L 153 - svar på spm. 36 om at fremsende udvalget notater, bl.a. fra Københavns Kommune om erstatningspligt for friholdelsen af Ørestad Fælled Kvarter for bebyggelse, fra transport-, bygnings- og boligministeren
Tilhører sager:
Aktører:
- Besvaret af: transport-, bygnings- og boligministeren
- Adressat: transport-, bygnings- og boligministeren
- Stiller: Karsten Hønge
Svar på TRU L 153 spm. 36.pdf
https://www.ft.dk/samling/20181/lovforslag/L153/spm/36/svar/1562633/2025363.pdf
MINISTEREN Dato J. nr. Frederiksholms Kanal 27 F 1220 København K Telefon 41 71 27 00 Transport-, Bygnings- og Boligudvalget Folketinget 5. marts 2019 2019-1216 Transport-, Bygnings- og Boligudvalget har i brev af 1. marts 2019 stillet mig følgende spørgsmål vedrørende L 153 - Forslag til lov om ændring af lov om Metroselskabet I/S og Udviklingsselskabet By & Havn I/S (Erstatning for ud- vikling af Ørestad Fælled Kvarter), som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karsten Hønge (SF). Spørgsmål nr. 36: Vil ministeren fremsende udvalget eventuelle notater, herunder notater fra Københavns Kommune, der behandler spørgsmålet om erstatningspligt for friholdelsen af Ørestad Fælled Kvarter for bebyggelse? Svar: Københavns Kommune har fået udarbejdet en vurdering af erstatningsspørgs- målet af advokatfirmaet Horten. Ministeriet er dog ikke i besiddelse af denne vurdering. Københavns Kommune har overfor ministeriet oplyst, at den overordnede kon- klusion er gengivet i undersøgelsen, august 2018 side 25: https://www.kk.dk/sites/default/files/yderligere_undersoegelse_af_alternativ e_byggemuligheder_til_oerestad_faelled_kvarter_0.pdf Ministeriet kan bekræfte, at By & Havn, også efter ministeriets vurdering, har ret til en erstatning/kompensation for Ørestad Fælled Kvarter, som ikke - som forudsat - kan bebygges. Ørestad Fælled Kvarter ejes af By & Havn og har været forudsat bebygget siden starten af 1990’erne. Idet Københavns Kommune ikke som forudsat kan tilve- jebringe den fornødne lokalplan for området, har Københavns Kommune i ste- det en forpligtelse til at tilvejebringe alternative byggefelter som erstatning for Ørestad Fælled Kvarter – alternativt skal Københavns kommune kompensere By & Havn økonomisk for den manglende indtjening, som det vurderes at ud- viklingen af Ørestad Fælled Kvarter vil indebære for By & Havn. På den baggrund har Københavns Kommune undersøgt et omfattende antal byggefelter. På baggrund af denne undersøgelse, som kan findes på Køben- havns Kommunes hjemmeside, har et bredt flertal i Københavns Borgerrepræ- Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2018-19 L 153 endeligt svar på spørgsmål 36 Offentligt Side 2/2 sentation indgået en aftale om erstatning for det aflyste byggeri på Ørestad Fælled Kvarter i forbindelse med Københavns Kommunes budgetaftale for 2019. Regeringen (Venstre, Liberal Alliance og Konservative Folkeparti), Socialde- mokratiet, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti og Radikale Venstre har den 25. oktober 2018 indgået en tilsvarende aftale om erstatning for byggeriet på Ørestad Fælled Kvarter, som skal sikre at Københavns Kommunes aftale kan realiseres. Med venlig hilsen Ole Birk Olesen