L 147 - svar på spm. 23 om ændringsforslag, der præciserer, at ministeren er forpligtet til at standse enhver stigning i udvaskning og tilførsler af nitrat og kvælstof til grundvand og overfladevand, fra miljø- og fødevareministeren

Miljø- og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • mfvm@mfvm.dk • www.mfvm.dk
Den 1. marts 2019
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Miljø- og fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 23 til L 147, forslag til lov om jordbrugets
anvendelse af gødning og om næringsstofreducerende tiltag. Stillet den 27. februar 2019 af Trine Torp
(SF).
Spørgsmål nr. 23 til L 147
"Vil ministeren yde teknisk bistand til at udarbejde et ændringsforslag, der indsætter en bestemmelse i
lovforslaget, hvori det præciseres, at ministeren er forpligtet til at standse enhver stigning i udvaskning
og tilførsler af nitrat og kvælstof til grundvand og overfladevand?"
Svar
Som ønsket vedlægger jeg udkast til et ændringsforslag, hvorefter der indsættes en bestemmelse i
lovforslaget, hvori det præciseres, at ministeren er forpligtet til at standse enhver stigning i udvaskning
og tilførsler af nitrat og kvælstof til grundvand og overfladevand.
Jeg skal for god ordens skyld oplyse, at regeringen ikke kan støtte dette ændringsforslag.
Jeg henviser herved til mit svar på spørgsmål nr. 21, hvoraf det bl.a. fremgår, at Danmark efter
nitratdirektivet er forpligtet til at skærpe tiltag i nitrathandlingsprogrammet, så snart det står klart, at
dette er nødvendigt, samt at ministerens hjemler i lovforslaget til at fastsætte eller ændre regler
vedrørende kvælstofreducerende tiltag, der implementerer nitratdirektivet, fastholdes.
Derudover vil det ikke være muligt med dette lovforslag at sikre mod enhver stigning i udvaskning og
tilførsler af nitrat og kvælstof til grundvand og overfladevand. For det første regulerer dette lovforslag
alene landbrugets anvendelse af kvælstof, men der er også andre kilder, som bidrager til
kvælstofudledningen. F.eks. er der bidrag fra spredt bebyggelse i det åbne land, dambrug, spildevand
fra rensningsanlæg, regnbetingede overløb fra byer og kvælstofdeposition fra luften. For det andet vil
der altid forekomme variationer i udvaskningen afhængig af vejret, som nogle år vil bevirke en øget
udvaskning og i andre år en lavere. I tilfælde af øget udvaskning vil oplysningen herom først være
tilgængelig længe efter, at den er sket. For eksempel er udledningstallene for 2017 først blevet
offentliggjort i starten af 2019.
Derfor mener jeg, at indsatsen skal besluttes på baggrund af, hvad der er nødvendigt for at nå de mål,
som følger af vores EU-forpligtelser og ved indsatser, der ikke kun nødvendigvis følger af dette
lovforslag.
Som jeg tidligere har nævnt er der opstillet klare mål om en forbedring af vandmiljøet, og dem skal vi
selvfølgelig nå.
Miljø- og Fødevareudvalget 2018-19
L 147 endeligt svar på spørgsmål 23
Offentligt
2
Jakob Ellemann-Jensen / Louise Piester


Landbrugsstyrelsen • Nyropsgade 30 • 1780 København V
Tlf. 33 95 80 00 • CVR 20814616 • EAN 5798000877955 • mail@lbst.dk • www.lbst.dk
Den 27. februar 2019
Ændringsforslag til L 147, Forslag til lov om om jordbrugets anvendelse af
gødning og om næringsstofreducerende tiltag
Æ n d r i n g s f o r s l a g
Af…., tiltrådt af ……:
Til § 1
1) I overskriften før paragraffen ændres ”og anvendelsesområde” til: ”, anvendelsesområde og
indsatsniveau”
[Ændringen er en konsekvens af ændringsforslag nr. 2]
2) Som stk. 2 indsættes:
”Stk. 2. Miljø- og fødevareministeren er ved administrationen af sine beføjelser efter loven forpligtet
til at standse enhver stigning i udvaskning og tilførsler af nitrat og kvælstof til grundvand og
overfladevand.”
[Forpligtelse til at standse enhver stigning i udvaskning]
B e m æ r k n i n g e r
Til nr. 1
Den foreslåede ændring er en konsekvens af, at der ved ændringsforslag nr. 2 foreslås indsat en
bestemmelse i kapitlet, der vedrører miljø- og fødevareministerens forpligtelse til at standse enhver
stigning i udvaskning og tilførsler af nitrat og kvælstof til grundvand og overfladevand. Med den
foreslåede ændring angives det i overskrtiften, at kapitlet også vedrører denne forpligtelse.
Til nr. 2
Med den forslåede ændring forpligtes miljø- og fødevareministeren til ved administrationen af sine
beføjelser efter loven at standse enhver stigning i udvaskning og tilførsler af nitrat og kvælstof til
grundvand og overfladevand.
De beføjelser, som vil være relevante i forhold til at standse en eventuel stigning i udvaskning og
tilførsler af nitrat og kvælstof til grundvand og overfladevand, vil f. eks. være de efterafgrødekrav, der
kan fastsættes med hjemmel i det foreslåede § 38, stk. 1, og de dyrkningsrelaterede tiltag, der kan
fastsættes regler om efter den foreslåede § 38, stk. 2.
Miljø- og Fødevareudvalget 2018-19
L 147 endeligt svar på spørgsmål 23
Offentligt


