Fremsat den 28. november 2013 af ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri (Karen Hækkerup)

Fremsat den 28. november 2013 af ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri (Karen Hækkerup)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om indendørs hold af drægtige søer og gylte
(Forbud mod fiksering i løbe- og kontrolafdelingen m.v.)
§ 1
I lov om indendørs hold af drægtige søer og gylte, jf.
lovbekendtgørelse nr. 255 af 8. marts 2013, foretages
følgende ændringer:
1. I Lovens titel ændres »drægtige søer og gylte« til: »gylte,
goldsøer og drægtige søer«.
2. Som fodnote til lovens titel indsættes:
»1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører de-
le af Rådets direktiv 2008/120/EF af 18. december 2008 om
fastsættelse af mindstekrav med hensyn til beskyttelse af
svin (kodificeret udgave), EU-tidende 2009, nr. L 47, side
5.«
3. I §§ 1,3 og 4 ændres »drægtige søer og gylte« til: »gylte,
goldsøer og drægtige søer«.
4. I § 2 indsættes som stk. 3 og 4:
»Stk. 3. Ved goldso forstås en so efter fravænning og ind-
til løbning.
Stk. 4. Ved drægtig so forstås en so fra løbning og indtil
faring.«
5. I § 3 ændres »De Europæiske Fællesskabers« til: »Den
Europæiske Unions«.
6. I § 5 indsættes før stk. 1 som nyt stykke:
»Søer skal fra fravænning og indtil 4 uger efter løbning
være løsgående i løsdriftssystemer i større eller mindre
grupper. Tilsvarende gælder for gylte fra indsættelse i stald
eller staldafsnit med henblik på løbning og indtil 4 uger efter
løbning. Enkelte dyr, som er aggressive, er blevet angrebet
af andre svin eller er syge eller skadede, kan dog opstaldes
midlertidigt i individuelle stier eller i aflastningsstier. Gold-
søer kan i den egentlige brunstperiode opstaldes i individu-
elle stier eller enkeltdyrsbokse i højst tre dage, såfremt det
vurderes, at dyret på grund af sin adfærd kan skade sig selv
eller andre dyr.«
Stk. 1 bliver herefter stk. 2.
7. I § 6, stk. 3, indsættes som 2. pkt.:
»Dog kan gylte, der inden løbning holdes i grupper på
færre end seks dyr, holdes i løsdriftssystemer med stier, der
ikke på noget sted er smallere end 2,4 m.«
8. I § 7, 1. pkt., ændres »Hvor drægtige søer og gylte holdes
i enkeltdyrsbokse i de første fire uger efter løbning,« til:
»Hvor goldsøer holdes i enkeltdyrsbokse, jf. § 5, stk. 1, 4.
pkt.,«.
9. I § 7 a, stk. 1, 1. pkt., ændres »drægtige søer og gylte« til:
»gylte, goldsøer og drægtige søer« og »§ 5, 2. pkt.« ændres
til: »§ 5«.
10. I § 8 ændres »drægtige søer og gylte« til: »gylte, goldsø-
er og drægtige søer«.
11. I § 9 ændres »Drægtige søer og gylte« til: »Gylte, gold-
søer og drægtige søer«.
12. I § 9 a ændres »Drægtige søer og gylte« til: »Goldsøer,
drægtige søer og drægtige gylte«.
§ 2
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2015.
Stk. 2. § 1, nr. 6 og nr. 10, har virkning fra den 1. januar
2035 for hold af gylte, goldsøer og drægtige søer i:
1) bygninger, der inden den 1. januar 2015 er taget i brug
til hold af gylte, goldsøer og drægtige søer, medmindre
bygningerne undergår en større ombygning,
2) bygninger, der inden den 1. januar 2015 er taget i brug
til hold af gylte, goldsøer og drægtige søer, og som un-
dergår ændringer, herunder tilbygninger, der sker på
Lovforslag nr. L 88 Folketinget 2013-14
Fødevaremin.,
Fødevarestyrelsen, j.nr. 2013-15-2301-01264
AH005044
baggrund af en tilladelse eller godkendelse, jf. lov om
miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug og lov om miljø-
beskyttelse, der er meddelt før den 1. januar 2015, eller
en tilladelse eller godkendelse, jf. lov om miljøgodken-
delse m.v. af husdyrbrug og lov om miljøbeskyttelse,
der meddeles efter den 1. januar 2015 som følge af en
ansøgning indgivet til kommunen inden den 1. januar
2015, eller
3) nyopførte eller genopførte bygninger til hold af gylte,
goldsøer og drægtige søer, der opføres på baggrund af
en tilladelse eller godkendelse, jf. lov om miljøgodken-
delse m.v. af husdyrbrug og lov om miljøbeskyttelse,
der er meddelt før den 1. januar 2015, eller en tilladelse
eller godkendelse, jf. lov om miljøgodkendelse m.v. af
husdyrbrug og lov om miljøbeskyttelse, der meddeles
efter den 1. januar 2015 som følge af en ansøgning ind-
givet til kommunen inden den 1. januar 2015.
Stk. 3. Bestemmelserne i §§ 7 og 10 i lov om indendørs
hold af drægtige søer og gylte, jf. lovbekendtgørelse nr. 255
af 8. marts 2013, finder anvendelse på de i stk. 2, nr. 1-3
nævnte bygninger i perioden indtil den 1. januar 2035.
2
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Baggrunden for lovforslaget
3. Lovforslagets indhold
3.1. Gældende ret
3.1.1. Lov om indendørs hold af drægtige søer og gylte
3.1.2. Bekendtgørelse om beskyttelse af svin
3.2. Lovforslagets indhold
3.2.1. Arbejdsgruppen om hold af svins overvejelser og anbefalinger
3.2.2. Løsgående søer og gylte i løbe- og kontrolafdelingen
3.2.3. Ikrafttrædelsestidspunkt og overgangsbestemmelser
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet
6. Administrative konsekvenser for borgerne
7. Miljømæssige konsekvenser
8. Forholdet til EU-retten
9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
10. Sammenfattende skema
1. Indledning
Formålet med lovforslaget er at sikre en bedre velfærd for
søer og gylte, der holdes indendørs til landbrugsmæssigt for-
mål. Lovforslaget omfatter søer i perioden fra fravænning
og indtil fire uger efter løbning og gylte i perioden fra ind-
sættelse i stald eller staldafsnit med henblik på løbning og
indtil fire uger efter løbning.
Det foreslås, at søer i perioden fra pattegrisenes fravæn-
ning og indtil 4 uger efter løbning og for gyltes vedkom-
mende i perioden fra indsættelse i stald eller staldafsnit og
indtil fire uger efter løbning alene må holdes i systemer,
hvor de er løsgående. De nævnte perioder svarer under sæd-
vanlige driftsformer til den tid, hvor søer og gylte opholder
sig i løbe- og kontrolafdelingen.
Lovforslaget indebærer således et forbud mod fiksering af
søer og gylte i løbe- og kontrolafdelingen.
Der er allerede lovkrav om, at søer og gylte skal være løs-
gående i løsdriftssystemer fra senest 4 uger efter løbning
indtil 7 dage før forventet faring (løsdrift i drægtighedsstal-
den). Dette krav gælder fra 1. januar 2013 for alle bedrifter i
Danmark. Det foreslåede krav om, at søer og gylte skal være
løsgående i løbe- og kontrolafdelingen, vil medføre, at søer
og gylte i Danmark kommer til at gå løse i en væsentlig stør-
re del af deres produktive liv. Uden krav om, at søer og gyl-
te skal være løsgående i løbe- og kontrolafdelingen, er søer
løsgående i drægtighedsstalden svarende til ca. 55 % af de-
res produktive liv. Med kravet om, at søer og gylte skal væ-
re løsgående i løbe- og kontrolafdelingen, bliver de løsgåen-
de i ca. 80 % af tiden.
Forslaget indebærer, at søer og gylte i løbe- og kontrolaf-
delingen skal være opstaldet i løsdrift i større eller mindre
grupper. I den forbindelse foreslås det, at allerede gældende
arealkrav til opstaldning i løsdriftssystemer fastholdes, og
således også skal gælde for søer og gylte i løbe- og kontrol-
afdelingen.
Enkelte dyr, som er aggressive, er blevet angrebet af andre
svin eller er syge eller skadede, kan opstaldes midlertidigt i
individuelle stier eller aflastningsstier. I forhold til goldsøer
vil det endvidere efter en konkret vurdering være muligt at
opstalde disse i individuelle stier eller enkeltdyrsbokse i
højst tre dage i den egentlige brunstperiode, såfremt det vur-
deres, at dyret på grund af sin adfærd kan skade sig selv el-
ler andre dyr.
Der foreslås endvidere visse mindre ændringer af loven
som følge af, at loven med indførelse af krav om, at søer og
gylte skal være løsgående i løbe- og kontrolafdelingen også
vil komme til at omfatte søer og gylte, som ikke er drægtige.
Det foreslås, at lovændringen træder i kraft den 1. januar
2015 for nybyggeri, genopførte bygninger og større ombyg-
ninger, og med en overgangsordning frem til 1. januar 2035
for eksisterende bygninger.
2. Baggrunden for lovforslaget
Lovforslaget fremsættes på baggrund af anbefaling fra Ar-
bejdsgruppen om hold af svin i arbejdsgruppens rapport
»Arbejdsgrupperapport om hold af svin, december 2010«. I
rapporten anbefaler arbejdsgruppen, at der indføres et for-
bud mod fiksering af søer og gylte i løbeafdelingen.
3
Arbejdsgruppen blev første gang nedsat i 1998 og siden
nedsat igen i 2003 og 2007. Arbejdsgruppens arbejde og an-
befalinger har således også tidligere dannet grundlag for
lovgivning om hold af svin, herunder lov nr. 404 af 26. juni
1998 om indendørs hold af drægtige søer og gylte.
