Svar på spm. nr. S 601: Hvad mener ministeren om, at EU har indgået aftale med ørkenstaten Qatar om ubegrænset adgang til at flyve i det fælles europæiske luftrum, når EU samtidig klart har tilkendegivet over for Danmark, at man ikke ønsker at inkludere Færøerne i FELO (fælles europæiske luftfartsområde)?
Tilhører sager:
Aktører:
- Besvaret af: transport-, bygnings- og boligministeren
- Spørger: Magni Arge
- Til: Ole Birk Olesen
- Minister: transport-, bygnings- og boligministeren
Svar på § 20 spm. S 601.pdf
https://www.ft.dk/samling/20181/spoergsmaal/S601/svar/1563585/2026908.pdf
MINISTEREN Dato J. nr. Frederiksholms Kanal 27 F 1220 København K Telefon 41 71 27 00 Lovsekretariatet Folketinget 8. marts 2019 2019-1548 Folketingsmedlem Magni Arge (T) har den 6. marts 2019 stillet mig følgende spørgsmål, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmål nr. S 601: Hvad mener ministeren om, at EU har indgået aftale med ørkenstaten Qatar om ubegrænset adgang til at flyve i det fælles europæiske luftrum, når EU sam- tidig klart har tilkendegivet over for Danmark, at man ikke ønsker at inkludere Færøerne i FELO (det fælles europæisk luftfartsområde)? Svar: Jeg kan ikke genkende, at det som resultat af luftfartsaftalen mellem EU og Qatar skulle være muligt for qatarske luftfartsselskaber at have ubegrænset adgang til at flyve i det fælles europæiske luftrum. Den generelle tilgang i for- bindelse med samlede EU-luftfartsaftaler med tredjelande er, at der gives mu- lighed for frit at foretage direkte flyvninger mellem Unionen og det pågældende land. Det er min forståelse, at luftfartsaftalen mellem EU og Qatar kun giver disse adgangsrettigheder. For så vidt angår Færøerne kan flyselskaber med hjemsted på Færøerne flyve mellem Færøerne og de destinationer, der omfattes af de bilaterale luftfartsaf- taler, som Danmark har indgået på vegne af kongeriget. Jeg ved, at mit em- bedsværk gerne bidrager til at skabe grundlag for at flyselskaber med hjemsted på Færøerne kan beflyve ønskede destinationer. Der henvises i øvrigt til Færøudvalget, alm. del. spørgsmål 7, folketingsåret 2018-19, hvoraf det fremgår, at hvis Færøernes landsstyre skulle ønske det, vil det næste trin for en færøsk tilknytning til FELO-aftalen, jævnfør dialogen med EU-Kommissionen, skulle omfatte en analyse af de praktiske og økonomiske konsekvenser af en færøsk tilknytning til FELO, herunder en vurdering af mer- værdien for EU. Danske myndigheder indgår gerne i et samarbejde med færø- ske myndigheder herom. 2018-19 S 601 endeligt svar , S 601 endeligt svar Offentligt Side 2/2 Med venlig hilsen Ole Birk Olesen