Ændringsforslag nr. 12-15 stillet af skatteministeren den 4. marts 2019

Tilhører sager:

Aktører:


    Ændringsforslag nr. 12-15

    https://www.ft.dk/samling/20181/lovforslag/L145/bilag/10/2026399.pdf

    Ændringsforslag stillet den 4. marts 2019 uden for betænkningen
    Ændringsforslag
    til 2. behandling af
    Forslag til lov om ophævelse af lov om afgift af mineralsk fosfor i foderfosfat
    og ændring af tinglysningsafgiftsloven, øl- og vinafgiftsloven,
    opkrævningsloven og selskabsskatteloven
    (Nedsættelse af afgift på øl og vin, afskaffelse af registreringsafgiften på fly, ophævelse af lov om afgift af mineralsk fosfor i
    foderfosfat og forhøjelse af restskatteprocenten for selskabsskat)
    [af skatteministeren (Karsten Lauritzen)]
    Af skatteministeren:
    Til § 3
    12) Før nr. 1 indsættes som nyt nummer:
    »01. I § 11 C, stk. 1, 2. pkt., ændres »og § 32 i tonnageskat-
    teloven« til: »og § 32, tonnageskatteloven«.«
    [Rettelse af fejl i lov nr. 1726 af 27. december 2018]
    Til § 7
    13) I stk. 2 indsættes efter »1 og 2,«: »§ 3, nr. 01,«.
    [Ikrafttrædelsestidspunkt for ændringsforslag nr. 12]
    14) Efter stk. 3, der bliver stk. 4, indsættes som nyt styk-
    ke:
    »Stk. 5. § 3, nr. 01, har virkning for indkomstår, der påbe-
    gyndes den 1. januar 2019 eller senere.«
    Stk. 4 bliver herefter stk. 6.
    [Virkningstidspunkt for ændringsforslag nr. 12]
    15) I stk. 4, der bliver stk. 6, ændres »§ 3« til: »§ 3, nr.
    1,«.
    [Konsekvensændring som følge af ændringsforslag nr. 12 og
    14]
    B e m æ r k n i n g e r
    Til nr. 12
    Det foreslås at rette en fejl, der er opstået i forbindelse
    med optrykningen af lovforslag nr. L 28 A, folketingsåret
    2018-2019, efter andenbehandlingen, og som indebærer, at
    bestemmelsen i selskabsskattelovens § 11 C, stk. 1, 3. pkt.,
    som affattet ved § 1, nr. 10, i lov nr. 1726 af 27. december
    2018 er forkert. Bestemmelsen foreslås derfor ændret, såle-
    des at den som tilsigtet formuleres i overensstemmelse med
    ordlyden af § 1, nr. 10, i lovforslag nr. L 28 som fremsat.
    Til nr. 13
    Med ændringsforslaget foreslås, at den rettelse af bestem-
    melsen i selskabsskattelovens § 11 C, stk. 1, 3. pkt., der
    foreslås i ændringsforslag nr. 12, træder i kraft den 1. april
    2019.
    Til nr. 14
    Det følger af § 9, stk. 6, i lov nr. 1726 af 27. december
    2018, at lovens § 1, nr. 10, har virkning for indkomstår, der
    påbegyndes den 1. januar 2019 eller senere. Der foreslås
    derfor samme virkningstidspunkt for den rettelse af bestem-
    melsen, der foreslås i ændringsforslag nr. 12.
    Til nr. 15
    Med ændringsforslaget foreslås en konsekvensændring
    for at tage højde for ændringsforslag nr. 12 og 14.
    Til lovforslag nr. L 145 Folketinget 2018-19
    AX023169
    Skatteudvalget 2018-19
    L 145 Bilag 10
    Offentligt