B 36 - svar på spm. 6, om en tilgang som den franske vil være i overensstemmelse med grundloven og Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, fra udlændinge- og integrationsministeren
Tilhører sager:
Aktører:
- Besvaret af: udlændinge- og integrationsministeren
- Adressat: udlændinge- og integrationsministeren
- Stiller: Marie Krarup
UUI B36 - svar på spm. 6.docx
https://www.ft.dk/samling/20181/beslutningsforslag/B36/spm/6/svar/1561876/2023772.pdf
Ministeren Side 1/2 1. marts 2019 Analysekontor Slotsholmsgade 10 1216 København K Tel. 6198 4000 Mail uim@uim.dk Web www.uim.dk CVR-nr. 36977191 Sags nr. 2019 - 2393 Akt-id 670885 Udlændinge- og Integrationsudvalget Folketinget Christiansborg 1240 København K Udlændinge- og Integrationsudvalget har efter ønske fra Marie Krarup (DF) den 1. februar 2019 stillet følgende spørgsmål nr. 6 vedrørende B 36 til udlændinge- og integrationsministeren, som hermed besvares. Spørgsmål 6: I Frankrig er der en adskillelse af stat og religion. Det praktiseres ved, at man ikke tydeligt må bære større religiøse symboler i f.eks. skoler. Vil en tilgang som den franske være i overensstemmelse med Grundloven og Den Europæiske Menne- skerettighedskonvention? Svar: Udlændinge- og Integrationsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet bidrag fra Justitsministeriet, som har oplyst følgende: ”De Europæiske Me eskerettighedsdo stol EMD har i flere klagesager od Frankrig taget stilling til rækkevidden af Den Europæiske Menneskerettighedskon- ventions (EMRK) artikel 9 om ret til religionsfrihed i forhold til spørgsmålet om reli- giøst begrundet hovedbeklædning i uddannelsessektoren. F.eks. fandt Domstolen i sagen Kervanci mod Frankrig, dom af 4. december 2008, at det ikke udgjorde en krænkelse af EMRK artikel 9, at muslimske piger på 11 og 12 år var blevet bortvist fra en skole, fordi de ikke ville fjerne deres muslimske tørklæ- der i idrætsundervisningen. Beslutningen om at fjerne tørklæder var begrundet i et forfatningsretligt princip om sekularisme og i hensynet til sundhed og sikkerhed. EMD har ligeledes den 30. juni 2009 afvist en række sager mod Frankrig, der om- handlede elever, der var blevet bortvist fra deres skoler, fordi de bar religiøs ho- vedbeklædning i strid med et forbud mod religiøse symboler i folkeskolen. Domsto- len fandt, at bortvisningen udgjorde et indgreb i børnenes religionsfrihed, men at indgrebet var nødvendigt for at varetage hensynet til andres rettigheder og frihe- der og til den offentlige orden. Domstolen lagde vægt på, at forbuddet var begrun- det i et forfatningsretligt princip om sekularisme, og på staternes skønsmargin på dette område. Der henvises til sagerne Aktas mod Frankrig, Bayrak mod Frankrig, Gamaleddyn mod Frankrig, Ghazal mod Frankrig, J. Singh mod Frankrig, og R. Singh mod Frankrig. Udlændinge- og Integrationsudvalget 2018-19 B 36 endeligt svar på spørgsmål 6 Offentligt Side 2/2 Endelig har EMD også taget stilling til rækkevidden af artikel 9 i forhold til religiøst begrundet hovedbeklædning uden for uddannelsessektoren. Ved dom af 26. no- vember 2015, Ebrahimian mod Frankrig, fandt Domstolen, at det ikke var en kræn- kelse af EMRK artikel 9, at et hospital ikke havde forlænget ansættelsen af en ansat, som ikke ville fjerne sit tørklæde. Domstolen henviste bl.a. til, at den tidligere hav- de accepteret indgreb i retten til religionsfrihed med henvisning til Frankrigs forfat- ningssikrede princip om sekularisme, og det deraf følgende princip om neutralitet for ansatte i offentlige funktioner. Domstolen henviste i præmis 65 bl.a. til staternes skønsmargin på området, og ud- talte, at der må tages hensyn til den nationale kontekst i relation til forholdet mel- lem stat og kirke, hvilket udvikler sig gennem tiden i takt med samfundets foran- dringer. Det bemærkes i den forbindelse, at det følger af grundlovens § 4, at den evange- lisk-lutherske kirke er den danske folkekirke og understøttes som sådan af staten. Dette indebærer, at der ikke er en fuldstændig adskillelse mellem stat og kirke, jf. Henrik Zahle, Grundloven - med kommentarer, 2. udgave (2006) side 137. EMD har ikke taget stilling til, om der kan indføres tilsvarende lovgivning som den franske, i la de, so ikke har et forfat i gsretligt pri cip o sekularis e.” Jeg kan henholde mig til bidraget fra Justitsministeriet. Inger Støjberg / Henrik Kyvsgaard