Udkast til forslag til lov om ændring af udlændingeloven (Bemyndigelse til at fastsætte integrationsrelevante krav som betingelse for tidsubegrænset opholdstilladelse på Færøerne), fra udlændinge- og integrationsministeren

Side 1/1
8. marts 2019
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Familiesammenføring
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel. 6198 4000
Mail uim@uim.dk
Web www.uim.dk
CVR-nr. 36977191
Sagsbehandler
Henriette Uggerly
Tel. 6198 3498
Mail hug@uim.dk
Sagsnr.: 2018-21526
Høring over udkast til forslag til lov om ændring af udlændingeloven (Bemyndi-
gelse til at fastsætte integrationsrelevante krav som betingelse for tidsubegræn-
set opholdstilladelse på Færøerne, hjemmel til delegation af kompetence til at
træffe afgørelse om ophold på Færøerne i første instans til færøske myndighe-
der og ændring af klageadgang i sådanne sager til Udlændingenævnet).
Udlændinge- og Integrationsministeriet sender hermed udkast til forslag til lov om
ændring af udlændingeloven (Bemyndigelse til at fastsætte integrationsrelevante
krav som betingelse for tidsubegrænset opholdstilladelse på Færøerne, hjemmel
til delegation af kompetence til at træffe afgørelse om ophold på Færøerne i før-
ste instans til færøske myndigheder og ændring af klageadgang i sådanne sager til
Udlændingenævnet) i høring.
Det skal bemærkes, at lovudkastet har været sendt i høring på Færøerne og er
forelagt for Lagtinget.
Udlændinge- og Integrationsministeriet skal anmode om at modtage eventuelle
bemærkninger senest fredag den 5. april 2019.
Eventuelle bemærkninger bedes sendt til familiesammen@uim.dk, nha@uim.dk
og hug@uim.dk.
Der vedlægges en liste over hørte myndigheder og organisationer mv.
Med venlig hilsen
Henriette Uggerly
Specialkonsulent
Færøudvalget 2018-19
FÆU Alm.del - Bilag 12
Offentligt


Ministeren
Side 1/1
8. marts 2019
Familiesammenføring
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel. 6198 4000
Mail uim@uim.dk
Web www.uim.dk
CVR-nr. 36977191
Sags nr. 2018 - 21526
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Til udvalget fremsendes til orientering udkast til forslag til lov om ændring af ud-
lændingeloven (Bemyndigelse til at fastsætte integrationsrelevante krav som be-
tingelse for tidsubegrænset opholdstilladelse på Færøerne, hjemmel til delegation
af kompetence til at træffe afgørelse om ophold på Færøerne i første instans til
færøske myndigheder og ændring af klageadgang i sådanne sager til Udlændinge-
nævnet).
Lovudkastet er sendt i høring hos de myndigheder og organisationer, der er anført
på vedlagte oversigt, med anmodning om eventuelle bemærkninger senest fredag
den 5. april 2019.
Det skal bemærkes, at lovudkastet har været sendt i høring på Færøerne og er
forelagt for Lagtinget.
Formålet med lovforslaget er at understøtte det færøske ønske om, at færøske
myndigheder kan overtage kompetencen til at afgøre visse sager om udlændinges
ophold på Færøerne og dermed overtage den administrative myndighed i disse
sager. Med lovforslaget foreslås endvidere, at reglerne om klageadgang ændres,
således at eventuel klage over de færøske myndigheders førsteinstansafgørelser
om afslag på ophold på Færøerne vil skulle indbringes for Udlændingenævnet.
Endelig foreslås det, at udlændinge- og integrationsministeren kan fastsætte
nærmere regler om, at tidsubegrænset opholdstilladelse på Færøerne betinges af,
at den pågældende udlænding har en integrationsrelevant tilknytning til Færøer-
ne.
Med venlig hilsen
Inger Støjberg
Færøudvalget 2018-19
FÆU Alm.del - Bilag 12
Offentligt


Side 1/3
8. marts 2019
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Familiesammenføring
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel. 6198 4000
Mail uim@uim.dk
Web www.uim.dk
CVR-nr. 36977191
Sagsbehandler
Henriette Uggerly
Tel. 61 98 34 98
Mail hug@uim.dk
Sagsnr.: 2018-21526
Oversigt over myndigheder og organisationer, der høres over udkast til
forslag til lov om ændring af udlændingeloven (Bemyndigelse til at fast-
sætte integrationsrelevante krav som betingelse for tidsubegrænset op-
holdstilladelse på Færøerne, hjemmel til delegation af kompetence til at
træffe afgørelse om ophold på Færøerne i første instans til færøske myn-
digheder og ændring af klageadgang i sådanne sager til Udlændingenæv-
net)
Advokatrådet (advokatsamfundet)
Amnesty International
Beskæftigelsesrådet
Børnerådet
Børns Vilkår
Centralorganisationernes Fællesudvalg CFU
Danes Worldwide
Danmarks Biblioteksforening
Danske Rederier
Danmarks Rejsebureau Forening
Dansk Arbejdsgiverforening
Dansk Flygtningehjælp
DFUNK – Dansk Flygtningehjælp Ungdom
Dansk Socialrådgiverforening
Færøudvalget 2018-19
FÆU Alm.del - Bilag 12
Offentligt
Side 2/3
Danske Advokater
Datatilsynet
Den Danske Dommerforening
Den Danske Helsinki-Komité for Menneskerettigheder
Den Katolske Kirke i Danmark
DIGNITY – Dansk Institut Mod Tortur
Dokumentations- og Rådgivningscentret om Racediskrimination (DRC)
Dommerfuldmægtigforeningen
Domstolsstyrelsen
Finans Danmark (Finansrådet)
Folkehøjskolernes Forening i Danmark
Foreningen af Offentlige Anklagere
Foreningen af Udlændingeretsadvokater
Færøernes Landsstyre
Naalakkersuisut (Grønlands Selvstyre)
HK/Danmark
Indvandrermedicinsk klinik
Indvandrerrådgivningen
Institut for Menneskerettigheder
Justitsministeriet
Kirkernes Integrationstjeneste
KL
Knud Vilby (på vegne af Fredsfonden)
Kvindernes Internationale Liga for Fred og Frihed (Kvindefredsligaen)
Landsforeningen Adoption & Samfund
Landsforeningen af Forsvarsadvokater
Side 3/3
Mellemfolkeligt Samvirke
Plums Fond for Fred, økologi og bæredygtighed
Politiforbundet i Danmark
PRO-Vest
Præsidenten for Venstre Landsret
Præsidenten for Østre Landsret
Refugees Welcome
Retspolitisk Forening
Rigsadvokaten
Rigspolitiet
Røde Kors
Rådet for Etniske Minoriteter
SOS mod Racisme
Statsministeriet
Styrelsen for International Rekruttering og Integration
Udenrigsministeriet
Udlændingenævnet
Udlændingestyrelsen
Work-live-stay southern Denmark
Ældresagen
Ægteskab uden grænser
Aarhus Erhverv / International Community
3F


1
UDKAST
Forslag
til
Lov om ændring af udlændingeloven
(Bemyndigelse til at fastsætte integrationsrelevante krav som betingelse for tidsubegrænset opholdstilla-
delse på Færøerne, hjemmel til delegation af kompetence til at træffe afgørelse om ophold på Færøerne
i første instans til færøske myndigheder og ændring af klageadgang i sådanne sager til Udlændingenæv-
net)
§ 1
I udlændingeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1117 af 2. oktober 2017, som ændret senest ved § 38 i lov
nr. 1711 af 27. december 2018, foretages følgende ændringer:
1. I § 11 indsættes som stk. 19:
»Stk. 19. Udlændinge- og integrationsministeren kan efter forhandling med Færøernes landsstyre fast-
sætte nærmere regler om, at tidsubegrænset opholdstilladelse på Færøerne betinges af, at den pågælden-
de udlænding har en integrationsrelevant tilknytning til Færøerne.«
2. Efter § 46 h indsættes:
»§ 46 i. Udlændinge- og integrationsministeren kan efter forhandling med Færøernes landsstyre dele-
gere kompetencen til at træffe afgørelse i første instans i sager om ophold på Færøerne til en færøsk
myndighed i følgende sager:
1) Sager om opholdstilladelse til udlændinge, som tidligere har haft dansk indfødsret, jf. § 9, stk. 1, nr.
1, i udlændingeloven som sat i kraft for Færøerne ved kongelig anordning.
2) Sager om opholdstilladelse som følge af familiemæssig tilknytning til personer bosiddende på Færø-
erne, jf. § 9, stk. 1, nr. 2-4, og § 9, stk. 2, nr. 1 og 4, i udlændingeloven som sat i kraft for Færøerne
ved kongelig anordning.
3) Sager om opholdstilladelse som følge af beskæftigelsesmæssige eller erhvervsmæssige hensyn på
Færøerne, jf. § 9, stk. 2, nr. 3, i udlændingeloven som sat i kraft for Færøerne ved kongelig anord-
ning og lov for Færøerne om udlændinges adgang til opholdstilladelse med henblik på visse former
for beskæftigelse.
4) Sager om opholdstilladelse som religiøs forkynder, studerende eller med henblik på praktik- eller au
pair-ophold, jf. § 9, stk. 2, nr. 4, i udlændingeloven som sat i kraft for Færøerne ved kongelig an-
ordning.
5) Sager om opholdstilladelse som medfølgende familiemedlem til personer, der har fået opholdstilla-
delse på Færøerne som studerende eller på baggrund af beskæftigelse, jf. § 9, stk. 2, nr. 4, i udlæn-
dingeloven som sat i kraft for Færøerne ved kongelig anordning.
Stk. 2. Stk. 1 omfatter desuden
1) afgørelser om afvisning af ansøgninger, jf. § 9, stk. 7, i udlændingeloven som sat i kraft for Fæ-
røerne ved kongelig anordning,
2) afgørelser om forlængelse af opholdstilladelse, jf. § 11, stk. 2, i udlændingeloven som sat i kraft
for Færøerne ved kongelig anordning,
Færøudvalget 2018-19
FÆU Alm.del - Bilag 12
Offentligt
2
3) afgørelser om tidsubegrænset opholdstilladelse, jf. § 11, stk. 3 og 4, i udlændingeloven som sat i
kraft for Færøerne ved kongelig anordning,
4) konstatering af bortfald af opholdstilladelse og afgørelser om, at en opholdstilladelse ikke skal
anses for bortfaldet, jf. §§ 17 og 18 i udlændingeloven som sat i kraft for Færøerne ved kongelig
anordning,
5) afgørelser om inddragelse af opholdstilladelse, jf. § 19 i udlændingeloven som sat i kraft for Fæ-
røerne ved kongelig anordning,
6) afgørelser om opsættende virkning, jf. § 33 i udlændingeloven som sat i kraft for Færøerne ved
kongelig anordning, samt
7) afgørelser om identitetsfastlæggelse, fastsættelse af alder i forbindelse med en ansøgning om
opholdstilladelse som følge af en familiemæssig tilknytning til en person bosiddende på Færøer-
ne, tilbagerejsetilladelse og laissez-passer.
Stk. 3. Er kompetencen til at træffe afgørelse delegeret til en færøsk myndighed i medfør af stk. 1,
indhenter den færøske myndighed en bindende indstilling fra Udlændingestyrelsen eller Styrelsen for
International Rekruttering og Integration om, hvorvidt udlændingen er udelukket fra at opnå eller beva-
re opholdstilladelse på Færøerne, jf. § 10 i udlændingeloven som sat i kraft for Færøerne ved kongelig
anordning. Indstillingen, der ikke er en afgørelse, skal lægges til grund ved den færøske myndigheds
afgørelse af sagen.«
3. I § 52 b indsættes efter stk. 5 som nyt stykke:
»Stk. 6. Udlændingenævnet kan endvidere behandle klager over afgørelser, der træffes i første instans
af en færøsk myndighed i medfør af § 46 i, bortset fra afgørelser om opsættende virkning efter § 33.«
Stk. 6 og 7 bliver herefter stk. 7 og 8.
4. I § 52 b, stk. 6, der bliver stk. 7, ændres »stk. 1-5« til: »stk. 1-6«.
§ 2
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2019.
Stk. 2. Lovens § 1, nr. 2-4, finder ikke anvendelse på sager om ophold på Færøerne, som på tidspunk-
tet for udlændinge- og integrationsministerens beslutning om at delegere kompetence til at træffe afgø-
relse til en færøsk myndighed efter udlændingelovens § 46 i, stk. 1, er under behandling i Udlændinge-
styrelsen, Styrelsen for International Rekruttering og Integration eller Udlændinge- og Integrationsmini-
steriet. For sådanne sager finder de hidtil gældende regler anvendelse.
§ 3
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i
kraft for Færøerne med de ændringer, som de færøske forhold tilsiger.
3
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1. Indledning og baggrund ............................................................................................................................ 5
2. Hjemmel til delegation af kompetence til at træffe afgørelse om ophold på Færøerne i
første instans............................................................................................................................................................ 6
2.1 Gældende ret............................................................................................................................................... 6
2.1.1 Indledende bemærkninger .................................................................................................................... 6
2.1.2 Udlændinge, som tidligere har haft dansk indfødsret....................................................................... 6
2.1.3 Familiesammenføring............................................................................................................................ 6
2.1.3.1 Ægtefæller og faste samlevere.................................................................................................. 7
2.1.3.2 Mindreårige børn....................................................................................................................... 8
2.1.3.3 Forældre over 60 år ................................................................................................................... 8
2.1.3.4 Særlig tilknytning ....................................................................................................................... 9
2.1.3.5 Ganske særlige grunde.............................................................................................................. 9
2.1.4 Opholds- og arbejdstilladelse med henblik på beskæftigelse.........................................................11
2.1.4.1 Opholds- og arbejdstilladelse med henblik på almindelig beskæftigelse.........................11
2.1.4.2 Lov for Færøerne om udlændinges adgang til opholdstilladelse med henblik på visse
former for beskæftigelse..........................................................................................................................12
2.1.4.3 Sportsaftalen.............................................................................................................................16
2.1.5 Studie og praktikophold......................................................................................................................16
2.1.5.1 Studie.........................................................................................................................................16
2.1.5.2 Praktikophold...........................................................................................................................17
2.1.6 Au pair ...................................................................................................................................................17
2.1.7 Medfølgende familiemedlemmer .......................................................................................................17
2.1.8 Forlængelse og inddragelse af opholdstilladelser.............................................................................18
2.1.8.1 Forlængelse...............................................................................................................................18
2.1.8.2 Nægtelse af forlængelse og inddragelse af opholdstilladelse.............................................18
2.1.9 Bortfald af opholdstilladelse...............................................................................................................20
2.1.10 Tidsubegrænset (permanent) opholdstilladelse................................................................................20
2.1.11 Udelukkelsesgrundene.........................................................................................................................20
4
2.1.12 Frist for udrejse ....................................................................................................................................21
2.1.13 Indgivelse og afvisning af ansøgning.................................................................................................21
2.1.14 Tilbagerejsetilladelse og andre sagsbehandlingsskridt.....................................................................23
2.1.15 Kompetenceregler................................................................................................................................23
2.2 Forslag........................................................................................................................................................24
3. Ændret klageadgang ved delegation af afgørelseskompetence i første instans til færøske
myndigheder..........................................................................................................................................................28
3.1 Gældende ret.............................................................................................................................................28
3.2 Forslag........................................................................................................................................................28
4. Bemyndigelse til at fastsætte integrationsrelevante krav som betingelse for tidsubegrænset
opholdstilladelse på Færøerne.............................................................................................................................29
4.1 Gældende ret.............................................................................................................................................29
4.2 Forslag........................................................................................................................................................31
5. Forholdet til internationale konventioner.............................................................................................31
5.1 Indledende bemærkninger.......................................................................................................................31
5.2 Retten til respekt for familielivet............................................................................................................32
5.3 Forbud mod usaglig forskelsbehandling...............................................................................................33
5.4 Artikel 2 i fjerde tillægsprotokol til Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.................33
5.5 FN's Handicapkonvention......................................................................................................................33
5.6 CEDAW-konventionen ..........................................................................................................................34
5.7 FN's Børnekonvention............................................................................................................................34
5.8 Schengenkonventionen ...........................................................................................................................35
6. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige..........................35
7. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv. ...............................................36
8. Administrative konsekvenser for borgere.............................................................................................36
9. Miljømæssige konsekvenser....................................................................................................................36
10. Forholdet til EU-retten ...........................................................................................................................36
11. Hørte myndigheder mv...........................................................................................................................36
12. Sammenfattende skema...........................................................................................................................37
5
1. Indledning og baggrund
Færøerne og Danmark betragtes som adskilte rejse- og opholdsområder. Det indebærer, at en opholds-
tilladelse på Færøerne ikke giver ret til ophold i Danmark og omvendt.
Udlændingeområdet og grænsekontrollen på Færøerne henhører fortsat under rigsmyndighederne (re-
gering og Folketing). Reglerne om opholds- og arbejdstilladelse på Færøerne reguleres af den for Færø-
erne gældende udlændingelov, jf. anordning nr. 182 af 22. marts 2001 om ikrafttræden af udlændingelo-
ven for Færøerne (med senere ændringer), og lov nr. 462 af 17. juni 2008 for Færøerne om udlændinges
adgang til opholdstilladelse med henblik på visse former for beskæftigelse.
De færøske og de danske myndigheder har i flere år samarbejdet om at tilvejebringe grundlaget for de
færøske myndigheders beslutning om at overtage udlændingeområdet og grænsekontrollen inden for
rammerne af loven om de færøske myndigheders overtagelse af sager og sagsområder (overtagelseslo-
ven). En overtagelse af sagsområdet vil bl.a. indebære, at de færøske myndigheder har den lovgivende
og udøvende magt inden for de sager og sagsområder, der overgår til Færøerne. En eventuel snarlig
overtagelse er imidlertid udfordret af en række principielle spørgsmål om forholdet til Danmarks
Schengenforpligtelser, som søges afklaret med Kommissionen, hvilket har vist sig vanskeligt og tids-
krævende.
Fra færøsk side har man på den baggrund udtrykt ønske om, at kompetencen til at træffe afgørelse i
første instans i visse sager om udlændinges ophold på Færøerne – forinden en eventuel fuldstændig
overdragelse af sagsområdet – delegeres fra de danske udlændingemyndigheder til færøske myndighe-
der.
Formålet med lovforslaget er således at understøtte det færøske ønske om, at færøske myndigheder kan
overtage kompetencen til at afgøre visse sager om udlændinges ophold på Færøerne og dermed overta-
ger den administrative myndighed i disse sager.
Det foreslås derfor, at udlændinge- og integrationsministeren efter forhandling med Færøernes lands-
styre kan delegere kompetencen til at træffe afgørelse i første instans i visse sager om udlændinges op-
hold på Færøerne fra Udlændingestyrelsen og Styrelsen for International Rekruttering og Integration til
en eller flere færøske udlændingemyndigheder.
Lovforslaget ændrer ikke ved de materielle regler om indrejse og ophold på Færøerne.
Der henvises til afsnit 2.
Det foreslås endvidere, at reglerne om klageadgang ændres i forbindelse med en delegation af afgørel-
seskompetencen, således at eventuel klage over de færøske myndigheders førsteinstansafgørelser om
afslag på ophold på Færøerne i givet fald vil skulle indbringes for Udlændingenævnet fremfor som i dag
til Udlændinge- og Integrationsministeriet.
Retstilstanden vil i disse situationer i øvrigt være uændret, og lovforslaget ændrer således ikke på adgan-
gen til at klage over afslag på opholdstilladelse på Færøerne, dog således at den almindelige klagefrist til
Udlændingenævnet også foreslås at gælde for sager om ophold på Færøerne efter en delegation.
Der henvises til afsnit 3.
Fra færøsk side er der desuden udtrykt ønske om, at integrationen af nyankomne udlændinge på Færø-
erne understøttes i udlændingelovgivningen gældende for Færøerne, således at adgangen til at opnå
tidsubegrænset opholdstilladelse på Færøerne kan betinges af, at udlændingen har en stærk tilknytning
til det færøske samfund.
6
Det foreslås derfor endelig, at udlændinge- og integrationsministeren efter forhandling med Færøernes
landsstyre kan fastsætte nærmere regler om, at tidsubegrænset opholdstilladelse på Færøerne betinges
af, at den pågældende udlænding har en integrationsrelevant tilknytning til Færøerne.
Der henvises til afsnit 4.
2. Hjemmel til delegation af kompetence til at træffe afgørelse om ophold på Færøerne i første instans
2.1 Gældende ret
2.1.1 Indledende bemærkninger
Færøerne og Danmark betragtes som adskilte rejse- og opholdsområder. Dette indebærer, at en op-
holdstilladelse på Færøerne ikke giver ret til ophold i Danmark og omvendt.
