Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 28. november 2013

Tilhører sager:

Aktører:


    AX15381

    https://www.ft.dk/RIpdf/samling/20131/lovforslag/L3/20131_L3_som_vedtaget.pdf

    Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 28. november 2013
    Forslag
    til
    Lov om ændring af lov om fremme af energibesparelser i bygninger
    (Godkendelsesordning for virksomheder, der leverer rådgivning og projektstyring m.v. i forbindelse med energirenovering af
    bygninger)
    § 1
    I lov om fremme af energibesparelser i bygninger, jf.
    lovbekendtgørelse nr. 636 af 19. juni 2012, foretages
    følgende ændring:
    1. Efter kapitel 9 a indsættes:
    »Kapitel 9 b
    Godkendelsesordning for virksomheder, der leverer
    rådgivning og projektstyring m.v. i forbindelse med
    energirenovering af bygninger
    § 24 f. Virksomheder godkendes efter regler fastsat i
    medfør af § 24 g til at levere
    1) kortlægning af en bygnings energibesparelsesmulighe-
    der, herunder afdækning af en energirenoverings kon-
    sekvenser for komfort og indeklima i bygningen,
    2) udarbejdelse af en plan, herunder udfyldelse af et stan-
    darddokument, om energibesparelsesmuligheder og for
    renovering og
    3) tilbudsindhentning og projektstyring vedrørende gen-
    nemførelse af energibesparelsestiltag.
    Stk. 2. Klima-, energi- og bygningsministeren kan fastsæt-
    te regler om indholdet af ydelserne efter stk. 1.
    Stk. 3. Klima-, energi- og bygningsministeren kan fastsæt-
    te regler om markedsføringen af en virksomhed godkendt
    efter regler fastsat i medfør af § 24 g, om virksomhedens op-
    lysningspligt over for bygningsejeren, om, at virksomhedens
    ydelser leveres efter Almindelige Bestemmelser for teknisk
    Rådgivning og bistand, om, at virksomheden skal anvende
    en bestemt beregningsmetode og et bestemt datagrundlag,
    og om virksomhedens udlevering af beregninger m.v., der
    ligger bag kortlægningen af en bygnings energibesparelses-
    muligheder, til bygningsejeren.
    § 24 g. Klima-, energi- og bygningsministeren fastsætter
    regler om en frivillig godkendelsesordning for virksomhe-
    der, der leverer rådgivning og projektstyring m.v. i forbin-
    delse med energirenovering af bygninger, jf. dog stk. 2. Mi-
    nisteren kan desuden offentliggøre en liste over godkendte
    virksomheder.
    Stk. 2. Klima-, energi- og bygningsministeren kan fastsæt-
    te regler om afgrænsning af, hvilke typer bygninger der er
    omfattet af en godkendelsesordning efter regler udstedt i
    medfør af stk. 1.
    Stk. 3. Godkendelse efter regler udstedt i medfør af stk. 1
    er betinget af, at virksomheden dokumenterer, at relevante
    medarbejdere i virksomheden opfylder krav om uddannelse,
    løbende efteruddannelse og erhvervserfaring, jf. stk. 4, og at
    virksomheden har et kvalitetsstyringssystem, jf. stk. 5.
    Stk. 4. Klima-, energi- og bygningsministeren fastsætter
    nærmere krav om uddannelse, løbende efteruddannelse og
    erhvervserfaring efter stk. 3.
    Stk. 5. En virksomheds kvalitetsstyringssystem, jf. stk. 3,
    skal enten være certificeret af et certificerende organ eller
    godkendt af en kontrolinstans. Godkendte kvalitetsstyrings-
    systemer skal løbende efterprøves af en godkendt kontrolin-
    stans.
    Stk. 6. Klima-, energi- og bygningsministeren kan fastsæt-
    te nærmere regler om kvalitetsstyringssystemets indhold,
    omfang, vedligeholdelse og efterprøvelse.
    Stk. 7. Omkostninger i forbindelse med godkendelse og
    efterprøvning eller certificering af en virksomheds kvalitets-
    styringssystem afholdes af den enkelte virksomhed.
    Stk. 8. Klima-, energi- og bygningsministeren kan fastsæt-
    te regler om tilbagekaldelse og bortfald af godkendelser ud-
    stedt efter regler fastsat i medfør af stk. 1.
    § 24 h. Klima-, energi- og bygningsministeren kan efter
    forhandling med erhvervs- og vækstministeren fastsætte reg-
    ler om en godkendelsesordning for kontrolinstanser og om
    en akkrediteringsordning for certificerende organer, der kan
    Til lovforslag nr. L 3 Folketinget 2013-14
    Klima-, Energi- og Bygningsmin.,
    Energistyrelsen, j.nr. 2676/1976-0005
    AX015381
    godkende eller certificere kvalitetsstyringssystemer for virk-
    somheder, der er godkendt efter regler udstedt i medfør af
    § 24 g. Klima-, energi- og bygningsministeren og erhvervs-
    og vækstministeren kan offentliggøre en liste over godkend-
    te kontrolinstanser.
    Stk. 2. Klima-, energi- og bygningsministeren kan i for-
    bindelse med en godkendelsesordning for kontrolinstanser
    efter stk. 1 fastsætte regler om, at klima-, energi- og byg-
    ningsministeren eller erhvervs- og vækstministeren godken-
    der og efterprøver kontrolinstanserne og træffer afgørelse
    om tilbagekaldelse eller bortfald af godkendelse for kontrol-
    instanserne.
    Stk. 3. Henlægger erhvervs- og vækstministeren sine be-
    føjelser efter regler udstedt i medfør af stk. 1 og 2 til en in-
    stitution under Erhvervs- og Vækstministeriet, kan erhvervs-
    og vækstministeren fastsætte regler om klageadgang, herun-
    der at klage ikke kan indbringes for anden administrativ
    myndighed.
    § 24 i. Klima-, energi- og bygningsministeren fastsætter
    regler om midlertidig eller lejlighedsvis levering af tjeneste-
    ydelser og nærmere betingelser for udførelse af erhvervet
    for virksomheder, der er godkendt som kontrolinstanser eller
    akkrediteret som certificerende organer efter regler udstedt i
    medfør af § 24 h, stk. 1, og er etableret i et andet EU-land, et
    EØS-land eller et land, som EU har indgået aftale med her-
    om.«
    § 2
    Loven træder i kraft den 5. december 2013.
    Folketinget, den 28. november 2013
    ANNE BAASTRUP
    / Karen J. Klint
    2