Ved nedsættelsen i januar 2007 omfattede arbejdsgrup-
pens kommissorium blandt andet, jf. rapporten, at arbejds-
gruppen skulle foretage en undersøgelse og en vurdering af
forholdene for svin i produktionen og komme med eventuel-
le forslag til ændringer af lovgivningen med henblik på at
forbedre de dyrevelfærdsmæssige forhold for svin. Arbejds-
gruppens undersøgelse og vurdering skulle tage udgangs-
punkt i den tilgængelige videnskabelige forskning på områ-
det, herunder de forskningsresultater, som måtte foreligge
fra Aarhus Universitet, Det Jordbrugsvidenskabelige Fakul-
tet (nu Institut for Husdyrvidenskab).
Arbejdsgruppens arbejde skulle i første omgang blandt an-
det omfatte søers pladsbehov og brug af farebokse til faren-
de og diegivende søer. Arbejdsgruppen undersøgte og vur-
derede derefter søers pladsbehov både i løbe- og kontrolaf-
delingen og i farestalden.
Der var i arbejdsgruppen enighed om, at det på sigt bør
være forbudt at fiksere søer og gylte, men arbejdsgruppen
fandt ikke, at et sådant forbud skulle gennemføres i farestal-
den førend der forelå viden om, hvordan en økonomisk ren-
tabel omlægning til løse søer i farestalden kunne gennemfø-
res i praksis, ligesom arbejdsgruppen fandt, at der manglede
viden om, hvordan et krav om løse søer i farestalden nærme-
re burde udformes.
Arbejdsgruppen anbefalede på den baggrund i sin oven-
nævnte rapport fra december 2010, at der gennemføres et
forbud mod fiksering i løbe- og kontrolafdelingen, dvs. at
søer og gylte skal være løsgående i løbe- og kontrolafdelin-
gen, samt på længere sigt et forbud mod fiksering i farestal-
den.
3. Lovforslagets indhold
3.1. Gældende ret
3.1.1. Lov om indendørs hold af drægtige søer og gylte
Den gældende lov om indendørs hold af drægtige søer og
gylte, jf. lovbekendtgørelse nr. 255 af 8. marts 2013, bygger
på anbefalinger fra arbejdsgruppen om hold af svin. Med lo-
ven er også implementeret Rådets direktiv 91/630/EØF af
19. november 1991 om fastsættelse af mindstekrav med
hensyn til beskyttelse af svin (svinedirektivet), der med se-
nere ændringer er konsolideret ved Rådets direktiv
2008/120/EF af 18. december 2008.
Der er i loven alene krav om, at søer og gylte skal være
løsgående i løsdriftssystemer i større eller mindre grupper
fra senest 4 uger efter løbning og indtil 7 dage før forventet
faring (krav om løsdrift i drægtighedsstalden). Dette følger
af § 5 i loven.
Det er således efter lovens regler tilladt at holde søer og
gylte fikserede i enkeltdyrsbokse i perioden fra fravænning
– for gyltes vedkommende fra indsættelse i stald eller stald-
afsnit – indtil 4 uger efter løbning.
I lovens § 6 er der fastsat konkrete arealkrav, som gælder,
når søer og gylte holdes i løsdriftssystemer. Loven indehol-
der krav til det frit tilgængelige stiareal i sådanne løsdrifts-
systemer afhængig af, hvor mange søer og gylte, der går
sammen, ligesom der er krav til stidimensioner og til ud-
formning af gulve, jf. §§ 6, 7 og 7 a.
Loven indeholder i § 8 krav om overbrusningsanlæg eller
anden tilsvarende anordning i løsdriftssystemer, således at
dyrenes kropstemperatur kan reguleres.
Loven indeholder i § 9 og § 9 a krav om, at drægtige søer
og gylte skal have permanent adgang til en tilstrækkelig
mængde halm eller andet manipulerbart materiale, der kan
opfylde deres behov for beskæftigelses- og rodemateriale
samt adgang til en tilstrækkelig mængde halm, fyldigt foder
eller foder med højt fiberindhold, der kan give mæthedsfø-
lelse og opfylde deres behov for at tygge.
Det følger af § 7 i loven, at hvor drægtige søer og gylte
holdes i enkeltdyrsbokse i de første fire uger efter løbning,
skal der være mindst 90 cm fast gulv målt fra krybbens bag-
kant, og at boksene skal være indrettet således, at hvert svin
kan lægge sig samt hvile og rejse sig uden besvær.
Kravet om løsdrift fra senest 4 uger efter løbning og indtil
7 dage før forventet faring indgik i den oprindelige affattelse
af lov nr. 404 af 26. juni 1998 om hold af drægtige søer og
gylte, der trådte i kraft den 1. januar 1999. For hold af dræg-
tige søer og gylte i bygninger, der var taget i brug før lovens
ikrafttræden, var der fastsat en 15-årig overgangsperiode,
således at kravet først skulle være opfyldt for alle bedrifter
den 1. januar 2014.
Ved lov nr. 295 af 30. april 2003 blev overgangsperioden
imidlertid ændret, så kravet om løsdrift i drægtighedsstalden
nu skal være opfyldt for alle bedrifter den 1. januar 2013.
Ændringen skete på baggrund af et EU-retligt krav om løs-
drift i perioden fra 4 uger efter løbning til en uge før det for-
ventede faretidspunkt gældende for alle bedrifter fra den 1.
januar 2013.
3.1.2. Bekendtgørelse om beskyttelse af svin
Bekendtgørelse nr. 323 af 6. maj 2003 om beskyttelse af
svin (med senere ændringer) finder anvendelse på bedrifter
med svin, der holdes indelukket med henblik på avl og op-
fedning.
Ved svin forstås i bekendtgørelsen et svin i enhver alder,
uanset om det opdrættes til avl eller opfedning.
Af § 6 i bekendtgørelsen følger, at opbinding af svin er
forbudt.
Efter bekendtgørelsens § 12 skal svinestalde være indret-
tet således, at hvert svin kan lægge sig samt hvile og rejse
sig uden besvær, og samtlige svin skal have adgang til et fy-
sisk og temperaturmæssigt behageligt lejeareal, der er til-
strækkeligt drænet og rent, og som gør det muligt for alle
dyrene at ligge ned samtidig. Endvidere skal svin som ud-
gangspunkt kunne se andre svin.
4
Af § 10 fremgår, at hvis svin opstaldes flokvis, skal der
træffes foranstaltninger til at forhindre slagsmål, der går ud
over normal adfærd. Svin, der udviser vedvarende aggressi-
vitet overfor andre dyr, eller som er ofre for denne aggressi-
vitet, skal midlertidigt isoleres eller holdes på afstand af
flokken. Stien, hvor dyret opstaldes, skal være udformet så-
ledes, at hvert dyr let kan vende sig, hvis dette ikke er i
modstrid med specifik veterinærrådgivning.
Af § 11 fremgår det, at svin, som holdes i flok, men som
er syge eller skadede, kan opstaldes midlertidigt i sygestier,
herunder i individuelle stier.
I bekendtgørelsens § 16 stilles der ydermere krav om, at
gulvene hverken må være glatte eller ujævne, så der er risi-
ko for, at svinene kommer til skade, og at de skal være ud-
formet, konstrueret og vedligeholdt således, at svin, der står
eller ligger på dem, ikke kommer til skade eller udsættes for
lidelse. Gulvene skal være tilpasset svinenes størrelse og
vægt og danne en hård, jævn og stabil overflade. Endelig
skal udlagt strøelse være rent, tørt og uskadeligt for svinene.
Af § 20, stk. 2 i bekendtgørelsen fremgår, at for ikke-
drægtige søer og gylte finder bestemmelserne om beskæfti-
gelses- og rodemateriale i lov om indendørs hold af drægti-
ge søer og gylte tilsvarende anvendelse. § 20, stk. 2 henviser
til bestemmelsen i § 9 i lov om indendørs hold af drægtige
søer og gylte.
Af § 21 i bekendtgørelsen fremgår, at efter fravænning og
indtil løbning skal hver so have adgang til en tilstrækkelig
mængde halm, fyldigt foder eller andet foder med højt fiber-
indhold, der kan give mæthedsfølelse og opfylde soens be-
hov for at tygge. Bestemmelsen svarer til bestemmelsen i §
9 a i lov om indendørs hold af drægtige søer og gylte.
Bekendtgørelsens kapitel 5 indeholder særlige bestemmel-
ser vedrørende søer og gylte. Efter § 23 i bekendtgørelsen
skal søer og gylte, der holdes i løsdriftssystemer, holdes i
stabile grupper eller flokke, der skal blandes mindst muligt.
Endelig fremgår det af bekendtgørelsens § 29, at de krav
til det frit tilgængelige stiareal, som følger af § 6, stk. 1 i lov
om udendørs hold af drægtige søer og gylte, jf. ovenfor, og-
så gælder for andre søer, der holdes i flok.
3.2. Lovforslagets indhold
3.2.1. Arbejdsgruppen om hold af svins overvejelser og an-
befalinger
Arbejdsgruppen om hold af svin har i sin rapport fra de-
cember 2010, jf. ovenfor under pkt. 2, anført, at fiksering af
søer er forbundet med en række velfærdsmæssige konse-
kvenser, som må antages at være nogenlunde de samme,
uanset på hvilket tidspunkt i den produktionsmæssige cyklus
søerne fikseres.
Ved fiksering forstås den situation, hvor søerne er opstal-
det i en boks, som de ikke kan vende sig i. Søerne er deri-
mod ikke fikseret i den forstand, at de ikke kan rejse eller
lægge sig uden besvær, eller at de er bundet i boksene.
Arbejdsgruppen har i sin rapport peget på forskningsresul-
tater vedrørende fiksering af søer i farestalden, som bl.a. vi-
ser, at fiksering har en direkte negativ effekt på søers mulig-
hed for at termoregulere, hvortil kommer, at fikserede søer
ofte støder på inventaret, når de rejser og lægger sig, hvilket
kan medføre hudskader. Fikseringen indebærer herudover
bl.a. negativ påvirkning af søers muskelstyrke, negativ sund-
hedsmæssig effekt på søers klove og ben, fortykning af hu-
den, reduceret hjerte-kar-sundhed, reduceret knoglestyrke
og generel forhøjet sygelighed. Endvidere har arbejdsgrup-
pen henvist til, at forskning viser, at forekomsten af stress
hos fikserede søer i form af øget hjertefrekvens og forhøjet
koncentration af stresshormon er højere end hos løsgående
søer.
