L 153 - svar på MFU spm. 19 om, at byggeri i de grønne områder i hovedstadsområdet ikke får negative konsekvenser for miljøet og befolkningens sundhed, fra transport-, bygnings- og boligministeren

Tilhører sager:

Aktører:


Svar på TRU L 153 spm. 20.pdf

https://www.ft.dk/samling/20181/lovforslag/L153/spm/19/svar/1562368/2024884.pdf

MINISTEREN
Dato
J. nr.
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon 41 71 27 00
Transport-, Bygnings- og Boligudvalget
Folketinget
5. marts 2019
2019-1216
Transport-, Bygnings- og Boligudvalget har i brev af 21. februar 2019 stillet mig
følgende spørgsmål vedrørende L153 – Forslag til lov om ændring af lov om
Metroselskabet I/S og Udviklingsselskabet By & Havn I/S (Erstatning for ud-
vikling af Ørestad Fælled Kvarter), som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet
er stillet efter ønske fra Øjvind Vilsholm (EL).
Spørgsmål nr. 19:
Stejlepladsen og Sydhavnstippen er en del af en af de væsentligste grønne kiler
i Fingerplanen. Det er en kile, der går næsten helt ind til Københavns centrum.
Den bidrager betydeligt til, at København og den københavnske befolkning har
naturværdier tæt på. Den grønne kile har også betydning for luftudskiftningen i
det centrale København. Vil ministeren sikre, at byggeri i de grønne områder i
hovedstadsområdet ikke får negative konsekvenser for miljøet og befolkningens
sundhed? I bekræftende fald, hvordan?
Svar:
Jeg kan oplyse, at området øst for Bådehavnsgade (Stejlepladsen) ikke indgår i
Fingerplanens indre grønne kiler og kystkiler.
Derimod indgår arealet nord for Vejlands Allé (campingarealet) og arealet ved
Selinevej i Fingerplanens indre grønne kiler og kystkiler.
Det foreslås med lovforslaget, at disse to sidstnævnte arealer skal udgå af de
indre grønne kiler og kystkiler mod, at arealet Ørestad Fælled Kvarter (Strand-
engen) fremover skal indgå i de indre grønne kiler og kystkiler.
Lovforslaget sikrer således, at der ikke alene tages arealer ud af den grønne
kile, men at der også tilføjes et areal til den grønne kile.
Med venlig hilsen
Ole Birk Olesen
Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2018-19
L 153 endeligt svar på spørgsmål 19
Offentligt