Redegørelse af 28/2 19 om Danmarks digitale vækst.

Redegørelse nr. R 9 (28/2 2019) Folketinget 2018-19
Skriftlig redegørelse
(Redegørelsen er optrykt i den ordlyd, hvori den er modta-
get).
Redegørelse af 28/2 19 om Danmarks digitale vækst.
(Redegørelse nr. R 9).
Erhvervsministeren (Rasmus Jarlov):
FORORD
Den digitale omstilling og virksomhedernes brug af nye for-
retningsmodeller er en vigtig vej til øget innovation, produk-
tivitet og vækst i Danmark, der er fundamentet for vores fæl-
les velstand i fremtiden.
Derfor arbejder regeringen målrettet på, at Danmark fort-
sat er en digital frontløber. Med Redegørelse om Danmarks digi-
tale vækst gør regeringen status over, hvordan digitaliseringen
påvirker udviklingen i produktivitet og vækst i Danmark. Og
hvordan regeringen understøtter den digitale udvikling, så
danske virksomheder, og det danske samfund er rustet til
fremtiden.
Vores udgangspunkt for at gribe de digitale muligheder er
godt. Danmark har gennem flere år været det mest digitale
land i Europa. Danske virksomheder er godt med på en ræk-
ke etablerede, digitale teknologier. Den digitale infrastruktur
er veludbygget, industrirobotter er relativt udbredte, den of-
fentlige sektor er blandt de bedste til digitalisering og dan-
skerne har gode, basale digitale kompetencer. Således er nog-
le af forudsætningerne for, at den digitale omstilling lykkes
til stede, og det glæder mig som erhvervsminister.
Og når Danmark og danske virksomheder bliver stærkere
og mere konkurrencedygtige af at blive mere digitale, så er
der god grund til at skubbe på den udvikling.
Men flere andre lande rykker hurtigt på den digitale dags-
orden. Og der er tegn på, at vi ikke er helt så godt med, når
det kommer til nyere digitale teknologier, fx Big Data og kun-
stig intelligens. Vi er heller ikke helt fremme på virksomhe-
dernes muligheder for at ansætte digitale eksperter og med-
arbejdere med stærke, digitale kompetencer. Samtidig skal vi
som samfund sikre, at den digitale udvikling sker ansvarligt.
Vi kan med andre ord ikke bare læne os tilbage. Hverken i
den private eller offentlige sektor.
Derfor har regeringen med strategien og den politiske afta-
le om Danmarks digitale vækst igangsat en række initiativer,
som understøtter digital omstilling – især i erhvervslivet.
Samtidig har regeringen gennem drøftelserne i
Disruptionrådet fokuseret på at ruste det danske arbejds-
marked til fremtidens udfordringer. Digital omstilling i det
offentlige er også i fokus med Sammenhængsreformen – digital
service i verdensklasse, ligesom regeringen løbende har forbed-
ret den digitale infrastruktur. Og regeringen er på vej med en
strategi for ansvarlig udvikling og anvendelse af kunstig in-
telligens.
Den digitale udvikling og vækst i Danmark er i fuld gang.
Med Redegørelse om Danmarks Digitale Vækst får vi et klarere
billede af denne udvikling. Dermed har vi et godt fundament
for at understøtte fortsat vækst og produktivitet gennem di-
gital omstilling.
1. SAMMENFATNING
Digitalisering er en drivkraft for øget produktivitet og vækst.
For den enkelte virksomhed kan brug af ny digital teknologi
styrke konkurrenceevnen, give flere kunder i butikken og øge
virksomhedens markedsandel. Brug af digitale hjælpemidler
kan gøre hverdagen lettere for den enkelte, når fx kunstig in-
telligens hjælper ordblinde med at læse hurtigere, og når ind-
køb foretages over mobilen og bestilles direkte til hoveddø-
ren. Og digital teknologi forbedrer de offentlige serviceydel-
ser, når teknologi fx kan sikre kortere sagsbehandlingstider
og hurtigere diagnosticering i sundhedsvæsenet.
Den digitale udvikling rummer store muligheder, men det
kræver en ekstra indsats, hvis Danmark skal følge med. Som
en lille åben økonomi vil Danmark under alle omstændighe-
der mærke konsekvenserne af den digitale udvikling. Derfor
skal vi også have et blik på verden omkring os. Det har stor
betydning for omstillingen, at der skabes et velfungerende
digitalt indre marked i Europa, fx i forhold til persondatabe-
skyttelse og fri bevægelighed af data til gavn for erhvervsliv
og det danske samfund.
Med Strategi for Danmarks digitale vækst fra 2018 har rege-
ringen sat som vision, at Danmark skal være digital frontlø-
ber. Denne redegørelse gør status for strategien og Danmarks
digitale tilstand.
Danmarks udgangspunkt for at gribe de digitale mulighe-
der er godt. Danmark er fortsat det mest digitale EU-land, jf.
figur 1.1. Men andre lande bevæger sig hurtigt. Fremdriften i
den digitale omstilling i Danmark er lidt under gennemsnit-
tet i EU. Det kan være udtryk for, at de andre lande haler ind
på Danmark. Men i Nederlandene, der er næsten lige så digi-
tal som Danmark, går udviklingen lidt hurtigere. Også andre
analyser finder, at Danmark er blandt de mest digitaliserede
lande, men at hastigheden i omstillingen er relativt lav, fx
Harvard Business Review (2017), IMD World Digital Compe-
titiveness Ranking (2018) og World Economic Forum (2016).
2
Pejlemærker for Danmarks digitale vækst
Redegørelsen om Danmarks digitale vækst følger op på målsæt-
ningerne i regeringens Strategi for Danmarks digitale vækst fra
januar 2018, hvor der blev fastsat tre målsætninger og seks
pejlemærker for den digitale vækst i Danmark, jf. boks 1, som
årligt danner grundlag for at vurdere, om den digitale udvik-
ling i Danmark går den rigtige vej.
Pejlemærkerne fokuserer på, at Danmark fortsat skal være
en digital frontløber, og at dette kræver de bedste rammevil-
kår. Det gælder om, at såvel den enkelte som virksomheder
skal have mulighed for at høste gevinsterne ved de nye, digi-
tale muligheder.
Kilde: Regeringens strategi for Danmarks digitale vækst, 2018.
Overordnet viser pejlemærkerne for Danmarks digitale
vækst, at det går godt.
Dansk erhvervsliv anvender i høj grad digitale teknologier
– særligt mere traditionelle teknologier som hjemmesider, so-
ciale medier mv. Den danske lovgivning er bredt blandt de
mest digitaliseringsklar. Danskerne har relativt gode, basale
digitale kompetencer, og danskerne er trygge ved den digita-
le omstilling, jf. figur 1.2.
3
Men der er også områder, hvor Danmark møder nye udfor-
dringer, og hvor erhvervslivet ikke er med helt fremme. Det
gælder bl.a. virksomhedernes brug af nye, digitale teknologi-
er til dataanalyse og kunstig intelligens. Særligt de små og
mellemstore virksomheders brug af nyere teknologier halter
efter sammenlignelige lande, fx ift. Big Data. Desuden er be-
folkningens digitale parathed en smule efter de lande, vi nor-
malt sammenligner os med, jf. figur 1.2.