Arbejdsgruppen peger endvidere på, at søer i den såkaldte
forbrunst, som begynder 2-3 dage efter fravænning og efter-
følges af den egentlige brunst, som varer 2-3 dage, er meget
aktive, rastløse og motiverede for social kontakt sammenlig-
net med andre perioder af deres produktive liv. Gennem de
2-3 dage, som den egentlige brunst varer, brydes søernes
døgnrytme endvidere af hyppige perioder på 1-1,5 timer,
hvor søerne udfører stor social aktivitet (i form af snusen,
flankepuf, bestigning af andre søer og spontan indtagen af
ståpositur foran orneboksen). Disse perioder efterfølges af
korte hvileperioder af cirka samme varighed. Denne aktivi-
tet er en del af søernes naturlige brunstadfærd, og den er
igangsat og reguleret af hormoner, der initierer ægløsning
og brunst. Fiksering af søer i brunstperioden hindrer, at den
stærkt indre styrede motivation kan komme til udtryk, hvil-
ket kan medføre stress og frustration.
Arbejdsgruppen har desuden påpeget, at gruppeopstald-
ning (modsat fiksering i enkeltdyrsbokse) af søer før brun-
sten, dvs. ved indsættelse i løbe- og kontrolafdeling, i prak-
sis giver søerne bedre muligheder for at danne en rangorden
med mindre voldsom aggression end for søer, som først
gruppeopstaldes i drægtighedsafdelingen. Dette skal ses i
sammenhæng med, at der fra 1. januar 2013 gælder et krav
om løsdrift i drægtighedsstalden for alle bedrifter, jf. oven-
for under pkt. 3.1.1. Gruppeopstaldes søerne sammen før
brunsten, kan dette desuden i sig selv medvirke til at dæmpe
rangkampenes varighed og derved reducere forekomsten og
graden af social stress, idet de hormonelle ændringer for-
bundet med brunst øger søernes motivation for tæt social
kontakt, og derved dæmper den sociale aggression, som nor-
malt ses nogle dage efter gruppering.
Arbejdsgruppen har endelig henvist til, at der i dag fore-
ligger god viden om egnede management- og opstaldnings-
forhold af søer holdt i grupper under brunst.
For så vidt angår de økonomiske konsekvenser af at indfø-
re krav om løsdrift i løbe- og kontrolafdelingen samt i fare-
stalden har Fødevareøkonomisk Institut ved Københavns
Universitet (nu Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi,
Københavns Universitet) udarbejdet en rapport med økono-
miske analyser, der har dannet grundlag for arbejdsgruppen
om hold af svins anbefalinger.
Der er i økonomirapporten foretaget en beregning af de
driftsøkonomiske konsekvenser på bedriftsniveau af produk-
tionssystemer med løsdrift i henholdsvis løbe- og kontrolaf-
delingen og farestalden. På bedriftsniveau er beregningen
5
foretaget ud fra en modelbedrift med ca. 1.000 årssøer, sva-
rende til ca. 1 promille af den samlede produktionskapacitet
i Danmark. Endvidere er disse beregninger på driftsniveau
opregnet til sektorniveau.
Beregningerne er fortaget ud fra en række forskellige sce-
narier for løsdriftssystemer i både løbe- og kontrolafdelin-
gen og farestalden og på baggrund af økonomiske nøgletal
for branchen over en længere årrække.
Uanset hvilket scenarium, der anvendes, viser beregnin-
gerne, at der er betydelige meromkostninger forbundet med
at udvide kravene til løsdrift i forhold til den nuværende si-
tuation, hvor der kun er krav om løsdrift i drægtighedsstal-
den. Meromkostningerne ved at omlægge til løsdrift i løbe-
og kontrolafdelingen er dog betydeligt mindre end ved at
indføre krav om løsdrift i farestalden. Meromkostningerne
vedrører både bygningsinvesteringer som følge af øgede
arealkrav, øget arbejdstidsforbrug til management af løsdrift
samt en række øvrige driftsomkostninger.
På sektorniveau vil det, alt efter valg af model og over-
gangsbestemmelser, føre til et årligt gennemsnitligt tab for
erhvervet på mellem 190 mio. kr. og 1.125 mio. kr. For kon-
sekvenserne af den i lovforslaget foreslåede model for løs-
gående søer og gylte i løbe- og kontrolafdelingen henvises
til pkt. 5 nedenfor vedrørende de administrative og økono-
miske konsekvenser for erhvervslivet. Sektoranalysen viser,
at valget af overgangsperiode har stor betydning for størrel-
sen af det tab, sektoren kan imødese som følge af overgang
til løsdrift i produktionssystemet.
Beregningerne viser endvidere, at de økonomiske forskel-
le mellem de forskellige produktionssystemer ikke er større
end de forskelle i økonomiske resultater, som man i praksis
finder mellem de bedste og de dårligste smågriseproducen-
ter, hvilket skyldes forskelle i kvaliteten af management. Et
lovkrav om løsdrift i løbe- og kontrolafdelingen kan derfor
være med til at øge forskellene mellem producenterne, hvil-
ket kan forstærke strukturudviklingen i landbruget, herunder
navnlig ved at smågriseproducenterne med de bedste resul-
tater overtager produktionen fra dem, der har dårligere re-
sultater.
Kravet om øget løsdrift i dansk svineproduktion vil med-
føre, at kravene til svineproduktion i Danmark vil overstige
kravene i EU (svinedirektivet), hvor der fra 1. januar 2013
kun er krav om løsdrift fra senest 4 uger efter løbning indtil
7 dage før forventet faring (løsdrift i drægtighedsstalden).
På sektorniveau er det på denne baggrund vurderingen, at
merinvesteringerne som udgangspunkt ikke vil føre til større
indtjening i sektoren. Det skyldes bl.a., at dansk svinepro-
duktion arbejder i et åbent marked, hvor størstedelen af pro-
duktionen eksporteres, og chancen for at overvælte omkost-
ningerne til forbedret dyrevelfærd på forbrugerne derfor er
lille.
På baggrund af arbejdsgruppens overvejelser har der væ-
ret enighed i arbejdsgruppen om, at det bør være forbudt at
fiksere søer og gylte i løbe- og kontrolafdelingen. Under
henvisning til de analyseresultater, som er fremkommet i
den økonomiske rapport fra Fødevareøkonomisk Institut ved
Københavns Universitet (nu Institut for Fødevare- og Res-
sourceøkonomi, Københavns Universitet), har arbejdsgrup-
pen dog fundet, at et forbud mod fiksering i løbe- og kon-
trolafdelingen først bør træde i kraft for nybyggeri om en år-
række. I den forbindelse har arbejdsgruppen bemærket, at
selv om man i Danmark har lang erfaring med løsgående sø-
er i løbe- og kontrolafdelingen, vil det – navnlig af hensyn
til de økonomiske konsekvenser af et forbud mod fiksering
– være hensigtsmæssigt, hvis erhvervet indrømmes en frist,
som kan sikre, at et forbud mod fiksering i løbe- og kontrol-
afdelingen vil kunne gennemføres på en så ansvarlig måde
som muligt.
Arbejdsgruppen har derfor anbefalet, at der i lovgivningen
indføres et forbud mod fiksering i løbe- og kontrolafdelin-
gen, som skal træde i kraft den 1. januar 2021 for nybyggeri
og større ombygninger. For eksisterende byggeri har ar-
bejdsgruppen anbefalet, at der fastsættes passende over-
gangsordninger.
Med hensyn til krav om løsdrift i farestalden har arbejds-
gruppen ikke fundet, at der på nuværende tidspunkt bør ind-
føres krav i lovgivningen om løsdrift i farestalde, idet der ef-
ter arbejdsgruppens opfattelse fortsat mangler viden om,
hvordan en økonomisk rentabel omlægning til løsdrift kan
gennemføres i praksis. Arbejdsgruppen har af samme grund
ikke fundet, at der på nuværende tidspunkt bør indføres krav
om løsdrift i farestalden med en udskudt ikrafttræden.
Sammenfattende har arbejdsgruppen således anbefalet, at
der indføres krav om, at søer og gylte skal være løsgående i
løbe- og kontrolafdelingen, som skal træde i kraft i 2021 for
nybyggeri og større ombygninger og med en passende over-
gangsordning for eksisterende byggeri, samt at der ikke på
nuværende tidspunkt indføres krav om løsdrift i farestalden,
men i stedet over en 10-årig periode gennemføres en frivil-
lig overgang til løsdrift med henblik på, at der herefter kan
indføres et lovkrav herom.
3.2.2. Løsgående søer og gylte i løbe- og kontrolafdelingen
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri er enig
med arbejdsgruppen om hold af svin i, at der bør indføres et
lovkrav om, at søer skal holdes løsgående i perioden fra fra-
vænning og indtil 4 uger efter løbning og tilsvarende for
gylte i perioden fra indsættelse i stald eller staldafsnit med
henblik på løbning og indtil 4 uger efter løbning (forbud
mod fiksering i løbe- og kontrolafdelingen).
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri kan i den
forbindelse tilslutte sig de synspunkter om dyrevelfærds-
mæssige problemer forbundet med fiksering, som er frem-
ført i arbejdsgrupperapporten. Ministeriet for Fødevarer,
Landbrug og Fiskeri er således enig med arbejdsgruppen i,
at fiksering af søer og gylte indebærer væsentlige velfærds-
problemer, og det er derfor også ministeriets opfattelse, at
det bør være målsætningen, at søer og gylte på sigt skal væ-
re løsgående hele deres liv.
Gennemførelse af en sådan målsætning vil være et ambi-
tiøst skridt i retning af bedre dyrevelfærd og vil dyrevel-
færdsmæssigt placere Danmark i front blandt alle de større
svineproducerende lande.
