IFU alm. del - svar på spm. 23 om, hvorvidt en person, inden vedkommende opfylder opholdskravet og forvente – forudsat at opholdet i Danmark ikke afbrydes af længere udlandsophold – at blive optaget på lovforslag om indfødsrets meddelelse, hvis ansøgeren i øvrigt opfylder cirkulærets betingelser, fra udlændinge- og integrationsministeren
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: IFU alm. del (Spørgsmål 23)
Aktører:
- Besvaret af: udlændinge- og integrationsministeren
- Adressat: udlændinge- og integrationsministeren
- Stiller: Peder Hvelplund
IFU alm. del - svar på spm. 23.docx
https://www.ft.dk/samling/20181/almdel/IFU/spm/23/svar/1562324/2024784.pdf
Ministeren Side 1/2 4. marts 2019 Indfødsret Slotsholmsgade 10 1216 København K Tel. 6198 4000 Mail uim@uim.dk Web www.uim.dk CVR-nr. 36977191 Sags nr. 2019 - 2377 Akt-id 653985 Indfødsretsudvalget Folketinget Christiansborg 1240 København K Indfødsretsudvalget har den 5. februar 2019 stillet følgende spørgsmål nr. 23 (alm. del) efter ønske fra Peder Hvelplund (EL) til udlændinge- og integrationsministeren, som hermed besvares. Spørgsmål nr. 23: Det fremgår, at det gældende naturalisationscirkulære, paragraf 3, stk. 3, at »kravene om opholdsperiode, jf. kapitel 3, og karenstid efter eventuel kriminalitet, jf. § 19, skal være opfyldt ved udgangen af den måned, hvor det pågældende lovforslag om indfødsrets meddelelse forventes vedtaget.« Indebærer det, at en person, der har kendskab til, at den forventede sagsbehandlingstid i ministeriet udgør eksempelvis 14-16 måneder, kan indgive sin ansøgning 14 måneder, inden vedkommende opfylder opholdskravet og forvente - forudsat at opholdet i Danmark ikke afbrydes af længere udlandsophold - at blive optaget på lovforslag om indfødsrets meddelelse, hvis ansøgeren i øvrigt opfylder cirkulærets betingelser? Svar: Det er bl.a. en betingelse for optagelse på et lovforslag om indfødsrets meddelelse, at ansøger opfylder kravene om ophold, jf. cirkulæreskrivelsens kapitel 3. Udlændinge- og Integrationsministeriet behandler som udgangspunkt ansøgningerne om indfødsret i den rækkefølge, som de kommer ind. Det betyder, at der godt kan være sager, hvor en ansøger ikke opfylder kravet om ophold på tidspunktet for ansøgningen, men som på grund af den aktuelle sagsbehandlingstid i ministeriet opfylder betingelserne på det tidspunkt, hvor sagen behandles. Jeg kan supplerende oplyse, at ministeriet har iværksat en indledningsvis screening af sagerne, som indebærer, at ansøgninger, hvor ansøger ikke opfylder visse betingelser i cirkulæreskrivelsen, vil blive behandlet forlods. Opfyldelse af opholdskravet er ikke blandt de betingelser, som der screenes for. Indfødsretsudvalget 2018-19 IFU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 23 Offentligt Side 2/2 Der henvises til den samtidige besvarelse af spørgsmål nr. 24 (alm. del). Inger Støjberg / Louise Hauberg Wilhelmsen
IFU alm. del - svar på spm. 24.docx
https://www.ft.dk/samling/20181/almdel/IFU/spm/23/svar/1562324/2024785.pdf
