 23 om medvirken, jf. betænk-
ningen side 160 og Folketingstidende 1985-86, tillæg A,
spalte 350.
Uden for reglerne om agentvirksomhed falder endvidere de
tilfælde af infiltration, hvor en person efter aftale med politi-
et søger kontakt i et kriminelt miljø for at kunne give politiet
oplysninger. Dette gælder også, selvom den pågældende
deltager i kriminalitet for at gøre sig troværdig i miljøet.
Hvis den pågældende imidlertid griber ind i selve den lov-
overtrædelse, som efterforskningen angår, kan der dog være
tale om agentvirksomhed. I den forbindelse skal det bemær-
kes, at reglerne om agentvirksomhed gælder, hvor der er
sammenfald mellem den lovovertrædelse, der efterforskes,
og den lovovertrædelse, som agenten øver indflydelse på.
Dette er i lovteksten udtrykt som et krav om, at den lovover-
trædelse, som agentens handlinger skal øve indflydelse på,
skal være den samme, som efterforskningen vedrører, jf. be-
tænkningen side 160.
Endelig vil det falde uden for agentreglerne, når politiet
foretager efterforskningsmæssige handlinger af en lovover-
trædelse, der er fuldbyrdet på tidspunktet for politiets efter-
forskning. Baggrunden herfor er, at politiet i sådanne situati-
oner ikke kan siges at foranledige, at der tilbydes bistand til
eller træffes foranstaltninger med henblik på at tilskynde no-
gen til at udføre eller fortsætte en given lovovertrædelse.
Ved lov nr. 436 af 10. juni 2003 blev agentreglerne revideret
med henblik på at gøre reglerne mere anvendelige i praksis.
Bl.a. blev mistankekravet i retsplejelovens § 754 a, stk. 1,
nr. 1, lempet fra ”særlig bestyrket mistanke” til ”begrundet
mistanke”, og bestemmelsen fik med enkelte undtagelser sin
nuværende form. Strafferammekravet på minimum 6 år og
kravet om forudgående domstolsprøvelse blev fastholdt.
2.1.2. Justitsministeriets overvejelser
Internettet udgør i dag en stor og vigtig del af de fleste men-
neskers hverdag. Samtidig har udviklingen og udbredelsen
af internettet medført en række nye udfordringer for politiet,
når det kommer til efterforskning af visse former for krimi-
nalitet, hvor internettet bruges som bindeled mellem krimi-
nelle. Ofte anvender de kriminelle falske profiler på Face-
book eller andre internetfora, ligesom det såkaldte mørke in-
ternet (dark web) har gjort det vanskeligt for politiet at finde
frem til gerningsmændene.
Det er Rigspolitiets vurdering, at en udvidet adgang til at an-
vende agenter i forbindelse med politiets efterforsknings-
virksomhed på internettet kan bidrage til en mere effektiv
bekæmpelse af kriminalitet, der begås på internettet.
På grund af strafferammekravet på 6 år, som findes i rets-
plejelovens § 754 a, stk. 1, nr. 3, er politiet i dag afskåret fra
at anvende agentreglerne på visse former for kriminalitet på
internettet vedrørende udbredelse og besiddelse mv. af
børnepornografi, hæleri samt narkotika- eller våbensalg.
I den forbindelse skal det bemærkes, at det ved indførelsen
af agentreglerne i 1986 var grundtanken, at reglerne skulle
udformes i lyset af samtidens udfordringer med at bekæmpe
moderne kriminalitet, som det særligt sås inden for narkoti-
kaområdet. Siden 1986 har samfundet imidlertid undergået
en rivende udvikling, herunder ikke mindst hvad angår in-
ternettet og kriminelles brug heraf. Ændringen af agentreg-
lerne i 2003 adresserede ikke disse forandringer, og
samtidig må det konstateres, at udviklingen i kriminelles
brug af internettet er fortsat siden 2003.
Rigspolitiet har identificeret en række kriminalitetsformer,
der hyppigt forekommer på internettet, og som typisk er
vanskelige for politiet at efterforske inden for rammerne af
de gældende agentregler. Fælles for disse kriminalitetsfor-
mer er navnlig, at de har en strafferamme på fængsel under
6 år og dermed falder uden for agentreglerne, medmindre
der er tale om særligt grove og alvorlige tilfælde. Det drejer
sig om udbredelse og besiddelse mv. af børnepornografi
samt salg af hælervarer, narkotika og våben på internettet.
Det er Rigspolitiets vurdering, at disse udfordringer kan
imødegås ved en udvidelse af anvendelsesområdet for
agentvirksomhed.
Det er Justitsministeriets opfattelse, at man ved en moderni-
sering af de nuværende agentregler skal være opmærksom
på en række omstændigheder omkring brugen af agenter i
politiets efterforskning. De går dels på de risici med hensyn
til politiets integritet, der generelt er forbundet med, at poli-
tiet aktivt træder ind i og deltager i et kriminelt handlings-
forløb, dels på den konkrete risiko for, at politiet bevirker en
forøgelse af lovovertrædelsens omfang eller grovhed.
Omvendt må det sikres, at kriminelle ikke længere skal kun-
ne ”gemme sig bag internettets facade”. Det er krænkende
for samfundets borgere og den almindelige retsfølelse, hvis
der foregår åbenlyse ulovlige aktiviteter på internettet, uden
at politiet har effektive redskaber til at håndtere dette.
4
Det er på den baggrund Justitsministeriets opfattelse, at ad-
gangen til at anvende agentreglerne skal udvides til sager
om udbredelse og besiddelse mv. af børnepornografi samt
salg af hælervarer, narkotika og våben på internettet.
Forslaget skal adressere udfordringerne med, at internettet
anvendes som platform til et bredt udsnit af kriminalitet. In-
ternetkriminalitet i form af besiddelse eller udbredelse af
børnepornografi samt salg af hælervarer, narkotika og våben
må anses for i særlig grad at være krænkende for retsfølel-
sen og som sådan egnet til at være omfattet af agentreglerne.