6
Det vil dog samtidig medføre store omkostninger for er-
hvervet og indebære en omfattende omlægning af den dan-
ske svineproduktion, hvis målsætningen skal gennemføres.
Henset til den generelle økonomiske situation for dansk
landbrug, og svinesektorens store betydning for beskæftigel-
sen, bør krav om løsdrift derfor indføres under hensyntagen
til, at erhvervet som helhed fortsat kan opretholde en økono-
misk bæredygtig produktion. Derfor har ministeren for føde-
varer, landbrug og fiskeri vurderet, at der bør fastsættes en
passende overgangsordning.
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har endvi-
dere noteret sig, at danske svineproducenter allerede har
lang erfaring med svineproduktion med løsgående søer og
gylte i løbe- og kontrolafdelingen, idet systemer med løsgå-
ende søer og gylte bl.a. har været anvendt i en årrække til
produktion af de såkaldte UK-grise (Englandsgrise) med
henblik på eksport til det britiske marked. Som led i denne
produktionsform opstaldes dyrene enten i individuelle stier
eller i flok (grupper). Ministeriet for Fødevarer, Landbrug
og Fiskeri har i den forbindelse noteret sig, at produktion
med løsgående søer og gylte i løbe- og kontrolafdelingen al-
lerede udgør ca. 10 pct. af den danske svineproduktion.
På den baggrund vurderer Ministeriet for Fødevarer,
Landbrug og Fiskeri, at der bør indføres krav om, at søer og
gylte skal være løsgående i løbe- og kontrolafdelingen ved
opstaldning af dyrene i større eller mindre grupper.
3.2.3. Ikrafttrædelsestidspunkt og overgangsbestemmelser
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri noterer sig
i lighed med arbejdsgruppen, at kravet om at søer og gylte
skal være løsgående i løbe- og kontrolafdelingen, ifølge de
beregninger, som Fødevareøkonomisk Institut ved Køben-
havns Universitet (nu Institut for Fødevare- og Ressourceø-
konomi, Københavns Universitet) har foretaget til brug for
arbejdsgruppens rapport, vil medføre store økonomiske om-
kostninger for erhvervet, som det er nødvendigt at tage hen-
syn til ved fastlæggelsen af, hvornår kravet bør træde i kraft.
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri finder dog,
at krav om, at søer og gylte skal være løsgående i løbe- og
kontrolafdelingen, bør træde i kraft tidligere end i 2021 for
nybyggerier og større ombygninger, som anbefalet af ar-
bejdsgruppen.
Baggrunden herfor er et tungtvejende hensyn til dyrevel-
færden, herunder er det af betydning, at svineproducenter ik-
ke vil have mulighed for i en længere periode, som det vil
være tilfældet ved ikrafttræden i 2021, at igangsætte byggeri
under de gamle regler, for på den måde at udskyde overgan-
gen til løsdrift, og dermed omgå hensynet bag de nye regler.
På denne baggrund foreslås det, at kravet finder anvendelse
fra 1. januar 2015 for nybyggeri, genopførte bygninger og
større ombygninger.
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri vurderer,
at det er hensigtsmæssigt at stille krav om, at ikke kun ny-
byggerier, men også ombygninger af et vist omfang udløser
krav om, at søer og gylte i løbe- og kontrolafdelingen skal
være løsgående. Derved undgås det, at svineproducenter i
strid med intentionen bag lovforslaget kan udskyde en om-
stilling til løsdrift i løbe- og kontrolafdelingen i forbindelse
med større ombygninger af eksisterende svinestalde.
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har i denne
sammenhæng overvejet, hvordan større ombygninger i prak-
sis kan afgrænses, dvs. hvor omfattende en ombygning –
som foretages efter ikrafttrædelsestidspunktet den 1. januar
2015 – skal være for at blive omfattet af kravet om, at søer
og gylte skal være løsgående i løbe- og kontrolafdelingen.
Ministeriet finder, at der ved afgørelsen af, om der forelig-
ger en større ombygning, for det første vil skulle lægges af-
gørende vægt på, om ombygningen forudsætter, at der skal
indhentes en tilladelse eller godkendelse, jf. lov om miljø-
godkendelse m.v. af husdyrbrug og lov om miljøbeskyttelse.
Hvis ombygninger, herunder tilbygninger, udføres på bag-
grund af en tilladelse eller godkendelse, vil der være tale om
en større ombygning.
Ministeriet vil undersøge mulighederne for etablering af
en anmelderordning til brug ved opfyldelse af kravet om
løsdrift i løbe- og kontrolafdelingen, jf. bekendtgørelse om
tilladelse og godkendelse m.v. af husdyrbrug. I henhold til §
30 i bekendtgørelsen eksisterer der allerede en anmelderord-
ning i forhold til opfyldelse af dyrevelfærdsmæssige krav i
forhold til lov om indendørs hold af drægtige søer og gylte,
men denne anmelderordning vedrører krav, der er trådt i
kraft den 10. april 2011 eller tidligere. Også ombygninger,
der sker i henhold til en afgørelse efter anmeldelse til kom-
munen i henhold til en eventuel fremtidig anmelderordning i
forhold til opfyldelse af de dyrevelfærdsmæssige krav som
omfattet af dette lovforslag, vil forventeligt blive betragtet
som en større ombygning.
I andre situationer vil det blive tillagt vægt, om alle dyr i
forbindelse med et byggeri naturligt vil skulle tages ud af en
bygning eller den del af en bygning, der udgøres af løbe- og
kontrolafdelingen, og derpå genindsættes ved byggeriets af-
slutning. I sådanne tilfælde vil der også være tale om en
større ombygning, og byggeriet vil derfor være omfattet af
kravene om løsdrift i løbe- og kontrolafdelingen.
Det foreslås, at der for eksisterende bygninger fastsættes
en overgangsperiode på 20 år regnet fra forbuddets ikraft-
træden den 1. januar 2015, således at kravet om, at søer og
gylte skal være løsgående i løbe- og kontrolafdelingen vil
gælde for alle bygninger fra den 1. januar 2035.
Overgangsordningen vil gælde for alle bygninger, der er
taget i brug før den 1. januar 2015, medmindre bygningerne
undergår en større ombygning.
For bygninger, der er taget i brug før den 1. januar 2015,
og som undergår ændringer, herunder større ombygninger,
men hvor der inden den 1. januar 2015 er indsendt ansøg-
ning til kommunen om tilladelse eller godkendelse af stald-
anlæg til søer og gylte i løbe- og kontrolafdelingen gælder
overgangsordningen også. Overgangsordningen gælder og-
så, selv om tilladelse eller godkendelse først meddeles efter
lovens ikrafttræden, såfremt ansøgning er indsendt inden lo-
vens ikrafttræden. Dette indebærer, at i tilfælde af, at der
meddeles afslag på en ansøgning om tilladelse eller godken-
delse, og ved eventuel påklage eller eventuel indbringelse
7
for domstolene af afslaget vil det afgørende være, for at
byggeriet vil kunne være omfattet af overgangsordningen, at
ansøgning om tilladelse eller godkendelse er indsendt inden
lovens ikrafttræden og afslaget omgøres.
Endelig gælder overgangsordningen for nyopførte eller
genopførte bygninger til hold af søer og gylte, der opføres
på baggrund af enten en tilladelse eller godkendelse, der er
meddelt inden lovens ikrafttræden den 1. januar 2015, eller
en tilladelse eller godkendelse, der meddeles efter den 1. ja-
nuar 2015 som følge af ansøgning indgivet til kommunen
inden den 1. januar 2015.
I forhold til overgangsordningen og eksisterende bygnin-
ger skal der, for at disse kan være omfattet af overgangsord-
ningen, være tale om bygninger, der inden lovens ikrafttræ-
den den 1. januar 2015 er taget i brug med staldanlæg til sø-
er og gylte i en løbe- og kontrolafdeling. Dette gælder dog
ikke hvis der, som nævnt ovenfor, er indsendt ansøgning om
tilladelse eller godkendelse inden 1. januar 2015. Der vil
være tale om ny ibrugtagning ved indsættelse efter 1. januar
2015 af søer og gylte i en løbe- og kontrolafdeling i en byg-
ning, der tidligere har været anvendt til andet formål. Tilsva-
rende vil der være tale om ny ibrugtagning hvis det, i forbin-
delse med et byggeri, vil være naturligt at tage alle dyr ud af
en bygning eller den del af en bygning, der udgøres af løbe-
og kontrolafdelingen, for derefter at genindsætte dyrene ved
byggeriets afslutning. I begge situationer vil byggeriet være
omfattet af kravene om løsdrift i løbe- og kontrolafdelingen,
og dermed ikke være omfattet af overgangsordningen.
I forbindelse med fastsættelse af overgangsordningen for
eksisterende byggeri er det endvidere efter Ministeriet for
Fødevarer, Landbrug og Fiskeris vurdering afgørende, at
svinestalde, som før lovens ikrafttræden den 1. januar 2015
er opført og indrettet til hold af søer og gylte i systemer med
enkeltdyrsbokse i løbe- og kontrolafdelingen, kan anvendes,
indtil de er afskrevet og skal fornys. En normal driftsmæssig
afskrivningsperiode for svinestalde er på 20-25 år.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for det of-
fentlige
Lovforslaget skønnes ikke at have økonomiske og admini-
strative konsekvenser for det offentlige.
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervs-
livet
Lovforslaget skønnes ikke at medføre administrative kon-
sekvenser af betydning for erhvervslivet. Lovforslaget har
været forelagt Erhvervsstyrelsens Team Effektiv Regule-
ring, som har vurderet, at lovforslaget ikke medfører admi-
nistrative konsekvenser af betydning for erhvervslivet.
Det vurderes, at lovforslaget vil have betydelige økonomi-
ske konsekvenser for erhvervet.
Dette skal tillige ses i lyset af, at kravet om løsdrift i løbe-
og kontrolafdelingen vil medføre, at kravene til svinepro-
duktion i Danmark vil overstige kravene i EU (svinedirekti-
vet), hvor der på nuværende tidspunkt (fra 1. januar 2013)
kun er krav om løsdrift fra senest 4 uger efter løbning indtil
7 dage før forventet faring.