Ministeren Side 1/2 4. marts 2019 Indfødsret Slotsholmsgade 10 1216 København K Tel. 6198 4000 Mail uim@uim.dk Web www.uim.dk CVR-nr. 36977191 Sags nr. 2019 - 2378 Akt-id 653996 Indfødsretsudvalget Folketinget Christiansborg 1240 København K Indfødsretsudvalget har den 5. februar 2019 stillet følgende spørgsmål nr. 24 (alm. del) efter ønske fra Peder Hvelplund (EL) til udlændinge- og integrationsministeren, som hermed besvares. Spørgsmål nr. 24: Foretager ministeriets indfødsretskontor en indledende screening af nyindkomne ansøgninger om dansk statsborgerskab ved naturalisation med henblik på en hurtig - negativ - afgørelse af visse typer af ansøgninger, hvor ansøgeren ikke opfylder ét eller flere af naturalisationscirkulærets almindelige betingelser? I givet fald ønskes oplyst, hvilke betingelser der fokuseres på ved screeningen, så der gives et hurtigt afslag, og i hvilke tilfælde en ansøgning fortsat behandles i ministeriet, selv om ansøgeren ikke på ansøgningstidspunktet ses at opfylde en eller flere betingelser, men kan forventes at gøre det, når et lovforslag om indfødsrets meddelelse på baggrund af sagsbehandlingen forventes vedtaget. Svar: Indfødsretskontoret behandler mange sager hvert eneste år. I 2018 blev der eksempelvis indgivet omkring 6.300 ansøgninger om dansk indfødsret, og der blev givet omkring 3.800 afslag, mens omkring 2.800 ansøgere blev optaget på lov. Netop derfor har kontoret konstant fokus på sagsbehandlingen og på, om der kan iværksættes nye arbejdsgange eller processer, herunder screeningsprocedurer, som gør, at sagsbehandlingstiden nedbringes og sagsbehandlingen optimeres. Udlændinge- og Integrationsministeriet behandler som udgangspunkt ansøgningerne om indfødsret i den rækkefølge, som de kommer ind. Cirkulæreskrivelse nr. 9779 af 14. september 2018 om naturalisation indeholder en række betingelser for optagelse på et lovforslag om indfødsrets meddelelse. Udlændinge- og Integrationsministeriet har ud fra hensynet til sagsbehandlingen af sagerne og sagsbehandlingstiderne foretaget en vurdering af, om der kan foretages en screening allerede ved modtagelsen af ansøgningen af, om ansøgerne opfylder visse af disse kriterier. Udlændinge- og Integrationsministeriet har i den forbindelse vurderet, at der kan foretages en screening af, om Indfødsretsudvalget 2018-19 IFU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 23 Offentligt Side 2/2 ansøgerne opfylder vandelskravet og kravet om en bestået indfødsretsprøve. De to kriterier er valgt ud fra hensynet til, at der som udgangspunkt er tale om let konstaterbare kriterier, som ikke forudsætter en fuld sagsbehandling. Når en ansøgning modtages i Indfødsretskontoret, bliver den i forbindelse med oprettelsen af sagen screenet for oplysninger om eventuel kriminalitet, som kan føre til karens eller udelukkelse. Hvis en ansøger ikke opfylder vandelskravet ift. det næstkommende lovforslag, vil den pågældende få et afslag. Ansøger vejledes samtidig om, hvornår en eventuel karensperiode udløber. Hvis en ansøger får et afslag pga. karens i forbindelse med kriminalitet, henvises i afslaget til, at ansøger kan søge igen, når han eller hun mener at opfylde betingelserne for erhvervelse af dansk indfødsret. Hvis det viser sig, at den registrerede kriminalitet ikke er til hinder for optagelse på et lovforslag om indfødsrets meddelelse, lægges sagen til fortsat sagsbehandling. Ansøgningerne bliver endvidere screenet for oplysninger om, hvorvidt ansøger har bestået Indfødsretsprøven af 2015. Hvis der ikke foreligger dokumentation for en bestået indfødsretsprøve, meddeles ansøger afslag. Hvis der er tale om afslag pga. manglende indfødsretsprøve vejledes i afslaget om, at ansøger kan søge igen, når han eller hun mener at opfylde betingelserne for erhvervelse af dansk indfødsret. Det bemærkes endvidere, at der kun betales gebyr for behandlingen af ansøgningen én gang. Dvs. når ansøger søger om indfødsret igen, vil der ikke blive opkrævet et nyt gebyr. Inger Støjberg / Louise Hauberg Wilhelmsen