Fremsat den 1. marts 2019 af Peder Hvelplund (EL), Nikolaj Villumsen (EL), Liselott Blixt (DF) og Jeppe Jakobsen (DF)

Fremsat den 1. marts 2019 af Peder Hvelplund (EL), Nikolaj Villumsen (EL), Liselott Blixt (DF) og Jeppe Jakobsen (DF)
Forslag til folketingsbeslutning
om ens krav til sprogkundskaber hos læger i Danmark, der er uddannet i
henholdsvis EU-/EØS-lande og tredjelande
Med det formål at sikre patientsikkerheden pålægger Fol-
ketinget regeringen i indeværende folketingsår at sørge for,
at personer, der er uddannet i et EU-/EØS-land – bortset fra
Danmark og de øvrige nordiske lande – og som søger om
dansk lægeautorisation eller anerkendelse som speciallæge i
Danmark, mødes med de samme krav til sprogkundskaber
som ansøgere, der er statsborgere og/eller uddannet i lande
uden for EU/EØS.
Beslutningsforslag nr. B 135 Folketinget 2018-19
AX023024
Bemærkninger til forslaget
I Danmark sikres det i dag, at læger har de nødvendige
kompetencer, grundlæggende ved den autorisation, som læ-
gen opnår efter godkendt lægeuddannelse eller speciallæge-
uddannelse. Det sker på baggrund af en ansøgning til Styrel-
sen for Patientsikkerhed, som er den danske myndighed, der
tildeler autorisationer til læger og speciallæger. På den måde
opnås der sikkerhed for, at lægen/speciallægen har det nød-
vendige faglige og sproglige niveau til at behandle patienter
på en sikker og forsvarlig måde. Det skaber tryghed hos pa-
tienterne. Kravet om en autorisation fra Styrelsen for Patie-
ntsikkerhed gælder også personer, der er uddannet uden for
Danmark, og som ønsker at arbejde som læge/speciallæge i
Danmark, Grønland eller på Færøerne. Man må ikke arbejde
som læge/speciallæge i Danmark uden en dansk autorisa-
tion. Ansøgningsprocessen og graden af dokumentations-
krav til læger uddannet i udlandet afhænger dog af lægens/
speciallægens statsborgerskab, og i hvilket land lægen/
speciallægen er uddannet. Læger fra lande uden for EU/EØS
skal igennem en omfattende ansøgningsproces, som består
af flere punkter, før lægen/speciallægen kan søge stillinger i
det danske sundhedsvæsen på lige fod med danske læger.
Ansøgningsprocessen inkluderer følgende punkter:
– Ansøgning og godkendelse af uddannelsen hos Styrelsen
for Patientsikkerhed.
– Bestået sprogprøve i Dansk 3 med mindst karaktererne
7, 7 og 10 (i henholdsvis læseforståelse, skriftlig frem-
stilling og mundtlig kommunikation).
– Beståelse af flere medicinske fagprøver.
– Beståelse af kursus i dansk sundhedslovgivning.
– 6 eller 12 måneders evalueringsansættelse, hvor lægerne
kompetencevurderes systematisk i både kliniske kompe-
tencer og kommunikative evner.
Der stilles imidlertid ikke samme krav til læger/speciallæ-
ger fra EU-/EØS-lande. EU’s regler for gensidig anerken-
delse af erhvervskvalifikationer (Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2005/36/EF af 7. september 2005 om aner-
kendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer) forpligter såle-
des Styrelsen for Patientsikkerhed til at udstede dansk auto-
risation til læger/speciallæger fra EU-/EØS-lande alene på
baggrund af det forhold, at de har en lignende uddannelse
fra deres hjemland.
Læger/speciallæger fra EU-/EØS-lande skal derfor ikke
igennem den samme ansøgningsprocedure som læger/
speciallæger fra lande uden for EU/EØS i forbindelse med
udstedelse af dansk lægeautorisation.