Hvad angår børnepornografi, er der tale om udbredelse og
besiddelse mv. af materiale, der udspringer af ofte grove
seksualforbrydelser mod børn. En styrket adgang til at efter-
forske og retsforfølge børnepornografi kan derfor have en
begrænsende effekt på efterspørgslen efter børnepornografi,
og dermed også på fysiske overgreb, som begås med henblik
på bl.a. at optage og udbrede børnepornografisk materiale.
Ligeledes er der tale om kriminalitet, som er rettet mod en
specielt sårbar gruppe. Børn er som følge af deres umoden-
hed ikke i stand til – på samme måde som andre persongrup-
per – at beskytte sig selv imod at blive udsat for kriminalitet,
hvorfor der er et stærkt beskyttelsesmæssigt hensyn i for-
hold til børns personlige integritet.
Rigspolitiet har oplyst, at fælles for salg af hælervarer, nar-
kotika og våben er, at personer tilknyttet rocker- og bande-
miljøet i vidt omfang står bag netop disse former for krimi-
nalitet, og at internettet er en vigtig facilitator for udøvelsen
af disse kriminalitetsformer. Kriminalitetsformerne udgør
således en væsentlig del af bandemedlemmers indtægts-
grundlag.
2.1.3. Den foreslåede ordning
2.1.3.1. Anvendelsesområde
Det foreslås, at retsplejelovens § 754 a, stk. 1, nr. 3, ændres,
således at politiet gives mulighed for at anvende agenter
som led i efterforskningen af overtrædelser af lovgivning
om børnepornografi (straffelovens § 235, stk. 1 og 2), hæleri
(straffelovens § 290, stk. 1), narkotika (lovgivningen om
euforiserende stoffer) og våben (lovgivningen om våben og
eksplosivstoffer), når disse lovovertrædelser begås ved brug
af internettet.
Dermed udvides politiets adgang til at anvende agenter i for-
hold til de gældende regler, hvor politiet i dag alene kan an-
vende hemmelige agenter i efterforskningen af lovovertræ-
delser, som efter loven kan straffes med fængsel i 6 år eller
derover. Fælles for de opregnede bestemmelser og love, der
foreslås omfattet af retsplejelovens § 754 a, stk. 1, nr. 3, er
således, at de alle har en strafferamme på fængsel under 6
år. Det bemærkes, at lovforslaget ikke ændrer på de øvrige
betingelser for politiets iværksættelse af agentvirksomhed,
herunder kravet om retskendelse, jf. retsplejelovens § 754 c,
stk. 1.
Ved internettet forstås i dette lovforslag databaseret kommu-
nikation, uanset om kommunikationen sker gennem brug af
computer, mobiltelefon eller andet elektronisk kommunika-
tionsudstyr.
Det bemærkes i den forbindelse, at det ikke er et krav, at al
kommunikation mellem politiet og gerningsmanden under
hele forløbet sker ved brug af internettet, så længe den ind-
ledende kontakt mellem politiet og gerningsmanden er sket
ved brug af internettet.
De lovbestemmelser og love, der foreslås omfattet af § 754
a, stk. 1, nr. 3, er beskrevet nærmere i det følgende.
2.1.3.2. Børnepornografi
Efter den foreslåede ordning vil politiet kunne udøve
agentvirksomhed i sager om efterforskning af en overtrædel-
se af straffelovens § 235, stk. 1 eller 2, om udbredelse og
besiddelse af pornografisk materiale af personer under 18 år,
hvis overtrædelsen begås ved brug af internettet.
Straffelovens § 235, stk. 1 og 2, vedrører udbredelse og be-
siddelse af pornografisk materiale af personer under 18 år.
Strafferammen for overtrædelse af bestemmelsens stk. 1 er
bøde eller fængsel indtil 2 år eller under særligt skærpende
omstændigheder fængsel indtil 6 år, mens strafferammen for
overtrædelse af stk. 2 er bøde eller fængsel indtil 1 år.
Med henvisningen til straffelovens § 235, stk. 1, i den fore-
slåede ændring af retsplejelovens § 754 a, stk. 1, nr. 3, sigtes
der således alene efter at ramme tilfælde, hvor strafferam-
men er fængsel indtil 2 år, idet overtrædelser af bestemmel-
sen under særligt skærpende omstændigheder allerede vil
være omfattet af de gældende regler om agentvirksomhed.
Formålet med henvisningen til straffelovens § 235, stk. 1 og
2, er at give politiet mulighed for at benytte agenter i efter-
forskningen af sager om børnepornografi med henblik på
f.eks. at indgå i en videre dialog med gerningsmændene på
internettet.
Rigspolitiet vurderer, at den foreslåede udvidelse af
agentreglerne til at gælde sager om børnepornografi vil være
et stort løft for efterforskningen i de sager, hvor agenten ik-
ke møder krav om udveksling af materiale for at kunne ind-
gå i dialog, fordi det vil kunne medvirke til en hurtigere
identifikation af gerningsmænd, hvorved flere overgreb vil
kunne forhindres eller opklares.
5
Politiet får med den foreslåede ordning ikke mulighed for at
anvende agenter til at udveksle eller på anden måde videre-
distribuere børnepornografisk materiale. Dette skyldes, at
politiet ikke må risikere at bidrage til en krænkelse eller
fortsat krænkelse af et barn, samt det forhold, at politiet ikke
vil kunne føre kontrol med eventuel videredistribuering af
sådant børnepornografisk materiale. Politiet må således hel-
ler ikke udveksle børnepornografisk materiale i de tilfælde,
hvor gerningsmanden kræver dette, for at politiet overhove-
det kan komme til at indgå i en dialog med denne person.
2.1.3.3. Hæleri
Efter den foreslåede ordning vil politiet kunne udøve agen-
tvirksomhed i sager om efterforskning af en overtrædelse af
straffelovens § 290, stk. 1, om hæleri, hvis lovovertrædelsen
begås ved brug af internettet.
Straffelovens § 290, stk. 1, omhandler hæleri, hvor straffe-
rammen er fængsel indtil 1 år og 6 måneder. Hæleri af sær-
ligt grov beskaffenhed er reguleret i bestemmelsens stk. 2,
hvorefter strafferammen er fængsel indtil 6 år. Sådanne til-
fælde er således allerede omfattet af de gældende regler om
agentvirksomhed.
