Betænkning afgivet af Transport-, Bygnings- og Boligudvalget den 12. marts 2019

Tilhører sager:

Aktører:


    AX23258

    https://www.ft.dk/ripdf/samling/20181/lovforslag/l153/20181_l153_betaenkning.pdf

    Betænkning afgivet af Transport-, Bygnings- og Boligudvalget den 12. marts 2019
    Betænkning
    over
    Forslag til lov om ændring af lov om Metroselskabet I/S og
    Udviklingsselskabet By & Havn I/S
    (Erstatning for udvikling af Ørestad Fælled Kvarter)
    [af transport-, bygnings- og boligministeren (Ole Birk Olesen)]
    1. Ændringsforslag
    Socialistisk Folkepartis og Radikale Venstres medlem-
    mer af udvalget har stillet 3 ændringsforslag til lovforslaget.
    2. Indstillinger
    Et flertal i udvalget (S, DF, V, LA og KF) indstiller lov-
    forslaget til vedtagelse uændret.
    Et mindretal i udvalget (EL og ALT) indstiller lovforsla-
    get til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet vil stem-
    me for de stillede ændringsforslag.
    Et andet mindretal i udvalget (SF og RV) indstiller lov-
    forslaget til vedtagelse med de stillede ændringsforslag.
    Inuit Ataqatigiit, Nunatta Qitornai, Tjóðveldi og
    Javnaðarflokkurin havde ved betænkningsafgivelsen ikke
    medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang til at komme
    med indstillinger eller politiske bemærkninger i betænknin-
    gen.
    En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt
    i betænkningen.
    3. Politiske bemærkninger
    Enhedslisten
    Enhedslistens medlemmer af udvalget kan ikke støtte
    lovforslaget. Lovforslaget vil efter EL’s opfattelse betyde, at
    værdifuld bynær natur lider skade. Samtidig ødelægger man
    et område, der har historisk og kulturel betydning for Kø-
    benhavn.
    Lovforslaget står efter EL’s opfattelse i skarp kontrast til
    alle de lokale ønsker og til en generel bevægelse i befolknin-
    gen om at bevare naturværdier. Lovforslaget trækker på den
    måde i den helt forkerte retning, da en vedtagelse af forsla-
    get betyder, at fredningerne af Lærkesletten og Stejlepladsen
    fjernes.
    EL kan konstatere, at det er hensigten med lovforslaget,
    at der skal rejses fredningsforslag vedrørende Strandengen.
    Imidlertid giver lovforslaget mulighed for, at der på Lærke-
    sletten umiddelbart vest for Strandengen opføres boliger
    med helt op til 4.500 nye indbyggere. Det er uundgåeligt, at
    de nye indbyggere kommer til at få deres daglige gang hen
    over Strandengen for at nå hen til den nærmeste metrostati-
    on. Sandsynligvis kommer det til at ske via asfalterede og
    belyste stier, så der kan ikke efter Enhedslistens opfattelse
    være tale om, at Strandengen og dens sårbare dyre- og plan-
    tearter reelt og i praksis fredes. Dertil kommer, at belysnin-
    gen i og uden for det nye boligområde på Lærkesletten sand-
    synligvis vil være til skade for flere lysfølsomme insektar-
    ter, der i dag findes på Strandengen.
    EL konstaterer, at der med lovforslaget gives mulighed
    for at bebygge den indtil nu fredede Stejleplads i Køben-
    havns Sydhavn. Området er efter EL’s opfattelse et unikt
    område, som er en af de sidste rester af det gamle Køben-
    havn. Det fortæller en vigtig del af byens historie – nemlig
    historien om, at København er anlagt, ikke af Absalon, men
    af fiskere. Dette historiske åndehul skal nu fjernes, hvis lov-
    forslaget vedtages. Det vil efter EL’s opfattelse være et
    kæmpe tab.
    Grønne områder i København og naturværdier er generelt
    en knap ressource, som EL ønsker at værne om. EL kan
    konstatere, at denne prioritering deles af mange af de orga-
    nisationer, der har udtalt sig om lovforslaget. De samme or-
    ganisationer har gentagne gange demonstreret for at vise de-
    res modstand og gjort indsigelser til lovforslaget.
    Socialistisk Folkeparti og Radikale Venstre
