Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren

Notat
Side 1/9
25. januar 2019
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Børsgade 4
Postboks 2135
1015 København K
Tel. 3392 9700
www.ufm.dk
CVR-nr. 1680 5408
Ref.-nr. 19/004477
Modtager(e) > Ordførerne i aftalekredsen
Udkast til kommenteret høringsnotat vedrørende forslag til lov om ændring
af universitetsloven, lov om erhvervsakademiuddannelser og professions-
bacheloruddannelser, lov om maritime uddannelser og lov om arbejdsløs-
hedsforsikring m.v. (Akademisk overbygningsuddannelse, særlig anvendel-
se af adgangsprøver til universitetsuddannelser, bachelorers ret til optagel-
se på en kandidatuddannelse m.v.)
Uddannelses- og Forskningsministeriet har den 14. december 2018 udsendt det
ovennævnte udkast til lovforslag blandt relevante institutioner og organisationer.
Høringen har også været offentliggjort på Høringsportalen.
Ved høringsfristens udløb den 21. januar 2019, kl. 12, var der indkommet 26 hø-
ringssvar.
I dette notat gives et kort resumé af de væsentligste bemærkninger og de ændrin-
ger, der er foretaget i lovforslaget som følge heraf.
1. Generelle bemærkninger til lovforslaget
Danske Universiteter, Københavns Universitet, Roskilde Universitet, Syddansk
Universitet, Djøf, Lederne, Akademikerne og Ingeniørforeningen, IDA er positive
eller overvejende positive over for de foreslåede ændringer.
Akademikerne opfordrer til, at aftalekredsen følger udviklingen tæt på relevante
parametre, ikke kun frem mod 2023 men også i årene efter, bl.a. fordi de sam-
fundsøkonomiske konsekvenser først for alvor vil vise sig efter en længere årræk-
ke.
Danske Studerendes Fællesråd ser overordnet meget positivt på ønsket om at
give større fleksibilitet til de studerende på universitetsuddannelserne, men lov-
forslagets øvrige tiltag – bortset fra udvidelsen af retskravet til optagelse på en
kandidatuddannelse – er dog mindre positive, og lovforslaget ændrer ikke ved de
største hindringer for fleksibilitet i universitetsuddannelserne, bl.a. interne aktivi-
tetskrav og økonomiske fremdriftssanktioner til uddannelsesinstitutionerne.
2.1. Akademisk overbygningsuddannelse
2.1.1. Generelle bemærkninger
Danske Universiteter bemærker, at den akademiske overbygningsuddannelse
givetvis kan fungere som en god uddannelse især for studerende, som har et par
års erhvervserfaring efter endt bacheloruddannelse, men at den 2-årige kandidat-
uddannelse fortsat skal være hovedvejen og også fremover forventes at være den
mest efterspurgte uddannelse blandt arbejdsgiverne.
Københavns Universitet og Aarhus Universitet bemærker, at det ordinære uddan-
nelsesforløb med 3-årig bachelor- og 2-årig kandidatuddannelse fortsat skal være
det bærende element i uddannelseslandskabet. Københavns Universitet anfører,
at forslaget om akademisk overbygningsuddannelse på heltid eller deltid kan blive
Uddannelses- og Forskningsudvalget 2018-19
L 201 Bilag 1
Offentligt
Side 2/9
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
et centralt instrument til at skabe mere fleksibilitet, men at det samtidigt vurderes,
at der er en række konkrete svagheder ved forslaget, som kan modvirke fleksibili-
teten.
Akademikerne anfører, at den nye uddannelsestype kan være et supplement for
akademiske bachelorer, som ønsker at videreuddanne sig på et senere tidspunkt i
deres erhvervskarriere og ser gode perspektiver i erhvervsoverbygningsuddannel-
sen, særligt for akademikere ansat i små og mellemstore virksomheder.
Lederne er meget positive over for forslaget om en 1-årig overbygningsuddannel-
se som en hurtigere vej til arbejdsmarkedet.
Ingeniørforeningen, IDA, Dansk Magisterforening, Djøf, Danmarks Tekniske Uni-
versitet og Copenhagen Business School – Handelshøjskolen ser ikke et behov
for den nye uddannelse. Der henvises især til, at uddannelsen vil komplicere ud-
dannelseslandskabet og medføre en reduktion af faglig dybde og kompetencer,
samt at det findes tvivlsomt, om uddannelsen er efterspurgt på arbejdsmarkedet.
Flere ser dog uddannelsen som en god efteruddannelsesmulighed for personer
med erhvervserfaring.
Danske Studerendes Fællesråd er imod etableringen af uddannelsen med henvis-
ning til, at den kan blive endnu et fremdriftsværktøj til at presse studerende hurti-
gere igennem deres uddannelse frem for at fokusere på kvalitet og faglig tyngde.
Ministeriet har noteret sig høringsparternes bemærkninger til forslaget. Det be-
mærkes, at det vil være op til det enkelte universitet, om det ønsker at udbyde den
akademiske overbygningsuddannelse.
2.1.2. Titel
Danske Universiteter, Københavns Universitet, Aalborg Universitet og Danmarks
Tekniske Universitet finder det problematisk, hvis den akademiske overbygnings-
uddannelse får betegnelsen »master« på engelsk, da den kan forveksles med den
eksisterende masteruddannelse inden for videreuddannelsessystemet.
Ministeriet bemærker, at uddannelsens danske titel er valgt ud fra et hensyn til, at
titlen skal afspejle uddannelsens niveau som en forskningsbaseret overbygnings-
uddannelse på en bacheloruddannelse, og at uddannelsen netop ikke skal kunne
forveksles med masteruddannelsen inden for videreuddannelsessystemet for
voksne, der udbydes efter reglerne om deltidsuddannelse. Uddannelsens engel-
ske titel er valgt ud fra et hensyn til, at titlen skal være internationalt genkendelig,
da 1- eller 2-årige kandidatuddannelser i udlandet normalt betegnes som en »ma-
ster«.
2.1.3. Adgangskrav
Danske Professionshøjskoler, Fagbevægelsens Hovedorganisation, KL, Køben-
havns Universitet og Lederne finder, at professionsbachelorer skal have adgang til
den akademiske overbygningsuddannelse på lige fod med akademiske bachelo-
rer, ligesom professionsbachelorer i dag har adgang til flere kandidatuddannelser.
Side 3/9
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Ministeriet bemærker, at det følger af den politiske aftale om mere fleksible uni-
versitetsuddannelser, at den akademiske overbygningsuddannelse er målrettet
akademiske bachelorer. Dette er i tråd med anbefaling 11 i rapporten »Universi-
tetsuddannelser til fremtiden« fra Udvalg om bedre universitetsuddannelser, hvor
det anbefales, at målgruppen for den foreslåede 1-årige overbygningsuddannelse
alene skal være akademiske bachelorer, da formålet er at etablere et alternativ til
kandidatuddannelsen for bacheloruddannede på relevante områder, hvor der ikke
allerede i dag er hurtigere veje til arbejdsmarkedet, f.eks. på ingeniørområdet.
2.1.4. Indhold og tilrettelæggelse
Københavns Universitet vurderer, at lovforslagets bemærkninger om, at den aka-
demiske overbygningsuddannelse skal udbygge faglig viden og øge de teoretiske
og metodiske kvalifikationer og kompetencer samt øge selvstændigheden i forhold
til bachelorniveauet, i realiteten begrænser studerendes muligheder for at kombi-
nere på tværs af fagområder.
Københavns Universitet og Roskilde Universitet bemærker, at det kan overvejes
at justere beskrivelsen af mål og kompetencer, der ønskes opnået med den nye
uddannelse, da det kan være vanskeligt at nå inden for rammen på 60 ECTS-
point.
Ministeriet bemærker, at der er tale om en forskningsbaseret heltidsuddannelse,
der ligesom en kandidatuddannelse bygger oven på en bacheloruddannelse. Der
vil derfor også for den 1-årige overbygningsuddannelse være et krav om, at der
skal være faglig sammenhæng og progression i forhold til bachelorniveauet. Hvis
der ud fra universitetets faglige vurdering er den fornødne sammenhæng og pro-
gression i forhold til bachelorniveauet, er der ikke noget til hinder for, at der udvik-
les akademiske overbygningsuddannelser, der går på tværs af fagområder, lige-
som det i dag gør sig gældende for visse kandidatuddannelser. Det bemærkes
desuden, at det fremgår af den politiske aftale, at universiteterne skal tilrettelægge
de akademiske overbygningsuddannelser, så de udbygger de studerendes faglig-
hed i forhold til bachelorniveauet, herunder også inden for andre fagområder.
De krav, der stilles til uddannelsens niveau og indhold, vil ligeledes afspejle, at der
er tale om en overbygning til en bacheloruddannelse, men disse krav skal natur-
ligvis tilpasses uddannelsens halve tidsramme i forhold til en kandidatuddannelse.
Da uddannelsen ikke i sig selv kvalificerer til ph.d.-uddannelse indgår der – i mod-
sætning til en kandidatuddannelse – ikke krav om deltagelse i videnskabeligt ud-
viklingsarbejde i uddannelsen. Der lægges endvidere op til, at den afsluttende
opgave som udgangspunkt skal have et omfang på 15 ECTS-point, hvor et kandi-
datspeciale som udgangspunkt har et omfang på 30 ECTS-point.
De universiteter, der vælger at udbyde uddannelsen, vil inden for de centralt fast-
satte rammer have frihed til at tilrettelægge uddannelsesforløbet, som det ud fra
en faglig vurdering vurderes hensigtsmæssigt. Universitetet kan f.eks. beslutte,
om det på en konkret uddannelse giver mening, at der indgår et projektorienteret
forløb.
2.1.5. Adgang til videreuddannelse m.v.
Side 4/9
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Danmarks Vejlederforening, Danske Universiteter, Københavns Universitet og
Syddansk Universitet finder det uhensigtsmæssigt, at reglerne om begrænsning af
dobbeltuddannelse som udgangspunkt vil forhindre, at personer, der har gennem-
ført en akademisk overbygningsuddannelse, også kan gennemføre en kandidat-
uddannelse.
Danmarks Vejlederforening, Danske Universiteter, Fagbevægelsens Hovedorga-
nisation, Københavns Universitet og Syddansk Universitet bemærker, at den aka-
demiske overbygningsuddannelse kan blive en uddannelsesmæssig blindgyde,
hvis der ikke er mulighed for at videreuddanne sig til ph.d.-niveau.
Danmarks Vejlederforening bemærker, at det bør fremgå af loven, at universite-
terne er forpligtede til at synliggøre de eksisterende muligheder, så det bliver mu-
ligt at gennemskue de forskellige overbygningsmuligheder.
Ministeriet bemærker, at formålet med lovforslaget er at etablere et alternativ til
kandidatuddannelsen som en hurtigere vej til arbejdsmarkedet. Den akademiske
overbygningsuddannelse vil som overbygning på en bacheloruddannelse være
indplaceret på samme niveau som en kandidatuddannelse i kvalifikationsrammen
for videregående uddannelse. Det er således ikke som udgangspunkt hensigten,
at personer skal have mulighed for at gennemføre både en 1-årig akademisk
overbygningsuddannelse og en 2-årig kandidatuddannelse. Lovforslaget lægger
derfor ikke op til at ændre reglerne om begrænsning af dobbeltuddannelse.
Det er imidlertid ikke hensigten, at den akademiske overbygningsuddannelse skal
udgøre en blindgyde i forhold til muligheden for at uddanne sig opad til ph.d.-
niveau, selv om uddannelsen ikke i sig selv vil kvalificere til optagelse på ph.d.-
uddannelse.
Det er på den baggrund hensigten, at ministeren inden for sin bemyndigelse i lov
om adgangsregulering ved videregående uddannelser vil fastsætte en undtagelse
til reglerne om begrænsning af dobbeltuddannelse, hvorefter et universitet konkret
kan beslutte at indskrive en dimittend fra en akademisk overbygningsuddannelse
på den såkaldte 4+4-ordning, dvs. sideløbende indskrivning på en kandidat- og en
ph.d.-uddannelse. Denne mulighed vil desuden blive skrevet ind i bemærkninger-
ne til nærværende lovforslag.
I forhold til spørgsmålet om at synliggøre de eksisterende overbygningsmulighe-
der bemærkes, at universiteterne i henhold til universitetsloven er forpligtede til at
tilbyde studerende vejledning under deres uddannelsesforløb. Derudover bemær-
kes, at regeringen vil give universiteterne mulighed for at søge om et opstartstil-
skud til at afsøge relevante fagområder og udvikle de nye akademiske overbyg-
ningsuddannelser. Det fremgår af den politiske aftale, der ligger til grund for lov-
forslaget, at universiteterne skal anvende en del af opstartstilskuddet til at yde en
særlig vejledningsindsats for potentielle ansøgere. Universiteterne skal i forbindel-
se med ansøgningen om opstartstilskud redegøre for, hvordan de vil gennemføre
vejledningsindsatsen.
2.2. Særlig anvendelse af adgangsprøver for universitetsuddannelser
Side 5/9
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Københavns Universitet, Roskilde Universitet, Aalborg Universitet, Danmarks
Tekniske Universitet, Akademikerne, Dansk Magisterforening og Lederne er posi-
tive eller overvejende positive over for denne del af lovforslaget.
Danske Professionshøjskoler bemærker, at brug af adgangsprøver bør være ens
for alle typer videregående uddannelsestyper, herunder også på erhvervsakade-
mi- og professionsbacheloruddannelser.
Aarhus Universitetet og Djøf bemærker, at det nuværende optagelsessystem er
transparent og gennemskueligt, og at den enkelte ansøger bør kunne vurdere
mulighederne for optagelse på den ønskede uddannelse.
Danske Studerendes Fællesråd er modstander af øget mulighed for at anvende
adgangsprøver som et supplerende adgangskrav. Adgangskravet for optagelse på
en videregående uddannelse bør alene være en bestået gymnasialeksamen samt
krav til relevante fag på specifikke niveauer. Ydereligere adgangskrav devaluerer
de gymnasiale eksamensbeviser og opstiller unødige barrier for adgangen til ud-
dannelse.
Ministeriet bemærker, at særlig anvendelse af adgangsprøver er en valgfri mulig-
hed for den enkelte institution, der har til formål at give universiteterne mere flek-
sible muligheder for at målrette adgangskravene til den enkelte bacheloruddan-
nelse, og herunder at understøtte dokumentation af, at alle optagne studerende
har de nødvendige faglige kvalifikationer.
Et universitets beslutning om at anvende adgangsprøver – enten for alle ansøgere
til en uddannelse eller for en afgrænset del af ansøgerne – ændrer ikke på de
øvrige adgangskrav, herunder kravet om en adgangsgivende gymnasial eksamen
og opfyldelse af specifikke adgangskrav.
Særlig anvendelse af adgangsprøver vil – sammen med de gældende muligheder
for anvendelse af karakterkrav – give universiteterne mere fleksible muligheder for
at tilpasse adgangskravene til hver enkelt uddannelse. Ministeriet vil følge udvik-
lingen i brugen af adgangsprøver og optaget på universiteterne på tværs af for-
skellige optagelsesformer. Ministeriet har noteret sig Danske Professionshøjsko-
lers ønske.
2.3. Bachelorers ret til optagelse på en kandidatuddannelse (forlængelse af
retskrav)
KL, Dansk Industri og Lederne er positive eller overvejende positive over for den-
ne del af lovforslaget.
Aarhus Universitet og Syddansk Universitet er positive eller overvejende positive
over for muligheden for forlængelse af retskravet, men finder at forlængelsen kan
medføre faglige problemer, herunder ved en risiko for underminering af den fagli-
ge progression mellem bachelor- og kandidatuddannelse og risiko for øget frafald
på kandidatuddannelser.
Ministeriet bemærker indledningsvist , at den maksimale tidsmæssige udstræk-
ning af forlængelsen af retskravet vil blive fastsat i en bekendtgørelse.