Fødevareøkonomisk Institut ved Københavns Universitet
(nu Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi, Køben-
havns Universitet) udarbejdede i november 2010 økonomi-
ske analyser til brug for arbejdsgruppen om hold af svin, jf.
ovenfor under punkt 3.2.1. Analyserne viste, at et krav om
løsgående søer og gylte i løbe- og kontrolafdelingen samt i
farestalden vil være forbundet med betydelige økonomiske
konsekvenser for erhvervet på både bedrifts- og sektorni-
veau.
Det skønnes, at initiativet samlet set ved indfasning fra
2015 og over en 20-årig periode på sektorniveau vil medføre
et årligt gennemsnitligt indtjeningstab på 314 mio. kr.
Det bemærkes, at Institut for Fødevare- og Ressourceøko-
nomi, Københavns Universitet pr. 1. februar 2013 har fore-
taget en fornyet vurdering af gyldigheden af de i arbejds-
gruppen om hold af svin indeholdte konklusioner for så vidt
angår de økonomiske analyser ved overgang til løsdrift i lø-
beafdelingen i smågriseproduktionen. Institut for Fødevare-
og Ressourceøkonomi vurderer, at konklusionerne fortsat er
gældende, og at de ovenfor beskrevne konsekvenser fortsat
er de samme.
6. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget skønnes ikke at have administrative konse-
kvenser for borgerne.
7. Miljømæssige konsekvenser
Det skønnes, at det ikke kan udelukkes, at lovforslaget vil
kunne indebære miljømæssige konsekvenser af et vist om-
fang. Eksisterende staldanlæg til søer og gylte i løbe- og
kontrolafdelinger er indrettet forskelligt, herunder i forhold
til udformning af gulve og gyllesystemer. Omfanget af
eventuelle miljømæssige konsekvenser vil afhænge af de
ændringer, der vil skulle foretages i eksisterende staldanlæg
for at opfylde det nye krav om løsdrift i løbe- og kontrolaf-
delingen samt af indretningen af staldanlæg i løbe- og kon-
trolafdelinger i nyopførte bygninger. Ændring af staldsy-
stem vurderes at øge ammoniakemissionen, men det er end-
nu uvist, hvor stor forøgelsen vil være, fordi det vil afhænge
af den nærmere udformning af det nye staldsystem. Ministe-
riet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri vil i regi af norm-
talsudvalget undersøge betydningen af de nye staldsystemer,
således, at de miljømæssige konsekvenser kan belyses og
indgå i normerne. Herved kan miljøvurderinger og beregnin-
ger på husdyrbrug, som overgår til de nye staldsystemer,
foretages på et korrekt fagligt niveau.
8. Forholdet til EU-retten
I 1991 blev Rådets direktiv 91/630/EØF af 19. november
1991 om fastsættelse af mindstekrav med hensyn til beskyt-
telse af svin vedtaget (svinedirektivet). Direktivet indehol-
der mindstekrav for svin, der holdes indelukket med henblik
på avl og opfedning. Direktivet er udtryk for en minimums-
harmonisering af området. De enkelte EU-lande har således
mulighed for at fastsætte videregående regler til beskyttelse
af svins velfærd end reglerne i direktivet.
8
Direktiv 91/630/EØF blev ændret ved Rådets direktiv
2001/88/EF af 23. oktober 2001. Ændringerne vedrører ho-
vedsageligt en række krav til forbedring af velfærden for sø-
er, herunder bl.a. krav om løsdrift fra senest 4 uger efter løb-
ning og indtil 7 dage før forventet faretidspunkt (krav om
løsdrift i drægtighedsstalden). Dette krav er gældende for al-
le bedrifter i Danmark fra den 1. januar 2013.
Kravet om løsdrift i drægtighedsstalden var på tidspunktet
for ændringen af direktivet, jf. ovenfor, allerede gældende i
Danmark, men med en overgangsordning frem til 1. januar
2014. Denne dato blev senere ændret til 1. januar 2013 i
overensstemmelse med direktivet.
Direktiv 91/630/EØF blev endvidere ændret ved Kommis-
sionens direktiv 2001/93/EF af 9. november 2001. Direkti-
vet er konsolideret ved Rådets direktiv 2008/120/EF af 18.
december 2008 om fastsættelse af mindstekrav med hensyn
til beskyttelse af svin.
Idet EU-direktivet er et minimumsdirektiv kan medlems-
landene fastsætte strengere nationale krav. Fastsættelse af
krav om, at søer og gylte skal være løsgående i løbe- og
kontrolafdelingen udgør videregående regler til beskyttelse
af svins velfærd end reglerne i direktivet.
9. Høring
Et udkast til lovforslaget har været sendt i høring hos føl-
gende institutioner og organisationer m.v.:
A-consult a/s, Advokatrådet, ALECTIA, Alimentas ApS,
Alternativfondet, Anticimex, Arbejdsgiverforeningen for
konditorer, bagere og chokolademagere (AKBC), A/S Mor-
talin, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Astma- og Allergi-
forbundet, Bager- og Konditormestre i Danmark, Biodania,
Biodynamisk Forbrugersammenslutning, Brancheforeningen
for farmaceutiske industrivirksomheder i Danmark, Bran-
cheforeningen for Kaffe og The (Niels Gade), Branchefor-
eningen for Lægemiddelvirksomheder i Danmark (LIF),
Brancheforeningen SPT, Bryggeriforeningen, Bureau Veri-
tas Denmark, Center for Miljø og Toksikologi på DHI
Vand-Miljø-Sundhed, CIBIS - Fødevarerådgivning, Coop
Danmark, Dacopa, DAKA, DAKOFO, Danish Seafood As-
sociation (DSA), Dankost ApS, Danmarks Aktive Forbruge-
re, Danmarks Apotekerforening, Danmarks Biavlerforening,
Danmarks Farve- og Lakindustri (FDLF), Danmarks Fiske-
handlere, Danmarks Fiskeriforening, Danmarks Krebseav-
lerforening, Danmarks Restauranter og Caféer, Danmarks
Skibsmæglerforening, Danmarks Tekniske Universitet,
Dansk Akvakultur, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Dy-
reværn i Århus, Dansk Erhverv, Dansk Elite Smiley ApS,
Dansk Fåreavl, Dansk Galop, Dansk Gede Union, Dansk
Hunderegister, Dansk Isindustri, Dansk Kennel Klub, Dansk
Kvæg, Dansk Landbrugsrådgivning, Dansk Ride Forbund,
Dansk Skaldyrcenter, Dansk Supermarked, Dansk Transport
og Logistik, Dansk Travsports Centralforbund, Dansk Vare-
fakta Nævn, Dansk Åleproducentforening, Danske Advoka-
ter, Danske Fugleforeninger, Danske Lammeproducenter,
Danske Læskedrik Fabrikanter, Danske Regioner, Danske
Slagtermestre, Danske Slagtermestres landsforening, Dan-
ske Speditører, Danske Svineproducenter, DAZA (Danske
Zoologiske Haver og Akvarier), DCA - Nationalt Center for
Fødevarer og Jordbrug, De Samvirkende Købmænd, Den
Danske Brancheorganisation for Vitalmidler, Den Danske
Dyrlægeforening, Det danske Fjerkræraad, Det Dyreetiske
Råd, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Det Veterinære
Sundhedsråd, DFO, Dansk Flavour Organisation, DHI, Cen-
ter for Miljø og Toksikologi, Afdeling: HHS, DI Fødevarer,
DI Handel, Diabetesforeningen, Diagnostica ApS, DTU -
Fødevareinstituttet, DTU - Veterinærinstituttet, DOSO –
DyreværnsOrganisationernes SamarbejdsOrganisation, Dy-
refondet, Dyreforsøgstilsynet, Dyrenes Beskyttelse, Dyrenes
Dag Komite, Dyrenes Hjælpekomité Freja, Dyrenes Venner,
Dyreværnsforeningen Alle Dyrs Ret, Dyreværnsforeninger-
nes Fællesråd, Dyreværnsrådet, E-Branchekoden ApS, Ec-
scomv/Kim Iversen, EFSA - Effektiv Food Safety Advise,
Elite Food Aps, Emballageindustrien, EMCON, Erhvervs-
bladet, Eurofins Steins Laboratorium A/S, Faglig Fælles
Forbund 3F, Fairtrade Mærket, FEHA, Felis Danica, Fokus
på Dyr, Foodcare, FoodEfficiency, Forbrugerrådet, Force
Technology, Foreningen Aktive Dyrerettigheder , Forenin-
gen Fair Dog, Foreningen af Tilsynsfunktionærer , Forenin-
gen af Danske Spiritusfabrikanter, Foreningen for Biodyna-
misk Jordbrug (biodynamisk), Foreningen Muslingeerhver-
vet (FME), Foreningen til Værn for Værgeløse Dyr, FS-
C.dk (Food Safety Consult), FødevareExperten, Fødevare-
gruppen, Fødevarekonceptet, Gigtforeningen, Greenpeace,
Grøn hverdag, Happy Smiley, Hatting-KS A/S, HELSAM,
Helsebranchens Leverandørforening, Hesteinternatet af
1999, Hestens Værn, Hjerteforeningen, HORESTA, Hygiej-
neGruppen, Højmarklaboratoriet a/s, Håndværksrådet, Inter-
national Transport Danmark, Kantineledernes Landsklub,
KGH customs services Danmark, KGH customs services
Sverige, Kopenhagen Fur, Kommunernes Landsforening,
Kontrolgruppen, Konsumfiskeindustriens Arbejdsgiverfor-
ening, Kost, Motion & Sund fornuft (KMS), Kost og ernæ-
ringsforbundet, Kræftens Bekæmpelse, Kuluk consult ApS,
Landbrug og Fødevarer, Landsforeningen af Danske Mæl-
keproducenter, Landsforeningen for Bæredygtigt Landbrug,
Landsforeningen Komitéen mod Dyreforsøg, Landsforenin-
gen til Oplysning om og Afskaffelse af Vivisektion i Dan-
mark , Landskontoret for Heste, Landsorganisationen i Dan-
mark, Lolex aps, Lynges E. Kontrol, Mejeriforeningen,
Møllers Fødevarerådgivning, Ninkovich Consult ApS v/
Dyrlæge Ognjen Ninkovic, NOAHs Sekretariat (noah), NO-
PALAX, Nærbutikkernes Landsforening, OASA, Plastindu-
strien i Danmark, Q-food ApS, QMS- Consult, Rigsadvoka-
ten, Rigspolitichefen, Rådet for Dyreforsøg, Rådet vedrø-
rende Hold af Særlige Dyr, Sammenslutningen af Landbru-
gets Arbejdsgiverforeninger (SALA), Sammark, Sedan, Sills
& Løndal Rådgivning, Aps, Slagtermestre og Ostehandler-
foreningen Danmark, Smiley-One, SPF-Danmark, Stop
Spild Af Mad, Sundhedsraadet, Veterinærmedicinsk Indu-
striforening, Videncenter for Svineproduktion, Videncenter
for Landbrug, Videncentret For Landbrug, WSPA Danmark,
Økologisk Landsforening.
