L 143 - svar på spm. 12 om aldersopsparing for personer omfattet af den obligatoriske opsparing, fra beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T +45 72 20 50 00
E bm@bm.dk
www.bm.dk
CVR 10172748
4. marts 2019
J.nr. 2019 - 1267
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
lov@ft.dk
Jan Johansen (S)
Jan.Johansen@ft.dk
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 21. februar stillet følgende spørgsmål nr. 12
(L 143), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jan Johansen
(S).
Spørgsmål nr. 12:
”Vil ministeren redegøre for, hvordan det vil påvirke råderummet, hvis der gives
adgang til aldersopsparing for personer omfattet af den obligatoriske opsparing?”
Svar:
Til besvarelse af spørgsmålet har jeg bedt finansministeren om bidrag, som oplyser
følgende:
”I Aftale om ny regulering af folkepensionen og indførelse af obligatorisk opspa-
ring for overførselsmodtagere (november 2018) er der tale om en fradragsberetti-
get pensionsopsparing.
I forhold til de mellemfristede fremskrivninger er virkningen på de offentlige finan-
ser frem mod 2025 altovervejende en udskydelse af skat. De fradragsberettigede
indbetalinger medfører en svækkelse af den offentlige saldo (inkl. adfærd) på ca.
0,2 mia. kr. i 2020 stigende til ca. 1 mia. kr. 2025 (2019-niveau).
Efterhånden som pensionsopsparingen giver anledning til pensionsudbetalinger,
vil øgede skatteindtægter og aftrapning af offentlige pensionsydelser i stigende om-
fang modvirke den svækkelse af den offentlige saldo. Ligeledes vil der gradvist op-
nås øgede indtægter fra pensionsafkastskat (PAL-skat). På langt sigt indebærer
ordningen isoleret en styrkelse af den primære saldo og den finanspolitiske hold-
barhed.
Med udgangspunkt i de mellemfristede fremskrivninger vil indførelse af en obliga-
torisk pensionsordning med indbetalinger til aldersopsparing styrke de offentlige
finanser frem mod 2025 i forhold til den fradragsberettigede pensionsordning i Af-
tale om ny regulering af folkepensionen og indførelse af obligatorisk opsparing for
overførselsmodtagere, fordi pensionsindbetalingerne er skattepligtige. Det vil dog
ikke være provenuneutralt i 2025 i forhold til ingen obligatorisk opsparing i det
mellemfristede forløb grundet tab af skatteindtægter fra tilbageløb.
Beskæftigelsesudvalget 2018-19
L 143 endeligt svar på spørgsmål 12
Offentligt
2
Da indbetalingerne vil være omfattet af loftet vil udnyttelse af ordningen uden
strafafgift til den enkelte forudsætte, at ATP skal indhente oplysninger om, hvorvidt
personen i øvrigt har indbetalinger til aldersopsparing og i givet fald foretage ind-
betalingen (delvist) til fradragsberettigede ordninger. Dette vil være administrativt
vanskeligt og medføre større administrationsomkostninger.
Det bemærkes herudover, at målgruppen for obligatorisk pension (som er modta-
gere af overførselsindkomst) i mange tilfælde vil have indkomstafhængige tillægs-
ydelser, som reduceres ved omlægning til aldersopsparing.
Det skyldes, at aldersopsparing i modsætning til fradragsberettigede ordninger
indgår i den skattepligtige indkomst og derfor i indkomstgrundlaget for tillægs-
ydelser.
Det vil derfor reducere rådighedsbeløbet for mange overførselsindkomstmodtagere
i forhold til den nuværende situation. Det står i modsætning til, at indbetaling til
den fradragsberettigede ordning betyder, at rådighedsbeløbet stiger på grund af
det ekstra pensionsfradrag som opnås herved.
Skønnet for provenuforbedringen i 2025 vil afhænge af den konkrete håndtering af
de administrative udfordringer samt omfanget af øvrige indbetalinger til aldersop-
sparing, hvilket samlet set gør, at det på nuværende tidspunkt ikke er muligt at
skønne over provenuvirkningen af en sådan ordning, jf. svar på Finansudvalget
spørgsmål 287 (Alm. del) af 4. januar 2019.”
Venlig hilsen
Troels Lund Poulsen