Betænkning afgivet den 19/2-19

Betænkning afgivet af Sundheds- og Ældreudvalget den 19. februar 2019
Betænkning
over
Forslag til lov om ændring af sundhedsloven
(Betaling for akut og fortsat sygehusbehandling af visse personer uden bopæl i Danmark)
[af sundhedsministeren (Ellen Trane Nørby)]
1. Ændringsforslag
Enhedslistens medlemmer af udvalget har stillet 6 æn-
dringsforslag til lovforslaget.
2. Indstillinger
Et flertal i udvalget (S, DF, V, LA og KF) indstiller lov-
forslaget til vedtagelse uændret. Flertallet vil stemme imod
de stillede ændringsforslag.
Et mindretal i udvalget (ALT, SF og RV) indstiller lov-
forslaget til vedtagelse med de stillede ændringsforslag.
Et andet mindretal i udvalget (EL) indstiller lovforslaget
til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme for
de stillede ændringsforslag.
Inuit Ataqatigiit, Nunatta Qitornai, Tjóðveldi og
Javnaðarflokkurin havde ved betænkningsafgivelsen ikke
medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang til at komme
med indstillinger eller politiske bemærkninger i betænknin-
gen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt
i betænkningen.
3. Politiske bemærkninger
Enhedslisten
Enhedslistens medlemmer af udvalget mener, at forslaget
indeholder en række uhensigtsmæssigheder og urimelighe-
der og efterlader et indtryk af, at forslaget mest af alt har et
symbolsk formål. Forslaget ændrer formelt set på, at regio-
nerne med forslaget »skal« opkræve betaling for behandling
af personer, der midlertidigt opholder sig i Danmark, men
samtidig er der i ganske vidt omfang overladt skønsbeføjel-
ser og rimelighedsvurderinger til regionerne i forhold til op-
krævning af egenbetaling, således at vi med forslaget vil stå
tilbage med et opkrævningssystem, som efter EL’s opfattel-
se hverken er gennemtænkt eller gennemsigtigt, som des-
værre pålægger sundhedspersonalet yderligere opgaver, og
som i værste fald afholder patienter fra at søge lægebehand-
ling.
Overordnet set bryder lovforslaget grundlæggende med
princippet om lige og fri adgang til akut sygehusbehandling
i Danmark, idet regionerne pålægges at opkræve betaling for
borgere, der ikke er tilmeldt CPR-registeret eller er fra Fær-
øerne, Grønland eller EU-lande.
EL bakker sådan set op om, at regionerne opkræver beta-
ling hos de patienter, der har en forsikring, som dækker be-
handlingen. Den mulighed eksisterer allerede i dag. Men EL
finder det urimeligt, at personer fra lande uden for EU, og
som ikke er dækket af en forsikring, kan risikere at blive
mødt med et ganske betydeligt økonomisk krav for behand-
ling i Danmark.
Forslaget er endvidere et helt basalt brud på princippet
om, at der ikke skal være økonomi mellem patient og be-
handler ved akutbehandling. EL ønsker at fastholde, at pa-
tienten skal modtage den sundhedsfagligt mest optimale be-
handling, og at det ikke skal være økonomiske overvejelser
eller hensyn, der afgør dette. Endvidere er det ikke givet, at
patienten, forud for at behandling påbegyndes, kan oplyses
om de forventede udgifter forbundet med behandlingen, og
som det fremgår af ministerens svar, kan udgifterne selv for
samme behandling variere betydeligt. Efter EL’s opfattelse
efterlader dette patienten med et ganske uklart billede af,
hvilke økonomiske krav denne efterfølgende kan blive mødt
med. Normalt vil man have et forudgående overblik over de
økonomiske konsekvenser, et engagement vil kunne medfø-
re. I erkendelse af, at det kan være svært at forudsige det en-
delige beløb for en behandling, har EL opfordret regeringen
til i det mindste at indføre maksimumsgrænser for egenbeta-
ling af forskellige behandlingstyper, men dette var regerin-
gen desværre ikke indstillet på for nærværende. Det efterla-
der således en risiko for, at beløbet kan variere afhængigt af
behandlingssted, behandler, kompleksitet etc., hvilket i sids-
te ende medfører ugennemsigtighed og uklarhed om størrel-
Til lovforslag nr. L 111 Folketinget 2018-19
AX023170
Sundheds- og Ældreudvalget 2018-19
L 111 Bilag 11
Offentligt
sen af en egenbetaling og risiko for, at prisen for den samme
behandling kan variere fra region til region. Dette opfordrer
EL fortsat regeringen til at få løst, f.eks. ved at indføre mak-
simumsgrænser.