Udover de seks pejlemærker for Danmarks digitale vækst,
vurderer dette års redegørelse virksomhedernes digitale om-
stilling ud fra seks indikatorer. De seks virksomhedsrettede
indikatorer dykker dybere ned i den digitale omstilling i
dansk erhvervsliv.
For virksomhederne er der en række udfordringer, hvis vi
fortsat vil have en digital førerposition. Særligt inden for
kunstig intelligens synes Danmark at være efter en række af
de lande, vi normalt sammenligner os med. Vi er dertil efter
OECD-gennemsnittet. Eksporten via e-handel er nogenlunde
på niveau med gennemsnittet i EU, mens dansk erhvervsliv
har relativt få IT-virksomheder, der bl.a. står for rådgivning,
salg og implementering af nye, digitale løsninger. Noget ty-
der ellers på, at det er efterspurgt, idet virksomhedernes ef-
terspørgsel efter digitale kompetencer er vokset markant de
senere år, og over 60 pct. af de virksomheder, der har forsøgt
at rekruttere en IT-specialist, har haft vanskeligheder herved.
Det er væsentligt sværere end i sammenlignelige lande, jf.
figur 1.2.
Status for Danmarks Digitale Vækst
Samlet set har Danmark fortsat en digital førsteplads i Euro-
pa, men den bygger på en række styrkepositioner, som Dan-
mark har haft i mange år, mens der er tegn på, at Danmark
ikke er med fremme på flere af de nyere teknologier jf. boks 2.
4
Danmarks styrker er bl.a., at virksomhederne er i front i bru-
gen af traditionelle digitale teknologier som hjemmesider og
sociale medier. Den digitale infrastruktur er veludbygget, og
den offentlige sektor er blandt de mest digitale i verden. Dan-
skerne er også blandt de bedste til at bruge internettet til en
lang række formål.
Udfordringerne er bl.a., at virksomhederne i mindre grad
anvender nye teknologier, som kunstig intelligens og Big Da-
ta, og at de mangler medarbejdere med de rette kompetencer.
Den digitale omstilling skal gå hånd i hånd med en an-
svarlig udvikling. Skal Danmark kunne gå trygt gennem den
digitale omstilling, og skal erhvervslivet kunne bruge ansvar-
ligheden som et konkurrenceparameter, kræver det både et
fokus på dataetik og på investeringer i it-sikkerhed hos virk-
somhederne.
Regeringen har med bl.a. Strategi for Danmarks digitale
vækst, Sammenhængsreformen og drøftelserne i Disruptionrådet
igangsat en række initiativer for at understøtte, at virksomhe-
der og borgere i Danmark fortsat får gevinster ved den digi-
tale omstilling, jf. boks 3. Desuden vil regeringen løbende føl-
ge udviklingen, så Danmark overkommer udfordringer, og
frigør det digitale vækstpotentiale til gavn for alle.
Den resterende del af denne redegørelse følger figur 1.2 og
uddyber konklusionerne. Kapitler og delafsnit indledes med
en status for et pejlemærke eller en virksomhedsrettet indika-
tor. Når et af pejlemærkerne præsenteres, vil dette ikon op-
træde i marginen:
Når en af de virksomhedsrettede indikatorer præsenteres, vil
dette ikon optræde:
5
1.1 Hvorfor er digitalisering vigtigt?
Digitalisering bidrager til vækst og dermed øget velfærd. Det
viser en lang række studier, jf. boks 4. Virksomheder med en
høj anvendelsesgrad af digitale teknologier såvel som virk-
somheder med store IT-investeringer har generelt højere pro-
duktivitet. Fx er brug af digital teknologi i administration,
ressourceplanlægning og salg i danske virksomheder forbun-
det med en mulig værditilvækst på 22 pct., jf. figur 1.3.
Et studie på danske data viser en positiv sammenhæng
mellem virksomheders investeringer i hardware, kommuni-
kationsudstyr og software og deres produktivitet (OECD
2018). Investeringer i software betyder dog mere for videns-
intensive serviceerhverv, mens hardware er vigtigst for min-
dre vidensintensive serviceerhverv, jf. figur 1.4.
Der er derfor et stort vækstpotentiale i den digitale omstil-
ling.
6
1.2 Danmark halter efter på kunstig intelligens
En af de teknologier, som får stor betydning for erhvervslivet
og resten af samfundet, er kunstig intelligens (KI). Den bru-
ges allerede i dag i mange produkter fx tale-, billede- og an-
sigtsgenkendelse i apps, eller i industrien, hvor robotter i fæl-
lesskab med mennesker løser opgaver. Indenfor handel og
underholdning hjælper algoritmer med at lave forudsigelser
og anbefalinger, så forbrugerne får præsenteret en række pro-
dukter skræddersyet til dem. Og anvendelsesmulighederne
forventes at stige.
7
Omkring 5 pct. af alle danske virksomheder bruger kun-
stig intelligens, jf. Danmarks Statistik (2018), og niveauet har
været nogenlunde uændret de seneste to år. Dog er anvendel-
sen af maskinlæring, som er et delelement af kunstig intelli-
gens, vokset det seneste år i IT-erhvervet. Andre analyser vi-
ser, at kunstig intelligens er meget udbredt blandt de aller-
største danske virksomheder, hvor 96 pct. af virksomhederne
enten er på pilotstadiet eller længere i implementeringen af
kunstig intelligens (EY 2018).
Investeringer i kunstig intelligens
Globalt er investeringer i kunstig intelligens steget markant
de seneste år. Hovedparten er investeringer foretages i USA,
som har stået for mindst 75 pct. af de globale investeringer i
kunstig intelligens i de sidste 10 år. Investeringerne i Kina er
også mere end 4 gange så store som i hele Europa. I Europa
står Storbritannien for knap halvdelen af de samlede europæ-
iske investeringer, jf. figur 1.5.
Gøres tallene op som investeringsomfanget i kunstig intelli-
gens i forhold til landets samlede erhvervsinvesteringer, er Is-
rael klart i front med Kina, USA, Hong Kong, og Japan på de
efterfølgende pladser. Danmark er rangeret som nummer 30
globalt, og ligger efter sammenlignelige lande som Sverige og
Finland, jf. figur 1.6. Opgørelsen er dog uden erhvervsdriven-
de fondes aktiviteter, der tilfører den danske økonomi bety-
delig værdi og er med til at understøtte Danmarks konkur-
renceevne. Danske fonde uddelte i 2017 i alt 17,1 mia. kr.
(DST 2018). Heraf 0,3 mia. kr. til generelle erhvervsformål og
0,5 mia. kr. til teknisk videnskab, som primært omfatter
forskning på universiteter, herunder i digitale teknologier.
Det er ikke muligt at klarlægge yderligere, hvor stor en del af
det, der går til investeringer i kunstig intelligens.
