Fremsat den 1. marts 2019 af Kenneth Kristensen Berth (DF), Pia Adelsteen (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF), Mikkel Dencker (DF), Søren Espersen (DF), Claus Kvist Hansen (DF), Jan Erik Messmann (DF) og Peter Skaarup (DF)

Fremsat den 1. marts 2019 af Kenneth Kristensen Berth (DF), Pia Adelsteen (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF),
Mikkel Dencker (DF), Søren Espersen (DF), Claus Kvist Hansen (DF), Jan Erik Messmann (DF) og Peter Skaarup (DF)
Forslag til folketingsbeslutning
om indeksering af børneydelsen for EU-borgere
Folketinget pålægger regeringen at indføre lovgivning, der sikrer indeksering af børneydelsen (børnecheck) for EU-borgere i
Danmark.
Beslutningsforslag nr. B 133 Folketinget 2018-19
AX023037
Bemærkninger til forslaget
Forslagsstillerne har det grundlæggende udgangspunkt, at
i den ideelle verden tilfalder velfærdsydelser danske stats-
borgere og ingen andre, men hvis dette ikke er muligt, så
bør det være muligt at indeksere børnechecken. Forslagsstil-
lerne mener, at indeksering af børnechecken er et spørgsmål
om ret og rimelighed, idet den danske statskasse ikke skal
udbetale børnecheck baseret på danske leveomkostninger til
børn i andre EU-lande, hvor det er langt billigere at bo og
leve. Det foreslås derfor, at Danmark følger den nye østrig-
ske lovgivning og udmåler størrelsen på børnechecken til
børn, der er permanent bosat i en anden EU-medlemsstat,
med afsæt i prisniveauet i det pågældende EU-medlemsland
(»Østrig udfordrer EU: Vil indeksere børnepenge«, www.al-
tinget.dk, den 9. januar 2019, og Europaudvalget, alm. del –
bilag 356, folketingsåret 2016-17).
Ifølge Skatteministeriet var der i 2008 ca. 2.700 EU-bor-
gere, der modtog en dansk børnecheck til deres børn, som
ikke var bosiddende i Danmark. Dette tal var steget til 5.100
personer i 2013. Uanset om barnet er bosat i Bulgarien, Let-
land eller Polen, hvor leveomkostningerne er vidt forskellige
fra Danmarks, er der udbetalt fuld børnecheck på et beløb
svarende til 14.148 kr. årligt for et barn på 5 år (»En retfær-
dig børnecheck til EU-borgere«, debatindlæg af skatteminis-
ter Karsten Lauritzen, Jyllands-Posten, den 3. marts 2016).
Antallet af EU-borgere, der modtager børnecheck, er fort-
sat med at stige, og i dag (2018) betaler danske skatteborge-
re 100 mio. kr. om året i børnecheck til børn af europæiske
arbejdstagere, der bor i deres hjemland (»Regeringen erken-
der EU-nederlag om børnechecken«, nyheder.tv2.dk, den
13. juni 2018). Dette tal kan dog være op til 235 mio. kr.
ifølge ministeriets egne beregninger, der ikke skelner mel-
lem EU-borgere, tredjelandsborgere og danske borgere bo-
sat i udlandet. Princippet om indeksering må dog være ens
for alle (Europaudvalget, alm. del – bilag 769, folketingsåret
2016-17).
Beregninger foretaget i Skatteministeriet viser, at indekse-
rede man børnechecken efter købekraften, ville ydelsen til et
barn på 5 år i Bulgarien være ca. 5.000 kr., i Letland ca.
7.200 kr. og i Polen ca. 6.100 kr. Dette er beløb, der kun ud-
gør op til halvdelen af det faktisk udbetalte beløb på 14.148
kr. årligt (»En retfærdig børnecheck til EU-borgere«, debat-
indlæg af skatteminister Karsten Lauritzen, Jyllands-Posten,
den 3. marts 2016).
