Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
jm@jm.dk
Til brug for behandlingen af forslag til lov om ændring af retsplejeloven
(Styrkelse af politiets muligheder for efterforskning af kriminalitet på inter-
nettet) vedlægges en kommenteret høringsoversigt og kopi af de modtagne
høringssvar.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 21. januar 2019 til den 18. fe-
bruar 2019 været sendt i offentlig høring.
Søren Pape Poulsen
/
Mette Johansen
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K Dato: 12. marts 2019
Kontor: Strafferetskontoret
Sagsbeh: Martin Bank Nutzhorn
Jensen
Sagsnr.: 2018-731-0031
Dok.: 1025246
Retsudvalget 2018-19
L 197 Bilag 1
Offentligt


Retsudvalget 2018-19
L 197 Bilag 1
Offentligt


Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
jm@jm.dk
K O M M E N T E R E T O V E R S I G T
over
høringssvar vedrørende udkast til forslag til lov om ændring af rets-
plejeloven (Styrkelse af politiets muligheder for efterforskning af kri-
minalitet på internettet)
1. Høringen
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 21. januar 2019 til den 18. fe-
bruar 2019 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisatio-
ner mv.:
Østre og Vestre Landsret, samtlige byretter, Advokatrådet, Advokatsamfun-
det, Amnesty International, Copenhagen Business School, Juridisk Institut,
Danske Advokater, Danske Regioner, Den Danske Dommerforening, Det
Kriminalpræventive Råd, Direktoratet for Kriminalforsorgen, Dommerfuld-
mægtigforeningen, Domstolsstyrelsen, Foreningen af Offentlige Anklagere
Foreningen af Statsadvokater, Fængselsforbundet, HK Landsklubben Dan-
marks Domstole, HK Landsklubben Kriminalforsorgen, HK Landsklubben
Politiet, Institut for Menneskerettigheder, Justitia, KL, Kriminalforsorgsfor-
eningen, Københavns Universitet, Det Juridiske Fakultet, Landsforeningen
af Forsvarsadvokater, Landsforeningen KRIM, Politidirektørforeningen,
Politiforbundet, Retspolitisk Forening, Rigsadvokaten, Rigsombudsmanden
i Grønland, Rigsombudsmanden på Færøerne, Rigspolitiet, Rigsrevisionen,
Syddansk Universitet, Juridisk Institut, Aalborg Universitet, Juridisk Insti-
tut og Aarhus Universitet, Juridisk Institut.
Dato: 12. marts 2019
Kontor: Strafferetskontoret
Sagsbeh: Martin Bank Nutzhorn
Jensen
Sagsnr.: 2018-731-0031
Dok.: 1019144
Retsudvalget 2018-19
L 197 Bilag 1
Offentligt
2
Lovforslaget har endvidere været i høring hos Datatilsynet og Digitalise-
ringsstyrelsen.
Justitsministeriet har modtaget høringssvar fra:
Advokatrådet, Datatilsynet, Digitaliseringsstyrelsen, Dommerfuldmægtig-
foreningen, Domstolsstyrelsen, Institut for Menneskerettigheder, IT-Poli-
tisk Forening, Landsforeningen af Forsvarsadvokater, Politiforbundet, Rigs-
politiet, Rigsrevisionen, Sø- og Handelsretten, Vestre Landsret og Østre
Landsret.
Nedenfor er gengivet de væsentligste punkter i de modtagne høringssvar.
Justitsministeriets bemærkninger til høringssvarene er anført med kursiv.
2. Høringssvarene
2.1. Generelt om lovforslaget
Advokatrådet, Datatilsynet, Digitaliseringsstyrelsen, Dommerfuld-
mægtigforeningen, Landsforeningen af Forsvarsadvokater, Politifor-
bundet, Rigsrevisionen, Sø- og Handelsretten og Østre Landsret har
ikke haft bemærkninger til lovforslaget.
Vestre Landsret har ikke ønsket at udtale sig om lovforslaget.
2.2. Generelle bemærkninger om baggrunden for lovforslaget
IT-Politisk Forening anfører i sit høringssvar, at Justitsministeriet ikke har
godtgjort, at den foreslåede udvidelse af agentreglerne er nødvendig i for-
hold til bekæmpelse af de kriminalitetsformer, som er opregnet i lovforsla-
get. I den forbindelse peger IT-Politisk Forening bl.a. på, at Justitsministe-
riet alene har indhentet en faglig vurdering fra Rigspolitiet; at lovforslaget
kan ramme en række situationer, hvor internettet alene spille en perifer rolle
i forhold til den egentlige lovovertrædelse; at falske profiler på internettet
ikke er en efterforskningsmæssig udfordring, som internettet har skabt; og
at det tyder på, at dansk politi ikke i tilstrækkelig grad udnytter de efter-
forskningsmuligheder, som allerede eksisterer i forhold til kriminalitet be-
gået ved brug af internettet.