Reglerne om opholds- og arbejdstilladelse på Færøerne reguleres af den for Færøerne gældende udlæn-
dingelov, jf. anordning nr. 182 af 22. marts 2001 om ikrafttræden af udlændingeloven for Færøerne som
ændret ved anordning nr. 704 af 29. juni 2012, anordning nr. 677 af 17. juni 2013 og anordning nr. 168
af 14. februar 2017, mens reglerne om opholds- og arbejdstilladelse i Danmark reguleres af udlændinge-
loven. Reglerne om arbejdstilladelse i den for Færøerne gældende udlændingelov er suppleret med reg-
lerne i lov nr. 462 af 17. juni 2008 for Færøerne om udlændinges adgang til opholdstilladelse med hen-
blik på visse former for beskæftigelse.
I medfør af den for Færøerne gældende udlændingelov er der fastsat nærmere regler for udlændinges
adgang til Færøerne i den for Færøerne gældende udlændingebekendtgørelse, jf. bekendtgørelse nr. 636
af 7. juni 2010 om udlændinges adgang til Færøerne, som ændret senest ved bekendtgørelse nr. 252 af
17. marts 2014.
2.1.2 Udlændinge, som tidligere har haft dansk indfødsret
Efter den for Færøerne gældende udlændingeloves § 9, stk. 1, nr. 1, gives der efter ansøgning opholds-
tilladelse på Færøerne til en udlænding, som tidligere har haft dansk indfødsret.
Udlændinge, der opfylder betingelsen i § 9, stk. 1, nr. 1, har et retskrav på opholdstilladelse, medmindre
de pågældende har indrejseforbud efter tidligere at være blevet udvist, jf. § 10, stk. 2, eller er omfattet af
§ 10, stk. 1, og dermed udelukket fra at opnå opholdstilladelse.
2.1.3 Familiesammenføring
Udlændinge med familie på Færøerne har mulighed for at søge om opholdstilladelse efter reglerne om
familiesammenføring i den for Færøerne gældende udlændingelovs § 9, stk. 1, nr. 2-4. Opholdstilladelse
kan meddeles til ægtefæller, faste samlevende, mindreårige børn og forældre over 60 år.
Udlændinge, der opfylder betingelserne i § 9, stk. 1, nr. 2-4, har et retskrav på opholdstilladelse, med-
mindre de pågældende har indrejseforbud efter tidligere at være blevet udvist, jf. § 10, stk. 2, eller er
omfattet af § 10, stk. 1, og dermed udelukket fra at opnå opholdstilladelse.
7
2.1.3.1 Ægtefæller og faste samlevere
Efter den for Færøerne gældende udlændingelovs § 9, stk. 1, nr. 2, litra a-d, gives der efter ansøgning
opholdstilladelse til en udlænding over 18 år, som samlever på fælles bopæl i ægteskab eller fast samlivs-
forhold af længere varighed med en på Færøerne fastboende person over 18 år, der har dansk indføds-
ret, statsborgerskab i et af de andre nordiske lande eller opholdstilladelse som flygtning eller har haft
tidsubegrænset opholdstilladelse i mere end de sidste tre år (ægtefællesammenføring).
Ved ansøgning om ægtefællesammenføring efter bestemmelsen skal en række krav være opfyldt, for at
opholdstilladelse kan meddeles. Der stilles krav til ægtefællerne/samleverne og nogle helt grundlæggen-
de krav til ægteskabet/samlivet. Der gælder derudover en række specifikke krav til den person, der bor
på Færøerne.
Ægteskabet skal være retsgyldigt og skal dermed kunne anerkendes efter færøsk ret, ligesom der ikke
må være tale om, at ægteskabet er indgået proforma, jf. § 9, stk. 9. Der vil være tale om et proformaæg-
teskab, såfremt det vurderes, at ægteskabet er indgået med det afgørende formål at opnå opholdstilla-
delse for den ene af parterne. Disse helt grundlæggende betingelser til ægteskabet kan ikke fraviges.
For samlevende par, som ikke er gift, eller hvor ægteskabet ikke kan anerkendes efter færøsk ret, stilles
der krav om, at samlivsforholdet skal have været længerevarende og fast. Der gælder ikke nogen be-
stemt tidsgrænse for samlivets varighed, og det afgøres således efter en konkret og individuel vurdering,
om et parforhold har en sådan fasthed og varighed, at det kan give grundlag for opholdstilladelse. Ved
denne vurdering lægges bl.a. vægt på varigheden af parternes bekendtskab og deres eventuelle samliv i
udlandet og på Færøerne. I almindelighed antages det, at 1½-2 års samliv på fælles bopæl vil være til-
strækkeligt til, at der foreligger et fast samlivsforhold af længere varighed. Det skal normalt kunne do-
kumenteres, at parterne har boet sammen i 1½-2 år på den samme adresse, f.eks. i form af fælles husle-
jekontrakt, bopælsattest, breve sendt til den samme adresse, fælles forsikringer eller bankkonti o. lign.
Begge ægtefæller/samlevere skal være over 18 år, og de skal som udgangspunkt bo sammen på samme
adresse på Færøerne, når den udenlandske ægtefælle/samlever er meddelt opholdstilladelse på Færøer-
ne, jf. § 9, stk. 1, nr. 2.
Referencen skal være fastboende på Færøerne og skal enten være dansk (§ 9, stk. 1, nr. 2, litra a) eller
nordisk statsborger (§ 9, stk. 1, nr. 2, litra b), have opholdstilladelse på Færøerne efter § 7 (§ 9, stk. 1, nr.
2, litra c), eller have haft tidsubegrænset (permanent) opholdstilladelse på Færøerne i mere end de sene-
ste 3 år (§ 9, stk. 1, nr. 2, litra d).
Hvis opholdstilladelse ved fast samlivsforhold skal meddeles efter § 9, stk. 1, nr. 2, litra d, skal opholds-
tilladelse betinges af, at samleveren (referencen) påtager sig at forsørge ansøgeren, ligesom samleveren
(referencen) skal kunne dokumentere, at han eller hun er i stand til at forsørge sin udenlandske samle-
ver (forsørgelseskravet) jf. § 9, stk. 4, 1. og 2. pkt.
Færøernes landsstyre afgiver efter anmodning fra Udlændingestyrelsen en udtalelse om, hvorvidt den
person, der bor på Færøerne, i medfør af forsørgelseskravet efter § 9, stk. 4, er i stand til at forsørge
ansøgeren (ægtefællen eller samleveren), jf. § 9, stk. 12.
Har referencen (garanten) påtaget sig at forsørge ansøgeren, jf. § 9, stk. 4, og ydes der senere ansøgeren
hjælp efter lov for Færøerne om offentlig forsorg til forsørgelse, skal de færøske myndigheder pålægge
referencen (garanten) at betale for hjælpen, jf. § 9, stk. 5. En sådan betaling skal af de færøske myndig-
heder inddrives hos garanten efter de færøske regler om inddrivelse af personlige skatter.
Medmindre referencen har dansk indfødsret, kan ægtefællesammenføring kun gives, hvis ægtefællernes
eller samlevernes samlede tilknytning til Færøerne mindst svarer til ægtefællernes eller samlevernes sam-
8
lede tilknytning til Grønland, Danmark eller et andet land, eller såfremt særlige personlige forhold i
øvrigt taler derfor (tilknytningskrav), jf. § 9, stk. 10. Afgørelse efter tilknytningskravet træffes på grund-
lag af en lang række konkrete forhold, herunder referencens og ansøgerens familiemæssige forhold på
Færøerne og i ansøgerens hjemland, herunder referencens samvær med mindreårige særbørn på Færø-
erne, varighed af referencens ophold på Færøerne og tilknytning til arbejdsmarkedet m.v. Tilknytnings-
kravet vil som det altovervejende udgangspunkt ikke kunne anses for opfyldt, hvis en ansøger aldrig har
været på Færøerne. Har ansøgeren ingen anden tilknytning til Færøerne, end hvad der følger af, at den
pågældende har indgået ægteskab med en på Færøerne boende person, vil kravet som udgangspunkt
kun kunne anses for opfyldt, såfremt ægtefællen på Færøerne har overvejende tilknytning til Færøerne.
Referencen skal, medmindre særlige grunde taler derimod, godtgøre at råde over sin egen bolig af rime-
lig størrelse (boligkravet), jf. § 9, stk. 11. Færøernes landsstyre afgiver efter anmodning fra Udlændinge-
styrelsen en udtalelse herom, jf. § 9, stk. 13.
Som udgangspunkt skal alle betingelser være opfyldt. Der kan dog være særlige tilfælde, hvor der vil
blive givet tilladelse til familiesammenføring, selv om en eller flere af de supplerende betingelser ikke er
opfyldt. I visse tilfælde vil et krav således kunne fraviges, hvor ganske særlige grunde taler imod, at kra-
vet stilles, herunder såfremt det vil stride mod internationale forpligtelser, f.eks. Den Europæiske Men-
neskerettighedskonventions artikel 8 om retten til et familieliv m.v., at meddele afslag. Opholdstilladelse
vil i disse tilfælde meddeles efter § 9, stk. 2, nr. 4, jf. nedenfor. Det vil eksempelvis normalt være tilfæl-
det, hvis referencen har opholdstilladelse efter § 7 (asyl), idet familielivet altovervejende ikke vil kunne
udøves i et fælles hjemland på grund af risikoen for asylrelevant forfølgelse.
2.1.3.2 Mindreårige børn
Mindreårige udlændinge kan meddeles opholdstilladelse på Færøerne, jf. den for Færøerne gældende
udlændingelovs § 9, stk. 1, nr. 3, når en række betingelser er opfyldt, herunder at forælderen bor fast på
Færøerne, og at slægtskabet er dokumenteret. Slægtskabet kan dokumenteres bl.a. ved fødselsattest,
såfremt en sådan kan lægges til grund, eller ved foretagelse af en DNA-undersøgelse, jf. § 40 c.
Det er en betingelse, at barnet er under 18 år på tidspunktet for ansøgningens indgivelse. Herudover
skal den forælder, der bor på Færøerne (eller dennes ægtefælle), være fastboende på Færøerne.
Endvidere er det en betingelse, at barnet efter familiesammenføringen bor hos forælderen/forældrene,
at barnets forælder på Færøerne har del i forældremyndigheden, og at barnet ikke har stiftet selvstændig
familie, eksempelvis ved indgåelse af ægteskab eller etablering af et fast samlivsforhold.
Såfremt særlige grunde taler derfor, f.eks. hvis der ikke har været forudgående kontakt mellem den her-
boende af forældrene og det pågældende barn i en lang periode forud for ansøgningen om familiesam-
menføring, kan opholdstilladelse efter § 9, stk. 1, nr. 3, når referencen ikke har dansk indfødsret, stats-
borgerskab i Finland, Island, Norge eller Sverige eller opholdstilladelse efter § 7 (asyl), betinges af, at
referencen opfylder forsørgelses- og/eller boligkravet, jf. § 9, stk. 4, sidste punktum, og § 9, stk. 11,
sidste punktum.
2.1.3.3 Forældre over 60 år
Efter den for Færøerne gældende udlændingelovs § 9, stk. 1, nr. 4, gives der efter ansøgning opholdstil-
ladelse (familiesammenføring) til forældre over 60 år til et barn med dansk indfødsret eller statsborger-
skab i Finland, Island, Norge eller Sverige eller til et barn med opholdstilladelse på Færøerne efter § 7
(asyl).
9
En sådan opholdstilladelse skal betinges af, at referencen påtager sig at forsørge ansøgeren, og – med-
mindre særlige grunde taler derimod – godtgør at være i stand hertil, jf. § 9, stk. 4, 1. og 2. pkt. Har refe-
rencen (garanten) påtaget sig at forsørge ansøgeren, jf. § 9, stk. 4, og ydes der senere ansøgeren hjælp
efter lov for Færøerne om offentlig forsorg til forsørgelse, skal de færøske myndigheder pålægge refe-
rencen (garanten) at betale for hjælpen, jf. § 9, stk. 5. En sådan betaling skal af de færøske myndigheder
inddrives hos garanten efter de færøske regler om inddrivelse af personlige skatter.
Færøernes landsstyre afgiver efter anmodning fra Udlændingestyrelsen en udtalelse om, hvorvidt den
person, der bor på Færøerne, i medfør af forsørgelseskravet efter § 9, stk. 4, er i stand til at forsørge
ansøgeren (ægtefællen eller samleveren), jf. § 9, stk. 12.
Desuden skal referencen, medmindre særlige grunde taler derimod, godtgøre at råde over sin egen bolig
af rimelig størrelse (boligkravet), jf. § 9, stk. 11. Boligkravet anses også for opfyldt, hvis det kan godtgø-
res, at forældrene efter gennemførelsen af familiesammenføringen råder over deres egen bolig af rimelig
størrelse. Færøernes landsstyre afgiver efter anmodning fra Udlændingestyrelsen en udtalelse herom, jf.
§ 9, stk. 13.
2.1.3.4 Særlig tilknytning
Efter den for Færøerne gældende udlændingelovs § 9, stk. 2, nr. 1, kan der i særlige tilfælde gives op-
holdstilladelse til en udlænding, der uden for de i § 9, stk. 1, nævnte tilfælde har nær familiemæssig eller
lignende tilknytning til en på Færøerne fastboende person.
Det primære anvendelsesområde for bestemmelsen i § 9 stk. 2, nr. 1, er meddelelse af opholdstilladelse
til mindreårige udlændinge hos andre end forældremyndighedens indehaver med henblik på adoption,
ophold hos barnets nærmeste familie eller ophold som led i plejeforhold, når ganske særlige omstæn-
digheder foreligger. Der henvises herved til den for Færøerne gældende udlændingebekendtgørelses §
27.
Dertil kommer tilfælde, hvor Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, navnlig artikel 8 om
retten til respekt for familielivet mv., eller andre internationale forpligtelser tilsiger, at der bør gives op-
holdstilladelse på baggrund af en familiær relation til en på Færøerne boende person.
Det følger af § 9, stk. 3, at opholdstilladelse efter § 9, stk. 2, nr. 1, skal betinges af, at den person, der
bor på Færøerne, påtager sig at forsørge ansøgeren og godtgør at være i stand hertil.
Der er ikke retskrav på opholdstilladelse efter § 9, stk. 2, nr. 1.
2.1.3.5 Ganske særlige grunde
En udlænding vil kunne meddeles opholdstilladelse efter den for Færøerne gældende udlændingelovs §
9, stk. 2, nr. 4, hvis ganske særlige grunde i øvrigt taler derfor.
Der kan således gives opholdstilladelse, hvis der efter en samlet og konkret vurdering må anses at fore-
ligge helt særlige grunde, som taler for at meddele opholdstilladelse. Bestemmelsen anvendes bl.a. i vis-
se tilfælde, hvor der er en familiemæssig tilknytning mellem ansøgeren og den herboende person. Det
drejer sig navnlig om tilfælde, hvor familiesammenføring ikke er mulig efter § 9, stk. 1, f.eks. fordi for-
sørgelses- eller tilknytningskravet ikke er opfyldt, men hvor det som følge af Danmarks internationale
forpligtelser, herunder navnlig Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8 om retten til
respekt for familielivet m.v., er nødvendigt at tillade familiesammenføring.
10
Efter praksis kan der endvidere i andre ganske særlige tilfælde efter en helt konkret vurdering meddeles
tilladelse til familiesammenføring i tilfælde, hvor familiesammenføring ikke er mulig efter § 9, stk. 1.
Der kan f.eks. meddeles opholdstilladelse i helt undtagelsesvise tilfælde, hvor der er tale om en forælder
over 60 år til en herboende udlænding, der ikke er omfattet af § 9, stk. 1, nr. 4, eller hvor der er tale om
en ægtefælle til en herboende udlænding, som ikke har haft tidsubegrænset opholdstilladelse i mere end
de sidste tre år, f.eks. hvor den herboende har opholdstilladelse som udsendelseshindret. Der henvises
herved til vejledning nr. 122 af 13. juli 2000 om behandlingen af sager om opholdstilladelse på grund af
udsendelseshindringer, jf. § 9, stk. 2, nr. 4.
Der kan endvidere gives opholdstilladelse i tilfælde, hvor en handicappet udlænding over 18 år risikerer
at blive efterladt alene i hjemlandet, fordi resten af familien har fået opholdstilladelse på Færøerne, og
den pågældende har været afhængig af familiens pleje og forsørgelse, eller hvor der er tale om et særlig
kvalificeret søskendeforhold normalt i form af, at en væsentligt ældre herboende søskende i en årrække
forinden indrejsen på Færøerne har fungeret som forælder og forsørger for en mindreårig søskende.
Endvidere kan der gives opholdstilladelse til en forælder, der har samvær med et mindreårigt særbarn,
der bor på Færøerne. Ved vurderingen heraf lægges betydelig vægt på, om den herboende ægtefælle har
fast og regelmæssigt samvær med barnet. Et fast og regelmæssigt samvær vil normalt være ensbetyden-
de med, at der er en tæt tilknytning mellem den herboende ægtefælle og vedkommendes barn. I særlige
tilfælde vil også et begrænset samvær kunne medføre en fravigelse af de almindelige betingelser for æg-
tefællesammenføring. Ved vurderingen heraf lægges blandt andet vægt på den geografiske afstand mel-
lem den herboende ægtefælle og barnet, samt om barnet eventuelt er tvangsfjernet, og om der fra
kommunens side er iværksat foranstaltninger med henblik på at øge samværets omfang eller andre pæ-
dagogiske tiltag for at muliggøre en snarlig hjembringelse af barnet.
Opholdstilladelse gives også til udlændinge på baggrund af færøsk/dansk afstamning samt til udlændin-
ge, der er omfattet af det danske mindretal i Sydslesvig efter § 9, stk. 2, nr. 4.
Efter gældende praksis meddeles desuden efter en konkret vurdering opholdstilladelse som led i fami-
liesammenføring med herboende udlændinge med opholdstilladelse under henvisning til beskæftigelses-
eller erhvervsmæssige grunde, jf. § 9, stk. 2, nr. 3. Der henvises herved til afsnit 6 vedrørende medføl-
gende familiemedlemmer, jf. nedenfor.
Uden for de tilfælde, hvor opholdstilladelsen meddeles som følge af familiemæssig tilknytning til en
herboende person, meddeles efter praksis endvidere opholdstilladelse efter § 9, stk. 2, nr. 4, bl.a. med
henblik på studie, praktik- og au pair-ophold eller med henblik på ophold som religiøs forkynder
(præst, missionær eller lignende inden for et anerkendt eller godkendt trossamfund). Der henvises her-
ved til den for Færøerne gældende udlændingebekendtgørelses § 35, stk. 2.
For så vidt angår studie og praktikophold, henvises til afsnit 4 nedenfor, og for så vidt angår au pair-
ophold, henvises til afsnit 5.
Endelig kan der efter praksis meddeles opholdstilladelse efter bestemmelsen til bl.a. visse udlændinge,
der efter endeligt afslag på asyl har et særligt pleje- eller behandlingsbehov, som dog ikke kan føre til
meddelelse af humanitær opholdstilladelse efter den for Færøerne gældende udlændingelovs § 9, stk. 2,
nr. 2.
Der er ikke retskrav på opholdstilladelse efter § 9, stk. 2, nr. 4.
11
2.1.4 Opholds- og arbejdstilladelse med henblik på beskæftigelse
2.1.4.1 Opholds- og arbejdstilladelse med henblik på almindelig beskæftigelse
Efter den for Færøerne gældende udlændingelovs § 9, stk. 2, nr. 3, kan der efter ansøgning gives op-
holdstilladelse på Færøerne, hvis væsentlige beskæftigelsesmæssige eller erhvervsmæssige hensyn taler
for at imødekomme ansøgningen.
Der kan meddeles opholdstilladelse til såvel arbejdstagere som selvstændige erhvervsdrivende.
Ved behandling af ansøgninger om opholds- og arbejdstilladelse med henblik på beskæftigelse lægges
vægt på, om der er mangel på færøsk arbejdskraft, som på kvalificeret vis vil kunne varetage det pågæl-
dende arbejde.
Bestemmelsen er således tilpasset det færøske arbejdsmarkeds behov for arbejdskraft, hvilket indebæ-
rer, at opholdstilladelse normalt alene meddeles, hvis der ikke er en på Færøerne fastboende person, der
kan udføre arbejdet.
Det er en betingelse, at ansøgeren har et konkret arbejdstilbud eller en konkret ansættelsesaftale, og at
de i arbejdstilbuddet fastsatte løn- og ansættelsesvilkår er sædvanlige efter færøske forhold.
Forud for meddelelse af opholds- og arbejdstilladelse efter bestemmelsen anmoder Styrelsen for Inter-
national Rekruttering og Integration (SIRI) Færøernes landsstyre om at oplyse, hvorvidt de væsentligste
løn- og ansættelsesvilkår er sædvanlige efter færøske forhold, og hvorvidt arbejdet er af en sådan karak-
ter, at arbejds- og opholdstilladelse kan anbefales.
Der gælder en særlig praksis for læger og andet sundhedspersonale med gyldig lægeautorisation gælden-
de for Færøerne og Danmark, når de i ansættelsestilbuddet fastsatte løn- og ansættelsesvilkår er sædvan-
lige efter færøske forhold. Der henvises herved til den for Færøerne gældende udlændingebekendtgørel-
ses § 32 samt afsnit 3.3 vedrørende sportsaftalen.