    Socialistisk Folkeparti og Radikale Venstre har gennem
    årene prioriteret genfredning af Strandengen højt. Sociali-
    stisk Folkepartis og Radikale Venstres medlemmer af udval-
    Til lovforslag nr. L 153 Folketinget 2018-19
    AX023258
    get mener også, at Folketinget skal blande sig mindst muligt
    i det lokale plan- og fredningsarbejde. De fremsatte æn-
    dringsforslag skal ses i dette lys.
    Partierne forudsætter, at eventuelle stier gennem Strand-
    engen udføres med maksimalt hensyn til dyr og fauna.
    SF og RV ønsker samtidighed i processerne omkring af-
    fredning og fredning, men dette kan øjensynligt ikke lade
    sig gøre. Det er derfor afgørende for partiernes støtte til lov-
    forslaget, at Strandengen fredes på et senere tidspunkt.
    Der er forskel på fredninger. Strandengen skal fredes af
    hensyn til bevarelse af natur og biodiversitet i dette specielle
    område og med mindst muligt slid og påvirkning som følge
    af færdsel. Det er op til kommunen og fredningsnævnet at
    fastlægge rammerne herfor i en høringsproces med involve-
    ring af borgerne. Andre dele af Amager Fælled er fredet af
    hensyn til de rekreative naturværdier. Skal der dispenseres
    fra disse fredninger, fordi der ønskes etableret en vej til pro-
    jektområdet på Lærkesletten, bør det efter partiernes opfat-
    telse også ske efter en lokal proces, der involverer det lokale
    fredningsnævn.
    SF og RV mener, at affredning ved lov skal være en ab-
    solut undtagelse.
    4. Ændringsforslag med bemærkninger
    Æ n d r i n g s f o r s l a g
    Af et mindretal (SF og RV), tiltrådt af et mindretal (EL og
    ALT):
    Til § 1
    1) I den under nr. 1 foreslåede § 15 a affattes stk. 2 såle-
    des:
    »1. § 15 a, stk. 2, affattes således:
    »Stk. 2. Københavns Kommune indskyder et areal belig-
    gende på Selinevej Nord i Udviklingsselskabet By & Havn
    I/S, som forestår byudvikling af arealet. Arealets beliggen-
    hed fremgår af bilag 3. Arealet får status af byzone. Eksi-
    sterende afgørelser om naturfredning efter naturbeskyttel-
    sesloven gælder ikke for dette areal. Arealet udgår af den
    grønne kile udlagt i landsplandirektivet for hovedstadsområ-
    dets planlægning.««
    [Med den foreslåede bestemmelse udgår den del om, at der
    kan etableres fornøden vejadgang til arealer syd for Seline-
    vej Nord]
    2) I den under nr. 3 foreslåede affattelse af § 16, stk. 2,
    indsættes i 2. pkt. efter »stier«: », jf. dog stk. 3«.
    [Konsekvensrettelse af ændringsforslag nr. 3]
    3) Efter nr. 3 indsættes som nyt nummer:
    »01. I § 16 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:
    »Stk. 3. Bestemmelsen i stk. 2 om, at der ved denne lov
    kan foretages naturpleje og anlæg af stier, gælder ikke for
    Ørestad Fælled Kvarter.««
    [Med ændringsforslaget bliver Ørestad Fælled Kvarter om-
    fattet af bilag 1, hvorefter området ikke kan bebygges, be-
    nyttes til anlæg eller gøres til genstand for andre indgreb]
    B e m æ r k n i n g e r
    Til nr. 1
    Med ændringsforslaget udgår den del af lovforslaget,
    hvor naturbeskyttelseslovens § 15 om strandbeskyttelse af
    arealer syd for Selinevej Nord og eksisterende afgørelser om
    naturfredning efter naturbeskyttelsesloven for arealer, der
    omgrænser Selinevej Nord, ikke er til hinder for, at der ved
    udvidelse, forlængelse og lign. af eksisterende veje og stier i
    det henholdsvis strandbeskyttede og fredede område etable-
    res den fornødne vejadgang til betjening af området.
    Det foreslås, at § 15 a, stk. 2, 6. pkt., udgår, så der med
    lovforslaget ikke tages stilling til mulighed for fremtidig eta-
    blering af den fornødne vejadgang til betjening af området.
    Det vil herefter alene være op til de lokale plan- og fred-
    ningsmyndigheder at bestemme, hvorvidt der kan etableres