EL frygter endvidere, at ugennemsigtigheden og uklarhe-
den kan afholde patienter fra at søge rettidig lægebehandling
på grund af risikoen for at blive mødt med et ukendt beta-
lingskrav. EL mener, at Danmark som samfund har en opga-
ve og forpligtelse til at hjælpe alle, der har brug for behand-
ling, og er bekymret for, at der med forslaget og ministerens
udsagn om, at »... hvis patienten ikke ønsker at modtage be-
handling, kan patienten undlade at opsøge behandling, da
sundhedsfaglig behandling er et tilbud til patienten« vil være
patienter, der afholder sig fra at søge rettidig lægehjælp.
EL finder også, at forslaget pålægger sundhedspersonalet
en byrdefuld og urimelig opgave i forhold til information og
vejledning om egenbetaling. Selv om ministeren forudsæt-
ter, at betaling først opkræves efterfølgende af administrativt
personale, forudser EL, at sundhedspersonalet forud for be-
handling bliver nødt til at informere og vejlede patienten og
forholde sig til patientens eventuelle bekymring om egenbe-
taling, ikke mindst for at iagttage de gældende regler om an-
svar for den sundhedsfaglige behandling og krav til informe-
ret samtykke. EL mener, at sundhedspersonalet i det danske
sundhedsvæsen i forvejen har rigeligt med opgaver, og me-
ner ikke, at det er rimeligt direkte eller indirekte også at på-
lægge sundhedspersonalet at skulle forholde sig til spørgs-
mål, vejledning og afklaring om egenbetaling. EL så meget
gerne, at sundhedspersonalet kunne fokusere deres tid på re-
el sundhedsfaglig behandling af patienten, som de er uddan-
net og ansat til. Desuden er det uklart, om forslaget lægger
op til, at der fremover skal være administrativt personale til
rådighed på behandlingssteder med henblik på at vejlede om
egenbetaling, således at dette personale følgelig også skal
indgå i weekendarbejde, nattearbejde m.v. Det fremgår hel-
ler ikke klart af ministerens svar, hvordan sundhedspersona-
let skal forholde sig, såfremt en patient afviser behandling
på grund af egenbetaling, selv om behandling normalvis ud
fra sundhedsfaglige vurderinger ville være iværksat f.eks.
for at undgå at forværre en tilstand eller imødegå følgeska-
der, herunder om sundhedspersonalet efterfølgende kan stil-
les til ansvar for manglende behandling. EL opfordrer til, at
ministeren klart og utvetydigt redegør for reglerne for sund-
hedspersonalet, således at der ikke efterfølgende opstår tvivl
om ansvar.
Det er lykkeligvis – på grund af Danmarks konventions-
mæssige forpligtigelser – lykkedes at få en del patientgrup-
per undtaget fra forslaget, herunder børn og gravide, men
der er stadig en gruppe af borgere, der kan risikere at skulle
gøre sig økonomiske overvejelser, før der påbegyndes en
akutbehandling.
Med forslaget vil borgere, som er blevet familiesammen-
ført i Danmark, men som endnu ikke er blevet registreret i
Folkeregisteret, ikke være undtaget fra egenbetaling i denne
procesperiode. Med forslaget er det således den pågældende
familiesammenførte person, der skal bære risikoen i proce-
sperioden, indtil registreringen i CPR-registret har fundet
sted. Det finder EL både urimeligt og uforståeligt.
Desuden er EL overrasket over, at regeringen ikke er ind-
stillet på at undtage danskere, f.eks. pensionister eller stude-
rende, som af en eller anden grund er bosat i et ikke-EU-
land, fra kravet om egenbetaling. EL bemærker, at der er ta-
le om personer, som gennem en årrække typisk har betalt
kildeskat i Danmark og dermed været med til at opretholde
det danske sundhedsvæsen og velfærdssamfund. EL finder
det særdeles uhensigtsmæssigt, uforståeligt og beklageligt,
at disse personer kan blive mødt med krav om egenbetaling
for behandling under deres ferie i hjemlandet.