Side 6/9
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Som anført i lovforslagets bemærkninger er formålet med forslaget blandt andet at
skabe fleksibilitet for akademiske bachelorer. Som også anført er det ikke hensig-
ten, at forslaget medfører, at flere bachelorer afbryder deres uddannelsesforløb
alene med det formål at holde pause fra studierne uden at komme i beskæftigelse.
Ministeriet forventer derfor, at en del af de bachelorer, der vælger at udnytte mu-
ligheden for forlængelse af retskravet, vil komme i relevant beskæftigelse i perio-
den mellem bachelor- og kandidatuddannelse og derigennem bevare tilknytningen
til uddannelsens fagområde(-r). Herudover forventer ministeret, at en del bachelo-
rer – uanset den foreslåede tidsmæssige forlængelse af retskravet – vil fortsætte
på en kandidatuddannelse i umiddelbar forlængelse af bacheloruddannelsen.
Ministeriet vil følge udviklingen tæt.
Aarhus Universitet, Syddansk Universitet, Roskilde Universitet, Aalborg Universitet
og Danske Universiteter er positive eller overvejende positive over for muligheden
for forlængelse af retskravet, men finder at forlængelsen kan medføre praktiske
problemer, herunder i forhold til at kunne estimere kandidatoptaget eller i forbin-
delse med et universitets ønske om at lukke en uddannelse.
Ministeriet er opmærksom på, at denne del af forslaget – i hvert fald i en over-
gangsperiode – kan medføre lidt større udsving i antallet af optagne på kandidat-
uddannelser. Ministeret forventer dog, at sådanne udsving på lidt længere sigt vil
udlignes, og at en eventuel påvirkning af institutionernes administrative praksis
derfor ligeledes vil aftage.
Ministeriet er opmærksom på, at et universitet kan have ønske om at lukke en
uddannelse, og at der i den forbindelse kan være flere forskellige, relevante hen-
syn, herunder også hensyn til optagne studerende. Afvikling af uddannelser vil
som hidtil blive håndteret konkret i forlængelse af universitetets orientering til Sty-
relsen for Forskning og Uddannelse, jf. bekendtgørelse om akkreditering af vide-
regående uddannelsesinstitutioner og godkendelse af videregående uddannelser.
Københavns Universitet, Roskilde Universitet, Akademikerne, Dansk Magisterfor-
ening, Ingeniørforeningen, IDA og Djøf er positive eller overvejende positive over
for muligheden for forlængelse af retskravet, men finder at forslaget om, at mini-
steren kan indføre betingelser for forlængelsen af retskravet, kan medføre usik-
kerhed for de studerende eller andre negative effekter.
Danske Studerendes Fællesråd ser meget positivt på udvidelse af retskravet, men
mener ikke, at det er hensigtsmæssigt, at ministeren får bemyndigelse til at indfø-
re regler, der fastlægger nærmere betingelser for udvidelsen af retskravet.
Ministeriet bemærker, at ordningen iværksættes uden fastsættelse af betingelser
for forlængelse af retskravet.
Som anført i lovforslagets bemærkninger, er det ikke hensigten, at det foreslåede
skal medføre, at flere bachelorer afbryder uddannelsesforløb alene med det formål
at holde pause fra studierne uden at komme i beskæftigelse. Bemyndigelsen til at
indføre betingelser for forlængelse af retskravet – f.eks. i form af krav om beskæf-
tigelse el.lign. – forventes alene at blive anvendt, hvis der f.eks. viser sig væsentli-
Side 7/9
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
ge tegn på uhensigtsmæssig adfærd, f.eks. i form af et stigende antal eller stigen-
de andel af bachelorer, der modtager dimittenddagpenge eller lignende ydelser.
Eventuelle betingelser for at kunne forlænge retskravet vil først blive indført efter
et passende varsel. Det indebærer, at bachelorer, der har afbrudt deres uddannel-
sesforløb, inden betingelserne var gældende, ikke bliver berørt, hvis der efter af-
brydelsen bliver fastsat regler om betingelser for at kunne bevare retten til opta-
gelse på en kandidatuddannelse, der bygger oven på bacheloruddannelsen.
Syddansk Universitet, Roskilde Universitet og Danmarks Tekniske Universitet er
positive eller overvejende positive over for muligheden for forlængelse af retskra-
vet, men finder at forslaget om, at ministeren kan indføre betingelser for forlæn-
gelsen af retskravet, kan medføre øget administration for universiteterne.
Ministeriet bemærker, at indførelse af eventuelle betingelser vil ske i form af en
bekendtgørelsesændring, og at udkast til denne bekendtgørelsesændring vil blive
udsendt i ekstern høring, hvor der vil være mulighed for at afgive høringssvar.
Eventuelle betingelser for at kunne forlænge retskravet vil – som anført ovenfor –
først blive indført efter et passende varsel.
Københavns Universitet frygter, at den foreslåede ikrafttræden med tilbagevirken-
de kraft vil skabe usikkerhed om retsstillingen for de studerende, der afslutter de-
res bachelorgrad efter den 1. januar 2019, men inden lovændringen er implemen-
teret i de relevante bekendtgørelser. KU vil være nødsaget til at vejlede disse stu-
derende til at søge om optagelse inden 1. marts 2019, hvis de vil være sikre på at
bevare deres retskrav.
Ministeriet bemærker, at universiteternes vejledning til studerende m.fl. alt andet
lige må tage udgangspunkt i gældende ret. Hertil kommer, at forslaget om tids-
mæssig forlængelse af retskravet på kandidatoptagelse er et begunstigende tiltag,
som bachelorer kan vælge at udnytte eller ikke at udnytte.
Det foreslås, at den tidsmæssige forlængelse af retskravet på kandidatoptagelse
har virkning fra den 1. januar 2019. Dette tidspunkt at foreslået for i relevant om-
fang at give flest mulige bachelorer denne mulighed og samtidigt så vidt muligt
undgå afgrænsningsproblemer i forhold til andre bachelorer.
2.4. Studiestartsprøve på kandidatuddannelse
Københavns Universitet, Syddansk Universitet, Aalborg Universitet, Danmarks
Tekniske Universitet, Akademikerne, Dansk Magisterforening og Lederne er posi-
tive eller overvejende positive over for denne del af lovforslaget.
Djøf bemærker, at det er en afgørende forudsætning, at studiestartsprøve alene
har til formål at identificere inaktive studerende, og at prøven derfor ikke er at be-
tragte som en ekstra adgangsprøve, der på nogen måde skal efterprøve de stude-
rendes faglige niveau, idet det faglige niveau er stadfæstet gennem optaget på
baggrund af en bestået bacheloruddannelse (inkl. evt. supplerende uddannelses-
aktiviteter).
Side 8/9
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Danske Studerendes Fællesråd ser ikke behovet for studiestartsprøver på kandi-
datuddannelserne og frygter, at prøverne vil blive anvendt som et ekstra frem-
driftsværktøj.
Ministeriet bemærker, at formålet med denne del af forslaget er at give universite-
terne relevante og ensartede muligheder for at afklare, om indskrevne studerende
reelt har påbegyndt deres uddannelse. Universiteterne får dermed ensartede mu-
ligheder for at anvende studiestartsprøver på bacheloruddannelser og kandidat-
uddannelser (og – som foreslået – på akademiske overbygningsuddannelser).
Anvendelse af studiestartsprøver på kandidatuddannelse erstatter eller ændrer
ikke de gældende adgangskrav for uddannelserne.
2.5. Gennemførelse af uddannelsesdele i Grønland eller på Færøerne
Danske Professionshøjskoler og Aarhus Universitet bemærker, at det med fordel
kan præciseres i bemærkningerne, hvad der nærmere menes med, at studerende
ikke må pålægges unødvendige merudgifter i forbindelse med uddannelsesdele,
der skal gennemføres i Grønland eller på Færøerne.
Danmarks Tekniske Universitet bemærker, at universitetet forstår lovforslagets
bemærkninger sådan, at alene obligatoriske fag og uddannelseselementer, der
ifølge studieordningen skal gennemføres i Grønland eller på Færøerne, tæller
med i rammen, hvorefter højst 50 pct. af en uddannelses samlede ECTS-omfang
må henlægges til Grønland eller Færøerne.
Danmarks Tekniske Universitet bemærker desuden, at det kan være et problem,
hvis der stilles krav om, at endeligt tilsagn om medfinansiering til ekstraudgifter fra
det grønlandske eller færøske selvstyre allerede skal foreligge på det tidspunkt,
hvor uddannelsesinstitutionen ansøger om at få prækvalificeret og godkendt den
nye uddannelse. Dette skyldes, at et endeligt tilsagn typisk vil forudsætte, at ud-
dannelsen er godkendt. Det foreslås, at endeligt tilsagn om medfinansiering i ste-
det skal være givet inden uddannelsen udbydes, og at godkendelsen af uddannel-
sen kan gøres betinget heraf.
Ministeriet kan bekræfte Danmarks Tekniske Universitets forståelse af, hvilke
obligatoriske dele der indgår i rammen for, hvor stor en del af en uddannelse, der
må henlægges til Grønland eller Færøerne. Dette vil blive præciseret i bemærk-
ningerne. Det vil ligeledes blive præciseret, hvad der ligger i, at studerende ikke
må pålægges unødvendige merudgifter som følge af, at dele af undervisningen
gennemføres i Grønland eller på Færøerne.
Bemærkningerne vil desuden blive justeret, således at det fremgår, at der skal
være indgået en rammeaftale med det grønlandske eller færøske selvstyre på det
tidspunkt, hvor uddannelsesinstitutionen ansøger om at få prækvalificeret og god-
kendt den nye uddannelse. Hvis det ikke er muligt at opnå et endeligt tilsagn om
medfinansiering på ansøgningstidspunktet, kan godkendelsen gives på betingelse
af, at uddannelsesinstitutionen på det tidligst mulige tidspunkt herefter opnår et
endeligt tilsagn om medfinansiering.
2.6. Andet
Side 9/9
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Ingeniørforeningen, IDA, Akademikerne, Danske Studerendes Fællesråd, Dansk
Magisterforening og Djøf forholder sig kritiske over for, at der ydes et uddannel-
sestilskud pr. studerende på akademiske overbygningsuddannelser, der er 30 pct.
højere end tilskuddet på kandidatuddannelser.
Ministeriet har noteret sig høringsparternes bemærkninger, men skal bemærke,
at spørgsmålet om finansiering af den akademiske overbygningsuddannelse ikke
er en del af lovforslaget. Det bemærkes dog, at universiteterne frit vil kunne dispo-
nere over merbevillingen til akademiske overbygningsuddannelser, herunder til
bachelor- og kandidatuddannelser.
3. Oversigt over indholdsmæssige ændringer af lovudkastet på grundlag på
høringen
 Det indføjes i bemærkningerne, at det er hensigten, at ministeren inden for
sin bemyndigelse i lov om adgangsregulering ved videregående uddannelser
vil fastsætte en undtagelse til reglerne om begrænsning af dobbeltuddannel-
se, hvorefter et universitetet konkret kan beslutte at indskrive en dimittend fra
en akademisk overbygningsuddannelse på den såkaldte 4+4-ordning, dvs.
med sideløbende indskrivning på en kandidat- og en ph.d.-uddannelse.
 Bemærkningerne præciseres og justeres på enkelte punkter vedrørende
gennemførelse af uddannelsesdele i Grønland eller på Færøerne.


Ministeren
Side 1/1
13. marts 2019
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Børsgade 4
Postboks 2135
1015 København K
Tel. 3392 9700
www.ufm.dk
CVR-nr. 1680 5408
Ref.-nr.
19/011980-01
Uddannelses- og Forskningsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Til udvalgets orientering fremsendes hermed:
 Kommenteret høringsnotat til forslag til lov nr. L 201 om ændring af universi-
tetsloven, lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbachelorud-
dannelser, lov om maritime uddannelser og lov om arbejdsløshedsforsikring
m.v. (Akademisk overbygningsuddannelse, særlig anvendelse af adgangs-
prøver til universitetsuddannelser, bachelorers ret til optagelse på en kandi-
datuddannelse m.v.)
 Høringssvar.
Med venlig hilsen
Tommy Ahlers
Uddannelses- og Forskningsudvalget 2018-19
L 201 Bilag 1
Offentligt


1
UFM-JIF - høringssvar
Fra: Finanstilsynet - Ministerbetjening <ministerbetjening@ftnet.dk>
Sendt: 17. december 2018 14:02
Til: UFM-JIF - høringssvar
Emne: SV: Høring over udkast til forslag til lov om ændring af universitetsloven, lov om
erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, lov om maritime
uddannelser og lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
Signeret af: Ministerbetjening@FTNET.DK
Kære Louise
Finanstilsynet har ingen bemærkninger til den fremsendte høring over udkast til forslag til lov om ændring af
universitetsloven, lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, lov om maritime
uddannelser og lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
Med venlig hilsen
Anton Lau Nielsen
Fuldmægtig, Cand.Jur
Juridisk Kontor
__________________________________________________
Århusgade 110, 2100 København Ø
Tlf.: +45 33 55 82 82 / Fax: +45 33 55 82 00
Direkte tlf.: +45 41 93 35 20
mailto:aln@ftnet.dk
www.finanstilsynet.dk
Fra: UFM-JIF - høringssvar <hoeringssvar@ufm.dk>
Sendt: 14. december 2018 17:44
Til: samfund@advokatsamfundet.dk; atvmail@atv.dk; ac@ac.dk; mail@arkitektforeningen.dk; A-RAADET -
enhedspostkasse <council@akkr.dk>; a@aarch.dk; cbs@cbs.dk; A-AKKR - hovedpostkasse <akkr@akkr.dk>;
eva@eva.dk; UFM FP DEP-POL-FIU-DFIR <dfir@ufm.dk>; dg@dg.dk; cosea@co-sea.dk; info@dmjx.dk;
info@danishshipping.dk; dtu@dtu.dk; formand@danmarksvejlederforening.dk; da@da.dk; info@danskbyggeri.dk;
hoeringssager@danskerhverv.com; di@di.dk; dm@dm.dk; duf@duf.dk; info@danskeerhvervsakademier.dk;
dh@handicap.dk; dl@landskabsarkitekter.dk; uc-dk@uc-dk.dk; regioner@regioner.dk; fsr@fsr.dk; dsf@dsfnet.dk;
dkuni@dkuni.dk; dt@datatilsynet.dk; kontakt@nvk.dk; dk@designskolenkolding.dk; dch@dch.dk; UFM FP SFU-DFF -
Sekretariat <DFFsekretariatet@ufm.dk>; kdvs@royalacademy.dk; info@kadk.dk; djoef@djoef.dk;
info@eakolding.dk; eal@eal.dk; eamv@eamv.dk; easj@easj.dk; syd@easv.dk; vest@easv.dk; info@eaaa.dk;
kontakt@cphbusiness.dk; eadania@eadania.dk; 3f@3f.dk; mail@finansraadet.dk; fa@fanet.dk; Finanstilsynets
officielle postkasse (FT) <FINANSTILSYNET@FTNET.DK>; foa@foa.dk; fritforum@fritforum.dk; ftf@ftf.dk; info@gts-
net.dk; hkstat@hk.dk; ida@ida.dk; Innovationsfonden <kontakt@innofond.dk>; itu@itu.dk; kl@kl.dk; info@ks.dk;
kea@kea.dk; info@msk.dk; ku@ku.dk; tch@lederne.dk; lo@lo.dk; info@lif.dk; lc@skaf-net.dk; ll@llnet.dk;
marnav@marnav.dk; martec@martec.dk; mf@mmf.dk; pls@pls.dk; aams@aams.dk; fms@fms.dk;
info@rigsrevisionen.dk; ruc@ruc.dk; UFM FP SFU - Rådet for Erhvervsakademinuddannelser og
Professionsbacheloruddannelser <rep@ufm.dk>; Anna Sofie Vedersø Larsen <AnnaSofieVedersoLarsen@srg.dk>;
mail@simac.dk; stiftelsen@georgstage.dk; info@svesoef.dk; sdu@sdu.dk; dsr@dsr.dk; mail@soefartens.org;
Uddannelses- og Forskningsudvalget 2018-19
L 201 Bilag 1
Offentligt
1
UFM-JIF - høringssvar
Fra: UFM FP SFU - Rådet for Erhvervsakademinuddannelser og
Professionsbacheloruddannelser
Sendt: 18. december 2018 13:10
Til: UFM-JIF - høringssvar
Emne: SV: Mere fleksible universitetsuddannelser
Vedhæftede filer: Høringsbrev.pdf; Høringsliste.pdf; Udkast til lovforslag - høringsversion.pdf
Til Jura og Internationale Forhold
Uddannelses- og Forskningsministeriet
Rådet for Erhvervsakademiuddannelser og Professionsbacheloruddannelser takker for modtagelsen af
høringsmateriale om ændring af lovbestemmelser som følge af forliget om mere fleksible
universitetsuddannelser mv. På vegne af formanden skal jeg imidlertid meddele, at det falder uden for rådets
faglige ressort, da det omhandler udvikling af universitetsuddannelser. Formanden beder mig dog om at
kvittere positivt for den foreslåede kommende hjemmel for uddannelsessamarbejde mellem institutioner i
Danmark og på Færøerne eller i Grønland.
