Betænkning afgivet af Sundheds- og Ældreudvalget den 19. februar 2019

Betænkning afgivet af Sundheds- og Ældreudvalget den 19. februar 2019
Betænkning
over
Forslag til folketingsbeslutning om indførelse af retten til at blive erklæret rask
for sin psykiatriske diagnose
[af Trine Torp (SF) m.fl.]
1. Ændringsforslag
Forslagsstillerne har stillet 1 ændringsforslag til beslut-
ningsforslaget.
2. Indstillinger
Et flertal i udvalget (S, DF, V, LA, og KF) indstiller be-
slutningsforslaget til forkastelse. Flertallet vil stemme hver-
ken for eller imod det stillede ændringsforslag.
Et mindretal i udvalget (EL, ALT, SF og RV) indstiller
beslutningsforslaget til vedtagelse med det stillede æn-
dringsforslag.
Inuit Ataqatigiit, Nunatta Qitornai, Tjóðveldi og
Javnaðarflokkurin havde ved betænkningsafgivelsen ikke
medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang til at komme
med indstillinger eller politiske bemærkninger i betænknin-
gen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt
i betænkningen.
3. Politiske bemærkninger
Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Venstre, Liberal
Alliance og Det Konservativ Folkeparti
Socialdemokratiets, Dansk Folkepartis, Venstres, Liberal
Alliances og Det Konservativ Folkepartis medlemmer af ud-
valget er enige om, at mennesker med psykiske lidelser ikke
skal opleve diskrimination og unødvendig forskelsbehand-
ling som følge af deres psykiske lidelser.
Psykiske lidelser er ikke en kronisk lidelse, og derfor er
det centralt, at psykiske problemer ikke skaber unødige be-
grænsninger, når patienterne er kommet sig efter en periode
med en psykisk lidelse.
Desværre oplever alt for mange mennesker med tidligere
psykiske problemer, at deres sygdom sætter begrænsninger
for deres videre færd – de bliver ofte negativt særbehandlet
af den ene grund, at de har været i psykiatrisk behandling på
et tidspunkt i deres liv.
Flertallet er enige om, at disse unødige begrænsninger ik-
ke er rimelige, og at der er behov for handling for at ændre
de nuværende forhold for mennesker med tidligere psykiske
problemer.
Flertallet noterer sig, at der i dag ikke findes et samlet
overblik over, hvordan denne negative forskelsbehandling
opstår, men at det er helt nødvendigt med et opgør med stig-
matisering af mennesker, som har været i kontakt med psy-
kiatrien. Sundhedsministeren vil derfor indkalde alle Folke-
tingets partier til forhandlinger i foråret 2019, så der i en
bred kreds kan komme en fælles løsning på problemet. I for-
længelse heraf igangsættes en tværministeriel afdæknings-
indsats med en række forskellige tiltag opdelt i tre faser:
1. En afdækningsfase, hvor problemets omfang afdækkes
og beskrives nærmere.
2. En fase med forslag til ændring af praksis, hvor der på
baggrund af afdækningen af problemer forsøges fundet løs-
ninger og forslag til afstigmatisering, bl.a. inspiration fra
sammenlignelige lande.
3. Og en tredje afsluttende implementeringsfase, hvor der
arbejdes på at forankre de nye tiltag lokalt både i og uden
for sundhedsvæsenet.
Enhedslisten, Alternativet, Socialistisk Folkeparti og
Radikale Venstre
Enhedslistens, Alternativets, Socialistisk Folkepartis og
Radikale Venstres medlemmer af udvalget bemærker, at der
i dag foregår en uretfærdig forskelsbehandling af borgere,
som tidligere har haft en psykiatrisk diagnose. Forskelsbe-
handlingen kan forekomme bl.a. i forhold til områder som
erhvervelse af kørekort, kreditkort, flycertifikat og forsik-
ring (rejse-, livs- og indboforsikring), adoption, værnepligt,
udpegning som nævning, plejefamilie, ansættelse (i bl.a. po-
Til beslutningsforslag nr. B 28 Folketinget 2018-19
AX023047
liti, PET/FE og som f.eks. erhvervsfisker, lokofører, er-
hvervschauffør), forældremyndighed m.m.
Mindretallet bemærker i forlængelse heraf, at psykiatri-
ske diagnoser og psykiske lidelser alt for ofte opfattes som
kroniske lidelser, som patienter ikke kan komme sig over.
Det er imidlertid en myte og en misforståelse, som skaber
stigmatisering, og som er med til at begrænse menneskers
livsbetingelser uretmæssigt. Der eksisterer således solid
forskning, der dokumenterer, at mennesker kan komme sig
over deres psykiske lidelse.
På den baggrund finder mindretallet, at der er behov for
en grundlæggende kulturforandring i synet på psykiatriske
diagnoser, både hvad angår en ændring i praksis, fortolknin-
ger og juridiske vurderinger af psykiske lidelsers betydning
for borgeres livsvilkår og muligheder og eventuelle skærpel-
ser af vejledninger, lovgivning m.v.
Samtidig mener mindretallet, at det er vigtigt, at der poli-
tisk gøres en indsats for at hjælpe mennesker, som i dag op-
lever at blive uretfærdigt behandlet på baggrund af en tidli-
gere psykiatrisk diagnose. Derfor foreslår mindretallet kon-
kret, at borgere med en tidligere psykiatrisk diagnose skal
have ret til på baggrund af en lægefaglig vurdering at blive
erklæret »raske«. Mindretallet anerkender i den forbindelse,
at anvendelsen af begreberne rask og raskmelding kan være
uhensigtsmæssige. Der opereres ikke lægefagligt med at er-
klære patienter raske, og patienters tilstand vurderes i stedet
ud fra, hvorvidt der er tegn på sygdommens tilstedeværelse.