Det skyldes, at den frie bevægelighed for arbejdskraft og
den gensidige anerkendelse af uddannelsesbeviser for læger/
speciallæger er baseret på et grundlæggende princip om au-
tomatisk anerkendelse af uddannelsesbeviser, hvor mini-
mumsuddannelseskravene er harmoniseret i EU. Danmark
skal derfor anerkende de uddannelsesbeviser, som læger/
speciallæger har modtaget, såfremt de er i overensstemmelse
med de mindstekrav til uddannelse, der er beskrevet i aner-
kendelsesdirektivet. Det vil sige, at en EU-borger, der har
gennemført en uddannelse som læge/speciallæge i overens-
stemmelse med de harmoniserede krav til uddannelse, og
som dermed er kvalificeret til at udøve lægegerningen i sit
hjemland, skal have samme ret i andre EU-medlemslande,
herunder Danmark (Europaudvalget, alm. del – svar på
spørgsmål 177, folketingsåret 2016-17).
Selv om ansættelsessteder i regionerne ved ansættelse af
læger/speciallæger er forpligtet til at sikre, at ansøgeren har
de nødvendige kompetencer, har de danske hospitaler i hen-
hold til reglerne i dag ifølge et svar fra sundhedsministeren
ikke mulighed for at foretage de samme systematiske test af
lægers sprogkundskaber og kompetencer, som Styrelsen for
Patientsikkerhed foretager i forbindelse med udstedelse af
autorisationer til læger/speciallæger fra tredjelande (Europa-
udvalget, alm. del – svar på spørgsmål 176, folketingsåret
2016-17).
Der har i dansk og international presse de seneste år været
rejst flere sager vedrørende manglende sprogkompetencer
blandt EU-læger ansat i det danske sundhedsvæsen. Senest
har DR i dokumentaren »De udenlandske læger« afdækket
en række problemer med sprogvanskeligheder i det danske
sundhedsvæsen.
Samtidig har flere afdelinger på danske sygehuse oplevet
at blive lukket på baggrund af bl.a. sprogudfordringer i
kommunikationen mellem patienter og sundhedspersonale. I
2017 fik akutafsnittet for neurologiske patienter på Slagelse
Sygehus således et påbud fra Styrelsen for Patientsikkerhed
om ikke længere at modtage og behandle akutte neurologi-
ske patienter. Dette skete bl.a. med henvisning til en række
»sproglige udfordringer« for læger uddannet i bl.a. Polen og
Litauen (»Sygehus får forbud mod at behandle akutte neuro-
logiske patienter«, dr.dk, den 29. juni 2017). Også da Regi-
on Sjælland i 2016 lukkede ned for akutte operationer på de-
res kirurgiske afdeling på Nykøbing Falster Sygehus blev
det fremhævet, at der var betydelige sproglige barrierer i
forhold til de udenlandske læger (»Flere hospitaler har ople-
vet problemer med udenlandske læger«, dr.dk, den 30. juni
2017). En meningsmåling foretaget af YouGov for Kristeligt
Dagblad i 2017 har vist, at mange ældre borgere oplever
sprogproblemer, når de bliver behandlet af udenlandske læ-
ger på et dansk hospital. Ud af de ældre borgere, som har
været i kontakt med udenlandsk sundhedspersonale, har 50
pct. haft problemer med at forstå den sundhedsfaglige per-
son. Det skyldes i alle tilfælde sprogproblemer (»Undersø-
gelse: Ældre danskere forstår ikke udenlandske læger«, Kri-
steligt Dagblad, den 8. november 2017). En anden undersø-
gelse foretaget af YouGov for BT i 2017 har vist, at 34 pct.
af de danskere, der inden for det seneste år har været i kon-
takt med en udenlandsk læge, havde svært ved at forstå læ-
gen på grund af sprogbarrierer, ligesom 33 pct. af de dan-
skere, der har været i kontakt med en udenlandsk læge, er
bekymrede for, om lægen har forstået de informationer, de
har givet ham eller hende (»Danske patienter har svært ved
at forstå udenlandske læger«, BT, den 4. oktober 2017).
