Fremsat den 1. marts 2019 af Karina Due (DF), Pia Adelsteen (DF), Lise Bech (DF), René Christensen (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF), Søren Espersen (DF), Ib Poulsen (DF) og Peter Skaarup (DF)
Tilhører sager:
Aktører:
AX23036
https://www.ft.dk/RIpdf/samling/20181/beslutningsforslag/B127/20181_B127_som_fremsat.pdf
Fremsat den 1. marts 2019 af Karina Due (DF), Pia Adelsteen (DF), Lise Bech (DF), René Christensen (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF), Søren Espersen (DF), Ib Poulsen (DF) og Peter Skaarup (DF) Forslag til folketingsbeslutning om pasningsloft for anbragte dyr Folketinget pålægger regeringen at fremsætte de lovfor- slag og foretage de ændringer af administrative forskrifter m.v., som er nødvendige for at indføre et pasningsloft på 3 måneder for, hvor længe dyr kan tilhøre en ejer, der ikke kan tage sig af dem, fordi ejeren er varetægtsfængslet, tvangsindlagt m.v. Efter udløbet af 3-månedersperioden kan det dyreinternat, som dyret er anbragt på, videreformidle dy- ret til nye ejere. Beslutningsforslag nr. B 127 Folketinget 2018-19 AX023036 Bemærkninger til forslaget Dyreværnet oplever i stigende grad, at dyr bor på deres in- ternater i lange perioder, fordi deres ejere sidder fængslet el- ler er indlagt/tvangsindlagt. Men på trods af dette vil ejerne ikke overdrage deres kæledyr til foreningen, som så kunne finde nye ejere til kæledyrene. Dyreværnet oplyser, at de i løbet af de seneste 3 måneder har haft 13 hunde indlogeret på deres internat i Rødovre, fordi deres ejer har siddet vare- tægtsfængslet (www.dyrevaernet.dk, »Frustreret dyreværns- direktør forlanger fokus på dyr, hvis ejer er i fængsel«, den 26. februar 2019). Når en person bliver varetægtsfængslet, bliver den pågæl- dendes kæledyr typisk anbragt på et af Dyreværnets interna- ter, og så må Dyreværnet passe og pleje dyret og sørge for, at det har det så godt som muligt. Nogle gange kan dette ta- ge årevis, fordi foreningen ikke har mulighed for at give dy- ret væk til en anden ejer, hvis den fængslede ejer ikke har givet foreningen lov til at give dyret bort. Det er ikke kun når en borger bliver varetægtsfængslet, at problemet opstår. Dyreværnet oplyser samme sted, at de har haft både hunde og katte boende i op til et år, fordi ejerne var tvangsindlagt. Forslagsstillerne mener ikke, at det kan være rigtigt, at det er dyrene, der skal betale prisen, når deres ejer ikke kan tage vare på dem. Dette forslag har derfor til hensigt at sikre, at der indføres et pasningsloft på 3 måneder for, hvor længe dyr kan tilhøre en ejer, der ikke kan tage sig af dem, fordi ejeren er varetægtsfængslet, tvangsindlagt m.v. Efter udlø- bet af denne 3-månedersperiode kan det internat, som dyret er anbragt på, videreformidle dyret til nye ejere. Det forudsættes, at man i forbindelse med etablering af pasningsloftet indretter ordningen, således at grundlovens bestemmelser om ejendomsret respekteres. Ejeren skal f.eks. modtage advarsler om, at dyret sælges, hvis ikke ejeren eller en af ejeren bemyndiget henter dyret inden en nærmere fast- sat dato. 2 Skriftlig fremsættelse Karina Due (DF): Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte: Forslag til folketingsbeslutning om pasningsloft for anbragte dyr. (Beslutningsforslag nr. B 127) Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling. 3