2. udkast til betænkning

Tilhører sager:

Aktører:


    L39.pdf

    https://www.ft.dk/samling/20131/lovforslag/L39/bilag/11/1305063.pdf

    Betænkning afgivet af Retsudvalget den 0. november 2013
    2. udkast
    til
    Betænkning
    over
    Forslag til lov om forbrugeraftaler
    [af justitsministeren (Morten Bødskov)]
    1. Ændringsforslag
    Justitsministeren har stillet 2 ændringsforslag til lovfor-
    slaget.
    2. Udvalgsarbejdet
    Lovforslaget blev fremsat den 9. oktober 2013 og var til
    1. behandling den 25. oktober 2013. Lovforslaget blev efter
    1. behandling henvist til behandling i Retsudvalget.
    Møder
    Udvalget har behandlet lovforslaget i <> møder.
    Høring
    Lovforslaget bygger på betænkning nr. 1540/2013 om
    gennemførelse af direktivet om forbrugerrettigheder. Justits-
    ministeren sendte den 28. juni 2013 betænkningen til udval-
    get, jf. REU alm. del – bilag 343 (2012-13). Betænkningen
    har været sendt i høring, og den 10. oktober 2013 sendte ju-
    stitsministeren de indkomne høringssvar og et notat herom
    til udvalget.
    Skriftlige henvendelser
    Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget
    skriftlige henvendelser fra:
    Dansk Erhverv,
    FDIH - Foreningen for Dansk Internethandel og
    Teleindustrien.
    Justitsministeren har over for udvalget kommenteret de
    skriftlige henvendelser til udvalget.
    Deputationer
    Endvidere har Dansk Erhverv mundtligt over for udval-
    get redegjort for deres holdning til lovforslaget.
    Spørgsmål
    Udvalget har stillet 18 spørgsmål til justitsministeren til
    skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.
    3. Indstillinger og politiske bemærkninger
    [Et flertal i udvalget (udvalget med undtagelse af EL og
    LA) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de stillede æn-
    dringsforslag. ]
    Flertallet lægger stor vægt på balancen mellem hensynet
    til forbrugerne og til erhvervslivet, så der skabes så gode be-
    tingelser som muligt for den grænseoverskridende handel,
    herunder at der sikres ensartede regler for forbrugeraftaler i
    hele EU.
    Flertallet finder, at lovforslaget inden for rammerne af
    forbrugerrettighedsdirektivet er udtryk for en sådan balance.
    Flertallet er helt overordnet af den opfattelse, at den fore-
    slåede forbrugeraftalelov er udtryk for en korrekt gennemfø-
    relse af forbrugerrettighedsdirektivet, som har til formål at
    øge forbrugerbeskyttelsen i EU – særligt i forbindelse med
    aftaler, der indgås uden for den erhvervsdrivendes forret-
    ningssted og ved fjernsalg.
    På baggrund af de bekymringer som bl.a. Dansk Erhverv
    har givet udtryk for i en række henvendelser til udvalget, har
    udvalget fundet anledning til at få afklaret en række spørgs-
    mål. Det drejer sig særligt om definitionen af bestillingskøb,
    værdiforringelser af returnerede varer og dokumentation for
    returnering af varer ved udnyttelse af fortrydelsesretten.
    Bestillingskøb
    For så vidt angår definitionen af bestillingskøb noterer
    flertallet sig, at justitsministeren i besvarelsen af spm. nr. 3
    vedrørende lovforslaget har tilkendegivet, at begrebet »vare,
    som er fremstillet efter forbrugerens specifikation« skal for-
    stås i overensstemmelse med direktivets artikel 2, stk. 4,
    Til lovforslag nr. L 39 Folketinget 2013-14
    Journalnummer
    DokumentId
    Retsudvalget 2013-14
    L 39 Bilag 11
    Offentligt
    hvorefter fremstillingen skal baseres på forbrugerens indivi-
    duelle valg. Der er ikke med lovforslaget tilsigtet nogen
    ændring af den gældende definition af bestillingskøb. Deri-
    mod fastsættes det med lovforslaget, at der fremover ikke er
    fortrydelsesret, når der er tale om bestillingskøb. Bestillings-
    køb vil således efter lovforslaget fremover være helt undta-
    get fra fortrydelsesretten modsat i dag. Flertallet lægger og-
    så stor vægt på, at det af besvarelsen af spm. nr. 4 vedrøren-
    de lovforslaget fremgår, at en vare, der er fremstillet på bag-
    grund af en særlig atypisk eller omfattende kombination af
    standardvalg, efter en konkret vurdering vil kunne anses for
    at være et bestillingskøb.