Mindretallet bemærker, at anvendelsen af begreberne rask
og raskmelding kan være misvisende, og påpeger derfor og-
så, at anvendelsen af begreberne dels er sket for at skabe en
mere konkret forståelse af problematikken omkring diskri-
mination på baggrund af tidligere psykiatriske diagnoser og
dels er sket i mangel af bedre begreber til at beskrive løsnin-
gen på problematikken.
Mindretallet bemærker i den forbindelse, at forslagets
tidligere ordlyd ligeledes skabte en del misforståelser om-
kring, hvordan »raskmeldingsproceduren« skulle finde sted,
herunder hvorvidt der var tale om, at informationer i patie-
nters journaler skulle kunne slettes. På baggrund af disse
misforståelser har SF foreslået en ændring af forslaget, såle-
des at intentionen med forslaget mere præcis er, at borgere
med en tidligere psykiatrisk diagnose får ret til selv at opsø-
ge en speciallæge for at få vurderet tilstedevær af diagno-
sens kriterier og risiko for fremtidig forekomst. Den læge-
faglige vurdering skal være en helhedsorienteret vurdering
af borgerens totale situation på baggrund af kendskab til
borgerens forløb. Vurderingen skal således tage højde for en
lang række parametre, f.eks. borgerens ressourcer, livssitua-
tion, funktionsniveau og evnetab, sandsynlighed for ny epi-
sode, fravær af indlæggelse, kompetencer og evne til at ad-
ministrere social recovery såsom arbejde, uddannelse, net-
værk og aktiviteter. Det er dermed afgørende, at vurderingen
har fokus på et helhedsbillede af borgerens livssituation.
Retten til at få denne lægefaglige vurdering indtræder ude-
lukkende i situationer, hvor den pågældende borger møder
f.eks. helbredskrav fra offentlige eller private instanser.
Mindretallet understreger dermed, at forslaget ikke går
på, at patienters tidligere psykiatriske diagnoser skal kunne
slettes i journaler eller andre registre. Intentionen med for-
slaget er alene at indføre en ret for tidligere patienter til at få
vurderet deres diagnoses tilstedevær og helhedsbilledet af
den pågældendes livssituation. Ved helbredskrav fra offent-
lige eller private instanser vil en borger kunne anvende den
samlede vurdering som juridisk dokumentation for, at den
pågældende er »erklæret rask« for sin tidligere psykiatriske
diagnose og dermed ikke kan fravælges på baggrund af den
tidligere diagnose. En sådan vurdering indeholder dog selv-
sagt ikke en garanti for, at den pågældende ikke på et senere
tidspunkt kan få den samme lidelse igen.
4. Ændringsforslag med bemærkninger
Æ n d r i n g s f o r s l a g
At et mindretal (SF), tiltrådt af et mindretal (EL, ALT og
RV):
Til teksten
1) Teksten nyaffattes således: »Folketinget pålægger rege-
ringen senest i folketingsåret 2019-20 at indføre en ret til, at
borgere med en tidligere psykiatrisk diagnose på eget initia-
tiv kan få foretaget en speciallægelig vurdering af sygdom-
mens fortsatte tilstedeværelse og risikoen for fremtidig fore-
komst. Retten indtræder i situationer, hvor den pågældende
f.eks. møder helbredskrav fra offentlige eller private instan-
ser.«
[Præcisering af intentionen med forslaget]
B e m æ r k n i n g e r
Til nr. 1
Der er tale om en præcisering af intentionen med forsla-
get.
5. Udvalgsarbejdet
Beslutningsforslaget blev fremsat den 6. november 2018
og var til 1. behandling den 10. januar 2019. Beslutningsfor-
slaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Sund-
heds- og Ældreudvalget.
Oversigt over beslutningsforslagets sagsforløb og
dokumenter
Beslutningsforslaget og dokumenterne i forbindelse med
udvalgsbehandlingen kan læses under beslutningsforslaget
på Folketingets hjemmeside www.ft.dk.
Møder
Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i 3 møder.
Bilag
Under udvalgsarbejdet er der omdelt 3 bilag på beslut-
ningsforslaget.
2
Liselott Blixt (DF) fmd. Karin Nødgaard (DF) Karina Adsbøl (DF) Susanne Eilersen (DF) Jeppe Jakobsen (DF)
Jan Erik Messmann (DF) Jane Heitmann (V) Hans Christian Schmidt (V) Hans Andersen (V) Martin Geertsen (V)
Thomas Danielsen (V) Jacob Jensen (V) Laura Lindahl (LA) May-Britt Kattrup (LA) Mette Abildgaard (KF)
Astrid Krag (S) Flemming Møller Mortensen (S) Malte Larsen (S) Julie Skovsby (S) nfmd. Karin Gaardsted (S)
Lea Wermelin (S) Yildiz Akdogan (S) Peder Hvelplund (EL) Finn Sørensen (EL) Pernille Schnoor (ALT) Torsten Gejl (ALT)
Lotte Rod (RV) Kirsten Normann Andersen (SF) Trine Torp (SF)
Inuit Ataqatigiit, Nunatta Qitornai, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.
Socialdemokratiet (S) 46
Dansk Folkeparti (DF) 37
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) 34
Enhedslisten (EL) 14
Liberal Alliance (LA) 13
Alternativet (ALT) 10
Radikale Venstre (RV) 8
Socialistisk Folkeparti (SF) 7
Det Konservative Folkeparti (KF) 6
Inuit Ataqatigiit (IA) 1
Nunatta Qitornai (NQ) 1
Tjóðveldi (T) 1
Javnaðarflokkurin (JF) 1
3