3
Det fremgår af pkt. 2.1.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger, at Rigs-
politiet vurderer, at en udvidet adgang til at anvende agenter i forbindelse
med politiets efterforskningsvirksomhed på internettet kan bidrage til en
mere effektiv bekæmpelse af kriminalitet, der begås på internettet.
Endvidere fremgår det, at Rigspolitiet har identificeret en række kriminali-
tetsformer, der hyppigt forekommer på internettet, og som typisk er vanske-
lige for politiet at efterforske inden for rammerne af de gældende agentreg-
ler, ligesom det fremgår, at Rigspolitiet vurderer, at disse udfordringer kan
imødegås ved en udvidelse af anvendelsesområdet for agentvirksomhed.
Justitsministeriet har indhentet en faglig udtalelse fra Rigspolitiet i forbin-
delse med udarbejdelsen af lovforslaget, idet Rigspolitiet er nærmest til at
beskrive, hvilke udfordringer, som politiet møder i sit daglige arbejde med
efterforskning af kriminalitet, der foregår ved brug af internettet.
Justitsministeriet finder ikke anledning til at tilsidesætte Rigspolitiets vur-
dering af nødvendigheden af en udvidelse af agentreglerne samt baggrun-
den herfor.
Endelig bemærkes det, at det er Justitsministeriets opfattelse, at politiet i
høj grad er opmærksom på vigtigheden af at bekæmpe kriminalitet, der be-
gås ved brug af internettet, og at der i den forbindelse anvendes forskellige
former for efterforskningsmetoder.
Den foreslåede ordning i lovforslaget har således til hensigt at styrke og ud-
vide de muligheder, som politiet allerede har og aktivt anvender under ef-
terforskning af kriminalitet, der begås ved brug af internettet.
2.3. Definitionen af at en lovovertrædelse begås ved brug af internettet
Rigspolitiet anfører i sit høringssvar, at det er uklart, om kravet om, at lo-
vovertrædelsen begås ved brug af internettet, indebærer, at al kommunika-
tion mellem politiet og udbyderen/sælgeren skal ske ved brug af internettet,
eller om det er tilstrækkeligt, at blot den indledende kontakt mellem politiet
og udbyderen/sælgeren er sket ved brug af internettet.
Justitsministeriet har i pkt. 2.1.3.1 i lovforslagets almindelige bemærknin-
ger præciseret, at det ikke er et krav, at al kommunikation mellem politiet
og gerningsmanden under hele forløbet sker ved brug af internettet, så
4
længe den indledende kontakt mellem politiet og gerningsmanden sket ved
brug af internettet.
2.4. Anvendelse af agentreglerne til efterforskning af allerede fuldbyr-
dede lovovertrædelser
Rigspolitiet anfører i sit høringssvar, at der savnes en redegørelse for, hvor-
vidt agentreglerne skal anvendes i efterforskning af sager, hvor lovovertræ-
delsen allerede er fuldbyrdet.
For så vidt angår spørgsmålet om hvorvidt agentreglerne skal anvendes i
efterforskning af sager, hvor lovovertrædelsen allerede er fuldbyrdet, er det
i pkt. 2.1.3.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger fremhævet, at hvor
politiet foretager efterforskningsmæssige handlinger, uden at der tilbydes
bistand til eller træffes foranstaltninger med henblik på at tilskynde nogen
til at udføre eller fortsætte en given lovovertrædelse, vil der ikke være tale
om agentvirksomhed. Dette vil som hidtil f.eks. være tilfældet, hvis lovover-
trædelsen på tidspunktet for politiets efterforskning allerede er fuldbyrdet.
Justitsministeriet har i pkt. 2.1.3.3 i lovforslagets almindelige bemærknin-
ger endvidere indsat et eksempel på, hvornår politiet vil kunne anvende
agentreglerne i forhold til efterforskning af sager om hæleri, hvis de almin-
delige betingelser for agentvirksomhed i øvrigt er opfyldt.