Den foreslåede ordning er ikke tiltænkt anvendt ved helt ba-
gatelagtige overtrædelser, hvor salget vedrører hælervarer af
meget lav økonomisk værdi. Politiet vil i sådanne tilfælde
ikke kunne anvende agentreglerne i den foreslåede ordning.
Desuden skal politiet sikre sig, at købet ikke i realiteten bli-
ver en bestilling af nye indbrud. Det må således fremstå
klart af sammenhængen, at hæleren allerede har den udbudte
vare i sin besiddelse. Det kan f.eks. sikres ved, at politiet
forinden købet af den udbudte vare stiller krav til hæleren
om, at varen skal kunne leveres med det samme, eller at
sælgeren skal sende supplerende billedmateriale af varen
under nærmere instruktion fra politiet.
Et eksempel på, hvornår politiet vil kunne anvende
agentreglerne i forhold til efterforskning af sager om hæleri
– hvis de almindelige betingelser er opfyldt – vil være i en
situation, hvor politiet mistænker en person for at ville over-
træde hæleribestemmelsen ved f.eks. på vegne af en tyv at
udbyde stjålne varer til salg på internettet.
Det kan bl.a. være relevant for politiet at udøve en sådan
agentvirksomhed, hvis politiet ved hjælp af en falsk profil
på et internetforum interagerer med den mistænkte hæler
med henblik på at indgå en aftale med hæleren om, at en kø-
ber ønsker at aftage hælervarerne. En sådan aktiv efterforsk-
ning vil kræve, at politiet anvender agentreglerne, da den
kan siges at udgøre en medvirkenshandling fra politiets side.
Der kan i den forbindelse henvises til en lignende situation,
som forelå i Østre Landsrets dom af 14. marts 2012 som op-
trykt i Ugeskrift for Retsvæsen 2012 side 2225 ff.
Omvendt vil der ikke være tale om agentvirksomhed i tilfæl-
de, hvor politiet foretager efterforskningsmæssige handlin-
ger, hvor der ikke tilbydes bistand til eller træffes foranstalt-
ninger med henblik på at tilskynde nogen til at udføre eller
fortsætte en given lovovertrædelse. Dette vil som hidtil
f.eks. være tilfældet, hvis lovovertrædelsen på tidspunktet
for politiets efterforskning allerede er blevet fuldbyrdet.
2.1.3.4. Narkotika
Efter den foreslåede ordning vil politiet kunne udøve
agentvirksomhed i sager om efterforskning af en overtrædel-
se af lovgivningen om euforiserende stoffer, hvis lovover-
trædelsen begås ved brug af internettet.
Efter lov om euforiserende stoffers § 3, stk. 1 og 3, straffes
overtrædelser af lov om euforiserende stoffer eller for-
skrifter udfærdiget i medfør af denne med fængsel indtil 2
år. Dette omfatter ind- og udførsel, salg, køb, udlevering,
modtagelse, fremstilling, forarbejdning og besiddelse af vis-
se opregnede stoffer.
Den foreslåede ordning er tiltænkt anvendt i sager om salg
af narkotika på internettet.
Det bemærkes i øvrigt, at den foreslåede ordning ikke er til-
tænkt anvendt ved helt bagatelagtige overtrædelser. Politiet
vil i sådanne tilfælde ikke kunne anvende agentreglerne i
den foreslåede ordning.
Ved vurderingen af, om en konkret overtrædelse falder
under bagatelgrænsen, kan politiet bl.a. lægge vægt på om-
fanget og farligheden af lovovertrædelsen.
De grovere narkotikaforbrydelser straffes i medfør af
straffelovens § 191 med en strafferamme på fængsel indtil
10 år og i særlige tilfælde fængsel indtil 16 år, og sådanne
tilfælde vil således allerede være omfattet af reglerne om
agentvirksomhed.
2.1.3.5. Våben
Efter den foreslåede ordning vil politiet kunne udøve
agentvirksomhed i sager om efterforskning af en overtrædel-
se af lovgivningen om våben og eksplosivstoffer, hvis lov-
overtrædelsen begås ved brug af internettet.
Det fremgår af § 10, stk. 1, i lov om våben og eksplosivstof-
fer, at overtrædelse af en række bestemmelser i loven straf-
fes med bøde, fængsel indtil 4 måneder eller under skærpen-
de omstændigheder fængsel indtil 2 år. Dette omfatter bl.a.
6
ulovlig indførelse, fremstilling, erhvervelse, besiddelse og
overdragelse af visse former for våben, ammunition og eks-
plosivstoffer.
Herudover fremgår det af lovens § 10, stk. 3, at der i for-
skrifter, der udfærdiges efter loven, kan fastsættes straf af
bøde, fængsel indtil 4 måneder eller under skærpende om-
stændigheder fængsel indtil 2 år for overtrædelse af bestem-
melser i forskrifterne.
Dette er nærmere reguleret i § 59 i bekendtgørelse om våben
og ammunition mv., hvorefter ovennævnte strafferamme
gælder i tilfælde af bl.a. indførelse samt overdragelse eller
overladelse til andre af visse genstande eller stoffer omfattet
af forbuddet i våbenlovens § 1.
Den foreslåede ordning er tiltænkt anvendt i forhold til ulov-
ligt salg af våben mv. på internettet.
Det bemærkes i øvrigt, at den foreslåede ordning ikke er til-
tænkt anvendt ved helt bagatelagtige overtrædelser. Politiet
vil i sådanne tilfælde ikke kunne anvende agentreglerne i
den foreslåede ordning.
Ved vurderingen af, om en konkret overtrædelse falder
under bagatelgrænsen, kan politiet bl.a. lægge vægt på om-
fanget og farligheden af lovovertrædelsen.
De grovere våbenlovsovertrædelser straffes i medfør af
straffelovens § 192 a, stk. 1, med en strafferamme på fæng-
sel fra 2 år indtil 8 år, og efter stk. 2 med en strafferamme på
fængsel indtil 6 år, og sådanne tilfælde vil således allerede
være omfattet af reglerne om agentvirksomhed.
