B 36 - svar på spm. 3 om den juridiske vurdering af, hvorfor et påklædningskodeks om religiøs hovedbeklædning ikke er muligt, fra udlændinge- og integrationsministeren

Ministeren
Side 1/3
1. marts 2019
Analysekontor
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel. 6198 4000
Mail uim@uim.dk
Web www.uim.dk
CVR-nr. 36977191
Sags nr. 2019 - 2388
Akt-id 670812
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge- og Integrationsudvalget har efter ønske fra Marie Krarup (DF) den 1.
februar 2019 stillet følgende spørgsmål nr. 3 vedrørende B 36 til udlændinge- og
integrationsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål 3:
Vil ministeren oversende den juridiske vurdering af, hvorfor et påklædningskodeks
om religiøs hovedbeklædning ikke er muligt?
Svar:
Udlændinge- og Integrationsministeriet har indhentet bidrag fra Justitsministeriet
til brug for besvarelsen af spørgsmålet. Justitsministeriet har oplyst følgende:
”Beslut i gsforslag r. B 3 o for ud od, at alle offe tligt a satte ærer religiøs
hovedbeklædning på arbejde, rejser navnlig spørgsmål i forhold til Den Europæiske
Menneskerettighedskonventions (EMRK) artikel 14 om forbud mod diskrimination
sammenholdt med artikel 9 om ret til religionsfrihed samt grundlovens § 70 om
forbud mod diskrimination på grund af trosbekendelse.
Beslutningsforslaget er fremsat den 13. november 2018 af Dansk Folkeparti og er
en genfremsættelse af beslutningsforslag nr. B 155, folketingsåret 2016-17 (forsla-
get blev ikke førstebehandlet).
Om baggrunden for forslaget fremgår det bl.a. af bemærkningerne, at "religion bør
være en privat sag, og det er ikke rimeligt, at borgerne skal mødes af offentligt an-
satte, som bærer meget markante religiøse symboler." Der henvises endvidere til,
at markante religiøse symboler kan være ”e arriere for de servi e, de offe t-
ligt a satte yder.” For uddet skal gælde for a satte i state , regio er og ko u-
nerne. Efter forslaget skal forbuddet alene omfatte religiøs hovedbeklædning,
mens små, diskrete religiøse symboler ikke forbydes.
1. Forbud mod diskrimination efter EMRK artikel 14 og grundlovens § 70
Efter EMRK artikel 14 skal nydelsen af de i konventionen anerkendte rettigheder og
friheder sikres uden forskel på grund af køn, race, farve, sprog, religion, politisk el-
ler anden overbevisning, national eller social oprindelse, tilhørsforhold til et natio-
nalt mindretal, formueforhold, fødsel eller andet forhold. Anvendelsesområdet for
EMRK artikel 14 er begrænset derved, at bestemmelsen er accessorisk til konventi-
Udlændinge- og Integrationsudvalget 2018-19
B 36 endeligt svar på spørgsmål 3
Offentligt
Side 2/3
onens øvrige bestemmelser. Det betyder, at bestemmelsen kun kan anvendes
sammen med én eller flere af disse bestemmelser. Heri ligger ikke et krav om, at en
sådan rettighed skal være krænket, men derimod alene et krav om, at den forelig-
gende situation skal ligge inden for rettighedens anvendelsesområde. Hvis den fo-
religgende situation ligger inden for en anden bestemmelses anvendelsesområde,
indeholder artikel 14 et forbud mod usaglig forskelsbehandling.
Efter EMRK artikel 9 har enhver ret til at tænke frit og til samvittigheds- og religi-
onsfrihed. Denne ret omfatter bl.a. friheden til enten alene eller sammen med an-
dre, offentligt eller privat at udøve sin religion eller tro gennem f.eks. gudstjeneste
og overholdelse af religiøse skikke. Bestemmelsen beskytter også adgangen til at
bære religiøst begrundet beklædning eller andre effekter. EMRK artikel 14 finder
således anvendelse sammenholdt med EMRK artikel 9.