Det fremgår af eksemplet, at det således bl.a. kan være relevant for politiet
at udøve agentvirksomhed, hvis politiet ved hjælp af en falsk profil på et in-
ternetforum interagerer med den mistænkte hæler med henblik på at indgå
en aftale med hæleren om, at en køber ønsker at aftage hælervarerne. En
sådan aktiv efterforskning vil kræve, at politiet anvender agentreglerne, da
den kan siges at udgøre en medvirkenshandling fra politiets side. Der kan i
den forbindelse henvises til en lignende situation, som forelå i Østre Lands-
rets dom af 14. marts 2012 som optrykt i Ugeskrift for Retsvæsen 2012 side
2225 ff.
2.5. Bagatelgrænse for udøvelse af agentvirksomhed
Institut for Menneskerettigheder og Rigspolitiet anfører i deres hørings-
svar, at bagatelgrænsen for udøvelse af agentvirksomhed i forhold til efter-
forskning af sager om salg af hælervarer, narkotika og våben på internettet
bør beskrives nærmere. Endvidere anbefales det, at det i lovforslaget præci-
seres, at politiet ved bagatelagtige overtrædelser ikke er berettiget til at an-
5
vende agenter i efterforskningen, idet det af udkastet til lovforslag fremgår,
at politiet i sådanne tilfælde ikke er forpligtet til at anvende agenter. Ende-
lig bemærkes det i høringssvarene, at politiet omvendt ikke er forpligtet til
at anvende agenter i alle sager vedrørende efterforskning af lovovertrædel-
ser, som vurderes at være over bagatelgrænsen.
Justitsministeriet har i pkt. 2.1.3.4 og 2.1.3.5 i lovforslagets almindelige be-
mærkninger præciseret, at politiet ved efterforskning af lovovertrædelser,
som vurderes at falde under bagatelgrænsen, ikke vil kunne anvende agen-
ter.
Justitsministeriet bemærker i den forbindelse, at det af hensyn til politiets
muligheder for effektivt at kunne efterforske kriminalitet på internettet, som
måtte foregå på mange forskellige måder, ikke er muligt at sætte en fast
grænse for, hvornår en lovovertrædelse er af bagatelagtig karakter.
Justitsministeriet har dog for så vidt angår efterforskning af sager om
narkotika og våben præciseret, at politiet i vurderingen af, om en konkret
lovovertrædelse falder under bagatelgrænsen, f.eks. kan lægge vægt på lo-
vovertrædelsens omfang og farlighed. For så vidt angår efterforskning af
sager om hæleri fremgår det allerede af lovforslaget, at sager om salg af
hælervarer af meget lav økonomisk værdi vil falde under bagatelgrænsen.
Det bemærkes, som det også fremgår af høringssvarene, at politiet ikke vil
være forpligtet til at anvende agenter i efterforskning af lovovertrædelser,
som vurderes at være over bagatelgrænsen. Det fremgår således allerede af
den gældende ordlyd af retsplejelovens § 754 a, stk. 1, at politiet må an-
vende agenter i efterforskning af kriminalitet, når betingelserne i bestem-
melsens nr. 1-3 er opfyldt.
Endvidere fremgår det af pkt. 2.1.3.1 i lovforslagets almindelige bemærk-
ninger, at politiet »gives mulighed for at anvende agenter som led i efter-
forskningen« af nærmere opregnede kriminalitetsformer, og det er således
klart, at der ikke er tale om en pligt til at anvende agenter i disse sager.
2.6. Provokationsforbuddet
IT-Politisk Forening bemærker i sit høringssvar, at agenter ikke må forøge
en lovovertrædelses omfang eller grovhed og anfører, at det generelt vil
være vanskeligere for politiet at vurdere risikoen for at forøge kriminalite-
tens omfang eller grovhed, når efterforskningen og agentvirksomheden sker
6
på internettet. IT-Politisk Forening fremhæver i den forbindelse eksempler,
der efter IT-Politisk Forenings opfattelse viser, at der særligt vil være en ri-
siko for at forøge kriminalitetens omfang i sager om hæleri og børneporno-
grafi, som foregår ved brug af internettet.
Justitsministeriet forstår IT-Politisk Forenings bemærkninger som bemærk-
ninger og overvejelser vedrørende provokationsforbuddet, som er nærmere
beskrevet i pkt. 2.1.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger. Heraf frem-
går bl.a., at brugen af agenter ikke må bevirke en forøgelse af lovovertræ-
delsens omfang og grovhed, jf. retsplejelovens § 754 b, stk. 1.