2.2. Ansatte i politiet der må udføre agentvirksomhed
2.2.1. Gældende ret
Det fremgår af retsplejelovens § 754 b, stk. 2, at agentvirk-
somhed som udgangspunkt alene må udføres af polititjene-
stemænd. Civile personer kan dog efter aftale med politiet
yde bistand til at udføre eller fortsætte den lovovertrædelse,
der efterforskes, når den bistand, der ydes, er yderst beske-
den i forhold til lovovertrædelsen.
Udgangspunktet om, at agentvirksomhed alene må udføres
af polititjenestemænd, stammer fra lov nr. 319 af 4. juni
1986 om ændring af retsplejeloven (Politiets anvendelse af
agenter som led i efterforskningen af lovovertrædelser),
hvorved der blev indført regler om agentvirksomhed i rets-
plejeloven, mens undtagelsesmuligheden for civile personer
blev indsat ved lov nr. 436 af 10. juni 2003 om ændring af
straffeloven og retsplejeloven (Bekæmpelse af rockerkrimi-
nalitet og anden organiseret kriminalitet).
Ændringen i 2003 blev gennemført med henblik på at sikre,
at politiagenter kunne introduceres i det kriminelle miljø,
hvilket i praksis ofte foregår gennem en civil person, der
færdes i miljøet, og som kan formidle kontakten til bag-
mændene, jf. Folketingstidende 2002-03, tillæg A, side
6711-6712.
2.2.2. Justitsministeriets overvejelser
Rigspolitiet har påpeget, at kriminalitet ofte efterforskes af
eller med bistand fra ansatte i politiet med en anden uddan-
nelsesmæssig baggrund end en politimæssig, f.eks. universi-
tetsuddannede analytikere med ekspertise inden for relevan-
te områder.
Derfor foreslår Justitsministeriet, at de gældende regler i §
754 b, stk. 2, om, hvem der kan varetage agentvirksomhed,
udvides, således at det ikke kun er polititjenestemænd, der
kan udøve agentvirksomhed, men også andre ansatte i politi-
et, der har de fornødne efterforskningsmæssige forudsætnin-
ger herfor.
Dette skal sikre, at politiets personalemæssige ressourcer i
forbindelse med bekæmpelse af kriminalitet anvendes på
bedst mulig vis, og at efterforskning altid varetages af de
personer, der er bedst egnede hertil.
2.2.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at retsplejelovens § 754 b, stk. 2, 1. pkt., æn-
dres, således at det fremover vil fremgå, at også ansatte i po-
litiet med særlige efterforskningsmæssige kvalifikationer
kan udføre agentvirksomhed i medfør af § 754 a, stk. 1.
Der er med ændringen ikke tiltænkt en begrænsning af kred-
sen af personer, som efter gældende ret kan udføre
agentvirksomhed.
Dette vil gøre det muligt f.eks. at anvende ansatte i politiet
med en universitetsbaggrund, der har særlige kompetencer
inden for et bestemt område, og som kan være relevant at
bruge under en efterforskning af kriminalitet på eksempelvis
internettet. Det er således langt fra alle ansatte i politiet, som
med lovforslaget vil kunne udføre agentvirksomhed, idet
f.eks. kontor- og servicemedarbejdere, studentermedhjælpe-
re mv. i politiet ikke vil få adgang til at udføre agentvirk-
somhed.
Det bemærkes, at det er en forudsætning for at udføre
agentvirksomhed, at personerne, der ikke er polititjeneste-
mænd, er ansatte i politiet og endvidere har de rette kompe-
tencer til at udføre sådant efterforskningsarbejde, uanset om
disse måtte være personer med politimæssig eller anden ud-
dannelsesmæssig baggrund. Der må i hvert enkelt tilfælde
7
foretages en vurdering af, om den pågældende har de nød-
vendige forudsætninger for at kunne udføre agentvirksom-
hed på en korrekt og hensigtsmæssig måde.
Det vil bl.a. kunne have betydning, om den pågældende har
en politimæssig baggrund og dermed allerede vil have et ud-
dannelsesmæssigt kendskab til, hvordan efterforskningsvirk-
somhed generelt bør gennemføres. Omvendt ligger der heri
også en forventning om, at der må stilles krav om særlig
baggrund eller viden, når ansatte i politiet uden en politi-
mæssig baggrund skal foretage agentvirksomhed. Dette kan
f.eks. være universitetsuddannede analytikere med eksperti-
se i såkaldt ”open source intelligence”, dvs. efterretningsar-
bejde i åbne kilder på internettet.
Det bemærkes, at lovforslaget ikke ændrer på de øvrige be-
tingelser for politiets iværksættelse af agentvirksomhed, her-
under kravet om retskendelse, jf. retsplejelovens § 754 c,
stk. 1.
I tilknytning til ovenstående foreslås det, at de gældende be-
stemmelser i retsplejelovens § 29 a, stk. 3, § 837, stk. 3, og
§ 856, stk. 5 og 8, konsekvensændres som følge af den fore-
slåede ændring af § 754 b, stk. 2, 1. pkt.
I disse bestemmelser omtales en politiagent således som en
polititjenestemand, der har udført foranstaltninger som
nævnt i § 754 a. Disse bestemmelser skal tilpasses, således
at det fremover fremgår, at de vedrører ansatte i politiet, der
har udført foranstaltninger som nævnt i § 754 a.
3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonse-
kvenser for det offentlige
Forslaget om at udvide muligheden for at anvende hemmeli-
ge agenter som led i efterforskningen af overtrædelser af
lovgivning om børnepornografi, hæleri, narkotika og våben
vurderes ikke at medføre økonomiske konsekvenser af be-
tydning for politiet, idet den udvidede mulighed forudsættes
udnyttet ved anvendelse af eksisterende ressourcer.
Eventuelle merudgifter for anklagemyndighed, kriminalfor-
sorg og domstole som følge af den udvidede mulighed for
politiet til at anvende agenter afholdes inden for myndighe-
dernes eksisterende rammer.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for er-
hvervslivet mv.