2
Direktøren for paraplyforeningen for patient- og pårøren-
deforeninger i Danmark, Danske Patienter, Morten Freil, har
i november 2017 udtalt, at »Et kæmpe problem i sundheds-
væsenet er, at man ikke kan stille samme sprogkrav til en
læge fra et EU-land som til en læge uden for EU på grund af
krav om arbejdskraftens frie bevægelighed.« (»Manglende
sprogkrav til EU-læger er problematisk«, danskepatien-
ter.dk, den 8. november 2017).
Motivationen bag forslaget
Forslagsstillerne understreger, at udenlandsk uddannede
læger skal være meget velkomne til at arbejde i Danmark.
Det danske sundhedsvæsen har i høj grad brug for kompe-
tente udenlandske læger fra både EU-/EØS-lande og lande
uden for EU for at sikre en høj kvalitet i behandlingen på de
danske sygehuse. Men det er efter forslagsstillernes opfattel-
se vigtigt, at vi sikrer, at udenlandske læger, som arbejder i
Danmark, lever op til de samme standarder og krav, som der
stilles til danske læger. Læger og speciallæger har hver dag i
det danske sygehusvæsen ansvaret for patienters liv. Hver
en fejl, som opstår, er potentielt en menneskelig tragedie,
som for alt i verden skal forsøges undgået. Det er derfor
stærkt problematisk, at man i dag ikke stiller de samme
sprogkrav til læger/speciallæger fra EU-/EØS-lande, som
man stiller til læger fra lande uden for EU. Læger uddannet
uden for EU/EØS ansættes i evalueringsansættelser, hvor
lægen kompetencevurderes systematisk både med hensyn til
kliniske kompetencer og dansksproglige evner.
På den måde sikrer man, at patientsikkerheden er i orden.
De samme krav bør man som minimum stille til EU-læger.
Hvis Styrelsen for Patientsikkerhed vurderer, at der generelt
kan være behov for at lempe sprogkravene i særlige ansæt-
telsesforhold, hvor kravene ikke giver mening ud fra en pa-
tientsikkerhedsmæssig eller anden faglig vurdering, kan det-
te selvfølgelig indarbejdes, i forbindelse med at man gør
sprog- og kvalifikationskravene ens for EU-/EØS-læger og
læger fra tredjelande.
Det er afgørende for kvaliteten og sikkerheden i behand-
lingen i det danske sundhedsvæsen, at patienten kan kom-
munikere med lægen. Antallet af udenlandske læger, herun-
der EU-/EØS-læger, i det danske sundhedsvæsen er i disse
år voksende. En stor del af dem arbejder på de mindre syge-
huse i landets yderområder. F.eks. er over hver fjerde læge i
Nordjylland fra udlandet (»Hver fjerde læge i Nordjylland er
udenlandsk«, nordjyske.dk, den 22. november 2017). Det
gør det presserende, at vi stiller de samme kvalitetskrav til
læger fra EU-/EØS-lande, som vi gør til læger fra tredjelan-
de. Samtidig bør det ikke være sådan, at man, fordi man bor
i en region af landet, hvor andelen af læger fra EU-/EØS-
lande er større end andre steder, skal risikere at få en dårli-
gere kvalitet i sin behandling.
Vi bør derfor ikke acceptere, at EU forhindrer det danske
Folketing i at vedtage regler, som sikrer et højt niveau af pa-
tientsikkerhed. Hensynet til EU og arbejdskraftens frie be-
vægelighed bør ikke stå over hensynet til patientsikkerhe-
den.
3
Skriftlig fremsættelse
Peder Hvelplund (EL):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved
at fremsætte: Forslag til folketingsbeslutning om ens krav til
sprogkundskaber hos læger i Danmark, der er uddannet i
henholdsvis EU-/EØS-lande og tredjelande.
(Beslutningsforslag nr. B 135)
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
4