L 141 - svar på spm.,16 om hjemmesider, der reklamerer for rekonstruktion af mødomshinder, overtræder markedsføringslovgivningen, fra sundhedsministeren
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: Forslag til lov om ændring af lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed. (Regulering af nåleakupunktur på brystkassen og forbud mod konstruktion af en kunstig hymen (jomfruhinde)). (Spørgsmål 16)
- Parallelomdelt på: Forslag til lov om ændring af lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed. (Regulering af nåleakupunktur på brystkassen). (Spørgsmål 16)
- Parallelomdelt på: Forslag til lov om ændring af lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed. (Forbud mod konstruktion af en kunstig hymen (jomfruhinde)). (Spørgsmål 16)
Aktører:
SUU L 141 - svar på spm. 16.docx
https://www.ft.dk/samling/20181/lovforslag/L141/spm/16/svar/1563086/2026268.pdf
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 14. februar 2019 stillet følgende spørgsmål nr. 16 (L 141 – forslag til lov om ændring af lov om autorisation af sund- hedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed (Regulering af nåleakupunktur på brystkassen og forbud mod konstruktion af hymen (jomfruhinde))) til sundhedsmini- steren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Peder Hvelplund (EL). Spørgsmål nr. 16: ”Vil ministeren redegøre for, om hjemmesider, der reklamerer for rekonstruktion af mødomshinder overtræder markedsføringslovgivningen? Der henvises f.eks. til https://www.kliniko.dk/hymenrekonstruktion-modom/.” Svar: Ministeriet har til brug for min besvarelse af spørgsmålet indhentet bidrag fra Styrel- sen for Patientsikkerhed, som fører tilsyn med overholdelse af lov om markedsføring af sundhedsydelser. Jeg skal indledningsvis bemærke, at der som udgangspunkt er tale om markedsføring af en sundhedsydelse, som er lovlig i dag, og som først vil være ulovlig, når denne lov træder i kraft. Det vil i øvrigt bero på en konkret vurdering, om en given hjemmeside er i overensstemmelse med lov om markedsføring af sundhedsydelser. Styrelsen for Patientsikkerhed har helt generelt oplyst om lov nr. 326 af 6. maj 2006 om markedsføring af sundhedsydelser med senere ændringer: Loven omfatter markedsføring af sundhedsydelser, som udføres af eller på vegne af autoriserede eller ikke-autoriserede sundhedspersoner inden for sundhedsvæsenet. Såfremt der markedsføres en sundhedsydelse, som er omfattet af lov om markedsfø- ring af sundhedsydelser, og sundhedsydelsen i øvrigt er lovlig at udføre i Danmark, skal markedsføringen overholde lovens krav. Det følger blandt andet heraf, at markedsføringen skal være saglig, og der må ikke an- vendes urigtige, vildledende eller mangelfulde angivelser, jf. nedenfor. Saglighedskravet Saglighedskravet i lovens § 2, stk. 1, indebærer blandt andet, at sundhedsydelser ikke må markedsføres lige så pågående og forbrugsstimulerende som almindelige for- brugsvarer eller tjenesteydelser, og markedsføringen skal i øvrigt være baseret på faglige og relevante oplysninger om sundhedsydelsen. Formålet med saglighedskravet er blandt andet at beskytte forbrugere, for hvem den markedsførte sundhedsydelse ikke er sundhedsfagligt begrundet eller nødvendig, Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg Holbergsgade 6 DK-1057 København K T +45 7226 9000 F +45 7226 9001 M sum@sum.dk W sum.dk Dato: 07-03-2019 Enhed: SPOLD Sagsbeh.: DEPSIST Sagsnr.: 1802690 Dok. nr.: 832406 Sundheds- og Ældreudvalget, Sundheds- og Ældreudvalget, Sundheds- og Ældreudvalget 2018-19 L 141 , L 141 A , L 141 B Offentligt Side 2 men som på grund af pågående og forbrugsstimulerende markedsføring kan blive til- skyndet til at få udført ydelsen. Det beror på en konkret vurdering af markedsføringens form og indhold, om den er i strid med saglighedskravet. Forbud mod urigtige, vildende eller mangelfulde angivelser Efter lovens § 2, stk. 1, må der ved markedsføringen ikke anvendes urigtige, vildle- dende eller mangelfulde angivelser. Markedsføring af sundhedsydelser må således hverken ved udformningen eller indholdet vildlede eller være egnet til at vildlede de personer, den er rettet mod. En angivelse må ikke direkte eller indirekte, ved udela- delse, ved ukorrekthed, ved tvetydighed eller ved en overdreven påstand være egnet til at vildlede. Endvidere må der ikke gennem markedsføringens udformning og indhold bibringes modtagere af markedsføringen en fejlagtig opfattelse af den markedsførte sundheds- ydelse, herunder i forhold til sundhedsydelsens fordele og risici, pris osv. Markedsfø- ringen må heller ikke stille sundhedsydelsen i et gunstigere lys end andre tilsvarende eller måske endda mere velegnede sundhedsydelser. Efter lovens § 2, stk. 4, skal rigtigheden af angivelser om faktiske forhold kunne doku- menteres. Markedsføring må ikke finde sted i fjernsyn, film, video eller lignende Et forbud mod at markedsføre sundhedsydelser i fjernsyn, film, video eller lignende indebærer, at der ikke må benyttes film eller andre former for levende billeder ved markedsføring af sundhedsydelser på internettet bortset fra på sundhedsydelsesud- byderens egen hjemmeside, jf. lovens § 2, stk. 5. Med venlig hilsen Ellen Trane Nørby / Signe Struberga