L 143 - svar på spm. 10 om drøftelse af andre administrationsmodeller end den, som lovforslaget bygger på, fra beskæftigelsesministeren
Tilhører sager:
Aktører:
L 143 - Svar spm. 10.docx
https://www.ft.dk/samling/20181/lovforslag/L143/spm/10/svar/1562070/2024203.pdf
Beskæftigelsesministeriet Ved Stranden 8 1061 København K T +45 72 20 50 00 E bm@bm.dk www.bm.dk CVR 10172748 4. marts 2019 J.nr. 2019-1267 Folketingets Beskæftigelsesudvalg lov@ft.dk Beskæftigelsesudvalget har i brev af 21. februar stillet følgende spørgsmål nr. 10 (L 143 ), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jan Johansen (S). Spørgsmål nr. 10: ”Vil ministeren redegøre for, om der i Beskæftigelsesministeriet eller Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) har været drøftet andre administrations- modeller end den, som lovforslaget bygger på? Hvis ja, hvilke modeller? ” Svar: Det er fastlagt i Aftale om ny regulering af folkepensionen og indførelse af obliga- torisk opsparing for overførselsmodtagere af 30. november 2018, at det er ATP der skal administrere ordningen som en integreret del af ATP livslang pension. Det betyder, at det er ATP, som skal forvalte og administrere midlerne på vegne af overførselsindkomstmodtagerne, efter at disse er indbetalt til ATP. Der har ikke været drøftet andre administrationsmodeller end denne fsva. hvem og hvordan, midlerne skal administreres og forvaltes, når de er indbetalt til ATP. Som følge af de indkomne høringssvar, som i nogle tilfælde har været kritiske over for den foreslåede administrationsmodel, har det været overvejet, om der kunne være mulige alternative administrationsmodeller for ordningen forud for, at mid- lerne kommer under ATP’s forvaltning. Henset til den tid, som der erfaringsmæssigt er behov for til at skabe en holdbar administrationsmodel både fsva. IT mm., er det valgt at fastholde den administrati- onsmodel, som fremgår af lovforslaget. Det bemærkes hertil, at det er en underliggende forudsætning for administrations- modellen i lovforslaget, at indberetnings- og indbetalingsprocesser og -frister m.v. ligger sig så tæt op ad administrationsmodellen for den allerede eksisterende ATP- ordning for overførselsindkomster. Det bemærkes yderligere, at det ved udmøntningen af aftalen ikke har været vurde- ret, at administrationsmodellen kunne anses for at være unødvendig bureaukratisk set i lyset af, at bidraget skal beregnes med en kendt procentsats på baggrund af førstehåndsdata, som den myndighed, der administrerer ydelsen er i besiddelse af, Beskæftigelsesudvalget 2018-19 L 143 endeligt svar på spørgsmål 10 Offentligt 2 samt at indberetnings- og indbetalingsprocessen i forvejen er indarbejdet i myndig- hedens administration i relation til indberetning og indbetaling af det allerede eksi- sterende ATP-bidrag af den pågældende overførselsindkomst. Venlig hilsen Troels Lund Poulsen