    den fornødne vejadgang gennem det henholdsvis fredede og
    strandbeskyttede område til betjening af området på Seline-
    vej Nord.
    Til nr. 2
    Der er tale om en konsekvensrettelse som følge af den
    foreslåede nye bestemmelse i § 16, stk. 3.
    Til nr. 3
    Det foreslås med det nye § 16, stk. 3, at naturområdet
    omfattet af bilag 1 om, at der må foretages naturpleje og an-
    læg af stier på området, ikke skal fastlægges ved lov for
    Ørestad Fælled Kvarter.
    Med den foreslåede bestemmelse kan der ikke foretages
    naturpleje eller anlæg af stier i området, hvilket ellers er til-
    fældet for det øvrige område omfattet af bilag 1. Der tages
    alene stilling til, at området ikke må bebygges. Spørgsmålet
    om anlæg af stier, naturpleje m.v. bestemmes af frednings-
    nævnet efter naturbeskyttelseslovens kapitel 6, såfremt en
    sag måtte blive rejst herom.
    Spørgsmålet om naturpleje eller anlæg af stier i området
    vil fredningsnævnet efter naturbeskyttelseslovens kapitel 6
    kunne træffe beslutning om, såfremt der på et senere tids-
    punkt rejses en fredningssag for området.
    Fredningsnævnet vil dermed også kunne bestemme, at
    der ikke skal anlægges stier i området.
    4. Udvalgsarbejdet
    Lovforslaget blev fremsat den 6. februar 2019 og var til
    1. behandling den 19. februar 2019. Lovforslaget blev efter
    1. behandling henvist til behandling i Transport-, Bygnings-
    og Boligudvalget.
    Oversigt over lovforslagets sagsforløb og dokumenter
    Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse med ud-
    valgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på Folketin-
    gets hjemmeside www.ft.dk.
    2
    Møder
    Udvalget har behandlet lovforslaget i 4 møder.
    Høringssvar
    Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været
    sendt i høring, og transport-, bygnings- og boligministeren
    sendte den 30. november 2018 dette udkast til udvalget, jf.
    Transport-, Bygnings- og Boligudvalget, alm. del – bilag 99.
    Den 6. februar 2019 sendte transport-, bygnings- og bolig-
    ministeren høringssvarene og et høringsnotat til udvalget.
    Bilag
    Under udvalgsarbejdet er der omdelt 12 bilag på lovfor-
    slaget.
    Skriftlige henvendelser
    Udvalget har under udvalgsarbejdet modtaget 7 skriftlige
    henvendelser om lovforslaget.
    Deputationer
    Udvalget har under udvalgsarbejdet modtaget 4 deputati-
    oner, der mundtligt har redegjort for deres holdning til lov-
    forslaget.
    Spørgsmål
    Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet 48 spørgsmål
    til transport-, bygnings- og boligministeren til skriftlig be-
    svarelse, som ministeren har besvaret.
    Kim Christiansen (DF) nfmd. Merete Dea Larsen (DF) Claus Kvist Hansen (DF) Mette Hjermind Dencker (DF)
    Jan Erik Messmann (DF) Henrik Brodersen (DF) Kristian Pihl Lorentzen (V) Hans Andersen (V)
    Hans Christian Schmidt (V) Jane Heitmann (V) Louise Schack Elholm (V) Carsten Kissmeyer (V) Leif Mikkelsen (LA)
    Villum Christensen (LA) Brigitte Klintskov Jerkel (KF) Christian Rabjerg Madsen (S) Erik Christensen (S)
    Kaare Dybvad (S) Lennart Damsbo-Andersen (S) fmd. Magnus Heunicke (S) Rasmus Prehn (S) Mette Reissmann (S)
    Daniel Toft Jakobsen (S) Henning Hyllested (EL) Øjvind Vilsholm (EL) Roger Courage Matthisen (ALT)
    Andreas Steenberg (RV) Karsten Hønge (SF) Kirsten Normann Andersen (SF)
    Inuit Ataqatigiit, Nunatta Qitornai, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.
    Socialdemokratiet (S) 46
    Dansk Folkeparti (DF) 37
    Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) 34
    Enhedslisten (EL) 14
    Liberal Alliance (LA) 13
    Alternativet (ALT) 10
    Radikale Venstre (RV) 8
    Socialistisk Folkeparti (SF) 7
    Det Konservative Folkeparti (KF) 6
    Inuit Ataqatigiit (IA) 1
    Nunatta Qitornai (NQ) 1
    Tjóðveldi (T) 1
    Javnaðarflokkurin (JF) 1
    3