Fremsat den 12. marts 2019 af Marie Krarup (DF), Alex Ahrendtsen (DF), Pernille Bendixen (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF), Karina Due (DF), Søren Espersen (DF), Martin Henriksen (DF), Christian Langballe (DF), Peter Skaarup (DF) og Dorthe Ullemose (DF)

Fremsat den 12. marts 2019 af Marie Krarup (DF), Alex Ahrendtsen (DF), Pernille Bendixen (DF),
Kristian Thulesen Dahl (DF), Karina Due (DF), Søren Espersen (DF), Martin Henriksen (DF), Christian Langballe (DF),
Peter Skaarup (DF) og Dorthe Ullemose (DF)
Forslag til folketingsbeslutning
om Den Europæiske Menneskerettighedskonvention
Folketinget pålægger regeringen inden udgangen af indeværende kalenderår at ophæve inkorporeringsloven til Den Europæ-
iske Menneskerettighedskonvention og at tage initiativ til, at Danmark får et forbehold over for Den Europæiske Menneskeret-
tighedskonvention, som sikrer, at den danske regering fremover kan føre den udlændingepolitik, der er flertal for i Folketinget.
Beslutningsforslag nr. B 144 Folketinget 2018-19
AX023218
Bemærkninger til forslaget
Forslaget er en delvis genfremsættelse af beslutningsfor-
slag nr. B 18, folketingsåret 2016-17. Der henvises til
www.folketingstidende.dk, Folketingstidende 2016-17, til-
læg F, B 18 som fremsat, tillæg B, betænkning over B 18,
og tillæg F, møde 29 kl. 15:21 og møde 39 kl. 12:57, hvor
der er nye indledende bemærkninger, der begrunder gen-
fremsættelsen.
Den 30. november 2018 indgik regeringen (Venstre, Libe-
ral Alliance og Det Konservative Folkeparti) og Dansk Fol-
keparti aftale om finansloven for 2019, og en vigtig del af
aftalen vedrører det såkaldte paradigmeskift. Paradigmeskif-
tet er udtryk for en ændret holdning og tilgang til flygtninge
og familiesammenførte til flygtninge, der kommer til Dan-
mark. Hidtil har fokus været på integration i det danske
samfund med varigt ophold for øje.
Fokus bliver fremover, at mange flere flygtninge og fami-
liesammenførte til flygtninge fremover skal rejse ud af Dan-
mark, når der bliver ro i deres oprindelsesområde. Nogle ho-
vedpunkter fra paradigmeskiftet er:
– Opholdstilladelser til flygtninge skal fremover alene ud-
stedes med henblik på »midlertidigt ophold« i Danmark. I
dag får nogle flygtninge ophold »med mulighed for varigt
ophold«.
– Der indsættes en ny bestemmelse i udlændingeloven,
som betyder, at myndighederne skal inddrage eller nægte at
forlænge en opholdstilladelse i alle tilfælde, »hvor det ikke
er i strid med Danmarks internationale forpligtelser«.
– Dermed skal myndighederne »i modsætning til i dag –
gå til grænsen af de konventionsmæssige forpligtelser«, når
der træffes afgørelse om inddragelse eller nægtelse af for-
længelse af en opholdstilladelse.
– Den tilknytning, som et barn har opnået til Danmark,
indtil det er fyldt 8 år, vil ikke »i udgangspunktet« skulle
indgå i vurderingen af, om barnet og familien kan blive i
Danmark.
– I integrationsloven vil regeringen og DF fjerne afsnittet:
»Loven har endelig til formål at sikre, at nyankomne udlæn-
dinge har kendskab til, at en vellykket integration er en for-
udsætning for meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladel-
se«.
– Fra »dag 1« skal flygtninge og familiesammenførte have
besked om, at opholdet er midlertidigt, og at indsatsen rettet
mod job og selvforsørgelse ikke ændrer på, at man skal
vende tilbage til sit hjemland, så snart beskyttelsesbehovet
ophører.
– Integrationsprogrammet for alle nyankomne flygtninge
ændrer navn til et »selvforsørgelses- og hjemrejseprogram«.
– Navnet på integrationsydelsen ændres til »selvforsørgel-
ses- og hjemrejseydelse«.