Venlig hilsen
Carsten Aabo
Sekretariat for Rådet for Erhvervsakademiuddannelser og Professionsbacheloruddannelser
Chefkonsulent
Kontoret for Professions- og Erhvervsrettede Videregående Uddannelser
Direkte telefon: +45 7231 7865, mobiltelefon: +45 2518 6640
E-mail: caa@ufm.dk
Uddannelses- og Forskningsministeriet
Styrelsen for Forskning og Uddannelse
Bredgade 40, 1260 København K
Læs om styrelsens behandling af personoplysninger
Fra: UFM-JIF - høringssvar <hoeringssvar@ufm.dk>
Sendt: 14. december 2018 17:44
Til: samfund@advokatsamfundet.dk; atvmail@atv.dk; ac@ac.dk; mail@arkitektforeningen.dk; A-RAADET -
enhedspostkasse <council@akkr.dk>; a@aarch.dk; cbs@cbs.dk; A-AKKR - hovedpostkasse <akkr@akkr.dk>;
eva@eva.dk; UFM FP DEP-POL-FIU-DFIR <dfir@ufm.dk>; dg@dg.dk; cosea@co-sea.dk; info@dmjx.dk;
info@danishshipping.dk; dtu@dtu.dk; formand@danmarksvejlederforening.dk; da@da.dk; info@danskbyggeri.dk;
hoeringssager@danskerhverv.com; di@di.dk; dm@dm.dk; duf@duf.dk; info@danskeerhvervsakademier.dk;
dh@handicap.dk; dl@landskabsarkitekter.dk; uc-dk@uc-dk.dk; regioner@regioner.dk; fsr@fsr.dk; dsf@dsfnet.dk;
dkuni@dkuni.dk; dt@datatilsynet.dk; kontakt@nvk.dk; dk@designskolenkolding.dk; dch@dch.dk; UFM FP SFU-DFF -
Sekretariat <DFFsekretariatet@ufm.dk>; kdvs@royalacademy.dk; info@kadk.dk; djoef@djoef.dk;
info@eakolding.dk; eal@eal.dk; eamv@eamv.dk; easj@easj.dk; syd@easv.dk; vest@easv.dk; info@eaaa.dk;
kontakt@cphbusiness.dk; eadania@eadania.dk; 3f@3f.dk; mail@finansraadet.dk; fa@fanet.dk;
finanstilsynet@ftnet.dk; foa@foa.dk; fritforum@fritforum.dk; ftf@ftf.dk; info@gts-net.dk; hkstat@hk.dk;
ida@ida.dk; Innovationsfonden <kontakt@innofond.dk>; itu@itu.dk; kl@kl.dk; info@ks.dk; kea@kea.dk;
info@msk.dk; ku@ku.dk; tch@lederne.dk; lo@lo.dk; info@lif.dk; lc@skaf-net.dk; ll@llnet.dk; marnav@marnav.dk;
martec@martec.dk; mf@mmf.dk; pls@pls.dk; aams@aams.dk; fms@fms.dk; info@rigsrevisionen.dk; ruc@ruc.dk;
UFM FP SFU - Rådet for Erhvervsakademinuddannelser og Professionsbacheloruddannelser <rep@ufm.dk>; Anna
Sofie Vedersø Larsen <AnnaSofieVedersoLarsen@srg.dk>; mail@simac.dk; stiftelsen@georgstage.dk;
1
UFM-JIF - høringssvar
Fra: Karen W innie L arsen <kw l@fanet.dk>
Sendt: 28. december 2018 09 :14
Til: UFM-JIF - høringssvar
C c : Morten Holm B undgaard
Emne: Mere fleksible universitetsuddannelser
Uddannelses- og Forskningsministeriet
Ref. nr. 18/060391
Kære Louise Kornmaaler og Thomas Voigt Lund,
FA har med tak modtaget Høring over udkast til forslag til lov om ændring af universitetsloven, lov om
erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, lov om maritime uddannelser og lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v. (Akademisk overbygningsuddannelse, særlig anvendelse af adgangsprøver til
universitetsuddannelser, bachelorers ret til optagelse på en kandidatuddannelse m.v.).
FA støtter ændringerne mod mere fleksible universitetsuddannelser og har ikke yderligere bemærkninger til
lovforslaget.
Med venlig hilsen
Karen Larsen
Økonomisk konsulent
kwl@fanet.dk
Telefon: +45 3391 4700
Direkte: +45 3338 1618
Finanssektorens Arbejdsgiverforening
Amaliegade 7
1256 København K
Besøg os på www.fanet.dk og abonnér på vores nyhedsmail
Fra: UFM-JIF - høringssvar <hoeringssvar@ufm.dk>
Sendt: 14. december 2018 17:44
Til: samfund@advokatsamfundet.dk; atvmail@atv.dk; ac@ac.dk; mail@arkitektforeningen.dk; A-RAADET -
enhedspostkasse <council@akkr.dk>; a@aarch.dk; cbs@cbs.dk; A-AKKR - hovedpostkasse <akkr@akkr.dk>;
eva@eva.dk; UFM FP DEP-POL-FIU-DFIR <dfir@ufm.dk>; dg@dg.dk; cosea@co-sea.dk; info@dmjx.dk;
info@danishshipping.dk; dtu@dtu.dk; formand@danmarksvejlederforening.dk; da@da.dk; info@danskbyggeri.dk;
hoeringssager@danskerhverv.com; di@di.dk; dm@dm.dk; duf@duf.dk; info@danskeerhvervsakademier.dk;
dh@handicap.dk; dl@landskabsarkitekter.dk; uc-dk@uc-dk.dk; regioner@regioner.dk; fsr@fsr.dk; dsf@dsfnet.dk;
dkuni@dkuni.dk; dt@datatilsynet.dk; kontakt@nvk.dk; dk@designskolenkolding.dk; dch@dch.dk; UFM FP SFU-DFF -
Sekretariat <DFFsekretariatet@ufm.dk>; kdvs@royalacademy.dk; info@kadk.dk; djoef@djoef.dk;
info@eakolding.dk; eal@eal.dk; eamv@eamv.dk; easj@easj.dk; syd@easv.dk; vest@easv.dk; info@eaaa.dk;
kontakt@cphbusiness.dk; eadania@eadania.dk; 3f@3f.dk; mail@finansraadet.dk; Finanssektorens
Arbejdsgiverforening <fa@fanet.dk>; finanstilsynet@ftnet.dk; foa@foa.dk; fritforum@fritforum.dk; ftf@ftf.dk;
info@gts-net.dk; hkstat@hk.dk; ida@ida.dk; Innovationsfonden <kontakt@innofond.dk>; itu@itu.dk; kl@kl.dk;
info@ks.dk; kea@kea.dk; info@msk.dk; ku@ku.dk; tch@lederne.dk; lo@lo.dk; info@lif.dk; lc@skaf-net.dk;
ll@llnet.dk; marnav@marnav.dk; martec@martec.dk; mf@mmf.dk; pls@pls.dk; aams@aams.dk; fms@fms.dk;
info@rigsrevisionen.dk; ruc@ruc.dk; UFM FP SFU - Rådet for Erhvervsakademinuddannelser og
Professionsbacheloruddannelser <rep@ufm.dk>; Anna Sofie Vedersø Larsen <AnnaSofieVedersoLarsen@srg.dk>;
1
UFM-JIF - høringssvar
Fra: rr@rigsrevisionen.dk
Sendt: 9 . januar 2019 13 :27
Til: UFM-JIF - høringssvar
C c : Service-13 kt
Emne: Mere fleksible universitetsuddannelser - Høring over udkast til forslag til lov om
ændring af universitetsloven, lov om erhvervsakademiuddannelser og
professionsbacheloruddannelser, lov om maritime uddannelser og lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v.
Signeret af: rr@rigsrevisionen.dk
Til Uddannelses- og Forskningsministeriet.
Ministeriet har den 14. december 2018 sendt udkast til forslag til lov om ændring af universitetsloven, lov om
erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, lov om maritime uddannelser og lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v. i høring.
Rigsrevisionen har gennemgået lovforslaget med fokus på bestemmelser vedrørende statslige revisions- og/eller
regnskabsforhold jf. Rigsrevisorlovens §§ 7 og 10 og kan konstatere, at det ikke omhandler sådanne forhold.
Vi har derfor ingen bemærkninger.
Med venlig hilsen
Mette E. Matthiasen
Ledelsessekretariatet
Landgreven 4
DK-1301 København K
Tlf. +45 33 92 84 00
Dir. +45 33 92 85 73
mem@rigsrevisionen.dk
www.rigsrevisionen.dk
Fra: UFM-JIF - høringssvar <hoeringssvar@ufm.dk>
Sendt: 14. december 2018 17:44
Til: samfund@advokatsamfundet.dk; atvmail@atv.dk; ac@ac.dk; mail@arkitektforeningen.dk; A-RAADET -
enhedspostkasse <council@akkr.dk>; a@aarch.dk; cbs@cbs.dk; A-AKKR - hovedpostkasse <akkr@akkr.dk>;
eva@eva.dk; UFM FP DEP-POL-FIU-DFIR <dfir@ufm.dk>; dg@dg.dk; cosea@co-sea.dk; info@dmjx.dk;
info@danishshipping.dk; dtu@dtu.dk; formand@danmarksvejlederforening.dk; da@da.dk; info@danskbyggeri.dk;
hoeringssager@danskerhverv.com; di@di.dk; dm@dm.dk; duf@duf.dk; info@danskeerhvervsakademier.dk;
dh@handicap.dk; dl@landskabsarkitekter.dk; uc-dk@uc-dk.dk; regioner@regioner.dk; fsr@fsr.dk; dsf@dsfnet.dk;
dkuni@dkuni.dk; dt@datatilsynet.dk; kontakt@nvk.dk; dk@designskolenkolding.dk; dch@dch.dk; UFM FP SFU-DFF -
Sekretariat <DFFsekretariatet@ufm.dk>; kdvs@royalacademy.dk; info@kadk.dk; djoef@djoef.dk;
info@eakolding.dk; eal@eal.dk; eamv@eamv.dk; easj@easj.dk; syd@easv.dk; vest@easv.dk; info@eaaa.dk;
kontakt@cphbusiness.dk; eadania@eadania.dk; 3f@3f.dk; mail@finansraadet.dk; fa@fanet.dk;
finanstilsynet@ftnet.dk; foa@foa.dk; fritforum@fritforum.dk; ftf@ftf.dk; info@gts-net.dk; hkstat@hk.dk;
ida@ida.dk; Innovationsfonden <kontakt@innofond.dk>; itu@itu.dk; kl@kl.dk; info@ks.dk; kea@kea.dk;
1
UFM-JIF - høringssvar
Fra: C o-Sea <cosea@co-sea.dk>
Sendt: 10. januar 2019 11:49
Til: UFM-JIF - høringssvar
Emne: Mere fleksible universitetsuddannelser
H ej Louise
C o-Søfart har ingen bemærkninger til - H øring over udkast til forslag til lov om ændring af universitetsloven, lov om
erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, lov om maritime uddannelser og lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v.
Med venlig hilsen
Janni W ester-Andersen
Administrativ medarbejder
Metal Maritime/CO-Søfart
Tlf.: 36 36 5 5 85
Dir.: 36 36 5 5 89
jwa@co-sea.dk
Mose Allé 13
26 10 Rødovre
www.co-sea.dk
C O-Søfart er et fagligt kartel bestående af
- Metal Maritime
- FOA Søfart
- Dansk El-Forbund
- Serviceforbundet
- C entralforeningen for Stampersonel
Danmarks største Maritime faglige organisation
Fra: UFM-JIF - høringssvar <hoeringssvar@ufm.dk>
Sendt: 14. december 2018 17:44
Til: samfund@advokatsamfundet.dk; atvmail@atv.dk; ac@ac.dk; mail@arkitektforeningen.dk; A-RAADET -
enhedspostkasse <council@akkr.dk>; a@aarch.dk; cbs@cbs.dk; A-AKKR - hovedpostkasse <akkr@akkr.dk>;
eva@eva.dk; UFM FP DEP-POL-FIU-DFIR <dfir@ufm.dk>; dg@dg.dk; C o-Sea <cosea@co-sea.dk>; info@dmjx.dk;
info@danishshipping.dk; dtu@dtu.dk; formand@danmarksvejlederforening.dk; da@da.dk; info@danskbyggeri.dk;
hoeringssager@danskerhverv.com; di@di.dk; dm@dm.dk; duf@duf.dk; info@danskeerhvervsakademier.dk;
dh@handicap.dk; dl@landskabsarkitekter.dk; uc-dk@uc-dk.dk; regioner@regioner.dk; fsr@fsr.dk; dsf@dsfnet.dk;
dkuni@dkuni.dk; dt@datatilsynet.dk; kontakt@nvk.dk; dk@designskolenkolding.dk; dch@dch.dk; UFM FP SFU-DFF -
Sekretariat <DFFsekretariatet@ufm.dk>; kdvs@royalacademy.dk; info@kadk.dk; djoef@djoef.dk;
info@eakolding.dk; eal@eal.dk; eamv@eamv.dk; easj@easj.dk; syd@easv.dk; vest@easv.dk; info@eaaa.dk;
kontakt@cphbusiness.dk; eadania@eadania.dk; 3f@3f.dk; mail@finansraadet.dk; fa@fanet.dk;
finanstilsynet@ftnet.dk; foa@foa.dk; fritforum@fritforum.dk; ftf@ftf.dk; info@gts-net.dk; hkstat@hk.dk;
ida@ida.dk; Innovationsfonden <kontakt@innofond.dk>; itu@itu.dk; kl@kl.dk; info@ks.dk; kea@kea.dk;
info@msk.dk; ku@ku.dk; tch@lederne.dk; lo@lo.dk; info@lif.dk; lc@skaf-net.dk; ll@llnet.dk; marnav@marnav.dk;
1
UFM-JIF - høringssvar
Fra: Jørgen W inther ( UFM-A KKR )
Sendt: 16 . januar 2019 14:16
Til: UFM-JIF - høringssvar
C c : L ouise Kornmaaler; Diana Ismail
Emne: SV: Høring over udkast til forslag til lov om ændring af universitetsloven, lov om
erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, lov om maritime
uddannelser og lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. "Mere fleksible
universitetsuddannelser"
Danmarks Akkrediteringsinstitution har ingen bemærkninger til nedennævnte lovudkast.