Endvidere er der i forbindelse med ansøgninger fra cirkusartister etableret en særlig ordning uden for-
udgående høring af Færøernes landsstyre, idet der ikke forefindes et cirkuserhverv på Færøerne. Der er
herudover etableret en særlig smidig ordning om arbejdskraft til olieindustrien i forbindelse med off-
shore-olieeftersøgningsvirksomhed, hvorefter ansøgningerne behandles summarisk og hurtigt.
Efter gældende praksis meddeles endvidere opholdstilladelse efter § 9, stk. 2, nr. 3, til lønnede ph.d.-
studerende og trainees. Ved trainee forstås en udlænding, der i erhvervs- og uddannelsesmæssig øjemed
midlertidigt er ansat hos en på Færøerne placeret færøsk eller udenlandsk virksomhed eller organisation,
med hvilken udlændingens virksomhed eller organisation i hjemlandet har et strategisk samarbejde eller
partnerskab med.
For så vidt angår selvstændige erhvervsdrivende, meddeles kun opholdstilladelse, når der er en særlig
færøsk interesse i virksomhedens etablering på Færøerne, og normalt kun uden for detailhandel og re-
staurationsvirksomhed.
Arbejdstilladelsen gives til beskæftigelse i et bestemt arbejdsforhold og stedfæstes til en bestemt ar-
bejdsgiver. Hvis arbejdsforholdet væsentligt skifter karakter, eller hvis udlændingen tilbydes arbejde hos
en anden arbejdsgiver, skal udlændingen søge om ny arbejdstilladelse og må ikke begynde arbejdet, før
en sådan tilladelse foreligger. I praksis tillades en sådan ny ansøgning indgivet på Færøerne. Hvis ud-
lændingen har en gyldig tilladelse med henvisning til beskæftigelse, kan vedkommende fortsætte arbej-
det ved denne arbejdsgiver, indtil udløbet af tilladelsen. Ansøgeren vejledes om, at det nye arbejde ikke
12
må påbegyndes, før ansøgeren har fået den nye tilladelse. I en eventuel mellemliggende periode mellem
to tilladelser har udlændingen processuelt ophold.
Der gives opholdstilladelse i op til 1 år fra den dato, hvor der træffes afgørelse, jf. den for Færøerne
gældende udlændingebekendtgørelses § 23, stk. 8. Tilladelsen gives dog højest for kontraktsperioden.
Tilladelsen er gyldig fra den dag, den meddeles, eller fra tidspunktet hvor ansættelsesforholdet påbe-
gyndes.
Der henvises i øvrigt til den for Færøerne gældende udlændingebekendtgørelses kapitel 5.
2.1.4.2 Lov for Færøerne om udlændinges adgang til opholdstilladelse med henblik på visse former for beskæftigelse
Ved lov nr. 462 af 17. juni 2008 for Færøerne om udlændinges adgang til opholdstilladelse med henblik
på visse former for beskæftigelse indførtes en ordning, der bl.a. har til formål at skabe en lettere adgang
til ophold og arbejde på Færøerne for udlændinge, der søger beskæftigelse inden for et område, hvor
det er åbenbart, at der er mangel på særligt kvalificeret arbejdskraft. Ordningen indebærer endvidere, at
arbejdstagere fra EU-landene kan meddeles opholds- og arbejdstilladelse på Færøerne på grundlag af
beskæftigelse i en række tilfælde, hvor de almindelige betingelser for meddelelse af opholds- og arbejds-
tilladelse på Færøerne ikke er opfyldt.
Loven er udformet som en lov for Færøerne, der supplerer reglerne i den for Færøerne gældende ud-
lændingelov. Det betyder, at de generelle regler, der følger af den for Færøerne gældende udlændinge-
lov, om bl.a. afvisning, udelukkelse, udvisning, nægtelse af forlængelse af opholdstilladelse samt inddra-
gelse, lige så vel som kompetence- og klagereglerne også finder anvendelse i forhold til udlændinge, der
meddeles opholdstilladelse efter de særlige ordninger.
Efter lovens § 1, stk. 1, kan Styrelsen for International Rekruttering og Integration meddele opholds-
og arbejdstilladelse uden forudgående høring af Færøernes landsstyre, hvis betingelserne i den for Fæ-
røerne gældende udlændingelovs § 9, stk. 2, nr. 3, er opfyldt. Det er en betingelse, at ansættelsen vedrø-
rer et område, hvor det er åbenbart, at der er mangel på kvalificeret arbejdskraft.
Efter lovens § 2, stk. 1, kan der endvidere gives opholdstilladelse til en udlænding, hvis opholdstilladelse
nægtes forlænget eller inddrages, når udlændingen er i et fast ansættelsesforhold af længere varighed
eller gennem en længere periode har drevet selvstændig erhvervsvirksomhed, og beskæftigelsesmæssige
eller erhvervsmæssige hensyn taler for det.
Bestemmelsen finder anvendelse i forhold til udlændinge, der har haft opholdstilladelse efter § 7 eller §
9, stk. 1, eller stk. 2, nr. 1, 2 eller 4, i den for Færøerne gældende udlændingelov, og finder alene anven-
delse, hvis den pågældendes opholdstilladelse nægtes forlænget efter § 11, stk. 2, eller inddrages efter §
19, stk. 1, i den for Færøerne gældende udlændingelov.
Der vil således ikke være mulighed for at meddele opholdstilladelse efter § 2, stk. 1, hvis udlændingens
oprindelige opholdstilladelse er nægtet forlænget eller inddraget på grund af svig, jf. § 19, stk. 2, i den
for Færøerne gældende udlændingelov.
Det er en betingelse for meddelelse af opholdstilladelse efter bestemmelsen, at den pågældende har
udøvet og fortsat udøver sin beskæftigelse lovligt. Det er endvidere en forudsætning, at beskæftigelsen i
form af fast ansættelse eller selvstændig drevet erhvervsvirksomhed foregår på Færøerne.
Ved et fast ansættelsesforhold af længere varighed skal som udgangspunkt forstås et ansættelsesforhold
af mindst 2 års uafbrudt varighed hos samme arbejdsgiver. Det er et krav, at der ved det faste ansættel-
sesforhold er tale om fuldtidsarbejde eller arbejde, som efter branchen er sædvanligt i forhold til løn- og
13
ansættelsesvilkår, herunder arbejdstid. Tilsvarende forstås ved selvstændig erhvervsvirksomhed gennem
en længere periode som udgangspunkt, at udlændingen skal have drevet samme virksomhed uafbrudt
gennem mindst 2 år. Varigheden af et ansættelsesforhold skal dokumenteres, f.eks. ved fremlæggelse af
ansættelseskontrakt, lønsedler eller årsopgørelse. Dokumentation for, hvor længe en udlænding har
drevet selvstændig erhvervsvirksomhed, skal normalt ske ved fremlæggelse af driftsøkonomiske års-
regnskaber.
Det er en betingelse for meddelelse af opholdstilladelse efter § 2, stk. 1, at udlændingens ansættelses-
forhold bestod på tidspunktet for udlændingemyndighedens inddragelse eller nægtelse af forlængelse af
den oprindelige opholdstilladelse og fortsat består på tidspunktet for meddelelse af opholdstilladelse
efter bestemmelsen. Tilsvarende gælder, hvis udlændingen er selvstændig erhvervsdrivende.
I modsætning til ordningen i lovens § 1, stk. 1, er det ikke et krav, at de beskæftigelses- eller erhvervs-
mæssige hensyn, der stilles som betingelse for meddelelse af opholdstilladelse efter § 2, stk. 1, skal være
væsentlige. Der vil derfor kunne meddeles opholdstilladelse til en arbejdstager efter § 2, stk. 1, selv om
der er tilgængelig arbejdskraft på Færøerne. Det vil imidlertid – som efter bestemmelsen i § 1, stk. 1 –
være et krav, at den pågældendes arbejde foregår på sædvanlige løn- og ansættelsesvilkår.
Der vil endvidere skulle lægges vægt på arbejdets karakter. Det forudsættes dog i lovens forarbejder, jf.
Folketingstidende 2007-08, A, L 180, som fremsat, side 6288, at der i praksis anlægges en mindre re-
striktiv adgang til opholdstilladelse end efter bestemmelsen i § 1, stk. 1. Der vil således efter § 2, stk. 1,
efter omstændighederne kunne meddeles opholdstilladelse til udlændinge, der er beskæftiget som f.eks.
snedkere, elektrikere el.lign., dvs. former for faglært arbejde, der ikke normalt vil kunne danne grundlag
for meddelelse af opholdstilladelse efter § 1, stk. 1. Der kan derimod som altovervejende hovedregel
ikke meddeles opholdstilladelse til udlændinge, der er beskæftiget ved ikke-faglært arbejde, f.eks. som
rengøringsassistent, fabriksarbejder eller ufaglært kok.
Ved vurderingen af, om der kan meddeles opholdstilladelse efter § 2, stk. 1, som følge af, at udlændin-
gen har drevet – og fortsat driver – selvstændig erhvervsvirksomhed, lægges bl.a. vægt på, om virksom-
heden har ansatte og på virksomhedens karakter og økonomi. Er der tale om selvstændig erhvervsvirk-
somhed inden for detailhandlen eller restaurationsbranchen, meddeles som udgangspunkt afslag på
opholdstilladelse, medmindre virksomheden er overskudsgivende og beskæftiger et ikke ubetydeligt
antal medarbejdere (som udgangspunkt mindst 8-10 personer). Dokumentation for, at virksomheden er
overskudsgivende, skal som udgangspunkt ske ved fremlæggelse af driftsøkonomisk årsregnskab og
eventuelt perioderegnskab forsynet med en erklæring uden forbehold fra en statsautoriseret eller regi-
streret revisor i overensstemmelse med forskrifterne herom.
Behandlingen af ansøgninger efter § 2, stk. 1, følger samme procedurer som behandlingen af ansøgnin-
ger efter § 1, stk. 1, og der skal således ikke ske forudgående høring af Færøernes landsstyre i tilfælde,
hvor udlændingen har beskæftigelse på et område, hvor der er mangel på særligt kvalificeret arbejds-
kraft.
Efter den såkaldte EU-ordning i lovens §§ 3-6 kan Styrelsen for International Rekruttering og Integra-
tion forhåndsgodkende arbejdsgivere, som er omfattet af en gældende færøsk overenskomst, til at kun-
ne ansætte EU-borgere, såfremt en række nærmere betingelser er opfyldt. Indgår en forhåndsgodkendt
arbejdsgiver ansættelsesaftale med en EU-borger, skal ansættelsesforholdet blot anmeldes til Styrelsen
for International Rekruttering og Integration, hvorefter arbejdstageren har ret til at påbegynde arbejdet
uden at afvente meddelelse af opholdstilladelse.
Det er en generel betingelse for meddelelse af opholdstilladelse efter bestemmelsen, at der er tale om
ordinær beskæftigelse, hvorved forstås beskæftigelse uden offentligt tilskud, jf. § 3. Der kan derfor ikke
14
meddeles opholdstilladelse efter bestemmelsen på grundlag af beskæftigelse i form af eksempelvis fleks-
job eller skånejob.
Der skal endvidere være tale om beskæftigelse i mindst 30 timer om ugen. Ved en arbejdstid på mindst
30 timer om ugen forstås i almindelighed en gennemsnitlig ugentlig arbejdstid på mindst 30 timer. Dvs.
at arbejdstiden over en kortere periode – normalt ikke mere end en måned – kan variere, således at en
ugentlig arbejdstid kan være under 30 timer, f.eks. i forbindelse med en oplæringsperiode, men at den
gennemsnitlige arbejdstid målt over en måned ikke er under 30 timer om ugen.
Det er endvidere et krav, at udlændingen har indgået aftale eller fået tilbud om beskæftigelse hos en
arbejdsgiver på Færøerne. Der er tale om en geografisk afgrænsning, der indebærer, at virksomheden
skal være etableret på Færøerne, for at betingelsen i § 3 er opfyldt. Tilsvarende betingelse gælder for, at
en virksomhed kan blive forhåndsgodkendt, jf. § 6.
Indgiver en EU-borger ansøgning om opholdstilladelse på grundlag af ansættelse hos en færøsk ar-
bejdsgiver, vurderer Styrelsen for International Rekruttering og Integration i første omgang, om betin-
gelserne for meddelelse af opholdstilladelse efter § 3 er opfyldt. Er dette ikke tilfældet, tager Styrelsen
for International Rekruttering og Integration stilling til, om betingelserne for meddelelse af opholdstil-
ladelse efter bestemmelsen i § 1, stk. 1, er opfyldt, jf. § 1, stk. 2.
Efter § 3, stk. 1, nr. 1, kan der således efter ansøgning gives opholdstilladelse til en EU-borger, hvis den
pågældende har indgået aftale eller fået tilbud om ordinær beskæftigelse mindst 30 timer om ugen hos
en arbejdsgiver på Færøerne i henhold til en hos arbejdsgiveren gældende færøsk overenskomst, der
vedrører det pågældende arbejde, og hvor minimumslønnen ikke er mindre end minimumslønnen for
tilsvarende beskæftigelse hos en færøsk lønmodtagerorganisation.
Efter § 3, stk. 1, nr. 2, kan der efter ansøgning gives opholdstilladelse til en EU-borger, hvis den pågæl-
dende på et arbejdsområde, hvor løn- og ansættelsesvilkårene sædvanligvis alene er reguleret i en indi-
viduel ansættelseskontrakt, har indgået aftale eller fået tilbud om ordinær beskæftigelse mindst 30 timer
om ugen hos en arbejdsgiver på Færøerne som forsker, underviser, funktionær i en ledende stilling eller
specialist m.v.
Efter § 3, stk. 1, nr. 3, kan der efter ansøgning gives opholdstilladelse til en EU-borger, hvis den pågæl-
dende uden for de tilfælde, der er nævnt i nr. 1 og 2, har indgået aftale eller fået tilbud om ordinær be-
skæftigelse mindst 30 timer om ugen hos en arbejdsgiver på Færøerne på sædvanlige færøske løn- og
ansættelsesvilkår.
Bestemmelsen indebærer, at der i tilfælde, hvor den arbejdsgiver, for hvem EU-borgeren skal arbejde,
ikke er overenskomstdækket, for så vidt angår det arbejde, den pågældende EU-borger skal udføre, kan
meddeles opholdstilladelse, hvis de væsentlige løn- og ansættelsesvilkår er sædvanlige i forhold til de
ansatte hos arbejdsgiveren, som udfører tilsvarende arbejde, eller – dersom der ikke er personer hos
arbejdsgiveren, der udfører tilsvarende arbejde – svarer til, hvad der på det pågældende arbejdsområde
er sædvanligt efter færøske forhold. Der skal ved vurderingen af, om løn- og ansættelsesvilkårene er
sædvanlige, tages hensyn til EU-borgerens kvalifikationer og færdigheder m.v.
Det er en grundlæggende betingelse for at meddele opholds- og arbejdstilladelse efter § 3, at arbejdsløs-
heden skal være under 3,5 procent. Hvis der søges arbejde som faglært inden for et bestemt håndværks-
fag hos en arbejdsgiver inden for bygge- og anlægssektoren, kan der meddeles opholds- og arbejdstilla-
delse, når arbejdsløsheden er under 6 procent, jf. lovens § 3, stk. 2.
15
Såfremt arbejdsløsheden på Færøerne ifølge Hagstova Føroya (Færøernes Statistik) overstiger hen-
holdsvis 3,5 pct. og 6 pct. i en periode på tre på hinanden følgende måneder, orienterer Færøernes
landsstyre de danske udlændingemyndigheder, hvorefter opholdstilladelse efter lovens § 3 ikke gives.
Ansøgning om opholdstilladelse med henblik på beskæftigelse på Færøerne, som indgives efter, at
landsstyret har orienteret rigsmyndighederne om, at arbejdsløsheden overstiger henholdsvis 3,5 pct. og
6 pct. i en periode på tre på hinanden følgende måneder, behandles enten efter lovens §§ 1 og 2 eller
efter de almindelige regler om opholds- og arbejdstilladelse med henblik på beskæftigelse på Færøerne i
§ 9, stk. 2, nr. 3, i den for Færøerne gældende udlændingelov.
Opholdstilladelse efter lovens § 3 er desuden betinget af, at arbejdsgiveren på Færøerne er registreret
hos TAKS (skattemyndighederne) som anvisningspligtig efter den færøske skattelov, jf. lovens § 4, stk.
1.
Efter § 4, stk. 2, kan opholdstilladelse efter § 3 ikke gives, hvis arbejdsgiveren på Færøerne er omfattet
af strejke, lockout eller blokade. Dette gælder dog ikke, hvis konflikten er kendt overenskomststridig
eller på anden måde er retsstridig.
Lovens § 4, stk. 3, indeholder en række betingelser for, at en ansættelsesaftale eller et ansættelsestilbud
kan godkendes.
Efter § 4, stk. 4, afgiver arbejdsgiveren på Færøerne over for Styrelsen for International Rekruttering og
Integration i sager vedrørende opholdstilladelse efter § 3 erklæring om, hvorvidt løn- og ansættelsesvil-
kårene er sædvanlige efter færøske forhold, og om hvorvidt de i § 4, stk. 3, nævnte oplysninger er inde-
holdt i ansættelsesaftalen eller -tilbuddet.
Efter § 5 afgiver Færøernes landsstyre efter anmodning fra Styrelsen for International Rekruttering og
Integration en udtalelse om, hvorvidt betingelserne i lovens § 2, stk. 1, § 3 og § 4, stk. 3, efter landssty-
rets opfattelse er opfyldt.
Der kan søges om forhåndsgodkendelse til ansættelse af EU-borgere, der opfylder betingelserne i lo-
vens § 3, stk. 1, nr. 1 og 2, jf. § 6, stk. 1 og 2.
Når ansøgningen indgives til Styrelsen for International Rekruttering og Integration, anses ansættelses-
forholdet som anmeldt. En anmeldelse af et ansættelsesforhold giver EU-borgeren ret til at påbegynde
arbejde ved en forhåndsgodkendt arbejdsgiver, forudsat at forhåndsgodkendelsen er gyldig på indgivel-
sestidspunktet, jf. lovens § 6, stk. 4. Retten indtræder, når anmeldelsen er modtaget ved Færøernes Poli-
ti eller i Styrelsen for International Rekruttering og Integration.
En ansøgning skal underskrives af ansøger og ansøgers arbejdsgiver, jf. lovens § 6, stk. 5. Er ansøgnin-
gen ikke underskrevet af ansøgers arbejdsgiver, anses anmeldelsen ikke for gyldig, og ansøgeren har
således ikke ret til at påbegynde sit arbejde.
Styrelsen for International Rekruttering og Integration skal straks efter modtagelsen af en anmeldelse
udstede en opholds- og arbejdstilladelse til udlændingen, forudsat at bestemmelserne i den for Færøer-
ne gældende udlændingelovs § 10 (udelukkelsesgrunde) ikke er til hinder herfor. Der henvises herved til
afsnit 12 nedenfor.
Det skal fremgå af opholds- og arbejdstilladelsen, hvilke betingelser tilladelsen er udstedt efter, herun-
der hvilken arbejdsgiver tilladelsen er stedfæstet til.
16
Der gives tilladelse i op til 1 år fra den dato, hvor der træffes afgørelse, jf. den for Færøerne gældende
udlændingebekendtgørelses § 23, stk. 8. Tilladelsen er gyldig fra den dag, den meddeles eller fra tids-
punktet, hvor ansættelsesforholdet påbegyndes.
2.1.4.3 Sportsaftalen
Det daværende Ministerium for Flygtninge, Indvandrere og Integration og Færøernes landsstyre har
indgået en særlig aftale om praksis for adgangen til at søge om og opnå opholds- og arbejdstilladelse
med henblik på beskæftigelse på Færøerne (sportsaftalen), som trådte i kraft den 29. juni 2010.
Efter sportsaftalen kan udlændinge, der tilbydes beskæftigelse på Færøerne som læge eller halvprofessi-
onel idrætsudøver eller -træner, søge om opholds- og arbejdstilladelse, som meddeles efter den for Fæ-
røerne gældende udlændingelovs § 9, stk. 2, nr. 3 og 4, såfremt betingelserne efter aftalen er opfyldt.
Sportsaftalen indebærer, at halvprofessionelle idrætsudøvere eller -trænere, der er garanteret en indtje-
ning på minimum 52 pct. af indtjeningen ved arbejde til normal timeløn ved en normal arbejdsuge for
timelønnede på Færøerne, samtidig og uden separat ansøgning herom kan få en ikke-stedfæstet arbejds-
tilladelse til beskæftigelse ved deltidsarbejde, hvor den ugentlige indtjening maksimalt må være, hvad
der svarer til 48 pct. af indtjeningen ved arbejde til normal timeløn ved en normal arbejdsuge for time-
lønnede på Færøerne.
I forbindelse med behandlingen af ansøgninger efter sportsaftalen anmoder Styrelsen for International
Rekruttering og Integration Færøernes landsstyre om at tilkendegive, hvorvidt en tilladelse kan anbefa-
les. Anbefaler landsstyret en tilladelse, meddeler Styrelsen for International Rekruttering og Integration
opholds- og arbejdstilladelse, hvis betingelserne i øvrigt er opfyldt.