9
10. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser / mindreudgifter Negative konsekvenser / merudgifter
Økonomiske konsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Ingen Ingen
Økonomiske konsekvenser for er-
hvervslivet
Betydelige økonomiske konsekvenser
Administrative konsekvenser for er-
hvervslivet
Ingen administrative konsekvenser af
betydning
Administrative konsekvenser for bor-
gerne
Ingen Ingen
Miljømæssige konsekvenser Ingen Det kan ikke udelukkes, at der kan være
tale om miljømæssige konsekvenser af
et vist omfang i form af risiko for øget
ammoniakfordampning.
Forholdet til EU-retten I forhold til Rådets direktiv 2008/120/EF om fastsættelse af mindstekrav med
hensyn til beskyttelse af svin (kodificeret udgave), der er et minimumsharmoni-
seringsdirektiv, er der tale om fastsættelse af et højere beskyttelsesniveau i for-
hold til beskyttelse af svins velfærd end reglerne i direktivet.
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Det foreslås at ændre titlen på lov om indendørs hold af
drægtige søer og gylte til: »Lov om indendørs hold af gylte,
goldsøer og drægtige søer«.
Med lovforslaget vil den nuværende lov om indendørs
hold af drægtige søer og gylte ændres fra kun at omfatte
drægtige søer og gylte til også at omfatte søer i perioden fra
fravænning og indtil 4 uger efter løbning, samt for gyltes
vedkommende fra indsættelse i stald eller staldafsnit med
henblik på løbning og indtil 4 uger efter løbning. Der vil så-
ledes blive tale om en udvidelse af forbuddet mod fiksering
af drægtige søer og gylte i drægtighedsstalden til også at
omfatte et forbud mod fiksering af ikke-drægtige gylte og
goldsøer i løbe- og kontrolafdelingen. Det er på denne bag-
grund, at lovens nuværende titel foreslås ændret. Ved goldso
forstås en so efter fravænning og indtil løbning, jf. lovforsla-
gets § 1, nr. 4.
Til nr. 2
Den nuværende lov om indendørs hold af drægtige søer
og gylte indeholder visse bestemmelser, som gennemfører
dele af Rådets direktiv 2008/120/EF om fastsættelse af
mindstekrav med hensyn til beskyttelse af svin. Det nævnte
direktiv er en kodifikation af Rådets direktiv 91/630/EØF af
19. november 1991 om fastsættelse af mindstekrav med
hensyn til beskyttelse af svin og tre senere ændringsretsak-
ter. Der foreslås indsat en fodnote herom til lovens titel.
Det bemærkes, at der ikke med dette lovforslag gennem-
føres nye direktivbestemmelser i dansk ret. Den foreslåede
fodnote har alene til formål at oplyse, at lov om indendørs
hold af drægtige søer og gylte allerede indeholder bestem-
melser, som gennemfører dele af det nævnte direktiv. Det
bemærkes i den forbindelse, at der som følge af EU-domsto-
lens seneste praksis skal indsættes notehenvisninger i natio-
nale forskrifter, der gennemfører direktiver, selv i tilfælde,
hvor der foreligger overensstemmelse mellem direktivet og
de pågældende nationale forskrifter.
Til nr. 3
Der er tale om konsekvensændringer som følge af lovfor-
slagets § 1, nr. 1, idet der foreslås indført bestemmelser i lo-
ven om ikke-drægtige gylte og goldsøer, jf. bemærkningerne
til lovforslagets § 1, nr. 1. Ved goldso forstås en so fra fra-
vænning og indtil løbning, jf. lovforslagets § 1, nr. 4.
Til nr. 4
Loven finder efter de foreslåede ændringer anvendelse på
både goldsøer og drægtige søer. Det foreslås derfor, at der
indføjes definitioner på henholdsvis en goldso og en drægtig
so. Ved goldso forstås en so efter fravænning og indtil løb-
ning, jf. lovforslagets § 1, nr. 4. Ved en drægtig so forstås en
so fra løbning og indtil faring, jf. lovforslagets § 1, nr. 4.
10
Til nr. 5
Henvisningen til De Europæiske Fællesskaber i lovens § 3
foreslås ændret til en henvisning til Den Europæiske Union.
Den foreslåede ændring er en konsekvens af Lissabontrakta-
tens ikrafttræden.
Til nr. 6
Det foreslås, at søer i perioden fra fravænning og indtil 4
uger efter løbning skal være løsgående i løsdriftssystemer i
større eller mindre grupper, og at det samme skal gælde for
gylte i perioden fra indsættelse i stald eller staldafsnit med
henblik på løbning og indtil 4 uger efter løbning (forbud
mod fiksering i løbe- og kontrolafdelingen).
Forslaget vil medføre, at der kommer til at gælde et for-
bud mod fiksering af søer og gylte i de angivne perioder på
samme måde som der efter de gældende regler gælder et for-
bud mod fiksering af søer og gylte i perioden fra senest 4
uger efter løbning og indtil 7 dage før forventet faring.
På grund af variationer mellem de enkelte svineproducen-
ters driftssystemer er det fundet mest hensigtsmæssigt at af-
grænse den periode, hvor det kræves, at søer og gylte holdes
i løsdriftssystemer i større eller mindre grupper, som en tids-
mæssigt bestemt del af søernes og gyltenes produktionscyk-
lus og ikke som den tid, de opholder sig i nærmere angivne
stalde eller staldafsnit.
For søers vedkommende foreslås den periode, hvor de ef-
ter lovforslaget som noget nyt skal holdes løsgående i løbe-
og kontrolafdelingen, således afgrænset til perioden fra fra-
vænning og indtil 4 uger efter løbning, hvilket er i overens-
stemmelse med arbejdsgruppen om hold af svins anbefaling
om forbud mod fiksering i løbe- og kontrolafdelingen. For
gyltes vedkommende må der efter Ministeriet for Fødevarer,
Landbrug og Fiskeris opfattelse gælde en anden afgræns-
ning, da gylte er hundyr, som endnu ikke har faret, og som
derfor heller ikke har fravænnede pattegrise. På den bag-
grund foreslås det nye krav for gyltes vedkommende af-
grænset i lovteksten således, at kravet begynder at finde an-
vendelse på det tidspunkt, hvor gylten indsættes i stald eller
staldafsnit (løbe- og kontrolafdelingen) med henblik på løb-
ning.
Enkelte dyr, som er aggressive, er blevet angrebet af andre
svin eller er syge eller skadede vil fortsat kunne flyttes til in-
dividuelle stier eller aflastningsstier. Med den foreslåede be-
stemmelse vil sådanne dyr også fortsat midlertidigt kunne
opstaldes i individuelle stier eller aflastningsstier.
Nærmere krav til indretningen og anvendelsen af indivi-
duelle stier og aflastningsstier følger af lovens § 7 a, jf. lov-
forslagets § 1, nr. 9.
Det foreslås, at goldsøer i højst tre dage i den egentlige
brunstperiode efter en konkret vurdering kan opstaldes i in-
dividuelle stier eller enkeltdyrsbokse såfremt det vurderes,
at dyret på grund af sin adfærd kan skade sig selv eller andre
dyr. Ved opstaldning i individuelle stier skal kravene i lo-
vens § 7 a til individuelle stier være opfyldt, jf. lovforslagets
§ 1, nr. 9. Ved opstaldning i enkeltdyrsboks skal kravene i
lovens § 7 til enkeltdyrsbokse være opfyldt, jf. lovforslagets
§ 1, nr. 8.
Den egentlige brunst indtræder typisk mellem dag 4-6 ef-
ter fravænning. Søerne er i denne periode motiverede for so-
cial aktivitet i form af fx flankepuf og opspring på andre sø-
er, og det antages, at fiksering, der hindrer denne adfærd,
kan resultere i stress og frustration. Denne brunstaktivitet
med flankepuf og hyppige opspring på andre søer kan imid-
lertid også give anledning til alvorlige skader, især benska-
der. Det er derfor fundet hensigtsmæssigt at tillade, jf. oven-
for, at goldsøer - dog alene efter en konkret vurdering af det
enkelte dyr - kan opstaldes i individuelle stier eller enkelt-
dyrsbokse i højst tre dage i den egentlige brunst, såfremt det
vurderes, at dyret på grund af sin adfærd kan skade sig selv
eller andre dyr. Der må ikke være tale om en rutinemæssig
opstaldning af goldsøer i individuelle stier eller enkeltdyrs-
bokse. Hensynet til at undgå alvorlige skader er således vur-
deret som væsentligt i forhold til søernes motivation for so-
cial aktivitet.
For så vidt angår ikrafttrædelses- og overgangsbestemmel-
ser for kravet om at søer og gylte skal være løsgående i lø-
be- og kontrolafdelingen henvises til pkt. 3.2.3. i lovforsla-
gets almindelige bemærkninger og til bemærkningerne til
lovforslagets § 2.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.2.2. i lovforslagets alminde-
lige bemærkninger.