    Henset til at fortolkningen af, hvornår der foreligger et
    bestillingskøb, er udslagsgivende for de rettigheder, der til-
    kommer forbrugeren, og de pligter, der pålægges den er-
    hvervsdrivende, finder flertallet, at det er afgørende, at for-
    ståelsen af begrebet »bestillingskøb« er ens i hele EU. Fler-
    tallet noterer sig i den forbindelse, at justitsministeren i be-
    svarelserne af spørgsmål nr. 4 og 5 vedrørende lovforslaget
    har anført, at begrebet bestillingskøb i lyset af Kommissio-
    nens svar må forventes at blive tolket i overensstemmelse
    med den forståelse af begrebet, der er lagt til grund i det
    danske forslag.
    Værdiforringelse
    For så vidt angår spørgsmålet om værdiforringelse af re-
    turnerede varer samt spørgsmålet om, hvordan en forbruger
    må benytte en vare, som er omfattet af en fortrydelsesret,
    lægger flertallet afgørende vægt på, at forbrugeren som det
    klare udgangspunkt efter lovforslaget kun må håndtere va-
    ren, som forbrugeren ville have kunnet i en forretning.
    Det følger samtidig af direktivet, at forbrugeren bevarer
    sin fortrydelsesret, selv om varen har været brugt mere, end
    forbrugeren ville have kunnet i forretningen, men at forbru-
    geren i disse tilfælde hæfter for værdiforringelsen. En kor-
    rekt gennemførelse af direktivet forudsætter, at denne be-
    stemmelse gennemføres i dansk ret. Bestemmelsens sigte er
    – som anført af justitsministeren i besvarelsen af spørgsmål
    nr. 10 vedrørende lovforslaget – at opnå en balance mellem
    forbrugerens og den erhvervsdrivendes rettigheder og pligter
    ved udnyttelse af fortrydelsesretten. På den ene side skal
    forbrugeren have ret til at returnere varen og benytte sig af
    sin lovbestemte fortrydelsesret, uden at denne gøres illuso-
    risk gennem den erhvervsdrivendes nidkære håndhævelse af
    kravet om, at genstanden skal leveres tilbage i samme stand.
    På den anden side skal udnyttelse af fortrydelsesretten ikke
    kunne ske på bekostning af den erhvervsdrivende i de tilfæl-
    de, hvor forbrugeren har valgt at tage varen i anvendelse. I
    sådanne tilfælde må forbrugeren betale for den værdiforrin-
    gelse, som genstanden er blevet udsat for ved forbrugerens
    brug. Flertallet bemærker, at det i første omgang er den er-
    hvervsdrivende, der skal vurdere værdiforringelsen, og har
    noteret sig, at hvis varen er blevet håndteret på en måde, så
    den ikke har nogen værdi, vil forbrugeren ikke have krav på
    at få købesummen retur, jf. besvarelsen af spørgsmål nr. 3
    og 9 vedrørende lovforslaget. Det er den generelle handels-
    mæssige værdi, der i den forbindelse er afgørende. Det spil-
    ler derimod ikke ind, om den erhvervsdrivende generelt be-
    driver salg med brugte varer. Fastlæggelsen af værdiforrin-
    gelsen vil altid bero på en konkret vurdering.
    Dokumentation for returnering
    For så vidt angår spørgsmålet om, hvad der udgør til-
    strækkelig dokumentation for, at forbrugeren har returneret
    varen, finder flertallet det centralt, at den erhvervsdrivende
    ikke med forslaget forpligtes til at betale penge tilbage til
    forbrugeren, hvis ikke der er tilstrækkelig dokumentation.