Arbejdstilladelse efter sportsaftalen meddeles med henblik på midlertidigt ophold for højst et år ad gan-
gen. Der kan desuden gives tidsubegrænset opholdstilladelse på baggrund af sportsaftalen, hvis de øvri-
ge betingelser herfor er opfyldt, jf. afsnit 9 nedenfor.
Sportsaftalen medfører endvidere en særlig ordning for læger, der har fået tilbud fra Almanna- og heil-
sumálaráðið, Landssjúkrahúsið, Klaksvíkar Sjúkrahús og Suðuroyar Sjúkrahús om ansættelse, og som
har en gyldig lægeautorisation gældende for det danske rige.
Efter denne ordning kan de pågældende læger meddeles opholds- og arbejdstilladelse, hvis de alminde-
lige betingelser for meddelelse af opholds- og arbejdstilladelse med henblik på beskæftigelse, herunder
kravet om sædvanlige løn- og ansættelsesvilkår, er opfyldt, uden at Færøernes landsstyre anmodes om at
vurdere, hvorvidt tilladelsen kan anbefales.
2.1.5 Studie og praktikophold
2.1.5.1 Studie
Udlændinge, der er blevet tilbudt studieplads på Færøerne, kan under visse nærmere betingelser medde-
les opholdstilladelse efter den for Færøerne gældende udlændingelovs § 9, stk. 2, nr. 4.
De grundlæggende betingelser for at blive meddelt opholdstilladelse på baggrund af studie er, at ansø-
geren skal være optaget på den uddannelse, som der søges på baggrund af, at ansøgeren skal kunne
forsørge sig selv, at ansøgeren skal kunne tale og forstå undervisningssproget, og at uddannelsesstedet
og uddannelsen skal være offentligt anerkendt.
17
Der er i den for Færøerne gældende udlændingebekendtgørelses §§ 28-31 og § 35, stk. 3, fastsat nærme-
re regler om opholdstilladelse på baggrund af videregående uddannelser, folkehøjskoler og grund- og
ungdomsuddannelser.
2.1.5.2 Praktikophold
Udlændinge, der er blevet tilbudt praktikplads på Færøerne, kan under visse nærmere betingelser med-
deles opholdstilladelse efter den for Færøerne gældende udlændingelovs § 9, stk. 2, nr. 4.
De grundlæggende betingelser for at blive meddelt opholdstilladelse på baggrund af praktikophold er,
at praktikken skal være et led i udlændingens uddannelse og at praktikstedet skal være godkendt af ud-
lændingens uddannelsesinstitution.
Både opholds- og arbejdstilladelse med henblik på lønnet og ulønnet praktik meddeles efter § 9, stk. 2,
nr. 4.
2.1.6 Au pair
Udlændinge, der skal være au pair hos en familie på Færøerne, kan efter fast praksis meddeles opholds-
tilladelse efter den for Færøerne gældende udlændingelovs § 9, stk. 2, nr. 4, under visse nærmere betin-
gelser.
Ansættelse som au pair sker ved anvendelse af en særlig au pair-kontrakt, der fastsætter vilkårene for
opholdet, omfanget af udlændingens arbejdsbyrde, lommepenge mv.
Det forudsættes, at au pair-personen indtager en familiær stilling hos værtsfamilien, herunder at au pair-
personens opgaver er af begrænset omfang og relaterer sig til den daglige husførelse. Au pair-personen
meddeles derfor kun opholdstilladelse og ikke en arbejdstilladelse.
Forud for meddelelse af opholdstilladelse anmoder Styrelsen for International Rekruttering og Integra-
tion Færøernes landsstyre om at oplyse, om en tilladelse kan anbefales. Anbefaler landsstyret en tilladel-
se, meddeler Styrelsen for International Rekruttering og Integration opholdstilladelse, hvis betingelserne
i øvrigt er til stede.
Efter praksis gives opholdstilladelse i op til 1 år fra den dato, hvor der træffes afgørelse. Tilladelsen er
gyldig fra den dag, den meddeles eller fra tidspunktet, hvor ansættelsesforholdet påbegyndes.
2.1.7 Medfølgende familiemedlemmer
Ægtefæller/faste samlevere og mindreårige hjemmeboende børn til personer, der har fået opholdstilla-
delse på Færøerne som studerende eller på baggrund af beskæftigelse, herunder i medfør af lov for Fæ-
røerne om udlændinges adgang til opholdstilladelse med henblik på visse former for beskæftigelse, jf.
afsnit 2.1.3.2 ovenfor, kan meddeles opholdstilladelse som medfølgende familiemedlem til den på Fæ-
røerne fastboende udlænding, hvis betingelserne for opholdstilladelse som medfølgende familiemedlem
i den for Færøerne gældende udlændingelovs § 9, stk. 2, nr. 4, er opfyldt. Det er herved en forudsæt-
ning, at familien bor sammen, og at familien kan forsørge sig selv. Opholdstilladelse til familiemedlem-
mer gives kun efter høring af de færøske myndigheder, hvis referencen i forvejen har ophold på Færø-
erne.
18
Der gives opholdstilladelse i op til 1 år fra den dato, hvor der træffes afgørelse, jf. den for Færøerne
gældende udlændingebekendtgørelses § 23, stk. 8.
2.1.8 Forlængelse og inddragelse af opholdstilladelser
2.1.8.1 Forlængelse
Efter den for Færøerne gældende udlændingelovs § 11, stk. 2, forlænges en tidsbegrænset opholdstilla-
delse meddelt med henblik på varigt ophold efter ansøgning, medmindre der er grundlag for at inddra-
ge tilladelsen efter § 19.
Den for Færøerne gældende udlændingebekendtgørelses § 22 angiver nærmere regler for, hvornår op-
holdstilladelse meddeles med henblik på henholdsvis varigt eller midlertidigt ophold. Det følger således
af § 22, stk. 1, at opholdstilladelse efter bl.a. den for Færøerne gældende udlændingelovs § 9, stk. 1 og 2,
nr. 1, gives med henblik på varigt ophold, medmindre ansøgeren alene ønsker midlertidig opholdstilla-
delse. Det fremgår endvidere af § 22, stk. 2, at opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 2-
4, gives med henblik på enten varigt eller midlertidigt ophold, idet der ved afgørelsen heraf navnlig skal
tages hensyn til formålet med opholdet og ansøgerens ønsker.
Forlængelse af en opholdstilladelse kræver, at de betingelser, der er fastsat for opholdstilladelsen, har
været opfyldt, siden tilladelsen blev meddelt og fortsat er opfyldt, herunder at opholdstilladelsen ikke er
bortfaldet eller inddraget.
Såfremt bolig- og forsørgelseskravet er stillet som betingelse for opholdstilladelsen, hører udlændinge-
myndighederne således Færøernes landsstyre, om den på Færøerne bosiddende person fortsat opfylder
kravene. Udlændingemyndighederne hører endvidere Færøernes landsstyre, om de grundlæggende be-
tingelser fortsat er opfyldt, f.eks. om parterne fortsat samlever på fælles bopæl, når opholdstilladelsen er
givet som følge af familiemæssig tilknytning. Færøernes landsstyre hører i den forbindelse Landsfólkay-
virlitið (Folkeregisteret på Færøerne), om ansøgeren og referencen fortsat har fælles bopæl på Færøer-
ne.
En opholdstilladelse forlænges normalt for et år ad gangen, jf. den for Færøerne gældende udlændinge-
bekendtgørelses § 23, stk. 2 og 3.
2.1.8.2 Nægtelse af forlængelse og inddragelse af opholdstilladelse
En tidsbegrænset opholdstilladelse meddelt med henblik på varigt ophold forlænges efter ansøgning,
medmindre der er grundlag for at inddrage tilladelsen efter den for Færøerne gældende udlændingelovs
§ 19, jf. lovens § 11, stk. 2. Det betyder bl.a., at der i forbindelse med en forlængelsesansøgning skal
tages stilling til, om der er grundlag for at inddrage opholdstilladelsen efter § 19, herunder efter en vur-
dering af, om nægtelse af forlængelse må antages at virke særlig belastende, jf. § 19, stk. 5, jf. § 26, stk. 1.
Bestemmelsen i § 11, stk. 2, herunder henvisningen til § 19, finder ifølge bestemmelsens ordlyd ikke
anvendelse ved forlængelse af tidsbegrænsede opholdstilladelser meddelt med henblik på midlertidigt
ophold. Beskyttelsen mod inddragelse efter § 26, stk. 1, finder således heller ikke anvendelse ved disse
forlængelsesafgørelser. Forlængelse af en opholdstilladelse meddelt med henblik på midlertidigt ophold
kræver således, at de betingelser, der er fastsat for opholdstilladelsen, har været opfyldt, siden tilladelsen
blev meddelt, og fortsat er opfyldt.
En tidsbegrænset opholdstilladelse kan inddrages efter § 19, stk. 1,
19
1) når det grundlag, som er angivet i ansøgningen eller tilladelsen, herunder efter § 7, var urigtigt eller
ikke længere er til stede,
2) når udlændingen ikke har fornødent pas eller anden rejselegitimation, jf. § 39, der giver adgang til
tilbagerejse til udstederlandet,
3) når udlændingen undlader at overholde de betingelser, der er fastsat for opholdstilladelsen eller for
en arbejdstilladelse. Betingelserne skal udtrykkeligt være tilkendegivet, og det skal skriftligt være ind-
skærpet udlændingen, at tilsidesættelse vil medføre inddragelse,
4) når opholdstilladelsen er betinget af, at en på Færøerne boende person godtgør at være i stand til at
forsørge ansøgeren, jf. § 9, stk. 3 og 4, og den på Færøerne boende person ikke længere kan godtgø-
re dette. Bestemmelsen i § 9, stk. 12, finder tilsvarende anvendelse,
5) når opholdstilladelsen er betinget af, at en på Færøerne boende person godtgør at råde over sin
egen bolig af rimelig størrelse, jf. § 9, stk. 11, og den på Færøerne boende person ikke længere kan
godtgøre dette. Bestemmelserne i § 9, stk. 13, finder tilsvarende anvendelse, eller
6) når opholdstilladelsen ikke er betinget af, at en på Færøerne boende person godtgør at råde over sin
egen bolig af rimelig størrelse, fordi særlige grunde taler derimod, jf. § 9, stk. 11, og disse særlige
grunde ikke længere foreligger, og den på Færøerne boende person ikke kan godtgøre at råde over
sin egen bolig af rimelig størrelse. Bestemmelserne i § 9, stk. 13, finder tilsvarende anvendelse.
Alle opholdstilladelser, herunder tidsubegrænsede opholdstilladelser, kan desuden inddrages, såfremt
opholdstilladelsen er opnået ved svig, jf. § 19, stk. 2. Herudover kan alle opholdstilladelser inddrages,
såfremt en udlænding, der ikke er statsborger i et Schengen-land eller et land, der er tilsluttet de Euro-
pæiske Fællesskaber, er indberettet til Schengen-informationssystemet på baggrund af omstændigheder,
der på Færøerne kunne medføre udvisning, jf. § 19, stk. 3.
De i lovens § 26 angivne hensyn vil dog skulle tages i betragtning ved beslutningen om inddragelse, jf. §
19, stk. 5. Det gælder, uanset om opholdstilladelsen er meddelt med henblik på varigt eller midlertidigt
ophold.
Som følge heraf skal der ved afgørelser om inddragelse af opholdstilladelse tages hensyn til, om inddra-
gelsen må antages at virke særlig belastende, navnlig på grund af udlændingens tilhørsforhold til det
færøske samfund, herunder om udlændingen er kommet til Færøerne som barn eller ganske ung, varig-
heden af udlændingens ophold på Færøerne, udlændingens alder, helbredstilstand og andre personlige
forhold, udlændingens tilknytning til på Færøerne boende personer, udvisningens konsekvenser for
udlændingens på Færøerne boende nære familiemedlemmer, udlændingens manglende eller ringe til-
knytning til hjemlandet eller Grønland, Danmark eller andre lande, hvor udlændingen kan ventes at tage
ophold, og risikoen for, at udlændingen uden for de i § 7, stk. 1 og 2, nævnte tilfælde vil lide overlast i
hjemlandet eller andre lande, hvor udlændingen kan ventes at tage ophold.
I tilfælde, hvor samlivet mellem ægtefæller eller samlevere er ophævet, skal der ved vurderingen af, om
en opholdstilladelse meddelt efter § 9, stk. 1, nr. 2, skal inddrages eller nægtes forlænget, tages særligt
hensyn til, om opholdsgrundlaget ikke længere er til stede som følge af samlivsophør, der skyldes, at
den familiesammenførte udlænding har været udsat for overgreb, misbrug eller anden overlast m.v. på
Færøerne, jf. § 19, stk. 6.
Ved afgørelsen om inddragelse af en opholdstilladelse meddelt efter § 9, stk. 1, nr. 2, skal der desuden
tages særligt hensyn til, om opholdsgrundlaget ikke længere er til stede som følge af samlivsophør, der
skyldes, at den på Færøerne fastboende person er afgået ved døden, jf. § 19, stk. 7. Dette gælder uanset
varigheden af udlændingens ophold på Færøerne.
20
2.1.9 Bortfald af opholdstilladelse
En opholdstilladelse på Færøerne bortfalder (ex lege), når udlændingen opgiver sin bopæl på Færøerne.
Tilladelsen bortfalder endvidere, når udlændingen har opholdt sig uden for Færøerne i mere end 6 på
hinanden følgende måneder. Har udlændingen med henblik på varigt ophold lovligt boet mere end 2 år
på Færøerne, bortfalder opholdstilladelsen dog først, når udlændingen har opholdt sig uden for Færø-
erne i mere end 12 på hinanden følgende måneder. I de nævnte tidsrum medregnes ikke fravær på
grund af værnepligt eller tjeneste, der træder i stedet herfor. Der henvises i det hele til den for Færøerne
gældende udlændingelovs § 17, stk. 1.
Ophold i Grønland eller i Danmark regnes også for et ophold i udlandet. Udlændingen kan herefter
ikke rejse ind på Færøerne igen, uanset om opholdstilladelsens gyldighedsperiode ikke er udløbet.
En udlænding anses for at have opgivet sin bopæl på Færøerne, når den pågældende ved egne handlin-
ger tilkendegiver dette, f.eks. ved fraflytning til udlandet, afhændelse af bolig og ejendele, opgivelse af
arbejde og/eller framelding til Landsfólkayvirlitið.
Efter § 17, stk. 2, kan det dog efter ansøgning bestemmes, at en opholdstilladelse ikke skal anses for
bortfaldet (dispensation) i de i stk. 1 nævnte tilfælde. En udlænding, der skal opholde sig i udlandet i en
længere periode end de nævnte 6 eller 12 måneder, kan således både på forhånd og efterfølgende søge
om, at opholdstilladelsen ikke skal bortfalde. Det samme gælder, såfremt udlændingen planlægger at
opgive sin bopæl på Færøerne.
Der kan i medfør af bestemmelsen meddeles dispensation, hvis udlændingen har bevaret en væsentlig
tilknytning til landet, eller når andre særlige grunde taler derfor. Reglen anvendes i tilfælde, hvor det er
godtgjort, at udlændingen har haft til hensigt at vende tilbage til Færøerne inden seks måneder, men er
blevet forhindret i at rejse hertil på grund af sygdom eller visse andre uforudsete hindringer. Reglen
anvendes endvidere i tilfælde, hvor udlændingen før udrejsen har henvendt sig til udlændingemyndig-
hederne og ansøgt om bevarelse af opholdstilladelsen, uanset at opholdet i udlandet forventes at ville
vare mere end 6/12 måneder, f.eks. med henblik på uddannelse, midlertidig forflyttelse og andre mid-
lertidige arbejdsforhold. Bestemmelsen muliggør også, at en udlænding med væsentlig tilknytning til
Færøerne vil kunne få en forlænget frist til at tage stilling til spørgsmålet om varig tilbagevenden til
hjemlandet eller bosættelse i et andet land.
2.1.10 Tidsubegrænset (permanent) opholdstilladelse
Der kan efter ansøgning meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse på Færøerne efter reglerne i den for
Færøerne gældende udlændingelovs § 11, stk. 3-7.
For en nærmere beskrivelse henvises til afsnit 4.1.
2.1.11 Udelukkelsesgrundene
I den for Færøerne gældende udlændingelovs § 10 er der fastsat nærmere grunde til, at opholdstilladelse
på Færøerne bl.a. efter § 9 er udelukket (udelukkelsesgrundene).
Uanset § 9 kan der således kun, når særlige grunde taler derfor, gives opholdstilladelse på Færøerne,
1) hvis udlændingen uden for Færøerne er dømt for et forhold, som kunne medføre udvisning fra
Færøerne efter §§ 22, 23 eller 24, såfremt pådømmelsen var sket på Færøerne,
2) hvis der i øvrigt foreligger omstændigheder, som kunne medføre udvisning fra Færøerne efter reg-
lerne i kapitel 4, herunder når dette findes påkrævet af hensyn til statens sikkerhed,
21
3) hvis udlændingen ikke er statsborger i et Schengenland eller et land, der er tilsluttet De Europæiske
Fællesskaber, og er indberettet til Schengeninformationssystemet som uønsket i medfør af Schen-
genkonventionen, eller
4) hvis udlændingen på grund af smitsom sygdom eller alvorligere sjælelig forstyrrelse må antages at
frembyde fare eller væsentlige ulemper for sine omgivelser.
Inden udlændingemyndighederne meddeler opholds- og arbejdstilladelse på Færøerne efter § 9 til en
udlænding, skal der således bl.a. foretages et opslag i Schengen Informationssystemet (SIS II) af alle
tredjelandsstatsborgere for at sikre, at der ikke gives ophold til personer, der er registreret som uønske-
de i Schengenområdet.
Det følger af § 10, stk. 2, at udlændinge, som har indrejseforbud på Færøerne, jf. § 32, stk. 1, undtagel-
sesvis kan gives opholdstilladelse på Færøerne efter § 9, når ganske særlige grunde taler derfor, dog tid-
ligst 2 år efter udrejsen.
2.1.12 Frist for udrejse
Et afslag på en ansøgning om opholdstilladelse på Færøerne og beslutning om inddragelse af en op-
holdstilladelse skal indeholde en frist for udrejse, jf. § 33, stk. 1, 1. pkt. Efter bestemmelsens 2. pkt. skal
afgørelsen endvidere indeholde oplysning om reglen i stk. 3, 1. pkt., jf. nedenfor.
Bortset fra i påtrængende tilfælde må fristen ikke være kortere end 15 dage eller, hvis udlændingen er
statsborger i Finland, Island, Norge eller Sverige og har haft bopæl på Færøerne, eller hvis udlændingen
hidtil har haft opholdstilladelse på Færøerne, 1 måned, jf. § 33, stk. 2, 3. pkt.
Påklages en afgørelse efter stk. 1, 1. pkt., inden 7 dage efter, at den er meddelt den pågældende, har
udlændingen ret til at blive på Færøerne, indtil klagen er afgjort, såfremt udlændingen enten er statsbor-
ger i Finland, Island, Norge eller Sverige og har haft bopæl på Færøerne eller hidtil har haft opholdstil-
ladelse på Færøerne, jf. § 33, stk. 3, 1. pkt. Opretholdes afgørelsen, fastsættes der en ny frist for udrejse
efter reglerne i stk. 2, jf. § 33, stk. 3, 2. pkt.
2.1.13 Indgivelse og afvisning af ansøgning
De almindelige regler for indgivelse af ansøgning om opholdstilladelse på Færøerne fremgår af den for
Færøerne gældende udlændingelovs § 9, stk. 7, der suppleres af den for Færøerne gældende udlændin-
gebekendtgørelses § 26.
Efter den for Færøerne gældende udlændingelovs § 9, stk. 7, 1. pkt., skal opholdstilladelse efter § 9, stk.
1, nr. 2-4, og stk. 2, nr. 1 og nr. 3-4, være opnået inden indrejsen på Færøerne. Efter indrejsen kan en
ansøgning om opholdstilladelse herom ikke indgives, behandles eller tillægges opsættende virkning,
medmindre ganske særlige forhold taler derfor, jf. § 9, stk. 7, 2. pkt.
Efter § 9, stk. 7, 3. pkt., kan en ansøgning om opholdstilladelse efter stk. 1, nr. 2 eller 3, eller stk. 2, nr.
7, dog indgives, behandles eller tillægges opsættende virkning, medmindre ganske særlige grunde taler
derimod, hvis udlændingen på tidspunktet for ansøgningen har lovligt ophold på Færøerne i medfør af
§§ 1, 3 eller 4 eller § 5, stk. 2, eller i medfør af en opholdstilladelse efter §§ 7-9.
Hvis ansøgeren ønsker at fastholde en ansøgning, der er afvist efter § 9, stk. 7, må den pågældende ind-
give en ny ansøgning om opholdstilladelse i overensstemmelse med hovedreglen i § 9, stk. 7, 1. pkt.,
hvorefter opholdstilladelse skal være opnået inden indrejsen. Dette indebærer, at den pågældende må
22
udrejse af landet for at søge om opholdstilladelse fra en dansk repræsentation i sit hjemland eller et
tredjeland, hvor ansøgeren har haft fast ophold de sidste tre måneder, jf. den for Færøerne gældende
udlændingebekendtgørelses § 26, stk. 3, jf. dog stk. 4 og 5.