Til nr. 7
I henhold til den nugældende lovs § 6, stk. 3 gældende for
løsdriftssystemer til søer og gylte i drægtighedsstalden må
den enkelte sti på intet sted være smallere end 3 m. Denne
bestemmelse foreslås videreført som også gældende for løs-
driftssystemer i løbe- og kontrolafdelingen. I tillæg foreslås
indført et lempeligere krav for gylte. Fra indsættelse i stald
eller staldafsnit med henblik på løbning og indtil fire uger
efter løbning er det almindeligt at holde gylte i så små grup-
per, at det ikke skønnes nødvendigt med et krav om mini-
mum 3 m. De 2,4 m. svarer til, hvad der efter Rådets direk-
tiv 2008/120/EF om fastsættelse af mindstekrav med hensyn
til beskyttelse af svin gælder, når dyr fra fire uger efter løb-
ning holdes i flokke på færre end seks dyr, jf. artikel 3, stk.
4 i direktivet.
Til nr. 8
Efter § 7 i lov om indendørs hold af drægtige søer og gyl-
te skal der, hvor drægtige søer og gylte holdes i enkeltdyrs-
bokse i de første 4 uger efter løbning, være mindst 90 cm
fast gulv målt fra krybbens bagkant. Endvidere skal boksene
være indrettet således, at hvert svin kan lægge sig samt hvile
og rejse sig uden besvær.
Bestemmelsen fik sin nuværende ordlyd ved lov nr. 295 af
30. april 2003, hvorved det blev præciseret, at bestemmelsen
finder anvendelse på de enkeltdyrsbokse, hvor drægtige søer
og gylte kan holdes i de første fire uger efter løbning.
Bestemmelsen foreslås ændret som følge af, at lovforsla-
get indebærer, at ved nybyggeri og større ombygninger kan
gylte, goldsøer og drægtige søer ikke holdes i enkeltdyrs-
11
bokse. Samtidig foreslås der indført en mulighed for, at
goldsøer kan holdes i enkeltdyrsbokse i højst tre dage i den
egentlige brunstperiode, jf. § 5, stk. 1, sidste punktum, jf.
lovforslagets § 1, nr. 6.
Bestemmelsen vil finde anvendelse fra 1. januar 2015.
Bestemmelsen i den nugældende § 7 foreslås fortsat at
skulle være gældende frem til den 1. januar 2035 for eksi-
sterende bygninger, jf. lovforslagets § 2, stk. 3 , idet eksi-
sterende enkeltdyrsbokse i en løbe- og kontrolafdeling vil
kunne anvendes indtil 1. januar 2035, medmindre løbe- og
kontrolafdelingen inden da undergår en større ombygning,
jf. overgangsbestemmelserne i lovforslagets § 2, stk. 2 . Pr.
1. januar 2035 foreslås kravet om løsdrift i løbe- og kontrol-
afdelingen at skulle gælde for alle bedrifter.
Til nr. 9
Der er tale om konsekvensændringer som følge af lovfor-
slagets § 1, nr. 6. Der henvises til bemærkningerne hertil.
Til nr. 10
Lov om indendørs hold af drægtige søer og gylte indehol-
der i § 8 et krav om, at der for drægtige søer og gylte i løs-
driftssystemer skal være installeret et overbrusningsanlæg
eller en tilsvarende anordning, hvorved dyrenes kropstempe-
ratur kan reguleres.
Kravet bygger ikke på en EU forpligtelse, men har indgået
i loven, siden den blev vedtaget i sin oprindelige skikkelse i
1998, på grundlag af en anbefaling fra den daværende ar-
bejdsgruppe om hold af svin. Bestemmelsen har til formål at
sikre, at svin får mulighed for at få kroppen afkølet, når det
er varmt eller efter fysisk aktivitet. Baggrunden for kravet
er, at svin ikke har svedkirtler på kroppen og derfor ikke kan
svede over hele kroppen som f.eks. mennesker.
Som følge af, at der med lovforslaget foreslås indført krav
om, at søer og gylte skal være løsgående i en del af produk-
tionscyklussen, hvor dyrene ikke er drægtige, foreslås be-
stemmelsens anvendelsesområde udvidet derved, at betin-
gelsen om, at der skal være tale om drægtige dyr, udgår.
Kravet om overbrusningsanlæg eller anden tilsvarende an-
ordning vil herefter gælde for alle søer og gylte inden for lo-
vens anvendelsesområde.
Det bemærkes i den forbindelse, at der efter § 4 i lov om
indendørs hold af smågrise, avls- og slagtesvin også gælder
et krav om overbrusningsanlæg eller en tilsvarende anord-
ning, der skal bruges til at regulere dyrenes kropstemperatur,
i stier til smågrise over 20 kg, avls- og slagtesvin.
Til nr. 11
Lov om indendørs hold af drægtige søer og gylte indehol-
der i § 9 et krav om, at drægtige søer og gylte skal have per-
manent adgang til en tilstrækkelig mængde rode- og beskæf-
tigelsesmateriale. Denne bestemmelse finder allerede tilsva-
rende anvendelse for ikke drægtige søer og gylte, jf. § 20,
stk. 2 i bekendtgørelse nr. 323 af 6. maj 2003 om beskyttelse
af svin (med senere ændringer).
Det foreslås, at bestemmelsen i lovens § 9 udvides til også
at omfatte ikke drægtige søer og gylte, jf. bemærkningerne
til lovforslagets § 1, nr. 1. Indføjes kravet i lovens § 9 vil §
20, stk. 2 i bekendtgørelse om beskyttelse af svin skulle op-
hæves som en konsekvensændring.
Til nr. 12
Lov om indendørs hold af drægtige søer og gylte indehol-
der i § 9 a et krav om, at drægtige søer og gylte skal have
adgang til en tilstrækkelig mængde fyldigt foder eller foder
med højt fiberindhold, der kan give mæthedsfornemmelse
og opfylde dyrenes behov for at tygge. Det fremgår allerede
af § 21 i bekendtgørelse nr. 323 af 6. maj 2003 om beskyt-
telse af svin, at tilsvarende gælder for søer fra fravænning
og til løbning (goldsøer). I henhold til Rådets direktiv
2008/120/EF gælder kravet kun for goldsøer og drægtige sø-
er, jf. artikel 3, stk. 7 i direktivet. Gylte før løbning er såle-
des ikke omfattet af kravet.
Det foreslås, at bestemmelsen i lovens § 9 a udvides til
også at omfatte ikke drægtige søer. Indføjes kravet i lovens
§ 9 a vil § 21 i bekendtgørelse om beskyttelse af svin skulle
ophæves som en konsekvensændring.
Til § 2
Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 2015.
Dette indebærer, at kravet om at søer i perioden fra fravæn-
ning og indtil 4 uger efter løbning og gylte i perioden fra
indsættelse i stald eller staldafsnit med henblik på løbning
og indtil 4 uger efter løbning skal holdes løsgående i løs-
driftssystemer i større eller mindre grupper (forbud mod fik-
sering i løbe- og kontrolafdelingen) vil gælde fra den 1. ja-
nuar 2015 for nybyggeri, genopførte bygninger og større
ombygninger.
I stk. 2, nr. 1, foreslås fastsat en 20-årig overgangsperiode
for eksisterende bygninger, der inden lovens ikrafttræden
den 1. januar 2015, er taget i brug til hold af gylte, goldsøer
og drægtige søer i en løbe- og kontrolafdeling. Overgangs-
perioden regnes fra kravets ikrafttræden den 1. januar 2015,
jf. stk. 1. Overgangsordningen indebærer, at det nye krav
om løsdrift i løbe- og kontrolafdelingen først skal være op-
fyldt den 1. januar 2035 for disse bygninger, medmindre, at
en bygning undergår en større ombygning. Der henvises til
lovforslagets almindelige bemærkninger, pkt. 3.2.3, med
hensyn til hvad der skal forstås ved en større ombygning.
I stk. 2, nr. 2 foreslås fastsat en 20 årig overgangsperiode
for eksisterende bygninger, der inden lovens ikrafttræden
den 1. januar 2015 er taget i brug til hold af gylte, goldsøer
og drægtige søer i en løbe- og kontrolafdeling, og som un-
dergår ændringer, herunder tilbygninger, forudsat, at æn-
dringerne sker på baggrund af enten en tilladelse eller god-
kendelse, jf. lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug
og lov om miljøbeskyttelse, der er meddelt før lovens ikraft-
træden den 1. januar 2015, eller en tilladelse eller godken-
delse, der meddeles efter den 1. januar 2015 som følge af
ansøgning indgivet til kommunen inden den 1. januar 2015.
Endelig foreslås det i stk. 2, nr. 3, at for nyopførte eller
genopførte bygninger til hold af gylte, goldsøer og drægtige
12
søer, der opføres på baggrund af enten en tilladelse eller
godkendelse, jf. lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyr-
brug og lov om miljøbeskyttelse, der er meddelt før lovens
ikrafttræden den 1. januar 2015, eller en tilladelse eller god-
kendelse, der meddeles efter den 1. januar 2015 som følge af
ansøgning indgivet til kommunen inden den 1. januar 2015,
skal kravet om løsdrift i løbe- og kontrolafdelingen først væ-
re opfyldt den 1. januar 2035.
Med overgangsbestemmelserne i stk. 2 tages der højde
for, at allerede planlagte byggerier, herunder større ombyg-
ninger, hvor ansøgning til kommunen er indsendt inden lo-
vens ikrafttræden den 1. januar 2015 eller hvor tilladelse el-
ler godkendelse er opnået inden den 1. januar 2015, kan
gennemføres som planlagt og uden, at svineproducenten for
eksempel skal afholde yderligere omkostninger til fornyet
projektering, udfærdigelse af ansøgninger m.m.
Overgangsordningerne omfattet af stk. 2, nr. 2 og nr. 3 in-
debærer, at for eksisterende bygninger, der undergår mindre
ombygninger, skal det nye krav om løsdrift i løbe- og kon-
trolafdelingen først være opfyldt den 1. januar 2035.