Efter grundlovens § 70 må ingen fratages adgangen til den fulde nydelse af borger-
lige og politiske rettigheder på grund af den pågældendes trosbekendelse. Be-
stemmelsen indebærer et forbud mod diskrimination med bl.a. trosbekendelse
som kriterium, for så vidt angår adgangen til nydelse af borgerlige eller politiske
rettigheder. Udtrykket ”rettigheder” skal ikke forstås s ævert, men må betegne
enhver fordelagtig retsposition.
Både EMRK artikel 14 og grundlovens § 70 beskytter mod direkte og indirekte for-
skelsbehandling.
Beskyttelsen gælder således ikke kun, hvor der udtrykkeligt forskelsbehandles på
grund af trosbekendelse (direkte diskrimination), men antages også at gælde, selv-
om der formelt set ikke forskelsbehandles på grund af trosbekendelsen, men dog
på grund af forhold, der er så nøje forbundet hermed, at resultatet faktisk bliver
meget nær det samme (indirekte diskrimination).
2. Vurdering af forbud mod religiøs hovedbeklædning på arbejdspladsen
Det foreslåede forbud mod at bære religiøs hovedbeklædning retter sig mod alle
former for religiøs hovedbeklædning og er således ikke udtryk for direkte forskels-
behandling.
Forbuddet vil imidlertid kun berøre medlemmer af trosretninger, som har religiøs
hovedbeklædning, herunder muslimsk tørklæde, jødisk kalot (kippa) og sikh-turban,
hvorimod personer, der ikke tilhører en sådan trosretning, ikke bliver berørt af for-
buddet.
Forbuddet vil på den baggrund være udtryk for indirekte forskelsbehandling af be-
stemte persongrupper.
Hverken forbuddet mod diskrimination efter EMRK artikel 14 eller grundlovens § 70
er imidlertid absolut. Efter EMRK artikel 14 er en forskelsbehandling alene diskri-
minatorisk, hvis den ikke er objektivt og rimeligt begrundet, dvs. hvis den ikke vare-
tager et legitimt eller anerkendelsesværdigt formål, og hvis der ikke er en rimelig
grad af proportionalitet mellem det anvendte middel og det formål, der forsøges
realiseret. I forhold til grundlovens § 70 antages det, at lovgivningsmagten har ad-
gang til at gennemføre sagligt begrundede undtagelser fra forskelsbehandlingsfor-
buddet, jf. Jens Peter Christensen m.fl., Grundloven – med kommentarer, 1. udgave
(2015), side 416 f.
Side 3/3
Det er umiddelbart vurderingen, at begrundelsen i beslutningsforslaget – at ”det
ikke er rimeligt, at borgerne skal mødes af offentligt ansatte, som bærer meget
arka te religiøse sy oler” – for at forskelsbehandle bl.a. muslimer og jøder i
forhold til andre personer, der ikke tilhører en trosretning, som benytter religiøs
hovedbeklædning, ikke i forhold til domspraksis fra Den Europæiske Menneskeret-
tighedsdomstol (EMD) kan anses for at være sagligt eller objektivt og rimeligt be-
grundet. Et generelt forbud for alle offentligt ansatte mod at bære religiøs hoved-
beklædning vil således indebære diskrimination i strid med EMRK artikel 14 sam-
menholdt med artikel 9.
Det er ligeledes den umiddelbare vurdering, at den anførte begrundelse endvidere
ikke varetager et sagligt hensyn, som kan begrunde en undtagelse fra grundlovens
§ 70. Forbuddet vurderes derfor også til at være i strid med diskriminationsforbud-
det i gru dlove s § 0.”
Jeg kan henholde mig til bidraget fra Justitsministeriet.
Inger Støjberg
/
Henrik Kyvsgaard