    Flertallet finder det i den forbindelse betryggende, at justits-
    ministeren i besvarelsen af spørgsmål nr. 2 vedrørende lov-
    forslaget har anført, at det i første omgang er den erhvervs-
    drivende, der skal vurdere, om den fremlagte dokumentation
    er fyldestgørende, og at dette kommer an på en konkret vur-
    dering. Hvis den erhvervsdrivende har konkrete grunde til at
    tro, at dokumentationen ikke er korrekt, kan denne derfor
    vælge at vente med at tilbagebetale købesummen til forbru-
    geren, indtil varen er kommet retur. Skulle det efterfølgende
    vise sig, at dokumentationen var korrekt, vil den erhvervs-
    drivende kunne blive forpligtet til at betale f.eks. renter til
    forbrugeren af købesummen for den tid, der er gået mellem
    modtagelsen af dokumentationen og af varen. Efter flertal-
    lets opfattelse er dette udtryk for en rimelig balance mellem
    hensynet til forbrugeren og til den erhvervsdrivende.
    Standardfortrydelsesformularen
    Særligt i forhold til brugen af standardfortrydelsesformu-
    laren og den erhvervsdrivendes pligt til at oplyse forbruge-
    ren herom har flertallet noteret sig, at justitsministeren i be-
    svarelsen af spørgsmål nr. 1 vedrørende lovforslaget har
    henvist til, at en hjemmeside efter EU-Domstolens praksis
    ikke kan anses for at være et varigt medium. Flertallet be-
    mærker i den forbindelse, at det med moderne kommunika-
    tionsteknologi som f.eks. e-mail og sms i øvrigt ikke kan an-
    ses for særligt byrdefuldt for den erhvervsdrivende at skulle
    fremsende standardfortrydelsesformularen til forbrugeren
    sammen med de øvrige oplysninger, der også skal gives for-
    brugerne på varigt medium.
    [Et mindretal i udvalget (EL og LA) indstiller lovforsla-
    get til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet vil stem-
    me for de stillede ændringsforslag. ]
    Det er Enhedslistens medlemmer af udvalgets opfattelse,
    at alene det forhold, at lovforslaget L 39, omsætter EU-di-
    rektivet om forbruger-rettigheder i forbindelse med fjernsalg
    til dansk lovgivning gør, at Enhedslisten ikke kan stemme
    for det. Og da det tilknyttede lovforslag, L 40, foretager en
    række ændringer i først og fremmest købeloven som følge af
    implementeringen af det nævnte EU-direktiv, kan vi natur-
    ligvis heller ikke stemme for dette lovforslag.
    Enhedslisten mener som udgangspunkt, at forbrugerret-
    tigheder og forbrugerbeskyttelse i Danmark er et anliggende
    for Folketinget, og ikke noget, som EU skal blande sig i el-
    ler bestemme over.
    Det pågældende EU-direktiv, 2011/83/EU af 25.oktober
    2011, er et totalharmoniseringsdirektiv med det formål at
    ensrette forbrugerrettighederne på fjernsalgsområdet fuld-
    stændigt i alle medlemslande. Det tillader således ikke nati-
    onale afvigelser i lovgivningen, hvorfor en række af de ind-
    vendinger, kritiske bemærkninger og konkrete forslag til
    ændringer af lovforslaget, som fremgår af høringsnotatet, da
    2
    også afvises med henvisning til, at det giver direktivet ikke
    mulighed for.
    Med lovforslag L 39 og L 40 forpasser man samtidig mu-
    ligheden for en mere gennemgribende og tiltrængt ændring
    af området for forbrugeraftaler og tilhørende forbrugerbe-
    skyttelse, ikke mindst i købeloven, og dermed muligheden
    for at højne forbrugerbeskyttelsen i Danmark effektivt.
    De ændringer af købeloven, som nu foretages i L 40, med
    baggrund i EU-direktivet om forbrugerrettigheder og lovfor-
    slag L 39, er helt utilstrækkelige i forhold til at give forbru-
    gerbeskyttelsen i Danmark et løft.
    Da der er tale om implementering af EU-lovgivning, end-
    da et totalharmoniseringsdirektiv, vil EL stemme imod beg-
    ge lovforslag. Forslagene vedrører områder, der rettelig bur-
    de være Folketingets kompetence.
    Inuit Ataqatigiit, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokku-
    rin var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke re-
    præsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ik-
    ke adgang til at komme med indstillinger eller politiske ud-
    talelser i betænkningen.
    En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt
    i betænkningen.
