L 144 - svar på spm. 2 om kommentar til den interne henvendelse af 27/2-19 fra Lisbeth Lindevang Johansen, fra beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T +45 72 20 50 00
E bm@bm.dk
www.bm.dk
CVR 10172748
11. marts 2019
J.nr. 2019 - 1440
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
lov@ft.dk
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 27. februar 2019 stillet følgende spørgsmål nr.
2 (L 144 – bilag 7), som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 2:
”Ministeren bedes kommentere den interne henvendelse af 27. februar 2019 fra
Lisbeth Lindevang Johansen”
Svar:
Regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Dansk Folkeparti, Det Ra-
dikale Venstre og Ny Alliance indgik den 28. februar 2008 en aftale om en jobplan,
som skulle skaffe mere arbejdskraft i Danmark.
Skattenedslaget udmøntede en del af denne aftale og blev indført i 2008. Hensigten
var at give den enkelte større økonomisk tilskyndelse til at blive længere på ar-
bejdsmarkedet.
For at øge beskæftigelsen blandt disse seniorer, indførte man et særligt skattened-
slag på op til 100.000 kr. for 64-årige i arbejde, der har arbejdet fuld tid, siden de
var 60 år. Aftaleparterne var enige om, at seniornedslaget alene skulle være en
midlertidig ordning. Den gjaldt således kun til og med årgang 1952.
Ved indførelsen lagde aftaleparterne samtidig vægt på, at skattenedslagsordningen
skulle virke fremadrettet og dermed motivere de personer, der ikke allerede havde
taget stilling til, om de ville gå på efterløn eller pension, til at fortsætte på arbejds-
markedet. Dermed gjaldt ordningen først for personer, der fyldte 64 år i 2010 eller
senere, dvs. for årgang 1946 og frem.
Formålet med ordningen var således at give økonomisk tilskyndelse til mulige ef-
terlønsmodtagere og pensionister til at blive på arbejdsmarkedet og ikke være en
form for belønning til de personer, som der måtte antages allerede at have truffet
valget om at blive på arbejdsmarkedet.
Den samme tankegang ligger til grund for seniorpræmien, som regeringen (Ven-
stre, Det Konservative Folkeparti og Liberal Alliance) og Dansk Folkeparti aftalte
at indføre med finanslovsaftalen for 2019. Seniorpræmien har til hensigt at give
den enkelte større økonomisk tilskyndelse til at blive længere på arbejdsmarkedet.
Beskæftigelsesudvalget 2018-19
L 144 endeligt svar på spørgsmål 2
Offentligt
2
Årgang 1953 begyndte at nå folkepensionsalderen på 65 år fra d. 1. januar 2018.
Hvis man havde valgt at omfatte årgang 1953, ville det betyde, at der vil blive ud-
betalt seniorpræmie til nogle, som allerede har arbejdet det første år efter at have
nået folkepensionsalderen, og som allerede havde truffet denne beslutning. Hvis
årgang 1953 også omfattes (med delvist tilbagevirkende kraft), vurderes det, at be-
skæftigelseseffekten af ændret adfærd for denne årgang vil være begrænset.
Således ville seniorpræmien i sagens natur ikke have kunnet påvirke deres beslut-
ning, idet seniorpræmien blev aftalt med finanslovsaftalen for 2019, som indgået i
november 2018 og udmøntet ved dette lovforslag. Hvis årgang 1953 skulle omfat-
tes, skønnes det med usikkerhed, at præmieudbetalingerne til denne årgang ville
udgøre i størrelsesordenen 300 mio. kr.1
, svarende til ca. 230 mio. kr. efter tilbage-
løb (før en eventuel begrænset adfærdsvirkning).
I disse tilfælde ville ordningen i øvrigt kunne blive genstand for kritik fra de perso-
ner i årgang 1953, som ikke valgte at arbejde det første år efter folkepensionsalde-
ren, da de i så fald kunne have valgt at arbejde et år mere, såfremt de havde vidst,
at de kunne have fået udbetalt seniorpræmie som følge heraf.
Årgang 1954 begynder at nå folkepensionsalderen på 65,5 år fra den 1. juli 2019 og
er således den tidligste årgang, der kan tage reglerne om seniorpræmien med i de-
res overvejelser, når de indretter deres arbejdsliv efter at have nået folkepensions-
alderen. Derfor træder ordningen i kraft fra netop denne dato.
Det er dermed de konkrete tidspunkter for indgåelse af aftalerne og ikrafttræden af
reglerne om skattenedslag og seniorpræmien, der medfører, at årgang 1953 ikke
omfattes af de økonomiske tilskyndelser til at blive længere på arbejdsmarkedet.
Venlig hilsen
Troels Lund Poulsen
1
Skønnet for årgang 1953 er baseret på de samme fremskrivningsforudsætninger for årgang
1954 og fremefter. I skønnet er der ikke taget højde for, at en del af det faktiske beskæfti-
gelsesomfang for denne årgang på nuværende tidspunkt kan observeres i registerdata.