Ifølge Europa-Kommissionen er en indeksering af børne-
checken forskelsbehandling, og dermed et usagligt kriteri-
um, hvilket betyder, at Danmark i forvaltningen af udbeta-
lingen af børnepenge – ifølge Europa-Kommissionen – er
afskåret fra at lægge vægt på indeksering som et relevant
kriterium. Dette synes dog ikke at være den konklusion, EU-
Domstolen er nået frem til. Ifølge EU-Domstolen anses in-
deksering for at være forskelsbehandling, men det er ikke
ensbetydende med, at indeksering automatisk er et usagligt
kriterium. Det betyder derimod, at EU-Domstolen foretager
en særlig intensiv prøvelse af restriktionstesten, proportiona-
litetsprincippet og kredsen af lovlige kriterier (se bl.a. EU-
Domstolens sager C-378/14, C-363/08 og C-177/12).
Med hensyn til kredsen af lovlige kriterier, herunder om
indeksering er egnet til at opnå målet om en mere rimelig
udbetaling af børnepenge, er et indekseringsprincip en hen-
sigtsmæssig beregningsnøgle, fordi indekseringsprincippet
adresserer problemet med vidt forskellige udgiftsniveauer i
de forskellige EU-medlemslande. Artikel 48, litra a, i TEUF
omhandler beregning af sociale ydelser. En beregning kan
f.eks. være en indeksering. Europa-Kommissionen forsøger
med en revidering af forordning 883/2004 at indføre et for-
bud mod indeksering af børnechecken (Europaudvalget,
KOM (2016) 0815, bilag 20, folketingsåret 2018-19). For-
ordningen er dog fortsat ikke vedtaget, og dermed er natio-
nalstaten ikke afskåret fra at indeksere børnechecken. I arti-
kel 48 (TEUF) står der:
»Europa-Parlamentet og Rådet vedtager efter den almin-
delige lovgivningsprocedure de foranstaltninger vedrørende
social tryghed, der er nødvendige for at gennemføre arbejds-
kraftens frie bevægelighed, især ved at indføre en ordning,
som gør det muligt at sikre vandrende arbejdstagere og selv-
stændige samt deres ydelsesberettigede pårørende:
a) sammenlægning af alle tidsrum, der i de forskellige na-
tionale lovgivninger tages i betragtning med henblik på at
indrømme og opretholde retten til ydelser og på beregning
af disse«.
Danmark bør følge Østrig og indeksere børnechecken ud
fra en betragtning om, at det ikke er retfærdigt, at der udbe-
tales børnecheck baseret på danske leveomkostninger til
børn i EU-medlemslande, hvor udgiftsniveauet er lavere.
Ifølge beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) er
det vigtigt at indeksere børnechecken, fordi: »Vi vil sikre ret
og rimelighed. Vi skal ikke have et system, hvor man sender
eksempelvis danske børnepenge til Polen eller Rumænien,
hvor købekraften er en helt anden.« (»Tyskland og Danmark
går sammen om lavere børnecheck«, www.dr.dk, den 16.
august 2017).
Som reglerne er i dag, får EU-borgere, der arbejder i Dan-
mark, men har børnene bosat i deres hjemland, udbetalt en
fuld dansk børnecheck. I nogle østeuropæiske lande svarer
det til en ekstra månedsløn. Et andet tvingende hensyn til at
indføre indeksering er, at der er høj risiko for socialt bedra-
geri, dvs. misbrug af offentlige midler, fordi det er umuligt
for det land, der udbetaler børnechecken, at efterforske so-
cialt bedrageri i en anden medlemsstat. Risikoen for socialt
bedrageri er størst, når der er en høj økonomisk gevinst kob-
let med en lav risiko for at blive retsforfulgt.