– Flygtninges retskrav på permanente boliger ophæves.
– Satsen for selvforsørgelses- og hjemrejseydelsen (den
hidtidige integrationsydelse) og overgangsydelsen for enlige
forsørgere nedsættes med 2.000 kr. pr. måned.
– Satsen for selvforsørgelses- og hjemrejseydelse og over-
gangsydelse for samboende og gifte forsørgere nedsættes
med 1.000 kr. pr. person pr. måned – svarende til 2.000 kr.
pr. husstand.
– Flere flygtninge får adgang til repatrieringspenge. Det
gælder bl.a. flygtninge fra Syrien, der har været i Danmark i
mere end 1 år. Det skal få flere til at rejse hjem.
– Med inspiration fra Tyskland indføres regler om et loft
over familiesammenføring til flygtninge. Loftet bliver dog
kun aktiveret i tilfælde af en stor tilstrømning til Danmark.
Hovedpunkterne fra finanslovsaftalen er ved at blive ud-
møntet i konkret lovgivning og vil på mange måder forandre
udlændingepolitikken til det bedre i de kommende år.
Finanslovsaftalen indeholder mange gode takter, og det er
aftalt, at danske myndigheder skal inddrage eller nægte at
forlænge en opholdstilladelse i alle tilfælde, hvor det ikke er
»i strid med Danmarks internationale forpligtelser«, og skal
»gå til grænsen af de konventionsmæssige forpligtelser, når
der træffes afgørelse om inddragelse eller nægtelse af for-
længelse af en opholdstilladelse«.
Så langt så godt. Finanslovsaftalen er god for Danmark og
viser, at et ansvarligt flertal i Folketinget kan komme et
langt stykke ad vejen med at styre Danmarks udlændingepo-
litik. Desværre har et flertal i Folketinget for årtier siden
bundet Danmark til Den Europæiske Menneskerettigheds-
konvention (EMRK), hvor specielt konventionens artikel 8
om ret til respekt for privat- og familieliv lægger hindringer
i vejen for at føre en fornuftig politik.
Forslagsstillerne ønsker i lyset af paradigmeskiftet, der
støttes af et bredt flertal i Folketinget, at drøfte med Folke-
tingets partier, om ikke det ville være en logisk følge af den
nye politik på udlændingeområdet at ophæve inkorpore-
ringsloven til Den Europæiske Menneskerettighedskonventi-
on og at tage initiativ til, at Danmark får et forbehold over
for Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, som
sikrer, at den danske regering fremover kan føre den udlæn-
dingepolitik, der er flertal for i Folketinget.
Uagtet at man politisk måtte være uenig heri, må man
medgive, at en ophævelse af inkorporeringsloven er en lo-
gisk følge af paradigmeskiftet, og det er en debat herom,
som forslagsstillerne ønsker.
Nedenstående bemærkninger er uændret fra beslutnings-
forslag nr. B 18, folketingsåret 2016-17, og indeholder en
række eksempler på domme, der er afsagt i strid med den
politik, der ønskes ført i Danmark.
Bemærkninger fra beslutningsforslag nr. B 18
»Den Europæiske Menneskerettighedskonvention
(EMRK) blev vedtaget af Europarådet i 1950 af ti nationer.
Danmark var blandt disse. Flere nationer har efterfølgende
2
tilsluttet sig konventionen. I dag er 47 nationer forpligtet af
konventionen, som trådte i kraft i 1953. Formålet med kon-
ventionen er at beskytte menneskerettigheder og fundamen-
tale frihedsrettigheder. Det officielle navn er således også
konvention til beskyttelse af menneskerettigheder og grund-
læggende frihedsrettigheder (Den Europæiske Menneskeret-
tighedskonvention – ændret ved 11. og 14. tillægsprotokol
med tillægsprotokollerne 1, 4, 6, 7, 12, 13 og 16, Den Euro-
pæiske Menneskerettighedsdomstol).