    4. Ændringsforslag med bemærkninger
    Æ n d r i n g s f o r s l a g
    Af justitsministeren, tiltrådt af [udvalget:]
    Til § 17
    1) I stk. 1, nr. 4, ændres »den erhvervsdrivendes håndte-
    ring af klagebehandling« til: »den erhvervsdrivendes praksis
    for klagebehandling«
    [Korrektion]
    Til bilag 3
    2) Som fodnote til bilag 3 indsættes: »(*) Det ikke rele-
    vante udstreges.«
    [Korrektion]
    B e m æ r k n i n g e r
    Til nr. 1
    I den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 8, stk. 1,
    nr. 8, og også i den foreslåede bestemmelse i lovforslagets §
    14, stk. 1, nr. 4, anvendes udtrykket »den erhvervsdrivendes
    praksis for klagebehandling«. Derimod anvendes i den fore-
    slåede bestemmelse i lovforslagets § 17, stk. 1, nr. 4, udtryk-
    ket »den erhvervsdrivendes håndtering af klagebehandling«.
    Med henblik på at sikre ensartethed i lovteksten foreslås
    udtrykket »den erhvervsdrivendes praksis for klagebehand-
    ling« også anvendt i den foreslåede bestemmelse i lovforsla-
    gets § 17, stk. 1, nr. 4.
    Til nr. 2
    Fodnoten til forslaget til lovens bilag 3, der forklarer,
    hvad stjernemarkeringen i bilaget betyder, blev ved en fejl
    ikke medtaget i det fremsatte lovforslag. Fodnoten svarer til
    fodnoten i forbrugerrettighedsdirektivets bilag I(B).
    Trine Bramsen (S) Poul Andersen (S) Mogens Jensen (S) Mette Reissmann (S) Ole Hækkerup (S) Rasmus Prehn (S)
    Jeppe Mikkelsen (RV) Zenia Stampe (RV) Camilla Hersom (RV) Karina Lorentzen Dehnhardt (SF) fmd. Jonas Dahl (SF)
    Pernille Skipper (EL) Johanne Schmidt-Nielsen (EL) Henning Hyllested (EL) Doris Jakobsen (SIU) Kim Andersen (V)
    Preben Bang Henriksen (V) Inger Støjberg (V) Karen Jespersen (V) Jan E. Jørgensen (V) Karsten Lauritzen (V)
    Kristian Pihl Lorentzen (V) Karsten Nonbo (V) Peter Skaarup (DF) Mette Hjermind Dencker (DF) Pia Adelsteen (DF)
    Kim Christiansen (DF) Simon Emil Ammitzbøll (LA) Tom Behnke (KF) nfmd.
    Inuit Ataqatigiit, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.
    Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) 47
    Socialdemokratiet (S) 45
    Dansk Folkeparti (DF) 22
    Radikale Venstre (RV) 16
    Socialistisk Folkeparti (SF) 15
    Enhedslisten (EL) 12
    Liberal Alliance (LA) 9
    Det Konservative Folkeparti (KF) 8
    Inuit Ataqatigiit (IA) 1
    Siumut (SIU) 1
    Sambandsflokkurin (SP) 1
    Javnaðarflokkurin (JF) 1
    Uden for folketingsgrupperne (UFG) 1
    3
    4
    Bilag 1
    Oversigt over bilag vedrørende L 39
    Bilagsnr. Titel
    1 Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
    2 Udkast til tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget
    3 Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget
    4 Henvendelse af 4/11-13 fra Teleindustrien
    5 Henvendelse af 6/11-13 fra Dansk Erhverv
    6 Henvendelse af 13/11-13 fra FDIH - Foreningen for Dansk Internet-
    handel
    7 Ændringsforslag, fra justitsministeren
    8 1. udkast til betænkning
    9 Henvendelse af 21/11-13 fra Teleindustrien
    10 Ændringsforslag, fra justitsministeren
    Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 39
    Spm.nr. Titel
    1 Spm. om kommentar til henvendelsen af 4/11-13 fra Teleindustrien, til
    justitsministeren, og ministerens svar herpå
    2 MFU spm. om ministeren overvejer at ændre den foreslåede § 22 i
    lovforslaget eller mener ministeren, at en postkvittering er fyldestgø-
    rende dokumentation, til justitsministeren, og ministerens svar herpå
    3 Spm. om kommentar til henvendelse af 6/11-13 fra Dansk Erhverv, til
    justitsministeren, og ministerens svar herpå
    4 Spm. om en nærmere redegørelse for den danske implementering af
    direktivet i forhold til bestillingskøb, til justitsministeren, og ministe-
    rens svar herpå