Midler til forskning og udvikling fører til nye patenter og
dermed udvikling. Imidlertid opnår danske virksomheder
færre patenter inden for kunstig intelligens pr. indbygger ift.
sammenlignelige lande, som Finland, Nederlandene og Sve-
8
rige, jf. figur 1.7b, og væsentligt færre end i de førende lande
inden for kunstig intelligens.
Det gælder også, når man ser bredere på, om investeringer
i IKT generelt fører til flere patenter. Her ligger Danmark
også efter de lande, vi normalt sammenligner os med i for-
hold til patenter i IKT generelt, jf. figur 1.7a.
Potentialer ved kunstig intelligens
Generelt er der store produktivitetsgevinster ved kunstig in-
telligens. Øget brug kan fx lede til bedre ressourceudnyttelse,
behandling af kroniske sygdomme, færre dødsfald i trafikken
og være med til at foregribe sikkerheds- og cybertrusler.
McKinsey (2019) estimerer, at kunstig intelligens kan øge
BNP i Danmark betragteligt frem mod 2030 under antagelse
af, at nuværende kunstig intelligens-værktøjer implemente-
res fuldt ud i alle sektorer. Beregninger viser, at lande med en
omstillingsparat befolkning, et fleksibelt arbejdsmarked og et
godt digitalt udgangspunkt kan få større produktivitetsge-
vinster ved kunstig intelligens.
Vækstpotentialet varierer fra sektor til sektor. Potentialet
ved kunstig intelligens i forhold til traditionelle analysetek-
nikker synes særligt stort inden for fx transport og handel i
Danmark, jf. McKinsey (2019).
2. DANSK ERHVERVSLIV SKAL VÆRE DIGITAL
FRONTLØBER
Brug af ny, digital teknologi kan være grobund for såvel ef-
fektiviseringer som nye produkter og innovative forretnings-
modeller. En vellykket digital omstilling i den enkelte virk-
somhed kan derfor være et konkurrenceparameter og en
vækstdriver. Det er erhvervslivet, der skal frigøre vækstpo-
tentialet i digitalisering. To pejlemærker understøtter dette:
Danske virksomheder skal være de mest digitale i Europa, så
Danmark er blandt de førende lande med nye forretningsmo-
deller, og flere SMV’er skal kunne anvende avancerede digi-
tale teknologier.
2.1 Virksomhederne udnytter digital teknologi
Danske virksomheder er overordnet set de mest digitale i
Europa sammen med de finske. Knap halvdelen af virksom-
hederne er højt eller meget højt digitaliseret.
Det betyder samtidigt, at der er et uudnyttet potentiale hos
en række af de resterende. Det gælder på tværs af EU-lande-
ne, jf. figur 2.1. Omkring halvdelen virksomheder i Danmark
anvender færre end 7 digitale teknologier. Der er derfor po-
tentiale for, at mange danske virksomheder kan styrke deres
konkurrenceposition, hvis de i højere grad udnytter digitale
muligheder.
9
Brugen af digitale teknologier afhænger bl.a. af, hvor længe
teknologierne har været tilgængelige og af teknologiernes
modenhed. De fleste virksomheder benytter bredbånd, hjem-
meside og i nogen grad sociale medier. Færre virksomheder
benytter elektroniske forsyningskæder (ERP), anvender sen-
sorer i produktionen (RFID-teknologi) eller bruger Big Data.
Set i et europæisk perspektiv er danske virksomheder føre-
nde på brugen af mere veletablerede, digitale teknologier.
Nyere teknologier anvendes fortsat af relativt få virksomhe-
der, såvel internationalt som i Danmark, jf. figur 2.2, men
danske virksomheder er ikke førende på disse.
10
Se boks 6 for nærmere beskrivelse af digitale teknologier.
11
Blandt de mere avancerede digitale teknologier er den mest
udbredte hos danske virksomheder brugen af internetfor-
bundne sensorer (IoT), som hver 3. virksomheder benytter i
vareproduktionen, til overvågning, transport eller ved behov
for servicering. Dernæst følger satellitbaserede tjenester, fx
positioneringssignaler, som anvendes af 16 pct. af virksomhe-
derne. 14 pct. af virksomhederne analyserer Big Data som led
i deres forretning, og 10 pct. anvender industri- eller ser-
vicerobotter, jf. Danmarks Statistik (2018).
Virksomheder inden for stort set alle danske erhverv er
mere digitale end EU-gennemsnittet. Niveauet af digitalise-
ring varierer på tværs af erhverv og er højest inden for infor-
mation og kommunikation, handel og vidensservice. Kun in-
den for bygge- og anlæg, som samtidig er blandt de mindst
digitale erhverv, er brugen af digital teknologi lavere i danske
virksomheder end EU-gennemsnittet, jf. figur 2.3.
12
Målt på omsætning er bygge- og anlægserhvervene imidler-
tid relativt små sammenlignet med andre danske erhverv.
Forbedringer i digitaliseringsgraden i byggeriet har derfor
mindre gennemslag end forbedringer inden for fx handelser-
hvervene. På samme måde er informations- og kommunikati-
onserhvervene generelt meget digitaliseret, men udgør en re-
lativt lille andel af den samlede aktivitet i økonomien, jf. figur
2.4.
13
Industrirobotter er relativt udbredte i Danmark
I industrien bruges fx robotter til at forbedre produktionen.
Robotter kan automatisere eksisterende arbejdsprocesser,
spare nedslidende, gentagne funktioner for de ansatte og fri-
give ressourcer til nye formål og arbejdsfunktioner. Hvis der
ses bort fra bilfabrikerende lande, der har stor tradition for at
anvende robotter, er Danmark det land med flest industriro-
botter pr. indbygger.
Der ser samtidig ikke ud til at være en klar sammenhæng
mellem, hvor mange robotter der er i industrien og beskæfti-
gelsen i industrien, jf. figur 2.5. Dvs. at lande med relativt
mange robotter ikke nødvendigvis beskæftiger færre indu-
striarbejdere og omvendt.
Danmark har de seneste år oplevet en høj produktivitets-
stigning i industrien, jf. figur 2.6. I samme periode er antallet
af robotter installeret steget fra 400 om året til 800 om året.
Antallet af ansatte i industrien har derimod været nogenlun-
de uændret siden 2010 efter tilpasningen i industrien efter
krisen. I samme periode har den store vækst i omfanget af
industrirobotter fundet sted. Det indikerer, at danske virk-
somheder i fremstillingsindustrien er gode til at tage nye, tek-
nologiske muligheder til sig og udnytte dem til at bidrage til
høj vækst, jf. figur 2.7.
Ud over en vækst i brugen af industrirobotter sker der
også noget på udviklingsfronten. I Danmark er der flere ek-
sempler på, at virksomheder har øget salg og eksport af ro-
botter. Fx er eksporten i robotklyngen i Odense vokset med
46 pct. fra 2015 til 2017, så den samlet set udgør 3,8 mia. kr.
(Odense Robotics 2019).
