L 141 - svar på spm. 15, om operationer for at etablere en mødom udføres i overensstemmelse med lov om informeret samtykke, fra sundhedsministeren
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: Forslag til lov om ændring af lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed. (Regulering af nåleakupunktur på brystkassen og forbud mod konstruktion af en kunstig hymen (jomfruhinde)). (Spørgsmål 15)
- Parallelomdelt på: Forslag til lov om ændring af lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed. (Regulering af nåleakupunktur på brystkassen). (Spørgsmål 15)
- Parallelomdelt på: Forslag til lov om ændring af lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed. (Forbud mod konstruktion af en kunstig hymen (jomfruhinde)). (Spørgsmål 15)
Aktører:
SUU L 141 - svar på spm. 15.docx
https://www.ft.dk/samling/20181/lovforslag/L141/spm/15/svar/1564140/2027473.pdf
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 14. februar 2019 stillet følgende spørgsmål nr. 15 (L 141 – forslag til lov om ændring af lov om autorisation af sund- hedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed (Regulering af nåleakupunktur på brystkassen og forbud mod konstruktion af hymen (jomfruhinde))) til sundhedsmini- steren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Peder Hvelplund (EL). Spørgsmål nr. 15: ”Vil ministeren redegøre for, om operationer for at etablere en mødom udføres i overensstemmelse med lov om informeret samtykke, idet indgrebet hverken kan ga- rantere en blødning eller har nogen egentlig effekt, i det en jomfruelig mødom er ba- seret på myter?” Svar: Om det enkelte indgreb udføres i overensstemmelse med sundhedslovens bestem- melser om informeret samtykke, afhænger af, om patienten har givet samtykke til indgrebet på grundlag af fyldestgørende information fra sundhedspersonens side. Sundhedslovens kapitel 5 fastsætter den grundlæggende hovedregel om, at al be- handling i sundhedsvæsenet skal være baseret på patientens informerede samtykke. Det fremgår af sundhedslovens § 21, at den sundhedsperson, der er ansvarlig for be- handlingen, er forpligtet til at drage omsorg for, at informeret samtykke indhentes. Efter sundhedslovens § 15, stk. 1, må ingen behandling indledes eller fortsættes uden patientens informerede samtykke, medmindre der er tale om mindreårige og patien- ter, der varigt mangler evnen til at give informeret samtykke, samt ved øjeblikkeligt behandlingsbehov. Efter sundhedslovens § 15, stk. 3, forstås et informeret samtykke efter loven som et samtykke, der er givet på grundlag af fyldestgørende information fra sundhedsperso- nens side, jf. sundhedslovens § 16, hvorefter patienten har ret til at få information om sin helbredstilstand og om behandlingsmulighederne, herunder om risiko for komplikationer og bivirkninger. Efter sundhedslovens § 17, stk. 1, kan en patient, der er fyldt 15 år, selv give informe- ret samtykke til behandling. Det vurderes, at indgrebet i dag kan foretages inden for autorisationslovens rammer under iagttagelse af autorisationslovens § 17, hvorefter en autoriseret sundhedsper- Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg Holbergsgade 6 DK-1057 København K T +45 7226 9000 F +45 7226 9001 M sum@sum.dk W sum.dk Dato: 11-03-2019 Enhed: SPOLD Sagsbeh.: DEPSIST Sagsnr.: 1802690 Dok. nr.: 832400 Sundheds- og Ældreudvalget, Sundheds- og Ældreudvalget, Sundheds- og Ældreudvalget 2018-19 L 141 , L 141 A , L 141 B Offentligt Side 2 son er forpligtet til at udvise omhu og samvittighedsfuldhed under udøvelse af sin virksomhed. Med venlig hilsen Ellen Trane Nørby / Signe Struberga