Lovforslaget vurderes ikke at have økonomiske eller admi-
nistrative konsekvenser for erhvervslivet.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget vurderes at have mindre retssikkerhedsmæssi-
ge konsekvenser for borgerne, idet der med lovforslaget sker
en udvidelse af agentreglerne i forhold til visse former for
kriminalitet på internettet.
6. Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.
7. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
8. Hørte myndigheder og organisationer mv.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 21. januar
2019 til den 18. februar 2019 været sendt i høring hos
følgende myndigheder og organisationer mv.:
Østre og Vestre Landsret, samtlige byretter, Advokatrådet,
Advokatsamfundet, Amnesty International, Copenhagen
Business School, Juridisk Institut, Danske Advokater, Dan-
ske Regioner, Den Danske Dommerforening, Det Kriminal-
præventive Råd, Direktoratet for Kriminalforsorgen, Dom-
merfuldmægtigforeningen, Domstolsstyrelsen, Foreningen
af Offentlige Anklagere, Foreningen af Statsadvokater,
Fængselsforbundet, HK Landsklubben Danmarks Domstole,
HK Landsklubben Kriminalforsorgen, HK Landsklubben
Politiet, Institut for Menneskerettigheder, Justitia, KL, Kri-
minalforsorgsforeningen, Københavns Universitet, Det Juri-
diske Fakultet, Landsforeningen af Forsvarsadvokater,
Landsforeningen KRIM, Politidirektørforeningen, Politifor-
bundet, Retspolitisk Forening, Rigsadvokaten, Rigsombuds-
manden i Grønland, Rigsombudsmanden på Færøerne, Rigs-
politiet, Rigsrevisionen, Syddansk Universitet, Juridisk In-
stitut, Aalborg Universitet, Juridisk Institut og Aarhus Uni-
versitet, Juridisk Institut.
Lovforslaget har endvidere været i høring hos Datatilsynet
og Digitaliseringsstyrelsen.
8
9. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/mindreudgifter
(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør
»Ingen«)
Negative konsekvenser/merudgifter (hvis ja,
angiv omfang/Hvis nej, anfør »Ingen«)
Økonomiske konsekvenser for
stat, kommuner og regioner
Ingen af betydning Ingen af betydning
Implementeringskonsekvenser
for stat, kommuner og regioner
Ingen af betydning Ingen af betydning
Økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet
Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for
erhvervslivet
Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for
borgerne
Ingen Mindre retssikkerhedsmæssige konsekvenser
Miljømæssige konsekvenser Ingen Ingen
Forholdet til EU-retten Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.
Er i strid med de fem principper
for implementering af erhvervs-
rettet EU-regulering/Overimple-
mentering af EU-retlige mini-
mumsforpligtelser
JA NEJ
X
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Efter den gældende bestemmelse i retsplejelovens § 29 a,
stk. 3, lukkes dørene under et retsmøde under en polititjene-
stemands forklaring efter anklagemyndighedens anmodning
herom, når polititjenestemanden har udført foranstaltninger
som nævnt i § 754 a.
Med forslaget ændres § 29 a, stk. 3, således at »eller en an-
sat i politiet« indsættes efter »polititjenestemand«, og »poli-
titjenestemandens« ændres til »dennes«.
Det kommer dermed til at fremgå, at muligheden for at luk-
ke døre under et retsmøde i medfør af denne bestemmelse
gælder, når der også er tale om en ansat i politiet, som har
udført foranstaltninger som nævnt i § 754 a.
Der er tale om en konsekvensændring som følge af æn-
dringen af § 754 b, stk. 2, 1. pkt., jf. lovforslagets § 1, nr. 3.
Til nr. 2
Efter den gældende bestemmelse i retsplejelovens § 754 a,
stk. 1, må politiet ikke som led i efterforskningen af en lov-
overtrædelse foranledige, at der tilbydes bistand til eller
træffes foranstaltninger med henblik på at tilskynde nogen
til at udføre eller fortsætte lovovertrædelsen, medmindre der
foreligger en begrundet mistanke om, at lovovertrædelsen er
ved at blive begået eller forsøgt, jf. nr. 1; efterforsknings-
skridtet må antages at være af afgørende betydning for efter-
forskningen, jf. nr. 2; og efterforskningen angår en lovover-
trædelse, som efter loven kan straffes med fængsel i 6 år el-
ler derover, jf. nr. 3.
Med forslaget ændres § 754 a, stk. 1, nr. 3, således at politi-
et gives mulighed for at anvende agenter som led i efter-
forskningen af overtrædelser af lovgivning om børneporno-
grafi (straffelovens § 235, stk. 1 og 2), hæleri (straffelovens
§ 290, stk. 1), narkotika (lovgivningen om euforiserende
stoffer) og våben (lovgivningen om våben og eksplosivstof-
fer), når disse lovovertrædelser begås ved brug af internettet.
Dermed udvides politiets adgang til at anvende agenter i for-
hold til de gældende regler, hvor politiet i dag kan anvende
hemmelige agenter i efterforskningen af lovovertrædelser,
som efter loven kan straffes med fængsel i 6 år eller derover.
Fælles for de opregnede bestemmelser og love, der foreslås
omfattet af retsplejelovens § 754 a, stk. 1, nr. 3, er således,
at de alle har en strafferamme på fængsel under 6 år.
Ved internettet forstås i dette lovforslag databaseret kommu-
nikation, uanset om kommunikationen sker gennem brug af
computer, mobiltelefon eller andet elektronisk kommunika-
tionsudstyr.
Det bemærkes i den forbindelse, at det ikke er et krav, at al
kommunikation mellem politiet og gerningsmanden under
9
hele forløbet sker ved brug af internettet, så længe den ind-
ledende kontakt mellem politiet og gerningsmanden er sket
ved brug af internettet.
For så vidt angår henvisningerne til de ovenfor nævnte be-
stemmelser gælder følgende:
Efter den foreslåede ordning vil politiet for det første kunne
udøve agentvirksomhed i sager om efterforskning af en
overtrædelse af straffelovens § 235, stk. 1 eller 2, om udbre-
delse og besiddelse af pornografisk materiale af personer
under 18 år, hvis overtrædelsen begås ved brug af internet-
tet.