Med venlig hilsen
Jørgen W inther
Konsulent
Fra: Helle Andersen På vegne af A-AKKR - hovedpostkasse
Sendt: 17. december 2018 08:58
Til: Henrik Pedersen; Jørgen Winther (UFM-AKKR)
Emne: VS: Høring over udkast til forslag til lov om ændring af universitetsloven, lov om erhvervsakademiuddannelser
og professionsbacheloruddannelser, lov om maritime uddannelser og lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
Fra: UFM-JIF - høringssvar <hoeringssvar@ufm.dk>
Sendt: 14. december 2018 17:44
Til: samfund@advokatsamfundet.dk; atvmail@atv.dk; ac@ac.dk; mail@arkitektforeningen.dk; A-RAADET -
enhedspostkasse <council@akkr.dk>; a@aarch.dk; cbs@cbs.dk; A-AKKR - hovedpostkasse <akkr@akkr.dk>;
eva@eva.dk; UFM FP DEP-POL-FIU-DFIR <dfir@ufm.dk>; dg@dg.dk; cosea@co-sea.dk; info@dmjx.dk;
info@danishshipping.dk; dtu@dtu.dk; formand@danmarksvejlederforening.dk; da@da.dk; info@danskbyggeri.dk;
hoeringssager@danskerhverv.com; di@di.dk; dm@dm.dk; duf@duf.dk; info@danskeerhvervsakademier.dk;
dh@handicap.dk; dl@landskabsarkitekter.dk; uc-dk@uc-dk.dk; regioner@regioner.dk; fsr@fsr.dk; dsf@dsfnet.dk;
dkuni@dkuni.dk; dt@datatilsynet.dk; kontakt@nvk.dk; dk@designskolenkolding.dk; dch@dch.dk; UFM FP SFU-DFF -
Sekretariat <DFFsekretariatet@ufm.dk>; kdvs@royalacademy.dk; info@kadk.dk; djoef@djoef.dk;
info@eakolding.dk; eal@eal.dk; eamv@eamv.dk; easj@easj.dk; syd@easv.dk; vest@easv.dk; info@eaaa.dk;
kontakt@cphbusiness.dk; eadania@eadania.dk; 3f@3f.dk; mail@finansraadet.dk; fa@fanet.dk;
finanstilsynet@ftnet.dk; foa@foa.dk; fritforum@fritforum.dk; ftf@ftf.dk; info@gts-net.dk; hkstat@hk.dk;
ida@ida.dk; Innovationsfonden <kontakt@innofond.dk>; itu@itu.dk; kl@kl.dk; info@ks.dk; kea@kea.dk;
info@msk.dk; ku@ku.dk; tch@lederne.dk; lo@lo.dk; info@lif.dk; lc@skaf-net.dk; ll@llnet.dk; marnav@marnav.dk;
martec@martec.dk; mf@mmf.dk; pls@pls.dk; aams@aams.dk; fms@fms.dk; info@rigsrevisionen.dk; ruc@ruc.dk;
UFM FP SFU - Rådet for Erhvervsakademinuddannelser og Professionsbacheloruddannelser <rep@ufm.dk>; Anna
Sofie Vedersø Larsen <AnnaSofieVedersoLarsen@srg.dk>; mail@simac.dk; stiftelsen@georgstage.dk;
info@svesoef.dk; sdu@sdu.dk; dsr@dsr.dk; mail@soefartens.org; tekniq @tekniq .dk; tl@tl.dk; ucl@ucl.dk;
info@ucn.dk; ucsj@ucsj.dk; ucsyd@ucsyd.dk; via@via.dk; aau@aau.dk; aams@aams.dk; au@au.dk;
info@borgerlige-studerende.dk; dhf@dhf-net.dk; info@blind.dk; info@kp.dk; Studievalg Danmark
<Danmark@studievalg.dk>; Anne Kamper <anka@ufm.dk>; absalon@pha.dk; asbjorn.pauls@gmail.com;
ahs@aams.dk; Anne Kamper <anka@ufm.dk>
Emne: H øring over udkast til forslag til lov om ændring af universitetsloven, lov om erhvervsakademiuddannelser og
professionsbacheloruddannelser, lov om maritime uddannelser og lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
Høring: Forslag til lov om ændring af universitetsloven, lov om erhvervsakademiuddannelser og
professionsbacheloruddannelser, lov om maritime uddannelser og lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
Ingeniørforeningen, IDA
Kalvebod Brygge 31-33
DK-1780 København V
Tlf. +45 33 18 48 48
Viden der styrker
ida.dk
Uddannelses- og Forskningsministeriet
Børsgade
Postboks 2135
1015 København K
Høringssvar vedr.: Udkast til forslag til lov om ændring af uni-
versitetsloven, lov om erhvervsakademiuddannelser og profes-
sionsbacheloruddannelser, lov om maritime uddannelser og
lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (Akademisk
overbygningsuddannelse, særlig anvendelse af adgangsprøver
til universitetsuddannelser, bachelorers ret til optagelse på en
kandidatuddannelse m.v.)
Ingeniørforeningen, IDA har modtaget udkast til lov om ændring af universitetslo-
ven mv. til høring.
Ingeniørforeningen, IDA hilser hensigterne i lovforslaget om øget fleksibilitet
velkommen. Ingeniørforeingen, IDA er særligt glade for, at bachelorernes retskrav
nu forlænges uden betingelse. Dette har længe været et ønske for at give bedre
rammer for en større grad af fleksibilitet for den enkelte studerende. For IDA er
det afgørende, at forlængelsen er uden betingelser. Det er derfor bekymrende, at
ministeren med lovforslaget får bemyndigelse til på et senere tidspunkt at knytte
betingelser til det forlængede retskrav. Det vil være dybt problematisk, hvis det
ender med, at der er usikkerhed blandt de studerende om retskravet på en
kandidatuddannelse, og det vil formentlig betyde, at meget få vil benytte sig af det
udvidede retskrav.
IDA ser ikke noget behov for en ny etårig akademisk overbygningsuddannelse.
Den komplicerer uddannelseslandskabet, og IDA er bekymret for, at resultatet
kan blive et lavere uddannelsesniveau i befolkningen, hvilket kan resultere i
lavere produktiivitet, vækst og velstand. IDA mener derfor, den nye uddannelse er
at gamble med den uddannelsesmodel, vi har i Danmark, og som også Udvalg
om bedre universitetsuddannelser har vist, er positiv i et samfundsøkonomisk
perspektiv. Samtidig er IDA dybt forundret over, at man har valgt at tilføre den nye
uddannelsestype en varig taxameterforhøjelse på 30 pct., idet det kan ses som
udtryk for et stærkt ønske om at få oprettet uddannelser og få volumen på dem.
IDA finder, at der kan være positive perspektiver i muligheden for at udbyde den
akademiske overbygningsuddannelse i en deltidsvariant for personer med
relevant erhvervserfaring.
Med venlig hilsen
Ingeniørforeningen, IDA
Anne Katrine Bojsen
Chefkonsulent
17. januar 2019
Dato: 17. januar 2018
Sags ID: SAG-2018-06562
Dok. ID: 2698454
E-mail: TIPE@kl.dk
Direkte: 3370 3461
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
www.kl.dk
Side 1 af 1
NOTAT
Uddannelses- og Forskningsministeriet
Jura og Internationale Forhold
KL's høringssvar vedrørende akademisk
overbygningsuddannelse, særlig anvendelse af
adgangsprøver til universitetsuddannelser,
bachelorers ret til optagelse på en
kandidatuddannelse m.v.
KL har modtaget fremsendte høring. KL har følgende kommentarer til
lovforslagets indhold.
Akademisk overbygningsuddannelse (1-årig)
KL er enig i intentionen om at etablere et mere fleksibelt
uddannelsessystem, der giver de studerende muligheder for at vælge
mellem flere uddannelsesveje, herunder hurtigere adgang til
arbejdsmarkedet.
KL finder det uhensigtsmæssigt, at adgangen til en akademisk
overbygningsuddannelse ifølge forslaget forudsætter en akademisk
bacheloruddannelse og dermed udelukker f.eks. professionsbachelorer fra
muligheden for at tage en akademisk overbygning.
KL anbefaler, at professionsbachelorer ligestilles med akademiske
bachelorer i forhold til adgangen til den akademiske overbygning, hvor det er
relevant. Alternativt kan adgang ske gennem betinget optagelse med
supplering.
Bachelorers ret til optagelse på en kandidatuddannelse
KL er enig i forslaget om, at ministeren kan fastsætte nærmere regler om, at
bachelorer kan bevare retten til optagelse på en kandidatuddannelse, der
bygger oven på bacheloruddannelsen i en årrække. KL anbefaler, at denne
bestemmelse også bliver gældende for de professionsbacheloruddannelser,
der er adgangsgivende til udvalgte kandidatuddannelser.
KL forbeholder sig ret til at sende supplerende bemærkninger, da det inden
for tidsrammen ikke har været muligt at behandle høringen politisk.
Uddannelses- og Forskningsministeriet
Departementet
Postboks 2135
DK-1015 København K Århus, den 17.1.2019
Høringssvar: Forslag til lov om ændring af universitetsloven, lov om
erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, lov om maritime
uddannelser og lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
Danmarks Vejlederforening (DVF) takker for muligheden for at afgive høringssvar på
lovforslagene. DVF har følgende spørgsmål og kommentarer til forslagene:
DVFs bemærkninger til den nye 1-årige akademiske overbygningsuddannelse, som omtales således
i Bemærkninger til Lovforslaget (1. Indledning):
”Lovforslaget har til formål at give universiteterne mulighed for at udbyde en ny, videregående
uddannelse som overbygning på en bacheloruddannelse; en 1-årig akademisk
overbygningsuddannelse. Det foreslås således, at universiteterne får mulighed for at udbyde
forskningsbaserede, selvstændigt afsluttede akademiske overbygningsuddannelser på 60 ECTS-
point som ordinær uddannelse”.
Af bemærkninger til lovforslaget, 3.1.2.2, fremgår det, at
”En person, der har gennemført en akademisk overbygningsuddannelse tilrettelagt som
heltidsuddannelse, kan som udgangspunkt ikke blive optaget på en kandidatuddannelse, der er
tilrettelagt som heltidsuddannelse, da den pågældende vil være omfattet af reglerne om
begrænsning af dobbeltuddannelse. Der henvises til de almindelige bemærkninger under pkt.
3.1.1.2.1.”
Hvis man altså har taget den 1-årige akademiske overbygningsuddannelse, kan man ikke tage en
kandidatuddannelse.
Og i 3.1.2.3.:
”Da der er tale om en 1-årig uddannelse (60 ECTS-point), der tager sigte på at skabe en hurtigere
og mere fleksibel vej til arbejdsmarkedet, vil fastlæggelsen af uddannelsens formål dog blandt
andet også skulle afspejle, at uddannelsen ikke som udgangspunkt skal kvalificere til ph.d.-
uddannelse (forskeruddannelse).”
Ligesom med uddannelsesloftet gør dette uddannelsessystemet unødigt ufleksibelt. Man kan frygte,
at studerende, som måtte overveje den 1-årige akademiske overbygningsuddannelse, ikke ville tage
den, fordi de så både ville miste muligheden for at tage en kandidatuddannelse (med mindre de
venter 6 år eller vælger en kandidatuddannelse fra ’Positivlisten’) og en efterfølgende ph.d.-
uddannelse. De, der så (trods alt) tager den 1-årige akademiske overbygningsuddannelse, ville så
netop ikke – før efter 6 år – kunne komme videre ad den vej, selvom de selv, og evt. deres
arbejdsgiver, kunne se det formålstjenlige i det.
Man kunne foreslå, at de uddannelsesinstitutioner, der kan/vil tilbyde 1-årige akademiske
overbygningsuddannelser, skulle gøre det muligt at supplere disse til en kandidatuddannelse.
Andre spørgsmål:
Vedr. ansøgere til en kandidatuddannelse: Hvordan vil man prioritere ansøgere med retskrav på en
kandidatuddannelse? Hvis der f.eks. bliver bachelorer fra op mod 3 årgange, der søger, skal der så
være plads til alle? Og kan det ikke give et meget uens optag?
Er den 1-årige kandidatuddannelse at sidestille med en masteruddannelse? Hvis ikke, hvordan
adskiller den sig så fra en ordinær kandidatuddannelse, ud over længden?
Masteruddannelsen, herunder afgangsprojektet, gennemføres på et niveau, der svarer til en
kandidatuddannelse (s. 9):
Vi kan anbefale, at der skrives: ’der svarer til og sidestilles med en kandidatuddannelse`.
Baggrunden er, at Dansk Magisterforening ikke godkender masteruddannelser på lige fod med en
kandidatuddannelse. DM vil ikke forhandle løn og overenskomster med dem, der kun har en
masteruddannelse. Set fra vores forenings perspektiv er det et problem, også for dem, der har taget
en masteruddannelse i vejledning.
Set i relation til vejledning bliver det ikke let at vejlede efter de nye regler. Det kan anbefales, at det
af loven fremgår, at universiteterne er forpligtede til at synliggøre de muligheder, der er, så det
bliver muligt at gennemskue de forskellige overbygningsmuligheder.
Hvor og hvordan tænkes de unge vejledt bedst mellem bacheloruddannelse og kandidatuddannelse?
Med venlig hilsen
på Bestyrelsens vegne
Carla Tønder Jessing
Formand
Den 18. januar 2019
Sag.nr. S-2018-1005
Dok.nr. D-2019-3141
BBA/yk
AKADEMIKERNE
THE DANISH CONFEDERATION
OF PROFESSIONAL ASSOCIATIONS
Nørre Voldgade 29, 2. sal
DK – 1358
København K.
T +45 3369 4040
E ac@ac.dk
W www.ac.dk
Uddannelses- og Forskningsministeriet
Jura og Internationale Forhold
Børsgade 4
Postboks 2135
1015 København K
hoeringssvar@ufm.dk
Høring over udkast til forslag til lov om ændring af uni-
versitetsloven mv. (Akademisk overbygningsuddan-
nelse, særlig anvendelse af adgangsprøver til universi-
tetsuddannelser, bachelorers ret til optagelse på en
kandidatuddannelse mv.)
Akademikerne har fra Uddannelses- og Forskningsministeriet modtaget
udkast til forslag til lov om ændring af universitetsloven mv. til høring.
Akademikerne har udsendt lovudkastet til høring i medlemsorganisatio-
nerne og skal på den baggrund fremkomme med bemærkninger.
Universitetsudvalgets arbejde danner grundlag for den politiske aftale om
mere fleksible universitetsuddannelser og som med dette forslag til lov
om ændring af universitetsloven nu udmøntes.
Akademikerne har som medlem af Udvalget om bedre universitetsuddan-
nelser været med til at anbefale en mere fleksibel uddannelsesstruktur,
herunder anbefalingen om at forlænge bachelorers retskrav på at blive
optaget på en kandidatuddannelse uden betingelser.
Akademikerne hilser den politiske hensigt med lovforslaget om at give
mere fleksibilitet og valgmuligheder til de studerende velkommen. Efter
senere års uddannelsespolitiske stramninger med eksempelvis fremdrifts-
reformen og uddannelsesloftet, synes nu en ny politisk dagsorden om
øget fleksibilitet og valgmuligheder til de studerende at manifestere sig.
Med lovforslaget lægges der op til store strukturelle ændringer i universi-
tetsuddannelserne. Ændringer som rækker ud over det rent uddannelses-
mæssige med konsekvens for studerendes adfærd, arbejdsudbud, dimit-
tendernes produktivitet og virksomhedernes konkurrenceevne.
Det er i det hele taget nye stier, der skal betrædes, og de samfundsøko-
nomiske konsekvenser vil først for alvor vise sig efter en længere år-
række. Akademikerne skal derfor opfordre til, at aftalekredsen følger ud-
viklingen tæt på relevante parametre, ikke kun frem mod 2023 men også
årene efter.
