B 36 - svar på spm. 5 om, hvordan formålet skulle være formuleret, hvis man ønsker at mindske synlige religiøse symboler i arbejdstiden, samtidig med at man respekterer grundlovens og Den Europæiske Menneskerettighedskonventions beskyttelse af religionsfrihed m.m., fra udlændinge- og integrationsministeren

Ministeren
Side 1/2
1. marts 2019
Analysekontor
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel. 6198 4000
Mail uim@uim.dk
Web www.uim.dk
CVR-nr. 36977191
Sags nr. 2019 - 2392
Akt-id 670862
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge- og Integrationsudvalget har efter ønske fra Marie Krarup (DF) den 1.
februar 2019 stillet følgende spørgsmål nr. 5 vedrørende B 36 til udlændinge- og
integrationsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål 5:
Hvordan skulle formålet efter ministerens vurdering være formuleret, hvis man
ønsker at mindske synlige religiøse symboler i arbejdstiden samtidig med, at man
respekterer Grundlovens og Den Europæiske Menneskerettighedskonvention
beskyttelse af religionsfrihed mm.?
Svar:
Udlændinge- og Integrationsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet
indhentet bidrag fra Justitsministeriet, som har oplyst følgende:
”So æv t i de sa tidige besvarelse af spørgs ål r. 4 fra Folketi gets
Udlændinge- og Integrationsudvalg kan et forbud mod synlige religiøse
symboler i arbejdstiden f.eks. tænkes begrundet i hensynet til, at offentligt
ansatte fremtræder religiøst neutrale, hvilket kan være et legitimt hensyn
til andres rettigheder efter Den Europæiske Menneskerettighedskonventi-
ons (EMRK) artikel 9, stk. 2. Et forbud begrundet med et sådant formål kan
være i overensstemmelse med EMRK artikel 9, hvis det opfylder navnlig
kravet om proportionalitet.
Der kan således være hensyn til den konkrete sammenhæng og betydning
for den offentligt ansattes udfyldelse af sin funktion, som begrunder, at
man forbyder synlige religiøse symboler i arbejdstiden. Som eksempel kan
nævnes dommere, som efter retsplejelovens § 56, stk. 1, ikke i retsmøder
må fremtræde på en måde, der er egnet til at blive opfattet som en tilken-
degivelse om deres eventuelle religiøse tilhørsforhold eller holdning til reli-
giøse spørgsmål i øvrigt. Formålet med bestemmelsen om dommeres frem-
træden er at varetage hensynet til, at dommere i retsmøder fremstår neu-
trale, og dermed understøtte befolkningens almindelige respekt for og tillid
til domstolene som den dømmende magt.
Udlændinge- og Integrationsudvalget 2018-19
B 36 endeligt svar på spørgsmål 5
Offentligt
Side 2/2
Der henvises i det hele til den samtidige besvarelse af spørgsmål nr. 4 fra
Folketingets Udlændinge- og I tegratio sudvalg.”
Jeg kan henholde mig til bidraget fra Justitsministeriet.
Inger Støjberg
/
Henrik Kyvsgaard


Ministeren
Side 1/2
1. marts 2019
Analysekontor
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel. 6198 4000
Mail uim@uim.dk
Web www.uim.dk
CVR-nr. 36977191
Sags nr. 2019 - 2390
Akt-id 670834
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge- og Integrationsudvalget har efter ønske fra Marie Krarup (DF) den 1.
februar 2019 stillet følgende spørgsmål nr. 4 vedrørende B 36 til udlændinge- og
integrationsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål 4:
Ministeren understregede i sin tale ved 1. behandlingen, at det var diskrimineren-
de, da ikke alle religioner bruger religiøs hovedbeklædning. Er det ministerens
vurdering, at et forbud mod synlige religiøse symboler og beklædning i arbejdsti-
den ikke på samme måde vil være diskriminerende?
Svar:
Udlændinge- og Integrationsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet
indhentet bidrag til fra Justitsministeriet, som har oplyst følgende:
”For så vidt a går et forbud for alle offe tligt a satte od at bære religiøs beklæd-
ning vil et forbud kun berøre medlemmer af trosretninger, som har religiøs be-
klædning. Forbuddet vil derfor – ligesom et forbud mod religiøs hovedbeklædning –
være udtryk for indirekte forskelsbehandling, og der henvises til den samtidige be-
svarelse af spørgsmål nr. 3 fra Folketingets Udlændinge- og Integrationsudvalg.
I relation til et forbud for alle offentligt ansatte mod at bære synlige religiøse sym-
boler kan følgende oplyses:
Et forbud mod at bære synlige religiøse symboler på arbejde for alle offentligt an-
satte rejser spørgsmål i forhold til Den Europæiske Menneskerettighedskonventi-
ons (EMRK) artikel 9 om ret til religionsfrihed.
Efter EMRK artikel 9 har enhver ret til at tænke frit og til samvittigheds- og religi-
onsfrihed. Denne ret omfatter bl.a. friheden til enten alene eller sammen med an-
dre, offentligt eller privat at udøve sin religion eller tro gennem f.eks. gudstjeneste
og overholdelse af religiøse skikke. Bestemmelsen beskytter også adgangen til at
bære religiøst begrundet beklædning eller andre effekter.
Friheden til at udøve sin religion kan imidlertid underkastes sådanne begrænsnin-
ger, som følger af lov og er nødvendige i et demokratisk samfund af hensyn til en
række nærmere opregnede hensyn, jf. EMRK artikel 9, stk. 2.
Udlændinge- og Integrationsudvalget 2018-19
B 36 endeligt svar på spørgsmål 5
Offentligt
Side 2/2
Et forbud mod synlige religiøse symboler i arbejdstiden kan f.eks. tænkes begrun-
det i hensynet til, at offentligt ansatte fremtræder religiøst neutrale, hvilket kan
være et legitimt hensyn til andres rettigheder. Der gælder imidlertid ligeledes et
krav om proportionalitet (nødvendigt i et demokratisk samfund).
Det må antages, at et forbud mod at bære synlige religiøse symboler for alle offent-
ligt ansatte i arbejdstiden, herunder f.eks. mindre smykker, vil være for vidtgående
i lyset af det formål, der søges opnået med forbuddet, som f.eks. hensynet til reli-
giøs neutralitet. Et sådant forbud vil gælde alle offentligt ansatte uanset hvilket ar-
bejde, de udfører i den offentlige sektor. Det vil således også ramme de offentligt
ansatte, som ikke i forbindelse med deres arbejde har direkte borgerkontakt. Det er
derfor umiddelbart vurderingen, at et sådant forbud ikke vil opfylde proportionali-
tetskravet efter EMRK artikel 9, stk. 2, og vil derfor ikke ku e retfærdiggøres.”
Jeg kan henholde mig til bidraget fra Justitsministeriet.
Inger Støjberg
/
Henrik Kyvsgaard