EMRK blev til som følge af de grusomheder, der blev be-
gået under anden verdenskrig. Men situationen i dag er en
helt anden, end den var for over 60 år siden. Meget har ænd-
ret sig siden konventionens vedtagelse, og Den Europæiske
Menneskerettighedsdomstols praksis har udviklet konventi-
onen på en måde, som er ude af trit med de europæiske be-
folkningers ønske. Konventionen imødekommer således ik-
ke de udfordringer, vi står over for i dag, såsom internatio-
nal terrorisme, massiv immigration fra ikkevestlige lande
osv. Helt konkret forhindrer konventionen Danmark i at føre
den udlændingepolitik, som der ellers er et flertal for i Fol-
ketinget. Et eksempel er et bredt politisk flertals ønske om,
at det skal være nemmere at udvise dybt kriminelle udlæn-
dinge. Dette forhindres ofte på grund af konventionens arti-
kel 8 om ret til respekt for privat- og familieliv.
Menneskerettighedskonventionens artikel 8 lyder således:
»1. Enhver har ret til respekt for sit privatliv og familieliv,
sit hjem og sin korrespondance.
2. Ingen offentlig myndighed kan gøre indgreb i udøvel-
sen af denne ret, undtagen for så vidt det sker i overensstem-
melse med loven og er nødvendigt i et demokratisk samfund
af hensyn til den nationale sikkerhed, den offentlige tryghed
eller landets økonomiske velfærd, for at forebygge uro eller
forbrydelse, for at beskytte sundheden eller sædeligheden el-
ler for at beskytte andres ret og frihed.« (ibid.).
Det er bl.a. andet artikel 8, der gang på gang får Danmarks
Højesteret til at omstøde udvisningsdomme af hærdede kri-
minelle. Det er selvsagt uacceptabelt, at hensynet til dybt
kriminelle udlændinges familieliv skal stå over hensynet til
danskernes almene sikkerhed. En af de mest kendte og ab-
surde sager, hvor Højesteret har afvist at udvise en dybt kri-
minel udlænding, er den såkaldte Levakovic-sag. Sagen dre-
jer sig om den kriminelle Gimi Levakovic, som gennem sin
kriminelle karriere sammenlagt har 23 domme, og som sam-
let er idømt 10 års fængsel. Sidste år blev han idømt 18 må-
neders fængsel for trusler og besiddelse af en pistol. I høje-
steretsdommen, som blev afsagt den 12. maj 2016, afviste
retten således at udvise Levakovic med henvisning til
EMRK artikel 8 (Højesterets dom afsagt torsdag den 12. maj
2017, Sag 258/2015).
Retten i Næstved var den 6. august 2015 nået frem til, at
Levakovic godt kunne udvises. Det land, som Levakovic
skulle have været udvist til, såfremt Højesteret var nået frem
til samme resultat som byretten, var Kroatien. Det virker
helt forkert, at en EU-borger ikke kan udvises til et andet
EU-land. Demokratiet er de facto sat ud af kraft, for ingen
almindelige danskere forstår jo rimeligheden i, at en person
med så mange kriminelle forhold bag sig ikke kan udvises af
Danmark på grund af en menneskerettighedskonvention.
Det var aldrig medlemsstaternes hensigt, at retten til respekt
for privat- og familieliv skulle lægge bånd på landenes ret til
selv at bestemme, hvem som kan opholde sig i landet. Den
Europæiske Menneskerettighedsdomstol har derfor udvidet
konventionens anvendelse, således at der er sket en skæv-
vridning mellem medlemsstaternes oprindelige hensigt og
domstolens fortolkning af konventionen.
Et flertal af Folketingets partier har ytret ønske om en mo-
dernisering af konventionen. Således har Liberal Alliances
Christina Egelund udtalt: »Der er et stærkt behov for at få
moderniseret og revideret Den Europæiske Menneskerettig-
hedskonvention, og formandskabet er en fin anledning for
Danmark til at stille sig i spidsen for det arbejde, for vi har
en stærk internationale stemme på området« (»Konventio-
nen hindrer Danmark i at føre den ønskede udlændingepoli-
tik«, Berlingske, den 15. juli 2016). Og om ændringer af
konventionen har Det Konservative Folkepartis Mette Ab-
ildgaard således udtalt: »Det bør være højt på den europæ-
iske dagsorden« (ibid.). Også Socialdemokratiet har ytret
ønske om en modernisering. Ane Halsboe-Jørgensen udtaler
således: »Vi synes, det giver mening med fælles spilleregler,
men de spilleregler skal også følge med tiden og afspejle de
udfordringer, vi står med i dag. Det er en politisk opgave, og
så kan det godt give mening at se på, om de skal justeres.«
(ibid.). Og Venstres Marcus Knuth har udtalt: »Vi mener, at
konventionen på et tidspunkt skal moderniseres og især den
del, der handler om at kunne udvise kriminelle udlændinge«
(ibid.). Ingen lovgivning eller konvention er urørlig, og det
er Folketinget, der vedtager og ændrer love. Det er klart, at
når Folketinget har underskrevet en konvention, så respekte-
rer og overholder Folketinget konventionen. Men befolknin-
gen forventer, at Folketinget ligeledes kan handle i forhold
til særlige situationer, hvor kriminelle udlændinge gemmer
sig bag konventioner (»Alle – undtagen Højesteret og Lis-
beth Zornig - ønsker Levankovic udvist«, Berlingske, den
12. maj 2016).