14
2.2 SMV’ers brug af avanceret digital teknologi
Et andet pejlemærke i regeringens strategi for digital vækst
handler om, at flere danske SMV’er skal kunne anvende
avancerede digitale teknologier, som fx Big Data. Der er rum
for at danske SMV’er kan forbedre sig på dette område. Om
end de danske SMV’er ligger omkring det europæiske gen-
nemsnit, når det gælder anvendelse af Big Data, så halter de
fortsat en smule efter deres udenlandske konkurrenter i de
lande vi normalt sammenligner os med. Blandt de store virk-
somheder anvender knap halvdelen af virksomhederne Big
Data. Tilsvarende er det kun lidt over hver tiende mindre
virksomhed i Danmark med 10-49 ansatte, der anvender Big
Data, jf. figur 2.8.
På tværs af lande er der den sammenhæng, at store virk-
somheder hyppigere bruger digitale teknologier end mindre
virksomheder. Men afstanden mellem de store og de små sy-
nes større i Danmark, hvor de store virksomheder er med helt
fremme ift. brugen af Big Data, mens de mindre virksomhe-
der (med 10-49 ansatte) befinder sig omkring EU-gennem-
snittet og efter sammenlignelige lande som fx Nederlandene
og Finland. Her har danske virksomheder ikke en førerpositi-
on. Det er dog ikke givet, at SMV’er skal være ligeså gode
som større virksomheder til at anvende alle teknologier. Fx er
det ikke relevant for alle frisører og håndværksmestre at have
e-handel over grænser, men brug af data til markedsføring og
vide hvilke kunder, der giver mest på bundlinjen, er alle til-
tag, som kan reducere virksomhedernes omkostninger.
15
På andre områder er anvendelse af avanceret digital teknolo-
gi også lavere blandt mindre virksomheder. Fx anvender
knap 30 pct. af virksomhederne med 10-49 ansatte internet-
forbundne sensorer (IoT). Tilsvarende anvender 54 pct. af
virksomhederne med mere end 250 ansatte denne teknologi,
jf. figur 2.9. Også på anvendelsen af maskinlæring eller KI er
der stor forskel afhængige af virksomhedsstørrelse. Forskel-
lene er til gengæld ikke så store indenfor brug af cloud
computing.
Samlet set indikerer dette, at mindre virksomheder har la-
vere digitaliseringsgrad, og at det primært er store virksom-
heder, der udnytter nye, avancerede teknologier. På sigt kan
det betyde, at de mange mindre virksomheder i Danmark går
glip af de potentielle gevinster ved øget brug af digital tekno-
logi.
16
2.3 Voksende investeringer i IT
Investeringer i IT (IKT-udstyr, hardware, software mv.) er en
del af den digitale omstilling og med til at understøtte virk-
somhedernes produktion, og dermed hvor meget og hvor
hurtigt, de producerer en vare. Fx har investeringer i nye soft-
wareprogrammer indenfor indkøb, bogholderi og admini-
stration ført til mindre spild, bedre regnskab og nemmere di-
gital sagsbehandling.
Danske virksomheder er blandt de virksomheder i OECD-
området, som investerer mest i IT, jf. figur 2.10. De samlede
investeringer i IT udgjorde i 2015 godt 3 pct. af bruttoværdi-
tilvæksten i Danmark. Det placerer Danmark på en 6. plads
blandt OECD-landene. Da Danmark samtidig har en førerpo-
sition i anvendelse af IT, vil det alt andet lige kræve en høj in-
vesteringsrate blot at holde IT-kapitalapparatet ved lige.
17
Investeringer i IT udgør i dag knap 20 pct. af de samlede er-
hvervsinvesteringer, jf. figur 2.11. IT-investeringernes andel
af de samlede erhvervsinvesteringer er vokset støt frem mod
2011 med undtagelse af et par hårde år omkring finanskrisen.
Siden 2012 er både erhvervsinvesteringer og IT-investeringer
steget i nogenlunde samme takt. Investeringer i IT skal også
ses i lyset af at bedre hardware, kommunikationsudstyr og
software generelt har en positiv sammenhæng med produkti-
viteten, jf. Smeets & Warzynski (2018).
18
2.4 Få virksomheder eksporterer via e-handel
Markedet for e-handel (handel via internettet, apps eller lig-
nende) har været kraftigt stigende de senere år og forventes
at vokse markant nationalt og internationalt i de kommende
år. Danske forbrugere er blandt dem, som køber mest i udlan-
det via e-handel. Godt hver tredje dansker køber varer i ud-
landet via nettet, jf. figur 2.12.
Færre virksomheder har fået øjnene op for e-handel over
grænser. Selvom danske virksomheder er over EU-gennem-
snittet og lidt over øvrige, sammenlignelige nordeuropæiske
lande, når det kommer til eksportandel via nettet, er ud-
gangspunktet relativt lavt. Kun ca. 10 pct. af de danske virk-
somheder (med over 10 ansatte) sælger online til andre euro-
pæiske lande.
Et af de erhverv, som har mærket udviklingen ved e-handel,
er detailhandlen inden for udvalgsvarer som tøj, sko osv. Pri-
mo 2014 blev der e-handlet for godt 400 mio. kr. af disse varer
i Danmark, hvoraf halvdelen skete via danske internetbutik-
ker. Primo 2018 rundede denne handel godt 1 mia. kr., hvoraf
ca. 60 pct. nu foregik via udenlandske firmaer, jf. figur 2.13.
19
Handlen med dagligvarer er ikke konkurrenceudsat fra ud-
landet i samme grad. Her er imidlertid også sket en stigning i
e-handlen, idet godt hver 3. danske netforbruger købte dag-
ligvarer over nettet i 2018, hvilket er en stigning på 14 pct. i
forhold til 2017, jf. FDIH (2018). Samlet set handler 84 pct. af
danskerne over nettet, jf. Dansk Erhverv (2018).
2.5 Virksomhedernes brug af data
Virksomhedernes evne til at udnytte data får stadig større be-
tydning for kerneforretningen og konkurrenceevnen. Det kan
være data der kommer fra egen virksomhed, fra salgsproces-
sen, kunder, sociale medier, andre virksomheder eller data fra
det offentlige.
Data bruges af virksomheder til analyse og udvikling af
nye produkter. Data fra det seneste e-handelskøb kan fx bru-
ges til at forudsige det næste produkt, forbrugeren køber. Det
kan også være data opsamlet fra fx sensorer som bruges til at
understøtte vedligeholdelse og servicering af maskiner.
Selvom flere virksomheder er i gang med at anvende data,
er der fortsat et uudnyttet potentiale. Kun godt 23 pct. af dan-
ske virksomheder (med over 10 ansatte) anvender systema-
tisk opsamlet kundedata, og kun ca. 14 pct. af danske virk-
somheder anvender data i et omfang, hvor det også omtales
Big Data. Dermed er danske virksomheder en smule efter
virksomhederne i øvrige europæiske lande på dataområdet.
Forskellene er dog små, jf. tidligere figur 2.8.
På sigt kan den relativt lave dataanvendelse imidlertid bli-
ve en konkurrencemæssig udfordring for Danmark. Der lig-
ger megen læring, innovation og udvikling i at begynde at
anvende data mere systematisk og se det i relation til ens for-
retningsmodel. Danske virksomheder kan derfor komme til
at stå i en dårligere konkurrencesituation i forhold til deres
internationale konkurrenter, som måtte have taget brug af
data til sig.
