L 143 - svar på spm. 11 om afkastbeskatning de sidste 5 år før pensionsalderen for personer omfattet af den nye obligatoriske opsparing, fra beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T +45 72 20 50 00
E bm@bm.dk
www.bm.dk
CVR 10172748
4. marts 2019
J.nr. 2019 - 1267
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
lov@ft.dk
Jan Johansen (S)
Jan.Johansen@ft.dk
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 21. februar 2019 stillet følgende spørgsmål nr.
11 (L 143), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jan Johan-
sen (S).
Spørgsmål nr. 11:
”Vil ministeren redegøre for den marginale sammensatte afkastbeskatning de sidste
5 år før pensionsalderen for personer omfattet af den nye obligatoriske opsparing,
herunder en gennemgang af forskellen på den sammensatte beskatning med og
uden adgang til aldersopsparing?”
Svar:
Til besvarelse af spørgsmålet har jeg bedt finansministeren om bidrag, som oplyser
følgende:
”Den obligatoriske opsparing er en offentligt finansieret ordning, hvor staten på
vegne af den enkelte modtager af overførselsindkomst i 2020 indbetaler 0,3 pct. af
overførselsydelsen på en obligatorisk fradragsberettiget livsvarig pensionsordning.
Indbetalingsandelen øges årligt med 0,3 pct. point frem mod 2030, hvor statens
indbetaling bliver 3,3 pct.
Det er således en offentligt finansieret obligatorisk opsparing, som isoleret set ikke
reducerer rådighedsbeløbet for overførselsmodtageren på indbetalingstidspunktet.
Tværtimod giver indbetalingen til obligatorisk opsparing anledning til et pensions-
fradrag, som øger rådighedsbeløbet i indbetalingsåret. For personer med 15 år el-
ler mindre til folkepensionsalderen er skatteværdien af pensionsfradraget i gen-
nemsnit på omkring 8 pct. af pensionsindbetalingen1
. For en person, der modtager
førtidspension hele året (på ny ordning), medfører pensionsfradraget en stigning i
rådighedsbeløbet i 2030 på omkring 600 kr. (2019-niveau).
Indførelsen af en obligatorisk opsparing for overførselsmodtagere øger således
både rådighedsbeløbet på indbetalingstidspunktet (fordi indbetalingerne giver an-
ledning til det nye pensionsfradrag fra Skatteaftale 2018) og de private pensions-
udbetalinger på udbetalingstidspunktet (ved pensionering).
1 Pensionsfradraget er et ligningsmæssigt fradrag og skatteværdien varierer derfor med kommuneskatten.
Beskæftigelsesudvalget 2018-19
L 143 endeligt svar på spørgsmål 11
Offentligt
2
I forbindelse med skattereformen 2018 er der, for konkrete typeeksempler, udar-
bejdet analyser af den effektive reale (marginale) afkastbeskatning af indbetalinger
af egne midler til fx fradragsberettigede livrenter sammenlignet med fri opsparing.
For ikke-topskatteydere, der forudsættes at opleve aftrapning af folkepensionens
pensionstillæg på udbetalingstidspunktet, og som ikke oplever indkomstaftrapning
af andre ydelser (hverken på ind- eller udbetalingstidspunktet), er den effektive re-
ale afkastbeskatning af fradragsberettigede pensionsindbetalinger til livrenter på
op mod 100 pct. i årene umiddelbart før folkepensionsalderen i det konkrete type-
eksempel, jf. figur 1.
Det bemærkes, at en real effektiv afkastbeskatning på 100 pct. betyder, at købekraf-
ten af udbetalingerne (dvs. korrigeret for prisudviklingen) svarer til indbetalinger-
ne, og dermed at der ikke over opsparingsperioden opnås et afkast, der øger købe-
kraften af de opsparede midler.
Den høje reale afkastbeskatning af indbetalinger til fradragsberettigede pensions-
ordninger i årene op til folkepensionsalderen (også efter pensionsfradraget) set i
forhold til andre opsparingsformer har været baggrunden for, at aldersopsparin-
gen er blevet målrettet til sidst i arbejdslivet, jf. Aftale om flere år på arbejdsmar-
kedet.
Figur 1
Effektiv real afkastbeskatning af pensionsindbetaling til livrente (med fradrags- eller bortseelsesret):
Eksempel på fuldtidsbeskæftigede ikke-topskatteydere, som forudsættes at opleve aftrapning af
folkepensionens pensionstillæg på udbetalingstidspunktet
An .: Anm.: De betragtede personer forudsættes at være enlige samt ikke at opleve aftrapning af offentlige ydelser indbetalingstidspunktet (hvilket
isoleret set ville reducere samspilsproblemet i forbindelse med indbetalinger til pensionsordninger med fradrags- eller bortseelsesret). Den
forventede opsparingsperiode på livrenten afspejler den forventede pensionsperiode for en årgang, som går på pension, efter levetidsindekseringen
har indhentet sigtepunktet. Tilsvarende opsparingsperiode er beregningsteknisk forudsat for den fri opsparing. At den effektive marginale
reale afkastbeskatning af fri opsparing er stigende over livet, når nettokapitalindkomsten (NKI) er positiv, skyldes, at denne er en
sammenvejning af afkastbeskatningen i løbet af arbejdslivet (knap 38 pct.) og som pensionist (godt 57 pct., da positiv NKI indgår i
grundlaget for aftrapning af folkepensionens pensionstillæg), samt at vægten på afkastbeskatningen som pensionist er højere jo større andel af
den samlede opsparingsperiode, der ligger efter folkepensionsalderen. Reduktionen af den effektive afkastbeskatning gælder på marginalen for
indbetalinger med fradrags- eller bortseelsesret på op til 70.000 kr. efter AM (inkl. ATP-bidrag). De præcise niveauer for den effektive
afkastbeskatning afhænger af en række beregningstekniske forudsætninger.