EL må imidlertid konstatere, at regeringen desværre ikke
ønsker at ændre ovenstående forhold, og derfor har EL stil-
let ændringsforslag herom og håber, at regeringen, Socialde-
mokratiet og Dansk Folkeparti vil genoverveje deres stil-
lingtagen hertil.
Med lovforslaget overlades en stor grad af skønsbeføjel-
ser og rimelighedsvurderinger til regionerne og det enkelte
sundhedspersonale til at vurdere, om man i den enkelte,
konkrete situation undtagelsesvis skal tilbyde vederlagsfri
behandling. Det efterlader igen en risiko for forskellige skøn
på de enkelte behandlingssteder og regioner, og at der der-
med er risiko for, at der vil opstå en uens praksis i forhold til
egenbetaling. Endvidere vil forslaget påføre behandlingsste-
derne og regionerne en ekstra administrativ byrde, bl.a. i
forbindelse med afklaring af det fornødne grundlag for
egenbetaling og efterfølgende opkrævning heraf. EL forud-
ser, at de administrative byrder vil opveje det forventede
provenu ved forslaget.
Samlet set er det svært at se, at forslaget reelt kommer til
at give et økonomisk provenu, men til gengæld vil forslaget
utvivlsomt medføre usikkerhed og uklarhed om og ugen-
nemsigtighed i reglerne og praksis for, hvornår og i hvilke
situationer der reelt vil blive opkrævet egenbetaling, og det
kan hverken patienterne, personalet eller regionerne være
tjent med.
Alt i alt sætter EL spørgsmålstegn ved den reelle effekt af
forslaget og frygter de åbenlyse negative konsekvenser for-
slaget vil medføre – både for patienter og sundhedspersona-
let. EL kan bl.a. af disse grunde ikke støtte lovforslaget.
Socialistisk Folkeparti
Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget bemær-
ker, at lighed i sundhed forudsætter fri og lige adgang til
sundhedsvæsnet for borgere, som bor i Danmark. Det gæl-
der naturligvis også nye borgere. Forsinkelser i sagsbehand-
lingen af ansøgninger om asyl, opholdstilladelse eller fami-
liesammenføring skal ikke komme disse borgere sundheds-
mæssigt til skade. Det er ikke afgørende, om andre styrelser
reelt bærer omkostningen. Det er alene afgørende, at borgere
får den fornødne hjælp, som der måtte være behov for, på
samme vilkår, som havde været gældende, såfremt borgeren
havde modtaget et CPR-nummer.
2
4. Ændringsforslag med bemærkninger
Æ n d r i n g s f o r s l a g
Af et mindretal (EL), tiltrådt af et mindretal (ALT, SF og
RV):
Til § 1
1) I den under nr. 1 foreslåede ændring af § 81, stk. 1, æn-
dres »stk. 2-5« til: »stk. 2-6«.
[Konsekvens af ændringsforslag nr. 3]
2) I den under nr. 2 foreslåede ændring af § 81, stk. 2, 1.
pkt., ændres »stk. 3« til: »stk. 3 og 4«.
[Konsekvens af ændringsforslag nr. 3]
3) I nr. 3 indsættes efter det foreslåede § 81, stk. 3, som
nyt stykke:
»Stk. 01. Tilflyttere, der har lovligt ophold i Danmark, og
som afventer bopælsregistrering, modtager vederlagsfri sy-
gehusbehandling efter § 80 i perioden fra meddelelse af op-
holdstilladelsen til bopælsregistrering i Det Centrale Person-
register.«
Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 5 og 6.
[Tilflyttere uden bopælsregistrering i CPR undtages fra be-
talingskravet]
4) I nr. 3 indsættes efter det foreslåede § 81, stk. 3, som
nyt stykke:
»Stk. 02. Sygehusbehandling efter § 80 er vederlagsfri for
personer, der har haft bopæl i Danmark i sammenlagt 3 år
eller længere. Sygehusbehandling efter § 80 er ligeledes ve-
derlagsfri for EU-/EØS-borgere, i det omfang disse efter
EU-retten er berettigede hertil.«
Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 6 og 7.
