Fremsat den 12. marts 2019 af Martin Henriksen (DF), Alex Ahrendtsen (DF), Pernille Bendixen (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF), Karina Due (DF), Søren Espersen (DF), Marie Krarup (DF), Christian Langballe (DF), Peter Skaarup (DF) og Dorthe Ullemose (DF)

Tilhører sager:

Aktører:


    AX23219

    https://www.ft.dk/RIpdf/samling/20181/beslutningsforslag/B142/20181_B142_som_fremsat.pdf

    Fremsat den 12. marts 2019 af Martin Henriksen (DF), Alex Ahrendtsen (DF), Pernille Bendixen (DF),
    Kristian Thulesen Dahl (DF), Karina Due (DF), Søren Espersen (DF), Marie Krarup (DF), Christian Langballe (DF),
    Peter Skaarup (DF) og Dorthe Ullemose (DF)
    Forslag til folketingsbeslutning
    om udvidet tolkegebyr
    Folketinget pålægger regeringen at stramme reglerne for adgang til betalt tolkehjælp, så der som udgangspunkt opkræves
    tolkegebyr for alle tolkeydelser for udlændinge, der har opholdt sig i Danmark i mere end 3 år.
    Beslutningsforslag nr. B 142 Folketinget 2018-19
    AX023219
    Bemærkninger til forslaget
    Den 31. maj 2018 vedtog et flertal i Folketinget bestående
    af regeringen (V, LA og KF), Socialdemokratiet og Dansk
    Folkeparti sundhedsministerens lovforslag nr. L 213 om æn-
    dring af sundhedsloven, der fastsatte regler for egenbetaling
    for tolkebistand (jf. Folketingstidende 2017-18, tillæg A, L
    213 som fremsat, tillæg B, betænkning over L 213, og tillæg
    F, møde 85 kl. 11.14, møde 103 kl. 14.16 og møde 105 kl.
    10.10).
    Lovforslaget udmøntede en del af »Aftale om finansloven
    for 2018«, hvor der var enighed om at indføre et gebyr for
    fremmedsprogstolkning i sundhedsvæsenet for personer, der
    har været bosat i Danmark i mere end 3 år.
    Udgangspunktet om betaling af gebyr kan bl.a. fraviges
    for personer, der på grund af f.eks. alder og/eller nedsat fy-
    sisk eller psykisk funktionsevne ikke er i stand til at tilegne
    sig og anvende danskkundskaber. Reglerne om, at der skal
    opkræves gebyr for tolkebistand, gælder ikke for personer
    fra det tyske mindretal i Danmark, der har behov for tolkebi-
    stand for at kunne anvende det tyske sprog, og for tolkning
    til og fra det grønlandske og færøske sprog. Loven har haft
    virkning siden den 1. juli 2018.
    I foråret 2018 etablerede Finansministeriet en arbejds-
    gruppe, der skal undersøge mulighederne for at udvide mu-
    ligheden for tolkegebyr til andre områder i den offentlige
    sektor. Arbejdet er endnu ikke tilendebragt, omend det har
    stået på i meget lang tid. Efter forslagsstillernes opfattelse
    bør det være muligt for Folketingets partier at tage stilling
    til, om ordningen skal udvides.
    Regeringspartiet Liberal Alliance har i februar 2019 meldt
    klart ud, at partiet ønsker, at udlændinge med mere end tre
    års ophold i Danmark selv skal betale for alle tolkeydelser.
    Forslagsstillerne er enige i, at ordningen skal udstrækkes til
    at gælde for alle tolkeydelser, der ydes til udlændinge med
    mere end 3 års ophold i Danmark. Det skal være udgangs-
    punktet. Det er rimeligt, at man efter 3 års ophold i Dan-
    mark enten har lært så meget dansk, at man kan begå sig i
    samfundet uden tolk, eller at man har et arbejde, der giver
    en løn, så man selv kan betale for tolkeydelser.
    Danske kommuner brugte i 2017 227 millioner kroner på
    tolkeydelser, hvilket er en stigning på 78 pct. siden 2014,
    fremgår det af TV2.dk den 18. februar 2019, »Trods advars-
    ler: Partier er klar til at udvide tolkegebyret«.
    2
    Skriftlig fremsættelse
    Martin Henriksen (DF):
    Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved
    at fremsætte: Forslag til folketingsbeslutning om udvidet tolkegebyr.
    (Beslutningsforslag nr. B 142)
    Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
    forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
    3