Kilde: Kilde: Finansministeriet (februar 2018), Faktaark – bidrag til håndtering af samspilsproblem.
0
20
40
60
80
100
120
140
0
20
40
60
80
100
120
140
45 40 35 30 25 20 15 10 5
År til folkepensionsalder
Pct. Pct.
Fri opsparing ved positiv NKI resten af livet
Fri opsparing ved negativ NKI (>50.000 kr.) resten af livet
3
I forhold til indførselen af en statsfinansieret obligatorisk opsparing er disse af-
kastsammenligninger mellem forskellige opsparingsformer mindre relevante.
Hvis den offentligt finansierede obligatoriske opsparing alternativt var oprettet
som fx en aldersopsparing ville afkastbeskatningen være mindre, men vil omvendt
medføre en række ulemper, herunder:
 Det er administrativt mest simpelt for ATP, at indbetalinger til obligatorisk
opsparing er fradragsberettiget svarende til indbetalingerne til ATP livs-
lang pension. Det skyldes blandt andet, at indbetalingerne til obligatorisk
opsparing derved så vidt muligt kan håndteres administrativt på samme
måde som indbetalinger til ATP livslang pension.
 Set i lyset af, at der særligt i de første år efter 2020 vil være tale om mange
forholdsvis lave indbetalingsbeløb (især ved indbetalinger til aldersopspa-
ring, hvor der sker beskatning på indbetalingstidspunktet), er det afgøren-
de at begrænse de administrative omkostninger, som umiddelbart vurderes
at være betydeligt højere ved aldersopsparing end ved fradragsberettigede
indbetalinger.
 De administrative vanskeligheder ved oprettelse af obligatorisk opsparing
som en aldersopsparing knytter sig blandt andet til, at loftet for indbetalin-
ger til aldersopsparing på 5.200 kr. (2019) frem til det 5. år før folkepensi-
onsalderen som udgangspunkt gælder for alle indbetalinger til aldersop-
sparing (ligeledes for loftet på 48.000 kr. (2019) herefter). Nogle overfør-
selsmodtagere (fx dagpengeledige) vil i forvejen have udnyttet muligheden
for indbetaling til aldersopsparing fuldt ud (fx via en arbejdsmarkedspen-
sion i forbindelse med beskæftigelse tidligere i året). I sådanne tilfælde vil
yderligere indbetaling til aldersopsparing i kraft af den obligatoriske ord-
ning resultere i, at den enkelte bliver pålagt en afgift af denne indbetaling,
hvilket vil reducere rådighedsbeløbet på indbetalingstidspunktet. Det vil
være forbundet med administrative vanskeligheder, hvis ATP skulle identi-
ficere sådanne personer med henblik på at fortage indbetalingen til en fra-
dragsberettiget pensionsordning for denne gruppe (for at undgå afgift).
 Hvis pensionsindbetalingen sker til en aldersopsparing, vil indbetalingen
som udgangspunkt indgå i grundlaget for aftrapning af offentlige ydelser
såsom fx boligstøtte, fripladstilskud og ægtefælles/samlevers folke- og før-
tidspension. Dermed vil en offentligt finansieret indbetaling til aldersop-
sparing kunne resultere i et reduceret rådighedsbeløb på indbetalingstids-
punktet for nogle overførselsmodtagere (der ikke i forvejen har udnyttet
muligheden for indbetaling til aldersopsparing fuldt ud). Disse personer vil
i princippet kunne udsøges ved brug af den dataudvekslingsløsning, som er
under etablering hos Udbetaling Danmark mhp. at understøtte integration
af aldersopsparing i arbejdsmarkedspensionerne (jf. L 87), og den obliga-
toriske pensionsopsparing vil så kunne indbetales til fradragsberettiget
4
pension for denne gruppe. Dette vil dog komplicere administrationen af
løsningen.
 I sammenligning med den aftalte fradragsberettigede obligatoriske ord-
ning vil en aldersopsparingsordning bidrage til at forværre holdbarheden
af de offentlige finanser fordi udbetalingerne ikke indgår i grundlaget for
aftrapningen af de offentlige pensionsydelser mv. For en given virkning på
holdbarheden af de offentlige finanser vil det således være nødvendigt at
reducere indbetalingerne til aldersopsparing.”
Venlig hilsen
Troels Lund Poulsen