L 147 - svar på spm. 22 om regeringens vurdering i besvarelsen af spørgsmål 21 med relevante uddrag af EU-domme, der fritager medlemslandene fra at reagere på enhver stigende tendens i udvaskning, fra miljø- og fødevareministeren

Miljø- og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • mfvm@mfvm.dk • www.mfvm.dk
Den 1. marts 2019
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Miljø- og fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 22 til L147, Forslag til lov om jordbrugets
anvendelse af gødning og om næringsstofreducerende tiltag stillet den 27. februar 2019 Trine Torp
(SF).
Spørgsmål nr. 22 til L 147
”Vil ministeren underbygge regeringens vurdering i besvarelsen af spørgsmål 21 med relevante
uddrag af EU domme, der fritager medlemslandene for at reagere på enhver stigende tendens i
udvaskningen, selv når miljømålet er udskudt til efter 2021? Der henvises til følgende formulering i
ministerens besvarelse: ”EU-Domstolen har defineret begrebet forringelse, som ikke nødvendigvis
omfatter enhver stigning i udledningen til et overfladevand. Medlemsstaterne er dog forpligtet til at
opnå en gradvis forbedring af tilstanden, hvis miljømålet er udskudt til efter 2021. Det vil normalt
forudsætte, at der ikke sker stigninger i kvælstofudledningen.”
Svar
Miljø- og Fødevareministeriet er ikke bekendt med, at der er afsagt domme af EU-domstolen om, at
medlemslandene er fritaget for at reagere på enhver stigende tendens i udvaskningen, selv når
miljømålet er udskudt til efter 2021. Det er dog ikke ensbetydende med, at enhver stigende tendens i
udvaskningen og tilførsler af nitrat og kvælstof til overfladevand er i strid med vandrammedirektivet.
EU-domstolen har i den afgørelse, der omtales i besvarelsen af spørgsmål nr. 21 (EU-Domstolens dom
af 1. juli 2015, C-461/13 - Bund für Umwelt und Naturschutz Deutschland e.V. v Bundesrepublik
Deutschland) slået fast, at der foreligger en ”forringelse” af et overfladevand, når mindst et af
kvalitetselementerne (f.eks. dybdeudbredelse af ålegræs, klorofylkoncentration eller bunddyr) som
omhandlet i vandrammedirektivets bilag V falder et niveau, selv om denne forringelse ikke fører til, at
hele overfladevandområdet rykker en klasse ned. Hvis det pågældende kvalitetselement, som
omhandlet i bilaget allerede befinder sig i den laveste klasse (dårlig tilstand), udgør enhver forringelse
af dette element ifølge dommen imidlertid en forringelse af vandområdets tilstand.
Det er Miljø- og Fødevareministeriets vurdering, at et fald inden for den aktuelle økologiske
tilstandsklasse, bedømt ud fra de relevante kvalitetselementer for den pågældende type overfladevand
som følge af øget udvaskning ikke i sig selv vil være i strid med vandrammedirektivet, med mindre det
pågældende kvalitetselement befinder sig i den laveste klasse, jf. den ovennævnte dom C-461/13 fra
EU-Domstolen.
Det er samtidig en forudsætning for en stigende tendens i udvaskningen til vandområder, at denne
ikke hindrer en gradvis forbedring af tilstanden inden udløbet af den forlængede frist med henblik på,
at der senest i 2027 sker målopfyldelse, jf. vandrammedirektivets artikel 4, stk. 1.
Med hensyn til grundvand skal medlemsstaterne efter vandrammedirektivet (artikel 4, stk. 1, litra b,
artikel 17, stk. 2, litra b, jf. bilag V, afsnit 2.4.4) og grundvandsdirektivet (artikel 5, stk. 1 og 2, jf. bilag
Miljø- og Fødevareudvalget 2018-19
L 147 endeligt svar på spørgsmål 22
Offentligt
2
IV, del B i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/118/EF af 12. december 2006 om beskyttelse
af grundvandet mod forurening og forringelse) identificere eventuelle væsentlige og opadgående
tendenser i koncentrationerne af forurenende stoffer og forureningsindikatorer i
grundvandsforekomster mv., og skal vende tendenser, som udgør en væsentlig risiko for skade på
vandøkosystemers eller terrestriske økosystemers kvalitet, menneskers sundhed m.m.
De danske bestemmelser om fastsættelse af udgangspunkter for at vende opadgående tendenser i
grundvand fremgår af § 8, bilag 3, del C, afsnit 7 i bekendtgørelse nr. 1001 af 30. juni 2016 om
overvågning af overfladevandets, grundvandets og beskyttede områders tilstand og om
naturovervågning af internationale naturbeskyttelsesområder (Overvågningsbekendtgørelsen).
Foranstaltninger til at vende væsentlige og vedvarende opadgående tendenser i koncentrationer af
forurenende stoffer i grundvand skal gennemføres, når nitratindholdet i en grundvandsforekomst
overstiger 75 % af kvalitetskravet for nitrat, dvs. 37,5 mg/l, og samtidig har en opadgående tendens. De
75 % er et udgangspunkt, der under visse betingelser kan fraviges.
På denne baggrund vurderer ministeriet fortsat, at ikke enhver stigende tendens i udvaskningen af
forurenende stoffer (kvælstof) til overfladevand og grundvand, hvor miljømålet er udskudt til efter
2021, vil være i strid med vandrammedirektivet.
Det bemærkes endvidere, at Aarhus Universitet skriver følgende i den faglige sammenfatning af
NOVANA-rapporterne 2017: "Kvælstoftilførslen med nedbør er indregnet i den samlede
kvælstoftilførsel fra land og har været på samme niveau de seneste knap 10 år."
Jakob Ellemann-Jensen / Peter Østergård Have