I stk. 3 foreslås, at §§ 7 og 10 i den eksisterende lov finder
anvendelse indtil den 1. januar 2035.
Bestemmelsen i § 7 i den eksisterende lov, jf. lovbekendt-
gørelse nr. 255 af 8. marts 2013, vil således finde anvendel-
se i overgangsperioden for bygninger, der er omfattet af de i
lovforslagets § 2, stk. 2, nr. 1-3 foreslåede overgangsordnin-
ger. Den 1. januar 2035 forudsættes alle søer og gylte at væ-
re løsgående i løbe- og kontrolafdelingen hvorved kravene
til enkeltdyrsbokse i den pågældende periode vil have mistet
deres betydning.
Strafbestemmelsen i § 10 i den eksisterende lov vil tilsva-
rende finde anvendelse i den ovennævnte overgangsperiode.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige be-
mærkninger, pkt. 3.2.3.
13
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering Lovforslaget
§ 1
I lov om indendørs hold af drægtige søer og gylte, jf. lovbe-
kendtgørelse nr. 255 af 8. marts 2013, foretages følgende æn-
dringer:
Lov om indendørs hold af drægtige søer og gylte 1. I lovens titel ændres: »drægtige søer og gylte« til: »gylte,
goldsøer og drægtige søer«.
2. Som fodnote til lovens titel indsættes:
»1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af
Rådets direktiv 2008/120/EF af 18. december 2008 om fast-
sættelse af mindstekrav med hensyn til beskyttelse af svin
(kodificeret udgave), EU-tidende 2009, nr. L 47, side 5.«
§ 1. Reglerne i denne lov finder anvendelse på bedrifter
med drægtige søer og gylte, der holdes indendørs til land-
brugsmæssigt formål.
3. I §§ 1, 3 og 4 ændres »drægtige søer og gylte« til: »gylte,
goldsøer og drægtige søer«.
§ 2. Ved so forstås et hundyr efter første faring.
Stk. 2. Ved gylt forstås et hundyr efter kønsmodning og in-
den faring.
4. I § 2 indsættes som stk. 3 og 4:
»Stk. 3. Ved goldso forstås en so efter fravænning og indtil
løbning.
Stk. 4. Ved drægtig so forstås en so fra løbning og indtil fa-
ring.«
§ 3. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fast-
sætte regler med henblik på opfyldelse af De Europæiske
Fællesskabers direktiver om forsvarlig behandling af drægti-
ge søer og gylte og om beskyttelse af disse dyrs velfærd.
5. I § 3 ændres »De Europæiske Fællesskabers« til: »Den
Europæiske Unions«.
§ 4. Reglerne i dyreværnsloven og i forskrifter, der udfær-
diges med hjemmel i dyreværnsloven, finder desuden anven-
delse på indendørs hold af drægtige søer og gylte.
6. I § 5 indsættes før stk. 1 som nyt stykke:
§ 5. Søer og gylte skal senest 4 uger efter løbning og indtil
7 dage før forventet faring være løsgående i løsdriftssystemer
i større eller mindre grupper. Enkelte dyr, som er aggressive,
er blevet angrebet af andre svin eller er syge eller skadede,
kan dog opstaldes midlertidigt i individuelle stier eller aflast-
ningsstier.
»Søer skal fra fravænning og indtil 4 uger efter løbning væ-
re løsgående i løsdriftssystemer i større eller mindre grupper.
Tilsvarende gælder for gylte fra indsættelse i stald eller stald-
afsnit med henblik på løbning og indtil 4 uger efter løbning.
Enkelte dyr, som er aggressive, er blevet angrebet af andre
svin eller er syge eller skadede, kan dog opstaldes midlerti-
digt i individuelle stier eller i aflastningsstier. Goldsøer kan i
den egentlige brunstperiode opstaldes i individuelle stier eller
enkeltdyrsbokse i højst tre dage, såfremt det vurderes, at dy-
ret på grund af sin adfærd kan skade sig selv eller andre dyr.«
Stk. 1 bliver herefter stk. 2.
§ 6. Når søer holdes i løsdriftssystemer, skal følgende are-
alkrav med hensyn til frit tilgængeligt stiareal være opfyldt:
14
1) Hvis der holdes til og med 17 søer, skal der for de
a) første 4 søer være mindst 2,80 m² pr. so,
b) næstfølgende 6 søer være mindst 2,20 m² pr. so og
c) efterfølgende 7 søer være mindst 2,00 m² pr. so.
2) Hvis der holdes mellem 18 og 39 søer, skal der være
mindst 2,25 m² pr. so.
3) Hvis der holdes 40 eller flere søer, skal der være mindst
2,025 m² pr. so.
Stk. 2. Når gylte holdes i løsdriftssystemer, skal følgende
arealkrav med hensyn til frit tilgængeligt stiareal være op-
fyldt:
1) For de første 10 gylte skal der være mindst 1,90 m² pr.
gylt.
2) For de næstfølgende 10 gylte skal der være mindst 1,70
m² pr. gylt.
3) For hver yderligere gylt skal der være mindst 1,50 m² pr.
gylt.
Stk. 3. I løsdriftssystemer må den enkelte sti ikke på noget
sted være smallere end 3 m.
7. I § 6, stk. 3, indsættes som 2. pkt.: »Dog kan gylte, der in-
den løbning holdes i grupper på færre end seks dyr, holdes i
løsdriftssystemer med stier, der ikke på noget sted er smallere
end 2,4 m.«
§ 7. Hvor drægtige søer og gylte holdes i enkeltdyrsbokse i
de første fire uger efter løbning, skal der være mindst 90 cm
fast gulv målt fra krybbens bagkant. Boksene skal være ind-
rettet således, at hvert svin kan lægge sig samt hvile og rejse
sig uden besvær.
8. I § 7, 1. pkt., ændres »Hvor drægtige søer og gylte holdes i
enkeltdyrsbokse i de første fire uger efter løbning,« til: »Hvor
goldsøer holdes i enkeltdyrsbokse, jf. § 5, stk. 1, 4. pkt.,«.
§ 7 a. Hvis drægtige søer og gylte holdes i individuelle stier
eller aflastningsstier, jf. § 5, 2. pkt., skal der være mindst 2,8
m² frit tilgængeligt stiareal pr. dyr, dog skal der i den enkelte
sti være mindst 3,5 m² frit tilgængeligt stiareal. I en aflast-
ningssti må der anbringes indtil tre dyr. Hver individuel sti
eller aflastningssti skal være udformet således, at hvert dyr let
kan vende sig, hvis dette ikke er i modstrid med specifik ve-
terinærrådgivning.
Stk. 2. I de stier, som er nævnt i stk. 1, og i de løsdriftssyste-
mer, som er nævnt i § 6, skal mindst 1,3 m² pr. so og 0,95 m²
pr. gylt være et sammenhængende areal med fast eller drænet
gulv eller en kombination heraf og med strøelse.
9. I § 7 a, stk. 1, 1. pkt., ændres »drægtige søer og gylte« til:
»gylte, goldsøer og drægtige søer« og »§ 5, 2. pkt.« ændres
til: »§ 5«.
§ 8. For drægtige søer og gylte i løsdriftssystemer skal der
være installeret et overbrusningsanlæg eller en tilsvarende an-
ordning, hvorved dyrenes kropstemperatur kan reguleres.
10. I § 8 ændres »drægtige søer og gylte« til: »gylte, goldsøer
og drægtige søer«.
§ 9. Drægtige søer og gylte skal have permanent adgang til en
tilstrækkelig mængde halm eller andet manipulerbart materia-
le, der kan opfylde deres behov for beskæftigelses- og rode-
materiale.
11. I § 9 ændres »Drægtige søer og gylte« til: »Gylte, goldsø-
er og drægtige søer«.
§ 9 a. Drægtige søer og gylte skal have adgang til en tilstræk-
kelig mængde halm, fyldigt foder eller foder med højt fiber-
indhold, der kan give mæthedsfølelse og opfylde deres behov
for at tygge.
12. I § 9 a ændres »Drægtige søer og gylte« til: »Goldsøer,
drægtige søer og drægtige gylte«.
15
§ 2
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2015.
Stk. 2. § 1, nr. 6 og nr. 10, har virkning fra den 1. januar
2035 for hold af gylte, goldsøer og drægtige søer i:
1) bygninger, der inden den 1. januar 2015 er taget i brug
til hold af gylte, goldsøer og drægtige søer, medmindre byg-
ningerne undergår en større ombygning,
2) bygninger, der inden den 1. januar 2015 er taget i brug
til hold af gylte, goldsøer og drægtige søer, og som undergår
ændringer, herunder tilbygninger, der sker på baggrund af en
tilladelse eller godkendelse, jf. lov om miljøgodkendelse m.v.
af husdyrbrug og lov om miljøbeskyttelse, der er meddelt før
den 1. januar 2015, eller en tilladelse eller godkendelse, jf.
lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug og lov om mil-
jøbeskyttelse, der meddeles efter den 1. januar 2015 som føl-
ge af en ansøgning indgivet til kommunen inden den 1. januar
2015, eller
3) nyopførte eller genopførte bygninger til hold af gylte,
goldsøer og drægtige søer, der opføres på baggrund af en til-
ladelse eller godkendelse, jf. lov om miljøgodkendelse m.v.
af husdyrbrug og lov om miljøbeskyttelse, der er meddelt før
den 1. januar 2015, eller en tilladelse eller godkendelse, jf.
lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug og lov om mil-
jøbeskyttelse, der meddeles efter den 1. januar 2015 som føl-
ge af en ansøgning indgivet til kommunen inden den 1. januar
2015.
Stk. 3. Bestemmelserne i §§ 7 og 10 i lov om indendørs
hold af drægtige søer og gylte, jf. lovbekendtgørelse nr. 255
af 8. marts 2013, finder anvendelse på de i stk. 2, nr. 1-3
nævnte bygninger i perioden indtil den 1. januar 2035.
16