Ansøgning om opholds- og arbejdstilladelse efter sportsaftalen kan både indgives i udlandet og på Fæ-
røerne. Det er en forudsætning, at ansøgeren har lovligt ophold på tidspunktet for indgivelse af ansøg-
ningen. Opholder ansøgeren sig ulovligt på Færøerne, skal ansøgningen afvises.
Opholds- og arbejdstilladelse efter § 1, stk. 1, i lov for Færøerne om udlændinges adgang til opholdstil-
ladelse med henblik på visse former for beskæftigelse skal være opnået inden indrejsen til Færøerne, jf.
lovens § 1, stk. 3. Efter indrejsen kan ansøgning herom ikke indgives, behandles eller tillægges opsæt-
tende virkning på Færøerne, medmindre særlige grunde taler for det.
Bestemmelsen i § 1, stk. 3, svarer til bestemmelsen i den for Færøerne gældende udlændingelovs § 9,
stk. 7.
Hvis ansøgning om opholdstilladelse efter bestemmelsen indgives under ophold på Færøerne, skal dette
ske ved indgivelse til Færøernes Politi. Ansøgningen sendes fra Færøernes Politi videre til Styrelsen for
International Rekruttering og Integration, der først afgør, om ansøgningen kan tillades indgivet og be-
handlet på Færøerne. Finder Styrelsen for International Rekruttering og Integration, at der foreligger
sådanne grunde, at ansøgningen kan indgives på Færøerne, høres Færøernes landsstyre herom. Finder
Styrelsen for International Rekruttering og Integration ikke, at der foreligger sådanne særlige grunde,
afvises ansøgningen, og ansøgeren henvises til at indgive ansøgningen fra sit hjemland eller et land,
hvor vedkommende har haft fast ophold de seneste tre måneder.
Ansøgning om opholdstilladelse efter § 2, stk. 1, i lov for Færøerne om udlændinges adgang til opholds-
tilladelse med henblik på visse former for beskæftigelse kan kun indgives af udlændinge, der opholder
sig på Færøerne, jf. lovens § 2, stk. 2. Udlændingens ophold skal være lovligt, herunder i form af et pro-
cessuelt ophold. En udlænding, der opholder sig ulovligt på Færøerne, kan således ikke indgive ansøg-
ning om opholdstilladelse efter § 2, stk. 1. Tilsvarende kan en udlænding, hvis opholdstilladelse inddra-
ges, og som herefter udrejser eller udsendes af Færøerne, ikke indgive ansøgning om opholdstilladelse
efter § 2, stk. 1, fra udlandet.
Det følger endvidere af § 2, stk. 2, 2. pkt., at en ansøgning, der indgives senere end 7 dage efter, at der
er truffet endelig afgørelse om nægtelse af forlængelse eller inddragelse af udlændingens oprindelige
opholdstilladelse, ikke kan behandles eller tillægges opsættende virkning på Færøerne, medmindre gan-
ske særlige grunde taler for det.
7 dages-fristen regnes fra tidspunktet for den endelige afgørelse om nægtelse af forlængelse eller ind-
dragelse af udlændingens oprindelige opholdstilladelse. I tilfælde, hvor udlændingemyndighedens afgø-
relse påklages til Udlændinge- og Integrationsministeriet eller Flygtningenævnet, regnes fristen således
fra tidspunktet for Udlændinge- og Integrationsministeriets eller Flygtningenævnets afgørelse. En an-
søgning om opholdstilladelse efter § 2, stk. 1, der indgives, inden der er truffet endelig afgørelse om
nægtelse af forlængelse eller inddragelse af udlændingens oprindelige opholdstilladelse, kan ikke under-
gives realitetsbehandling, før der er truffet endelig afgørelse om nægtelse af forlængelse eller inddragelse
af udlændingens tilladelse. Indgives ansøgning om opholdstilladelse efter § 2, stk. 1, inden 7 dage efter,
at der er truffet endelig afgørelse om nægtelse af forlængelse eller inddragelse af udlændingens oprinde-
lige opholdstilladelse, har udlændingen ret til at fortsætte med udøvelsen af det arbejde eller den selv-
stændige erhvervsvirksomhed, der danner grundlag for ansøgningen, indtil sagen er endeligt afgjort.
Ansøgning om opholdstilladelse efter § 2, stk. 1, indebærer ikke i sig selv, at afgørelsen om nægtelse af
forlængelse eller inddragelse af udlændingens oprindelige opholdstilladelse skal anses for påklaget til
Udlændinge- og Integrationsministeriet.
23
Ansøgning om opholds- og arbejdstilladelse efter § 3 i lov for Færøerne om udlændinges adgang til
opholdstilladelse med henblik på visse former for beskæftigelse kan indgives både på Færøerne og i
udlandet. En ansøgning, der opfylder betingelserne efter EU-ordningen, kan heller ikke afvises, selvom
EU-borgeren opholder sig ulovligt på Færøerne.
Ansøgning om tidsubegrænset opholdstilladelse indgives typisk til Færøernes Politi, som videresender
ansøgningen til Udlændingestyrelsen med henblik på den videre sagsbehandling.
2.1.14 Tilbagerejsetilladelse og andre sagsbehandlingsskridt
Udlændingemyndighederne kan meddele tilbagerejsetilladelse til udlændinge, der har lovligt ophold på
Færøerne, jf. den for Færøerne gældende udlændingebekendtgørelses § 17, stk. 4 og 5, og i henhold til
den for Færøerne gældende udlændingelovs § 47.
Tilbagerejsetilladelse kan meddeles for det tidsrum, hvor en opholdstilladelse er gyldig.
Der er ikke retskrav på at få en tilbagerejsetilladelse, men afgørelsen heraf beror på en konkret vurde-
ring af sagens omstændigheder.
I tilfælde, hvor en udlænding med opholdstilladelse på Færøerne har behov for at søge om forlængelse
af sit nationalitetspas hos en repræsentation i Danmark, udsteder politiet i dag efter bemyndigelse fra
Udlændingestyrelsen et laissez-passer til den pågældende.
2.1.15 Kompetenceregler
Der er i kapitel 8 i den for Færøerne gældende udlændingelov fastsat nærmere regler om kompetence
(og klage) bl.a. vedrørende sager om opholdstilladelse som følge af en familiemæssig tilknytning til per-
soner bosiddende på Færøerne, sager om opholdstilladelse som følge af beskæftigelsesmæssige eller
erhvervsmæssige hensyn på Færøerne, herunder i sager efter lov for Færøerne om udlændinges adgang
til opholdstilladelse med henblik på visse former for beskæftigelse, samt sager om opholdstilladelse som
religiøs forkynder, studerende eller med henblik på praktik- eller au pair-ophold på Færøerne.
Efter § 46, stk. 1, træffes afgørelser i henhold til loven med de undtagelser, der fremgår af § 9, stk. 5, §§
46 a-49, 50 og 50 a og § 51, stk. 2, 2. pkt., af Udlændingestyrelsen og Styrelsen for International Rekrut-
tering og Integration (SIRI), jf. nedenfor. Bortset fra § 9, stk. 5, er der tale om sagstyper, som ligger
uden for dette lovforslags område.
Efter § 46, stk. 3, kan udlændinge- og integrationsministeren efter forhandling med Færøernes landssty-
re træffe bestemmelse om og fastsætte nærmere regler for Udlændingestyrelsens og Styrelsen for Inter-
national Rekruttering og Integrations behandling af de af § 46, stk. 1 og 2, omfattede sager.
I sager, hvor Udlændingestyrelsen eller Styrelsen for International Rekruttering og Integration træffer
afgørelse efter loven, kan Udlændingestyrelsen indhente en udtalelse fra Færøernes landsstyre vedrø-
rende de pågældende sager, jf. § 46, stk. 4, 1. pkt. Udlændinge- og integrationsministeren fastsætter efter
forhandling med Færøernes landsstyre nærmere regler herom, jf. bestemmelsens 2. pkt.
Kompetence- og klagereglerne i udlændingeloven gældende for Færøerne finder desuden anvendelse i
sager om ophold efter lov for Færøerne om udlændinges adgang til opholdstilladelse med henblik på
visse former for beskæftigelse.
24
I forlængelse af kongelig resolution af 28. juni 2015, hvorved sager vedrørende ophold på baggrund af
beskæftigelse blev overført fra Beskæftigelsesministeriet til (nu) Udlændinge- og Integrationsministeriet,
overtog Styrelsen for International Rekruttering og Integration (SIRI) under det nuværende Udlændin-
ge- og Integrationsministerium pr. 1. oktober 2015 en række sagsområder fra Styrelsen for Arbejdsmar-
ked og Rekruttering, herunder sager vedrørende ophold på baggrund af beskæftigelse.
Udlændingestyrelsen træffer herefter fortsat afgørelser på familiesammenføringsområdet efter den for
Færøerne gældende udlændingelovs § 9, stk. 1, § 9, stk. 2, nr. 1, samt visse afgørelser efter § 9, stk. 2, nr.
4, herunder afgørelser om opholdstilladelse til religiøse forkyndere.
Styrelsen for International Rekruttering og Integration træffer afgørelser på beskæftigelsesområdet,
herunder afgørelser efter sportsaftalen og lov for Færøerne om udlændinges adgang til opholdstilladelse
med henblik på visse former for beskæftigelse. Derudover træffer Styrelsen for International Rekrutte-
ring og Integration afgørelser i sager efter § 9, stk. 2, nr. 4, om opholdstilladelse med henblik på studie
og praktikophold, au pair-ophold samt i sager om opholdstilladelse til medfølgende familiemedlemmer
til udlændinge, der har eller søger opholds- og arbejdstilladelse på Færøerne med henblik på studie eller
beskæftigelse.
Udlændingestyrelsen træffer alle afgørelser om tidsubegrænset opholdstilladelse. Såfremt en udlænding,
hvis tidsbegrænsede opholdstilladelse på Færøerne er meddelt af Styrelsen for International Rekrutte-
ring og Integration, ansøger om tidsubegrænset opholdstilladelse, anmoder Udlændingestyrelsen Styrel-
sen for International Rekruttering og Integration om at vurdere, om ansøgeren fortsat opfylder betin-
gelserne, der danner grundlag for ansøgerens midlertidige opholds- og arbejdstilladelse, og om betingel-
serne for at forlænge tilladelsen er til stede.
2.2 Forslag
Det foreslås, at udlændinge- og integrationsministeren efter forhandling med det færøske landsstyre kan
delegere kompetencen til at træffe afgørelse i første instans i visse sager om udlændinges ophold på
Færøerne fra Udlændingestyrelsen og Styrelsen for International Rekruttering og Integration til en eller
flere færøske udlændingemyndigheder.
Formålet med lovforslaget er at understøtte det færøske ønske om, at færøske myndigheder kan tillæg-
ges kompetence til at afgøre visse sager om udlændinges ophold på Færøerne og dermed varetage den
administrative myndighed i disse sager.
De færøske og de danske myndigheder er enige om, at hjemlen til delegation af afgørelseskompetence
til en eller flere færøske udlændingemyndigheder kun vil omfatte sager om opholdstilladelse til udlæn-
dinge, som tidligere har haft dansk indfødsret, sager om opholdstilladelse som følge af familiemæssig
tilknytning til personer bosiddende på Færøerne, sager om opholdstilladelse som følge af beskæftigel-
sesmæssige eller erhvervsmæssige hensyn på Færøerne, herunder i medfør af lov for Færøerne om ud-
lændinges adgang til opholdstilladelse med henblik på visse former for beskæftigelse, sager om opholds-
tilladelse som religiøs forkynder, studerende eller med henblik på praktik- eller au pair-ophold samt
sager om opholdstilladelse som medfølgende familiemedlem til personer, der har fået opholdstilladelse
som studerende eller på baggrund af beskæftigelse på Færøerne.
Delegationshjemlen vil som udgangspunkt omfatte alle afgørelser om indrejse og ophold efter den for
Færøerne gældende udlændingelov og lov for Færøerne om udlændinges adgang til opholdstilladelse
med henblik på visse former for beskæftigelse inden for de omfattede sagstyper, som i dag træffes af
henholdsvis Udlændingestyrelsen og Styrelsen for International Rekruttering og Integration, herunder
såvel førstegangstilladelser som forlængelsessager, afvisning af ansøgning, bortfald og inddragelse tillige
med afgørelser om tidsubegrænset opholdstilladelse.
25
Endvidere vil ansøgninger om en tilbagerejsetilladelse fra en ansøger, der er indrejst på Færøerne, og
som har indgivet sin ansøgning om opholdstilladelse og under sagens behandling får behov for at rejse
ud fra Færøerne også skulle behandles af den færøske myndighed. I tilfælde, hvor en udlænding med
opholdstilladelse på Færøerne har behov for at søge om forlængelse af sit nationalitetspas hos en repræ-
sentation i Danmark, vil de færøske myndigheder skulle anmode Færøernes Politi om at udstede et lais-
sez-passer til den pågældende. De færøske myndigheder vil endvidere inden for de omfattede sagstyper
skulle fastlægge ansøgerens identitet og vurdere eventuelle ansøgninger om persondataændringer.
Som led i sagernes behandling skal de færøske myndigheder foretage de sagsbehandlingskridt, som er
nødvendige for at kunne træffe afgørelse om ophold på Færøerne, herunder ægthedsvurderinger af
fremlagte dokumenter, vurdering af ansættelsesforhold, lønforhold mv.
Sager om administrativ udvisning er ikke omfattet af afgrænsningen og dermed heller ikke af delegati-
onshjemlen.
I de sager, hvor de danske myndigheder har meddelt førstegangstilladelser og eventuelt også meddelt
forlængelse af opholdstilladelsen, vil det i forbindelse med den færøske myndigheds behandling af for-
længelsessager og ansøgninger om tidsubegrænset opholdstilladelse være nødvendigt at indhente oplys-
ninger om de tidligere meddelte opholdstilladelser, samt oplysninger om, hvorvidt udlændingen er i
besiddelse af en opholdstilladelse, der ikke er inddraget, nægtet forlænget, udløbet eller bortfaldet.
De danske myndigheder skal i forbindelse med videregivelse af oplysninger til de færøske myndigheder
iagttage databeskyttelsesforordningens regler om overførsel af personoplysninger til tredjelande, idet
Færøerne i denne sammenhæng betragtes som et tredjeland, jf. Europa-Parlamentets og Rådets forord-
ning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling
af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv
95/46/EF (generel forordning om databeskyttelse). Det fremgår af artikel 45, stk. 1 i databeskyttelses-
forordningen, at overførsel til tredjelande kan finde sted, hvis EU-Kommissionen har fastslået, at det
pågældende tredjeland m.fl. har et tilstrækkeligt beskyttelsesniveau.
EU-Kommissionen har imidlertid den 5. marts 2010 i medfør af det daværende databeskyttelsesdirek-
tivs artikel 25 (nu forordningens artikel 45) truffet afgørelse om, at Færøerne har et tilstrækkeligt be-
skyttelsesniveau. Overførsel af personoplysninger til færøske myndigheder kan således frit finde sted, jf.
EU-Kommissionens afgørelse af 5. marts 2010 om tilstrækkeligheden af det beskyttelsesniveau, der
sikres ved den færøske lov om behandling af personoplysninger, jf. Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 95/46/EF (meddelt under nummer K(2010) 1130).
Udveksling af personoplysninger fra de danske udlændingemyndigheder til de færøske myndigheder
skal således finde sted i overensstemmelse med EU-databeskyttelsesforordningen og databeskyttelses-
loven. For så vidt angår de færøske myndigheders videregivelse af personoplysninger til de danske
myndigheder skal dette finde sted i overensstemmelse med den for Færøerne gældende persondatalov,
jf. lagtingslov nr. 73 af 8. maj 2001.
Ansøgning om opholdstilladelse på Færøerne på baggrund af familiesammenføring, beskæftigelse, stu-
dier og au pair-ordningen samt ansøgning om tidsubegrænset opholdstilladelse kan i dag indgives til
Færøernes Politi og en dansk repræsentation i ansøgerens hjemland eller et tredjeland, hvor ansøgeren
har haft fast ophold de sidste tre måneder. Ansøgningen videresendes til Udlændingestyrelsen eller Sty-
relsen for International Rekruttering og Integration. Med lovforslaget forudsættes det, at ansøgninger
om opholdstilladelse på Færøerne, som i dag kan indgives til Færøernes Politi, vil skulle indgives til den
færøske myndighed, som har fået delegeret kompetencen. I de tilfælde, hvor en opholdstilladelse skal
være opnået inden indrejsen på Færøerne, kan en ansøgning fortsat indgives fra en dansk repræsentati-
26
on i ansøgers hjemland eller et tredjeland, hvor ansøgeren har haft fast ophold de sidste tre måneder.
Det forudsættes, at der indgås samarbejdsaftaler mellem de færøske myndigheder og de danske repræ-
sentationer i udlandet om videregivelse af ansøgninger om ophold på Færøerne.
Lovforslaget ændrer ikke ved de materielle regler om indrejse og ophold på Færøerne. De færøske
myndigheder skal således efter delegation af afgørelseskompetence for visse sagstyper om ophold på
Færøerne behandle sagerne, som de danske myndigheder hidtil har gjort. Der er således ikke tilsigtet
nogen ændring af de danske myndigheders praksis i sager om ophold på Færøerne. Udlændinge, der
efter de gældende regler kan meddeles ophold på Færøerne, vil også fremover kunne få ophold og om-
vendt. De færøske myndigheder skal i forbindelse med behandlingen af sagerne iagttage de gældende
sagsbehandlingsregler efter den for Færøerne gældende udlændingelov samt de gældende regler efter
den færøske forvaltningslov, jf. lagtingslov nr. 132 af 10. juni 1993 og offentlighedslov, jf. lagtingslov
nr. 133 af 10. juni 1993, som ændret ved lagtingslov nr. 76 af 8. maj 2001, ligesom det skal påses, at
Danmarks internationale forpligtelser overholdes. For den behandling af personoplysninger på Færøer-
ne, der vil skulle foretages af den eller de færøske myndigheder, der måtte få afgørelseskompetence
delegeret efter forslaget, gælder den færøske persondatalov, jf. lagtingslov nr. 73 af 8. maj 2001.
Færøerne er ikke omfattet af det danske EU-medlemskab. Dertil kommer, at Færøerne ikke er omfattet
af Danmarks Schengen-tiltrædelsesaftale, som derfor ikke finder anvendelse på Færøerne.
I forbindelse med en delegation af afgørelseskompetence i førsteinstanssager skal det sikres, at de færø-
ske myndigheder ikke tillader uønskede personer indrejse i Schengen. Det følger i den forbindelse di-
rekte af Schengen-acquiset, at danske myndigheder ikke må dele Schengen-oplysninger med tredjelande, i
dette tilfælde med Færøerne, der i denne sammenhæng udgør et tredjeland.
Det vurderes i den forbindelse ikke muligt inden for Danmarks Schengenforpligtelser, at danske myn-
digheder stiller de nødvendige oplysninger til rådighed i forbindelse med sagsbehandlingen af ophold-
sager ved de færøske myndigheder som førsteinstans, heller ikke selvom de færøske myndigheder har
fået afgørelseskompetencen delegeret og derved optræder på vegne af de danske udlændingemyndighe-
der.
Hertil kommer, at det bør sikres, at der ikke foreligger omstændigheder, som kunne medføre udvisning
fra Færøernes efter reglerne i kapitel 4 i den for Færøerne gældende udlændingelov, herunder når dette
findes påkrævet af hensyn til statens sikkerhed, eller fordi udlændingen på grund af smitsom sygdom
eller alvorligere sjælelig forstyrrelse må antages at frembyde fare eller væsentlige ulemper for sine omgi-
velser.
Det foreslås derfor, at de færøske myndigheder efter delegation i forbindelse med førsteinstansbehand-
lingen af en ansøgning om ophold på Færøerne og ved en ansøgning om tilbagerejsetilladelse indhenter
en bindende indstilling fra de danske udlændingemyndigheder om, hvorvidt en udlænding er udelukket
fra at opnå opholdstilladelse på Færøerne, f.eks. fordi der foreligger omstændigheder, som kunne med-
føre udvisning fra Færøerne, herunder når dette findes påkrævet af hensyn til statens sikkerhed, eller,
for så vidt angår tredjelandsstatsborgere, fordi den pågældende er indberettet til Schengeninformations-
systemet som uønsket.
Det foreslås således, at den administrative behandling af ansøgninger om ophold på Færøerne kommer
til at ske i to trin. På første trin skal den eller de færøske myndigheder, der måtte få afgørelseskompe-
tence delegeret, indhente en bindende indstilling fra Udlændingestyrelsen eller Styrelsen for Internatio-
nal Rekruttering og Integration om, hvorvidt udlændingen er udelukket fra at opnå eller bevare en op-
holdstilladelse på Færøerne.