Side 2 af 4
Akademikerne har følgende bemærkninger til de specifikke forslag til æn-
dring af universitetsloven mv.:
Forlængelse af bachelorers retskrav uden betingelser
Forlængelsen af bachelorers retskrav uden betingelser er en positiv ny-
skabelse i dansk uddannelsespolitik. De studerende får mulighed for at
stå af efter bachelorgraden i en kortere årrække uden at skulle risikere at
blive afskåret fra at kunne færdiggøre kandidatuddannelsen på et senere
tidspunkt. Hermed er der mulighed for en helt anden grad af vekselvirk-
ning mellem studie og arbejdsmarked, end hvad der tidligere har været
muligt på universitetsuddannelserne. En øget vekselvirkning mellem stu-
die og arbejdsmarked er godt for kvaliteten og relevansen af de akade-
miske uddannelser.
Med forlængelse af retskravet uden betingelser elimineres en uhensigts-
mæssig usikkerhed blandt studerende som ellers risikerer at afholde dyg-
tige og ambitiøse bachelorer fra at prøve kræfter med arbejdsmarkedet
inden fortsættelsen på kandidatuddannelsen. At få fjernet denne usikker-
hed, vurderede Universitetsudvalget som helt afgørende for, at der med
tiden kan udvikles et egentlig akademisk bachelorarbejdsmarked.
Desværre skæmmes den politiske aftale af, at uddannelsesministeren til-
deles en kattelem, der muliggør en omgåelse af den politiske intention
om øget fleksibilitet, som det forlængede retskrav er udtryk for. Akade-
mikerne finder det meget kritisabelt, at det med lovudkastet foreslås, at
ministeren får bemyndigelse til på et senere tidspunkt at knytte betingel-
ser til det forlængede retskrav, såsom relevant beskæftigelse og/eller at
den pågældende kun i begrænset omfang må have modtaget dimittend-
dagpenge.
Akademikerne skal advare mod at gøre brug af en sådan ministerbemyn-
digelse. Risikoen er, at der igen opstår usikkerhed blandt de studerende
om retten til at fortsætte på den naturlige kandidatoverbygning. Dermed
risikerer man, at ambitiøse og dygtige bachelorer igen vil vælge at fort-
sætte på den naturlige kandidatuddannelse i direkte i forlængelse af deres
bachelorgrad, præcis om tilfældet er i dag.
Akademikerne skal her minde om de ulemper, som Universitetsudvalget
peger på i sin rapport med hensyn til at stille betingelser om relevant
beskæftigelse ved en forlængelse af retskravet. I udvalgsrapporten ”Uni-
versitetsuddannelser til fremtiden”, s. 377, fremhæves følgende ulemper:
”Usikkerheden i forhold til, om bacheloren har ret til at starte på en kan-
didatuddannelse, kan begrænse incitamentet til at vælge at prøve kræfter
med arbejdsmarkedet med en bacheloruddannelse. Det kan blandt andet
skyldes, at de studerende ved, at der er en ledighedsrisiko i beskæftigel-
sesperioden, herunder relevansvurderingen ved jobskifte. Det indebærer
en usikkerhed i forhold til, om retskravet ophører. Derudover kan tiltaget
være vanskeligt at administrere og kontrollere.”
Side 3 af 4
Akademisk overbygningsuddannelse
Ligeledes får universiteterne mulighed for at udbyde 1årige akademiske
overbygningsuddannelser på kandidatniveau. I første omgang 25 udbud i
aftaleperioden på fem år, dvs. til og med 2023. I Akademikernes optik
kan den nye uddannelsestype være et supplement for akademiske bache-
lorer, der af den ene eller anden grund ikke gjorde brug af deres forlæn-
gede retskrav, og som på et senere tidspunkt i deres erhvervskarriere
ønsker at videreuddanne sig.
Akademikerne finder det dog kritisabelt, at man har fundet det politisk
opportunt at tilføre den nye uddannelsestype en varig forhøjelse af taxa-
metersatsen med 30 pct. i forhold til de øvrige ordinære universitetsud-
dannelser. En sådan varig økonomisk forskelsbehandling mellem de
1årige akademiske overbygningsuddannelser og 2årige kandidatuddan-
nelser kan vanskeligt udlægges som andet end et politisk ønske om at
skubbe på en udvikling mod lavere uddannelsesniveau i de akademiske
uddannelser.
Akademikerne finder det vigtigt at understrege, at det ikke er Universi-
tetsudvalgets anbefaling, at en sådan ny uddannelsestype skal have en
højere uddannelsesbevilling end øvrige ordinære universitetsuddannelser.
Efter 2023, når aftalen udløber, vil der være frit spil i forhold til antallet
af udbud – og endda med kraftig økonomisk incitament for universiteterne
til at udbyde disse 1årige akademiske overbygningsuddannelser. Akade-
mikerne skal advare mod, at man med en sådan økonomisk forskelsbe-
handling risikerer at skabe niveauglidning fra en 3+2-struktur til en 3+1-
struktur i de danske universitetsuddannelser. Akademikerne skal samtidig
advare mod en uddannelsespolitik, der de facto risikerer at resultere i et
lavere kompetenceniveau i den danske arbejdsstyrke.
Akademisk erhvervsoverbygningsuddannelse
Akademikerne ser gode perspektiver i deltidsvarianten af den 1årige aka-
demiske overbygningsuddannelse, en såkaldt akademisk erhvervsover-
bygningsuddannelse.
Det er en positiv nyskabelse, at akademikere får mulighed for at studere
på deltid samtidig med, at de er i beskæftigelse. Den akademiske er-
hvervsoverbygningsuddannelse er dermed et væsentligt nybrud for aka-
demikeres adgang til forskningsbaseret efter- og videreuddannelse igen-
nem arbejdslivet.
Det er Akademikernes vurdering, at en akademisk erhvervsoverbygnings-
uddannelse vil være særlig interessant for de akademikere, der ikke har
adgang til arbejdsgiverbetalt efter- og videreuddannelse, som tilfældet er
for mange akademikere beskæftiget i smv’ere. Yderligere er det forvent-
ningen, at flere akademikere fremover vil finde beskæftigelse i smv’ere.
Side 4 af 4
Universiteternes mulighed for at anvende studiestartsprøver på kandidat-
uddannelser
Akademikerne er enig i det formålstjenlige i, at ikke-aktive studerende på
kandidatuddannelserne identificeres tidligt med henblik på, at uddannel-
sessøgende på venteliste kan få tilbudt den ledige plads.
Akademikerne er enig i, at det er universitetets beslutning, hvorvidt man
vil gøre brug af muligheden for at anvende studiestarts prøver på kandi-
datuddannelser.
Universiteternes mulighed for særlig anvendelse af adgangsprøver til op-
tag på bacheloruddannelser
Akademikerne er ligeledes enig i, at universiteterne skal gives mulighed
for at målrette adgangskravene til den enkelte bacheloruddannelse, der
hvor det måtte vurderes fagligt relevant.
Mulighed for at dele af den videregående uddannelse gennemføres i Grøn-
land eller på Færøerne
Akademikerne hilser det velkomment, at der med lovændringerne gives
mulighed for øget og styrket uddannelsessamarbejde mellem Danmark,
Grønland og Færøerne.
Det er positivt og meget relevant, at denne del af lovudkastet omhandler
alle videregående uddannelser fra universiteter til professionshøjskoler til
erhvervsakademier.
Med venlig hilsen
Birgit Bangskjær
Chefkonsulent
+45 22495855
bba@ac.dk
Side 1 af 2
Uddannelses- og Forskningsministeriet
Jura og Internationale forhold
Ref.-nr. 18/060391 9. januar 2019
HØRINGOVERMEREFLEKSIBLEUNIVERSITETSUDDANNELSER
Danske Studerendes Fællesråd (DSF) har med interesse læst forslag til lov om ændring af
universitetsloven mv.
DSF ser overordnet meget positivt på ønsket om at give større fleksibilitet til de studerende på
universitetsuddannelserne, og ønsker særligt at rose udvidelsen af retskravet til optagelse på en
kandidatuddannelse.
De øvrige tiltag i lovændringen er dog mindre positive, og samtidig ændres der med lovforslaget ikke
ved de største hindringer for fleksibilitet i universitetsuddannelserne, de interne aktivitetskrav mv.,
samt rammerne for disse i form af de økonomiske fremdriftssanktioner til uddannelsesinstitutionerne.
I det følgende gennemgås DSF’s specifikke kommentarer til de enkelte dele af lovforslaget.
1-årige forskningsbaserede overbygningsuddannelser
DSF er modstander af etableringen af 1-årige overbygningsuddannelser, som forslaget foreligger. Den
almene 2-årige kandidat bør være den naturlige overbygning på en universitetsbachelor. En 2-årig
kandidat giver mulighed for en større fordybelse og faglig indsigt, end hvad der er muligt på kun et år.
DSF ser ikke behovet for mindre uddannelse i fremtiden, tværtimod.
DSF frygter at den 1-årige overbygning bliver endnu et fremdriftsværktøj til at presse studerende
hurtigere igennem deres uddannelse, fremfor at fokusere på kvalitet og faglig tyngde.
DSF hæfter sig ydereligere ved at den politiske aftale bag lovforslaget beskriver, at
overbygningsuddannelserne skal finansieres ekstra både med et opstartstilskud og et permanent 30 %
forhøjet taxametertilskud. Disse midler kunne være bedre brugt på at forhøje taxametertilskuddene på
de almene bachelor- og kandidatuddannelser.
Forlængelse af retskrav på optagelse på en kandidatuddannelse
Som nævnt ser DSF meget positivt på udvidelse af det såkaldte retskrav. Det er en ændring, som de
studerende har efterspurgt i årevis, og DSF vil gerne rose ministeren og de politiske partier bag aftalen
for den foreslåede ændring.
DSF mener dog ikke, at det er hensigtsmæssigt ”at ministeren får bemyndigelse til at indføre regler, der
fastlægger nærmere betingelser” for udvidelsen af retskravet som bemærkningerne til lovforslaget
lægger op til. Det udvidede retskrav bør være en universel rettighed.
Bemærkningerne foreslår, at retskravet kan gøres betinget af f.eks. beskæftigelse. Studerende kan rent
praktisk først indtræde i beskæftigelse efter de har valgt at holde en pause mellem deres bachelor og
kandidat, og kan dermed ikke på forhånd være sikret et krav på optagelse på deres
kandidatuddannelsen. En betingelse om beskæftigelse vil derfor undergrave hele meningen med
Side 2 af 2
udvidelse af retskravet, og for langt de fleste studerende betyde, at de ikke er stillet bedre end i dag,
hvis de vælger ikke at starte direkte på deres kandidatuddannelse.
I bemærkningerne fremgår det at: ”Bemyndigelsen forventes at blive anvendt, hvis der f.eks. viser sig
væsentlige tegn på uhensigtsmæssig adfærd, f.eks. i form af et stigende antal bachelorer, der modtager
dimittenddagpenge eller lignende ydelser.”
DSF ønsker at understrege, at såfremt man ønsker, at bachelorstuderende indtræder på
arbejdsmarkedet - vel og mærke et bachelorarbejdsmarked som for nuværende er stort set ikke-
eksisterede - er det naturligt og helt nødvendigt med en vis søgeperiode. Derfor vil en stigning i antallet
af bachelorer, der modtager dimittenddagpenge være helt uundgåeligt og en forudsætning for, at
bachelorer kan indtræde i beskæftigelse. Derfor kan dette i sig selv ikke tages som udtryk for en
”uhensigtsmæssig adfærd”.
Studiestartsprøver på kandidatuddannelser
DSF ser ikke behovet for studiestartsprøver på kandidatuddannelserne og frygter de vil blive anvendt
som et ekstra fremdriftsværktøj. Derfor finder vi ikke denne lovændring hensigtsmæssig.
Særlig anvendelse af adgangsprøver
DSF er modstander af øget mulighed for at anvende adgangsprøver som et supplerende adgangskrav.
Adgangskravet for optagelse på en videregående uddannelse, her under universiteterne, bør alene være
en bestået gymnasialeksamen samt krav til relevante fag på specifikke niveauer. Ydereligere
adgangskrav devaluerer de gymnasiale eksamensbeviser og opstiller unødige barrier for adgangen til
uddannelse.
Derfor skal universiteterne ikke have mulighed for at opstille ydereligere adgangskrav i form af
adgangsprøver.
Udbyd af uddannelse, hvor uddannelsens dele gennemføres både i Danmark og i Grønland eller på
Færøerne.
DSF har ingen kommentarer til denne lovændring.
På vegne af Danske Studerendes Fællesråd
Mads Hareskov Jørgensen
Uddannelsespolitisk Næstformand
Tlf.: +45 28 19 45 01
E-mail: mads@dsfnet.dk
Islands Brygge 32D
2300 København S
Tlf. 3524 6000
Mail: FH@fho.dk
hoeringssvar@ufm.dk Sagsnr. 18-3295
Vores ref. MALI/bho
Deres ref.
Den 21. januar 2019
Høring over udkast til forslag til lov om ændring af universitetsloven, lov
om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, lov
om maritime uddannelser og lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
(Akademisk overbygningsuddannelse, særlig anvendelse af adgangsprøver
til universitetsuddannelser, bachelorers ret til optagelse på en
kandidatuddannelse m.v.)
Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) har modtaget Forslag til lov om ændring af
universitetsloven, lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, lov
om maritime uddannelser og lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. i høring og har følgende
bemærkninger:
Det fremgår af bemærkningerne til lovudkastet (3.1.2.2. Adgang til og optagelse på akademisk
overbygningsuddannelse), at der i medfør af universitetslovens § 8, stk. 1, vil blive fastsat
nærmere regler om adgang til og optagelse på akademiske overbygningsuddannelser.
Det fremgår endvidere, at det ikke er intentionen, at professionsbacheloruddannelser og andre
lignende uddannelser på bachelorniveau skal være adgangsgivende til den nye akademiske
overbygningsuddannelse.
FH finder det meget uhensigtsmæssigt, at professionsbachelorer ikke kan opnå adgang til den
nye akademiske overbygningsuddannelse. Det er hæmmende for deres mulighed for at tilegne
sig kompetencer, som er efterspurgt på arbejdsmarkedet.
Derudover virker det paradoksalt, at alle professionsbachelorer altid vil være henvist til en 2-
årig kandidatuddannelse, selv i tilfælde hvor den kortere akademiske overbygningsuddannelse
skulle være en mere attraktiv og passende mulighed for den enkelte. Det bidrager til at skabe
helt unødige barrierer i uddannelsessystemet og tvinger – i disse tilfælde – den studerende til
at bruge mere tid i uddannelsessystemet, end vedkommende selv ønsker.
Kombinationen af en professionsbachelor og kandidatuddannelse er en relevant
uddannelsesvej, der er værdiskabende for den enkelte og for samfundet, og som benyttes af
et betydeligt antal studerende. Omkring hver 10. kandidatstuderende optages med en
professionsbachelor. At en del af disse ikke skal kunne vælge en kortere vej til kompetence på
masterniveau bidrager ikke til et mere fleksibelt uddannelsessystem, men opsætter
unødvendige barrierer.
FH foreslår derfor, at professionsbachelorer skal kunne optages på den akademiske
overbygningsuddannelse efter samme principper, som de kan optages på den 2-årige
kandidatuddannelse.
Side 2 af 2
Derudover fremgår det af bemærkningerne til lovudkastet (3.1.2.3. Tilrettelæggelse af
akademisk overbygningsuddannelse), at den akademiske overbygningsuddannelse ikke som
udgangspunkt skal kvalificere til ph.d.-uddannelse.
FH finder, at den akademiske overbygningsuddannelse kommer til at udgøre en blind vej i
uddannelsessystemet, hvis den ikke er adgangsgivende til næste uddannelsesniveau.