F.eks. kan den, der dømmes for overtrædelse af straffelo-
vens kapitel 12 og 13, ved dom frakendes sin danske ind-
fødsret (bekendtgørelse af lov nr. 422 af 7. juni 2004 om
dansk indfødsret § 8 B. EMRK trådte i kraft for mere end 60
år siden. For at sikre retsfølelsen samt indfri borgernes for-
ventninger om, at EMRK fortsat er i overensstemmelse med
den måde, resten af samfundet har udviklet sig på, er det
nødvendigt at ændre og modernisere EMRK og sikre, at Den
Europæiske Menneskerettighedsdomstols praksis igen kom-
mer til at følge medlemslandenes ønsker. EMRK har en sær-
status i dansk ret, da EMRK som den eneste menneskeretli-
ge konvention er inkorporeret i dansk ret og derfor har en
stærkere retskildeværdi end andre konventioner.
En model til at ændre og modernisere EMRK kunne være,
at Folketinget pålægger regeringen at opsige EMRK, jf.
konventionens artikel 58, og derefter genindtræder i konven-
tionen med et forbehold om, at Danmark ikke anser sig for-
pligtet af EMRK artikel 8 i forbindelse med udvisning af ud-
lændinge, jf. artikel 57. Desuden kan Folketinget træde et
3
skridt tilbage og ophæve inkorporeringsloven (Lov nr. 750
af 19. oktober 1998 om Den Europæiske Menneskerettig-
hedskonvention), således at EMRK blot er ratificeret på ni-
veau med øvrige menneskeretlige konventioner. Ratifikation
betyder, at et land tiltræder en international aftale og forplig-
ter sig juridisk over for de øvrige medlemslande til en kon-
vention. Modsat en inkorporeret konvention har en ratifice-
ret en begrænset retskildeværdi i dansk ret, da den ikke kan
påberåbes direkte over for en privat person.
Danmark har tiltrådt en række yderligere konventioner,
som også indeholder en beskyttelse af retten til respekt for
privat- og familieliv. Hvis det i praksis viser sig, at disse
konventioner forhindrer, at Danmark fører en ønsket udlæn-
dingepolitik, vil Dansk Folkeparti efterfølgende stille for-
slag om, at et lignende forbehold tages i forhold til FN᾽s
konvention om borgerlige og politiske rettigheder, FN᾽s bør-
nekonvention og FN᾽s handicapkonvention, eller at regerin-
gen tager initiativ til at ændre EU᾽s charter om grundlæg-
gende rettigheder.
Med indeværende forslag ønsker forslagsstillerne således
at sikre, at den danske regering tager initiativ til, at Danmark
får et forbehold over for EMRK artikel 8, således at Dan-
mark fremover kan føre den udlændingepolitik, der er flertal
for i Folketinget. I 2017 overtager Danmark formandsskabet
for Europarådets Ministerkomité, og det er en glimrende
chance for at få sat gang i en modernisering af konventio-
nen. Men der er ingen grund til at vente så længe. Regerin-
gen bør allerede nu begynde at forberede initiativer til æn-
dringer af konventionen.«
4
Skriftlig fremsættelse
Marie Krarup (DF):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved
at fremsætte: Forslag til folketingsbeslutning om Den Europæiske
Menneskerettighedskonvention.
(Beslutningsforslag nr. B 144)
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
5