Fremsat den 1. marts 2019 af Rasmus Nordqvist (ALT), Uffe Elbæk (ALT), Julius Graakjær Grantzau (ALT) og Carolina Magdalene Maier (ALT)

Fremsat den 1. marts 2019 af Rasmus Nordqvist (ALT), Uffe Elbæk (ALT),
Julius Graakjær Grantzau (ALT) og Carolina Magdalene Maier (ALT)
Forslag til folketingsbeslutning
om igangsættelse af et udredningsarbejde om kooperativer
Folketinget pålægger regeringen inden udgangen af denne
folketingssamling at nedsætte en hurtigarbejdende arbejds-
gruppe, der skal undersøge og belyse kooperativers særlige
udfordringer og problemstillinger og komme med forslag til
en samlet kooperativlov.
Arbejdsgruppen skal bl.a. komme med forslag til, hvordan
man kan lette kooperativers adgang til rådgivning og finan-
siering samt beskrive og komme med løsningsforslag til de
særlige problemstillinger, der knytter sig til bl.a. medarbej-
dereje, generationsskifte og skatteregler.
Derudover skal arbejdsgruppen beskrive, hvilke modeller
og reguleringer man anvender i andre europæiske lande,
som Danmark er sammenlignelig med.
Arbejdsgruppen skal endvidere afdække, hvordan man
kan skabe overblik og indsamle statistisk viden om koopera-
tiver i Danmark.
Arbejdsgruppen skal komme med forslag og anbefalinger
til en samlet kooperativlov, herunder forslag til en definition
af kooperativer.
Udredningsarbejdet skal være afsluttet og forelagt Folke-
tinget senest den 1. oktober 2020.
Beslutningsforslag nr. B 131 Folketinget 2018-19
AX023031
Bemærkninger til forslaget
Der findes ingen lov om kooperativer i Danmark, men der
findes mange danske kooperativer. Mange af disse – og sær-
lig de gamle andelsbevægelsesvirksomheder – er konstrueret
som a.m.b.a’er, andre er fonde eller foreninger eller konstru-
eret f.eks. med a/s’er som driftsselskab ejet af fonde eller
kommanditselskaber.
Der findes tre grundformer for kooperativer: forbrugereje-
de (bedst kendt er formentlig banker, forsikringsselskaber,
andelsboligforeninger og forsyningsvirksomheder (vand,
vind, varme og el)), producentejede og medarbejderejede.
Det, at der ikke er én entydig selskabsform for kooperati-
ver, betyder for det første, at det er svært – hvis ikke umuligt
– at få et samlet overblik over den kooperative sektors om-
fang og betydning i Danmark i modsætning til flere andre
lande i Europa, hvor kooperativer har sin egen selskabsform,
og hvor man derfor enkelt kan finde oplysninger om koope-
rativerne svarende til de oplysninger, man kan finde om sel-
skaber i bl.a. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen og hos Dan-
marks Statistik. Således er der tal som viser, at kooperativer-
ne i EU (eksklusive Danmark) i 2015 repræsenterede
131.000 virksomheder med 4,4 mio. ansatte og en omsæt-
ning på næsten 993 mia. euro. Man kender derimod ikke de
danske tal for, bl.a. hvor mange virksomheder eller arbejds-
pladser eller hvor stor en omsætning kooperativerne repræ-
senterer i Danmark.
For det andet findes der ikke valid rådgivning i erhvervs-
fremmesystemet, hvis man ønsker at etablere en kooperativ
virksomhed. Her må man opsøge enten erhvervsorganisatio-
ner eller advokater og revisorer, som må hjælpe med at kon-
struere den virksomhed, man ønsker at eje i fællesskab.
For det tredje kan det være svært at vinde gehør for fæl-
lesskabsejet, når man skal låne penge og finde finansiering,
fordi kooperativformen ikke er entydig.
Ikke desto mindre er kooperativer en virksomhedsform,
som har dannet grundlag for en stor del af udviklingen af
den danske velfærdsstat og velfærd for befolkningen – dette
bl.a. i form af gode, billige varer og boliger, en meget høj
forsyningssikkerhed med høj kvalitet i ydelserne til en or-
dentlig pris, langsigtede investeringer i energiinfrastruktur
(f.eks. de nutidige meget store investeringer i fibernet, som
energiselskaberne kan foretage, fordi de kooperative penge
er tålmodige og langsigtede, da ejerne/forbrugerne kan se, at
investeringerne er til deres fælles bedste) samt adgang til so-
lidariske forsikringsordninger og bankydelser. Det, som har
sikret validiteten i hele dette net af goder og muligheder for
almindelige mennesker, er den demokratiske kontrol med
økonomien i kooperativerne.