27
Vurderingen, der ligger til grund for den bindende indstilling, vil skulle inddrage de udelukkelsesgrunde,
der følger af § 10 i den for Færøerne gældende udlændingelov. Til brug for udarbejdelse af vurderingen
vil de danske myndigheder således bl.a. skulle inddrage oplysninger fra Schengeninformationssystemet
(SIS II) i tilfælde, hvor udlændingen er indberettet til Schengeninformationssystemet som uønsket i
medfør af Schengenkonventionen. De danske myndigheder vil endvidere i relevante tilfælde skulle ind-
hente en vurdering fra Politiets Efterretningstjeneste af, om vedkommende kan være til fare for statens
sikkerhed.
Er ansøgeren indberettet i SIS II, vil det være nødvendigt at indhente yderligere oplysninger til brug for
de danske myndigheders vurdering af, om en ansøger (alligevel) kan meddeles ophold på Færøerne i
medfør af § 10 nr. 3. Det er Rigspolitiets Sirenekontor, der skal kontakte det indberettende lands Sire-
nekontor og anmode om de oplysninger, der er nødvendige til vurderingen af, om ansøger eventuelt
kan meddeles ophold på Færøerne. De indhentede oplysninger vil skulle videresendes til Udlændinge-
styrelsen eller Styrelsen for International Rekruttering og Integration, som på den baggrund vil skulle
vurdere, om der kan gives opholdstilladelse på trods af indberetningen i SIS II, hvilket navnlig kan være
af humanitære grunde eller som følge af internationale forpligtelser. Udlændingemyndighederne kan i
visse tilfælde have mulighed for at partshøre ansøger om oplysningerne indhentet af Sirenekontoret.
Det forudsættes, at de danske myndigheder, i forbindelse med en konkret vurdering af, om den pågæl-
dende ansøger alligevel eventuelt kan meddeles ophold på Færøerne i medfør af § 10, får tilsendt sagens
oplysninger af de færøske myndigheder.
Såfremt det følger af indstillingen, at § 10 ikke er til hinder for at meddele opholdstilladelse efter § 9,
skal der på andet trin foretages en vurdering af, om de øvrige betingelser for ophold på Færøerne er
opfyldt. Denne vurdering vil den færøske myndighed skulle foretage. Den færøske myndighed skal ind-
hente en ny indstilling efter at have vurderet sagen og fundet, at betingelserne for at meddele opholds-
tilladelse er opfyldt, medmindre sagsbehandlingstiden er ganske kort. Dette skal sikre, at tilladelsen
meddeles på et aktuelt oplysningsgrundlag. Såfremt det følger af indstillingen, at § 10 er til hinder for at
meddele opholdstilladelse efter § 9, meddeler den færøske myndighed afslag allerede af den grund.
Desuden foreslås det, at indstillingen ikke er en afgørelse, men en bindende indstilling, der skal lægges
til grund ved den færøske myndigheds afgørelse af sagen. Det betyder, at de danske myndigheder, der
foretager vurderingen og udarbejder indstillingen, ikke vil skulle iagttage forvaltningslovens regler om
bl.a. partshøring og begrundelse i denne forbindelse. Derimod vil den færøske myndighed skulle iagtta-
ge forvaltningslovens regler, men den forudgående partshøring og begrundelsen for afgørelsen vil være
begrænset til oplysning om, hvad indholdet af den bindende indstilling er, allerede fordi færøske myn-
digheder for at sikre overholdelsen af Danmarks Schengenforpligtelser ikke vil blive oplyst om, hvad
grundlaget for indstillingen er.
Ordningen har som nævnt bl.a. (men ikke alene) til formål at sikre overholdelsen af Danmarks Schen-
genforpligtelser, og der er således intet til hinder for, at udlændingen f.eks. selv søger partsaktindsigt
efter forvaltningslovens almindelige regler og i overensstemmelse med Schengenreglerne i øvrigt direkte
hos den danske myndighed, der har foretaget vurderingen og udarbejdet indstillingen. Det bemærkes, at
adgangen til partaktindsigt i sådanne tilfælde er begrænset.
I de tilfælde, hvor den færøske myndighed meddeler afslag på en ansøgning om ophold på Færøerne,
allerede fordi det følger af den bindende indstilling, at § 10 er til hinder for at meddele opholdstilladelse,
vil ansøgeren efter den foreslåede klageordning, jf. afsnit 3, kunne påklage afgørelsen til Udlændinge-
nævnet, der er et dansk forvaltningsorgan. Dermed vil udlændingen i den forbindelse som led i Udlæn-
dingenævnets behandling af sagen blive partshørt og få partsaktindsigt i de oplysninger, som ligger til
grund for den bindende indstilling, i det omfang dette måtte være muligt efter de almindelige regler i
forvaltningsloven og Schengenreglerne i øvrigt.
28
Der henvises til bemærkningerne til § 1, nr. 2.
3. Ændret klageadgang ved delegation af afgørelseskompetence i første instans til færøske myndigheder
3.1 Gældende ret
Der er i kapitel 8 i den for Færøerne gældende udlændingelov fastsat nærmere regler om klage (og
kompetence i øvrigt) bl.a. vedrørende sager om opholdstilladelse som følge af en familiemæssig tilknyt-
ning til personer bosiddende på Færøerne, sager om opholdstilladelse som følge af beskæftigelsesmæs-
sige eller erhvervsmæssige hensyn på Færøerne, herunder efter lov for Færøerne om udlændinges ad-
gang til opholdstilladelse med henblik på visse former for beskæftigelse samt sager om opholdstilladelse
som religiøs forkynder, studerende eller med henblik på praktik- eller au pair-ophold på Færøerne.
Efter § 46, stk. 2, kan afgørelser, som Udlændingestyrelsen og Styrelsen for International Rekruttering
og Integration har truffet i første instans, bortset fra afgørelser om opsættende virkning efter § 33, på-
klages til udlændinge- og integrationsministeren.
Endelige administrative afgørelser efter § 46 kan inden 14 dage efter, at afgørelsen er meddelt udlæn-
dingen, af denne kræves indbragt til prøvelse for Færøernes ret, jf. § 52, stk. 1, bl.a. hvis afgørelsen går
ud på nægtelse af opholdstilladelse på Færøerne med henblik på varigt ophold efter § 9, stk. 1, nr. 3
eller 4, eller bortfald, inddragelse eller nægtelse af forlængelse af en sådan tilladelse. Sagen indbringes
for retten af Udlændingestyrelsen, der fremsender sagens akter med oplysning om den påklagede afgø-
relse, en kort redegørelse for de omstændigheder, der påberåbes, samt sagens bevisligheder, jf. § 52, stk.
2. I § 52, stk. 3-7, er der fastsat nærmere regler om rettens behandling i sådanne tilfælde.
3.2 Forslag
Det foreslås, at reglerne om klageadgang ændres i forbindelse med en delegation af afgørelseskompe-
tence i første instans i visse sager om ophold på Færøerne, således at klager over den færøske myndig-
heds førsteinstansafgørelser, bortset fra afgørelser om opsættende virkning efter § 33, vil skulle indbrin-
ges for Udlændingenævnet.
Herved sikres det, at eventuelt relevante Schengenoplysninger kan indgå i klagesagsbehandlingen, idet
Udlændingenævnet er et dansk forvaltningsorgan. Desuden vil det sikre, at prøvelse af de færøske ud-
lændingemyndigheders førsteinstansafgørelser sker ved et uafhængigt, domstolslignende og sagkyndigt
organ svarende til den ordning, der gælder efter den danske udlændingelov.
Til brug for behandling af en klagesag vil de færøske myndigheder skulle sende akter til Udlændinge-
nævnet, ligesom Udlændingestyrelsen og Styrelsen for International Rekruttering og Integration kan
blive bedt om at sende relevante akter, fx i de sager, hvor styrelsen har afgivet en bindende indstilling,
som har været inddraget i sagens afgørelse, og i sager med en længere sagshistorik, hvor styrelsen fx har
meddelt førstegangstilladelsen. Udveksling af personoplysninger mellem de danske og færøske myndig-
heder skal finde sted i overensstemmelse med databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven
(gældende for danske myndigheder) og den færøske persondatalov, jf. lagtingslov nr. 73 af 8. maj 2001
(gældende for færøske myndigheder).
Det foreslås desuden, at en klage til Udlændingenævnet skal være indgivet, inden 8 uger efter at klage-
ren har fået meddelelse om afgørelsen, dog således at det kan besluttes, at en klage skal behandles, selv
om klagen er indgivet efter udløb af denne frist. Dette svarer til den ordning, der gælder efter den dan-
ske udlændingelov.
29
Udlændingenævnets afgørelser vil i lighed med den nuværende ordning være endelige inden for det
administrative rekurssystem. Øvrige klagemuligheder, der måtte være fastsat ved lov eller regler udstedt
i medfør af lov, berøres ikke af nærværende lovforslag.
Der henvises til bemærkningerne til § 1, nr. 3 og 4.
4. Bemyndigelse til at fastsætte integrationsrelevante krav som betingelse for tidsubegrænset opholdstilladelse på Færøerne
4.1 Gældende ret
Efter § 11, stk. 3, i den for Færøerne gældende udlændingelov meddeles tidsubegrænset opholdstilladel-
se til udlændinge med opholdstilladelse på Færøerne efter § 7 eller § 9, stk. 1 og 2, som med henblik på
varigt ophold lovligt har boet på Færøerne i mere end de sidste tre år, såfremt grundlaget for den på-
gældendes opholdstilladelse fortsat er til stede, og såfremt den pågældende udlænding opfylder en række
yderligere betingelser vedrørende undladelse af kriminalitet og manglende gæld til det offentlige, jf. ne-
denfor.
Efter § 11, stk. 4, kan der, uanset at betingelserne i stk. 3 ikke er opfyldt, efter ansøgning meddeles tids-
ubegrænset opholdstilladelse, hvis væsentlige hensyn afgørende taler for at imødekomme ansøgningen,
jf. dog stk. 5.
De udlændinge, der alene har opholdstilladelse med henblik på midlertidigt ophold eller i mindre end
tre år med henblik på varigt ophold, kan således efter § 11, stk. 4, meddeles tidsubegrænset opholdstil-
ladelse, hvis væsentlige hensyn taler afgørende herfor.
Efter praksis meddeles udlændinge, der er meddelt opholdstilladelse som præster, missionærer eller
lignende, jf. § 9, stk. 2, nr. 4, og udlændinge, der er meddelt opholdstilladelse, fordi væsentlige beskæfti-
gelsesmæssige hensyn taler derfor, jf. § 9, stk. 2, nr. 3, tidsubegrænset opholdstilladelse efter § 11, stk. 4,
efter syv års lovligt ophold på Færøerne på det (i det væsentligste) samme grundlag. Det er herved end-
videre en betingelse, at den pågældende har opnået en væsentlig tilknytning til Færøerne. Vurderingen
af tilknytningskravet sker i praksis ved et integrationsinterview, som Færøernes Politi afholder med
ansøgeren. Tilsvarende gælder for udlændinge, der er meddelt opholdstilladelse af ganske særlige grunde
som familiesammenførte, jf. § 9, stk. 2, nr. 4.
Meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse efter bestemmelserne i § 11, stk. 3 og 4, er betinget af, at
udlændingen er i besiddelse af en opholdstilladelse, der ikke er inddraget, nægtet forlænget, udløbet eller
bortfaldet.
Efter § 27, stk. 1, regnes tre års-perioden i § 11, stk. 3, fra tidspunktet for udlændingens tilmelding til
folkeregistret på Færøerne eller, hvis ansøgningen er indgivet på Færøerne, fra tidspunktet for ansøg-
ningens indgivelse.
Efter praksis medregner Udlændingestyrelsen ved beregningen af tre års-perioden alene de perioder,
hvor den pågældende faktisk har opholdt sig på Færøerne. Perioder, hvor udlændingen har opholdt sig
uden for Færøerne, indgår således ikke i beregningen af tre års-perioden. Såfremt udlandsopholdet har
en sådan varighed, at den pågældendes opholdstilladelse bortfalder efter reglerne i udlændingelovens §
17, og den pågældende efterfølgende meddeles opholdstilladelse på ny, begynder beregningen af tre års-
perioden forfra.
30
Medmindre særlige grunde taler derimod, er meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse efter be-
stemmelserne i § 11, stk. 3 og 4, betinget af et vandelskrav og fravær af gæld til det offentlige, jf. § 11,
stk. 5.
Efter § 11, stk. 5, nr. 2, er tidsubegrænset opholdstilladelse således betinget af, at den pågældende ud-
lænding under sit ophold på Færøerne inden for en af udlændinge- og integrationsministeren efter for-
handling med Færøernes landsstyre fastsat periode ikke er idømt en betinget eller ubetinget frihedsstraf
eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for en lov-
overtrædelse, der ville have medført en straf af denne karakter, jf. stk. 7.
Udlændinge, der er straffet for kriminalitet af en vis grovhed, vil således ikke kunne opnå tidsubegræn-
set opholdstilladelse før udløbet af en vis karenstid. Længden af karenstiden vil afhænge af lovovertræ-
delsens karakter og af sanktionens længde.
Efter § 11, stk. 5, nr. 3, er tidsubegrænset opholdstilladelse betinget af, at den pågældende udlænding
ikke har forfalden gæld til det offentlige på over 50.000 kr. (1998-niveau).
Efter § 11, stk. 6, er det en betingelse for at nægte meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse efter §
11, stk. 5, nr. 3, at der er tale om forfalden gæld, hvor den pågældende udlænding ikke har villet aftale
en afdragsordning eller ikke overholder en sådan. Hvis gælden eller manglende indgåelse af en afdrags-
ordning skyldes forhold, som ikke kan lægges udlændingen til last, for eksempel sygdom, arbejdsløshed
eller påbegyndt uddannelse, kan der ligeledes meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse, selv om denne
betingelse ikke er opfyldt.
I henhold til § 11, stk. 7, er det i bekendtgørelse nr. 1579 af 14. december 2018 for Færøerne om regu-
lering af beløb i henhold til anordning om ikrafttræden for Færøerne af udlændingeloven fastsat bl.a., at
reguleringen af den angivne beløbsgrænse på 50.000 kr. reguleres årligt, og at beløbet i 2018 er
80.651,81 kr.
På anmodning fra Udlændingestyrelsen afgiver Færøernes landsstyre en udtalelse om, hvorvidt udlæn-
dingen har forfalden gæld til det offentlige og i givet fald har indgået en aftale om afvikling af gælden og
overholder en sådan aftale. Færøernes landsstyre indhenter oplysninger hos TAKS og Almannastovani
(socialforvaltningen), og disse vedlægges høringsudtalelsen.
Med henblik på fastlæggelse af eventuel kriminalitet og omfanget heraf efter betingelsen i § 11, stk. 5,
nr. 2, indhenter Udlændingestyrelsen oplysninger fra Færøernes landsstyre om, hvorvidt den pågælden-
de udlænding er kendt i kriminalregistret.
For nærmere regler om tidsubegrænset opholdstilladelse på Færøerne henvises til vejledning nr. 127 af
4. juli 2000 om meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse.
I den for Danmark gældende udlændingelov er der i tillæg til et vandelskrav og fravær af gæld til det
offentlige desuden fastsat en række yderligere grundlæggende betingelser, herunder et selvforsørgelses-
krav, et krav om underskrivelse af en erklæring om integration og aktivt medborgerskab i det danske
samfund, et danskprøvekrav, et krav om ordinær fuldtidsbeskæftigelse i en bestemt periode forud for
meddelelsen af tidsubegrænset opholdstilladelse og et krav om fortsat tilknytning til arbejdsmarkedet på
det tidspunkt, hvor tidsubegrænset opholdstilladelse vil kunne meddeles. Der er endvidere i tillæg til
disse grundlæggende betingelser fastsat 4 supplerende integrationsrelevante betingelser (om bestået
medborgerskabsprøve/udvist aktivt medborgerskab, skærpet krav om ordinær fuldtidsbeskæftigelse,
krav til skattepligtig indkomst og skærpet danskkrav), hvoraf ansøgeren skal opfylde mindst 2.
31
Reglerne om tidsubegrænset opholdstilladelse i udlændingeloven gældende for Danmark er ændret (og
skærpet) flere gange siden den seneste anordning om ikrafttræden for Færøerne af udlændingeloven i
marts 2001. Der er herved indsat anordningshjemmel i territorialbestemmelserne, hvorefter lovændrin-
gerne kan sættes i kraft for Færøerne med de ændringer, som de færøske forhold tilsiger.
4.2 Forslag
Det foreslås, at udlændinge- og integrationsministeren efter forhandling med Færøernes landsstyre kan
fastsætte nærmere regler om, at tidsubegrænset opholdstilladelse på Færøerne betinges af, at den pågæl-
dende udlænding har en integrationsrelevant tilknytning til Færøerne.
Forslaget har til formål at sikre, at integrationen af nyankomne udlændinge på Færøerne understøttes i
udlændingelovgivningen gældende for Færøerne, således at adgangen til at opnå tidsubegrænset op-
holdstilladelse på Færøerne kan betinges af, at udlændingen har en stærk tilknytning til det færøske sam-
fund.
Bemyndigelsen vil således kunne udnyttes efter forhandling med Færøernes landsstyre eksempelvis i
tilfælde, hvor der på Færøerne måtte blive givet integrationsfremmende tilbud i form af f.eks. sprogun-
dervisning el. lign., og hvor udlændingens manglende deltagelse i sådanne tilbud af integrationsmæssige
grunde – svarende til ordningen i Danmark – bør have konsekvenser for mulighed for at opnå tidsube-
grænset opholdstilladelse.
Bl.a. af lovtekniske grunde forudsættes det, at der alene kan fastsættes regler om integrationsrelevante
betingelser for at opnå tidsubegrænset opholdstilladelse, som ligger inden for de anordningshjemler, der
følger af ændringerne af udlændingeloven gældende for Danmark, eller som alt andet lige ikke kan siges
at være strengere end de til enhver tid gældende regler i udlændingeloven for Danmark.
Der henvises til bemærkningerne til § 1, nr. 1.
5. Forholdet til internationale konventioner
5.1 Indledende bemærkninger
Danmark har ved folkeretlige aftaler gældende for det danske rige tiltrådt en række konventioner af
betydning for udlændingeområdet. Såvel danske som færøske (og grønlandske) myndigheder har der-
med en forpligtelse til at sikre overholdelsen af sådanne konventioner. Hertil kommer, at Den Europæi-
ske Menneskerettighedskonvention blev gjort til en del af færøsk ret ved anordning nr. 136 af 25. fe-
bruar 2000 om ikrafttræden for Færøerne af lov om Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.,
hvorefter færøske myndigheder har en forpligtelse til at anvende konventionen på linje med anden lov-
givning.
De færøske myndigheder vil efter en delegation i forbindelse med behandlingen af visse sager om op-
hold på Færøerne fortsat skulle påse, at disse internationale forpligtelser overholdes.
Nedenfor følger en ikke-udtømmende beskrivelse i hovedtræk af de internationale forpligtelser, som
skal påses overholdt og navnlig er relevante i forbindelse med behandlingen af sager om opholdstilla-
delse som følge af en familiemæssig tilknytning til personer bosiddende på Færøerne, sager om op-
holdstilladelse som følge af beskæftigelsesmæssige eller erhvervsmæssige hensyn på Færøerne samt sa-
ger om opholdstilladelse som religiøs forkynder, studerende eller med henblik på praktik- eller au pair-
ophold på Færøerne.
32
5.2 Retten til respekt for familielivet
Efter Den Europæiske Menneskerettighedskonvention artikel 8, stk. 1, har enhver ret til respekt for
bl.a. sit privatliv og familieliv. Det følger endvidere af artikel 8, stk. 2, at ingen offentlig myndighed må
gøre indgreb i udøvelsen af denne ret, medmindre det sker i overensstemmelse med loven og er nød-
vendigt i et demokratisk samfund af hensyn til den nationale sikkerhed, den offentlige tryghed eller
landets økonomiske velfærd, for at forebygge uro eller forbrydelse, for at beskytte sundheden eller sæ-
deligheden eller for at beskytte andres rettigheder og friheder.
Ifølge praksis fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol omfatter retten til et familieliv retten til
at opretholde et eksisterende familieliv, f.eks. ved at staten undlader at udvise et familiemedlem, samt i
visse situationer statens positive forpligtelse til at tilvejebringe de nødvendige forudsætninger for at
udøve et familieliv, f.eks. ved at staten giver et familiemedlem opholdstilladelse. Medlemsstaterne har
dog en relativt bred skønsmargin i denne henseende.
Det kan udledes af Menneskerettighedsdomstolens praksis, at bestemmelsen ikke indebærer en generel
og ubetinget ret til familiesammenføring, da familier ikke efter artikel 8 har en umiddelbar ret til at væl-
ge det land, hvori de vil udøve deres familieliv. Der skal i hver enkelt sag, hvor en udlænding søger om
familiesammenføring med en herboende person, foretages en konkret vurdering af, hvorvidt det på
baggrund af sagens samlede omstændigheder er proportionalt at meddele afslag på opholdstilladelse.