Data genereres også i det offentlige, fx i forbindelse med
indberetning af regnskaber, registrering af klima- og vejrdata,
eller igennem interaktioner med den offentlige sektor. Flere
myndigheder har gjort en indsats for at udstille data til brug,
så offentlige data kan skabe værdi for samfundet, fx CVR, jf.
boks 9. Data såsom vejrtjenester og regnskabsdata er også
ved at blive stillet frit til rådighed, jf. boks 10.
20
21
2.6 IT-erhvervet i Danmark
Hvis danske virksomheder skal drage nytte af digital tekno-
logi kræver det et velfungerende marked med udbydere af
teknologiske løsninger. Dette marked udgøres af IT-erhvervet
– i både indland og udland. Det består af virksomheder, der
fremstiller hardware og software, rådgiver, leverer og distri-
buerer digitale løsninger og udbyder telekommunikation via
egen eller andre udbyderes mobil- og bredbåndsinfrastruk-
tur.
Det indenlandske marked for IT-produkter og -tjenester er
relativt lille i Danmark ift. sammenlignelige lande, jf. figur
2.16. I 2016 var der ca. 14.500 IT-virksomheder i Danmark,
svarende til ca. 2½ IT-virksomhed pr. 1.000 indbygger. Dette
er et stykke efter førende lande som Sverige. Antallet af IT-
virksomheder er dog vokset siden 2012.
Det danske IT-erhverv kan også forekomme begrænset i lyset
af, at danske virksomheder generelt har en førerposition i ud-
bredelse og brug af digitale teknologier.
Selvom IT-erhvervet ikke er vokset markant målt på antal
virksomheder, så vokser erhvervet i værdiskabelse. Siden
2012 er bruttoværditilvæksten i danske IT-virksomheder ste-
get med knap 12 pct., hvilket nogenlunde svarer til EU-gen-
nemsnittet.
Virksomhedsskabelse- og nedlæggelse i IT-erhverv
IT-erhvervet i Danmark har både en høj etableringsrate og en
høj lukningsrate sammenlignet med andre EU-lande. I 2016
blev der etableret ca. 2.400 nye og lukket ca. 2.000 IT-virksom-
heder, svarende til en etablerings- og lukningsrate på hhv. 17
pct. og 14 pct. De relativt store bruttobevægelser indikerer, at
IT-erhvervet i Danmark er relativ dynamisk i et internationalt
perspektiv, jf. figur 2.17.
22
Konkurrence og indtjening i IT-erhvervet
Dynamikken inden for et erhverv kan også afspejles i over-
skudsgraden eller mark-up’en i erhvervet. I Danmark er den
mark-up, som IT-virksomheder kan tage, nogenlunde gen-
nemsnitlig sammenlignet med andre erhverv og omtrent på
niveau med industrien der er konkurrenceudsat. En lav
mark-up indikerer, at virksomheder ikke er i stand til at tage
en pris, som er markant højere end omkostningen ved at pro-
ducere produktet, hvilket indikerer en høj konkurrenceinten-
sitet, jf. figur 2.18.
23
Hver fjerde virksomhed i IT-erhvervet er en vækstvirksomhed
Virksomheder inden for et erhverv, der er karakteriseret ved
en høj dynamik og konkurrenceintensitet, vil alt andet lige
være mere tilskyndede til at idéudvikle og effektivisere end
virksomheder, som er mindre konkurrenceudsatte. Dette kan
være med til at forklare, at en stor andel af IT-virksomheder-
ne er karakteriseret som vækstvirksomheder. I 2016 var om-
trent en fjerdedel af de aktive virksomheder med over 5 fuld-
tidsansatte i IT-erhverv vækstvirksomheder. Dette er relativt
højt sammenlignet med andre erhverv og viser, at IT-erhver-
vet er god til at skabe vækst og arbejdspladser, jf. figur 2.19.
Mange andre erhverv udover IT-erhvervet er også karakteri-
seret ved en relativt stor andel af vækstvirksomheder.
Overordnet set har bruttoværditilvæksten i IT-erhvervet væ-
ret stigende. Samtidig regnes IT-erhverv på tværs af lande for
at være højproduktive erhverv, jf. OECD (2017). Det må sam-
tidig forventes, at erhvervets betydning og potentielle bidrag
til samfundsøkonomien kan stige i takt med, at den digitale
omstilling i øvrige virksomheders modnes, og der efterspør-
ges varer og tjenester fra IT-erhvervet.
24
3. DE BEDSTE RAMMER FOR VIRKSOMHEDERNES
DIGITALE OMSTILLING
For at erhvervslivet kan frigøre vækstpotentialet i digitalise-
ring, skal rammebetingelserne være i top. Nogle af de afgø-
rende parametre er en agil og digitaliseringsklar regulering
og adgang til medarbejdere med de rette digitale kompeten-
cer. Digitaliseringsklar regulering dækker både over, at den
erhvervsrettede regulering skal være erhvervsvenlig, ikke
være til hinder for, at fx nye forretningsmodeller kan opstå,
og at reguleringen bredt set skal være af høj kvalitet. Regerin-
gen har derfor sat følgende pejlemærker: Danske love og reg-
ler skal sammenlignet med andre lande være på forkant med
udviklingen, og flere danskere skal have digitale og tekniske
kompetencer til fremtiden.
3.1 Hvor god er reguleringen i et internationalt perspektiv?
Den nuværende erhvervsrettede regulering er ikke altid for-
muleret med blik for, hvordan nye digitale teknologier og for-
retningsmodeller kan skabe ny værdi. Brugen af nye teknolo-
gier og fremkomsten af nye forretningsmodeller kan udfor-
dre den nuværende regulering af erhvervslivet og komme i
klemme mellem forskellige hensyn og afgrænsninger.
Lovgivning følger ofte efter introduktion af ny teknologi.
Men der er stor forskel på, hvor effektive de enkelte lande er
til at tilpasse lovgivningen til de nye muligheder. Sammenlig-
net med andre lande er danske love og regler relativt på for-
kant med udviklingen. Danmark er i international sammen-
hæng nr. 3 på pejlemærket om, hvor let det er at oprette og
drive virksomhed i landet samt, hvor høj kvalitet regulerin-
gen har. Det dækker over, at Danmark er nr. 1 på erhvervs-
venlig regulering og er nr. 9 blandt EU-landene i forhold til
kvalitet i reguleringen bredt set, jf. figur 3.1.
En måde at skabe bedre mulighed for brug af nye teknologi
er ved at indrette nogle gunstige rammer herfor og give tilla-
delser til at gennemføre forsøg. Det kan fx være med nye for-
retningsmodeller indenfor deleøkonomi, crowd-funding,
indsamling og brug af data. Det er områder, hvor der tegner
sig et potentiale for, at virksomheder finder nye kommercielle
løsninger, hvis myndigheder og formår at samarbejde, men
hvor området endnu er nyt, eller hvor eksisterende lovgiv-
ning endnu ikke er tilpasset. Her er det vanskeligt for såvel
virksomheder som myndigheder at navigere. Til dette formål
har regeringen lanceret Én indgang for nye forretningsmodeller,
jf. boks 11.