Straffelovens § 235, stk. 1 og 2, vedrører udbredelse og be-
siddelse af pornografisk materiale af personer under 18 år.
Strafferammen for overtrædelse af bestemmelsens stk. 1 er
bøde eller fængsel indtil 2 år eller under særligt skærpende
omstændigheder fængsel indtil 6 år, mens strafferammen for
overtrædelse af stk. 2 er bøde eller fængsel indtil 1 år.
Med henvisningen til straffelovens § 235, stk. 1, i den fore-
slåede ændring af retsplejelovens § 754 a, stk. 1, nr. 3, sigtes
der således alene efter at ramme tilfælde, hvor strafferam-
men er fængsel indtil 2 år, idet overtrædelser af bestemmel-
sen under særligt skærpende omstændigheder allerede vil
være omfattet af de gældende regler om agentvirksomhed.
Formålet med henvisningen til straffelovens § 235, stk. 1 og
2, er at give politiet mulighed for at benytte hemmelige
agenter i efterforskningen af sager om børnepornografi med
henblik på bl.a. at indgå i en videre dialog med gernings-
mændene på internettet.
Politiet får med den foreslåede ordning ikke mulighed for at
anvende agenter til at udveksle eller på anden måde videre-
distribuere børnepornografisk materiale. Dette skyldes, at
politiet ikke må risikere at bidrage til en krænkelse eller
fortsat krænkelse af et barn, samt det forhold, at politiet ikke
vil kunne føre kontrol med eventuel videredistribuering af
sådant børnepornografisk materiale. Politiet må således hel-
ler ikke udveksle børnepornografisk materiale i de tilfælde,
hvor gerningsmanden kræver dette for at politiet overho-
vedet kan komme til at indgå i en dialog med denne person.
Efter den foreslåede ordning vil politiet for det andet kunne
udøve agentvirksomhed i sager om efterforskning af en
overtrædelse af straffelovens § 290, stk. 1, om hæleri, hvis
lovovertrædelsen begås ved brug af internettet.
Straffelovens § 290, stk. 1, omhandler hæleri, hvor straffe-
rammen er fængsel indtil 1 år og 6 måneder. Hæleri af sær-
ligt grov beskaffenhed er reguleret i bestemmelsens stk. 2,
hvorefter strafferammen er fængsel indtil 6 år. Sådanne til-
fælde er således allerede omfattet af de gældende regler om
agentvirksomhed.
Den foreslåede ordning er ikke tiltænkt anvendt ved helt ba-
gatelagtige overtrædelser, hvor salget vedrører hælervarer af
meget lav økonomisk værdi. Politiet vil i sådanne tilfælde
ikke kunne anvende agentreglerne i den foreslåede ordning.
Desuden skal politiet sikre sig, at købet ikke i realiteten bli-
ver en bestilling af nye indbrud. Det må således fremstå
klart af sammenhængen, at hæleren allerede har den udbudte
vare i sin besiddelse. Det kan f.eks. sikres ved, at politiet
forinden købet af den udbudte vare stiller krav til hæleren
om, at varen skal kunne leveres med det samme, eller at
sælgeren skal sende supplerende billedmateriale af varen
under nærmere instruktion fra politiet.
Et eksempel på, hvornår politiet vil kunne anvende
agentreglerne i forhold til efterforskning af sager om hæleri
– hvis de almindelige betingelser er opfyldt – vil være i en
situation, hvor politiet mistænker en person for at ville over-
træde hæleribestemmelsen ved f.eks. på vegne af en tyv at
udbyde stjålne varer til salg på internettet.
Det kan bl.a. være relevant for politiet at udøve en sådan
agentvirksomhed, hvis politiet ved hjælp af en falsk profil
på et internetforum interagerer med den mistænkte hæler
med henblik på at indgå en aftale med hæleren om, at en kø-
ber ønsker at aftage hælervarerne. En sådan aktiv efterforsk-
ning vil kræve, at politiet anvender agentreglerne, da den
kan siges at udgøre en medvirkenshandling fra politiets side.
Der kan i den forbindelse henvises til en lignende situation,
som forelå i Østre Landsrets dom af 14. marts 2012 som op-
trykt i Ugeskrift for Retsvæsen 2012 side 2225 ff.
Omvendt vil der ikke være tale om agentvirksomhed i tilfæl-
de, hvor politiet foretager efterforskningsmæssige hand-
linger, hvor der ikke tilbydes bistand til eller træffes foran-
staltninger med henblik på at tilskynde nogen til at udføre
eller fortsætte en given lovovertrædelse. Dette vil som hidtil
f.eks. være tilfældet, hvis lovovertrædelsen på tidspunktet
for politiets efterforskning allerede er blevet fuldbyrdet.
Efter den foreslåede ordning vil politiet for det tredje kunne
udøve agentvirksomhed i sager om efterforskning af en
overtrædelse af lovgivningen om euforiserende stoffer, hvis
lovovertrædelsen begås ved brug af internettet.
Efter lov om euforiserende stoffers § 3, stk. 1 og 3, straffes
overtrædelser af lov om euforiserende stoffer eller for-
skrifter udfærdiget i medfør af denne lov med fængsel indtil
2 år. Dette omfatter ind- og udførsel, salg, køb, udlevering,
modtagelse, fremstilling, forarbejdning og besiddelse af vis-
se opregnede stoffer.
10
Den foreslåede ordning er tiltænkt anvendt i sager om salg
af narkotika på internettet.
Det bemærkes i øvrigt, at den foreslåede ordning ikke er til-
tænkt anvendt ved helt bagatelagtige overtrædelser. Politiet
vil i sådanne tilfælde ikke kunne anvende agentreglerne i
den foreslåede ordning.
Ved vurderingen af, om en konkret overtrædelse falder
under bagatelgrænsen, kan politiet bl.a. lægge vægt på om-
fanget og farligheden af lovovertrædelsen.
De grovere narkotikaforbrydelser straffes i medfør af
straffelovens § 191 med en strafferamme på fængsel indtil
10 år og i særlige tilfælde fængsel indtil 16 år, og sådanne
tilfælde vil således allerede være omfattet af reglerne om
agentvirksomhed.