Med den foreslåede ordning ændres der ikke på den øvre grænse for anven-
delsen af agentreglerne. Politiet vil således som hidtil i hvert enkelt tilfælde
skulle respektere provokationsforbuddet og handle inden for disse grænser
ved udøvelse af agentvirksomhed.
Som det fremgår af pkt. 2.1.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger og
af ordlyden af retsplejelovens § 754 b, stk. 1, må politiet ikke bevirke en for-
øgelse af omfanget eller grovheden af lovovertrædelsens omfang eller grov-
hed. Heri ligger der således en forudsætning om, at efterforskningen ved
brug af agentregler skal vedrøre en konkret lovovertrædelse.
2.7. Jurisdiktion
IT-Politisk Forening anbefaler i sit høringssvar, at det i lovforslaget præ-
ciseres, at agentvirksomhed på internettet kun kan iværksættes, hvis der ikke
hersker nogen tvivl om, at de kriminelle forhold er omfattet af dansk juris-
diktion. Som begrundelse herfor anfører IT-Politisk Forening, at politiet i
det fysiske rum uden store vanskeligheder kan sikre sig, at et forhold falder
ind under dansk strafferetlig jurisdiktion. Dette finder IT-Politisk Forening
ikke gør sig gældende på tilsvarende vis, når lovovertrædelser begås ved
brug af internettet.
Med den foreslåede ændring i lovforslaget udvides agentreglerne til at om-
fatte nærmere opregnede former for kriminalitet, hvor politiet i dag ikke kan
anvende agentreglerne, fordi disse lovovertrædelse har en strafferamme på
under 6 år og således ikke opfylder betingelsen i retsplejelovens § 754 a,
stk. 1, nr. 3.
Det bemærkes i den forbindelse, at politiet således allerede i dag kan an-
vende agenter til efterforskning af kriminalitet, der begås ved brug af inter-
7
nettet, når der blot er tale om lovovertrædelser, som kan straffes med
fængsel i 6 år eller derover.
Justitsministeriet vurderer på den baggrund, at der ikke er behov for at præ-
cisere nærmere, at agentvirksomhed på internettet kun kan iværksættes, hvis
der ikke hersker nogen tvivl om, at lovovertrædelsen er omfattet af dansk
jurisdiktion.
2.8. Økonomiske konsekvenser
Domstolsstyrelsen udtaler i sit høringssvar, at en gennemførelse af lovfor-
slaget vil kunne medføre flere straffesager, herunder ved domstolene. På den
baggrund vil Domstolsstyrelsen følge sagsudviklingen nøje.
Justitsministeriet bemærker, at det fortsat er vurderingen, at lovforslaget
ikke vil medføre økonomiske konsekvenser af betydning for politiet, idet den
udvidede mulighed forudsættes udnyttet ved anvendelse af eksisterende res-
sourcer.
Ligeledes vil eventuelle merudgifter for anklagemyndighed, kriminalforsorg
og domstole som følge af den udvidede mulighed for politiet til at anvende
agenter afholdes inden for myndighedernes eksisterende rammer.
Der henvises til pkt. 3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
3. Lovforslaget i forhold til lovudkastet
Der er foretaget følgende indholdsmæssige ændringer af lovforslagets be-
mærkninger i forhold til det udkast til lovforslag, som blev sendt i høring:
- I lovforslagets bemærkninger er det præciseret, at det ikke er et krav,
at al kommunikation mellem politiet og gerningsmanden under hele
forløbet sker ved brug af internettet, så længe den indledende kon-
takt mellem politiet og gerningsmanden sket ved brug af internettet.
- Der er i lovforslagets bemærkninger indsat et eksempel på en situa-
tion om efterforskning af hæleri, som vil være omfattet af den fore-
slåede udvidelse af agentreglerne.
- Det er for så vidt angår bagatelgrænsen ved efterforskning af over-
trædelser af lovgivningen om euforiserende stoffer og lovgivningen
om våben og eksplosivstoffer uddybet i bemærkningerne, at der bl.a.
kan lægges vægt på lovovertrædelsens omfang og farlighed.
8
Desuden er der foretaget forskellige præciseringer mv. af lovforslagets be-
mærkninger i forhold til det udkast til lovforslag, som blev sendt i høring.
Der er også i lovteksten samt bemærkningerne foretaget mindre ændringer
af lovteknisk og korrekturmæssig karakter.