Menneskerettighedsdomstolen lægger i sin praksis i den forbindelse vægt på en flerhed af momenter,
herunder:
 konsekvenserne for familielivet, herunder om det i praksis vil blive brudt,
 tidspunktet for familielivets etablering,
 årsagen til den adskillelse, der nu ønskes tilendebragt, herunder om det skyldes den herboende per-
sons eget frie valg,
 karakteren og omfanget af parternes tilknytning til den stat, der søges om familiesammenføring i,
 den indrejsendes kulturelle og familiemæssige tilknytning til oprindelsesstaten,
 momenter som immigrationskontrol, herunder om der er sket en overtrædelse af statens lovgivning
om immigration,
 om der foreligger hensyn til den offentlige orden, der taler for udelukkelse fra statens område,
 om den indrejsende er mindreårig eller på anden måde afhængig af den herboende person,
 om der foreligger uoverstigelige hindringer for at udøve familielivet i et andet land, samt
 om der er noget til hinder for, at den herboende person rejser til det land, hvor udlændingen op-
holder sig.
De anførte momenter er nærmere beskrevet i Jon Fridrik Kjølbro: Den Europæiske Menneskerettig-
hedskonvention - for praktikere, 4. udgave 2017, side 719 f med henvisning til praksis. Der henvises for
en beskrivelse af Menneskerettighedsdomstolens praksis endvidere til Peer Lorenzen m.fl., Den Euro-
pæiske Menneskerettighedskonvention, 3. udgave 2011, side 740 ff.
Efter artikel 17 i FN’s konvention om borgerlige og politiske rettigheder må ingen udsættes for ulovlig
indblanding i sit privatliv eller familieliv. Efter artikel 10 i FN’s konvention om økonomiske, sociale og
kulturelle rettigheder skal familien ydes den størst mulige beskyttelse og bistand. Ægteskab skal kun
kunne indgås med de vordende ægtefællers frie samtykke. Bestemmelserne anerkender ingen ret til fa-
miliesammenføring, men kan efter omstændighederne indirekte føre til beskyttelse af en sådan ret, bl.a.
som følge af retten til respekt for familielivet. Det antages, at disse bestemmelser ikke indeholder en
videre beskyttelse end Den Europæiske Menneskerettighedskonvention artikel 8.
33
FN’s Flygtningekonvention forpligter ikke de stater, der har tilsluttet sig konventionen, til at give kon-
ventionsflygtninge ret til familiesammenføring.
5.3 Forbud mod usaglig forskelsbehandling
Efter Den Europæiske Menneskerettighedskonvention artikel 14 skal nydelsen af de i konventionen
anerkendte rettigheder og friheder – f.eks. retten til respekt for privat- og familielivet efter artikel 8 –
sikres uden forskel på grund af køn, race, farve, sprog, religion, politisk eller anden overbevisning, nati-
onal eller social oprindelse, tilhørighed til et nationalt mindretal, formueforhold, fødsel eller ethvert
andet forhold.
Bestemmelsen indeholder et forbud mod usaglig forskelsbehandling, der ifølge Menneskerettigheds-
domstolens praksis indebærer, at det er forbudt at forskelsbehandle personer, der befinder sig i sam-
menlignelige situationer, medmindre staten kan begrunde forskelsbehandlingen i objektive og saglige
hensyn (saglighed), og det valgte middel er "egnet" og nødvendig til at forfølge hensynet (proportionali-
tet).
Efter Menneskerettighedsdomstolens praksis omfatter forbuddet i Den Europæiske Menneskerettig-
hedskonventions artikel 14 både direkte og indirekte forskelsbehandling på baggrund af køn, race, far-
ve, sprog, religion, politisk eller anden overbevisning, national eller social oprindelse, tilhørighed til et
nationalt mindretal, formueforhold, fødsel eller ethvert andet forhold.
Efter artikel 5 i FN's konvention om afskaffelse af alle former for racediskrimination må der ikke ske
diskrimination på grund af race, hudfarve, national eller etnisk oprindelse.
Efter artikel 26 i FN's konvention om borgerlige og politiske rettigheder er alle mennesker lige for lo-
ven og berettigede til lovens ligelige beskyttelse uden nogen forskelsbehandling.
Endelig indeholder Verdenserklæringen om menneskerettigheder i artikel 16, stk. 1, en bestemmelse,
hvorefter den enkelte uden begrænsninger af racemæssige, nationalitetsmæssige eller religiøse grunde
har ret til at gifte sig og stifte familie. Erklæringen er ikke bindende for medlemsstaterne.
5.4 Artikel 2 i fjerde tillægsprotokol til Den Europæiske Menneskerettighedskonvention
Efter artikel 2, stk. 1, i fjerde tillægsprotokol til Den Europæiske Menneskerettighedskonvention skal
enhver, der lovligt befinder sig på en stats område, inden for dette have ret til at færdes frit og til frit at
vælge sit opholdsland. Det følger endvidere af artikel 2, stk. 3, at udøvelsen af disse rettigheder ikke skal
være underkastet andre begrænsninger end sådanne, som er i overensstemmelse med loven, og som er
nødvendige i et demokratisk samfund af hensyn til den nationale sikkerhed eller den offentlige tryghed,
for at opretholde den offentlige orden, for at forebygge forbrydelse, for at beskytte sundheden eller
sædeligheden eller for at beskytte andres rettigheder og pligter. Efter artikel 2, stk. 4, kan de i stk. 1
nævnte rettigheder inden for særlige områder underkastes restriktioner, som er indført ved lov, og som
i et demokratisk samfund tjener almenvellet.
5.5 FN's Handicapkonvention
Det følger af artikel 1 i FN's Handicapkonvention, at personer med handicap ifølge konventionen om-
fatter personer, der har en langvarig fysisk, psykisk, intellektuel eller sensorisk funktionsnedsættelse,
som i samspil med forskellige barrierer kan hindre dem i fuldt og effektivt at deltage i samfundslivet på
lige fod med andre.
34
Årsagen til den nedsatte funktionsevne vil ofte være en lægeligt diagnosticeret lidelse, der angiver en
langvarig nedsættelse af kropslige eller kognitive funktioner, som f.eks. syn, hørelse, lammelser, hjerne-
skade m.v. Endvidere kan en person, der lider af posttraumatisk stress, konkret blive anset for at være
en person med handicap, hvis den posttraumatiske stress efter en konkret og individuel vurdering har
karakter af en langvarig funktionsnedsættelse.
Af artikel 5, stk. 1 og 2, i FN's Handicapkonvention følger det ligeledes, at deltagerstaterne anerkender,
at alle er lige for loven, og at alle uden nogen form for diskrimination har ret til lige beskyttelse og til at
drage samme nytte af loven, samt at deltagerstaterne skal forbyde enhver diskrimination på grund af
handicap.
5.6 CEDAW-konventionen
Artikel 11 i FN's konvention om afskaffelse af alle former for diskrimination mod kvinder (CEDAW-
konventionen) tager bl.a. sigte på at beskytte kvinder, som er på barsel og i øvrigt er i erhverv. Perioder
med f.eks. barsel og omsorgsdage inden for rammerne af et ansættelsesforhold vil således skulle indgå i
opgørelsen af en persons arbejdsmarkedstilknytning.
I medfør af artikel 9 i CEDAW-konventionen skal der tages særlige hensyn til udenlandske kvinder, der
f.eks. som følge af ægteskab opnår opholdstilladelse i Danmark eller på Færøerne.
5.7 FN's Børnekonvention
I præamblen til FN's konvention om barnets rettigheder (FN's Børnekonvention) anføres det, at famili-
en – som den grundlæggende enhed i samfundet og naturlige ramme for alle sine medlemmers og sær-
ligt børns vækst og trivsel – bør gives den nødvendige beskyttelse og hjælp, og at barnet med henblik på
fuld og harmonisk udvikling af sin personlighed bør vokse op i et familiemiljø.
Det grundlæggende hensyn til barnets tarv fastslås i artikel 3, stk. 1, i FN's Børnekonvention, hvorefter
barnets tarv i alle foranstaltninger vedrørende børn, hvad enten disse udøves af offentlige eller private
institutioner for social velfærd, domstole, forvaltningsmyndigheder eller lovgivende organer, skal kom-
me i første række.
Efter artikel 9, stk. 3, i FN's Børnekonvention, skal deltagerstaterne respektere retten for et barn, der er
adskilt fra den ene eller begge forældre, til at opretholde regelmæssig personlig forbindelse og direkte
kontakt med begge forældre, undtagen hvis dette strider mod barnets tarv.
Det følger af artikel 10, stk. 1, i FN's Børnekonvention, at ansøgninger fra et barn eller dettes forældre
om indrejse i eller udrejse fra en deltagende stat med henblik på familiesammenføring skal behandles på
en positiv, human og hurtig måde af deltagerstaterne. Deltagerstaterne skal endvidere sikre, at indgivel-
se af en sådan ansøgning ikke medfører negative virkninger for ansøgere og deres familiemedlemmer.
Efter artikel 10, stk. 2, skal et barn, hvis forældre har fast bopæl i forskellige stater, have ret til, undta-
gen under særlige omstændigheder, regelmæssigt at have personlig forbindelse og direkte kontakt med
begge forældre. Med henblik herpå skal deltagerstaterne respektere barnets og dets forældres ret til at
forlade et hvilket som helst land, herunder deres eget, og til at indrejse i deres eget land. Retten til at
forlade et hvilket som helst land skal kun underkastes sådanne begrænsninger, som er fastsat ved lov,
og som er nødvendige for at beskytte den nationale sikkerhed, den offentlige orden (ordre public), fol-
kesundheden eller sædeligheden, eller andre personers rettigheder og friheder, og som er i overens-
stemmelse med de øvrige rettigheder, der er anerkendt i konventionen.
35
Efter artikel 12, stk. 1, i FN's Børnekonvention har et barn, der er i stand til at udforme sine egne syns-
punkter, retten til frit at udtrykke disse synspunkter i alle forhold, der vedrører barnet. Barnets syns-
punkter skal tillægges passende vægt i overensstemmelse med dets alder og modenhed.
FN's Børnekonvention anerkender således ikke en generel og ubetinget ret til familiesammenføring af
børn. Endvidere indeholder FN's Børnekonvention ikke en videre beskyttelse af retten til familieliv end
den, som følger af artikel 8 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Der er derfor ikke fore-
taget en selvstændig vurdering af de enkelte tiltag i forhold til Børnekonventionen.
5.8 Schengenkonventionen
Det fremgår af artikel 5, stk. 1, i Danmarks tiltrædelsesaftale af 19. december 1996 til Konvention om
gennemførelse af Schengenaftalen af 14. juni 1985 (Schengenkonventionen), jf. Folketingets Europaud-
valg 1996-97, Alm. del, bilag 398, at Færøerne (og Grønland) ikke er omfattet af Danmarks medlem-
skab af Schengensamarbejdet.
Ved anordning nr. 183 af 22. marts 2001 om ikrafttræden for Færøerne af lov om Danmarks tiltrædelse
af Schengen-konventionen blev § 2 i den danske tiltrædelseslov, jf. lov nr. 410 af 10. juni 1997 om
Danmarks tiltrædelse af Schengenkonvention, sat i kraft for Færøerne, således at bestemmelserne i af-
snit IV (om Schengeninformationssystemet) i Schengenkonventionen gælder på Færøerne.
Bestemmelserne i afsnit IV (om Schengeninformationssystemet) i Schengenkonventionen er efterføl-
gende videreført i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1987/2006 af 20. december
2006 om oprettelse, drift og brug af anden generation af Schengeninformationssystemet (SIS II), som
Danmark i medfør af Protokollen om Danmarks stilling har tilsluttet sig.
Efter Schengenkonventionens artikel 25 skal et Schengenland, der påtænker at udstede opholdstilladelse
til en udlænding, der er indberettet som uønsket i Schengeninformationssystemet, konsultere det indbe-
rettende land og tage hensyn til dette lands interesser ved afgørelsen af, hvorvidt opholdstilladelse skal
udstedes. Det følger endvidere af artikel 25, at det Schengenland, der har udstedt opholdstilladelse til en
udlænding, der er indberettet som uønsket i Schengeninformationssystemet, og det indberettende
Schengenland skal konsultere hinanden med henblik på at fastslå, om der er tilstrækkeligt grundlag for
at inddrage opholdstilladelsen.
Ordningen medfører, at en tredjelandsstatsborger ikke på en og samme tid kan være indberettet som
uønsket i Schengenområdet og have opholdstilladelse i et Schengenland. Da Schengeninformationssy-
stemet benyttes på Færøerne, jf. ovenfor om Færøernes forhold til Schengensamarbejdet, vil en tredje-
landsstatsborger tilsvarende ikke både kunne være opført i Schengeninformationssystemet og samtidig
have opholdstilladelse på Færøerne.
Det følger af artikel 39 i SIS II-forordningen, at oplysninger, der er behandlet i SIS II i henhold til for-
ordningen, ikke må overføres eller stilles til rådighed for tredjelande eller internationale organisationer.
6. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige
[under udarbejdelse]
36
7. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.
Lovforslaget har ikke økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.
8. Administrative konsekvenser for borgere
Lovforslaget vil betyde, at visse ansøgninger om ophold på Færøerne samt klager over afslag vil skulle
indgives til en anden myndighed end i dag.
Ansøgninger om opholdstilladelse på Færøerne på baggrund af familiesammenføring, beskæftigelse,
studier og au pair-ordningen skal således i dag indsendes til Udlændingestyrelsen eller Styrelsen for In-
ternational Rekruttering og Integration, og klager over disse afgørelser sendes til Udlændinge- og Inte-
grationsministeriet.
Lovforslaget indebærer, at sådanne ansøgninger om ophold på Færøerne fremover efter en delegation
skal indgives til en færøsk myndighed med klageadgang til Udlændingenævnet, og at klager over den
færøske myndigheds afgørelser indbringes for Udlændingenævnet som udgangspunkt inden 8 uger.
9. Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ikke miljømæssige konsekvenser.
10. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget berører ikke udlændinge, der har ret til ophold på baggrund af EU-reglerne om fri bevæge-
lighed.
11. Hørte myndigheder mv.
Lovforslaget har i perioden fra den 8. marts 2019 til den 5. april 2019 været i høring hos følgende myn-
digheder og organisationer:
Advokatrådet (advokatsamfundet), Amnesty International, Beskæftigelsesrådet, Børnerådet, Børns Vil-
kår, Centralorganisationernes Fællesudvalg CFU, Danes Worldwide, Danmarks Biblioteksforening,
Danske Rederier, Danmarks Rejsebureau Forening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Flygtninge-
hjælp, DFUNK – Dansk Flygtningehjælp Ungdom, Dansk Socialrådgiverforening, Danske Advokater,
Datatilsynet, Den Danske Dommerforening, Den Danske Helsinki-Komité for Menneskerettigheder,
Den Katolske Kirke i Danmark, DIGNITY – Dansk Institut Mod Tortur, Dokumentations- og Råd-
givningscentret om Racediskrimination (DRC), Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolsstyrelsen,
Finans Danmark (Finansrådet), Folkehøjskolernes Forening i Danmark, Foreningen af Offentlige An-
klagere, Foreningen af Udlændingeretsadvokater, Færøernes Landsstyre, Naalakkersuisut (Grønlands
Selvstyre), HK/Danmark, Indvandrermedicinsk klinik, Indvandrerrådgivningen, Institut for Menneske-
rettigheder, Justitsministeriet, Kirkernes Integrationstjeneste, KL, Knud Vilby (på vegne af Fredsfon-
den), Kvindernes Internationale Liga for Fred og Frihed (Kvindefredsligaen), Landsforeningen Adopti-
on & Samfund, Landsforeningen af Forsvarsadvokater, Mellemfolkeligt Samvirke, Plums Fond for
Fred, økologi og bæredygtighed, Politiforbundet i Danmark, PRO-Vest, Præsidenten for Venstre
Landsret, Præsidenten for Østre Landsret, Refugees Welcome, Retspolitisk Forening, Rigsadvokaten,
Rigspolitiet, Røde Kors, Rådet for Etniske Minoriteter, SOS mod Racisme, Statsministeriet, Styrelsen
for International Rekruttering og Integration, Udenrigsministeriet, Udlændingenævnet, Udlændingesty-
37
relsen, Work-live-stay southern Denmark, Ældresagen, Ægteskab uden grænser, Aarhus Erhverv / In-
ternational Community, 3F.
12. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/ min-
dre udgifter
(hvis ja, angiv omfang)
Negative konsekvenser/
merudgifter
(hvis ja, angiv omfang)
Økonomiske konsekven-
ser for stat, kommuner og
regioner
[under udarbejdelse] [under udarbejdelse]
Implementeringsmæssige
konsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Ingen Ingen
Økonomiske konsekven-
ser for erhvervslivet
Ingen Ingen
Administrative konse-
kvenser for erhvervslivet
Ingen Ingen
Administrative konse-
kvenser for borgerne
Ingen Lovforslaget vil betyde, at
visse ansøgninger samt kla-
ger vil skulle indgives til en
anden myndighed end i dag.
Miljømæssige konsekven-
ser
Ingen Ingen
Forholdet til EU-retten Lovforslaget berører ikke udlændinge, der har ret til ophold på
baggrund af EU-reglerne om fri bevægelighed.
Overimplementering af
EU-retlige minimumsfor-
pligtelser (sæt X)
Ja Nej
X
38
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Udlændingeloven indeholder ingen bestemmelser om betingelser for at opnå tidsubegrænset opholdstil-
ladelse på Færøerne. Efter § 11, stk. 3, i den for Færøerne gældende udlændingelov meddeles tidsube-
grænset opholdstilladelse til udlændinge med opholdstilladelse på Færøerne efter § 7 eller § 9, stk. 1 og
2, som med henblik på varigt ophold lovligt har boet på Færøerne i mere end de sidste tre år, såfremt
grundlaget for den pågældendes opholdstilladelse fortsat er til stede, og såfremt den pågældende udlæn-
ding opfylder en række yderligere betingelser vedrørende undladelse af kriminalitet og manglende gæld
til det offentlige
Den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 11, stk. 19, fastsætter, at udlændinge- og integrati-
onsministeren efter forhandling med det færøske landsstyre kan fastsætte nærmere regler om, at tids-
ubegrænset opholdstilladelse på Færøerne betinges af, at den pågældende udlænding har integrationsre-
levant tilknytning til Færøerne.
Den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 11, stk. 19, indebærer, at udlændinge- og integrati-
onsministeren, efter forhandling med det færøske landsstyre, bemyndiges til at fastsætte nærmere regler
om integrationsrelevante betingelser for at opnå tidsubegrænset opholdstilladelse på Færøerne.
Bemyndigelsen vil således kunne udnyttes efter forhandling med det færøske landsstyre eksempelvis i
tilfælde, hvor der på Færøerne måtte blive givet integrationsfremmende tilbud i form af f.eks. sprogun-
dervisning el. lign., og hvor udlændingens manglende deltagelse i sådanne tilbud af integrationsmæssige
grunde – svarende til ordningen i Danmark – bør have konsekvenser for muligheden for at opnå tids-
ubegrænset opholdstilladelse.
Det forudsættes, at der alene fastsættes regler om integrationsrelevante betingelser for at opnå tidsube-
grænset opholdstilladelse, som ligger inden for de anordningshjemler, der følger af ændringerne af ud-
lændingeloven gældende for Danmark, eller som alt andet lige ikke kan siges at være strengere end de til
enhver tid gældende regler om tidsubegrænset opholdstilladelse i udlændingeloven for Danmark.
Der henvises i øvrigt til afsnit 4 i de almindelige bemærkninger.
Til nr. 2
Udlændingeloven indeholder ingen bestemmelser om færøske udlændingemyndigheders kompetence til
at træffe afgørelse i første instans i visse sager om udlændinges ophold på Færøerne. Efter den for Fæ-
røerne gældende udlændingelov træffes sådanne afgørelser i dag af henholdsvis Udlændingestyrelsen og
Styrelsen for International Rekruttering.
Den foreslåede nye bestemmelse i udlændingelovens § 46 i, stk. 1, fastsætter, at udlændinge- og integra-
tionsministeren, efter forhandling med det færøske landsstyre, kan delegere kompetencen til at træffe
afgørelse i første instans i sager om ophold på Færøerne til en færøsk myndighed i sager om opholdstil-
ladelse til udlændinge, som tidligere har haft dansk indfødsret, sager om opholdstilladelse som følge af
en familiemæssig tilknytning til personer bosiddende på Færøerne, sager om opholdstilladelse som følge
af beskæftigelsesmæssige eller erhvervsmæssige hensyn på Færøerne, herunder i medfør af lov for Fæ-
røerne om udlændinges adgang til opholdstilladelse med henblik på visse former for beskæftigelse, sa-
ger om opholdstilladelse som religiøs forkynder, studerende eller med henblik på praktik- eller au pair-
39
ophold samt sager om opholdstilladelse som medfølgende familiemedlem til personer, der har fået op-
holdstilladelse på Færøerne som studerende eller på baggrund af beskæftigelse.