25
3.2 Mangel på digitale kompetencer til fremtiden
For at udvikle og bevare højproduktive, digitale job i Dan-
mark er det centralt, at virksomhederne har adgang til med-
arbejdere med tekniske og digitale kompetencer. Hvis virk-
somhederne ikke kan få dækket deres behov for bl.a. digitale
kompetencer, vil de i højere grad placere jobbene i lande,
hvor de lettere kan finde medarbejdere med de relevante
kompetencer.
I Danmark er der ligesom i mange andre lande en stor ef-
terspørgsel efter tekniske og digitale kompetencer. Danmark
rangerer som nr. 6 i EU ifølge Eurostats indeks over tekniske
og digitale kompetencer i befolkningen, jf. figur 3.2. Range-
ringen er baseret på befolkningens basale digitale færdighe-
der og antallet af internetbrugere (Basale digitale kompetencer)
samt på omfanget af IT-specialister i beskæftigelsen og om-
fanget af STEM-dimittender1 (Avancerede digitale kompetencer).
Danmark klarer sig relativt godt på de basale digitale kom-
petencer, mens tilstedeværelsen af mere avancerede digitale
kompetencer er mere udfordret, når Danmark ses i forhold til
sammenlignelige lande.
1
Uddannede inden for Science, Techonology, Engineering and
Math.
26
Fokuseres alene på digitale færdigheder, har knap halvdelen
af den danske arbejdsstyrke digitale færdigheder over et ba-
salt niveau. Da der samtidig er ganske få i den danske ar-
bejdsstyrke uden digitale færdigheder og som fx ikke bruger
internettet, er de gennemsnitlige digitale færdigheder i den
danske arbejdsstyrke blandt de bedste i EU, jf. DESI 2018.
I takt med den digitale omstilling må det forventes, at efter-
spørgslen øges efter medarbejdere med særlige digitale kom-
petencer fx IT-specialister. En IT-specialist anvender typisk
sin tekniske ekspertise til implementering, overvågning, ved-
ligeholdelse af IT-systemer eller udvikling. I dag udgør IT-
specialister godt 4 pct. af den samlede beskæftigelse i Dan-
mark, jf. figur 3.3. Det placerer Danmark lidt over EU-gen-
nemsnittet, men Danmark har færre IT-specialister end de
nordeuropæiske lande, vi normalt sammenligner os med.
Dette kan være en udfordring, fordi Danmark samtidig er det
mest digitale land, når det kommer til anvendelse af digitale
teknologier.
I Danmark har op mod 61 pct. af virksomheder, der har
forsøgt at rekruttere en IT-specialist, vanskeligheder med at
ansætte en sådan medarbejder. Det placerer Danmark i top 5
blandt de EU-lande, hvor virksomhederne, der har forsøgt at
rekruttere IT-specialister, har haft vanskelligheder herved, jf.
figur 3.3. Mangel på IT-specialister er imidlertid et generelt
problem på tværs af europæiske lande.
27
3.3 Digitale kompetencer i uddannelserne
I takt med at virksomhederne efterspørger digitale kompe-
tencer, er det vigtigt, at uddannelsessystemet uddanner til-
strækkeligt med personer med de rette kompetencer, herun-
der også personer med tilstrækkelige IT-kompetencer.
Fra 2009-2014 steg optaget på de videregående IT-uddan-
nelser med 57 pct., hvilket er mere end det generelle optag på
videregående uddannelser. Det øgede IT-optag er særligt sket
i forhold til uddannelser på erhvervsakademierne og univer-
siteterne. Siden 2014 har der imidlertid været et dyk i opta-
get, som siden har rettet sig til et nogenlunde uændret optag
28
over tid, jf. figur 3.4. Selv om optaget på de videregående ud-
dannelser har været stigende over en perioden og herefter
nogenlunde uændret siden 2014, ses der samtidig en stigende
efterspørgsel efter IT-specialister.
Med de seneste års reformer i uddannelsessektoren fylder di-
gitalisering og brug af IT mere på tværs af fagene. Det forbed-
rer de unges evne til at arbejde med digitale teknologier, ikke
kun som brugere, men også som skabere, fx ved at kode. Pro-
grammering er blevet mere udbredt som en integreret del af
undervisningen i skolerne de senere år, og det er blevet mere
tilgængeligt som værktøj på flere arbejdspladser. Danmark er
det land, hvor flest har programmeret eller skrevet et compu-
tersprog. Der er dog fortsat kun knap 14 pct. af befolkningen,
der har prøvet at skrive et computerprogram, jf. figur 3.5.
Hvis mulighederne med digital teknologi skal udnyttes,
kræver det et fortsat fokus på digitale kompetencer, såvel
bredt i befolkningen, idet digitale kompetencer forudsættes i
de fleste job, men også på et avanceret niveau, så Danmark
ikke kun er i front i brugen af nye teknologier, men også i ud-
viklingen af dem og i implementeringen i forhold til fx nye
forretningsmodeller og en digital omstilling.
3.4 Digital offentlig sektor
En stærk, digital offentlig sektor kan være med til at skubbe
på digitalisering i resten af samfundet. Det kan fx være ved at
stille krav om digital post og anvendelse af digitale fakturaer
ved handel med det offentlige. Det afspejles i, at over 90 pct.
af borgerne er tilmeldt Digital Post, og at knap 5,1 mio. dan-
skere har NemID.
Internationalt er Danmark førende inden for offentlig digi-
talisering. På FN’s benchmarking af offentlig digitalisering
topper Danmark listen i 2018. Også på EU’s mål for digitali-
sering i den offentlige sektor er Danmark blandt de førende,
jf. figur 3.6.
29
Selvom Danmark er langt fremme på offentlig digitalisering,
er der fortsat muligheder for en endnu bedre service. I dag
kan opgaver som fakturering, uddannelsesansøgninger og
oprettelse af nye virksomheder klares online. Det betyder, at
papirformularer er skiftet ud med klik på internettet for bor-
gerne.
Det må forventes, at nye teknologier vil understøtte med-
arbejdere i den offentlige sektor på flere områder og på nye
måder. Teknologierne kan fx bidrage til at sikre bedre res-
sourcestyring i offentlige institutioner, hurtigere sagsbehand-
ling og en effektiv administration. Det gælder fx ved digital
sortering af borgerhenvendelser, så borgerne får hurtigere
svar, mere intelligent miljøovervågning, forudsigelse af over-
svømmelser ved skybrud, styring af afløbssystemer til vand-
afledning samt bedre værktøjer til bekæmpelse af snyd med
fx skat, moms og sociale ydelser. Der kan også gives mere in-
dividuel behandling af syge borgere ved ny teknologi. Fx når
telefonen ringer hos 112, analyseres samtalen live af kunstig
intelligens. Denne identificerer og vurderer risiko for hjerte-
stop gennem opkaldets samlede lydbillede.