De kooperative love i de andre europæiske lande er byg-
get op på forskellige måder, men fælles er, at de som ud-
gangspunkt anvender og definerer termen kooperativ, og at
de direkte i lovteksten eller gennem henvisninger til ver-
densorganisationen for kooperativer, ICA (International
Cooperative Alliance), bygger på de syv kooperative prin-
cipper (»Cooperative identity, values & principles«,
www.ica.coop).
Nogle lande har valgt at have en overordnet lov om ko-
operativer, som fastlægger de grundlæggende omstændighe-
der på tværs af form og formål, og derunder at have special-
lovgivning for f.eks. banker, forsikring, landbrug osv. Andre
lande har flere love om kooperativer, som beskriver særlige
formål med kooperativet – f.eks. sociale kooperativer eller
kooperative konsortier. Og så er der lande, som regulerer
kooperativer i en enkelt lov, og detailregulerer på visse om-
råder via anden lovgivning, f.eks. skattelove.
Forslagsstillerne mener, at der er behov for, at regeringen
nedsætter en hurtigarbejdende arbejdsgruppe, der skal un-
dersøge og belyse kooperativers særlige udfordringer og
problemstillinger i Danmark og komme med forslag til løs-
ninger herpå. Forslagsstillerne finder det relevant, at man i
et sådant udredningsarbejde inddrager viden om relevante
europæiske landes regulering af kooperativer.
Arbejdsgruppen skal bl.a. komme med forslag til, hvordan
man kan lette kooperativers adgang til rådgivning og finan-
siering samt beskrive og komme med løsningsforslag til de
særlige problemstillinger, der knytter sig til bl.a. medarbej-
dereje, generationsskifte og skatteregler.
Arbejdsgruppen skal endvidere afdække, hvordan man
kan skabe overblik og indsamle statistisk viden om koopera-
tiver i Danmark.
Arbejdsgruppen skal komme med forslag og anbefalinger
til en samlet kooperativlov, herunder forslag til en definition
af kooperativer.
For så vidt angår medarbejderkooperativer, er der nogle
særlige danske forhold, som forslagsstillerne mener at der er
behov for at finde løsninger på, bl.a. muligheden for som
medarbejderejer at kunne opretholde lønmodtagerrettigheder
i forhold til dagpenge og lign. Der er behov for, at der tages
konkret stilling til, hvor stor en ejerandel man kan have,
samtidig med at man kan anerkendes som værende ansat
lønmodtager i »sin egen virksomhed«.
Det kan også være relevant at belyse mulighederne for at
differentiere eventuelle økonomiske incitamentstrukturer
som f.eks. skattebegunstigelser efter, hvilke formål samfun-
det ønsker at fremme på givne tidspunkter.
I de kommende år vil der i Danmark være behov for et ge-
nerationsskifte i et meget stort antal virksomheder. Desvær-
re er det ikke ofte, at en ejer tænker på, at virksomhedens
medarbejdere (alle eller en del af medarbejderne) måske
kunne ønske sig at erhverve virksomheden i fællesskab. For
at skabe bedre muligheder for sådan en medarbejderbuyout
kunne man lave en tilbudsforpligtelse som den, der findes i
lejeloven ved salg af udlejningsejendomme. Her skal en ud-
lejer tilbyde lejerne at købe ejendommen som andelsbolig-
forening – til samme pris, som ville kunne opnås i åben han-
2
del – inden der er mulighed for at handle ejendommen til
anden side.
I flere af de europæiske love om kooperativer gives der – i
anerkendelse af virksomhedernes samfundsnytte – ofte en
skattebegunstigelse på den del af et overskud, som geninve-
steres i virksomheden. Forslagsstillerne findere det relevant
at få belyst, om lignende eller andre skattebegunstigelser
kunne være relevante i dansk lovgivning.
Endelig mener forslagsstillerne, at der kan være grund til
at overveje, om der kunne etableres en kooperativ investe-
ringsfond måske koblet på et arrangement a la aktiespare-
konto – og at den nuværende aktiesparekontoordning udvi-
des til også at omfatte andele i kooperativer.
3
Skriftlig fremsættelse
Rasmus Nordqvist (ALT):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved
at fremsætte: Forslag til folketingsbeslutning om igangsættelse af et
udredningsarbejde om kooperativer.
(Beslutningsforslag nr. B 131)
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
4