En konsekvens af den manglende indeksering har været,
at udenlandske kriminelle svindler den tyske stat for milliar-
der i børnepenge ved at forfalske fødselsattester, lejekon-
trakter og ansættelseskontrakter. Der er eksempler på børn,
der indmeldes i tyske skoler, men aldrig dukker op til under-
2
visning, fordi de opholder sig i udlandet. Omfanget af be-
drageriet er vanskeligt at fastslå, men en stikprøve i byerne
Wuppertal og Düsseldorf viste, at 40 ud af 100 rumænere el-
ler bulgarere, der modtog børnecheck til tre eller flere børn,
ikke var berettiget til ydelsen. Ifølge de tyske myndigheder
kostede bedrageriet med børnecheck den tyske stat et trecif-
ret millionbeløb (i euro) i 2017 (»Die Kinder sind in Rum-
änien, die kommen morgen wieder«, welt.de, den 6. maj
2018). I Danmark er myndighederne ved at undersøge, om
der er lignende tilfælde (Udlændinge- og Integrationsudval-
get, alm. del – svar på spørgsmål 605, folketingsåret
2017-18).
I Danmark er der en indkomstaftrapning af børnechecken,
hvilket vil sige, at der i Danmark sker en indekseringslig-
nende modregning af børnechecken baseret på børnefami-
liens indkomstniveau (da udgiftsniveauet i Danmark er no-
genlunde ens), og derfor vil en indeksering i forhold til ud-
gifter blot videreføre dette princip og dermed ikke udgøre en
forskelsbehandling. I Danmark effektueres børne- og unge-
ydelsen som en skattekompensationsordning. Det skyldes, at
den daværende regering (i 1986) ved indførelsen af børne-
checken ønskede synlighed omkring den politiske beslut-
ning om at kompensere børnefamilier skattemæssigt og øn-
skede at kompensere lavindkomstgrupper, og derfor skulle
beløbet gives som et fast beløb. Dertil kommer, at fordi bør-
nechecken bliver givet som et fast skattefrit beløb, har der
været ført en løbende politisk diskussion om rimeligheden i,
at forældre med meget høje indkomster modtog børnecheck-
en. Som udløber af denne diskussion blev der i 2012 indført
en indkomstaftrapningsmodel til børnechecken (lovforslag
nr. L 194, folketingsåret 2011-12, og »Model for nye regler
om udbetaling af børne- og ungeydelse«, rapport af Skatte-
ministeriet, 2017).
Indkomstaftrapningen gælder fortsat i dag, og hvis en per-
son i en husstand har et topskattegrundlag på over 782.600
kr. (2019), bliver børne- og ungeydelsen sat ned med 2 pct.
af det beløb, topskattegrundlaget overstiger 782.600 kr.
med. Hvis forældrenes årlige topskattegrundlag er under
782.600 kr., nedsættes børne- og ungeydelsen ikke.
Det har aldrig været formålet med børnechecken, at be-
stemte familiegrupper skulle overkompenseres. Tværtimod
har lovgiver med indkomstaftrapningsmodellen ønsket, at
børnechecken skulle være økonomisk retfærdig ud fra en be-
tragtning om, at alle børnefamilier så vidt muligt modtager
det samme beløb til at dække deres udgifter. Set i det lys er
en indeksering af børnechecken proportional. Det vil være
ganske usædvanligt og i strid med forslagsstillernes rimelig-
hedsbetragtninger, at beløbsstørrelsen på en børnecheck
fastsættes i en nationalstat med et højt udgiftstryk, hvorefter
denne fastsættelse er direkte eksportabel til børnefamilier i
andre EU-medlemsstater uden nogen form for beregnings-
nøgle, der tager afsæt i udgiftstrykket i den pågældende EU-
medlemsstat.
Forslagsstillerne er af den overbevisning, at det ikke vil
være i strid med EU-retten at indeksere børnechecken. Ved
indførelse af en indeksering af børnechecken leverer rege-
ringen på et valgløfte, som partiet Venstre gav i valgkampen
(»En retfærdig børnecheck til EU-borgere«, debatindlæg af
skatteminister Karsten Lauritzen, Jyllands-Posten, den 3.
marts 2016, og Europaudvalget, alm. del – spørgsmål 158,
folketingsåret 2018-19).
3
Skriftlig fremsættelse
Kenneth Kristensen Berth (DF):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved
at fremsætte: Forslag til folketingsbeslutning om indeksering af
børneydelsen for EU-borgere.
(Beslutningsforslag nr. B 133)
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
4