3.5 Velfungerende digital infrastruktur
Danmark har en veludbygget mobil- og bredbåndsinfrastruk-
tur sammenlignet med mange andre europæiske lande,
jf. figur 3.7.
30
Med teleforliget af 17. maj 2018, jf. boks 14, er det målet, at
Danmark også fremover skal være blandt de førende lande,
når det drejer sig om udbredelse og anvendelse af avancerede
teleløsninger og ny teknologi.
Udbredt bredbånd og mobildækning
Danmark har i europæisk sammenhæng en god dækning
med højhastighedsbredbånd. 95 pct. af alle boliger og virk-
somheder havde i 2018 adgang til det, som på EU-plan er
defineret som højhastighedsbredbånd (mindst 30 Mbit/s
download). I forhold til den danske bredbåndsmålsætning
om, at alle boliger og virksomheder skal have adgang til
100/30 Mbit/s, er dækningen i 2018 på 91 pct. Der er geogra-
fiske forskelle på dækningsgraden, særligt i forhold til de
hurtigste hastigheder, jf. figur 3.8. Region Sjælland er fortsat
der, hvor der er størst udfordringer med bredbåndsdæknin-
gen, men der er lokalområder med mindre god dækning
rundt om i hele Danmark.
31
Flere bredbåndsudbydere har i efteråret 2018 meldt ud, at de
forventer store investeringer i udrulning af højhastigheds-
bredbånd i de kommende år. Flere elselskaber har herunder
oplyst, at de forventer, at alle eller næsten alle adresser i deres
forsyningsområder vil få tilbudt dækning med højhastig-
hedsbredbånd inden udgangen af 2023. Det gælder for store
dele af Midtjylland, Nordjylland, Syd- og Sønderjylland og
Region Sjælland.
Den danske mobildækning (4G) ligger på en førsteplads i
EU. I 94 pct. af landet er der geografisk taledækning med alle
fire mobiloperatører, og den operatør, der dækker bedst, har
en dækning på 96 pct. Der er fire teleselskaber, som opererer
landsdækkende mobilnet i Danmark, og en række yderligere
mobilselskaber, som udbyder mobilkommunikation via et af
nettene. På hjemmesiden Tjekditnet.dk kan mobildækningen
fra de fire operatører ses på adresseniveau.
Der er generelt god dækning med mobildata på mindre
bredbåndshastigheder. 99 pct. af landet har dækning med
2 Mbit/s download med alle fire operatører. Til gengæld er
kun 16 pct. af landet dækket med 30 Mbit/s download fra
fire operatører.
Konkurrence og gode priser
Konkurrencen på det danske telemarked har generelt givet
danskerne lave priser på mobiltelefoni og bredbånd sammen-
lignet med andre EU-lande, jf. EU-Kommissionen (2017). Pri-
sen for det billigste abonnement med et givet forbrug af mo-
biltelefoni er faldet 39 pct. i de seneste 10 år, og priserne på
nogle af de billigste bredbåndsabonnementer er faldet med
mellem 30-70 pct. i de seneste 8 år.
32
4. ALLE SKAL FÅ DEL I GEVINSTERNE VED
DIGITALISERING
Regeringen har sat som mål, at danskerne skal være den mest
digitalt parate befolkning blandt EU-landene, samt at alle
danskere skal gå gennem den digitale omstilling med tryg-
hed og trivsel.
4.1 Danskerne er blandt de mest digitalt parate
Internettet er en fast del af danskernes hverdag. Hele 88 pct.
bruger dagligt internettet. Også sammenlignet med borgere i
andre nordeuropæiske lande bruger danskerne internettet
meget. Dette billede gør sig gældende næsten uanset, med
hvilket formål danskerne er på internettet, jf. figur 4.1.
Danskerne er til gengæld en anelse efter andre nordeuropæi-
ske lande, når det kommer til andel af befolkningen med ba-
sale eller over basale digitale færdigheder, jf. figur 4.2 og tid-
ligere afsnit 3.2. Digitale færdigheder er her opgjort ud fra,
hvor gode færdigheder borgerne har inden for områder som
informationssøgning, kommunikation, problemløsning og
brug af software. Borgere i Luxembourg topper listen af euro-
pæiske lande med ca. 85 af befolkningen med basale eller
over basale digitale færdigheder efterfulgt af Nederlandene
og Sverige.
Sammenlignet med 2016 har en lidt større andel af dan-
skerne nu lave eller begrænsede, digitale færdigheder i 2017.
Selv om mange danskere fx benytter internettet til forskellige
gøremål, har graden af digitale færdigheder betydning for,
om man alene er bruger af de nye, digitale muligheder, eller
også kan være skabende og udviklende med dem.
33
4.2 Vi har stor digital tryghed
Teknologiske fremskridt er løbende med til at effektivisere
danske såvel som udenlandske virksomheder. Disse frem-
skridt kan også påvirke forretningsmodellerne og føre til nye
jobfunktioner, som overordnet set skaber vækst og øget vel-
stand, men samtidig også at en række jobfunktioner overflø-
diggøres af fx robotter og nye digitale tjenester. Dette har i
forskelligt omfang givet anledning til en bekymring for, om
automatisering og robotter i fremtiden i øget omfang vil er-
statte den menneskelige arbejdskraft og føre til flere ledige.
På den anden side, gør automatisering og robotteknologi det
muligt at mindske den fysiske nedslidning af menneskelig
arbejdskraft. Samtidig skabes en række nye jobfunktioner
fx inden for robotteknologi.
Det er regeringens målsætning, at alle danskere skal gå
gennem den digitale omstilling med tryghed og trivsel.
Blandt de europæiske folkefærd er danskerne et af de mest
trygge i forhold til deres jobsituation. Knap 90 pct. af dan-
skerne forventer enten en uændret eller bedre jobsituation i
det kommende år, jf. figur 4.3. Kun irerne og svenskerne ser
lysere på deres fremtid. Danskernes tryghed omkring deres
jobsituation forstærkes af en lav ledighed i pct. af arbejdsstyr-
ken, og at der generelt er fremgang i økonomien.
34
Tryghed i den virtuelle verden
Nye teknologier har også betydet, at borgerne i stigende grad
agerer i den virtuelle verden på internettet. Her kan man op-
leve, at ens information indsamles og videregives til en tred-
jepart. Afhængig af den enkelte borgers præferencer kan da-
taindsamlingen enten være til gavn, som følge af skrædder-
syede produkter, eller en kilde til utryghed. Det er centralt, at
borgerne aktivt tager stilling til, hvor meget de ønsker at dele
over internettet.
Sammenlignet med andre OECD-lande er danskerne gode
til aktivt at begrænse deling af personlig information over in-
ternettet fx om data via sociale medier og oplysninger om de-
res geografiske placering, jf. figur 4.4. Samtidig er Danmark
blandt de lande, hvor færrest videregiver personlig informa-
tion til marketing.