Den foreslåede bestemmelse i § 46 i, stk. 1, indebærer, at der indføres en hjemmel for udlændinge- og
integrationsministeren til at delegere afgørelseskompetence til en eller flere færøske udlændingemyndig-
heder om indrejse og ophold efter den for Færøerne gældende udlændingelov inden for de omfattede
sagstyper, som i dag træffes af henholdsvis Udlændingestyrelsen og Styrelsen for International Rekrut-
tering og Integration.
Det forudsættes, at udlændinge- og integrationsministeren først udnytter hjemlen efter drøftelse med
det færøske landsstyre.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.2 i de almindelige bemærkninger.
Den foreslåede nye bestemmelse i udlændingelovens § 46 i, stk. 2, nr. 1-7, fastsætter, at de i stk. 1 nævn-
te sager desuden omfatter afgørelser om afvisning af ansøgninger, jf. § 9, stk. 7, i udlændingeloven som
sat i kraft for Færøerne ved kongelig anordning, afgørelser om forlængelse af opholdstilladelse, jf. § 11,
stk. 2, i udlændingeloven som sat i kraft for Færøerne ved kongelig anordning, afgørelser om tidsube-
grænset opholdstilladelse, jf. § 11, stk. 3 og 4, i udlændingeloven som sat i kraft for Færøerne ved kon-
gelig anordning, konstatering af bortfald af opholdstilladelse og afgørelser om, at en opholdstilladelse
ikke skal anses for bortfaldet, jf. §§ 17 og 18 i udlændingeloven som sat i kraft for Færøerne ved konge-
lig anordning, afgørelser om inddragelse af opholdstilladelse, jf. § 19 i udlændingeloven som sat i kraft
for Færøerne ved kongelig anordning, afgørelser om opsættende virkning, jf. § 33 i udlændingeloven
som sat i kraft for Færøerne ved kongelig anordning samt afgørelser om identitetsfastlæggelse, fastsæt-
telse af alder i forbindelse med en ansøgning om opholdstilladelse som følge af en familiemæssig til-
knytning til en person bosiddende på Færøerne, tilbagerejsetilladelse og laissez-passer.
Den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 46 i, stk. 2, indebærer, at adgangen til delegation af
afgørelseskompetence efter stk. 1 udover afgørelser om førstegangstilladelse omfatter netop de afgørel-
sestyper mv., som er opregnet. Bestemmelsen indeholder således en udtømmende opregning af alle
afgørelser inden for de i stk. 1 omfattede sager, som de færøske myndigheder, efter en delegation af
afgørelseskompetence i førsteinstanssager, skal træffe.
Den foreslåede nye bestemmelse i udlændingelovens § 46 i, stk. 3, 1. pkt., fastsætter, at såfremt kompe-
tencen til at træffe afgørelse er delegeret til en færøsk myndighed i medfør af stk. 1, indhenter den færø-
ske myndighed en bindende indstilling fra Udlændingestyrelsen eller Styrelsen for International Rekrut-
tering og Integration om, hvorvidt udlændingen er udelukket fra at opnå eller bevare opholdstilladelse
på Færøerne, jf. § 10 i den for Færøerne gældende udlændingelov.
Den foreslåede bestemmelse i § 46 i, stk. 3, 1. pkt., indebærer, at den administrative behandling af an-
søgninger om ophold på Færøerne og om tilbagerejsetilladelse til Færøerne kommer til at ske i to trin.
På første trin skal den eller de færøske myndigheder, der måtte få afgørelseskompetence delegeret, ind-
hente en bindende indstilling fra Udlændingestyrelsen eller Styrelsen for International Rekruttering og
Integration om, hvorvidt udlændingen i medfør af § 10 i den for Færøerne gældende udlændingelov er
udelukket fra at opnå eller bevare en opholdstilladelse på Færøerne.
Vurderingen, der ligger til grund for den bindende indstilling, vil således skulle inddrage de udelukkel-
sesgrunde, der følger af § 10 i den for Færøerne gældende udlændingelov. Til brug for udarbejdelse af
vurderingen vil de danske myndigheder således bl.a. skulle inddrage oplysninger fra Schengeninformati-
onssystemet (SIS II) i tilfælde, hvor udlændingen er indberettet til Schengeninformationssystemet som
uønsket i medfør af Schengenkonventionen. De danske myndigheder vil endvidere i relevante tilfælde
40
skulle indhente en vurdering fra Politiets Efterretningstjeneste af, om vedkommende kan være til fare
for statens sikkerhed.
Er ansøgeren indberettet i SIS II, vil det være nødvendigt at indhente yderligere oplysninger til brug for
de danske myndigheders vurdering af, om en ansøger alligevel kan meddeles ophold på Færøerne i
medfør af § 10. Det er Rigspolitiets Sirenekontor, der skal kontakte det indberettende lands Sirenekon-
tor og anmode om de oplysninger, der er nødvendige til vurderingen af, om ansøger eventuelt kan
meddeles ophold på Færøerne. De indhentede oplysninger vil skulle videresendes til Udlændingestyrel-
sen eller Styrelsen for International Rekruttering og Integration, som på den baggrund vil skulle vurde-
re, om der kan gives opholdstilladelse på trods af indberetningen i SIS, hvilket navnlig kan være af hu-
manitære grunde eller som følge af internationale forpligtelser.
Det forudsættes, at de danske myndigheder, i forbindelse med en konkret vurdering af, om den pågæl-
dende ansøger alligevel eventuelt kan meddeles ophold på Færøerne i medfør af § 10, får tilsendt sagens
oplysninger af de færøske myndigheder. Udveksling af personoplysninger skal i den sammenhæng finde
sted i overensstemmelse med den for Færøerne gældende persondatalov, jf. lagtingslov nr. 73 af 8. maj
2001.
Såfremt det fremgår af indstillingen, at § 10 ikke er til hinder for at meddele opholdstilladelse efter § 9,
skal der på andet trin foretages en vurdering af, om de øvrige betingelser for ophold på Færøerne er
opfyldt. Denne vurdering vil den færøske myndighed skulle foretage. Den færøske myndighed skal ind-
hente en ny indstilling efter at have vurderet sagen og fundet, at betingelserne for at meddele opholds-
tilladelse er opfyldt, medmindre sagsbehandlingstiden er ganske kort. Dette skal sikre, at tilladelsen
meddeles på et aktuelt oplysningsgrundlag. Såfremt det af indstillingen fremgår, at § 10 er til hinder for
at meddele opholdstilladelse efter § 9 i den for Færøerne gældende udlændingelov, meddeler den færø-
ske myndighed afslag allerede af den grund.
Den foreslåede nye bestemmelse i udlændingelovens § 46 i, stk. 3, 2. pkt., fastsætter, at indstillingen, der
ikke er en afgørelse, skal lægges til grund ved den færøske myndigheds afgørelse af sagen.
Den foreslåede bestemmelse i § 46 i, stk. 3, 2. pkt., indebærer, at de danske myndigheder, der foretager
vurderingen og udarbejder indstillingen, ikke vil skulle iagttage forvaltningslovens regler om bl.a. parts-
høring og begrundelse i denne forbindelse. Derimod vil den færøske myndighed skulle iagttage reglerne
efter den for Færøerne gældende forvaltningslov og den for Færøerne gældende offentlighedslov, men
den forudgående partshøring og begrundelsen for afgørelsen vil være begrænset til oplysning om, hvad
indholdet af den bindende indstilling er, allerede fordi færøske myndigheder for at sikre overholdelsen
af Danmarks Schengenforpligtelser ikke vil blive oplyst om, hvad grundlaget for indstillingen er.
For den behandling af personoplysninger på Færøerne, der vil skulle foretages af den eller de færøske
myndigheder, der måtte få afgørelseskompetence delegeret efter forslaget, gælder den færøske person-
datalov, jf. lagtingslov nr. 73 af 8. maj 2001.
Den foreslåede § 46 i, stk. 3, 2. pkt. indebærer tillige, at de danske myndigheders indstilling skal lægges
til grund for den færøske myndigheds afgørelse. Hvis det af indstillingen fremgår, at § 10 er til hinder
for, at der meddeles opholdstilladelse, følger det af bestemmelsen, at den færøske myndighed allerede af
den grund meddeler afslag. Hvis det derimod af indstillingen fremgår, at § 10 ikke er til hinden for, at
der kan meddeles opholdstilladelse, skal der efter den foreslåede ordnings andet trin foretages en vurde-
ring af de øvrige gældende betingelser for ophold på Færøerne. Kompetence til at træffe afgørelse er i
alle tilfælde hos den færøske myndighed.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.2 i de almindelige bemærkninger.
41
Til nr. 3
Den gældende bestemmelse i udlændingelovens § 52 b indeholder ingen bestemmelse om Udlændinge-
nævnets behandling af klagesager over afgørelser truffet af færøske myndigheder. Efter § 46, stk. 2, i
den for Færøerne gældende udlændingelov kan afgørelser, som Udlændingestyrelsen og Styrelsen for
International Rekruttering og Integration har truffet i første instans, bortset fra de i § 33 nævnte afgø-
relser, påklages til udlændinge- og integrationsministeren.
Den foreslåede nye bestemmelse i udlændingelovens § 52 b, stk. 6, fastsætter, at Udlændingenævnet
(endvidere) kan behandle klager over afgørelser, der træffes i første instans af en færøsk myndighed i
medfør af § 46 i.
Den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 52 b, stk. 6, indebærer, at reglerne om klageadgang
ændres i forbindelse med en delegation af afgørelseskompetence i første instans i visse sager om ophold
på Færøerne, således at klager over den færøske myndigheds førsteinstansafgørelse, bortset fra klager
over de i § 33 nævnte afgørelser om opsættende virkning, vil skulle indbringes for Udlændingenævnet,
der er et (dansk) uafhængigt kollegialt domstolslignende forvaltningsorgan.
Det forudsættes, at udlændingeloven gældende for Færøerne i medfør af den foreslåede anordnings-
hjemmel i territorialbestemmelsen i lovforslaget, jf. lovforslagets § 3, ændres således, at § 52 a (om bl.a.
Udlændingenævnets sammensætning, beskikkelse af medlemmer efter udpegning, formandskab og ko-
ordinationsudvalg mv. samt endelighedsbestemmelse i forhold til administrativ rekurs), ), § 52 b, stk. 7
(om at afgørelser om opsættende virkning med hensyn til udrejsefristen, jf. § 33, stk. 3, træffes af Ud-
lændingenævnets formand eller den, formanden bemyndiger dertil) samt § 52 c (om bl.a. sekretariatsbe-
tjening af Udlændingenævnet, indhentelse af udtalelse fra Udlændingestyrelsen eller fra Styrelsen for
International Rekruttering og Integration, behandlingsform, formandskabskompetence mv.) i den for
Danmark gældende udlændingelov finder tilsvarende anvendelse ved Udlændingenævnets behandling af
klager over afgørelser truffet af en færøsk myndighed efter delegation i medfør af den foreslåede be-
stemmelse i udlændingelovens § 46 i.
Der henvises i øvrigt til afsnit 3 i de almindelige bemærkninger.
Til nr. 4
Den gældende bestemmelse i udlændingelovens § 52 b, stk. 6, fastsætter, at klage til Udlændingenævnet
over de afgørelser, der er nævnt i stk. 1-5, skal være indgivet, inden 8 uger efter at klageren har fået
meddelelse om afgørelsen. Udlændingenævnets formand eller den, formanden bemyndiger dertil, kan i
særlige tilfælde beslutte, at en klage skal behandles, selv om klagen er indgivet efter udløb af fristen i 1.
pkt.
Ved den foreslåede ændring af udlændingelovens § 52 b, stk. 6, der bliver stk. 7, ændres stk. 1-5 til stk.
1-6.
Den foreslåede ændring af udlændingelovens § 52 b, stk. 6, der bliver stk. 7, indebærer, at klager over
den færøske myndigheds førsteinstansafgørelser i forbindelse med en delegation af afgørelseskompe-
tence i første instans i visse sager om ophold på Færøerne som udgangspunkt skal være indgivet, inden
8 uger efter at klageren har fået meddelelse om afgørelsen, dog således at Udlændingenævnets formand
eller den, formanden bemyndiger dertil, i særlige tilfælde kan beslutte, at en klage skal behandles, selv
om klagen er indgivet efter udløbet af 8-ugers-fristen.
Der henvises i øvrigt til afsnit 3.2 i de almindelige bemærkninger.
42
Til § 2
Det foreslås i § 2, stk. 1, at loven træder i kraft den 1. juli 2019.
Herved sikres det, at loven, herunder den foreslåede klageordning, jf. lovforslagets § 1, nr. 3 og 4, først
træder i kraft på det tidspunkt, hvor den organisatoriske og praktiske forberedelse, navnlig af de rele-
vante færøske myndigheders behandling af sagerne, er tilendebragt på en sådan måde, at sagerne kan
behandles i overensstemmelse med udlændingeloven gældende for Færøerne og Danmarks internatio-
nale forpligtelser.
Den foreslåede bestemmelse i § 2, stk. 2, fastsætter, at lovens § 1, nr. 2-4, ikke finder anvendelse på
sager om ophold på Færøerne, som på tidspunktet for udlændinge- og integrationsministerens beslut-
ning om at delegere kompetence til at træffe afgørelse til en færøsk myndighed efter udlændingelovens
§ 46 i, stk. 1, er under behandling i Udlændingestyrelsen, Styrelsen for International Rekruttering og
Integration eller Udlændinge- og Integrationsministeriet. For sådanne sager finder de hidtil gældende
regler anvendelse.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at sager om ophold på Færøerne omfattet af delegationshjem-
len i den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 46 i, stk. 1, jf. stk. 2, som måtte være under be-
handling i Udlændingestyrelsen eller Styrelsen for International Rekruttering Integration på det tids-
punkt, hvor udlændinge- og integrationsministeren i medfør af den foreslåede bestemmelse i udlændin-
gelovens § 46 i, stk. 1, måtte beslutte at delegere kompetence til at træffe afgørelse til en færøsk myn-
dighed, skal færdigbehandles af disse myndigheder. Bestemmelsen indebærer desuden, at en anmodning
om genoptagelse af en sag, som er afgjort af Udlændingestyrelsen eller Styrelsen for International Re-
kruttering Integration, efter en delegation af afgørelseskompetencen, skal behandles af den færøske
myndighed.
Ligeledes indebærer den foreslåede bestemmelse, at klager over afslag på opholdstilladelse mv. i sådan-
ne sager, som måtte være under behandling i Udlændinge- og Integrationsministeriet på det tidspunkt,
hvor udlændinge- og integrationsministeren måtte beslutte at delegere kompetence til at træffe afgørelse
til en færøsk myndighed, færdigbehandles af ministeriet.
Til § 3
Efter udlændingelovens § 66 gælder loven ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig an-
ordning helt eller delvis sættes i kraft for Færøerne med de afvigelser, som de henholdsvis færøske eller
grønlandske forhold tilsiger.
Den foreslåede bestemmelse, der vedrører lovens territoriale gyldighedsområde, indebærer, at loven
ikke gælder for Færøerne og Grønland, men ved kongelig anordning kan sættes helt eller delvis i kraft
for Færøerne med de ændringer, som de færøske forhold tilsiger.
43
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering Lovforslaget
§ 1
I udlændingeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1117
af 2. oktober 2017, som ændret senest ved § 38 i
lov nr. 1711 af 27. december 2018, foretages
følgende ændringer:
§ 11. ---
Stk. 2-18. ---
1. I § 11 indsættes som stk. 19:
»Stk. 19. Udlændinge- og integrationsministeren
kan efter forhandling med Færøernes landsstyre
fastsætte nærmere regler om, at tidsubegrænset
opholdstilladelse på Færøerne betinges af, at den
pågældende udlænding har en integrationsrele-
vant tilknytning til Færøerne.«
§ 46 h. --- 2. Efter § 46 h indsættes:
»”»§ 46 i. Udlændinge- og integrationsministeren
kan efter forhandling med Færøernes landsstyre
delegere kompetencen til at træffe afgørelse i
første instans i sager om ophold på Færøerne til
en færøsk myndighed i følgende sager:
1) Sager om opholdstilladelse til udlændinge,
som tidligere har haft dansk indfødsret, jf. §
9, stk. 1, nr. 1, i udlændingeloven som sat i
kraft for Færøerne ved kongelig anordning.
2) Sager om opholdstilladelse som følge af fami-
liemæssig tilknytning til personer bosiddende
på Færøerne, jf. § 9, stk. 1, nr. 2-4, og § 9, stk.
2, nr. 1 og 4, i udlændingeloven som sat i
kraft for Færøerne ved kongelig anordning.
3) Sager om opholdstilladelse som følge af be-
skæftigelsesmæssige eller erhvervsmæssige
hensyn på Færøerne, jf. § 9, stk. 2, nr. 3, i ud-
lændingeloven som sat i kraft for Færøerne
ved kongelig anordning og lov for Færøerne
om udlændinges adgang til opholdstilladelse
med henblik på visse former for beskæftigel-
se.
4) Sager om opholdstilladelse som religiøs for-
kynder, studerende eller med henblik på
praktik- eller au pair-ophold, jf. § 9, stk. 2, nr.
4, i udlændingeloven som sat i kraft for Fæ-
røerne ved kongelig anordning.
5) Sager om opholdstilladelse som medfølgende
44
familiemedlem til personer, der har fået op-
holdstilladelse på Færøerne som studerende
eller på baggrund af beskæftigelse, jf. § 9, stk.
2, nr. 4, i udlændingeloven som sat i kraft for
Færøerne ved kongelig anordning.
Stk. 2. Stk. 1 omfatter desuden
1) afgørelser om afvisning af ansøgninger, jf. §
9, stk. 7, i udlændingeloven som sat i kraft for
Færøerne ved kongelig anordning,
2) afgørelser om forlængelse af opholdstilladel-
se, jf. § 11, stk. 2, i udlændingeloven som sat i
kraft for Færøerne ved kongelig anordning,
3) afgørelser om tidsubegrænset opholdstilladel-
se, jf. § 11, stk. 3 og 4, i udlændingeloven
som sat i kraft for Færøerne ved kongelig an-
ordning,
4) konstatering af bortfald af opholdstilladelse
og afgørelser om, at en opholdstilladelse ikke
skal anses for bortfaldet, jf. §§ 17 og 18 i ud-
lændingeloven som sat i kraft for Færøerne
ved kongelig anordning,
5) afgørelser om inddragelse af opholdstilladel-
se, jf. § 19 i udlændingeloven som sat i kraft
for Færøerne ved kongelig anordning,
6) afgørelser om opsættende virkning, jf. § 33 i
udlændingeloven som sat i kraft for Færøerne
ved kongelig anordning, samt
7) afgørelser om identitetsfastlæggelse, fastsæt-
telse af alder i forbindelse med en ansøgning
om opholdstilladelse som følge af en famili-
emæssig tilknytning til en person bosiddende
på Færøerne, tilbagerejsetilladelse og laissez-
passer.
Stk. 3. Er kompetencen til at træffe afgørelse
delegeret til en færøsk myndighed i medfør af
stk. 1, indhenter den færøske myndighed en bin-
dende indstilling fra Udlændingestyrelsen eller
Styrelsen for International Rekruttering og Inte-
gration om, hvorvidt udlændingen er udelukket
fra at opnå eller bevare opholdstilladelse på Fæ-
røerne, jf. § 10 i udlændingeloven som sat i kraft
for Færøerne ved kongelig anordning. Indstillin-
gen, der ikke er en afgørelse, skal lægges til grund
ved den færøske myndigheds afgørelse af sagen.«
45
§ 52 b. ---
Stk. 2-5. ---
3. I § 52 b indsættes efter stk. 5 som nyt stykke:
»Stk. 6. Udlændingenævnet kan endvidere be-
handle klager over afgørelser, der træffes i første
instans af en færøsk myndighed i medfør af § 46
i, bortset fra afgørelser om opsættende virkning
efter § 33.«
Stk. 6 og 7 bliver herefter stk. 7 og 8.
Stk. 6. Klage over de afgørelser, dr er nævnt i
stk. 1-5, skal være indgivet, inden 8 uger efter at
klageren har fået meddelelse om afgørelsen.
Udlændingenævnets formand eller den, for-
manden bemyndiger dertil, kan i særlige tilfælde
beslutte, at en klage skal behandles, selv om
klagen er indgivet efter udløb af fristen i 1. pkt.
Stk. 7. ---
4. I § 52 b, stk. 6, der bliver stk. 7, ændres »stk. 1-
5« til: »stk.1-6«.
§ 2
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2019.
Stk. 2. Lovens § 1, nr. 2-4, finder ikke anvendel-
se på sager om ophold på Færøerne, som på
tidspunktet for udlændinge- og integrationsmini-
sterens beslutning om at delegere kompetence til
at træffe afgørelse til en færøsk myndighed efter
udlændingelovens § 46 i, stk. 1, er under behand-
ling i Udlændingestyrelsen, Styrelsen for Interna-
tional Rekruttering og Integration eller Udlæn-
dinge- og Integrationsministeriet. For sådanne
sager finder de hidtil gældende regler anvendelse.
§ 3
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland,
men kan ved kongelig anordning helt eller delvis
sættes i kraft for Færøerne med de ændringer,
som de færøske forhold tilsiger.