    5 Spm. om ministeren deler Dansk Erhvervs opfattelse af, at den handel
    hvor forbrugeren specificerer eller sammensætter varen m.v. vil forbli-
    ve i fysiske butikker, fordi man dér ikke er forpligtet til at give forbru-
    geren fortrydelsesret i den forbindelse, til justitsministeren, og mini-
    sterens svar herpå
    6 Spm. om det er ministerens opfattelse, at de øvrige medlemsstater, der
    alle skal gennemføre totalharmoniseringsdirektivet i national ret, ope-
    rerer med samme snævre fortolkning af artikel 16, litra c, som Dan-
    mark påtænker at gøre, til justitsministeren, og ministerens svar herpå
    7 Spm. om, hvordan man har påtænkt, at gennemføre de pågældende
    EU-regler i national lovgivning i Danmarks nabolande, til justitsmini-
    steren, og ministerens svar herpå
    8 Spm. om ministeren ikke mener, at der vil være store omkostninger og
    ressourcespild forbundet med returnering af bestillingskøb, hvis pro-
    ducenter og leverandører er tvunget til at tage varer retur, der i et vist
    omfang er fremstillet efter forbrugerens ønsker, til justitsministeren,
    og ministerens svar herpå
    9 Spm. om ministerens holdning til, at reglernes implementering ifølge
    Dansk Erhverv vil medføre et stort ressourcespild for den virksomhed
    5
    der sælger varen, da den i mange tilfælde ikke vil have mulighed for at
    videresælge den brudte eller brugte vare, som den har taget retur, til
    justitsministeren, og ministerens svar herpå
    10 Spm. om ministeren mener, at det er rimeligt overfor leverandørerne,
    at forbrugerne skal kunne købe en vare på nettet, tage varen i brug og
    derefter returnere den for at få pengene refunderet, til justitsministe-
    ren, og ministerens svar herpå
    11 Spm. om ministeren vil være indstillet på, at indføje i bemærkningerne
    til loven, at værdiforringelsen i de fleste tilfælde vil være 100 pct., så-
    fremt forbrugeren returnerer en vare til den virksomhed, som har solgt
    forbrugeren varen, og hvor der er tale om en virksomhed, som ikke
    sælger brugte varer, til justitsministeren, og ministerens svar herpå
    12 Spm. om, hvad baggrunden er for, at der i lovforslagets bemærkninger
    ikke forventes mindreudgifter og at der i forhold til merudgifter ikke
    forventes nogen af betydning, som følge af lovforslaget, til justitsmi-
    nisteren, og ministerens svar herpå
    13 Spm. om ministeren er uenig med Forbrugerklagenævnet, når nævnet i
    sit høringssvar peger på, at lovforslaget vil indebære et øget ressource-
    forbrug i nævnet pga. at man fremover skal til at indhente oplysninger
    på en måde man ikke gør i dag, i forbindelse med visse sagers behand-
    ling, til justitsministeren, og ministerens svar herpå
    14 Spm. om der er taget højde for et ændret ressourceforbrug i Forbruger-
    klagenævnets bevillingsniveau i tiden efter at reglerne, som forventet,
    er trådt i kraft den 13. juni 2014, til justitsministeren, og ministerens
    svar herpå
    15 Spm. om risikoen for varens hændelige beskadigelse eller forringelse
    efter lovforslagene L 39 og L 40 udtrykkeligt påhviler den erhvervs-
    drivende, når forbrugeren benytter sig af sin ret til at fortryde købet, til
    justitsministeren, og ministerens svar herpå
    16 Spm. om, hvorfor det ikke klart fremgår af lovforslaget, at den er-
    hvervsdrivende ikke kan stille krav om et egentligt bevis for forsen-
    delsens indhold eller varens stand, når forbrugeren anvender sin for-
    trydelsesret, til justitsministeren, og ministerens svar herpå
    17 Spm. om kommentar til henvendelse af 13/11-13 fra FDIH - Forenin-
    gen for Dansk Internethandel, til justitsministeren, og ministerens svar
    herpå
    18 Spm. om kommentar til henvendelsen af 21/11-13 fra Teleindustrien,
    til justitsministeren, og ministerens svar herpå
    6