[Personer, der tidligere har haft bopæl i Danmark i 3 år,
undtages fra betalingskravet. ]
5) Efter nr. 5 indsættes som nyt nummer:
»01. I § 237 indsættes efter 2. pkt. som nyt punktum:
»Opholdsregionen afholder udgifter til sygehusbehandling
af en tilflytter, der har lovligt ophold i Danmark, og som af-
venter bopælsregistrering, som den pågældende modtager i
perioden fra meddelelse af opholdstilladelsen til bopælsregi-
strering i Det Centrale Personregister.««
[Opholdsregionen afholder udgifterne til sygehusbehandling
af tilflyttere uden bopælsregistrering i CPR]
6) Efter nr. 5 indsættes som nyt nummer:
»02. I § 237 indsættes efter 2. pkt. som nyt punktum:
»Opholdsregionen afholder udgifter til sygehusbehandling
af personer, der har haft bopæl i Danmark i sammenlagt 3 år
eller længere.««
[Opholdsregionen afholder udgifterne til sygehusbehandling
af personer, der har haft bopæl Danmark i sammenlagt 3 år
eller længere]
B e m æ r k n i n g e r
Til nr. 1
Der er tale om en konsekvensændring, som følge af at der
med ændringsforslag nr. 3 foreslås indsat et nyt stk. 4 i
sundhedslovens § 81.
Til nr. 2
Der er tale om en konsekvensændring, som følge af at der
med ændringsforslag nr. 3 foreslås indsat et nyt stk. 4 i
sundhedslovens § 81.
Til nr. 3
Efter den gældende bestemmelse i sundhedslovens § 81,
stk. 2, 1. pkt., kan regionen opkræve betaling af patienten
for fortsat sygehusbehandling efter sundhedslovens § 80,
stk. 2.
I medfør af de i lovforslaget foreslåede ændringer af
sundhedslovens § 81 opkræver regionsrådet betaling af pa-
tienten for akut og fortsat sygehusbehandling efter sund-
hedslovens § 80, dog således, at sygehusbehandling efter
sundhedslovens § 80, stk. 1, er vederlagsfri for personer fra
Færøerne og Grønland.
Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at der
som udgangspunkt skal opkræves betaling for både akut og
fortsat sygehusbehandling for behandling af turister og an-
dre på kortvarigt ophold i Danmark; personer på midlertidigt
ophold uden bopælsregistrering; tilflyttere, som afventer bo-
pælsregistrering i forbindelse med f.eks. familiesammenfø-
ring, og personer, som er fraflyttet Danmark, og som ikke
længere er omfattet af dansk sygesikring. Det foreslås at
undtage tilflyttere, som har lovligt ophold i Danmark, og
som afventer bopælsregistrering, fra kravet om betaling.
Reglerne for bopælsregistrering i Det Centrale Personre-
gister (CPR) er fastlagt i lov om Det Centrale Personregister
(CPR-loven), jf. lovbekendtgørelse nr. 646 af 2. juni 2017
med senere ændringer. Bopælsregistrering i CPR ved tilflyt-
ning fra udlandet forudsætter, at vedkommendes ophold her
i landet skal vare over 3 måneder, jf. CPR-lovens § 16, stk.
1. Efter CPR-lovens § 16, stk. 5, kan kommunen kun regi-
strere en tilflytning, hvis vedkommende har bopæl eller fast
opholdssted her i landet, jf. CPR-lovens § 6, stk. 1 og 2, og
desuden opfylder betingelserne i CPR-lovens § 17, hvorefter
ikkenordiske statsborgere enten har en opholdstilladelse el-
ler -bevis efter udlændingeloven eller forskrifter udstedt i
medfør heraf eller har en bekræftelse fra den relevante ud-
lændingemyndighed på, at de efter udlændingelovgivningen
er fritaget for opholdstilladelse eller -bevis.
Den foreslåede undtagelse vil bl.a. omfatte familiesam-
menførte personer, der ikke er bopælsregistreret i Det Cen-
trale Personregister i Danmark, fra kravet om betaling for
akut og fortsat sygehusbehandling efter sundhedslovens §
80.
Udlændingelovens udgangspunkt er, at en ansøgning om
familiesammenføring skal indgives fra udlandet. I visse til-
fælde kan ansøgning om familiesammenføring dog indgives
her i landet, jf. udlændingelovens § 9, stk. 25.