FH foreslår derfor, at den akademiske overbygningsuddannelse evt. med relevant supplering
gøres adgangsgivende til ph.d.-uddannelser.
Med venlig hilsen
Nanna Højlund
Uddannelses- og Forskningsministeriet
Sendt til hoeringssvar@ufm.dk
21. januar 2019
HØRING OVER UDKAST TIL FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF
UNIVERSITETSLOVEN MV. (AKADEMISK OVERBYGNINGSUDDANNELSE, SÆRLIG
ANVENDELSE AF ADGANGSPRØVER TIL UNIVERSITETSUDDANNELSER,
BACHELORERS RET TIL OPTAGELSE PÅ EN KANDIDATUDDANNELSE MV.)
Dansk Magisterforening har modtaget udkast til forslag til lov om ændring af universitetsloven mv. til
høring og har følgende generelle kommentarer og bemærkninger til de enkelte elementer i lovforslaget:
Forud for lovforslaget ligger det grundige udrednings- og analysearbejde, som Udvalget om bedre
universitetsuddannelser fik foretaget forud for dets katalog af anbefalinger. Dansk Magisterforening fulgte
udvalgets arbejde tæt gennem følgegruppen, og dets arbejde danner grundlag for den politiske aftale om
mere fleksible universitetsuddannelser, som alle partier i Folketinget indgik 6. december 2018, som med
forslaget til lov om ændring af universitetsloven nu skal udmøntes.
Akademisk overbygningsuddannelse
Dansk Magisterforening finder det afgørende at fastholde, at kandidatuddannelsen som overbygning
er hovedvejen for akademiske bachelorer, og det er med stor tilfredshed, at Dansk Magisterforening
konstaterer, at dette synspunkt deles af alle folketingets partier jf. den politiske aftale af 6. december 2018.
Det er vanskeligt at se behovet for en 1-årig akademisk overbygning (60 ETCT-point), som lovforslaget nu
åbner mulighed for at universiteterne kan udbyde op til 25 af, da en reduktion på 60 ECTS-point i forhold til
kandidatuddannelserne uvægerligt betyder en reduktion af faglig dybde og kompetencer. Det er især
vanskeligt at forstå, da der mangler dokumentation for behovet for disse uddannelser, herunder en
eksplicit dokumentation for efterspørgsel af en kortere akademisk uddannelse på arbejdsmarkedet.
Derfor finder Dansk Magisterforening det helt afgørende, at der i ministeriets godkendelse af eventuelle 1-
årige overbygningsuddannelser lægges afgørende vægt på, at ansøgningen om prækvalifikation af
uddannelserne ”indeholde en positiv tilkendegivelse fra relevante aftagere, herunder at de er interesseret i
at ansætte dimittender fra den pågældende akademiske overbygningsuddannelse”. Det er afgørende, at
man i prækvalifikationen kan dokumentere, at der er et behov på arbejdsmarkedet efter den pågældende
uddannelse.
Ellers er der en stor risiko for, at studerende kan komme til at vælge en 1-årig overbygningsuddannelse,
hvor der ikke er et arbejdsmarked. Denne risiko forstærkes af reglerne om begrænsning af
dobbeltuddannelse, som i 6 år hindrer et skift til en kandidatuddannelse efter bestået 1-årig
overbygningsuddannelse.
Selv om det ikke er en del af selve lovforslaget men af den politiske aftale, som lovforslaget hviler på, skal
de nye 1-årige overbygningsuddannelser ”varigt med en 30 pct. højere bevilling pr. studenterårsværk end
de nuværende kandidatuddannelser”. Det finder Dansk Magisterforening som en helt urimelig favorisering
af en ny kortere overbygning uden saglig begrundelse.
Det er, som det også fremgår i den politiske aftale af 6. december 2018, fortsat kandidatuddannelserne, der
skal være hovedvejen til overbygningsuddannelsen på bacheloruddannelserne. Det er en hovedvej, der får
væsentlig lavere bevilling pr. studerende end den bivej, som ikke efterspørges. Det er ikke alene urimeligt,
det er også et politisk signal og økonomisk incitament mod en kortere universitetsuddannelse trods
hensigtserklæring om noget andet.
Dansk Magisterforening finder, at i en tid med større efterspørgsel på viden til at adressere de store globale
udfordringer, er det uhensigtsmæssigt, at den forhøjede bevilling til overbygningsuddannelse på den måde
tilskynder til kortere uddannelse
Akademisk erhvervsoverbygningsuddannelse
Dansk Magisterforening støtter ordningen med erhvervskandidater, og dermed også forslaget om at udvide
ordningen.
Tilsvarende kan en erhvervsoverbygningsuddannelse på sigt blive en mulighed for akademikere, der ikke
har adgang til arbejdsgiverbetalt efter- og videreuddannelse.
For begge ordninger gælder dog, at universiteterne skal have mulighed for at tilrettelægge udbuddene af
fag i erhvervsordningerne, så de er økonomisk rentable for uddannelsesstederne.
Bachelors ret til optagelse på kandidatuddannelser
Dansk Magisterforening tilslutter sig lovforslagets del om at forlænge det såkaldte retskrav, som
studerende med en relevant akademisk bacheloruddannelse har til at blive optaget på faglige relevante
kandidatuddannelser, så det ikke længere kun gælder i umiddelbar forlængelse af en bestået
bacheloruddannelse, men forlænges til at gælde tre år efter afsluttet bacheloruddannelse.
Det giver de studerende en tiltrængt fleksibilitet til trygt at kunne afbryde studiet mellem bachelor- og
kandidatuddannelsen for at vælge at prøve kræfter på arbejdsmarkedet med den tilegnede faglige viden.
En pause til at afprøve kræfter på arbejdsmarkedet kan også give den studerende mere praktisk
orienterede erfaringer, som kan inddrages i den efterfølgende kandidatuddannelse. Dermed gives en god
mulighed for at afprøve uddannelsernes relevans, og det er et godt supplement til de eksisterende
muligheder for et praktik- eller udlandsophold under uddannelsen.
Det forudsætter dog, at der er jobåbninger for et akademisk bachelorarbejdsmarked både på det private og
offentlige arbejdsmarked, og da det endnu ikke klart har manifesteret sig i stort omfang, er det vigtigt, at
der politisk er en forståelse for, at det vil tage tid for en akademisk bachelor at finde et job.
Det betingelsesløse retskrav til at komme tilbage til kandidatuddannelsen inden for 3 år er dog en
afgørende forudsætning for, at studerende tør binde an med at søge mod arbejdsmarkedet efter endt
akademisk bacheloruddannelse, fordi det erfaringsmæssigt vil tage en tid at finde et job, ikke mindst fordi
det er et nyt jobmarked, som man ikke har erfaring med i Danmark.
Dansk Magisterforening er derfor meget betænkelig ved det forbehold, der er i lovforslagets
bemærkninger, som giver ministeren en bemyndigelse til at indføre regler, der fastlægger nærmere
betingelser for, at akademiske bachelorer bevarer retten til optagelse på en kandidatuddannelse. Ikke
mindst når denne bemyndigelse bliver knyttet til krav om beskæftigelse, da det erfaringsmæssigt tager
længere tid for akademiske dimittender at finde et job fremfor dimittender med en klar professionsrettet
uddannelse.
Der skabes med denne bemyndigelse før indførelsen af en forlængelse af retskravet en usikkerhed, om
hvorvidt der er et reelt politisk ønske om at give studerende større fleksibilitet. En usikkerhed som også er
klart beskrevet i rapporten ”Universitetsuddannelser til fremtiden” side 377.
Universiteternes mulighed for at anvende studiestartsprøver på kandidatuddannelserne
Dansk Magisterforening støtter den del af lovforslaget, da ikke-aktive studerende naturligvis ikke skal
optage en studieplads. Derfor er det godt, at lovforslaget giver universiteterne et redskab til at sikre sig
mod dette.
Tilsvarende støtter Dansk Magisterforening lovforslagets del om mulighed for særlig anvendelse af
adgangsprøver på optag på Bacheloruddannelser og mulighed for at del af den videregående uddannelse
gennemføres i Grønland og/eller på Færøerne.
Uddannelses- og Forskningsministeriet
Kontorchef Ulf Melgaard
Ref: 18/060391
Hoeringssvar@ufm.dk
Ledernes høringssvar til høring over udkast til forslag til lov
om ændring af universitetsloven, lov om erhvervsakademi-
uddannelser og professionsbacheloruddannelser, lov om ma-
ritime uddannelser og lov om arbejdsløshedsforsikring mv.
(Akademisk overbygningsuddannelse, særlig anvendelse af
adgangsprøver til universitetsuddannelser, bachelorers ret til
optagelse på en kandidatuddannelse m.v.)
Lederne har den 14. december 2018 modtaget høring over udkast til lov
om universitetsloven m.v. som opfølgning på aftale af 6. december 2018
om mere fleksible universitetsuddannelser, samt mulighed for at uddan-
nelser kan gennemføres i Grønland eller på Færøerne.
Lederne har følgende generelle bemærkninger til udkastet:
Lederne er generelt meget tilfredse med den aftale, som folketingets
partier har indgået den 6. december 2018 om fleksible universitetsud-
dannelser. Det er en vigtig brik til at fremme livslang læring, styrke prak-
sisrelationen til universitetsuddannelser samt muligheden for at udvikle
et bachelorarbejdsmarked til gavn for den enkelte studerende og virk-
somhederne.
Med aftalen etableres et mere fleksibelt uddannelsessystem, der giver
de unge flere valgmuligheder på studiet, så det er muligt at kombinere
elementer på tværs af fagområder, og at veksle mellem uddannelse og
arbejdsmarked – gode elementer, der understøtter livslang læring, hvor
også universitetsuddannede senere i livet har mulighed for at videreud-
danne sig.
Aftalen giver studerende mulighed for at vælge veje, der passer til dem,
og til de skiftende kompetencebehov på arbejdsmarkedet. Samtidig skal
de studerende rustes til at forme det arbejdsmarked, de skal være en del
af, ligesom de skal klædes på til at kunne skabe deres egne jobs.
Lederne
Vermlandsgade 65
2300 København S
Telefon 3283 3283
Mail lederne@lederne.dk
www.lederne.dk
København
den 21. januar 2019
2
Lovforslaget omfatter følgende initiativer fra aftalen:
Mulighed for at udbyde 1-årige forskningsbaserede overbygningsuddan-
nelser.
Fremtidens uddannelsessystem skal sikre, at langt flere får mulighed for
fleksibel og målrettet opkvalificering hele livet. Et relevant og bredt ud-
bud af videreuddannelse er derfor en vigtig forudsætning for at skabe et
bachelorarbejdsmarked. Lederne ser universiteternes mulighed for at
udvikle nye 1-årige kandidatuddannelser inden for en række fagområder
som meget positivt, og Lederne indgår gerne i en dialog med universite-
terne om, hvor der er behov for at supplere det nuværende udbud af
akademiske bacheloruddannelser med en 1-årig overbygningsuddan-
nelse. Lederne havde dog gerne set en endnu mere fleksibel model,
hvor det i visse tilfælde også var en mulig overbygningsuddannelse for
professionsbacheloruddannelser.
Lederne hæfter sig ved, at uddannelsen er en mulighed for både nyud-
dannede bachelorer og for bachelorer, der har været i beskæftigelse i
nogle år, og at uddannelsen kan udbydes på deltid på samme vilkår som
under erhvervskandidatordningen, samt at hele eller dele af uddannel-
sen kan udbydes i udlandet. Det er alt sammen med til at øge fleksibilite-
ten i universitetsuddannelserne – og det er positivt.
Bachelorer får en tidsmæssig forlængelse af deres krav på optagelse på
en kandidatuddannelse
I dag har universitetsstuderende krav på en plads på den kandidatud-
dannelse, der er den naturlige overbygning på bacheloruddannelsen,
men kun såfremt de starter ved førstkommende studiestart efter endt ba-
cheloruddannelse. Hvis de derimod ikke søger direkte videre, er de ikke
sikret en plads, men søger på samme vilkår som andre ansøgere uden
et retskrav.
Det udgør et problem for mange studerende. På flere kandidatuddannel-
ser er mængden af ansøgere nemlig så stor, at bachelorstuderende på
studieretningen risikerer ikke at kunne tage deres ”egen” kandidatover-
bygning, medmindre de starter direkte.
En udvidelse af retskravet til tre år vil fremme muligheden for, at bache-
lorer kan søge beskæftigelse i virksomheder umiddelbart efter
Bacheloruddannelsen. Dermed medvirker ordningen til at forbedre virk-
somhedernes muligheder for at tiltrække og ansætte bachelorer med
relevante kompetencer, ligesom det for den studerende giver bedre
muligheder for at søge relevant beskæftigelse og få arbejdsmarkedsrele-
vant praksiserfaring inden fortsættelse på en kandidatuddannelse –
hvad enten denne følges på fuldtid med SU eller på deltid på erhvervs-
kandidatordningen.
Lederne havde gerne set, at retskravet blev udvidet med op til fem år for
at styrke den arbejdsmarkedsrelevante praksiserfaring og sikre yderli-
gere fleksibilitet som styrkelse af de strukturelle rammer for livslang
læring.
3
Lederne havde også gerne set, at det udvidede retskrav ikke kun var
gældende for optag på den naturlige overbygning ved samme universi-
tet, men også gav retskrav på optagelse på samme uddannelse ved
andre universiteter. Det vil være med til at styrke mobiliteten på arbejds-
markedet og give bachelorer mulighed for at søge beskæftigelse over
hele landet.
Universiteterne får mulighed for at anvende studiestartsprøver på kandi-
datuddannelser
Lederne synes, det er en god mulighed for universiteterne, at de kan
anvende studiestartsprøver for at forhindre inaktive studerende. Lederne
lægger vægt på, at det er frivilligt for det enkelte universitet at beslutte,
om de vil anvende prøverne og i givet fald på hvilke kandidatuddannel-
ser.
Universiteterne får mulighed for særlig anvendelse af adgangsprøver
Lederne mener, at adgangsprøver kan være et godt redskab til i nogle
tilfælde at supplere optag på henholdsvis kvote 1- eller kvote 2-ansø-
gere. Adgangsprøver kan bidrage til at kvalificere optaget og nedbringe
frafaldet på de enkelte uddannelser.
Grønland og Færøerne
Lovforslaget omfatter endvidere bestemmelser, der gør det muligt, at et
universitet, en professionshøjskole, et erhvervsakademi eller en maritim
uddannelsesinstitution kan udbyde en uddannelse, hvor uddannelsens
dele gennemføres både i Danmark og i Grønland eller på Færøerne.
Lederne har ingen bemærkninger til dette forslag.
Lederne har i øvrigt følgende bemærkninger:
Universitetslovens §8, stk. 1 og §4, stk. 1, nr. 1: Vedrørende adgang
til og tilrettelæggelse af 1-årige forskningsbaserede overbygnings-
uddannelser
I de almindelige bemærkninger afsnit 3.1.2.2. fremføres, at
adgang til overbygningsuddannelser forudsætter en akademisk
bacheloruddannelse, og at en professionsbacheloruddannelse
således ikke giver adgang.
Lederne mener, at der i loven skal indbygges, at relevante pro-
fessionsbacheloruddannelser kan give direkte adgang til den
1-årige forskningsbaserede overbygningsuddannelse.
Argumentet for, at professionsbacheloruddannelser ikke skal
have adgang til overbygningsuddannelser, er dels, at professi-
onsbacheloruddannelser er tilrettelagt med henblik på umiddel-
bar erhvervsrelevans, og dels at der allerede på relevante områ-
der er mulighed for, at professionsbachelorer kan blive optaget
på en kandidatuddannelse.
