Fremsat den 1. marts 2019 af Christian Juhl (EL) og Rasmus Nordqvist (ALT)

Fremsat den 1. marts 2019 af Christian Juhl (EL) og Rasmus Nordqvist (ALT)
Forslag til folketingsbeslutning
om registrering af fødested i pas og kørekort
Folketinget pålægger regeringen i indeværende folketingssamling at sikre en løsning, hvor danske statsborgere med fødested
i udlandet kan få angivet det sted, de kan dokumentere er deres fødested, som fødested i deres pas og kørekort uagtet fødested-
ets nuværende officielle navn.
Beslutningsforslag nr. B 138 Folketinget 2018-19
AX023032
Bemærkninger til forslaget
Danske myndigheders praksis for fødestedsangivelse i pas
og kørekort er blevet strammet og standardiseret de senere
år. Det har medført, at en række danske statsborgere – særlig
nogle af dem med fødested i udlandet – har klaget over, at
det fødested, der står angivet i deres danske nationalitetspas
eller kørekort, ikke svarer til de faktiske forhold, er dem po-
litisk eller følelsesmæssigt imod eller er alt for bredt og in-
tetsigende.
Det gælder f.eks. Kurt Jonas, der blev født i den tyske by
Stettin i 1941, og som måtte opleve, at han i 1991 fik ud-
stedt et kørekort med Polen som fødested, selv om Stettin i
1941 var en del af Tyskland. I 2011 fik han udstedt et nyt
kørekort med Forbundsrepublikken Tyskland som fødested.
Forbundsrepublikken er grundlagt i 1949, og byen Stettin
(polsk: Szczecin) har aldrig været en del af Forbundsrepu-
blikken Tyskland. På et tidspunkt har Kurt Jonas fået tilbudt
den helt intetsigende fødestedsangivelse udlandet (»Kurt Jo-
nas fik ændret sit pas, så fødestedet blev »Udlandet««, In-
formation, den 25. maj 2016).
Men myndighedernes kurs er alt andet end konsekvent.
Hvor Kurt Jonas ikke kan få Tyskland angivet som fødested
i sine dokumenter, gælder det modsatte for Ursula Katz, der
i 2014 fik udstedt et dansk nationalitetspas med fødestedet
Tyskland, selv om hun ligesom Kurt Jonas er født i en by,
der på fødselstidspunktet var tysk, men som i dag er polsk
(»Mystik om pasregler vokser«, Information, den 7. juni
2016).
Den danske statsborger Hamed El-Beltagi, der er født i
Gaza, Palæstina, i 1946, fik i 2013 tilsendt et nyt pas, hvor
fødestedet var angivet med den intetsigende angivelse Mel-
lemøsten, selv om han tidligere havde haft danske nationali-
tetspas, hvor fødestedet var angivet som Gaza eller Palæsti-
na. Ved henvendelse til sin kommune fik Hamed El-Beltagi
oplyst, at han havde valget mellem fødestedsbetegnelserne
Mellemøsten og Israel, selv om staten Israel ikke eksisterede
ved hans fødsel i 1946 (»Og så en dag måtte Hamed El-Bel-
tagi ikke være født i Gaza«, Information, den 13. april
2016).
Det fremgår af svaret på Retsudvalget, alm. del – spørgs-
mål 696, folketingsåret 2015-16, at der findes meget forskel-
lig praksis i en række lande i EU og Norden i forhold til fø-
destedsangivelse i pas. Nogle lande anvender bynavne, an-
dre landenavne, og der lægges større eller mindre vægt på
nøjagtighed og fleksibilitet i de forskellige lande. Der ses så-
ledes ikke at være nogen ensartet ordning, hverken i EU el-
ler i Norden, på dette område, ligesom der ikke ud af den
række af besvarelser af skriftlige spørgsmål og samråds-
spørgsmål, som forslagsstillerne har modtaget, kan ses at
være nogen tvingende sikkerhedsmæssige eller andre grunde
til ikke at imødekomme de borgere, der ønsker en fødesteds-
angivelse i passet, som de kan genkende sig selv i.
Forslagsstillerne noterer sig, at den nederlandske statsse-
kretær Raymond Knops i et brev til det nederlandske parla-
ment den 8. februar 2019 har meddelt, at myndighederne i
Nederlandene fremover vil anerkende Gaza og Vestbredden,
inkl. Østjerusalem, som fødestedsangivelser for personer,
der er født i disse områder efter den 15. maj 1948 (»Beant-
woording Kamervragen over foutieve registratie in BRP«,
Ministerie van Binnenlandse Zakenen Koninkrijksrelaties,
www.rijksoverheid.nl, den 8. februar 2019).
Efter således at have konstateret, at andre lande er mere
fleksible, at de danske myndigheders kurs på området er en
slingrekurs, og at der ikke er nogen sikkerhedsmæssige eller
andre begrundelser for at fastholde de nuværende stramme
regler, fremsættes nærværende beslutningsforslag, som vil
pålægge regeringen at udarbejde nye regler, der indebærer
en betydelig opblødning af de nuværende stive regler og en
høj grad af imødekommenhed over for indehavere af pas og
kørekort, som af personlige, følelsesmæssige eller praktiske
årsager ønsker en bestemt, faktuelt korrekt og dokumenteret
fødestedsangivelse i et officielt dansk dokument.
Forslagsstillerne forestiller sig, at Danmark kan indføre
regler, der er lige så fleksible som i Sverige, og som er be-
skrevet således af Hesam Akbarai fra politiets mediecenter i
Malmø: »Under »Place of birth« skrives først stedet, hvor
personen er født, og dernæst hvilket land stedet tilhørte, da
personen blev født. Ved ansøgning kan personen vælge, om
vedkommende vil have både sted og land med eller kun ste-
det« (»Mystik om pasregler vokser«, Information, den 7. ju-
ni 2016).
2
Skriftlig fremsættelse
Christian Juhl (EL):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved
at fremsætte: Forslag til folketingsbeslutning om registrering af
fødested i pas og kørekort.
(Beslutningsforslag nr. B 138)
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
3