3
Hovedparten af de personer, der får meddelt opholdstilla-
delse på baggrund af familiesammenføring, ansøger herom
fra udlandet og har således ved indrejsen i Danmark doku-
mentation for lovligt ophold her i landet. Sådanne personer
vil således allerede ved indrejsen kunne anmelde indrejse til
kommunen med henblik på kommunens stillingtagen til bo-
pælsregistrering i CPR på baggrund af tilflytning fra udlan-
det. De personer, der først ansøger om opholdstilladelse ef-
ter indrejsen, vil først kunne anmelde indrejse til kommu-
nen, når de har fået meddelt opholdstilladelsen.
Det foreslås at indsætte et nyt stk. 4 i § 81, hvorved til-
flyttere, der har lovligt ophold i Danmark, og som afventer
bopælsregistrering, modtager vederlagsfri sygehusbehand-
ling efter § 80 i perioden fra meddelelse af opholdstilladel-
sen til bopælsregistrering i Det Centrale Personregister.
Det betyder, at udlændinge, som f.eks. har fået tildelt op-
holdstilladelse på baggrund af familiesammenføring, jf. ud-
lændingelovens § 9 eller § 9 c, stk. 1, er undtaget fra beta-
lingsforpligtelsen i perioden fra tildeling af opholdstilladel-
sen, til vedkommende er bopælsregistreret i CPR.
Til nr. 4
Efter den gældende bestemmelse i sundhedslovens § 81,
stk. 2, 1. pkt., kan regionen opkræve betaling af patienten
for fortsat sygehusbehandling efter sundhedslovens § 80,
stk. 2.
I medfør af de i forslaget foreslåede ændringer af sund-
hedslovens § 81 opkræver regionsrådet betaling af patienten
for akut og fortsat sygehusbehandling efter sundhedslovens
§ 80, dog således, at sygehusbehandling efter sundhedslo-
vens § 80, stk. 1, er vederlagsfri for personer fra Færøerne
og Grønland.
De i det fremsatte forslag foreslåede ændringer af sund-
hedsloven medfører endvidere, at eksempelvis danskere,
som tidligere har haft bopæl i Danmark, men som har bosat
sig i et tredjeland, f.eks. under et studieophold eller som
pensionister, som udgangspunkt vil blive opkrævet betaling
for akut og fortsat sygehusbehandling, hvis de kortvarigt op-
holder sig i Danmark, jf. ministerens svar på spm. 27 og 29.
Det er særdeles uhensigtsmæssigt og urimeligt, at denne
gruppe danske statsborgere med forslaget som fremsat kan
blive mødt med et betalingskrav for akut og fortsat sygehus-
behandling under deres besøg i Danmark
Det foreslås derfor, at der indsættes et nyt stk. 4 i § 81,
hvorved personer, der har haft bopæl i Danmark i sammen-
lagt 3 år eller længere, undtages fra kravet om betaling for
akut og fortsat sygehusbehandling.
Ændringsforslaget medfører, at danskere, som er født og
opvokset i Danmark, og som f.eks. i en periode tager på stu-
dieophold i et tredjeland, ikke vil blive opkrævet betaling
for akut og fortsat sygehusbehandling i Danmark, hvis de
opholder sig kortvarigt i Danmark. Det samme vil være til-
fældet for danskere, som har arbejdet i Danmark i en årræk-
ke, men som tager bopæl i et tredjeland, f.eks. danske pensi-
onister, der ønsker at tage bopæl i et tredjeland under deres
otium.
Ændringsforslaget er formuleret således, at det undtager
alle personer, som har haft bopæl i Danmark i sammenlagt 3
år eller længere. Formuleringen har til hensigt at undgå
eventuel diskrimination i strid med Danmarks internationale
forpligtelser. Det er således også præciseret i ændringsfor-
slaget, at sygehusbehandling efter § 80 ligeledes er veder-
lagsfri for EU-/EØS-borgere, i det omfang disse efter EU-
retten er berettigede hertil. Det fremgår dog også af be-
mærkningerne til forslaget, at EU-borgere i forvejen har vid
adgang til vederlagsfri behandling under et midlertidigt op-
hold i Danmark.
Til nr. 5
Efter den gældende bestemmelse i sundhedslovens § 237,
2. pkt., kan opholdsregionen afholde udgifter til sygehusbe-
handling efter sundhedslovens § 80, stk. 2. Efter den i lov-
forslaget foreslåede ændring af sundhedslovens § 237, 2.
pkt., afholder opholdsregionen udgifter til akut sygehusbe-
handling af personer fra Færøerne og Grønland, jf. § 80, stk.