Disse to argumenter giver ikke mening, idet:
4
1) De akademiske bacheloruddannelser i princippet også er til-
rettelagt med henblik på umiddelbar erhvervsrelevans. En til-
rettelæggelse der – med andre forslag i aftalen om mere flek-
sible universitetsuddannelser – vil blive styrket. Det gælder i
forhold til erhvervskandidatordningen og et udvidet retskrav
på op til tre år, der netop styrker den direkte erhvervsrelevans
i de akademiske bacheloruddannelser.
2) Det er allerede praksis på en række professionsbachelor-
uddannelser, at der er direkte adgang til relevante kandidat-
uddannelser. At en professionsbacheloruddannelse giver
umiddelbar erhvervsrelevans, udelukker således ikke, at
uddannelsen også giver de fornødne akademiske kompeten-
cer til at kunne studere på en kandidatuddannelse.
I de almindelige bemærkninger afsnit 3.1.2.3. om tilrettelæggelse
af den 1-årige akademiske overbygningsuddannelse, finder Le-
derne det fornuftigt og støtter, at uddannelserne opbygges af et
antal moduler, som understøtter, at den studerende kan vælge
mellem forskellige kompetenceprofiler, der retter sig mod forskel-
lige erhvervsfunktioner. Det er spændende tanker, der skal arbej-
des videre med i et samarbejde mellem arbejdsmarkedets parter
og universiteterne. Lederne bidrager gerne til dette arbejde.
Med venlig hilsen
Thomas Christensen
Uddannelseschef
Side 1/1
Danmarks Forsknings- og
Innovationspolitiske Råd
21. januar 2019
Børsgade 4
Postboks 2135
1015 København K
Tel. 3392 9700
www.ufm.dk
CVR-nr. 1680 5408
Sagsbehandler
Karin Kjær Madsen
Tel. 72 31 82 37
kkm@ufm.dk
Ref.-nr.
18/003577-50
Modtager(e) > hoeringssvar@ufm.dk
Mere fleksible universitetsuddannelser
Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råds høringsvar
Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd (DFiR) takker for muligheden
for at blive hørt over udkast til forslag til lov om ændring af universitetsloven, lov
om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, lov om
maritime uddannelser og lov om arbejdsløshedsforsikring mv.
DFiR har med interesse læst udkastet til lovforslaget. Rådet finder imidlertid, at det
indholdsmæssige i forslaget har et så klart uddannelsessigte, at lovforslaget er
uden for DFIR’s mandat.
DFiR har derfor ikke kommentarer til udkast til lovforslaget.
Med venlig hilsen
Jens Oddershede
Formand for Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd
Djøf takker for henvendelsen fra Uddannelses- og Forskningsministeriet af 14.
december 2018 om mulighed for at afgive høringssvar til ovenstående lovforslag.
Djøf ønsker indledningsvist at anføre, at Djøfs høringssvar lægger sig i forlængelse
af det af Akademikerne fremsendte høringssvar, idet Djøf til fulde støtter
Akademikernes bemærkninger til lovforslaget. Djøf vurderer dog samtidigt, at
lovforslaget implicerer så afgørende ændringer og nyskabelser af
universitetsuddannelsernes strukturer og betingelser, at Djøf finder anledning til
også at fremsætte selvstændige bemærkninger til de centrale dele af lovforslaget.
Disse bemærkninger følger nedenfor.
Overordnet bifalder Djøf lovforslagets hensigt om at øge fleksibiliteten i
universitetsuddannelsernes struktur og vurderer, at netop øget fleksibilitet kan
bidrage til bedre læring og trivsel hos universitetsstuderende. Djøf ser derfor de
dele af forslaget, der øger de studerendes muligheder for selv at tilrettelægge
strukturen og valg af uddannelsesformer, som udtryk for et meget kærkomment og
klogt opgør med en tankegang, der kendetegnes ved, at hurtig studiegennemførsel
har haft forrang over uddannelseskvalitet, studerendes egne muligheder for at
foretage studiemæssige valg og deres trivsel på uddannelserne.
Bemærkninger til muligheden for at udbyde 1-årlige forskningsbaserede
overbygningsuddannelser
Djøf finder det ikke overbevisende, at en et-årlig akademisk
overbygningsuddannelse er en arbejdsmarkedsefterspurgt uddannelsesmulighed
for studerende på universitetsbacheloruddannelse. Djøf ser derfor primært
forslaget som velegnet til en efteruddannelsesmulighed for bachelorer, der efter en
årrække på arbejdsmarkedet ikke ønsker videreuddanne sig med en
kandidatuddannelse. Djøf vurderer således, at en et-årlig videreuddannelse taget
på deltid over to år (akademisk erhvervsoverbygningsudddannelse) kan matche de
uddannelsesbehov, universitetsbachelorer med arbejdsmarkedserfaring kan
oplever, at deres nuværende eller fremtidige jobposition stiller, og med fokus på
netop dette behov, kan Djøf se gode takter i forslaget.
Høringssvar fra Djøf til høring over udkast til forslag om lov om ændring af
universitetsloven mv. (Akademisk overbygningsuddannelse, særlig
anvendelse af adgangsprøver til universitetsuddannelser, bachelornes ret til
optagelse på en kandidatuddannelse mv.)
Ref. WMQ/-
wmq@djoef.dk
21.01.2019
Djøf
Gothersgade 133
1123 København K
Telefon 33 95 97 00
Telefax 33 95 99 99
djoef@djoef.dk
www.djoef.dk
Det er i Djøfs optik afgørende, at et universiteternes udbud af denne nye
uddannelsesform er forankret i universiteternes egne vurderinger af match mellem
kandidaternes uddannelsesniveau og faglighed og arbejdsmarkedets behov. Djøf
finder det derfor betænkeligt, at netop denne nye uddannelsestype tænkes at få 30
procents højere bevilling end de ordinære universitetsuddannelser. Det er evident,
at de ordinære uddannelser i stigende grad er underfinansierede, og en øget
bevillingsmulighed på grundlag af etablering af nyt uddannelsesudbud er derfor et
malplaceret og potentielt skævvridende tiltag. Dette vidner for Djøf at se om en
manglende politisk vilje til at adressere den stærkt problematiske underfinansiering,
som de ordinære universitetsuddannelser generelt, og de samfundsvidenskabelige
og humanistiske uddannelser i særdeleshed, lider under, og Djøf kan derfor ikke
støtte et tiltag med ekstrafinansiering af denne nye uddannelsestype.
Bemærkninger til tidsmæssig forlængelse af bachelornes krav på optagelse på en
kandidatuddannelse
Djøf byder i særlig høj grad denne del af lovforslaget velkommen. Det er i Djøfs
optik afgørende, at studerende dermed får øgede muligheder til at sammensætte
deres uddannelsesforløb uden at måtte give køb på uddannelsesmuligheder. Djøf
bemærker også, at retskravet også fremover er til den kandidatuddannelse, der
ligger i naturlig forlængelse af bacheloruddannelsen. Denne fastholdelse er i Djøfs
optik helt afgørende, idet studerende ved valg af bacheloruddannelse dermed også
fremover har sikkerhed for, hvilken kandidatuddannelse, de har retskrav på.
Det skal dog også bemærkes, at Djøf finde det overraskende og ubegrundet, at der
i lovforslaget er indskrevet en ministerbemyndigelse til at omgøre eller omforme
retskravet., såfremt ”der viser sig væsentlige tegn på uhensigtsmæssig adfærd,
f.eks. i form af et stigende antal bachelorer, der modtager dimittenddagpenge eller
lignende ydelser”. Djøf finder ikke, at det er hensigtsfuldt at indskrive en sådan
ministeriel mulighed, idet den kan skabe en ubegrundet usikkerhed for retskravet,
og Djøf finder i det i særlig grad ikke velbegrundet, at bemyndigelsen alene
placeres hos ministeren, eftersom netop udvidelse af retskravet og
konsekvenserne heraf absolut må antages at være genstand for stor politisk
bevågenhed hos hele forligskredsen. Djøf må derfor klart anbefale, at hele
forligskredsen inddrages i beslutninger om, den mulige ’uhensigtsmæssige adfærd’
bedst afhjælpes, såfremt denne måtte opstår.
Dette forbehold må dog ikke ses som udtryk for, at Djøf ikke deler hensigten om at
følge udviklingen af en evt. bachelorarbejdsmarked tæt. Dette er derfor også en
hensigt, Djøf deler, idet det er afgørende, at det danske arbejdsmarkedsudbud
fastholdes på et højt fagligt niveau og matcher den efterspørgsel, som
arbejdsmarked har og – ikke mindst – fremover formodes at have.
Det er derfor også centralt for Djøf, at hensigten med forslaget ikke er, at
universitetsuddannedes uddannelsesniveau samlet set falder, men at give
mulighed for at opnå fortrolighed med arbejdsmarked efter bachelorgraden for
dermed efter en årrække op på til tre år at vende tilbage til universitetet for at
kunne tage kandidatuddannelsen med den øgede indsigt og afklaring om
fremtidige karriereønsker, som en arbejdsmarkedserfaring giver. Endelig finder
Djøf, at de 3 år (og ikke mindre), som angives som en mulig tidsramme for
forlængelse af retskravets gyldighed vil være en hensigtsmæssig tidsramme, idet
en evt. kortere tidsramme ikke vil kunne indfri de anførte ønsker om øget
fleksibilitet og vekselvirkning mellem uddannelse og arbejdsmarked.
Bemærkninger til muligheden for at anvende studiestartsprøver på
kandidatuddannelserne
Djøf kan følge det politiske ønske om at sikre, at studerende, der indskrives på
kandidatuddannelserne, er aktive studerende. Djøf kan derfor samtykke med
forslaget om at give mulighed for at anvende studiestartsprøver tidligt på første
semester. Det er dog en afgørende forudsætning for Djøf, at studiestartsprøve
alene har til formål at identificere inaktive studerende, og derfor ikke er at betragte
som en ekstra adgangsprøve, der på nogen måde skal efterprøve de studerendes
faglige niveau. Det faglige niveau er netop stadfæstet gennem optaget på
baggrund af en bestået bacheloruddannelse (inkl. evt. supplerende
uddannelsesaktiviteter), og det er i Djøfs optik helt afgørende netop at anerkende,
at en bestået relevant bachelorgrad (inkl. evt. supplering) er den eneste legitime og
relevante garant for, at de studerende besidder et tilstrækkeligt fagligt niveau til en
kandidatuddannelse.
Bemærkninger til muligheden for særlig anvendelse af adgangsprøver
Det er afgørende for Djøf, at optaget på universitetsuddannelserne sker på basis af
en gennemskuelig ansøgningsproces, hvor den enkelte ansøger har en rimelig
mulighed for at vurdere om dennes faglige niveau fra den adgangsgivne
gymnasiale uddannelse må formodes at kunne føre til optag på en ønsket
uddannelse. Djøf samtykker dog også med Udvalget for bedre
Universitetsuddannelser, når dette påpeger, at optag, der alene beror på
karaktergennemsnit også har nogle iboende ulemper i sig. Djøf kan derfor følge
lovforslagets hensigt om at give mulighed for at benytte andre optagelseskrav i
form af adgangsprøver. Det er dog afgørende for Djøf, at dette ikke i væsentlig
grad ændrer ved, at ansøgere også fremover har rimelige muligheder for at
vurdere deres optagelsesmuligheder, idet manglende gennemskuelighed og
forudsigelighed i optagekrav ellers vil være i høj risiko for at afstedkomme stor
usikkerhed hos de unge, der skal vælge uddannelse. En konsekvens heraf vil bl.a.
kunne være en uhensigtsmæssig ansøgningsadfærd i form en øget brug af
muligheden for at søge flere uddannelse på en gang, der mere beror på
usikkerhed beroende på brug af adgangsprøve end på reel prioritering af flere
uddannelser.
Med venlig hilsen
Wenche Marit Quist
Forsknings- og uddannelsespolitisk chef
*SAG*
*SAGDI-2018-17772*
Høringssvar over høring om universitetsloven mv.
Dansk Industri takker for muligheden for at komme med bemærkninger til udkast til for-
slag til lov om ændring af universitetsloven, lov om erhvervsakademiuddannelser og pro-
fessionsbacheloruddannelser, lov om maritime uddannelser og lov om arbejdsløshedsfor-
sikring m.v.
Ændringerne implementerer de elementer, som indgik i aftalen om bedre universitetsud-
dannelser fra december 2018. DI støtter denne aftale.
DI noterer sig, at det foreslås at tilføje til § 8 stk. 1. 1. pkt., at uddannelses- og forsknings-
ministeren fastsætter regler om ret til optag på kandidatuddannelse og betingelser herfor.
Af bemærkningerne fremgår det, at denne ændring indføjes for at give hjemmel til, at mi-
nisteren kan udvide retskravet for optag på kandidatuddannelserne til tre år. DI støtter
ændringen, men ændringen skaber dog lidt forvirring om den samlede paragraf, fordi den
nuværende formulering allerede giver ministeren hjemmel til at fastsætte regler for ad-
gang til og optag på uddannelse. DI foreslår derfor, at § 8 stk. 1. 1. pkt. formuleres: Mini-
steren fastsætter generelle regler om uddannelse, herunder prøver, eksaminer og cen-
sur, jf. §§ 4, 4 b og 5, om titler, som er knyttet til uddannelse, jf. § 6, og om adgang til og
optagelse på uddannelse, herunder om overgang fra bachelor til kandidatuddannelse og
om supplerende uddannelsesaktivitet, jf. § 5, stk. 1, nr. 3.
Med aftalen om bedre universitetsuddannelser blev det aftalt at indføre en 1-årig akade-
misk overbygning. I aftaleteksten er uddannelsen alle steder beskrevet som den 1-årige
akademiske overbygning. I forslaget til lovændring kaldes uddannelsen blot den akade-
miske overbygning. DI mener, at da der er tale om en ny uddannelsestype, er der behov
for at være meget eksplicit omkring uddannelsens form, så ansøgere, studerende og afta-
gere tydeligt kan forstå, hvad det er for en uddannelse. DI foreslår derfor, at uddannelsen
benævnes den 1-årige akademiske overbygning i lovteksten. DI forslår endvidere, at ud-
dannelsen, der i forslaget benævnes akademisk erhvervsoverbygning, får en anden titel.
DI har ikke yderligere kommentarer til de foreslåede ændringer.
Uddannelses- og Forskningsministeriet
Sendt på mail til: hoeringssvar@ufm.dk
21. januar 2019
RADA
DI-2018-17772
Med venlig hilsen
Mette Fjord Sørensen
Chef for forskning, videregående Rasmus Dahl
uddannelse og mangfoldighed Chefkonsulent
side 1/2
Høringssvar
20. januar 2019
Ref.: SOSE
J.NR.: 2015-0073/168018
Danske Professionshøjskoler
Ny Vestergade 17 st. tv.
1471 København K
Tel. 3338 2200
uc-dk@uc-dk.dk
danskeprofessionshøjskoler.dk
Uddannelses- og Forskningsministeriet
Att. Thomas Voight Lund
Høringssvar: Høring over udkast til forslag til lov om ændring af
universitetsloven m.fl.
Danske Professionshøjskoler takker for indkaldelsen til høring over udkast til forslag til lov
om ændring af universitetsloven m.fl.. Vi har følgende bemærkninger:
S. 12-13: 3.1.2.2. Adgang til og optagelse på akademisk overbygningsuddannelse
Danske Professionshøjskoler mener, at også professionsbachelorer bør have adgang til
den nye akademiske overbygningsuddannelse, hvis professionsbachelorer har adgang til
den tilsvarende 2-årige kandidatuddannelse.
S. 32: Bemærkninger t til ’Universitetsloven’, §16
Danske Professionshøjskoler forventer, at når uddannelses- og forskningsministeren
fastsætter de nærmere betingelser for at bevare retten til senere optagelse på
kandidatuddannelsen, at erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelserne også
medtænkes. F.eks. studerende fra socialrådgiveruddannelsen, som kunne være
interesseret i at tage den juridiske overbygning, cand.jur.soc, hvor bl.a. en
professionsbachelor som socialrådgiver er adgangsgivende.
