Fremsat den 1. marts 2019 af Jacob Mark (SF) og Pia Olsen Dyhr (SF)

Fremsat den 1. marts 2019 af Jacob Mark (SF) og Pia Olsen Dyhr (SF)
Forslag til folketingsbeslutning
om at styrke fritidstilbuddene til børn og unge i Danmark
Folketinget pålægger regeringen senest ultimo april 2019
at indkalde Folketingets partier til forhandlinger om udar-
bejdelse af en bred politisk aftale med tiltag, der styrker fri-
tidstilbuddene til børn og unge i Danmark.
Beslutningsforslag nr. B 130 Folketinget 2018-19
AX023028
Bemærkninger til forslaget
Socialistisk Folkeparti ønsker med dette beslutningsfor-
slag, at der indkaldes til politiske forhandlinger med henblik
på at styrke fritidstilbud til børn i unge i Danmark. Børn og
unge har gavn af et fritidstilbud af høj kvalitet, og derfor bør
vi have høje politiske ambitioner på dette område.
I Danmark har vi en unik tradition for stærke fritidsinstitu-
tioner, jf. »Styrk børn og unge – skab bedre fritidsinstitutio-
ner, BUPLs fritidsudspil«, september 2017. Det er her, bør-
ne- og ungdomskulturen vokser frem – hvor børn og unge
lærer at mestre livet gennem leg og ved at have det sjovt i
sociale fællesskaber. Selv fremhæver børnene tiden i fritids-
tilbuddene som værende helt deres egen, og hvor de i mod-
sætning til i skolen selv er med til at bestemme, hvad de vil
lave. Oplevelsen af fri tid er med til at skærpe børnenes evne
til at stå på egne ben og træffe selvstændige valg, jf. »Børns
og unges brug af fritids- og klubtilbud«, Danmarks Evalue-
ringsinstitut, 2018.
Fritidsinstitutionerne modvirker ensomhed, styrker børne-
og ungefællesskaberne på tværs af alderstrin og udvikler
børn og unges personlige, sociale og praktiske kompetencer.
Pædagogerne er med til at forebygge sociale problemer, ska-
be sammenhæng i hele barnets dag, bygge broer til lokalmil-
jøet og styrke børn og unges dannelse (»Styrk børn og unge
– skab bedre fritidsinstitutioner, BUPLs fritidsudspil
2017«).
Men på trods af vores unikke tradition for stærke fritidsin-
stitutioner har fritids- og klubtilbud længe været overset i
debatten om, hvordan vi skaber god kvalitet i dagtilbud og
skoler. Næsten 80 pct. af alle børn i 0.-4. klasse er indskre-
vet i et fritidstilbud (»Børns og unges brug af fritids- og
klubtilbud«, Danmarks Evalueringsinstitut, 2018). Når så
mange børn og unge tilbringer fritiden i sfo’er, på fritids-
hjem og i klubber, bør området også prioriteres politisk. Det
betyder nemlig, at fritidstilbud af høj kvalitet reelt kan gøre
en forskel for vores børn og unge. Medvirke til at gøre dem
livsduelige. Tilbuddene kan give ekstra støtte til de børn, der
har brug for det – ligesom fritids- og klubtilbuddene nogle
steder kan være helt afgørende for at forebygge radikalise-
ring og rekruttering til bander.
Med aftalen »Folkets skole: Faglighed, dannelse og frihed
– justeringer af folkeskolen til en mere åben og fleksibel fol-
keskole«, januar 2019, sikrede aftaleparterne (regeringen og
S, DF, RV og SF), at kommunerne får kompensation for den
øgede aktivitet i fritidstilbud som følge af afkortningen af
skoleugen. Det kan ses som en anerkendelse af, at der er be-
hov for at styrke fritidstilbuddene. Men samtidig rammes
fritidsinstitutionerne af store besparelser ude i kommunerne.
Tal fra Danmarks Statistik viser, at kommunerne samlet set
budgetterer med en besparelse på 290 mio. kr., jf. »Markan-
te besparelser på fritidstilbud i budget 2019, BUPL«, den
29. januar 2018. Der er brug for, at fritiden ikke bliver udhu-
let og glemt, fordi fokus lægges på skole og dagtilbud.
Det er muligt at sætte ind flere steder, hvis vi vil skabe
bedre fritidsinstitutioner. BUPL foreslår eksempelvis at:
– Styrke lovgivningen på området ved at foretage en regel-
forenkling af klubområdet, så klubberne ikke skal regu-
leres efter fire lovgivninger, men kun efter en samlet
klubtilbudslov. Styrkelse af lovgivningen kunne også
ske ved at udarbejde en stærkere mål og indholdsbeskri-
velse for sfo.
– Øge dækningsgraden i sfo/fritidshjem, særlig i forhold
til børn i socialt udsatte familier. Optimalt sikre mere
personale i alle institutioner, f.eks. ved at indføre en mi-
nimumsnormering.
– Styrke det opsøgende og forebyggende arbejde blandt
unge med mistrivsel i kommunerne.
Andre forslag forbundet med større merudgifter kan ek-
sempelvis være at styrke fritidstilbuddene ved at indføre et
loft over forældrebetalingen, f.eks. på 40 pct., eller ved at
øge antallet af fripladser til børn fra udsatte hjem, så alle
børn har mulighed for at få et godt fritidsliv.
En rapport fra Danmarks Evalueringsinstitut fremhæver,
at det største fald i indskrivninger i forbindelse med skolere-
formen skete for børn fra familier med lave indkomster.
Dermed sker der en mere ulige adgang til tilbuddenes fæl-
lesskab (»Børns og unges brug af fritids- og klubtilbud«,
Danmarks Evalueringsinstitut, 2018).
Socialistisk Folkeparti er åbne over for at drøfte alle tiltag,
der kan bidrage til at styrke fritidstilbuddene for børn og un-
ge, og stiller sig gerne til rådighed, hvis der på baggrund af
forhandlingerne er behov for at finde finansiering til at reali-
sere tiltagene.
2
Skriftlig fremsættelse
Jacob Mark (SF):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved
at fremsætte: Forslag til folketingsbeslutning om at styrke
fritidstilbuddene til børn og unge i Danmark.
(Beslutningsforslag nr. B 130)
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
3