Supplerende høringsnotat, fra erhvervsministeren
Tilhører sager:
Aktører:
Oversendelsesbrev til GRU
https://www.ft.dk/samling/20181/lovforslag/L169/bilag/4/2025832.pdf
ERHVERVSMINISTEREN 5. marts 2019 ERHVERVSMINISTERIET Slotsholmsgade 10-12 1216 København K Tlf. 33 92 33 50 Fax. 33 12 37 78 CVR-nr. 10092485 EAN nr. 5798000026001 em@em.dk www.em.dk Folketingets Grønlandsudvalg Vedlagt fremsender jeg til udvalgets orientering supplerende høringsnotat ad L169 forslag til Lov for Grønland om oplysninger, der skal medsendes ved pengeoverførsel. Med venlig hilsen Rasmus Jarlov Grønlandsudvalget 2018-19 L 169 Bilag 4 Offentligt
L 169 - Supplerende høringsnotat
https://www.ft.dk/samling/20181/lovforslag/L169/bilag/4/2025833.pdf
NOTAT Supplerende høringsnotat vedrørende lov for Grønland om oplys- ninger, der skal medsendes ved pengeoverførsler (2. pengeoverførsels- forordning for Grønland) 1. Indledning Lovforslaget har til formål at gennemføre regler svarende til bestemmel- serne i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2015/847 af 20. maj 2015 om oplysninger, der skal medsendes ved pengeoverførsler, og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1781/2006. (2. pengeoverførselsfor- ordning). Lovforslaget blev sendt i offentlig høring i Grønland den 25. januar 2019 med frist for høringssvar den 8. februar 2019. Efterfølgende er der efter høringsfristens udløb modtaget høringssvar den 20. og 21. februar 2019 fra KNI A/S, Grønlands Erhverv og Grønlands- BANKEN. Disse høringssvar giver ikke anledning til at ændre i substansen i det på- gældende lovforslag. 2. Bemærkninger til lovforslaget Grønlands Erhverv (GE) kan fuldt ud tilslutte sig, at der i/for Grønland indføres regler på området for pengeoverførsler, der er gældende i Dan- mark og i EU. Det er helt essentielt, at Grønland i relation til pengeover- førsler ikke betragtes som tredjeland med de yderligere krav, der stilles til pengeoverførsler til tredjelande. Dette ville i givet fald være hæmmende for ikke blot den finansielle sektor men tillige for erhvervslivet. GrønlandsBANKEN bemærker, at når der er tale om en identisk lov, som er gældende i Danmark, kan banken uden væsentlige problemer anvende sin datacentrals udviklede løsninger på betalingsområdet. Dette er meget positivt for banken. KNI A/S bemærker, at som følge af servicekontrakten mellem KNI A/S og Selvstyret om varetagelse af basale bankforretninger i udvalgte mindre byer og bygder, vurderes det, at KNI A/S i henhold til lovforslaget er at betragte som betalingsformidler og herved vil blive underlagt de krav og ansvar, der følger af denne rolle i lovforslaget. KNI A/S kan på nuværende tidspunkt ikke vurdere de fulde konsekvenser af lovforslaget for de procedurer og IT systemer, der benyttes til gennem- førsel af transaktioner, herunder BBB Systemet, men er i dialog med Grønlandsbanken om de nærmere effekter af den nye lovgivning. 1. marts 2019 Grønlandsudvalget 2018-19 L 169 Bilag 4 Offentligt