4.3 Dataetik som konkurrenceparameter
Forsvarlig anvendelse af data er en langsigtet forudsætning
for, at danske virksomheder kan realisere det vækstpoten-
tiale, som følger med øget digitalisering. Kunder og samar-
bejdspartnere skal fx have tillid til, at virksomheden behand-
ler data forsvarligt. Derfor forventes dataetik også at blive et
konkurrenceparameter, som det er muligt at bruge i sin mar-
kedsføring til at differentiere sig fra konkurrerende virksom-
heder
35
Regeringen har som led i arbejdet med Disruptionrådet –
partnerskab for Danmarks fremtid sat ansvarlig og bæredygtig
anvendelse af data i virksomheder på dagsordenen, og her-
under introduceret særlige, dataetiske initiativer, jf. boks 15.
Formålet med de dataetiske initiativer er at skabe bevidst-
hed og gennemskuelighed om virksomheders ansvarlige og
bæredygtige anvendelse af data. Initiativerne understøtter
forbrugere i at stille krav til tjenester og navigere i de nye mu-
ligheder, som ny teknologi giver. Initiativerne understøtter
også virksomhederne, der skal tage ansvar og se forretnings-
potentialet i ansvarlig dataanvendelse.
4.4 IT-sikkerhed er en forudsætning for digitalisering
I Danmark er virksomhedernes IT-sikkerhedsniveau blevet
genstand for stigende opmærksomhed efter en række større
sager om sikkerhedsbrud i danske virksomheder de seneste
par år.
Den øgede opmærksomhed kan have været medvirkende
til, at danske virksomheder har oplevet færre IT-sikkerheds-
hændelser i 2018 end tidligere år, jf. figur 4.5. Med undtagelse
af phishing-angreb er antallet af hændelser, som virksomhe-
derne har oplevet de seneste 12 måneder, faldet. Samlet set er
antallet af hændelser faldet med 20 pct. siden 2017. Til gen-
gæld er hændelserne blevet mere målrettede og mere alvorli-
ge, fx i form af afpresning. Danske virksomheder har øget
deres cyber- og informationssikkerhedsbudget. I 2018 har
20 pct. af private virksomheder et cyber- og informationssik-
kerhedsbudget på over 7 mio. kr., mens tallet kun var 17 pct.
i 2017, jf. PWC (2018).
36
IT-sikkerhed er ikke kun et dansk problem. På tværs af EU-
lande er det fortsat en relativt lille andel af alle virksomheder,
der har en formel politik om IT-sikkerhed. I 2015, hvor de se-
neste europæiske tal er fra, havde 38 pct. af danske virksom-
heder en formel IT-sikkerhedspolitik. Det var højere end EU-
gennemsnittet, men lavere end i fx Sverige, hvor 51 pct. af
alle virksomheder havde en formel IT-sikkerhedspolitik. I
2018 har 51 pct. af alle danske virksomheder en formel IT-sik-
kerhedspolitik.
Generelt har større virksomheder i højere grad en IT-sik-
kerhedspolitik end mindre virksomheder på tværs af alle lan-
de. I 2015 havde 81 pct. af de største danske virksomheder en
IT-sikkerhedspolitik, hvilket var blandt de højeste i EU.
Med den Nationale strategi for cyber- og informationssik-
kerhed fra maj 2018 har regeringen også øget sit fokus på om-
rådet, jf. boks 16.
Danske SMV’er er sårbare over for IT-sikkerhedshændelser
Behovet for IT-sikkerhedsforanstaltninger afhænger bl.a. risi-
koprofil, erhverv mv. En analyse af Deloitte (2018) viser, at
39 pct. af de små og mellemstore virksomheder i Danmark er
sårbare. Det betyder, at deres IT-sikkerhedsniveau ikke er til-
strækkeligt i forhold til deres risikoprofil. Dermed er virk-
somheder dårligere rustet til at håndtere IT-sikkerhedshæn-
delser, end de kunne være, jf. figur 4.6.
37
Der findes mange tiltag, virksomhederne kan implementere
for at beskytte sig imod digital kriminalitet. Blandt de mest
basale og nødvendige er fx backup-procedurer og løbende
opdatering af software. Imidlertid har 18 pct. af danske
SMV’er ikke dokumenterede backup-procedurer, mens
12 pct. ikke foretager systematiske opdateringer af software,
jf. figur 4.7.
For at kunne gribe hurtigere ind og stoppe fx vira ved IT-sik-
kerhedshændelser i virksomhederne blev der i maj 2018 op-
rettet en fælles indberetningsløsning for IT-sikkerhedshæn-
delser i Erhvervsstyrelsen, jf. boks 17.
38
5. LITTERATURLISTE
Centre for Economic and Business Research (CEBR) (2013),
ICT, Innovation and Productivity Growth.
Corrado, Haskel, Jona-Lasinio (2014), Knowledge Spillovers,
ICT and Productivity Growth, IZA Discussion Paper No. 8274.
Corrado, Jäger (2014), Communication Networks, ICT and
Productivity Growth in Europe, The Conference Board, Eco-
nomics Program Working Paper Series, EPWP #14 – 04.
Dansk Erhverv (2018), E-handlen anno 2018: forbrugertrends og
-tendenser, Dansk Erhverv, august 2018.
Danmarks Statistik (2017), IT-anvendelse i virksomheder 2017.
Danmarks Statistik (2018), IT-anvendelse i virksomheder 2018.
Danmarks Statistik (2018), Nyt fra Danmarks Statistik 16. no-
vember 2018 – Nr. 429.
Deloitte (2018), IT-sikkerhed og datahåndtering i danske SMV’er,
2018.
Erhvervsministeriet (2017), Digitalisering og produktivitet –
vækstpotentiale i danske virksomheder.
EU-Kommissionen (2017) – Mobile Broadband Prices in
Europe 2017.
Eurostat (2019), Digital Economy and Society Index (DESI).
EY (2018), Artificial Intelligence in Europe: Denmark – outlook for
2019 and beyond.
FDIH (2018), Juni: Nemt, sundt og bæredygtigt at købe dagligva-
rer på nettet.
Graetz, Michaels (2015), Robots at Work, Centre for Economic
Performance, CEP Discussion Paper No 1335.
Harvard Business Review (2017), Digital Evolution Index 2017.
International Federation Robotics (2017), World Robotics 2017.
IMD (2018), World Digital Competitiveness Ranking 2018, IMD
World Competitiveness Center.
McKinsey (2019), The Impact of Artificial Intelligence in Den-
mark. (Ikke offentliggjort).
Odense Robotics (2019), Odense Robotics Insight Report 2019.
OECD (2017), Digital Economy Outlook.
39
OECD (2018) Economic Survey Denmark 2018.
OECD (2019), ICT Access and Usage by Businesses database.
PWC (2018), Cybercrime Surver 2018.
Smeets & Warzynski (2018), Smeets, V. og F. Warzynski, The
Effect of ICT on Industry Dynamics, Firm Growth and Productivi-
ty, EDRC Technical Background Paper.
UN (2018), UN E-Government Survey 2018
Youssef, Aoun (2014), Information and Communication Techno-
logies: Their Use and Short and Long Run Effects, Economics
Bulletin, Volume 35, Issue 3.
Verdensbanken (2018), Ease of Doing Business Index
Hermed slutter redegørelsen.