Efter den foreslåede ordning vil politiet for det fjerde kunne
udøve agentvirksomhed i sager om efterforskning af en
overtrædelse af lovgivningen om våben og eksplosivstoffer,
hvis lovovertrædelsen begås ved brug af internettet.
Det fremgår af § 10, stk. 1, i lov om våben og eksplosivstof-
fer, at overtrædelse af en række bestemmelser heraf straffes
med bøde, fængsel indtil 4 måneder eller under skærpende
omstændigheder fængsel indtil 2 år. Dette omfatter bl.a.
ulovlig indførelse, fremstilling, erhvervelse, besiddelse og
overdragelse af visse former for våben, ammunition og eks-
plosivstoffer.
Herudover fremgår det af § 10, stk. 3, at der i forskrifter, der
udfærdiges efter loven, kan fastsættes straf af bøde, fængsel
indtil 4 måneder eller under skærpende omstændigheder
fængsel indtil 2 år for overtrædelse af bestemmelser i for-
skrifterne.
Dette er nærmere reguleret i § 59 i bekendtgørelse om våben
og ammunition mv., hvorefter ovennævnte strafferamme
gælder i tilfælde af bl.a. indførelse samt overdragelse eller
overladelse til andre af visse genstande eller stoffer omfattet
af forbuddet i våbenlovens § 1.
Den foreslåede ordning er tiltænkt anvendt i forhold til ulov-
ligt salg af våben mv. på internettet.
Det bemærkes i øvrigt, at den foreslåede ordning ikke er til-
tænkt anvendt ved helt bagatelagtige overtrædelser. Politiet
vil i sådanne tilfælde ikke kunne anvende agentreglerne i
den foreslåede ordning.
Ved vurderingen af, om en konkret overtrædelse falder
under bagatelgrænsen, kan politiet bl.a. lægge vægt på om-
fanget og farligheden af lovovertrædelsen.
De grovere våbenlovsovertrædelser straffes i medfør af
straffelovens § 192 a, stk. 1, med en strafferamme på fæng-
sel fra 2 år indtil 8 år, og efter stk. 2 med en strafferamme på
fængsel indtil 6 år, og sådanne tilfælde vil således allerede
være omfattet af reglerne om agentvirksomhed.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.3.1-2.1.3.5 i lovforslagets
almindelige bemærkninger.
Til nr. 3
Efter den gældende bestemmelse i retsplejelovens § 754 b,
stk. 2, 1. pkt., må foranstaltninger som nævnt i § 754 a, stk.
1, alene udføres af polititjenestemænd.
Med forslaget ændres § 754 b, stk. 2, 1. pkt., således at det
fremover vil fremgå, at også ansatte i politiet med særlige
efterforskningsmæssige kvalifikationer kan udføre
agentvirksomhed i medfør af § 754 a, stk. 1.
Der er med ændringen ikke tiltænkt en indsnævring af kred-
sen af personer, som efter gældende ret kan udføre
agentvirksomhed.
Dette vil gøre det muligt f.eks. at anvende personer med en
universitetsbaggrund, der har særlige kompetencer inden for
et bestemt område, og som kan være relevant at bruge under
en efterforskning af kriminalitet på eksempelvis internettet.
Det bemærkes, at det er en forudsætning for at kunne udføre
agentvirksomhed, at personerne, der ikke er polititjeneste-
mænd, er ansatte i politiet og endvidere har de rette kompe-
tencer til at udføre sådant efterforskningsarbejde, uanset om
disse måtte være personer med politimæssig eller anden ud-
dannelsesmæssig baggrund. Der må i hvert enkelt tilfælde
foretages en vurdering af, om den pågældende har de nød-
vendige forudsætninger for at kunne udføre agentvirksom-
hed på en korrekt og hensigtsmæssig måde.
Det vil bl.a. kunne have betydning, om den pågældende har
en politimæssig baggrund og dermed allerede vil have et ud-
dannelsesmæssigt kendskab til, hvordan efterforskningsvirk-
somhed generelt bør gennemføres. Omvendt ligger der heri
også en forventning om, at der må stilles krav om særlig
baggrund eller viden, når ansatte uden en politimæssig bag-
grund skal foretage agentvirksomhed. Dette kan f.eks. være
universitetsuddannede analytikere med ekspertise i såkaldt
”open source intelligence”, dvs. efterretningsarbejde i åbne
kilder på internettet.
11
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.3 i lovforslagets almindeli-
ge bemærkninger.
Til nr. 4
Efter den gældende bestemmelse i retsplejelovens § 837,
stk. 3, som omhandler, hvilke dokumenter anklagemyndig-
heden skal udarbejde i forbindelse med indlevering af
anklageskrift, kan polititjenestemænd, der har udført foran-
staltninger som nævnt i § 754 a, og polititjenestemænd med
en særlig tjenestefunktion, hvor det af hensyn til denne sær-
lige tjenestefunktion er nødvendigt at hemmeligholde identi-
teten, betegnes med et andet navn end deres eget og uden
angivelse af bopæl.
Med forslaget ændres § 837, stk. 3, således at »eller ansatte i
politiet« indsættes efter »Polititjenestemænd«.
Det kommer dermed til at fremgå, at muligheden for at blive
betegnet med et andet navn og uden angivelse af bopæl i
medfør af denne bestemmelse gælder for en ansat i politiet,
som har udført foranstaltninger som nævnt i § 754 a.
Det bemærkes i den forbindelse, at der ikke er tilsigtet æn-
dringer af gældende ret, hvad angår forståelsen af begrebet
»bopæl«. I praksis anføres enhver polititjenestemand, der
skal afgive forklaring i retten, således med angivelse af tje-
nestested, og begrebet »bopæl« forstås således i praksis som
ensbetydende med tjenestested. Det samme vil dermed også
gælde for de ansatte i politiet, som i medfør af den foreslåe-
de ændring af § 754 b skal kunne udføre agentvirksomhed.
Der er tale om en konsekvensændring som følge af æn-
dringen af § 754 b, stk. 2, 1. pkt., jf. lovforslagets § 1, nr. 3.