1, jf. § 81, stk. 3.
I dag afholder Udlændingestyrelsen visse sundhedsmæs-
sige udgifter for personer, som er omfattet af Udlændinge-
styrelsens forsørgelse, jf. udlændingelovens § 42 a, stk. 1
(asylansøgere) og stk. 2 (udlændinge uden lovligt ophold),
jf. stk. 3 og 4.
Det foreslås at indsætte i § 273, 2. pkt., at opholdsregio-
nen afholder udgifter til sygehusbehandling efter § 80 af en
tilflytter, der har lovligt ophold i Danmark, og som afventer
bopælsregistrering, som den pågældende modtager i perio-
den fra meddelelse af opholdstilladelsen til bopælsregistre-
ring i Det Centrale Personregister.
Det betyder eksempelvis, at opholdsregionen afholder
udgifter til akut og fortsat sygehusbehandling, som personer,
der har opholdstilladelse på baggrund af familiesammenfø-
ring efter udlændingelovens § 9 eller § 9 c, stk. 1, modtager
i perioden fra opholdstilladelsen er meddelt, til
vedkommende er bopælsregistreret i CPR.
Til nr. 6
Efter den gældende bestemmelse i sundhedslovens § 237,
2. pkt., kan opholdsregionen afholde udgifter til sygehusbe-
handling efter sundhedslovens § 80, stk. 2. Efter den i for-
slaget foreslåede ændring af sundhedslovens § 237, 2. pkt.,
afholder opholdsregionen udgifter til akut sygehusbehand-
ling af personer fra Færøerne og Grønland, jf. § 80, stk. 1, jf.
§ 81, stk. 3.
Det foreslås at indsætte i § 273, 2. pkt., at opholdsregio-
nen også afholder udgifter til sygehusbehandling efter § 80
af personer, der har haft bopæl i Danmark i sammenlagt 3 år
eller længere.
5. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 15. november 2018 og var
til 1. behandling den 23. november 2018. Lovforslaget blev
efter 1. behandling henvist til behandling i Sundheds- og
Ældreudvalget.
Oversigt over lovforslagets sagsforløb og dokumenter
Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse med ud-
valgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på Folketin-
gets hjemmeside www.ft.dk.
4
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 7 møder.
Høringssvar
Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været
sendt i høring, og sundhedsministeren sendte den 24. august
2018 dette udkast til udvalget, jf. Sundheds- og Ældreudval-
gets alm. del – bilag 432 (folketingsåret 2017-18). Den 15.
november 2018 sendte sundhedsministeren høringssvarene
og et høringsnotat til udvalget.
Bilag
Under udvalgsarbejdet er der omdelt 10 bilag på lovfor-
slaget.
Spørgsmål
Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet 58 spørgsmål
til sundhedsministeren til skriftlig besvarelse, som ministe-
ren har besvaret.
Liselott Blixt (DF) fmd. Karin Nødgaard (DF) Karina Adsbøl (DF) Susanne Eilersen (DF) Jeppe Jakobsen (DF)
Jan Erik Messmann (DF) Jane Heitmann (V) Hans Christian Schmidt (V) Hans Andersen (V) Martin Geertsen (V)
Thomas Danielsen (V) Jacob Jensen (V) Laura Lindahl (LA) May-Britt Kattrup (LA) Mette Abildgaard (KF)
Astrid Krag (S) Flemming Møller Mortensen (S) Malte Larsen (S) Julie Skovsby (S) nfmd. Karin Gaardsted (S)
Lea Wermelin (S) Yildiz Akdogan (S) Peder Hvelplund (EL) Finn Sørensen (EL) Pernille Schnoor (ALT) Torsten Gejl (ALT)
Lotte Rod (RV) Kirsten Normann Andersen (SF) Trine Torp (SF)
Inuit Ataqatigiit, Nunatta Qitornai, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.
Socialdemokratiet (S) 46
Dansk Folkeparti (DF) 37
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) 34
Enhedslisten (EL) 14
Liberal Alliance (LA) 13
Alternativet (ALT) 10
Radikale Venstre (RV) 8
Socialistisk Folkeparti (SF) 7
Det Konservative Folkeparti (KF) 6
Inuit Ataqatigiit (IA) 1
Nunatta Qitornai (NQ) 1
Tjóðveldi (T) 1
Javnaðarflokkurin (JF) 1
5