Henvendelse til Skatteudvalget af 27/2-19 fra Ida Randal om beskatning af godtgørelser ifm. ligebehandlingsloven og skatteministerens kommentering

Til Folketinget – Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 295 af 28. februar 2019 (alm. del). Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Dennis Flydtkjær (DF).
Karsten Lauritzen
/ Søren Schou
20. marts 2019
J.nr. 2019 - 2114
Ligestillingsudvalget 2018-19
(Omtryk - 25-03-2019 - Skatteministerens kommentar til henvendelsen er vedlagt) LIU Alm.del - Bilag 56
Offentligt
Side 2 af 3
Spørgsmål
Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 27. februar 2019 fra Ida Randal om godt-
gørelser i forbindelse med ligebehandlingsloven, jf. SAU alm. del - bilag 151.
Svar
Henvendelsen vedrører beskatning af godtgørelser, der fastsættes på grund af overtræ-
delse af forbuddet mod bl.a. afskedigelse i ligebehandlingslovens § 9. Indledningsvist vil
jeg gerne understrege, at jeg efter reglerne i skatteforvaltningsloven ikke har lov til at gå
ind i konkrete sager. Jeg kan derimod kommentere de omhandlede regler.
Med lovforslag nr. 188 (1999-2000) blev reglerne om beskatning af fratrædelsesgodtgørel-
ser ændret, jf. ligningslovens § 7 U. Med ændringerne blev den lempelige beskatning af
fratrædelsesgodtgørelser skærpet, dog således at de fortsat beskattes lempeligere end al-
mindelig lønindkomst, da fratrædelsesgodtgørelser kun beskattes af den del, der oversti-
ger 8.000 kr. Under lovforslagets behandling blev der spurgt til, hvilke andre godtgørelser
der ville blive berørt af den foreslåede ændring (spm. 3 til L 188). Skatteministeren sva-
rede følgende:
”Ifølge praksis er udbetalinger, der af den hidtidige arbejdsgiver udredes i umiddelbar for-
bindelse med og direkte som følge af fratræden eller en væsentlig ændring af ansættelsen,
blevet anset for at være fratrædelsesgodtgørelser. De foreslåede ændringer ændrer ikke
ved denne praksis.
Det betyder, at bl.a. følgende godtgørelser er omfattet af de foreslåede lovændringer
- godtgørelser efter funktionærlovens § 2 a for opsigelse eller uberettiget bortvis-
ning efter uafbrudt beskæftigelse i samme virksomhed i 12, 15 eller 18 år,
- godtgørelser efter funktionærlovens § 2 b for opsigelse uden rimelig grund eller
ved uberettiget bortvisning efter funktionærens fyldte 18. år og efter mindst 1 års
uafbrudt beskæftigelse i samme virksomhed, der overstiger den løn som funktio-
næren har ret til i opsigelsesperioden,
- godtgørelser for afskedigelse på grund af arbejdstagers krav om ligebehandling
efter § 9 i ligebehandlingsloven i det omfang godtgørelsen ikke træder i stedet for
løn,
- godtgørelser efter § 4 a i lov om beskyttelse mod afskedigelse på grund af for-
eningsforhold i det omfang godtgørelsen ikke træder i stedet for løn”.
Godtgørelser, der fastsættes på grund af overtrædelse af forbuddet mod bl.a. afskedigelse
i ligebehandlingslovens § 9, beskattes ligesom fx de nævnte godtgørelser efter funktionær-
loven således som fratrædelsesgodtgørelse efter ligningslovens § 7 U, fordi de udredes af
arbejdsgiveren i umiddelbar forbindelse med og direkte som følge af fratræden eller en
Side 3 af 3
væsentlig ændring af ansættelsen. Jeg mener derfor ikke, at der er grundlag for at ændre
beskatningen af denne type godtgørelser.
For så vidt angår arbejdsgivere, så har de mulighed for at fratrække driftsomkostninger,
dvs. udgifter, der er afholdt for at erhverve, sikre eller vedligeholde indkomsten. Det be-
ror på en konkret vurdering, om en udgift må anses for en driftsomkostning. Ved vurde-
ringen lægges der bl.a. vægt på, om udgiften må anses for et naturligt led i virksomhedens
løbende drift, om udgiften må anses for sædvanlig og normal, og om udgiften er af pønal
karakter. Praksis viser bl.a., at der som udgangspunkt ikke er fradrag for bøder, og fx gi-
ves der ikke fradrag for parkeringsbøder, selvom bøden måtte være pådraget i forbindelse
med udøvelse af erhverv.
Praksis viser dog, at der er mulighed for at få fradrag for en godtgørelse efter ligebehand-
lingsloven. Skatterådet har således i en konkret afgørelse (SKM2014.355.SR) fundet, at
det på basis af de konkrete omstændigheder i sagen måtte anses for udslag af en naturlig
og sædvanlig driftsrisiko, at en arbejdsgiver havde pådraget sig en forpligtelse til at betale
godtgørelse for brud af ligebehandlingsloven ved at afskedige en medarbejder.
Som det fremgår, så afhænger det af en konkret vurdering, om arbejdsgivere har fradrag
for udgifter som en driftsomkostning. Ved den konkrete vurdering er der mulighed for at
tage hensyn til omstændighederne ved afholdelsen af udgiften. Jeg mener derfor heller
ikke, at der er grundlag for at ændre lovgivningen på dette punkt.