Til nr. 5
Efter den gældende bestemmelse i retsplejelovens § 856,
stk. 5, som hører under retsplejelovens kapitel om hovedfor-
handlingen i 1. instans, kan en polititjenestemand, der har
udført foranstaltninger som nævnt i § 754 a, afgive forkla-
ring uden at oplyse sit eget navn og bopæl.
Med forslaget ændres § 856, stk. 5, således at det kommer til
at fremgå, at muligheden for at afgive forklaring uden at op-
lyse sit eget navn og bopæl gælder for en ansat i politiet,
som har udført foranstaltninger som nævnt i § 754 a.
Det bemærkes i den forbindelse, at der ikke er tilsigtet æn-
dringer af gældende ret, hvad angår forståelsen af begrebet
»bopæl«. I praksis anføres enhver polititjenestemand, der
skal afgive forklaring i retten, således med angivelse af tje-
nestested, og begrebet »bopæl« forstås således i praksis som
ensbetydende med tjenestested. Det samme vil dermed også
gælde for de ansatte i politiet, som i medfør af den foreslåe-
de ændring af § 754 b skal kunne udføre agentvirksomhed.
Der er tale om en konsekvensændring som følge af æn-
dringen af § 754 b, stk. 2, 1. pkt., jf. lovforslagets § 1, nr. 3.
Til nr. 6
Efter den gældende bestemmelse i retsplejelovens § 856,
stk. 8, som hører under retsplejelovens kapitel om hovedfor-
handlingen i 1. instans, kan rettens formand bestemme, at
tiltalte skal forlade retslokalet, når bl.a. en polititjeneste-
mand, der har udført foranstaltninger som nævnt i § 754 a,
afhøres, hvis dette er påkrævet af hensyn til hemmelig-
holdelsen af polititjenestemandens identitet, og det må anta-
ges at være uden væsentlig betydning for tiltaltes forsvar.
Med forslaget ændres § 856, stk. 8, således at det kommer til
at fremgå, at muligheden for, at rettens formand kan bestem-
me, at tiltalte skal forlade retslokalet, gælder, når en ansat i
politiet, der har udført foranstaltninger som nævnt i § 754 a,
afhøres.
Der er tale om en konsekvensændring som følge af æn-
dringen af § 754 b, stk. 2, 1. pkt., jf. lovforslagets § 1, nr. 3.
Til § 2
Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. maj 2019.
Til § 3
Den foreslåede bestemmelse fastslår, at loven ikke gælder
for Færøerne og Grønland. Det skyldes, at der for Færøerne
og Grønland gælder særlige retsplejelove.
12
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering Lovforslaget
§ 1
I retsplejeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1284 af 14. no-
vember 2018, som ændret senest ved lov nr. 1719 af 27. de-
cember 2018, foretages følgende ændringer:
§ 29 a. ---
Stk. 2. ---
Stk. 3. Når en polititjenestemand har udført foranstaltnin-
ger som nævnt i § 754 a, lukkes dørene under polititjeneste-
mandens forklaring, når anklagemyndigheden anmoder om
det.
1. I § 29 a, stk. 3, indsættes efter »polititjenestemand«: »el-
ler en ansat i politiet«, og »polititjenestemandens« ændres
til: »dennes«
§ 754 a. Politiet må ikke som led i efterforskningen af en
lovovertrædelse foranledige, at der tilbydes bistand til eller
træffes foranstaltninger med henblik på at tilskynde nogen
til at udføre eller fortsætte lovovertrædelsen, medmindre:
2. I § 754 a, stk. 1, nr. 3, indsættes efter »6 år eller derover«:
», eller en overtrædelse af straffelovens § 235, stk. 1 eller 2,
§ 290, stk. 1, af lovgivningen om euforiserende stoffer eller
af lovgivningen om våben og eksplosivstoffer, i det omfang
overtrædelsen begås ved brug af internettet«
1-2) ---
3) efterforskningen angår en lovovertrædelse, som efter
loven kan straffes med fængsel i 6 år eller derover.
§ 754 b. ---
Stk. 2. Foranstaltningerne må alene udføres af polititjene-
stemænd. Civile personer kan dog efter aftale med politiet
yde bistand til at udføre eller fortsætte den lovovertrædelse,
der efterforskes, når den bistand, der ydes, er yderst beske-
den i forhold til lovovertrædelsen.
3. I § 754 b, stk. 2, 1. pkt., indsættes efter »polititjeneste-
mænd«: »og ansatte i politiet med særlige efterforsknings-
mæssige kvalifikationer«
§ 837. ---
Stk. 2. ---
Stk. 3. Polititjenestemænd, der har udført foranstaltninger
som nævnt i § 754 a, og polititjenestemænd med en særlig
tjenestefunktion, hvor det af hensyn til denne særlige tjene-
stefunktion er nødvendigt at hemmeligholde identiteten, kan
betegnes med et andet navn end deres eget og uden angivel-
se af bopæl.
4. I § 837, stk. 3, indsættes efter »Polititjenestemænd«: »el-
ler ansatte i politiet«
Stk. 4. ---
§ 856. ---
Stk. 2-4. ---
Stk. 5. En polititjenestemand, der har udført foranstaltnin-
ger som nævnt i § 754 a, kan afgive forklaring uden at oply-
se sit eget navn og bopæl.
5. I § 856, stk. 5, indsættes efter »polititjenestemand«: »eller
en ansat i politiet«
Stk. 6-7. ---
Stk. 8. Rettens formand kan bestemme, at tiltalte skal for-
lade retslokalet, når en polititjenestemand, der har udført
foranstaltninger som nævnt i § 754 a, eller en polititjeneste-
mand med en særlig tjenestefunktion afhøres, hvis dette er
påkrævet af hensyn til hemmeligholdelsen af polititjeneste-
mandens identitet og det må antages at være uden væsentlig
betydning for tiltaltes forsvar.
6. I § 856, stk. 8, ændres »polititjenestemand, der har udført
foranstaltninger« til: »polititjenestemand eller en ansat i po-
litiet, der har udført foranstaltninger«, og efter »hemmelig-
holdelsen af« indsættes: »den ansattes eller«
13
Stk. 9-10. ---
14