Miljø- og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • mfvm@mfvm.dk • www.mfvm.dk
Den 25. februar 2019
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Miljø- og fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 21 til L 147, forslag til lov om jordbrugets
anvendelse af gødning og om næringsstofreducerende tiltag, stillet den 20. februar 2019 af Trine Torp
(SF).
Spørgsmål nr. 21 til L 147
"Stigning i udvaskning af nitrat fra rodzonen og til overfladevand er i strid med Nitratdirektivet og
Vandrammedirektivet. Hvordan kan lovforslaget styrkes, sådan at dette præciseres, og sådan at
regeringen forpligtes til at standse enhver stigende tendens i udvaskningen til grundvand og
overfladevand med de virkemidler, som loven giver beføjelser til?"
Svar
Det fremgår af nitratdirektivets artikel 1, at direktivet har til formål at nedbringe vandforurening
forårsaget af nitrater, der stammer fra landbruget og at forebygge yderligere forurening af denne art.
Det afgørende er her, om der forekommer vandforurening, eller om en stigning i udledningen vurderes
at ville medføre vandforurening.
Der er forskel på udvaskning, der foregår i rodzonen og udledning, som er næringsstoffer, der ender i
vandmiljøet og kan påvirke dette. Det vil ikke være al udvaskning af nitrat fra rodzonen, der betragtes
som forurening. Der vil formentlig være situationer, hvor man kan sige, at en stigning i udvaskningen
vil konstituere en vandforurening og situationer, hvor det ikke konstituerer en vandforurening. Det
afhænger bl.a. af retentionen i jorden og vandmiljøets sårbarhed.
Det vil også have betydning, om tendensen er kort- eller langvarig, og om der er tale om en væsentlig
eller uvæsentlig udvikling. Der vil altid forekomme naturlige variationer, og derfor planlægges
vandindsatsen over længere tidsperioder. Det sikrer et mere robust grundlag for at vurdere
udviklingstendenser.
Efter vandrammedirektivets artikel 4, skal medlemslandene som udgangspunktet forebygge
forringelse af tilstanden for alle overfladevandområder og grundvandsforekomster og beskytte,
forbedre og restaurere alle overfladevandområder og grundvandsforekomster med henblik på at opnå
god tilstand for overfladevand og grundvand. Medlemsstaterne må som udgangspunkt ikke meddele
tilladelser mv., der medfører forringelse eller risiko for, at miljømålet ikke nås.
EU-Domstolen har defineret begrebet forringelse, som ikke nødvendigvis omfatter enhver stigning i
udledningen til et overfladevand. Medlemsstaterne er dog forpligtet til at opnå en gradvis forbedring af
tilstanden, hvis miljømålet er udskudt til efter 2021. Det vil normalt forudsætte, at der ikke sker
stigninger i kvælstofudledningen.
Miljø- og Fødevareudvalget 2018-19
L 147 endeligt svar på spørgsmål 21
Offentligt
Miljø- og Fødevareudvalget 2018-19
L 147 endeligt svar på spørgsmål 23
Offentligt
2
Da det derfor er vurderingen, at Danmark ikke er forpligtet efter direktiverne til at reagere på enhver
stigende tendens i udvaskningen, er jeg heller ikke enig i forudsætningen for, at der skulle indsættes en
bestemmelse i lovforslaget, hvori det præciseres, at jeg ved administrationen af de virkemidler, der er
reguleret ved lovforslaget, er forpligtet til at standse enhver stigende tendens i udvaskningen til
grundvand og overfladevand.
Det fremgår i øvrigt af pkt. 8.1.3 i lovforslagets bemærkninger, at Danmark efter nitratdirektivet er
forpligtet til at skærpe tiltag i nitrathandlingsprogrammet, så snart det står klart, at dette er
nødvendigt, samt at ministerens hjemler i lovforslaget til at fastsætte eller ændre regler vedrørende
kvælstofreducerende tiltag, der implementerer nitratdirektivet, fastholdes.
Jakob Ellemann-Jensen / Jacob Nielsen