S. 32: Bemærkninger t til ’Universitetsloven’, §17
Danske Professionshøjskoler mener, at brug af adgangsprøver bør være ens for alle typer
videregående uddannelsestyper, herunder også på erhvervsakademi- og
professionsbacheloruddannelser. Vi ser derfor frem til at deltage i referencegruppen for et
bedre optagelsessystem, hvor adgang og optagelse på tværs af de videregående
uddannelsestyper vil blive undersøgt og drøftet nærmere.
S. 38: Bemærkninger til ’Lov om erhvervsakademiuddannelser og
professionsbacheloruddannelser’, §2, nr. 1
Danske Professionshøjskoler foreslår, at følgende sætning præciseres: ’det vil desuden
være et krav, at de studerende ikke pålægges unødvendige merudgifter som følge af, at dele
af undervisningen gennemføres i Grønland eller på Færøerne’. Det vil være en fordel med
eksempler på, hvad der menes hermed.
side 2/2
Med venlig hilsen
Inge Friis Svendsen
Direktør
Danske Professionshøjskoler
E T
UDDANNELSESSERVICE
STRATEGI & POLITIK
FRUE PLA DS 4
MOB 29356 940
llj@adm.ku.dk
Danske Universiteter
forslag til lov om 15. JA N UA R 2019
Uddannelses- og Forskningsministeriet har sendt udkast til forslag til lov om
den politiske aftale, der har til
arbejde, , jf. de indledende
.
rbejdsmarked i hastig forandring og med
skiftende kompetencebehov.
K
tilfredshed, at retskravet udvides, hvilket vil give bachelorer bedre mulighed
forskellige relevante kompetencer.
KU vurderer , at forslaget om udbud af nye 1-
overbygningsuddannelser (60 ECTS-point) id kan blive
et centralt
,
SIDE 2 A F 5
fleksibilitet.
, at man justerer de elementer i lovforslaget, der modvirker
fleksibiliteten.
1-
-
hovedvejen for universitetsstuderende, hvis Danmark skal kunne opretholde
et videns- KU er
derfor meget enig i, at de 2-
hovedvejen for akademiske bachelorer, og at de 1-
overbygningsuddannelser kun
hurtigere og mere fleksibel vej til arbejdsmarkedet, jf. de almindelige
til lovforslaget 3.1.2.1.
KU er enig i, at de 1- til dels er
fleksibelt tilrettelagt ,
eller som en erhvervsoverbygningsuddannelse. Dog
at der er flere elementer i lovforslaget
fleksibilitet, hvor arbejdsmarkedets skiftende
kompetencebehov tilgodeses.
Adgang til akademiske overbygningsuddannelser
dgang til akademiske overbygningsuddannelser er
forbeholdt akademiske bachelorer. Professionsbachelorer er
fra at videreuddanne sig med en 1-
Dette begrundes med, at professionsbacheloruddannelser er tilrettelagt med
henblik de almindelige til
lovforslaget 3.1.2.2. KU undrer sig over, at professionsbachelorer ikke skal
have samme mulighed som akademiske bachelorer for at videreuddanne sig
med en akademisk overbygningsuddannelse, der kvalificerer dem til
arbejdsmark
professionsbachelorer i dag har adgang til 2-
V idereuddannelsesmuligheder for akademiske overbygningsdimittender
ngerne giver en 1-
overbygningsuddannelser i udgangspunktet hverken adgang til en
kandidatuddannelse, jf. 3.1.2.2, eller en ph.d.-uddannelse, jf. 3.1.2.3. KU
hertil, at akademiske overbygningsuddannelser dermed bliver en
sig akademisk blindgyde, idet 1-
og dermed
jdsmarkedets
kompetencebehov. KU anser det
reglerne om dobbeltuddannelse, at en 1- akademisk
overbygningsuddannelse ikke giver adgang til en 2-
SIDE 3 A F 5
kandidatuddannelse. KU anbefaler, at reglerne om dobbeltuddannelse
lempes for 1- akademiske overbygningsuddannelser
dimittender fra en 1- overbygningsuddannelse
tartmerit
for den overvejende del af den 1- akademiske overbygningsuddannelse.
1- akademisk
overbygningsuddannelse. Ellers vurderer KU, at blindgyden i sig selv kan
1-
akademisk overbygningsuddannelse.
af akademiske overbygningsuddannelser
1- kademiske overbygningsuddannelser skal udbygge faglig viden og
forhold til bachelorniveauet de almindelige
KU vurderer, at dette i realiteten
.
fagligt sporskifte,
1-
den studerende normalt kan
,
lovforslaget 3.1.2.3. Desuden forventes det, at den 1- akademiske
projek -point.
Overordnet finder
inden for rammen af 60 ECTS- 1-
akademisk overbygningsuddannelse
kunne
B etegnelse for akademisk overbygningsgrad
engelsk KU finder det uheldigt, at
1- akademiske
overbygningsgrad, da dette vil skabe uklarhed i forhold til de almindelige
masteruddannelser, der er reguleret i m KU savner
endvidere dansk og engelsk betegnelse dimittenderne
- kademisk
overbygningsuddannelse.
af nye 1-
SIDE 4 A F 5
af uddannelser og uddannelsestyper i Danmark bidrage til
usikkerhed om det faglige niveau og kompetencer ved sammenligning af
dimittender fra 1- akademiske overbygningsuddannelser og fra 2-
kandidatuddannelser
den forkerte retning i forhold til
uddannelseslandskab.
kandidatuddannelse foresl t til
KU
bemyndi
, jf. de almindelige
. Etablering af et bachelorarbejdsmarked
KU
Det vil
erhvervsarbejde eller udlandsophold, hvor de indhentede erfaringer bidrager
har retskrav til, fx
Dette
taget efter den adgangsgivende bacheloruddannelse.
ud U frygter, at den
retsstillingen for de studerende, der afslutter deres bachelorgrad efter den 1.
dringen er implementeret i de relevante
KU
deres retskrav. KU efter
SIDE 5 A F 5
r
KU finder det positivt, at kandidatuddannelser og akademiske
til lovforslaget 3.1.2.3.
af
lovforslaget 3.2.2.
Med venlig hilsen
Sektionschef
Uddannelses- og Forskningsministeriet
Postboks 2135
Vedr. sagsnr. 18/060391
Fremsendt via Danske Universiteter, deres journalnr. 18/15743
m.fl.
A
dring af universitetsloven, lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbache-
loruddannelser,
U
1- rige forskningsbaserede overbygningsuddannelser
Efter universitetets opfattelse er plads til faglig fordybelse
derende , at vi fortsat kan uddanne stude-
rende med kompetencer til fremtiden. Universitetet finder derfor anledning til at un-
bachelor- og
en kandidatuddannelse som
Universitetet noterer 1-
overbygningsuddannelse og idere har vi be-
Universitetet finder, at en
ittender, der
behov for at kvalificere sig yderligere. Disse
af dobbeltuddannelse. Ved ikke at give retskrav til 1
og kandidatuddan-
yderli-
gere kvalificering, der
tuderende med udvidelsen af retskra-
r
. Krav til dokumenta-
tion
der skal tages konkret, individuel
retskrav.
for, at de bachelor
mulighed for at vende tilbage til studierne.
Der kan imidlertid
de foretrukket en udvidelse af
hold mellem bachelor- og kandidatuddannelsen.
ke udfor-
baggrund a
kandidatuddannelser afskaffes
melding til kandidatuddannelserne.
studerende med kort varsel f.eks. at tilpasse lokale-
fo .
r transparent og effek-
tivt, hvorfor
Efter universit
belastning risikerer at skulle deltage i forskellige ad-
gelse hos.
Syddansk Universitet
Rektorsekretariatet
Campusvej 55
5230 Odense M
T +45 6550 1000
Rektorsekretariatet
16. januar 2019
Sagsnr. 18/72235
NIHA/kfm
niha@sdu.dk
T 65502954
M 24666915
Sekretariatet
Danske Universiteter
E-mail: dkuni@dkuni.dk
Danske Universiteters j.nr. 18/15743
fra SDU vedr.
universitetsloven m.v. (fleksible uddan-
nelser)
SDU hilser store dele af forslaget velkommen og ser frem til at implementere de fore-
gelse heraf, at man
grundig vurdering af, hvad fo
delbart er vurderingen dog, at det bliver vanskeligere at estimere kandidatoptaget og
overgangsfrekvensen mellem BA og KA, og at det kan betyde,
ger en kandidatuddannelse. Endvid
forhold skyldtes, at det teoretiske grundlag fra
1-
I udkastet til lovforslaget er angivet, at den 1-
nelse ikke som udgangspunkt skal kvalificere til ph.d.-uddannelse. SDU er enig i, at
u-
ph.d.-uddannelse, jf.
en afklari
Side 2
sning af dobbeltuddannelse. Der henvises til de almin-
tilsvarende en kan-
didatuddannelse faglige viden og
-
(60 ECTS- l vej til
skulle afspejle, at uddannelsen ikke som udgangspunkt skal kvalificere til ph.d.-ud-
dannelse
-
uddannelser
kandidatuddannelserne. SDU hilser muligheden velkommen, da universiteterne dermed
,
kandidatuddannelse.
sikring og forbedringer af de generelle studiegennem-
stider.
s erfarin
som den studerende har udvist under sin uddannelse.
Set i lyset af
mulighed for at videreuddanne sig ,
tid med et mere omskifteligt
jobmarked, hvor
om det er
tere sine kompetencer via f.eks. en ekstra kandidatuddannelse.
Med venlig hilsen
Nisrin Adel Hamad
Stabschef
Danmarks Tekniske Universitet
Ledelse og Administration
Anker Engelunds Vej 1
Bygning 101
2800 Kgs. Lyngby
Tlf. 45 25 25 25
Dir. 45 25 71 06
mel@adm.dtu.dk
www.dtu.dk
Uddannelses- og Forskningsministeriet
Jura og Internationale Forhold
1015
Via e-mail: hoeringssvar@ufm.dk
21. januar 2019
J.nr. 19/00229
MEL
hedsforsikring mv.
Danmarks Tekniske Universitet (DTU) har den 17. december 2018 via Danske Universiteter modtaget
Uddannelses- og Forskningsministeriets af 14. december 2018 over udkast til forslag til lov om
.
DTU har
A kademisk overby gningsuddannelse
or at udbyde en 1- over-
bygningsuddannelse p - som en overbygning til bacheloruddannelsen, og at
akademiske overbygningsuddannelser for
professionsbachelorer.
ikke forslaget om 1- ningsud-
dannelser.
holdning, at udbuddet af uddannel
veau vej (kandidatud-
dannelsen) og en hurtigere vej til arbejdsmarkedet . Herudover er der
mulighed for via efteruddannelsessystemet at tage en (deltids)masteruddannelse. En 1-
misk overbygningsu
for den akademiske overbygningsuddannelse kun forvirrer billedet yderligere.
Endvidere mener DTU, at der er risiko for en generel udvanding -model
med 3+2 samt en underminering af de eksisterende kandidatuddannelser. DTU er garant for fag-
li fr kan risikere at under-
minere sikkerheden i samfundet, hvor
ved, om fagligheden er i top hos vores dimittender.
2
akademiske overbygningsuddannelser kan udbydes som erhvervskan-
didatuddannelser uden godkendelse
om ikke universiteterne kandidatuddannelser som erhvervskandi-
datuddannels
, at det er hensigten, at ministeren med hjemmel i
e stu-
den enkelte bacheloruddannelse og
universite-
terne.
DTU hilser dette forslag velkomment.
forslaget, at
bacheloruddannelsen.
Da det ikke er hensigten med forslaget, at flere bachelorer skal holde pause fra studierne uden at
ser for, at retskravet kan bibeholdes, f.eks. ved krav om,
gelse.
dagpenge
eller lignende.
Dette forslag bifalder DTU
sen forventes at agere
efter endt bacheloruddannelse.
des med hen-
Forslaget retter sig mod danske vide-
DTU hilser forslaget velkomment og anerkender vigtigheden af, at der skabes en hjemmel
i ministeriet
eknologi. Universitetet er endvidere meget enig i ministeriets
3
vurdering af eksper-
heder.
DTU noterer sig, at
dannelsens obligatoriske fag-
pct. af uddannelsens samlede ECTS-omfang.
omhandlende obligatoriske fag- eller uddannelseselementer, som kun udbydes
get/uddannelseselementet i Danmark.
og der tillige menes obligatoriske fag/uddannelseselementer, som
inder DTU denne ramme
problematisk.
En vil for DTU konkret betyde, at de af universitetets studerende
vores rktisk teknologi (240 ECTS-point, heraf udbydes de
-point, udelukkende i ), og som f.eks. v
tage deres kan lave deres afgangsprojekt te er ikke hen-
, da de studerendes afgangsprojekter ofte
ndsk virksomhed, netop for at . Ligele-
des
tisk lokalitet deres faglige profil og kvaliteten af deres uddannelse. Det skal be-
afgangsprojekt i Danmark.
alene obligatoriske fag og uddannelseselementer, som
studieordningen skal e obliga-
toriske fag/uddannelseselementer, hvor de studerende selv har mulighed for at beslutte placeringen
(Danmark elle ), ikke de 50 pct.
Da DTU allerede har erfaring med uddannelses
uddannelse i Arktisk et problem, da den ende-
lige som en del af finans
atch 22 -situation, hvor de to godkendelser (finansiering og god-
kendelse af uddannelsen) b -trins-
model:
1) Rammeaftale mellem uddannelsesinstitution og selvstyre
.
4
2) Endelig finansiering (finanslov
tion/godkendelse kan eventuelt .
Der henvises til Danske Universiteters j.nr. 18/15743.
Med venlig hilsen
Philip Binning
Dekan
21. januar 2019
Copenhagen Business School
Dekansekretariatet for
Uddannelse
Kilevej 14A
2000 Frederiksberg
Denmark
Malene de Thurah Toft
Specialkonsulent
Tlf.: +45 3815 2773
mdtt.tl@cbs.dk
www.cbs.dk
Side 1 / 2
Til Danske Universiteter
Vedr. h
m.v. (fleksible uddannelser)
udkast til forslag til lov om
.
1.Muligheden for at udbyde 1-
ske
overbygningsuddannelser. Retskrav er fortsat til en almindelig kandidat, men
betegnelsen akademisk erhvervsoverbygningsuddannelse.
CBS finder ikke behovet for denne nye uddannelsestype indlysende, og vi kan
en ny kategori og nye titler, uden at der tilsyneladende er et presserende behov.
CBS beder om at man er omhyggelig med at denne uddannelse ikke kan
forveksles med den et- elser under deltidsordningen. Dette
- og videreuddannelse.
umiddelbart kan forveksles med en master uddannelse.
Efter vores opfattelse er den uddannelsesintensitet der forventes af voksne
Man kan lave gode uddannelser for unge i det taxameterfinansierede system,
men hvis deltagerne er erfarne voksne
om en der er behov for at en akademisk overbygningsuddannelse,
21 .januar2019
Copenhagen Business School
Dekansekretariatet for
Uddannelse
Kilevej 14A
2000 Frederiksberg
Denmark
Malene de Thurah Toft
Specialkonsulent
Tlf.: +45 3815 2773
mdtt.tl@cbs.dk
www.cbs.dk
Side 2 / 2
det sig ikke som efter og videreuddannelse.
2.
retskrav skal vare.
CBS hilser en udvidelse af retskravet velkommen. Vi har haft mulighed for en
ig i erhvervslivet efter bacheloruddannelsen.
,
bliver det formodentlig bare brugt som sab
3.
kandidatuddannelser
ning til alle kandidatuddannelser, har vi ikke
at benytte muligheden.
studieegneth
, og derfor vi hilser muligheden for at anvende
Med venlig hilsen
Malene de Thurah Toft